Aftale vedr. "Krutte"
Aftale vedr. "Krutte"
Fødslen:
Det er aftalt, at kun "Mor" og "Mumi" skal deltage under fødslen af "Krutte", idet denne skal foretages ved kejsersnit. "Far" er indforstået med denne aftale. "Far" skal dog have mulighed for at være tilstede på hospitalet, når fødslen finder sted i begyndelsen af februar 2009. Når mor og datter har sundet sig, skal "Far" have mulighed for at komme ind og se og holde sin datter.
Barselsperioden – de første 4 uger:
De første 4 uger efter fødslen, vil "Mor", "Mumi" og "Krutte" have mulighed for at finde sig til rette som en lille ny familie. "Far" er indforstået med, at han ikke kan være bosat på "Mor og Mumis adresse" i denne periode. Der vil dog være mulighed for, at "Far" kan komme på besøg og være sammen med sin datter i selskab med "Mor" og "Mumi". Desuden vil der være mulighed for en enkel overnatning eller 2 i denne periode, i det tilfælde "Far" ikke kan låne Xxxxx Xxxxxxxxx lejlighed i Odense (Godthåbsgade), være hos Halima eller han er for træt til at køre hele vejen tilbage til Vanløse. I den periode hvor "Mor" og "Krutte" er indlagt, kan "Far" selvfølgelig bo på "Mor og Mumis adresse".
Resten af "Mor"s barselsperiode – fra uge 5 og fremefter:
"Far" besøger "Krutte" på "Mor og Mumis adresse" i alle lige weekender fredag til søndag. "Far" er bosat på "Mor og Mumis adresse", hvis det ikke er muligt for ham at bo andet sted. Dette er kun gældende i begyndelsen af "Mor"s barselsperiode ("Mor" og "Mumi" afgør, hvornår de er klar til, at "Far" kan være bosat på "Mor og Mumis adresse" i lige weekender, det forventes dog, at der ikke går flere måneder), hvorefter det forventes at "Far" kan bo på "Mor og Mumis adresse", indtil påbegyndelse af indkørselsperioden af weekendbarn "på fars adresse". I det tilfælde at der forekommer komplikationer (f.eks. "Krutte" IKKE vil sove, "Mor" har ikke sovet nok, "Krutte" IKKE vil ammes eller spise ordentlig m.m.), er "Far" selvfølgelig indforstået med, at han ikke kan opholde sig på "Mor og Mumis adresse", hvorefter han bor andet sted og bliver der natten over eller i de timer, hvor det brænder på på "Mor og Mumis adresse". "Far" er selvfølgelig indforstået med, at der måske kan forekomme weekender, hvor han ikke kan komme til at se sin datter pga. ovenstående problemstillinger, men det forventes at "Mor" og "Mumi" vil gøre alt til, at "Far" trods alt kan se sin datter et par timer alligevel. "Far" skal også lære at kunne håndtere ovenstående problemstillinger, når han er alene med "Krutte". Dog forventes det, at "Mor" og "Mumi" vil lade "Far" overvære disse problemer på "Mor og Mumis adresse", så han kan lære af dem. I amningsperioden forventer "Far" ikke, at han kan være helt alene med "Krutte" i længere perioder af gangen, idet "Krutte" selvfølgelig skal kunne få mad, når der er behov for det. Dog vil "Far" gerne kunne gå ture med "Krutte" og derved få lidt alene tid sammen med hende. Herved vil "Mor" og "Mumi" også kunne få et pusterum og få slappet lidt af.
Barselsperioden til "Mor" starter på arbejde igen:
Det kan på nuværende tidspunkt ikke aftales med 100% sikkerhed, hvornår "Mor" starter med at arbejde igen. Alle parter regner med, at opstarten vil ske, når "Krutte" er ca. 6 måneder gammel, men der tages forbehold for, hvis barselsperioden forlænges.
"Far" besøger "Krutte" på "Mor og Mumis adresse" i alle lige weekender fredag til søndag indtil opstart af indkøringsperioden. Det forventes, at "Far" kan være bosat på "Mor og Mumis adresse" i disse weekender, medmindre andet aftales inden weekenden starter. Der tages selvfølgelig hensyn til, hvis "Mor" og "Mumi" f.eks. har andre aftaler i de weekender, hvor "Far" skal bo hos dem, men det forventes at disse aftaler afholdes ulige weekender, hvor "Far" ikke er i Odense for at se sin datter. Det forventes, at "Far" vil kunne være sammen med sin datter alene i alle lige weekender på "Mor og Xxxxx adresse", men "Far" er selvfølgelig indforstået med, at "Mor" og "Mumi" bor på adressen og derfor vil være til stede lørdage og søndage. "Mor" og "Mumi" er indforstået med, at de kan lave aftaler søndage, så "Far" kan være så meget alene med "Krutte" som muligt.
Dette vil også kunne give "Mor" og "Mumi" et pusterum, hvor de kan være sammen alene og hygge sig sammen. Ved særlige anledninger kan weekender også tilbringes i Vanløse efter gensidig aftale. Dette kan dog tidligst blive fra lørdag eftermiddag, idet "Mor" først skal have fri fra arbejde. Det forventes, at "Mor" og "Mumi" kan være bosat på "Fars adresse", i disse weekender, medmindre de har andre planer eller aftaler. Dog skal "Krutte" være hos "Far" og overnatte hos ham.
Indkøringsperiode til weekendbarn:
Der tages forbehold for, hvornår denne indkøringsperiode starter og slutter, idet orlovsperioden for "Mumi" endnu ikke er fastsat. Som udgangspunkt starter indkøringsperioden i november 2009 og afsluttes i januar 2010 (med forbehold for rettelse).
En idé til påbegyndelsen af indkøringsperioden kan være følgende:
Idet "Mor" arbejder alle lige weekender, vil det være mere hensigtsmæssigt, at placere indkøringsperiodens weekender i alle ulige weekender. Det forventes, at "Mor" og "Mumi" kommer til Vanløse med "Krutte" de første 3-5 weekender i indkøringsperioden (alt efter hvordan "Krutte" reagerer på det). "Mor" og "Mumi" bor på "Fars adresse", i de første weekender af indkøringsperioden, men de vil være så lidt til stede som muligt, så "Far" kan være alene med "Krutte". Hvis det viser sig, at "Krutte" ikke reagerer negativt efter de første par gange, forventes det, at "Mor" og "Mumi" ikke er bosat på "Fars adresse", men at de bor i nærheden, idet "Far" skal kunne være helt alene med "Krutte", men at han kan komme i kontakt med "Mor" og "Mumi" i tilfælde af akutte problemer.
Weekendbarn – fra ca. 1 år og frem (hentes og bringes):
Der tages forbehold for, hvornår denne periode starter, idet orlovsperioden for "Mumi" endnu ikke er fastsat. Som udgangspunkt starter weekendbarnsperioden i januar/februar 2010 (med forbehold for rettelse).
"Far" har "Krutte" i sit hjem på "Fars adresse", alle lige weekender. Der tages forbehold for ferie, i det der kan være lavet planer for parterne, der har "Krutte". Men dermed ikke sagt, at vi ikke kan invitere hinanden på besøg i ferierne.
Det forventes, at "Far" henter og bringer "Krutte" på "Mor og Mumis adresse" i alle lige weekender. "Far" afholder alle de økonomiske udgifter vedr. transporten, han låner "Mor" og "Mumi"s brobizz og afholder udgifterne til denne.
Definition af "Far"s weekender med "Krutte":
"Far" henter og bringer "Krutte" på "Mor og Mumis adresse" i alle lige weekender. "Far" henter "Krutte" fredag kl. 15.30 og bringer hende hjem søndag kl. 16.00. Der kan selvfølgelig aftales andre tidspunkter og forlængede weekender.
Weekendbarn ("Krutte" tager toget):
Når "Krutte" er stor nok, hvilket aftales mellem "Mor", "Mumi" og "Far", kan hun tage toget fra Odense til Københavns hovedbanegård. DSB har hver fredag og søndag særlige afgange med en såkaldt børneguide ombord. Det er muligt at benytte dette tilbud for børn mellem 4-15 år. "Mor", "Mumi" og "Far" deler udgifterne 50/50 for disse rejser.
Julen:
Juleaften går som udgangspunkt på skift mellem "Mor", "Mumi", "Far" og bedsteforældrene (uddybes nedenfor). Hvis julen (24.-26.12.) falder i en lige weekend, er "Far" indforstået med, at han ikke kan have "Krutte" i denne weekend. Dagene den 27.-30.12. aftales fra år til år, idet der kan være tale om arbejdsplaner for alle parter. I de tilfælde, hvor "Far" ikke holder juleaften sammen med "Krutte", er "Far" selvfølgelig velkommen det sted, hvor "Krutte" holder juleaften. Dette afhænger selvfølgelig af, at "Far" bliver inviteret af Xxxxxx og Xxxxxx og af "Mor" og "Mumi" (når de holder juleaften).
"Mor" og "Mumi" er selvfølgelig også velkommen til at holde jul hos "Far", når han har "Krutte" juleaften. Juleaftensinvitationer aftales år efter år (der tages selvfølgelig hensyn og forbehold for afvigelser).
Der køres 4-årsrul:
2009: Julen holdes af: Smedegaard - formentlig hos Mormor og Morfar. "Mumi" og "Mor" har "Krutte" fra d. 24-26/12.
2010: Julen holdes af: Xxxxxxxx - formentlig hos Bedstefar og Bedstemor "Mumi" og "Mor" tager "Krutte" med senest d. 24/12.
Så vidt det er muligt bliver "Mumi" og "Mor" på Hønborg til d. 25/12 "Far" har "Krutte" fra d. 25-26/12.
2011: Julen holdes af: "Mumi" og "Mor" - formentlig i Ikast "Mumi" og "Mor" har "Krutte" fra d. 24-26/12.
2012: Julen holdes af: "Far"
"Far" har "Krutte" fra d. 24-26/12.
Nytår 4-årsrul
2009: "Krutte" holder nytår på "Mor og Mumis adresse", men "Far" er velkommen. 2010: "Krutte" holder nytår på "Mor og Mumis adresse", men "Far" er velkommen. 2011: "Krutte" holder nytår med "Far" men "Mor" og "Mumi" er velkommen.
2012: "Krutte" holder nytår med "Mor" og "Mumi", men "Far" er velkommen.
Øvrige helligdage:
Øvrige helligedage aftales specifikt fra år til år, hvor der selvfølgelig tages hensyn til de pågældende år. Hvis "Mor" og "Mumi" har haft "Krutte" i påsken året før (her betegnes mandag til fredag), vil det være mest hensigtsmæssigt, at "Far" har hende året efter. Som udgangspunkt aftales som følgende: Der tages hensyn til det vanlige weekendrul.
Ferie:
Det er selvfølgelig indforstået af alle parter, at man deles om "Krutte" i ferierne. Idet "Mor" og "Mumi" har stramme ferieplaner hvert år pga. arbejde, skal der selvfølgelig tages hensyn, hvilket "Far" er indforstået med. Det forventes, at "Far" har "Krutte" på ferie 3-5 uger om året, hvilket aftales år for år. Når "Krutte" er skolesøgende, forventes det at alt ferie for så vidt muligt placeres i skoleferierne.
Opdragelse af "Krutte" generelt:
Opdragelsen af "Krutte" i almindelighed varetages af "Mor" og "Mumi", "Far" kan bruge "Mor" og "Mumi" som guideline. Der forventes en almindelig høflig opdragelse uden råben, skrigen og korporal afstraffelse af alle parter.
Rygepolitik:
Der er altid røgfrit, hvor "Krutte" skal opholde sig og sove. Evt. rygende gæster/forældre må tage deres uvaner udendørs eller til nød i køkkenet.
Stedbarnsadoption:
"Far" underskriver alle dokumenter på, at "Mumi" stedbarnsadopterer "Krutte" så hurtigt som muligt. Der tages dog forbehold for, at "Mor" og "Mumi" overholder alle indgåede aftaler omkring "Krutte" og "Far"s forhold.
Der tages forbehold for, hvis "Far" ikke underskriver alle dokumenter vedr. stedbarnsadoptionen, da skal dette dokument i så fald revideres.
Børnetestamente:
"Mor" og "Mumi" laver et børnetestamente, hvor "Far"s samkvem med "Krutte" tilgodeses jf. dette dokument.
Når stedbarnsadoptionen er gået igennem, laver "Mor" og "Mumi" et nyt børnetestamente, hvori de tilgodeser "Far"s samkvem med "Krutte" jf. dette dokument
samt giver tilsagn til, at "Far" skal have forældremyndigheden over "Krutte", hvis "Mor" og "Mumi" dør.
Store begivenheder:
"Far" deltager økonomisk og planlægningsmæssigt i afholdelse af følgende store begivenheder i "Krutte"s liv på lige fod med "Mor" og "Mumi":
• Barnedåb
• Konfirmation
• 18 års fødselsdag
• Studenterfest/svendegilde
• m.m.
Planlægningen af ovenstående punkter er naturligvis fælles beslutninger. Der indstilles til, at ingen parter vil bruge en vetoret i planlægningsprocessen, men at alle beslutninger træffes ved konstruktiv kommunikation.
Der er aftalt følgende for udgifterne:
Udgifterne deles 50/50, hvorfor vi også planlægningsmæssigt bliver enige 50/50, altså har "Far" lige så meget at skulle have sagt som "Mor" og "Mumi".
Barnedåb:
"Mor", "Mumi" og "Far" er enige om følgende vedr. "Krutte"s barnedåb:
Sted: Paarup Kirke.
Faddere: Xxxxx, Xxxxx, Xxxx, Xxxxx, Xxx (måske Xxxxx X, hvis der må være 6) Gudmor: "Mumi".
Odense d. 4/2 2009
Underskrift "Mor" Underskrift "Mumi" Underskrift "Far"
1