Firmakoncept: Forsikring ved Nedsat erhvervsevne
Betingelser
Firmakoncept: Forsikring ved Nedsat erhvervsevne
Firmakoncept: Forsikring ved Nedsat erhvervsevne
Nr. 5516
Afsnit 1. Fællesbestemmelser
Side | ||
1. | Oplysning ved forsikringsaftalens afslutning | 3 |
2. | Forsikringsaftalens indgåelse, ikrafttræden og udløb | 3 |
3. | Præmiebetaling | 3 |
4. | Forsikringspræmiens beregning | 3 |
5. | Reguleringsaftale | 4 |
6. | Anmeldelse af nedsættelse af erhvervsevnen | 4 |
7. | Undtagelser fra forsikringsdækningen | 4 |
8. | Ændring af forsikredes erhverv/ virksomhed eller arbejdets art | 5 |
9. | Ændring af præmien og/eller forsikringsbetingelser | 5 |
10. | Opsigelse af forsikringsaftalen | 5 |
11. | Bonus | 5 |
12. | Ankenævn og yderligere oplysninger | 6 |
Afsnit 2. Invaliderente
Afsnit 3. Invalidesum
Side | ||
26. | Hvad dækker invalidesum? | 9 |
27. | Hvornår anses erhvervsevnen for nedsat? | 9 |
28. | Hvornår sker der udbetaling? | 9 |
29. | Præmiefritagelse | 9 |
30. | Offentlig førtidspension, fleksjob eller lignende | 9 |
Side | ||
13. | Hvad dækker invaliderente? | 7 |
14. | Hvornår anses erhvervsevnen for nedsat? | 7 |
15. | Hvornår starter udbetalingen? | 8 |
16. | Hvor længe udbetales invalide- rente? | 8 |
17. | Præmiefritagelse | 8 |
18. | Offentlig førtidspension, fleksjob eller lignende | 8 |
Fortrydelsesret ved nytegning
Efter kapitel 4 a i lov om visse forbrugsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, som ændret ved lov nr. 262 af 6. maj 1993, har forsikringstageren fortrydelsesret.
Forsikringsaftalen
Forsikringsaftalen består af
• en begæring eller accepteret dækningsforslag
• en dækningsoversigt, samt
• et sæt forsikringsbetingelser
Når forsikringsaftalen er indgået, udleverer Norli Liv og Pension de betingelser, som gælder for forsikringsaftalen.
Endvidere udstedes en dækningsoversigt. For samme forsikring kan der udstedes flere dækningsoversigter. Forsikringsaftalelovens §§ 113 og 114 vedrørende livsfor- sikringsaftalers omsættelighed (negotiabilitet) finder ikke anvendelse på forsikringsaftalen. Dækningsoversigten er derfor ikke et værdipapir, og besiddelse af dæknings- oversigten medfører ikke nogen rettigheder mod selskabet.
1. Oplysninger ved forsikringsaftalens afslutning
1.1.
Forsikringsaftalen er indgået på grundlag af de ved tegningen modtagne skriftlige oplysninger. Dersom disse oplysninger ikke er rigtige eller fuldstændige, kan forsikringen nedsættes eller bortfalde efter Forsikrings- aftalelovens regler. Tilsvarende regler gælder ved gen- optagelse af præmiebetalingen, forhøjelser og andre ændringer af forsikringen.
2. Forsikringsaftalens indgåelse, ikraft- træden og udløb
2.1.
Norli Liv og Pension afgør, om forsikringen kan antages. Hvis forsikringen kan antages, udsteder Norli Liv og Pension en dækningsoversigt på de aftalte vilkår.
2.2.
Såfremt Norli Liv og Pension ikke kan antage forsikringen på de i forsikringsbegæringen indeholdte vilkår, men på andre vilkår, udsteder selskabet en dækningsoversigt på disse vilkår.
2.3.
Norli Liv og Pensions dækningsansvar træder i kraft kl.12.00 den dag, hvor Norli Liv og Pension har fastsat antagelsesvilkårene, eller på et eventuelt senere aftalt tidspunkt.
2.4.
Såfremt Norli Liv og Pension genforsikrer en del af sin risiko, begynder dækningsansvaret for denne del først, når gen-forsikringsselskabet har accepteret forsikringen.
2.5.
Reglerne for forsikringens ikrafttræden gælder også ved genoptagelse af præmiebetalingen efter forsikringens ophør på grund af præmierestance, forhøjelser og andre ændringer af forsikringen.
2.6.
Dækningerne udløber på de i dækningsoversigten anførte udløbsdatoer kl. 12.00.
3. Præmiebetaling
3.1.
Første præmie forfalder til betaling, når forsikrings- aftalen er sluttet, og senere præmier forfalder til betaling på de forfaldsdage, der er anført i dækningsoversigten.
3.2.
Xxxxxxx første præmie ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdato, ophører selskabets ansvar.
3.3.
Betales de efterfølgende præmier ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdato, fremsendes med de i forsikringsaftaleloven angivne frister en erindringsskrivelse, der indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny anført betalingsdato. Hvis præmien fortsat ikke betales, opsiges forsikringen efter forsikringsaftalelovens regler.
3.4.
Præmie betales, såfremt forsikrede er i live på forfalds- dagen. For en eventuel delperiode betales forholds- mæssigt.
3.5.
Ved fremsendelse af erindringsskrivelser for udebleven betaling er selskabet berettiget til at beregne rykker- gebyr.
4. Forsikringspræmiens beregning
4.1.
Firmadækning ved nedsat erhvervsevne
4.1.1.
Firmadækningen har variabel præmie.
Ved variabel præmie beregnes hvert år en ny firma præmie baseret på risikoen på præmieberegnings- tidspunktet.
4.2.
Individuel dækning ved nedsat erhvervsevne
4.2.1.
Den individuelle dækning har variabel præmie.
Ved variabel præmie beregnes hvert år en ny individuel præmie baseret på risikoen på præmieberegningstidspunktet. I den sidste del af forsikringstiden ændres præmien til at være konstant præmie. Tidspunktet for overgang til konstant præmie fremgår af dækningsoversigten.
4.3.
For begge præmietyper gælder, at præmien kan regul- eres i overensstemmelse med en særlig regulerings- aftale for forsikringen som nævnt under Afsnit 1, Fællesbestemmelser, pkt. 5, og at præmien kan ændres i overensstemmelse med Afsnit 1, Fællesbestemmelser, pkt. 9.
5. Reguleringsaftale
5.1.
Forsikringer, der er tegnet med aftale om pristals- regulering eller regulering efter ændringer i gagen, reguleres som anført i dækningsoversigten.
5.2.
Regulering af forsikringsydelserne bortfalder, når præmiebetalingen ophører. Skyldes ophør i præmiebetalingen, at der er bevilget præmiefritagelse som følge af nedsættelse af erhvervsevnen, reguleres forsikringen dog i op til 3 år.
5.3.
Der sker dog ingen regulering af en invaliderente under udbetaling.
5.4.
Regulering af forsikringsydelserne sker uden afgivelse af nye helbredsoplysninger, medmindre præmien stiger med mere end 25 % inden for 1 år.
6. Anmeldelse af nedsættelse af erhvervsevnen
6.1.
Forsikrede skal uden ophold give Norli Liv og Pension meddelelse om nedsættelse af erhvervsevnen. Anmeldelse af nedsættelse af erhvervsevnen sker på særlige blanketter, der fås ved henvendelse til Norli Liv og Pension. Der skal udfyldes en personlig erklæring af forsikrede og en attest af den behandlende læge.
6.2.
Norli Liv og Pension kan til enhver tid forlange de oplysninger, som Norli Liv og Pension anser for nødvendige, herunder oplysninger hos enhver læge, der behandler eller har behandlet forsikrede. Norli Liv og Pension er endvidere berettiget til at lade den forsikrede undersøge af en af Xxxxx Xxx og Xxxxxxx valgt læge. Forsikrede er forpligtet til at underkaste sig lægebehandling og følge lægens forskrifter, samt i øvrigt medvirke til at afhjælpe omfanget af erhvervsevnenedsættelsen. Herudover kan Norli Liv og Pension gøre præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente betinget af, at forsikrede aktivt deltager i skadesbegrænsende indsatser eller tilbud valgt af Norli Liv og Pension. Norli Liv og Pension er berettiget til at afgøre omfanget af erhvervsevnenedsættelsen på grundlag af en erklæring fra en læge, som Norli Liv og Pension vælger. Såfremt forsikrede opholder sig i udlandet, kan Xxxxx Xxx og Pension forlange, at de lægelige oplysninger afgives af en læge, der har virke i Danmark. Norli Liv og Pension betaler honoraret for de lægelige erklæringer og attester, som selskabet udbeder
sig. Norli Liv og Pension betaler ikke omkostninger forbundet med forsikredes transport til den valgte læge eller i de skadesbegrænsende indsatser.
6.3.
Forsikrede er forpligtet til selv at give de oplysninger, Norli Liv og Pension anmoder om, samt give tilladelse til, at Norli Liv og Pension indhenter de oplysninger, som Norli Liv og Pension anser for nødvendige for at kunne vurdere erhvervsevne-nedsættelsens omfang. Dette gælder oplysninger både før og efter forsikringens etablering, herunder også årsopgørelser, lønsedler, udbetaling af offentlige ydelser samt udbetalinger fra andre forsikringer. Såfremt forsikrede ikke giver de nødvendige oplysninger og tilladelser, behandler Norli Liv og Pension ikke ansøgningen om invalide- rente/invalidesum/præmiefritagelse.
6.4.
Ved anmeldelse af nedsættelse af erhvervsevnen anses forsikringsbegivenheden at være det tidspunkt, hvor erhvervsevnen er nedsat til den brøkdel, der er anført i dækningsoversigten.
6.5.
For forsikringen gælder forældelseslovgivningen. Krav i henhold til aftalen forældes efter Forældelseslovens og Forsikringsaftalelovens regler herom. Efter forsikringens ophør dækker forsikringen dog alene nedsat erhvervs- evne anmeldt senest 6 måneder efter forsikringsophøret.
7. Undtagelser fra forsikringsdækningen
7.1.
Forsikringen dækker ikke nedsættelse af erhvervs- evnen, der
7.1.1.
er fremkaldt ved forsæt eller er en følge af
7.1.2.
krig, krigslignende forhold, terrorhandlinger, neutra- litetskrænkelser, oprør eller borgerlige uroligheder,
7.1.3.
jordskælv eller andre naturforstyrrelser,
7.1.4.
udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter,
7.1.5.
Epidemier/pandemier
7.2.
For dækninger, der kun vedrører ulykkestilfælde, gælder specielle undtagelser i forsikringsbetingelserne, jf. Afsnit 3, Ulykkesinvaliderente, pkt. 20.
7.3.
Medmindre der er truffet særlig skriftlig aftale med Norli Liv og Pension om betaling af tillægspræmie for forøget risiko, dækker forsikringen ikke nedsættelse af erhvervsevnen, der er opstået
7.3.1.
under enhver form for motorløb, bortset fra de i Danmark lovligt afholdte orienterings-, pålidelig- heds- og økonomiløb,
7.3.2.
under bjergbestigning, rappelling, drageflyvning, svæveflyvning, faldskærmsudspring, elastikspring, ballon-sport, parasailing, riverrafting, boksning, karate og lignende kampsport, bobslædekørsel, racerbådsløb, rugby, dykning med dykker- eller frømandsudstyr eller anden farlig sport,
7.3.3.
ved flyvning med militære jetfly og fly, der anvendes til fotoflyvning, landbrugsflyvning, kunstflyvning eller anden særlig flyvning, samt ved flyvning i fly, der ikke er testede og godkendte civilfly,
7.3.4.
under ophold i mere end 12 måneder uden for den offentlige rejsesygeforsikrings dækningsområde.
8. Ændring af forsikredes erhverv/ virksomhed eller arbejdets art
8.1.
Enhver ændring af forsikredes erhverv/virksomhed eller arbejdets art kan være en fareforøgende omstændighed, og sådanne ændringer skal derfor straks skriftligt anmeldes til Norli Liv og Pension. Ændringen godkendes af selskabet ved fremsendelse af en ny dækningsoversigt. Præmien vil herefter pr. ændringsdatoen blive korrigeret i overensstemmelse hermed.
8.2.
Såfremt ændringen af forsikredes erhverv / virksomhed eller arbejdets art medfører, at Norli Liv og Pension efter Norli Liv og Pensions regler og praksis ikke kan tilbyde at fortsætte forsikringen, bortfalder forsikringsdækningen fra ændringsdatoen, og eventuel for meget indbetalt præmie refunderes.
8.3.
Såfremt ændringen af forsikredes erhverv / virksomhed eller arbejdets art ikke meddeles Norli Liv og Pension, gælder Forsikringsaftalelovens § 121. Forsikringen dækker i så fald med den forsikringsydelse, som ved forsikringens tegning eller på tidspunktet for ændringen af forsikredes erhverv / virksomhed eller arbejdets art efter Norli Liv og Pensions regler og praksis kunne være opnået for den betalte præmie. Hvis Norli Liv og Pension ikke ville have overtaget forsikringen med ændringen, bortfalder forsikringsdækningen.
9. Ændring af præmien og/eller forsik- ringsbetingelser
9.1.
Norli Liv og Pension kan til enhver tid ændre for- sikringsbetingelserne for allerede etablerede forsikringer med 1 måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår.
9.2.
Ændringer af præmien f.eks. på grund af ændringer i lovgivningen, forsikredes alder, gruppens alders- sammensætning, regulering af forsikringssummen, skadesforløbet eller udviklingen i ordningen kan ske uden varsel til næste forfald.
9.3.
Er ændringerne til ugunst for forsikringstageren, kan den selvvalgte dækning ved nedsat erhvervsevne skriftligt fravælges af forsikringstageren med mindst 1 måneds varsel til en forfaldsdag.
10. Opsigelse af forsikringsaftalen
10.1.
Forsikringstageren kan ikke råde eller disponere over pensionsordningen, så længe ansættelsesforholdet består. Ved fratræden kan medarbejderen frit disponere over ordningen og kan opsige forsikringsaftalen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til en forfaldsdag.
10.2.
Da forsikringen er en skadeforsikring, hvor der ikke sker nogen opsparing i forsikringsperioden, har forsikringen ingen tilbagekøbsværdi, og forsikringen kan ikke belånes eller omskrives til præmiefri forsikring.
10.3.
Forsikringen er uopsigelig fra Norli Liv og Pensions side. Norli Liv og Pension kan dog opsige forsikringen i følgende tilfælde:
10.3.1.
hvis der ved forsikringens tegning er afgivet ufuldstændige eller urigtige oplysninger (Afsnit 1, Fællesbestemmelser, pkt. 1),
10.3.2.
ved præmierestance (Afsnit 1, Fællesbestemmel- ser, pkt. 3),
10.3.3.
ved ændring af erhverv/virksomhed eller arbejdets art med stærkt forøget risiko for Norli Liv og Pension (Afsnit 1, Fællesbestemmelser, pkt. 8).
11 Bonus
11.1.
Selskabets bestyrelse afgør hvert år, hvorvidt der tildeles bonus. En eventuel bonusfordeling sker efter det til enhver tid gældende bonusregulativ for Nedsat erhvervs- evne. Bonusregulativet fastsættes af bestyrelsen og kan til enhver tid ændres, også for bestående forsikringer.
12. Ankenævn og yderligere oplysninger
Norli Liv og Pension er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring.
Klageskema og Ankenævnets vedtægter kan rekvireres hos:
Xxxxx Xxx og Pension - xxx.xxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring, Østergade 18, 2
1100 København K.
Telefon: x00 00 00 00 00 (mellem kl. 10.00 og 13.00) xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Forbrugerrådet, Xxxxxxxxxx 00
1017 København K.
Telefon: 00 00 00 00(mellem kl. 09.00 og 12.00) xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Forsikringsoplysningen, Philip Xxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx
Telefon: 00 00 00 00 (mellem kl. 10.00 og 15.00) xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Der kan fås yderligere oplysninger hos ovennævnte, herunder på disse hjemmesider.
13. Hvad dækker invaliderente?
13.1.
Invaliderente udbetales, hvis forsikredes evne til at erhverve indkomst ved personlig arbejdsindsats på grund af sygdom eller ulykkestilfælde bliver nedsat til den brøkdel, der er anført i dækningsoversigten.
13.2.
Nedsættelsen af erhvervsevnen skal være indtrådt i forsikringstiden og senest den dato for risikoophør, der er anført i dækningsoversigten.
14. Hvornår anses erhvervsevnen for nedsat?
14.1.
Erhvervsevnen anses for nedsat til 1/3 eller derunder, respektive til mellem 1/2 og 1/3, såfremt forsikrede ved personlig arbejdsindsats ikke længere vurderes at være i stand til - bedømt under hensyn til hans nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed - at tjene mere end 1/3, respektive 1/2 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.
14.2.
Vurderingen af, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettiget grad, foretages af Norli Liv og Pension på baggrund af en lægelig vurdering af forsikredes evne til at varetage et arbejde indenfor alle erhverv (helbredsmæssig vurdering) og en vurdering og en vurdering af forsikredes indkomstmuligheder ved personlig arbejdsindsats, når erhvervsevnenedsættel- sen tages i betragtning. (økonomisk vurdering).
Begge betingelser skal være opfyldt, før der kan ske udbetaling.
14.3.
Udbetalingen ved nedsat erhvervsevne (invaliderente) udgør indtægtstabet, beregnet som den hidtidige indtjening fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og pensionsbidrag, med fradrag af forsikredes indtægter efter erhvervsevnen er nedsat, dog maksimalt den tegnede dækning.
Beregningen af indtægtstabet er forskellig fra opgørelsen af det helbredsmæssige og økonomiske erhvervsevnetab efter stk. 2.
Ved beregning af forsikredes hidtidige indtjening før erhvervsevnen blev nedsat, medregnes lønindtægter, herunder ferietillæg, forsikringsordninger og eventuelle personalegoder, men ikke 6. ferieuge og 5 omsorgsdage. Endvidere medregnes andre indtægter ved personligt arbejde, herunder overskud fra selvstændig virksomhed, der skyldes forsikredes egen arbejdsindsats, uanset om overskuddet udbetales eller opspares i virksomheden
Ved beregning af forsikredes indtægter efter erhvervsevnen er nedsat, medregnes lønindtægter, herunder ferietillæg, forsikringsordninger og eventuelle personalegoder, men ikke 6. ferieuge og 5 omsorgsdag. Endvidere medregnes andre indtægter ved personligt arbejde, herunder overskud fra selvstændig virksomhed, der skyldes forsikredes egen arbejdsindsats, uanset om overskuddet udbetales eller opspares i virksomheden, samt sygedagpenge og andre offentlige ydelser (herunder også sygedagpenge og andre offentlige ydelser, som forsikrede kunne være berettiget til, men ikke har ansøgt om).
Herudover medregnes løbende udbetalinger fra andre forsikringer som følge af arbejdsskade eller nedsat erhvervsevne. Har forsikredes andre forsikringer ligeledes taget forbehold for dette, sker der en forholdsmæssig udbetaling.
Ved vurderingen af forsikredes indkomstmuligheder tages der ikke hensyn til situationen på arbejdsmarkedet eller anden konjunkturpåvirkning, f.eks. arbejdsløshed. Evt. indkomst eller mulige indkomster fra fleksjob - herunder ledighedsydelse - eller andre støttede beskæftigelsesordninger på det almindelige arbejdsmarked anses som indkomst (inkl. evt. tilskud) opnået ved personlig arbejdsindsats. Norli Xxx og Pension kan gøre præmiefritagelse og udbetaling af invaliderente betinget af, at forsikrede accepterer tilbud om ansættelse i fleksjob med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Den hidtidige indtjening opgøres på tidspunktet for karensperiodens begyndelse. Norli Liv og Pension kan vælge at fastsætte forsikredes hidtidige indtjening ved at anvende et gennemsnit af seneste 3 års indtjening, såfremt dette efter selskabets opfattelse, giver et mere retvisende billede af den hidtidige indtjeningsevne. Ved opgørelse af indtægtstabet foretages der ikke regulering af den hidtidige indtjening.
For offentlige ydelser, hvor invaliderenten modregnes fuldt ud i den offentlige ydelse (eksempelvis ressourceforløbsydelse og kontanthjælp), kommer invaliderenten ikke til udbetaling, hvis den offentlige ydelse overstiger størrelsen på invaliderenten. Der vil dog være ret til præmiefritagelse, såfremt ordningen omfatter ret til dette jf. punkt 17.1.
Såfremt forsikrede bliver berettiget til løbende udbetaling og det er aftalt, at arbejdsgiver har ret til udbetalingen, sker udbetalingen til arbejdsgiver, så længe denne udbetaler fuld løn til forsikrede.
Arbejdsgivers ret til udbetaling ophører, såfremt den forsikredes ansættelsesvilkår ændrer sig, eller der ikke længere udbetales fuld løn.
15. Hvornår starter udbetalingen?
15.1.
Udbetalingen sker månedlig fra den dag, hvor nedsæt- telsen af erhvervsevnen til 1/3, respektive til mellem 1/2 og 1/3, har varet uafbrudt i den karensperiode, der er anført i dækningsoversigten.
16. Hvor længe udbetales invaliderente?
16.1.
Invaliderente udbetales, så længe erhvervsevnen er nedsat som anført i dækningsoversigten. Forsikrede er forpligtet til at meddele Norli Liv og Pension, hvis helbredstilstanden forbedres, og/eller forsikrede igen bliver i stand til – helt eller delvist – at udføre et arbejde. 16.2.
Anses arbejdsudygtigheden som midlertidig, er det en betingelse for udbetaling af invaliderente, at forsikrede er under stadig lægebehandling og følger lægens forskrifter, samt at forsikrede havde erhvervsmæssig beskæftigelse på tidspunktet for nedsættelsen af erhvervsevnen.
16.3.
Invaliderente udbetales kun, hvis der ved en lægelig undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstede- værelsen af mén eller sygdom.
16.4.
Anses arbejdsudygtigheden som længerevarende eller varig, og har forsikredes tilstand stabiliseret sig i et sådant omfang, at den fremtidige erhvervsevne kan vurderes, eller senest 18 måneder efter 1. sygedag, foretages en vurdering af forsikredes generelle erhvervsevne, dvs. erhvervsevnen i ethvert erhverv, herunder en vurdering af, hvorvidt forsikrede anses for egnet til revalidering/omskoling.
16.5.
Hvis forsikrede anses for egnet til revalidering/ omskoling/uddannelse, der forventes at sætte forsikrede i stand til at opretholde erhvervsindkomst, anses forsikredes erhvervsevne ikke nedsat til 1/3, respektive til mellem 1/2 og 1/3. Hel eller delvis udbetaling af invaliderente kan dog eventuelt ske efter nærmere aftale med Xxxxx Xxx og Pension for revaliderings-
/omskolingsperioden eller en del af perioden.
16.6.
Udbetaling af invaliderente ophører altid, når den aftalte udbetalingsperiode er udløbet og ved forsikredes død.
17. Præmiefritagelse
17.1.
Forsikrede har ret til præmiefritagelse fra 3-måneders dagen for nedsættelsen af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder, medmindre andet er anført i dækningsover- sigten.
18. Offentlig førtidspension, fleksjob eller lignende
18.1.
Norli Liv og Pension kan ikke gøre udbetaling af invaliderente og præmiefritagelse betinget af, at forsikrede tilkendes offentlig førtidspension. Modsat giver en tilkendt førtidspension heller ikke i sig selv krav på invaliderente og præmiefritagelse.
18.2.
Tildeling af fleksjob, ledighedsydelse eller anden offentligt støttet jobforanstaltning med det formål at forbedre eller fastholde forsikredes tilknytning til arbejdsmarkedet berettiger ikke i sig selv til invaliderente eller præmiefritagelse.
19. Hvad dækker invalidesum?
19.1.
Invalidesum udbetales, hvis forsikredes evne til at erhverve indkomst ved personlig arbejdsindsats på grund af sygdom eller ulykkestilfælde bliver nedsat til den brøkdel, der er anført i dækningsoversigten. Det skal således oplyses, at erhvervsevnen - trods lægelig behandling, omskoling, genoptræning og/eller ud- dannelse - er og fortsat må anses at være nedsat til 1/3 eller derunder, respektive til mellem 1/2 og 1/3.
20. Hvornår anses erhvervsevnen for nedsat?
20.1.
Erhvervsevnen anses for nedsat til 1/3 eller derunder, respektive til mellem 1/2 og 1/3, såfremt forsikrede ved personlig arbejdsindsats ikke længere vurderes at være i stand til - bedømt under hensyn til hans nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed - at tjene mere end 1/3, respektive 1/2 af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.
20.2.
Vurderingen af, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i dæk- ningsberettiget grad, foretages af Norli Liv og Pension på baggrund af en lægelig vurdering og en vurdering af for- sikredes indkomstmuligheder ved personlig arbejds- indsats, når erhvervsevnenedsættelsen tages i betragt- ning. Invalidesum udbetales kun, hvis der ved en lægelig undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstedeværelsen af mén eller sygdom.
20.3.
Ved vurderingen af forsikredes indkomstmuligheder tages der ikke hensyn til situationen på arbejdsmarkedet eller anden konjunkturpåvirkning, f.eks. arbejdsløshed. Evt. indkomst eller mulige indkomster fra fleksjob - herunder ledighedsydelse - eller andre støttede beskæftigelsesordninger på det almindelige arbejdsmarked anses som indkomst (inkl. evt. tilskud) opnået ved personlig arbejdsindsats.
21. Hvornår sker der udbetaling?
21.1.
Invalidesummen kan tidligst udbetales 1 år efter, at erhvervsevnen er nedsat til 1/3, respektive til mellem 1/2 og 1/3. Det er en betingelse for udbetaling af invalide- summen, at den forsikrede er i live 1 år efter nedsættelsen af erhvervsevnen til 1/3, respektive til mellem 1/2 og 1/3, at denne nedsættelse har varet uafbrudt i 1 år, samt at tilstanden må vurderes som varig.
21.2.
Såfremt der er udbetalt invalidesum på grundlag af en dækning ved nedsat erhvervsevne til mellem 1/2 og 1/3, og erhvervsevnen senere vurderes til at være varigt nedsat til 1/3 eller derunder, foretages modregning for den allerede udbetalte invalidesum.
22. Præmiefritagelse
22.1.
Forsikrede har ret til præmiefritagelse fra 3-måneders dagen for nedsættelsen af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder, medmindre andet er anført i dæknings- oversigten.
23. Offentlig førtidspension, fleksjob eller lignende
23.1.
Norli Xxx og Pension kan ikke gøre udbetaling af invalidesum og præmiefritagelse betinget af, at forsikrede tilkendes offentlig førtidspension. Modsat giver en tilkendt førtidspension heller ikke i sig selv krav på invalidesum og præmiefritagelse.
23.2.
Tildeling af fleksjob, ledighedsydelse eller anden offent- ligt støttet jobforanstaltning med det formål at forbedre eller fastholde forsikredes tilknytning til arbejdsmarkedet berettiger ikke i sig selv til invalidesum eller præmiefri- tagelse.