OK 2021 – AFTALER PÅ ALLE OMRÅDER
OK 2021 – AFTALER PÅ ALLE OMRÅDER
De færdigforhandlede overenskomstaftaler skal godkendes ved afstemninger blandt lønmodtagerne, før de kan træde i kraft. Først når resultatet af afstemningerne foreligger, kan de aftalte lønstigninger pr. 1. april 2021 træde i kraft ved udmelding af ny procentregulering, og udsendelse af opdaterede løntabeller.
Den økonomiske ramme på 6,75 % for den kommende 3-årige overenskomstperiode, 1. april 2021 – 31. marts 2024 er gældende for alle fem overenskomstområder, som har betydning for lilleskolerne; men der er naturligvis variationer og forskelle de fem områder i mellem, som omfatter:
1) Lærere og børnehaveklasseledere.
2) Ledere – øverste leder og øvrige ledere.
3) Pædagogisk personale (BUPL).
4) Rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere (3 F).
5) Kontorpersonale og administrative medarbejdere (HK).
Overblik: Det sker i overenskomstperioden 2021 – 2024:
Efter skemaet findes en kommentar til hvert enkelt område, samt oversigt over hvem der indgår de forskellige aftaler.
Lærere og bh.kl.ledere | Ledere | Pædagogisk personale (BUPL) | Rengøring, pedel m.fl. (3F) | Kontor/admini stration (HK) | |
1. april 2021 Generel lønstigning Ny løntabel | 0,80 % | 0,80 % | 0,80 % | 0,80 % | 0,80 % |
??? Sorgorlov | Sorgorlov indføres med ændret § 9 i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Nyt cirkulære udsendes | ||||
1. august 2021 Lærere; 60 års regel 3F; ændret periode på timeløn HK; Ny årsnorm | Ret til nedsat arbejdstid for alle lærere og bh.kl.l. fra 60 år (fylder i normperioden) – 175 timer med tilsvarende lønnedgang | Perioden for ansættelse på timeløn forlænges til 3 måneder | Ny fast årsnorm på 1924 timer for en 12 måneders normperiode | ||
1. oktober 2021 Generel lønstigning Ny løntabel | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % |
Lærere og bh.kl.ledere | Xxxxxx | Pædagogisk personale (BUPL) | Rengøring, pedel m.fl. (3F) | Kontor/admini stration (HK) | |
1. januar 2022 | Samarbejdsspo ret i |
Arbejdstid lærere | arbejdstidsaftal en træder i kraft: § 5, § 9, § 10, § 12, § 18, § 19 og § 23 i aftalen. | ||||
1. april 2022 Generel lønstigning + reguleringso rdning. Ny løntabel. Ny seniorbonus Andre lønstigninge r - basistrin for bh.kl. - BUPL: generel for- højelse, nyt skalatrin, løntillæg til AMR og til visse TR, forhøjelse af løn til praktikanter, timeløn hæves - 3F: nyt tillæg - HK: timeløn op Nedsat karens for pension for 3F Forhøjelser af pensionsbidr ag for HK og 3F | 1,19 % + ? % fra reguleringsord ningen Ny seniorbonusord ning fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. 0,8 % af årsløn eller betalte fridage (2 dage) Børnehaveklass elederes basisløn stiger med 4.700 kr. årligt i grundbeløb 2012 til: Basistrin 1: 271.288 kr. Basistrin 2: 284.395 kr. Basistrin 3: 295.011 kr. Basistrin 4: 313.754 kr. (i grundbeløb 2012) | 1,19 % + ? % frareguleringsor dningen Ny seniorbonusord ning fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. 0,8 % af årsløn eller betalte fridage (2 dage) | 1,19 % + ? % fra reguleringsord ningen Generel forhøjelse med tillæg på 2.000 kr. årligt Nyt skalatrin 39 til pædagogudda nnede 10 års anc.. Nyt løntillæg til AMR og til TR der også er AMR. Månedslønnen til studerende i praktik forhøjes med 365 kr. (2012 kr.). Timeløn for pædagogudda nnede og pædagogmed hjælpere hæves med 2,00 kr. og 1,5 kr. (2012) | 1,19 % + ? % fra reguleringsor dningen Ny seniorbonuso rdning fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. 0,8 % af årsløn eller betalte fridage (2 dage). Nyt tillæg til skalatrin 21: 2.000 kr årligt i 2012 kr. Karensperiod e for pension nedsættes fra 8 til 4 måneder. Pensionsbidra g hæves fra 14% til 14,5%. | 1,19 % + ? % fra reguleringsord ningen Ny seniorbonusor dning fra det kalenderår, hvor den ansatte fylder 62 år. 0,8 % af årsløn eller betalte fridage (2 dage). OG samtidigt nedjusteres antallet af selvbetalte seniordage til 3 dage (fra 5). Timelønninger ne hæves med 1,50 kr. i 2012 kr. Pensionsbidrag hæves fra 15% til 16%. |
Lærere og bh.kl.ledere | Ledere | Pædagogisk personale (BUPL) | Rengøring, pedel m.fl. (3F) | Kontor/admini stration (HK) |
1. august 2022 Arbejdstid lærere | Den nye arbejdstidsaftal e skal bruges fra og med skoleåret 2022- 2023. | ||||
1. oktober 2022 Generel lønstigning Ny løntabel | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % | 0,30 % |
1. april2023 Generel lønstigning + reguleringso rd. Ny løntabel | 1,48 % + ? % fra reguleringsord ningen | 1,48 % + ? % fra reguleringsord ningen | 1,48 % + ? % fra reguleringsord ningen | 1,48 % + ? % fra reguleringsor dningen | 1,48 % + ? % fra reguleringsord ningen |
1. oktober 2023 Generel lønstigning Ny løntabel | 0,35 % | 0,35 % | 0,35 % | 0,35 % | 0,35 % |
31. marts 2024 | Overenskomstperioden udløber – aftaleforhandlinger om fornyelser med virkning fra 1. april 2024 påbegyndes efterår 2023 |
Ledere – øverste leder og øvrige ledere
Den hidtidige aftale fra januar 2019 videreføres uden ændringer for overenskomstperioden 2021-2024. Der forventes dog redaktionelle ændringer i aftalen. Se resultatpapiret HER.
Afgørende for lønmulighederne fremover bliver de rammer der fastsættes i den såkaldte bemyndigelsesskrivelse, som udsendes af Undervisningsministeriet og fastlægger vilkårene for lokalt aftalte lønninger mellem skolens bestyrelse og lederen. Den gældende skrivelse er fra 17. september 2019; og der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der er en ny opdateret skrivelse på vej. Hent den gældende bemyndigelsesskrivelsen HER.
OK-håndbog; Skoleforeningerne og Frie Skolers Ledere udarbejder en ny OK-håndbog for 2021-2024.
Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler
Fornyelsen af lærernes overenskomst indeholder tre elementer: En ny arbejdstidsaftale, som blev aftalt i slutningen af 2020, resultatet af organisationsforhandlingerne, som primært angår lønstigningerne til børnehaveklasselederne, samt selvfølgelig det samlede CFU-forlig, hvor de generelle lønstigninger og andre generelle forhold, som fx seniorbonussen aftales.
Den ny arbejdstidsaftale har virkning for skoleåret 2022 – 2023, men dele af aftalen, nemlig de paragraffer der handler om planlægning af og samarbejde om tilrettelæggelsen af arbejdstiden, træder i kraft 1. januar 2022. En særlig paragraf, § 13a, træder dog i kraft allerede 1. august i år. Paragraffen fastsætter at alle lærere og børnehaveklasseledere har ret til at få den årlige arbejdstid nedsat med 175 timer mod tilsvarende lønnedgang med virkning fra den normperiode hvor den ansattes fylder 60 år.
Paragraffen indfører således denne ret til nedsat tid for alle, mens retten hidtil kun har være gældende for lærere og børnehaveklasseledere der var fyldt 50 år, men ikke 57 år, pr. 31. juli 2013.
Navnlig de nye regler om samarbejde mellem ledelsen og lærerne og børnehaveklasselederne – ofte kaldet ”samarbejdssporet” – påkalder sig opmærksomhed. Lilleskolernes Sammenslutning vil vende tilbage til dette tema dels med yderligere information, dels med workshops/informationsmøder som vil blive afholdt efter sommerferien.
Det bemærkes, at den nye arbejdstidsaftale omfatter lærere m.fl. i staten; dvs. at aftalen dækker andre områder end de frie grundskoler, hvilket betyder at det kan være vanskeligt at få overblik over præcis hvilke regler der angår frie grundskoler og hvilke bestemmelser skolerne kan se bort fra. Denne udfordring vil der blive taget hånd om i den OK-håndbog, der er planlagt.
Arbejdstidsaftalen af 4. januar for lærere m.fl. i staten kan hentes HER
Organisationsaftalen er ganske kortfattet – lidt over 1 a-4 side – og handler om løn til børnehaveklasselederne (lønstigning pr. 1. april 2022), samt aftaler om a) at undersøge værdien af det centralt fastsatte funktionstillæg for ”alenepraktik”, b) at drøfte udviklingen af lønstatistikker og c) at drøfte den mindre gruppe der er kombinationsbeskæftiget på gymnasieskoler med en fri grundskoleafdeling.
Resultatpapiret vedrørende organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere kan hentes HER.
CFU-forliget omfatter alle ca. 195.000 ansatte på statslige aftaler og der følgelig ganske omfattende. De punkter som har særlig betydning for de frie grundskoler er:
De generelle lønforhøjelser og videreførelse af reguleringsordningen, som udløser ekstra lønstigninger eller lønnedgang i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked sammenholdt med det statslige arbejdsmarked.
Seniorbonus ordningen, som træder i kraft 1. april 2022, og indebærer at ansatte fra og med det kalenderår, hvori pågældende fylder 62 år, får ret til en årlig seniorbonus på 0,80 % af den sædvanlige løn. Bonussen kan konverteres til 2 seniorfridage pr. år – eller til et ekstraordinært pensionsbidrag.
Ordningen vil blive indskrevet i cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger.
I forbindelse med en styrket seniorindsats vil der i perioden arbejde forskellige initiativer – blandt andet at opdele det nuværende cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger i to separate aftaler.
Xxxxxxxxx indføres således at forældre i tilfælde af dødfødsel, barnets død inden det fyldte 18. eller bortadoption, får ret til løn under orlov med løn i indtil 26 uger. Reglerne vil blive indskrevet cirkulæret om barsel, adoption og omsorgsdage som § 9.
Gruppeliv – aldersgrænse for børnesum hæves fra 21 til 24 år; samt en række ændringer og præciseringer i cirkulæret om gruppelivsordningen. Men præmien, som skolerne indbetaler, forbliver uændret.
Videreudvikling af statens lønsystemer. Der er aftalt et projekt for perioden, hvor parterne blandt andet skal etablere fælles videns- og erfaringsgrundlag.
Adgang til lønoplysninger sikres: I rammeaftalen om nye lønsystemer indsættes en bestemmelse, der skal sikre at tillidsrepræsentanten i forbindelse med lønforhandlinger får ret til at få relevante lønoplysninger, hvilket kan indeholde medarbejderens navn, stillingsbetegnelse, ansættelsestidspunkt, lønindplacering samt centrale og lokalt aftalte tillæg.
Kompetenceudviklingsindsatsen med Kompetencesekretariatet og Den statslige Kompetencefond, hvor skolerne kan søge om midler, videreføres.
Tjenesterejseaftalen, som er fra juni 2000 og er grundlag for udbetaling af kørsels- og rejsegodtgørelser i henhold til de årlige satsreguleringer, vil blive gennemgået og redigeret i overenskomstperioden.
Det bemærkes, at arbejdstidsaftalen for lærerne indgik som bilag L til CFU-forliget, hvilket kan tages som udtryk for at aftaleparterne har tillagt netop den aftale, som jo var indgået forud for CFU-forliget, stor vægt.
Interesserede kan læse hele CFU-forliget HER
OK-håndbog; Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening udarbejder en ny OK-håndbog for 2021- 2024. Redaktionsarbejdet går i gang når forhandlingsresultaterne er godkendt og cirkulære teksterne foreligger.
Pædagogiske personale ved frie grundskoler (BUPL-overenskomsten)
Fornyelsen af BUPL-overenskomsten indeholder dels en række lønforbedringer dels at FOA fremover vil være en del af overenskomsten, dels et periodeprojekt om løn.
Lønforbedringerne sker pr. 1. april 2022. Der tilføjes et nyt løntrin 39 for pædagoger med 10 års anciennitet og et generelt tillæg på årligt 2.000 kr. (i grundbeløb 31. marts 2012) for alle månedslønnet ansatte, ligesom visse tillæg, timelønninger og månedslønnen til studerende i praktik hæves. Disse lønstigninger ligger jo udover de generelle lønstigninger, som udgør 4,42 %, og de finansieres af den såkaldte ”reststigning” som i overenskomstperioden skønnes af blive på 1,50 %. De aftalte lønstigninger holder sig indenfor for denne ramme, således at den samlede omkostning for BUPL-aftalen ligger indenfor overenskomstrammen på 6,75 %.
Sorgorlov, som følge af CFU-forliget, vil også gælde for ansatte omfattet af BUPL-overenskomsten; men den nye seniorbonus indføres ikke på områder, som i forvejen har sin egen seniorordning.
BUPL og FOA har indgået et forhandlingsfællesskab, som indebærer at FOA fremover vil være en del af overenskomsten og at FOA kan organisere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på området, som skal have deres pensionsbidrag indbetalt til PenSam i steder for til PBU. Det er fortsat BUPL der forhandler overenskomsten, og som håndterer ansættelsessager, således at orientering om påtænkte opsigelser fortsat skal sendes til BUPL, uanset om den ansatte er organiseret eller ej, og uanset hvor den ansatte i givet fald er organiseret.
Periodeprojektet har til formål at afdække lønforskelle mellem pædagogiske personale ansat ved frie grundskoler og pædagogisk personale ansat i sammenlignelige områder. Baggrunden er dels den historiske udvikling der er sket siden BUPL-aftalerne blev implementeret på de frie skolers område, dels at parterne er enige om, at de frie grundskoler hverken skal være lønførende eller det modsatte i forhold til for eksempel det kommunale område. Parterne skal efterfølgende drøfte, hvordan eventuelle uønskede forskelle kan udlignes.
OK-håndbog; hvor forhandlingsresultat og en række redaktionelle ændringer indarbejdes, vil blive udsendt snarest muligt.
Rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører og tekniske servicemedarbejdere (3 F- overenskomsten)
Overenskomstfornyelsen indeholder en række lønforbedringer som træder i kraft pr. 1. april 2022, og som er finansieret indenfor den såkaldte reststigning i CFU-forliget. Lilleskolernes Sammenslutning er meget tilfreds med, at det lykkedes at få forhøjet pensionsprocenten.
Udover lønforbedringerne bliver reglerne for timelønnede ændret med virkning fra 1. august 2021. Efter den hidtidige regel kunne man være timelønnet, hvis beskæftigelsen var under 8 timer ugentlig, eller hvis
ansættelsen var under 1 måned. Dette ændres således at en medarbejder kan være ansat på timeløn i op til 3 måneder, hvorefter pågældende skal overgå til månedsløn. Det betyder også, at det ikke længere er muligt at have en medarbejder ansat på et lavt timetal – fx 5 timer om ugen – på timeløn udover 3 måneder. Med andre ord skal alle ansættelser der har en varighed udover 3 måneder være på månedsløn.
Såvel sorgorlov som seniorbonus som aftalt i CFU-forliget indføres på 3F-området.
For fleksjobbere vil overenskomstteksten blive omskrevet således at disse medarbejdere i videst muligt omfang sikres en gruppelivsordning, hvilket der kan være udfordringer med såfremt pågældende viderefører en tidligere pensionsordning.
Overenskomstteksten vedrørende kompetenceudvikling opdateres.
Periodeprojekt om løn. På baggrund af de lønstatistikker der var til rådighed ved forhandlingerne, besluttede parterne at man i overenskomstperioden vil arbejde med en afdækning af den lokale løndannelse på området.
OK-håndbog; for 2021-2024, hvor forhandlingsresultat og redaktionelle ændringer indarbejdes, vil blive udsendt snarest muligt.
Kontorpersonale og administrative medarbejdere (HK-overenskomsten)
Overenskomstfornyelsen sker indenfor CFU-forligets ramme, og de midler der været til rådighed for forhandlingerne indenfor den såkaldte ”reststigning” er brugt på et løft af pensionsbidraget med 1 procentpoint, samt løft af nogle timelønninger. Herudover er den gennemsnitlige årlige arbejdstid nedsat som følge af at der indføres en fast årsnorm på 1924 timer pr. 12 måneders periode (skoleår eller kalenderår efter eget valg). Sorgorlov og seniorbonus som aftalt ved CFU-forliget indføres ligeledes på HK-området.
Særligt for ansatte med personlig ordning i henhold til den gamle overenskomst mellem HK og Lilleskolernes Sammenslutning: Overenskomstfornyelsen giver, antager vi, anledning til spørgsmål om, hvordan administrative medarbejdere ansat på en personlig ordning tilbage fra den gamle lilleskoleoverenskomst er stillet og kan forholde sig. I forlængelse af overenskomstforhandlingerne blev det aftalt, at HK og Lilleskolernes Sammenslutning mødes og drøfter de spørgsmål, der melder sig i kølvandet på overenskomstfornyelsen. Disse drøftelser indledes i uge 14.
OK-håndbog; hvor forhandlingsresultat og redaktionelle ændringer indarbejdes, vil blive udsendt snarest muligt.
Hvem har indgået aftalerne?
Lærere og børnehaveklassel edere | Ledere (øverste og øvrige) | Pædagogisk personale (BUPL) | Rengøring, pedel m.fl. (3F) | Kontor/ administrati on (HK) | |
Den økonomiske ramme: generelle lønstigninger, reguleringer, reststigninger og andre formål | CFU-forliget mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Skatteministeriet Lærere og ledere er repræsenteret gennem Lærernes Centralorganisation (LC) | Enighed om at holde sig indenfor CFU- forliget BUPL og Aftaleenhede n (AE), - | Enighed om at holde sig indenfor CFU-forliget 3F forbund og Aftaleenhede n (AE), - | Enighed om at holde sig indenfor CFU-forliget HK/Privat og Aftaleenhede n (AE), - |
samt andre generelle/tværg ående spørgsmål | Skoleforeningerne er ikke repræsenteret, men høres i og bidrager til det forudgående arbejde | skoleforening erne, heriblandt Lilleskolerne | skoleforening erne heriblandt Lilleskolerne | skoleforening erne heriblandt Lilleskolerne |
Fællesoverensk omst – En ramme, hvoraf dele indgår i organisationsafta lerne | Indgås mellem Skatteministeriet/Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og LC/OC10 Lærere og ledere er repræsenteret ved LC Skoleforeningerne kan blive hørt | Opdelingen fra det statslige område i ”Fællesoverenskomst”, ”Organisationsaftale”, ”Arbejdstidsaftale” m.fl. anvendes ikke på disse tre ”private” overenskomstområder. Overenskomsten for det enkelte område indgås efter forhandlinger mellem den faglige organisation (BUPL, 3F, HK) og Aftaleenheden (AE), som består af: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler og Deutsche Schul- und Sprachverien | ||
Organisationsaf taler for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler (= ”overenskomst”) | Indgås mellem Skatteministeriet og LC/OC10 | Indgås mellem Skatteminist eriet og LC/OC10 | ||
Arbejdstid – statens aftale | Indgået mellem MEDST og LC/OC10 | |||
Generelle aftaler | Aftalerne indgås mellem Staten (pt. Skatteministeriet/ MEDST) og Centralorganisationerne. | |||
på statens område, fx om ferie, barsel, tjenesterejser, tillidsrepræsenta nter, seniorordninger m.fl. Udstedes som cirkulærer | Aftalerne gælder i kraft af: 1) Gyldig for alle i staten 2) Sat i kraft i Fællesoverenskomsten eller den specifikke organisationsaftale | Aftalerne gælder IKKE – med mindre det fremgår af overenskomsten, hvorved den faglige organisation og AE har aftalt at anvende den nævnte aftale. OBS: Der kan således være forskelle fra den ene overenskomst til den anden. | ||
Overenskomste ns art - gyldighed | Obligatorisk – en tilskudsbetingelse i henhold til friskoleloven | Tilslutningsoverenskomster (frivillig), som den enkelte skole kan beslutte at tilslutte sig via sin skoleforening |
Hvordan informeres skolerne om de nye overenskomsttekster og andre regler?
Skolerne vil modtage information om overenskomsterne og de tilhørende regler på forskellige måde: Lilleskolernes Sammenslutning informerer ugentlig med nyhedsbrevet LS Aktuelt.
Der vil blive udsendt OK-håndbøger som skoleforeningerne udarbejder i samarbejde med de respektive faglige organisationer.
Medarbejder- og kompetencestyrelsen – og Undervisningsministeriet – udsender cirkulærer, vejledninger og anden information – I LS Aktuelt informeres løbende om disse udsendelser.
Lilleskolernes Sammenslutning vil afholde workshops/møder samt eventuelt digitale konferencer. Løntabeller opdateres med de generelle lønstigninger m.v. når den aktuelle opregnede reguleringsprocent foreligger.
Lilleskolernes hjemmeside holdes opdateret med det relevante materiale – sig endelig til, hvis noget savnes.