Overenskomst 2020 for murerarbejdsmænd

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, om- fattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at fagforeningen har modtaget meddelelse om virksomhedens opta- gelse i Dansk Byggeri.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2007, gælder i indtil tre måneder efter, at fagforeningen har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byg- geris overenskomst på området gældende.

Tilpasningsforhandlinger

3. Når fagforeningen bliver bekendt med, at en virksomhed er ble- vet overenskomstdækket i Dansk Byggeri, kan fagforeningen be- gære afholdt organisationsmøde, jf. § 61, stk. 18.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstfor- hold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelsesfor- hold dokumenteres.

Udmeldelse

4. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Kapitel 2 Ansættelsesforholdet ‌‌

§ 3 Oplysninger om ansættelsesforholdet

Oplysninger om ansættelsesforholdet

1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplysninger om vilkårene for ansættelsen.

Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag vedhæftede ansættelsesbevis.

Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Parterne anbefaler, at det som bilag 2, optrykte ansættelsesbevis anvendes.

Rejse og arbejde i udlandet

2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, skal der forud for rejsens påbegyndelse gives medarbejderen oplysninger om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, befordring (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstatione- ringen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af an- sættelsen i Danmark.

Ændring i ansættelsesforholdet

3. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhæ- vede forhold, skal der hurtigst muligt, og senest 1 måned efter ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysnin- ger herom – dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, ad- ministrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om an- sættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskom- stens Regler om behandling af faglig strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen se- nest 15 dage efter, at skriftligt krav herom er rejst over for virk- somheden, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens oplysningspligt.

Overgangsbestemmelser

5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medar- bejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger.

§ 4 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale.

2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret ar- bejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.

3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Løn

4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikati- oner, ansvar, indsats og dygtighed. Aftalen forhindrer ikke delta- gelse i akkord eller bonusordninger.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

5. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timeløn- nen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Løn- nen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksom- hedens funktionærer.

Anciennitet

6. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.

Opsigelse

7. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Opsigelse kan finde sted under sygdom.

8. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan op- siges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har op- pebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvor- imod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt til- bage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Ferie

10. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens §

16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 43.

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves mod- regnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 42, stk. 5 kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsespe- rioden.

Pension af ferietillæg

11. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.

Søgnehelligdage

12. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

Feriefridage

13. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

14. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvil- kår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensatio- nen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbeta- ling.

Særlig opsparing

15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, op- rettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden

pr. 1. maj 2020 5,0 %

pr. 1. januar 2021 6,0 %

pr. 1. marts 2022 7,0 %

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Udbetaling

16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. decem- ber har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

17. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

18. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.

Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mel- lem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de in- dividuelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles ef- ter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

20. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives ef- ter disse retningslinjer.

Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser ‌‌

§ 5 Den ugentlige arbejdstid

1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer

2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.

§ 6 Den daglige arbejdstid

1. Den normale daglige arbejdstid begynder kl. 7.00

2. Der holdes 2 gange ½ times spisepause pr. arbejdsdag.

3. Spisepauserne placeres i overensstemmelse mellem virksomhe- den og medarbejderne. Virksomheden og medarbejderne kan af- tale, at der kun afholdes en spisepause.

4. For så vidt virksomheden og medarbejdere er enige derom, og såvel den lokale arbejdsgiver- og fagforening orienteres, kan ar- bejdstiden omlægges inden for kl. 6.00 – 18.00, når det daglige timetal overholdes. Der betales i sådanne tilfælde intet tillæg for overarbejde.

§ 7 Varierende ugentlig arbejdstid

Varierende arbejdstid

1. Der kan lokalt træffes enighed om, at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvise ugentlige arbejdstid, således at den nor- male ugentlige effektive arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.

2. Arbejdstiden kan lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.

3. Perioden kan ikke strækkes udover 10 uger ekskl. ferie.

4. En sådan aftale skal foreligge skriftligt og må ikke medføre en længere normal arbejdstid end 10 effektive arbejdstimer.

5. Aftalen skal godkendes af fagforeningen inden den aftalte peri- ode påbegyndes.

§ 8 Arbejdstid der medfører overnatning ‌

1. Ved arbejdsopgaver, der medfører overnatning uden for hjem- met, kan den normale effektive arbejdstid omlægges inden for kl.

6.00 til kl. 18.00, når virksomheden og medarbejderne er enige derom (evt. 4-dages arbejdsuge).

2. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 timer.

3. Der betales ikke tillæg for overarbejde.

Hotel og fortæring.

4. Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må over- natte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig stan- dard). Til dækning af udgifter til små fornødenheder udbetales der i henhold til Ligningsrådets gældende satser (satsen kr. 130,25 pr. døgn).

§ 9 Deltid

Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige arbejdstid kan der lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse på følgende betin- gelser:

1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være mindst 15 timer og højst 30 timer.

2. Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager organisationerne i hvert tilfælde underretning om længde og pla- cering af arbejdstiden.

3. Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel.

4. Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der

ikke ydes de omhandlede medarbejdere nogen form for lønmæs- sig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

5. Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der overenskomstmæssig overtidsbetaling herfor.

6. De i § 60 anførte opsigelsesbestemmelser er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere.

§ 10 Fridage

1. maj

1. 1. maj er hel fridag.

Grundlovsdag

2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsfor- skud i henhold til § 49 stk. 3.

Feriefridage

3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 47 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

5. Forskud for feriefridagene udgør 1.300,00 kr. til voksne medar- bejdere.

6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefrida- gen kan udskydes til senere.

Kapitel 4 Overarbejde ‌‌

§ 11 Overarbejde / søn- og helligdagsarbejde

Overarbejde

1. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør til normal ar- bejdstids begyndelse og betales for de første 3 timer med et til- læg på

50 % og for efterfølgende timer med 100 % beregnet af den overenskomstmæssige minimale timeløn.

2. Af de nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse.

3. Søn- og helligdagsarbejde samt for arbejde på lørdage betales med et tillæg på 100 % beregnet af den overenskomstmæssige minimale timeløn.

4. Under over-, søn- og helligdagsarbejde tilstås der medarbejderne

½ times spisetid for hver fulde 3½ times arbejde uden fradrag i betalingen, herunder ½ times spisetid straks efter den normale arbejdstids ophør, såfremt overarbejde skal strække sig over mere end 1. time.

Søn- og helligdagsarbejde

5. Medarbejderne skal under ansvar overfor fagforeningen være vil- lige til at udføre overarbejde samt søn- og helligdagsarbejde, når det er nødvendigt.

Som nødvendigt regnes:

- Udstillingsarbejde, reparation af butiks-, værksteds- og fa- brikslokaler, der, såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville forhindre andre virksomheders medarbejdere i at kunne arbejde.

- Arbejder ved brønd- og kloakanlæg, broer o. lign., der, så- fremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel.

- Arbejde ved undermuring af bygninger, fremkaldt ved ud- gravning af nabogrunden el.lign. arbejder, der nødvendigvis må udføres for at hindre ulykkestilfælde.

Afspadsering

6. Den enkelte medarbejder må ikke udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end i alt 12 timer i 4 på hinanden følgende uger ud- over den normale ugentlige arbejdstid.

7. Overarbejde over 4 timer pr. uge skal afspadseres inden for 3 måneder efter arbejdets udførelse.

§ 12 Systematisk overarbejde

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om va- rierende ugentlig arbejdstid jf. § 7, kan virksomheden varsle sy- stematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid. Sy- stematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejds- tids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

2. Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets ud- førelse.

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejde- ren et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter over- enskomstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

Kapitel 5 Tidlønsbestemmelser ‌‌

§ 13 Lønforhold

Almindelige tidlønsbestemmelser

1. Den minimale timeløn ved tidlønsarbejde, som fastsættes ved af- tale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder, udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori falder

1.maj 2020 kr. 128,40

1. januar 2021 ..........................................kr. 130,90

1. marts 2022 ...........................................kr. 133,40

Værktøj

2. Virksomheden leverer det fornødne værktøj. Værktøjet tilhører virksomheden.

Smudstillæg

3. Ved særligt tilsmudset timelønsarbejde ved gamle tage, gamle skorstene, gamle kældere, gamle fabrikslokaler, og lign. samt brandskader har medarbejderen adgang til at rejse krav om et til- læg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelse af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uover- ensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig strid .

Vejrligsstop

4. I tilfælde, hvor virksomheden eller dennes repræsentant erken- der, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne bevisligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejds- pladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med den aftalte timeløn, som gælder for betaling af ventetid på den pågældende arbejdsplads, jf. § 23, stk. 6.

§ 14 Generelt ‌

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens minimallønsats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis løn- spredning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må på- virkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvi- dere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herun- der også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af ar- bejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mel- lem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra orga- nisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisid- der ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

Misforhold som helhed

6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

7. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overho- vedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere en lønni- veauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt at statuere mis- forhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 14 (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

9. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau her- for. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

10. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold

– og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misfor- holdet.

11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efter følgende gøres til genstand for lokal forhandling.

12. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 15 Velfærdsforanstaltninger ‌

1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende over- enskomstforhold, for tiden Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteders regler om velfærdsforanstaltninger.

2. Såfremt medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres orga- nisation.

3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisatio- nerne inden 5 arbejdsdage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8.

4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, hvorvidt reglerne er opfyldt eller ej, samt hvorvidt eventuelle mangler må antages

at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsvær- dien.

5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.

6. Såfremt det konstateres, at der er mangler, der medfører en væ- sentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenig- hed om.

8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbej- derne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skrift- ligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

9. Uoverensstemmelser jf. stk. 8 behandles efter reglerne for be- handling af faglig strid.

10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes in- den 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet hhv. kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige system.

11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mand- dage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefacili- teter til rådighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1.

12. Skurpengesats 1. udgør pr. mand pr. dag. kr. 57,50 Skurpengesats 2. udgør pr. mand pr. dag. kr. 90,00

§ 16 Rejsegodtgørelse

Kørselsgodtgørelse

1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 5 km til og med 35 km fra medarbejderens bopæl, betales pr. dag,

medarbejderen er mødt på arbejde, i kørselsgodtgørelse kr. 1,96 pr. påbegyndt km for såvel hen- som hjemkørsel.

2. Ovennævnte godtgørelser reguleres efter statens regler for kør- sel over 20.000 km pr. år.

3. Reguleringen foretages fra 1. januar og gælder året ud Godtgørelsen udgør kr. 1,96

4. For afstande indtil 5 samt i de tilfælde, hvor virksomheden veder- lagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørsels- godtgørelse.

For afstande over 35 km akkorderes jf. gældende bestemmelser. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.

Under en løbende akkord har medarbejderen ikke krav på forhø- jelse af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopæls- forandring.

Kapitel 6 Lønudbetaling ‌‌

§ 17 Lønningsperiode

1. Lønningsperioden begynder mandag, og udbetalingen finder sted førstkommende torsdag efter lønningsperiodens afslutning.

2. Virksomheden kan forlange lønningslisterne udleveret mandag morgen. Lønudbetaling skal finde sted på arbejdspladsen umid- delbart før arbejdstidens ophør.

3. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre virksom- heden og medarbejderen lokalt træffer aftale om en kortere løn- ningsperiode.

§ 18 Lønudbetaling

1. Lønudbetalingen kan finde sted kontant, ved indbetaling på løn- konto eller, hvis medarbejderen er indforstået hermed, ved check. Medarbejderen skal have mulighed for at indløse checken inden for bankens åbningstid samme dag.

2. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut m.v. skal udbetaling normalt finde sted torsdag. Er torsdag helligdag, foretages udbe- talingen dog den nærmest forudgående hverdag.

3. Al akkorderet timeløn udbetales for hver lønningsperiode.

4. Såfremt lønudbetalingsdagen falder i en ferie, foretages lønudbe- talingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.

5. For medarbejderen, der ikke har lønkonto, sender virksomheden førstkommende lønningsdag tilgodehavende løn til medarbejde- ren.

6. Såfremt medarbejderens adresse er virksomheden ubekendt, kan virksomheden sende tilgodehavende løn til fagforeningen.

§ 19 Lønsedler ‌

7. I forbindelse med lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysninger er specificerede:

- Virksomhedens CVR-nummer

- Timelønsarbejde

- Akkordarbejde/overskud

- Overarbejde

- Løn under sygdom

- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Elektroniske lønsedler

8. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesfor- hold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådig- hed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

9. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mu- lighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Kapitel 7 Resultatløn ‌‌

§ 20 Akkordforhold

Akkord

1. Alt nyt arbejde udføres i akkord og betales i henhold til de mel- lem parterne gældende priskuranter samt de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.

2. Hvis ombygnings- og reparationsarbejde har et så stort omfang, at arbejdet kan udføres i akkord, kan dette ske i henhold til pris- kuranten, hvis der er enighed mellem virksomhed og medarbej- der.

3. De i priskuranten anførte priser er for veludført arbejde.

4. Det er en forudsætning, at der leveres velegnede materialer.

5. Før arbejdet begynder skal virksomheden eller dennes repræ- sentant, hvor det er muligt, konferere med akkordindehaveren om arbejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæggelse samt betalingsformen.

Virksomheden kan - når det skønnes nødvendigt eller hensigts- mæssigt - foretage op- eller nedmanding i akkord.

Op- eller nedmanding bør forinden konfereres med akkordholde- ren.

6. I København og Frederiksberg kommuner gælder Priskurant for murerarbejdsmandsarbejde 2019 mellem Dansk Byggeri og Fag- ligt Fælles Forbund.

Arbejdstimer

7. Akkordindehaveren skal føre en skurbog for medarbejderens dagløns- og akkordtimer. Forekommende daglønsarbejde skal specificeres på ugesedlen, respektive i skurbogen, og der kvitte- res for modtagelsen, hvis det kræves.

Ret og pligt

8. Når en medarbejder er antaget til en akkord, har denne ret og pligt til at fuldføre akkorden.

Akkordomfang

9. Før begyndelsen af en akkord skal dennes omfang skriftlig afta- les, såfremt en af parterne forlanger det. Tilsvarende bestem- melse er gældende ved ændringer i akkorden.

10. Priskurantens afsnit eller delafsnit ved opførelse af f.eks. store bygninger eller et planlagt og påbegyndt større antal parcelhuse er som udgangspunkt en samlet akkord, medmindre andet er af- talt. Ved en samlet akkord forstås det arbejde, der er omfattet af det tilsvarende afsnit eller delafsnit.

Fællesakkord

11. Arbejdet udføres i fællesakkord, når virksomhed, murersvende og murerarbejdsmænd er enige herom

12. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fællesakkorder af- gøres ved fagretlig behandling, hvor arbejdstagersiden er repræ- senteret ved fagforeningen.

13. Der er mellem parterne enighed om, at:

Priskuranten for Murerarbejde i provinsen og Priskuranten for Murerarbejde i København og Nordsjælland 1. og 2. zone samt dele af priskuranten for murerarbejdsmandsarbejde forhøjes fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

Årstal	Satsstigninger	Samlet
1. maj 2020	2,10 %	2,10 %
1. januar 2021	2,10 %	4,24%
1. marts 2022	2,10 %	6,43%

§ 21 Akkordforskud ‌

1. Når der arbejdes i akkord, er virksomheden kun forpligtet til at udbetale den efter akkordpriserne indtjente løn, men skal dog i tilfælde hvor det formodes, at den fulde udbetaling ikke er tjent, straks foretage opmåling og opgørelse af arbejdet, og denne skal foreligge på lønningsdagen.

2. Hos virksomheder, hvor der er indført 2-ugers lønningsperiode, kan medarbejderne kræve udbetalt forskud for udført arbejde hver lønningsdag på op til 85 % af akkordsummen, når begæring herom er fremsat som nedenfor nævnt.

3. Ved akkorder af længere varighed kan medarbejderne hver 6. uge kræve udbetalt et forskud der inkl. udbetalingen i alt andra- ger 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.

4. Begæring om forskud må dog være fremsat 5 arbejdsdage før udbetalingen, der forfalder på en lønningsdag.

§ 22 Underskud i akkorden

1. Ved akkordarbejde er medarbejderne kun berettiget til den løn, der er tjent, og virksomheden kan efter fornøden dokumentation tilbageholde den del af udbetalingen, der ikke er dækning for.

2. Såfremt det ved udarbejdelse af et akkordregnskab er sandsyn- liggjort, at medarbejderne har arbejdet sig i underskud i forhold til den samlede akkordsum, har virksomheden ret til at afregne ak- korden.

3. Herefter er parterne frigjort.

§ 23 Afbrydelse af akkord/reparationsarbejde

Afbrydelse af arbejdet

1. Hvis et akkordarbejde afbrydes, og virksomheden anviser medar- bejderne et andet arbejde under standsningen, har medarbej- derne ikke krav på erstatning.

2. Medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre andet arbejde, indtil det afbrudte akkordarbejde kan fortsættes, såfremt andet arbejde ligger inden for en yderligere afstand af 20 km fra ved- kommende medarbejders bopæl.

3. Afviser medarbejderne at modtage andet anvist arbejde, tilkom- mer der dem ingen erstatning for tabt arbejdstid.

4. Hvis virksomheden ikke anviser andet arbejde, og medarbej- derne kræver erstatning for den tabte arbejdstid, har medarbej- derne ret til at kræve sagen fagretligt behandlet, jf. § 61.

5. Når Hovedaftalens § 4, stk. 2 finder anvendelse kan en medar- bejder, der har påbegyndt en akkord, ikke nægte at afbryde denne for at udføre presserende reparationsarbejde. Der skal dog tages rimeligt hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.

Ventetid

6. Medarbejderne beholder efter gældende praksis retten til den af- talte timeløn jf. § 13 stk. 4.

7. Er virksomheden beviseligt uden skyld i afbrydelsen af et akkord- arbejde og ikke i stand til at anvise medarbejderne andet ar- bejde, er virksomheden ikke pligtig til at yde erstatning.

8. Medarbejderne har i sådanne tilfælde ret til at kræve arbejdet op- målt og afregnet, medmindre afbrydelsen skyldes vejrlig.

Krav om erstatning

9. Eventuelle krav om erstatning må fremsættes over for virksom- heden senest 5 arbejdsdage efter, at standsningen er indtrådt.

10. Standsninger af arbejdet på grund af ulovlige arbejdsnedlæggel- ser, strejker eller lockout, medfører ikke erstatningspligt for virk- somheden.

§ 24 Udbetaling af akkord og akkordafsavn

1. Ved akkordopgørelser fradrages á conto udbetalinger og andre forskudsbetalinger.

Akkordafsavnstillæg

Til medarbejdere med mindst 1 måneds anciennitet i virksomhe- den, betales for murer- og murerarbejdsmandsarbejde et akkord- afsavns-tillæg til minimallønnen fra begyndelsen af den lønning- suge, hvor 1. marts 2014 indgår kr. 20,00

Forskudsudbetaling

2. Forskudsudbetalingen på akkordarbejde aftales særskilt mellem medarbejder og virksomheden, dog udbetales mindst minimal- løns-satsen tillagt akkordafsavnstillæg.

§ 25 Akkorderingskrav

1. Alle akkorderinger over arbejder, hvis priser ikke indeholdes i priskuranten, eller om priser der vel findes i priskuranten, men hvor særlige forhold kan betinge et tillæg til priserne, skal normalt aftales skriftlig senest under arbejdets udførelse.

2. Når der afleveres et skriftligt, underskrevet og dateret krav / bud, kvitterer modtageren eller dennes repræsentant for modtagelsen med sin underskrift.

3. For medarbejdernes vedkommende skal akkorderingsaftalen un- derskrives af akkordindehaveren, og - hvis det er muligt - af en af deltagerne i den omhandlede akkord. Underskrifterne er bin- dende for alle de i akkorden deltagende medarbejdere, uanset om de har deltaget i arbejdet fra akkorderings-/ akkordaftalen er indgået eller fra et senere tidspunkt.

4. Virksomheden og medarbejderne kan tilstræbe, at også ombyg- nings- og reparationsarbejde i så stor udstrækning som muligt udføres i akkord til en mellem parterne akkorderet betaling med priskuranten som retningsgivende.

5. Har en medarbejder – ud fra en rimelig forudsætning om, at ved- kommende arbejde henhørte under priskurantens priser – und- ladt at stille krav om særlig akkordering under udførelsen af ar- bejdet, og viser det sig, at arbejdet alligevel ikke kan henføres under priskurantens priser, skal han / de ikke herved være afskå- ret fra ad sædvanlig fagretlig vej at rejse krav om særlig akkorde- ring.

6. Når medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræ- sentant fremsætter et akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden for et tidsrum af 8 dage.

7. Sker dette ikke, betragtes medarbejdernes krav som godkendt.

8. Senest 12 dage efter arbejdsgiverens svar er afgivet, skal akkor- deringsaftalen være i orden og forsynet med parternes under- skrift, - eventuelt, hvis enighed ikke er opnået afgivet til mægling.

9. Sker dette ikke, betragtes virksomhedens tilbud som godkendt.

10. I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i forbindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.

11. Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlæn- ges tidsfristerne med feriens længde.

§ 26 Regnskab over akkordarbejde

1. Regnskab over akkordarbejde skal dateret og underskrevet være afleveret til virksomheden eller dennes repræsentant senest 25 dage efter, at akkorden er fuldført.

2. For procentarbejders vedkommende er fristen dog 15 dage efter, at svendenes regnskab foreligger.

Kritikfrister

3. Hvis regnskabet ikke godkendes, skal virksomheden afgive skrift- lig kritik over de poster på regnskabet, der ikke kan godkendes, senest ved normal arbejdstids ophør på den 8. dag efter regn- skabets aflevering.

4. Eventuelt overskud eller den del deraf, hvorom der ikke er uenig- hed, skal udbetales senest den påfølgende lønningsdag.

5. For så vidt det kritiserede regnskab ikke kan afleveres til akkord- indehaveren inden ovennævnte frist, anses kritikfristen dog som overholdt, når kritikken er afgivet til postbesørgelse senest på den 8. dag. Såfremt akkordindehaverens adresse er virksomhe- den ubekendt, kan kritikken fremsendes til fagforeningen inden for ovennævnte frist.

6. Hvis virksomhedens kritik ikke kan anerkendes, skal uoverens- stemmelserne være afleveret til mægling senest 12 dage efter, at virksomhedens kritik er afgivet. Sker dette ikke, betragtes ar- bejdsgiverens kritik som godkendt.

7. For endelige regnskaber, der indleveres til virksomheden, før ak- korden er afsluttet, løber ovennævnte frister først fra den dag, ar- bejdet er fuldført, medmindre parterne skriftlig har truffet anden aftale.

8. Midlertidige regnskaber eller opgørelser for forskudsudbetalinger samt kritik af sådanne binder ingen af parterne ved den endelige opgørelse.

9. Såfremt virksomheden i henhold til feriereglerne etablerer samlet ferie, forlænges ovennævnte kritikfrist med feriedagenes antal, hvis regnskabet ikke afleveres senest 5 dage før første feriedag.

10. Når der fradrages i svendenes akkordsum for dårligt udført ar- bejde og disse må rettes, foretages intet fradrag i murerarbejds- mændenes tilgodehavende, medmindre murerarbejdsmændene selv (bl.a. ved tilberedning af materialerne) er medansvarlige for arbejdets dårlige udførelse.

11. I ovennævnte tidsfrister medregnes søn- og helligdage, lørdage i forbindelse med 5-dages uge, samt afleveringsdagen ikke.

Hvis en virksomhed har bekendtgjort samlet ferielukning, forlæn- ges kritikfristen med feriens længde.

§ 27 Opmåling

For at give virksomheden mulighed for at deltage i opmålingen, skal un- derretning herom gives med et rimeligt varsel, dog minimum 48 timer forud for opmålingstidspunktet.

§ 28 Udlevering af faglige voldgiftskendelser

Hvis en eventuel mæglings- eller voldgiftsafgørelse vedrørende et sven- deregnskab har indflydelse på et murerarbejdsmandsregnskab, skal Dansk Byggeri udlevere en kopi af afgørelsen, når fagforeningen anmo- der derom.

§ 29 Permanent priskurantudvalg ‌

Permanent priskurantudvalg for murersvende og murerarbejds- mænd

1. Der nedsættes permanente brancherelaterede priskurantudvalg, hvortil hver af parterne udpeger 2-5 personer til at fastsætte pri- ser for arbejde med nye materialer, der ikke er anført i den gæl- dende priskurant, og til at behandle spørgsmål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (fx ved anvendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværktøj).

2. Forhandlinger med henblik på prisfastsættelse af nye materialer og metoder skal være påbegyndt inden for 3 måneder.

3. Er der mellem parterne opnået enighed om at fastsætte priserne for et sådant arbejde, skal disse være gældende, indtil de opsi- ges af en af parterne i forbindelse med overenskomstens udløb. Priserne optrykkes som et tillæg til priskuranten.

4. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsæt- telse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige regler.

§ 30 Andre overenskomster

Parterne er enige om at respektere de overenskomster, der er indgået mellem organisationer under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorga- nisationen i Danmark for så vidt angår forekommende arbejder, der ikke er nævnt i nærværende overenskomst.

Kapitel 8 Pension ‌‌

§ 31 Pension og sundhedsordning

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT – Kar- tellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

2. Pensionsbidraget udgør 12 % af medarbejderens ferieberetti- gede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4 % af bidraget, og virksomheden betaler 8 %.

3. Der er mulighed for den enkelte medarbejder via virksomheden at foretage supplerende indbetalinger.

Indbetaling af pensionsbidrag

4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgive- rens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørel- sen og indbetales til PensionDanmark.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygefe- riegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferie- godtgørelsen inden endelig afregning af denne.

Indbetaling af pensionsbidrag

5. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbej- dernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDan- mark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måne- den efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.

6. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag be- handles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til Pensi- onDanmark af 28. januar 2011.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

7. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbi- drag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00

pr. time ................................................ kr. 12,75

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.

Sundhedsordning

8. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i PensionDanmark.

9. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.

10. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis med- arbejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

11. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysiotera- peut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

12. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af par- terne - frigøre sig fra PensionDanmark Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundheds-ordning.

Kapitel 9 ‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag, m.v.

§ 32 Sygdom og tilskadekomst

1. Ved fravær på grund af sygdom i indtil 4 uger eller tilskadekomst i indtil 8 uger som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler virksomheden under ansættelsesforholdet et beløb svarende til den personlige timeløn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 149,50

1. januar 2021 ..........................................kr. 152,00

1. marts 2022 ...........................................kr. 154,50

Såfremt en medarbejder må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betaler virksomheden for de reste- rende timer inden for den normale arbejdstid den pågældende dag, samme betaling pr. time som ovenfor anført.

2. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb sup- pleret op til fuld løn, dog maksimalt ovennævnte beløb og højst for 37 timer om ugen.

3. Beregningsgrundlaget er medarbejderens samlede indtjening (herunder akkordtillæg, bonus m.v.) pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode, ikke er kendt, beregnes time- tallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med maksimalt jf. ovennævnte kr. – beløb pr. time. Betaling af fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst indeholder gældende be- taling i henhold til sygedagpengelovens regler. I ovennævnte pe- riode betales ferie- og søgnehelligdagsbetaling.

4. Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har op- arbejdet 3 måneders anciennitet i virksomheden. Den pågæl- dende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 1½ år. Se dog undtagelserne i stk. 5. og 6.

5. Bestemmelsen i stk. 4. om anciennitet gælder ikke ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbejdets

udførelse. Det er en betingelse at medarbejderen er dagpenge- berettiget i henhold til dagpengelovens bestemmelser.

6. Bestemmelsen i stk. 4. om anciennitet gælder ikke ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser. Hvis graviditetsundersøgelse ikke kan finde sted uden for den gravide medarbejders normale arbejdstid, skal der udbetales sygeløn med den i overenskom- sten fastsatte takst for det antal timer, medarbejderen er fravæ- rende.

7. For medarbejdere, der ikke opfylder anciennitetskravet i stk. 4, udbetales dagpenge i henhold til sygedagpengelovens bestem- melser. Det er en forudsætning, at dagpengelovens betingelser for udbetaling er opfyldt.

8. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for medarbejdere, der er omfattet af en mellem virksomhed og medarbejdere indgået af- tale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig sygdom (§ 56).

9. Bestemmelserne kan ikke lægges til grund ved en eventuel rets- forfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste indgår.

§ 33 Barns første sygedag

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbej- derens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og bar- nets første hele sygedag.

3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvi- dere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4. Betalingen udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 149,50

1. januar 2021 .........................................kr. 152,00

1. marts 2022 ...........................................kr. 154,50

5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede doku- mentation foreligger.

§ 34 Børns hospitalsindlæggelse

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæg- gelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjem- met. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyn- digheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sam- menlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

4. Betalingen udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 149,50

1. januar 2021 ... ......................................kr. 152,00

1. marts 2022 ...........................................kr. 154,50

§ 35 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

Børneomsorgsdage

1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører kun børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbej- deren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan

få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagsop- sparing.

Lægebesøg

3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds anci- ennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebe- søg sammen med barnet. Denne frihed afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagsopsparing.

4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan - efter be- gæring herom – få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagskonto

§ 36 Barsel ‌

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder, beta- ler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets mod- tagelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov.

Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov

4. Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. maj 2020 149,50 kr.

1. januar 2021 152,00 kr.

1. marts 2022 154,50 kr.

Forældreorlov før 1. juli 2020

5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af foræl- drene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Forældreorlov (efter 1. juli 2020)

6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under for- ældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden for- ælder har ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bort- falder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Med- mindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Betaling under forældreorlov

7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forven- tede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekom- mende genetillæg i orlovsperioden.

9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, be- regnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger,

der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Even- tuelt akkordoverskud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.

10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13- ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beret- tiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Så- fremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

§ 37 Omsorgsdage

Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.

§ 38 Nedsat arbejdsevne

Løn og arbejdstid

1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt har nedsat ar- bejdsevne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og ar- bejdstid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.

Godkendelse

2. Den lokale afdeling skal godkende sådanne aftaler.

Misbrug

3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.

Ansættelsesbevis

4. Det anbefales at anvende det af organisationerne udarbejdede ansættelsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende

bevis som opfylder samme betingelser. Se bilag 2. Uoverens- stemmelser om ansættelsesbevis kan fagretlig behandles efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.

Kapitel 10 ‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

§ 39 Optjening af ferie

Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbin- delse med den nye ferielovs ikrafttræden.

1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen for- holdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt- telse, dog maks. 2,08 dage.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adop- tion, efteruddannelse, overenskomstmæssige fridage, barns før- ste sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.

5. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En så- dan aftale skal være skriftligt. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdsti- mer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholds- mæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 40 Afholdelse af ferie ‌

1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterføl- gende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. september til 31. december i det følgende kalenderår.

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først fe- riedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslut- ning.

Hovedferie

4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hoved- ferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvik- les uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne hol- des i sammenhæng.

Restferie

7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammen- hæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør min- dre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige fe- riedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og rest- ferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbej- der, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.

15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtage- ren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen be- regnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sid- ste 4 uger før virksomhedslukningen.

16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbej- der, som ikke har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket, skal virksomheden give fe- riebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

§ 41 Sygdom og ferie

Sygemelding før feriens begyndelse

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbej- deren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan

udskydes.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sy- gedage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sy- gemeldt sig på normal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager med- arbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et an- det tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, medmindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt vars- lede ferie, medmindre andet aftales.

§ 42 Overførsel af ferie

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud- over 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafhol- delsesperiode. I givet fald afholdes overført ferie først.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieaf- holdelsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftale skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafhol- delsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejde- ren har optjent i virksomheden.

4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftale- blanket anvendes. Der henvises til bilag 6.

5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, or- lov til adoption, eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om feriehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dages årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode. Den overførte ferie holdes før anden ferie.

6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlignende ansatte varsles til afvikling i opsigelsesperio- den.

§ 43 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i fe- rieåret (1. september til 31. august).

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomst- skattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke ind- rømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde un- der ansættelsen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor med- arbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskade- komst i ferieåret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½% af den overenskomstmæs- sige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejde- ren ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr.

arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).

Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelse udgør i 2020 følgende pr. arbejdsdag kr. 173,00.

Pension af sygeferiegodtgørelse

7. Der henvises til § 31, stk. 4.

§ 44 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og udbetaling

1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-Ind- komst.

2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den op- tjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen an- mode om udbetaling af feriegodtgørelse.

3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medar- bejderen senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tid- ligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelsen.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes

4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.

5. Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.

6. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for reste- rende overførte feriedage.

Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelses- periodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at ferie- godtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden ef- ter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har væ- ret ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelses- perioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb

7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden ud- løbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættel- sesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelses- perioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medar- bejderen.

8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:

Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperi- ode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 45 Særlige bestemmelser

Uoverdragelighed

1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan ud- betales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmin- dre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagret- lig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring

eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, fe- riegodtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomhe- den, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til po- litiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under fe- rie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behand- les efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af ferie- godtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebeløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Dansk Byggeri meddeler forbundet, at medlems- forholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav –

dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne at transpor- tere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 46 Faglig feriefond

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fag- ligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Byggegruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byg- geri.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision.

Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte be- løb til Byggegruppens Feriefond.

§ 47 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale

Opsparing

1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen anvendes til at betale søgnehel- ligdage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betingel- serne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 10,90%.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 ind- går, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 11,90%.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberettigede løn til i alt 12,90%.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der oversti- ger 9,9%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmin- dre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.

3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgne- helligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.

Betaling

4. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fe- riefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.

Forskud

5. Forskudsbeløbene udgør pr dag: 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere Som ”helligdage” regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag og Grund- lovsdag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e), feriefridagene, seniorfridagene eller børneomsorgsdagene ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, ud- betales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskud

7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 5 nævnte forskudsbeløb

For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdagene kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 5 nævnte forskud.

For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at be- løbene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Restbeløb

8. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sam- men med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. novem- ber har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.

Dødsfald

11. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefri- dagsbetaling afdødes bo.

Garanti

12. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbe- taling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller ferie- fridagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.

§ 48 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på fol- kepension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seniorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid.

Placering

2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejds- tid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridags- kontoen, forudsat der er dækning på kontoen.

Seniordning fra 2017-overenskomsten

4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter be- stemmelsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 49 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere

1. Bestemmelserne i §§ 40 til 49 gælder ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører de- res arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt ar- bejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.

Afholdelse af ferie

2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstatione- rede medarbejder og virksomheden skal afvikle en eventuel sup- plerende ferie efter hjemlandets regler.

Betaling af ferie

3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjemlandet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderen udfører arbejde i Dan- mark, op til niveauet i den danske ferielov.

Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbej- derne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tilla- der det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestem- melser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode.

Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af fe- rie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal

arbejdsgiveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og beta- ling herfor, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som ef- ter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjem- landets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgø- relse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. Efter ferielo- ven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af års- lønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller ferie- godtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.

Tyske virksomheder

4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches feriekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA- Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om ind- betalt feriegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Ar- bejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerken- delse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk- tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK- Bau er forelagt den danske fagforening, indeholdende den kræ- vede bruttoliste over medarbejdere.

Kapitel 11 Samarbejdet ‌‌

§ 50 Tillidsmandsregler

Hvor vælges tillidsmand

1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbej- dere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmands- hvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På ar- bejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted el- ler virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Hvem kan vælges til tillidsmand

2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medar- bejdere.

Valg af tillidsmand

3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne del- tage i valget. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagfor- ening.

4. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.

5. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder voksenelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

6. Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til- bydes et kursus af 2x2 dages varighed.

Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant kursus in- den for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed.

Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsen- tanten.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvir- ker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

7. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant ef- ter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en må- ned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejde- rens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der fore- ligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdate- ring skal finde sted.

8. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsre- præsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdate- ring.

9. Medarbejderen modtager løn efter § 30, stk. 1 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfal- der virksomheden.

10. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond.

Xxxxxxxx

11. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, del- tagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som

stedfortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.

Tillidsmandens pligter

12. Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke tilladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en regel, at eventu- elle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for ar- bejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomhe- den udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden.

Tillidsmandens opgaver

13. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet til- fredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Så- fremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin- delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlin- gerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et til- fredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Afskedigelse af tillidsmand

14. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbej- derens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8.

§ 51 Arbejdsmiljørepræsentanter ‌

Valget af arbejdsmiljørepræsentanter foregår i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

§ 52 Samarbejde

Samarbejdsudvalg

1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 medarbejdere, kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten lede-sen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.

2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samar- bejdsudvalget nedlagt.

3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og FH kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledel- sen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncern- samarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.

4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstfor- manden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.

Samarbejdsråd

5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et samarbejdsråd.

6. Samarbejdsrådets opgaver bliver at varetage oplysnings- og vej- ledningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.

7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og FH .

§ 53 Samarbejde og arbejdsmiljø ‌

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virk- somheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksom- hedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes triv- sels- og udviklingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite- terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 12 Uddannelse ‌‌

§ 54 Bygge og anlægsbranchens udviklingsfond

Formål

1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes del- tagelse i efter – og videreuddannelse.

2. Bidrag til Bygge- og anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 57, indgår i Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond.

Frihed til uddannelse

3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden- for overenskomstens dækningsområde.

4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsud- dannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kom- petencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelses- plan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.

5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens person- lige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virk- somhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

- Kompetencevurdering

- Almen og faglig efter- og videreuddannelse

- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhe- den

- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktivite- ter

Bidrag

7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrations- selskab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.

Ansøgninger

9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved ud- dannelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og An- lægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkost- ninger mv.

11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at bestemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens uddannelses- fond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til gen- stand for en drøftelse i bestyrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagret- lig behandling, jf. § 61. Uoverensstemmelser kan dog ikke vide- reføres til faglig voldgift.

§ 55 Uddannelsesordning ‌

1. Parterne etablerer en uddannelsesordning med det formål, at

- udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesni- veauet indenfor bygge- og anlægsområdet og for at sikre, at den fremtidige bygge- og anlægsbranches tilgang af arbejds- kraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, her- under at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke ek- sisterer som grund- eller efteruddannelse i det traditionelle uddannelsessystem.

- bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg

- finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter

- udvikle og vedligeholde et prissætningssystem

Dansk Byggeri og 3F

2. Organisationerne indbetaler de af organisationerne fastsatte be- løb.

Øvrige virksomheder

3. For virksomheder eller organisationer, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, men som er omfattet af en eller flere af Dansk Byggeris overenskomster med forbundet, betales kvartalsvis bagud et bidrag på 50 øre pr. præsteret arbejdstime for de i virk- somhederne ansatte medarbejdere.

Bidragsfritagelse

4. Virksomheder, der er organiseret under Dansk Arbejdsgiverfor- ening eller Kooperationen, betaler ikke ovennævnte bidrag. Med hensyn til uddannelsesfondens etablering og drift henvises til særskilt protokollat.

§ 56 Murerarbejdsmandsuddannelsen ‌

Murerarbejdsmandsuddannelsen ifølge aftalegrundlag af 2. juli 2019 er i forbindelse med overenskomstforhandlingen 2007 en del af overens- komsten. For aftalegrundlaget henvises til Bilag 4.

§ 57 Uddannelsesfond

1. Med det formål at udvikle uddannelse og uddannelsesniveau in- den for bygge- og anlægsområdet med særligt henblik på at sikre den fremtidige bygge- og anlægsbranche en arbejdskraft med til- strækkelige teknisk-faglige kvalifikationer, derunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse i det traditionelle uddannelsessystem, er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesfond.

2. Fonden finansieres ved, at de af overenskomsten omfattede virk- somheder, indbetaler et beløb svarende til 20 øre pr. time for de i virksomheden ansatte medarbejdere.

3. Der er enighed om, at fondens vedtægter ændres med henblik på, at der efter ansøgning kan ydes virksomhederne tilskud til medarbejdernes efteruddannelse.

4. Fonden følger overenskomstens løbetid, idet den dog af hver af parterne med 6 måneders varsel kan opsiges til selvstændigt bortfald til en overenskomstperiodes udløb, dog tidligst 1. marts 2023.

§ 58 DA/LO Udviklingsfond

Til DA/LO Udviklingsfonden opkræves 42 øre pr. arbejdstime. Med virk- ning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2018 hæves beløbet til 45 øre pr. arbejdstime.

Kapitel 13 Ansættelse og afskedigelse ‌‌

§ 59 Ansættelse

1. Ved ansættelse kan en medarbejder ikke afregnes med mindre betaling end for en hel dag.

2. Det tilstræbes, at ansættelse af medarbejdere finder sted ved ar- bejdstids begyndelse mandag.

§ 60 Afskedigelse

Arbejdets ophør

1. Ved timelønsarbejde kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb, og medarbejderen skal advise- res senest 2 arbejdsdage før (se endvidere stk. 4). Tilgodeha- vende timeløn udbetales førstkommende lønningsdag.

2. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsi- ges inden for de første 8 uger af den periode, hvori vedkom- mende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskade- komst.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

3. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsten opsigelses- varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afske- digelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktions- forhold.

Bortfald af varsel

4. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder i tilfælde af, at ar- bejdets normale udførelse forhindres eller vanskeliggøres af an- dre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lockout.

Tilgodehavende bevis

5. Medarbejdere som afskediges af virksomheden eller dennes re- præsentant, skal uanset om de har arbejdet i akkord eller time- løn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft i timeløn eller eventuel akkord, eksempelvis ugesedler.

6. Ved hjemsendelse i løbende akkord, har medarbejderen ikke pligt til at vende tilbage og færdiggøre akkorden, såfremt der un- der hjemsendelse påbegyndes andet arbejde og virksomheden har fået meddelelse herom.

7. Ovennævnte er i øvrigt gældende ved øvrige hjemsendelser i henhold til overenskomsten.

Opsigelse under sygdom

8. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdyg- tige på grund af sygdom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kapitel 14 ‌‌

Regler for behandling af faglig strid

§ 61 Faglig strid

Lokal forhandling

1. Såfremt der på en virksomhed indenfor overenskomstens om- råde opstår uenighed af faglig karakter, kan uoverensstemmel- sen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen.

2. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

3. Såfremt der ikke opnås enighed ved lokalforhandlinger, kan sa- gen behandles ved et lokalt mæglingsmøde.

Lokal mægling

4. Ved lokal mægling forstås mægling foretaget af repræsentanter for Dansk Byggeri og fagforeningen.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af par- terne ønsker det.

6. Mæglingen foregår på stedet, hvor uoverensstemmelsen er op- stået, medmindre der er enighed om at se bort herfra.

7. Til lokal mægling henvises alle sager mellem den enkelte virk- somhed og dennes medarbejdere vedrørende uoverensstemmel- ser om betaling og andre indbyrdes forhold i henhold til nærvæ- rende overenskomst og tilhørende prislister/priskuranter samt an- dre indbyrdes aftaler mellem organisationerne.

8. Der nedsættes et mæglingsudvalg på 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Dansk Byggeri og 2 af fagforeningen. Hvor der er enig- hed mellem organisationerne kan mæglingsudvalget bestå af en repræsentant fra hver organisation.

9. De respektive organisationer sørger for stedfortrædere for deres repræsentanter i mæglingsudvalget.

10. Mæglingsudvalgets medlemmer vælges som hovedregel af og blandt lokale repræsentanter for parterne.

11. Er en mæglingsmand direkte part i en sag, skal mæglingsman- den ved en sådan behandling vige sit sæde i udvalget og erstat- tes med en stedfortræder. En mæglingssag skal indbringes og behandles af Dansk Byggeri/fagforeningen inden for hvis om- råde, det pågældende arbejdssted er beliggende.

12. Når Dansk Byggeri/ fagforeningen på et medlems vegne begæ- rer en uoverensstemmelse forelagt mæglingsudvalget, skal be- gæringen skriftligt tilstilles den modstående lokale organisation med oplysning om, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om. Modtageren skal inden 5 arbejdsdage bekræfte modtagelsen af mæglingsbegæringen til fagforeningen/Dansk Byggeri.

13. Dansk Byggeri/fagforeningen, der på behørig vis fremsætter be- gæring om mægling, kan kræve udvalget sammenkaldt til be- handling af sagen senest 10 arbejdsdage efter, at begæringen er modparten i hænde.

14. Fremsætter udvalgets virksomheds- eller medarbejderrepræsen- tanter ønske om, at udvalget skal bese det arbejde, hvorom sa- gen drejer sig, før denne behandles, skal sådant ønske imøde- kommes.

15. Ved en sags behandling indkalder Dansk Byggeri/fagforeningen sagens parter eller repræsentanter for disse til forelæggelse af sagen. Udvalget har krav på at få forelagt alle oplysninger af be- tydning for sagens bedømmelse.

16. En af Dansk Byggeris repræsentanter i udvalget leder mødet og fører protokollen samt drager omsorg for, at udvalgets forhandlin- ger foregår uden indblanding fra anden side. Er der i udvalget enighed om en afgørelse, er denne bindende for parterne og kan ikke appelleres til nogen anden instans. Protokollatet underskri- ves af samtlige medlemmer af mæglingsudvalget.

17. Opnås der ikke ved lokal mægling enighed om uoverensstem- melsen, kan denne forlanges behandlet ved den af undertegnede organisationer oprettede voldgiftsret.

Tilpasningsforhandlinger

18. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver over- holdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksomheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomster- nes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henven- delse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne hen- vendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden, kan forbundet indbringe sagen for Arbejdsretten.

Voldgift

19. Ingen uoverensstemmelse må føre til arbejdsstandsning, men skal, såfremt den ikke kan bilægges ved mægling eller forhand- ling mellem organisationerne, afgøres ved voldgift. Fristen for vi- dereføre-se af en uoverensstemmelse fra lokal mægling til be- handling ved voldgift er 2 måneder.

Organisationerne nedsætter en voldgiftsret, hvortil Dansk Byg- geri vælger 2 og fagforeningen 2 medlemmer.

Et medlem fra såvel medarbejder- som virksomhedsside skal have kendskab til faget. For hvert kalenderår vælger organisatio- nerne i fællesskab en faglig opmand for hvert enkelt fagligt om- råde og en juridisk opmand samt eventuelt suppleanter for samme. Genvalg kan finde sted. Den juridiske opmand kan dog vælges ad hoc. De faglige opmænd og eventuelle suppleanter skal være uddannet i eller have grundigt kendskab til de respek- tive fag. Hverken de faglige opmænd eller den juridiske opmand eller disses suppleanter må ernære sig ved faget eller være med- lemmer af nogen af de interesserede organisationer. Kan der ikke mellem organisationerne opnås enighed om valg af op- mænd eller suppleanter, anmodes formanden for Arbejdsretten om at udpege disse.

20. Faglige spørgsmål skal behandles af den faglige opmand, og ju- ridiske spørgsmål skal behandles af den juridiske opmand. Ved

faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant-spørgsmål eller spørgsmål vedrørende øvrige prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overenskomstforhold. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.

21. Når en af organisationerne begærer en sag behandlet, skal vold- giftsretten træde sammen inden for en frist af 1 måned. Hver or- ganisation indkalder sin part i sagen.

22. En af Dansk Byggeris repræsentanter indkalder voldgiftsretten efter nærmere aftale med opmanden og fagforeningens repræ- sentanter, samt leder mødet.

23. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den kla- gende organisation en skriftlig sagsfremstilling indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsen- der den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.

24. Sagen afgøres ved simpel stemmeflerhed mellem de 4 voldgifts- mænd, men hvor stemmeflerhed ikke opnås, afsiger opmanden kendelse. Opmanden kan, såfremt denne finder det hensigts- mæssigt, og sagens indhold tilsiger det, fremsende skriftlig moti- veret kendelse. Afgøres sagen ved simpel stemmeflerhed mel- lem de 4 voldgiftsmænd, eller såfremt opmanden afsiger ken- delse på stedet, udfærdiges et protokollat over den behandlede sag og dennes afgørelse. Protokollatet underskrives af voldgifts- rettens medlemmer og af opmanden. Afsiger opmanden skriftlig kendelse, skal denne tilstilles Dansk Byggeri og fagforeningen snarest muligt efter voldgiftsmødets afholdelse. Afgørelser er, uanset om de er truffet ved stemmeflerhed eller ved kendelse, bindende for parterne.

25. Vægrer en af organisationerne sig ved at lade en sag afgøre ved voldgift under påberåbelse af, at den ikke angår forståelse af en mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af organisa- tionerne gennem henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark indanke spørgsmålet om væg- ringens berettigelse for Arbejdsretten.

26. Omkostningerne ved voldgiftsrettens virksomhed udredes af overenskomstparterne i henhold til den til enhver tid mellem par- terne gældende aftale.

Organisationsforhandling

27. Såfremt organisationerne er enige herom, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne. Et sådant møde skal afhol- des inden 1 måned efter begæringen herom, medmindre par- terne aftaler andet. Ligeledes forlænges varslet for videreførelse af sagen tilsvarende.

Tidsfrister

28. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfrister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet en skriftlig aftale herom.

Udbetaling efter mægling og voldgift

29. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende udbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.

§ 62 Fagretlig behandling i bortvisningssager

1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig vold- gift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afhol- delse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 63 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold

Indledning

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vil- kår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysnin- ger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønfor- holdene i virksomheden.

2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overens- komstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entrepri- sekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at un- derentreprenøren har indgående kendskab til de gældende dan- ske overenskomst- og aftaleforhold.

4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører be- stemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entre- prise relevante LO-forbunds overenskomster i relation til de med- arbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væ- sentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse be- tyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af over- enskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er om- fattet af kollektiv overenskomst.

Organisationsmøde

6. Hvis BJMF påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver over- holdt, f.eks. hvis BJMF forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk

Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henven- delse til BJMF.

7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- partene deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre an- det aftales.

8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenø- ren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situa- tion, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv over- enskomst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for BJMF senest 72 timer efter organisationsmødet.

10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger medarbejderens samtykke.

11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomster- nes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overhol- des, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.

14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og BJMF.

15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbe- talingskrav.

16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byggeri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer XXXX xxxxx.

§ 64 Arbejdsret

I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden kla- gen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Ar- bejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.

§ 65 Hastesag ‌

I tilfælde, hvor der mellem virksomhed og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som haste- sag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i »Norm for regler for be- handling af faglig strid«.

§ 66 Arbejdsstandsning ‌

Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres med- lemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i ar- bejdsstandsninger med hjemmel i “Norm for regler for behandling af fag- lig strid” eller i “Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark”.

Kapitel 15 ‌‌

Ovn- og ildfast arbejde

§ 67 Ovn- og ildfast arbejde

Dansk Byggeri og fagforeningen er enige om, at nærværende afsnit er fællesarbejde for medlemmer i Fagligt Fælles Forbunds Byggegruppe, samt at overenskomsten for murerarbejde, henholdsvis bygge- og an- lægsarbejde, angiver vilkårene for udførelse af ovnmurerarbejde, med- mindre der i nærværende afsnit er angivet undtagelser hertil.

For arbejde ved bageovne, dampkedler, centralvarmekedler, retorter, in- dustrielle ovne m.m. betales efter nedenstående regler.

Arbejdets omfang aftales inden påbegyndelse af opgaven.

Normal arbejdstid

1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage. Den normale arbejdstid begynder kl. 07.00. Der afholdes 2 gange ½ times pause pr. arbejdsdag.

Spisepauserne placeres i overensstemmelse mellem medarbej- dere og virksomheden.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale, at der kun afholdes 1 spisepause pr. dag. For så vidt virksomheden og medarbej- derne er enige derom, og såvel den lokale arbejdsgiver- og for- bundsafdelinger er orienteret, kan arbejdstiden omlægges inden- for kl. 06.00 til kl. 18.00, når den daglige arbejdstid overholdes. Der betales i sådanne tilfælde intet tillæg for overarbejde.

Overarbejde / søn og helligdagsarbejde

2. Overarbejde skal ovnmurerne være villige til at udføre, når virk- somheden skønner det nødvendigt. Overarbejde regnes fra nor- mal arbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse og beta- les for de første 3 timer med et tillæg på 50 % og for efterføl- gende timer med 100 % beregnet af den minimale timeløn ekskl. værktøjsgodtgørelse. Af de nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse. Søn- og hellig- dage samt lørdage betales med et tillæg på 100 % beregnet af

den minimale timeløn ekskl. værktøjsgodtgørelse. Under over-, søn- og helligdagsarbejde tilstås det medarbejderne ½ times spi- setid for hver fulde 3½ times arbejde uden fradrag i betalingen herunder ½ times spisetid straks efter den normale arbejdstids ophør, såfremt overarbejde skal strække sig over mere end 1 time.

Lønforhold

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020

indgår, udgør minimallønssatsen kr. 128,40

Ovnmurertillæg pr. time ........................................... kr. 64,15

Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ............................... kr. 192,55 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, udgør minimallønssatsen ........................... kr. 130,90 Ovnmurertillæg pr. time ........................................... kr. 65,20

Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ............................... kr. 196,10 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022

Indgår, udgør minimallønssatsen ........................... kr. 133,40 Ovnmurertillæg pr. time ........................................... kr. 66,25

Minimalløn inkl. ovnmurertillæg ............................... kr. 199,65

Virksomheden leverer fornødent værktøj. I modsat fald betales værktøjsgodtgørelse.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør værktøjsgodtgørelse pr. time ....................... kr. 3,05

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 ind- går,

udgør værktøjsgodtgørelse pr. time ........................ kr. 3,10

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår udgør værktøjsgodtgørelsen pr. time ...................... kr. 3,15

Satsforhøjelserne sker med virkning fra den lønningsperiode, hvori de nævnte datoer falder.

Virksomheden leverer omkostningsfrit arbejdstøj. Virksomheden leverer personlige værnemidler i henhold til

miljøloven.

Nye ovne udføres på akkord. Hvor priserne ikke er at finde i gældende priskurant, finder en forhandling sted i henhold til over- enskomstens akkorderingsbestemmelser. Hvis parterne er enige herom, kan nye ovne udføres på timeløn.

Arbejdsbestemte tillæg

3. Er ovnene ophedet til mellem 30 og 50 grader betales et tillæg på 30 % beregnet af den minimale løn. Øvrige løn- og arbejdsfor- hold aftales skriftligt mellem virksomheden og medarbejderne, til- læg m.v. som f.eks.:

- Lufthammertillæg

- Sprøjtetillæg

- Sandblæsningstillæg

- Asbesttillæg

- Kørsel, fortæring og overnatning

- Rejsegodtgørelse

Kapitel 16 Ligelønsnævn ‌‌

§ 68 Ligelønsnævn

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Overordnede rammer

1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomst- implementeringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implementeringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrø- rende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftale- bestemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samar- bejdsaftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser ved- rørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.

5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sank- tionssystem.

6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overens- komstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelemen- ter forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagret- lige system.

7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Her- ved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglings- møde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et

forberedende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæs- sige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.

9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpas- ninger.

Kapitel 17 Øvrige bestemmelser ‌‌

§ 69 Arbejdstøj

Arbejdstøj

1. Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer virksomheden 1 sæt standard arbejdstøj 2 gange om året efter virksomhedens valg. Arbejdstøjet skal være af sædvanlig og god kvalitet og vælges under hensyntagen til arbejdets art i virksom- heden.

2. Udlevering af arbejdstøj kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme.

3. Det udleverede arbejdstøj er medarbejderens ejendom og vedli- geholdelsespligten påhviler medarbejderen.

Arbejdshandsker

4. Når det erkendes at være nødvendigt, leverer virksomheden ar- bejdshandsker - dog altid ved stilladsarbejde.

§ 70 Forsøgsordninger

1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser

2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og feriegodtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den en- kelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

§ 71 Elektroniske dokumenter ‌

1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det lø- bende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mu- lighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 72 Vikararbejde

Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri

1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.

2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer.

Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri

3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er områdeoverenskomster.

Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anven- delse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet stræk- ker sig over.

Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er om- fattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lede arbejde.

Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gæl- dende overenskomst- og aftaleforhold.

5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirk- somhed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i Pension Danmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA- medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overens- komstmæssig pensionsordning.

Øvrige forhold

6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gæl- dende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overens- komsterne beskrevne regler.

7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaran- satte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øv- rige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere. Fagforeningen tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.

§ 73 Omgåelse af overenskomsten

1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirk- somheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlig- nende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomhe- der”).

2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår af- tale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentrepre- nør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbej- det.

3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af over- enskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige:

- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet,

- er ansvarlig for arbejdets kvalitet

- er økonomisk ansvarlig

- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

§ 74 Vinterbyggeri

Generelt

For at medarbejdere i tiden fra 1. oktober til 30. april kan udnytte ar- bejdstiden fuldt ud til produktiv virksomhed, gennemføres vinter-foran- staltninger på følgende grundlag:

- Bekendtgørelse 477 af 18. maj 2011om bygge- og anlægsar- bejder i perioden 1. november til 31. marts

- Bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indret- ning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø § 11, stk. 2 (inddækninger) og § 12, stk. 1, (stati- onære arbejdssteder).

- Ved mindre byggerier af mere end 3 arbejdsdages varighed, der udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april, gennemfø- res tilsvarende vinterforanstaltninger, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.

Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem:

a. Årstids- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (ikke over- enskomstmæssige vinterforanstaltninger).

- Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grundlag af de angivelser i projektet, der som hovedregel skal udarbejdes af bygherren.

- Årstidsbestemte vinterforanstaltninger skal udføres på grund- lag af entreprenørens angivelser.

Når det af projektbeskrivelsen/byggepladsplanen fremgår eller burde fremgå, at der skal gennemføres vinterforanstaltninger, skal medarbej- derne være villige til mod betaling at udføre, vedligeholde og eventuelt fjerne såvel de angivne foranstaltninger som andre årstidsbestemte vin- terforanstaltninger, jf. listen over årstids- og vejrligsbestemte vinterforan- staltninger i kapitel 2 i vejledningen til vinterbekendtgørelsen, samt byg- gepladsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, efter virksomhedens anvisninger. Medarbejdernes pligter gælder også årstids- og vejrligsbestemte vinter- foranstaltninger, der ikke fremgår af projektbeskrivelsen / byggepladspla- nen fordi arbejdet gennemføres i henhold til forsøgsordningen i vinterbe- kendtgørelsens § 4.

b. Virksomheden leverer de nødvendige materialer og materiel til gennemførelse af de anviste vinterforanstaltninger. Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger, det vil sige for- anstaltninger, der er aftalt mellem de respektive overens- komst-parter. Disse vinterforanstaltninger udgør de under de enkelte fagområder angivne foranstaltninger, medmindre:

1. De i projektbeskrivelsen/byggepladsplanen for vedkommende ar- bejde indeholdte krav til foranstaltninger for vinterbyggeri gør ef- ternævnte foranstaltninger overflødige eller

2. Det godtgøres, at forhold, som virksomheden ikke råder over, gør det umuligt at gennemføre en eller flere af foranstaltningerne, eller

3. Der mellem virksomheden og de ved vedkommende arbejde be- skæftigede medarbejdere opnås enighed om, at en eller flere af foranstaltningerne kan undværes i det foreliggende tilfælde, dog således, at en sådan aftale ikke strider mod bygherrens angi- velse vedrørende ansvaret for udførelse af foranstaltningerne.

Hvor der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid jf. byg- gepladsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, etableres der på virksomhedens foranledning foranstaltninger til beskyttelse mod vejrliget, såsom etable- ring af egnet telt eller halvtag eller henlæggelse af arbejdet til bygning el- ler skur så vidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åben- bart urimeligt eller uhensigtsmæssigt. I egne arbejdsområder etablerer virksomheden kunstig belysning, hvor dette er nødvendigt for en forsvar- lig udførelse af arbejdet. Virksomheden drager omsorg for at sikre egen

vandforsyning mod følgerne af frost, hvor det er nødvendigt af hensyn til arbejdets udførelse. Medarbejderne har pligt til at udvise størst mulig omhu med beskyttelsesmaterialer, -materiel og lysforanstaltninger.

Murerarbejdsmandsarbejde

4. Mursten, der normalt leveres på paller, placeres hensigtsmæs- sigt på et stabilt og jævnt underlag af brædder, betonbelægning eller lignende, hævet over det tilstedeværende terræn.

5. Stenstablerne afdækkes således, at de i det væsentlige er skær- met mod sne og regn.

6. Mørtel skal frostsikres.

7. Det nødvendige daglige arbejde med iblanding af frostvæske i mørtel og beton, pålægning og aftagning af afdækningsmateri- ale, dog ikke på murværk, påhviler medarbejderne og er indbe- fattet i priserne. Vedrørende pålægning og aftagning af afdæk- ningsmaterialer, se priskuranten.

Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger (B) samt alle betalingsspørgsmål (A+B) behandles på sædvanlig måde i henhold til regler for behandling af faglig strid. Om- fanget af vinterforanstaltninger (A) kan ikke behandles efter de fagretlige regler.

Se i øvrigt skema over årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger fra vejledning om ny vinterbekendtgørelse, Bilag 5.

§ 75 Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medar- bejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknyt- ning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at med- arbejderne indgår en sådan aftale.

§ 76 Overenskomstens varighed ‌

Nærværende overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstem- melse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.

København, den 18. marts 2020

Xxxxx-, Jord- og Miljøarbejdernes Dansk Byggeri

Fagforening

AFSNIT 2 - PROTOKOLLATER ‌‌

Protokollat

om implementering af EU’s vikardirektiv

Overenskomstparterne er enige om at søge vikardirektivet implemente- ret ved aftale mellem organisationerne, så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten.

Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts 2011.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at etablere et overordnet permanent udvalg mellem Dansk Byggeri og BAT-Kartellet, som skal følge implementeringen af EU-direktiver om arbejdsmarkedsforhold in- den for bygge- og anlægsbranchen.

Overenskomstparterne aftaler snarest de nærmere retningslinjer for ud- valgets arbejde.

København, den 10. marts 2010

Protokollat

om byggeriets arbejdsmiljøbus

Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) er en fælles mobil konsulenttje- neste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling af godt arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer til byggepladser og til byggevirksomhederne og deres ansatte. BAM- BUS er normeret med ti fuldtidskonsulenter og en direktør.

Videntjenesten for bygherrer og rådgivere skal medvirke til at udbrede vi- den til aktørerne i planlægningsfasen om værdiskabelse i byggeproces- serne gennem en god arbejdsmiljøindsats.

Parterne er enige om:

- at puljen til at drive BAM-BUS er 12 øre pr. time og at midlerne hen- tes i eksisterende Fond for Samarbejde og Arbejdsmiljø

- at BAM-BUS skal styrke sin videnopsamling samt sikre en formid- lingsindsats gennem relevante kanaler, for derigennem at synliggøre gode og anvendelige forslag og løsninger på branchens problemer til en bredere kreds af virksomheder, medarbejdere og organisationer. Formidlingsindsatsen skal tænkes sammen med BFA Bygge og An- læg samt medierne Under Xxxxxxxx (avis, web og podcast)

- at BAM-BUS fortsat skal fungere som en konsulenttjeneste, hvor konsulenterne er neutrale i forhold til parternes særinteresser.

Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til overenskomstperiodens udløb.

København, den 18. marts 2020

Protokollat

om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og an- lægsområdet

Arbejdstilsynets indsats på bygge- og anlægsområdet skal styrkes for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et centralt omdrejningspunkt heri er, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med alles forpligtelser efter Arbejdsmil- jøloven.

Parterne er enige om at indgå ny dialog med Arbejdstilsynet og Beskæf- tigelsesministeriet om en strategi eller en flerårig handleplan for bygge- og anlægsområdet. Strategien/handleplanen skal sætte retning, følge branchemålene og adressere de største udfordringer inden for bygge- og anlægsområdet, så den medvirker til at styrke indsatsen på arbejdsmiljø- området i branchen.

I den kommende dialog skal det nærmere afdækkes, hvilke indsatsområ- der der skal indgå i en kommende strategi/handleplan. Parterne er enige om, at følgende bør adresseres i strategien:

• Ordnede forhold for fair konkurrence, herunder tilsynet med udenlandske virksomheder og RUT-registrering

• Arbejdsgiver, ansat, leverandør, projekterende, rådgiver og byg- herre har hver især et ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Arbejdstil- synet skal føre tilsyn med, at hver af aktørerne lever op til deres forpligtelser i Arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynets fokus på arbejdsgiverens forpligtelser skal fastholdes, men der skal også være initiativer rettet mod bygherrer, rådgivere, projekte- rende, leverandører og ansatte. Initiativer bør fastholdes over en længere periode for både at styrke effekten på længere sigt og at konsolidere Arbejdstilsynets vidensgrundlag på området

• Tidligt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og parter når nye initi- ativer skal udvikles for at sikre de bedst mulige indsatser på bygge- og anlægsområdet

• Opretholdelse og styrkelse af viden og kompetencer i Arbejdstil- synet. Som led i udvikling af udmøntning af strategien/handle- planen, og at denne får den tilsigtede virkning, skal viden og kompetencer i Arbejdstilsynet på bygge- og anlægsområdet op- retholdes og styrkes, og der skal tages strategisk stilling til, hvordan det skal ske.

København, den 18. marts 2020

Protokollat

om styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde

Parterne er enige om vigtigheden af det forebyggende arbejdsmiljøar- bejde i virksomhederne.

Et af kravene i lovgivningen er, at virksomhederne og de ansatte skal samarbejde om arbejdsmiljø. I virksomheder af en vis størrelse gøres dette gennem en arbejdsmiljøorganisation.

Parterne vil igangsætte et udvalgsarbejde, der skal kortlægge mulighe- den for fælles aktiviteter og dermed skabe opmærksomhed om følgende lovgivningsmæssige krav:

- Etablering af arbejdsmiljøorganisation i virksomheder, hvor dette er påkrævet

- Den obligatoriske uddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorgani- sationen

- Den supplerende uddannelse (2 dage det første funktionsår og 1½ dag hvert efterfølgende funktionsår)

- Arbejdsmiljøorganisationens opgave med både de strategiske og operationelle opgaver som følger af reglerne om samarbejde om ar- bejdsmiljø

- Den årlige arbejdsmiljødrøftelse i alle virksomheder

Finansiering af ovenstående aktiviteter kan eventuelt ske gennem parter- nes etablerede fonde.

Parterne er enige om, at såfremt der sker eventuelle ændringer på lov- givningens side, optages nye drøftelser mellem parterne med henblik på en revision af protokollatet.

Såfremt parterne er enige om det, kan det besluttes, at initiativer iværk- sættes i overenskomstperioden.

København, den 18. marts 2020

Protokollat

om arbejdsmiljøuddannelsesordningen

Parterne er enige om at følge det udvalgsarbejde der igangsættes i over- enskomstperioden, der skal kortlægge muligheden for etableringen af en fælles uddannelsesordning, der udbyder bygge- og anlægsrettet arbejds- miljøuddannelse.

Udvalgsarbejdet skal afsøge mulighederne for etablering af en uddannel- sesordning, og skal i den forbindelse se på:

- kundegrundlag – henholdsvis for

o den obligatoriske 3 dages uddannelse

o den frivillige 2 dages uddannelse (inden for de første 12 måneder)

o den frivillige 1½ dages uddannelse (hvert følgende år)

- krav fra og udgifter til Dansk Evalueringsinstitut til uddannelsen og undervisere

- organisering, administration og økonomien i afvikling af uddannel- sen, herunder afsøge mulighederne for, at finansiering af ordningen kan ske gennem parternes etablerede fonde

- om uddannelsesordningen eventuelt kan kobles til Byggeriets Ar- bejdsmiljøbus.

København, den 18. marts 2020

Protokollat ‌

om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen

Overenskomstparterne er enige om, at det som led i at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft er relevant at fokusere på øget kompetenceud- vikling af medarbejderne i branchen.

Der er behov for at øge uddannelsesindsatsen bredt i branchen, det gæl- der både i forhold til at styrke medarbejdernes almene kompetencer, at få flere ufaglærte til at uddanne sig til faglærte, samt at give de faglærte i branchen mulighed for at uddanne sig på videregående niveau inden for branchen.

Øget digitalisering og ny teknologi samt den grønne omstilling stiller i nogle situationer nye krav til medarbejdernes kompetencer. Det er væ- sentligt for virksomhedernes udvikling og vækst, at medarbejderne har de rette og tidssvarende kompetencer. Samtidig er det væsentligt for medarbejdernes fastholdelse og udvikling af deres beskæftigelse, at de har mulighed for løbende relevant kompetenceudvikling.

Overenskomstparterne er på den baggrund enige om:

1. At sætte øget fokus på behovet for at styrke de almene kompe- tencer inden for læsning og skrivning blandt medarbejderne i branchen, herunder også danskkundskaber hos de udenlandske medarbejdere i branchen.

I nogle tilfælde er almene kompetencer afgørende for medarbej- dernes efter- og videreuddannelse og tilpasning til nye arbejds- opgaver eller arbejdsgange som følge af digitalisering, ny tekno- logi eller den grønne omstilling. Manglende almene kompetencer er både et problem i forhold til udvikling og fastholdelse af med- arbejdere.

Der kan søges om tilskud fra Bygge- og Anlægsbranchens Ud-

viklingsfond til ordblindeundervisning (OBU), forberedende vok- senundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Ud- buddet af prækurser til Start Dansk skal undersøges med henblik på at vurdere, om prækurserne skal kunne udløse tilskud.

2. At ufaglærte medarbejdere i branchen skal tilskyndes til at ud- danne sig til faglært niveau eller tage en AMU-kontraktuddan- nelse.

Parterne har en målsætning om en øgning af tilgangen til kon-

traktuddannelserne og erhvervsuddannelserne i overenskomst- perioden.

Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejderne ret til real- kompetencevurdering (RKV) efter nærmere aftale med virksom- heden. Realkompetencevurderingen munder ud i en vurdering af, hvilken merit medarbejderen kan få i forhold til at gennemføre en voksen erhvervsuddannelse (EUV) eller AMU-kontraktuddan- nelse. Virksomheden og medarbejderen drøfter med udgangs- punkt i vurderingen muligheden for et voksenlærlingeforløb eller relevant AMU-kontraktuddannelse. Der kan søges om støtte fra Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond til deltagelse i real- kompetencevurdering.

3. At faglærte i bygge- og anlægsbranchen skal have bedre mulig- heder for at videreuddanne sig inden for branchen.

Parterne har en målsætning om en øgning af efteruddannelses-

aktiviteten i overenskomstperioden.

Faglærte i bygge- og anlægsbranchen har med oprettelsen af to nye akademiuddannelser i byggeteknologi og byggekoordination fået mulighed for at uddanne sig videre på deltid. Desuden inde- holder de to akademiuddannelser moduler i digitale byggepro- cesser, som vil være væsentlige i takt med øget digitalisering af byggeriet. Der er dog fortsat behov for at udbrede kendskabet til værdien af de to uddannelser for medarbejder og virksomhed.

Der kan søges om tilskud fra Bygge- og anlægsbranchens Udvik- lingsfond til deltagelse i akademiuddannelsen i byggeteknologi og akademiuddannelsen i byggekoordination.

4. Parterne er enige om at drøfte mulighederne for at medarbejdere i branchen, selv kan søge tilskud i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfonden.

5. Parterne er enige om at anbefale virksomheder og medarbejdere at gøre brug af Pensiondanmarks efteruddannelsessite til plan- lægning af kompetenceudvikling.

6. For at styrke opkvalificeringen i bygge- og anlægsbranchen er parterne enige om at etablere et opkvalificeringsteam i Byggeri- ets Uddannelser. Teamet har til formål at understøtte opkvalifice- ring af voksne gennem AMU-kontraktuddannelser eller som vok- senlærlinge. Desuden skal teamet understøtte øget brug af AMU med særligt fokus på bæredygtighed, klimatilpasning og cirkulær økonomi. Teamet skal sikre koordinering af rekrutteringsindsat- ser på tværs af erhvervsskoler og faglige udvalg samt sikre sam- arbejde mellem AMU og EUD og sammenhæng til den eksiste- rende opsøgende indsats. Der afsættes ressourcer til en projekt- ansættelse af 2 konsulenter i overenskomstperiodens varighed fra Fonden for Samarbejde og Arbejdsmiljø. Opkvalificeringstea- mets indsats evalueres af parterne inden overenskomstperio- dens udløb.

7. Parterne er enige om at drøfte mulighederne for at sætte fokus på overstående muligheder, fx ved

• løbende målrettede informationsindsatser om mulighe- derne for at overkomme barrierer i form af manglende almene kompetencer, om løft af ufaglærte til faglært ni- veau som voksenlærlinge eller gennem AMU-kontrakt- uddannelser samt om videreuddannelsesmuligheder på akademiniveau.

• at markedsføre Pensiondanmarks efteruddannelsessite over for virksomheder og medarbejdere.

Drøftelserne mellem parterne finder sted inden udgangen af 2020. Den nødvendige økonomi til at understøtte aktiviteterne, findes i de

eksisterende Udvikling- og Uddannelsesfonde, samt Fonden for Samar- bejde og Arbejdsmiljø.

København, den 18. marts 2020

Protokollat

om natarbejde og helbredskontrol

I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde:

Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbreds- kontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum.

Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af hel- bredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem.

Ved natarbejde forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herun- der betalingen herfor.

København, den 10. marts 2010

Protokollat

om udvalgsarbejder

Overenskomstparterne er enige om at følge det udvalgsarbejde der er nedsat på højeste niveau mellem parterne, der skal belyse følgende:

• Hvordan ser lønstrukturen i byggebranchen ud set i forholdet mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft. Er der tale om, at

overenskomsterne har forskelligt gennemslag for forskellig natio- nal oprindelse. I dette arbejde kan parterne aftale at iværksætte undersøgelser, der kan medvirke til en fælles forståelse af diffe- rentieringen i lønnen mellem den danske og den udenlandske arbejdskraft i byggebranchen.

• Hvordan foregår lønfastsættelsen i byggebranchen. Parterne skal som led heri belyse, om lønfastsættelsen er tilstrækkeligt beskrevet i vores overenskomster, eller om det er er behov for at beskrive lønfastsættelsen yderligere.

• Parterne er enige om at undersøge, om det reviderede udstatio- neringsdirektiv har betydning for overenskomstens regler for ud- stationeret arbejdskraft. Der kan indhentes relevant specialist vi- den til formålet.

Parterne er enige om at der kan afsættes fondsmidler til at finansiere ovennævnte i nødvendigt omfang.

Arbejdet i udvalget påbegyndes umiddelbart efter overenskomstfornyel- sen og skal afsluttes i overenskomstperioden.

København, den 18. marts 2020

Protokollat

om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse

Parterne har aftalt, at protokollat om behandling af personoplysninger er- stattes med følgende:

Parterne er enige om, at bestemmelserne i overenskomsterne og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i over- ensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Parterne er endvidere enige om, at det ved gennemførelse af Databe- skyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis om be- handling, herunder indsamling, opbevaring og udlevering af personoplys- ninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan

fortsætte, herunder også overenskomsternes bestemmelser om frem- læggelse af relevante baggrundsoplysninger.

Parterne har indgået en aftale om anonymisering i forbindelse med udle- vering af relevante baggrundsoplysninger, som optrykkes som protokol- lat i overenskomsterne.

København, den 18. marts 2020

Bilag til ovennævnte protokollat

Protokollat om anonymisering af oplysninger vedrørende udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold

Det fremgår af protokollat af 2012.06.21 at:

Omfanget af dokumentation som skal fremlægges/udleveres

Der er enighed om, at det er parternes fælles hensigt at oplyse sagerne på organisationsmødet.

Dansk Byggeri tilkendegav, at det påhviler arbejdsgiversiden, at alle rele- vante baggrundsoplysninger er fremlagt på organisationsmødet.

Der er endelig enighed om, at udlevering af oplysningerne skal opfylde overenskomstens bestemmelser og de aftalte hensyn til anonymisering.

Hensynet til anonymisering betyder konkret at personoplysningerne i den relevante dokumentation anonymiseres til følgende:

• Fornavn og de 2 første bogstaver i efternavnet. I tilfælde af sam- menfald oplyses yderligere bogstaver.

• Fødselsdato. Dag, måned og år.

• Registreringsnummer og de sidste 4 cifre i kontonummeret. I til- fælde af sammenfald oplyses yderligere numre.

Hvor parterne er enige om at oplysninger om bolig er relevant oplyses også adressen for opholdet i Danmark. Det kan f.eks. være ved bereg- ning af kørepenge.

Der tages forbehold for specielle sager hvor der kan være behov for yderligere personoplysninger for opnåelse af aftalens formål.

København, den 1. oktober 2018

Protokollat ‌

om pensionsforhold for udstationerende virksomheder

Ved et møde dags dato mellem nedennævnte parter om pensionsfor- hold for udstationerede medarbejdere er der indgået følgende aftale om betaling af pensionsbidrag til udstationerede medarbejdere, der i medfør af Pensionsdirektivet (nr. 1998/49) oppebærer pensionsbidrag til en sup- plerende pensionsordning i hjemlandet:

Formål

Aftalens formål er at undgå dobbeltbetaling af pensionsbidrag, og at ud- stationerede medarbejdere sikres betaling på samme niveau som øvrige omfattede af overenskomsten. Den udstationerende virksomhed må så- ledes ikke stilles ringere eller bedre end en tilsvarende dansk virksom- hed, såfremt der betales bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet.

Pligt til at betale pensionsbidrag

Såfremt den udenlandske virksomhed under udstationeringen indbetaler bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet, undtages virk- somheden fra pligten til at foretage indbetalinger af pensionsbidrag til PensionDanmark, for de medarbejdere der er omfattet af en supplerende pensionsordning i hjemlandet. Virksomhedens dokumenterede bidrag til en supplerende pensionsordning i hjemlandet kan modregnes i bidra- gene som virksomheden skal betale i henhold til overenskomsten.

I stedet for indbetaling af pensionsbidrag til PensionDanmark indbetaler virksomheden differencebeløbet op til den efter overenskomsten gæl- dende pensionssats til en supplerende pensionsordning for medarbejde- ren i hjemlandet eller udbetaler differencen som et løntillæg til medarbej- deren. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskom- stens bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode.

Pensionsbidraget/løntillægget beregnes af de samme løndele, som ind- går i pensionsgrundlaget i henhold til overenskomsten. Dette uanset om den pågældende løndel er skattepligtig i hjemlandet.

Kontakt til PensionDanmark

Der er enighed om, at parterne efterfølgende optager drøftelser med PensionDanmark med henblik på den praktiske implementering af afta- len i Pensiondanmarks system.

Ikrafttrædelse

Aftalen træder i kraft pr. 28. februar 2017.

Godkendelse

Aftalen er indgået under forbehold for organisationernes godkendelse.

København, 26. april 2017

Protokollat ‌

om oplysning om brug af underentreprenør

På begæring fra tillidsrepræsentanten eller BJMF skal virksomheden op- lyse, hvilke underentreprenører, der aktuelt udfører opgaver for virksom- heden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysnin- gerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nummer og adressen, som underentreprenøren har oplyst til virksomheden. Inden af de udleverede oplysninger om underentreprenøren kan videregives eller gøres til gen- stand for nogen form for offentliggørelse.

Aftalen indsættes som protokollat i overenskomsten.

Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb.

København, den 8. marts 2017

Document Metadata

Table of Contents

Overenskomst 2020 for murerarbejdsmænd

Document Metadata