RAMMEAFTALE
13. december 2021
Rammeaftale for netværks- og genrespillested Kulisselageret for perioden 2022-2024
1. Aftalens formål og grundlag
Denne 3-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Pro- jektstøtteudvalg for Musik, Horsens Kommune og Fonden Kulisselageret, der driver netværks- og genrespillestedet Kulisselageret.
Pr. 01.01.2022 fusioneres Fonden Kulisselageret med Fonden Platform
K. Der kan findes yderligere oplysninger om hhv. Fonden Kulisselageret og Fonden Platform K på de respektive hjemmesider.
Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand.
Formålet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for Fonden Kulisselagerets strategi og økonomi, der hviler på det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der ek- sisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Målene i aftalen er udtryk for enighed om de ønskede resultater af spillestedets virksomhed i af- taleperioden.
Statens tilskud ydes med hjemmel i Musiklovens kapitel 2b om rytmi- ske spillesteder.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2022 og løber indtil den 31. de- cember 2024.
Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økono- miske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon 00 00 00 00
Side 2
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, bevillingsregler, tilskudsvilkår, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjem- mel til eller indgået aftale om andet.
FondenKulisselagerets virksomhed finansieres af statslige tilskud, kom- munale tilskud, egenindtægter og eventuelt bidrag fra private fonde.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks tilskud til netværks- og genrespillesteder finansieres af årlige bevillinger på finansloven.
Det er en forudsætning, at netværks- og genrespillestedet som mini- mum opnår kommunal medfinansiering i den størrelsesorden, kommu- nen gav tilsagn om i forbindelse med spillestedets ansøgning om at være netværks- og genrespillested. Såfremt den kommunale bevilling reduceres, foreligger der en ny situation, som kan give anledning til genforhandling af denne rammeaftale.
Bindende tilsagn om tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik gives for et år ad gangen i et bevillingsbrev. De anførte til- skud fra staten og kommunen i tabel 1 herunder er altså ikke et bin- dende tilsagn, men udtryk for de forventede tilskud i aftaleperioden.
Finansieringsoversigt | O2022 | O2023 | O2024 |
Statsligt driftstil- skud | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 |
Kommunalt driftstil- skud | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 |
Øvrige offentlige til- skud | 0 | 0 | 0 |
Fonde | 125.000 | 50.000 | 500.000 |
Sponsorer | 50.000 | 50.000 | 500.000 |
Egenindtægter | 1.400.000 | 1.550.000 | 2.480.000 |
Indtægter i alt | 3.575.000 | 3.650.000 | 5.480.000 |
Egenkapital ultimo | 750.000 | 750.000 | 750.000 |
Tabel 1. Finansieringsoversigten viser overslag over forventede indtægter og egenkapital for Kulisselageret i aftaleårene 2022-2024. Alle tal er oplyst i p/l-niveau 2021.
Tilskud udbetales normalt i fire årlige rater, kvartalsvis forud, dog for- ventes første kvartalsrate udbetalt i slutningen af januar måned. Med mindre anden særskilt aftale foreligger, er det en forudsætning for ud- betaling af tilskud, at budgetter og årsrapporter er indsendt rettidigt, samt at aftalens vilkår i øvrigt er overholdt.
Side 3
2. Mission, vision, opgaver og metoder
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat følgende fælles mission og vision for netværks- og genrespillesteder i Danmark:
Netværks- og genrespillestederne skal formidle og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og – for de spillesteder, der overvejende fun- gerer som genrespillesteder – også nationalt.
Netværksspillesteder løfter i samarbejde med lokale og regionale aktører det kunstneriske niveau og sikrer et alsidigt musik- og koncertliv, der også omfatter de smalle genrer. Spillestedet bidrager derudover til at udvikle musiklivet, f.eks. gennem udvikling af nyt publikum og nye ta- lenter i vækstlaget.
Genrespillesteder er knudepunkter for formidling og udvikling af smalle genrer og vækstlag, både lokalt, regionalt og i hele landet samt under- støtter vækstlaget inden for de pågældende genrer.
Netværks- og genrespillesteder er forskelligartede, bl.a. i forhold til geo- grafi, typer af aktiviteter, mulige målgrupper og ønsket kunstnerisk pro- fil. Nogle netværks- og genrespillesteder ligger i større byer og andre i mindre byer eller i landsdele, som er tyndere befolket.
Alle netværks- og genrespillesteder har både netværks- og genrekvali- teter.
Netværks- og genrespillesteder i Danmark realiserer deres mission og vision gennem målrettede aktiviteter inden for to opgaveområder:
Netværks- og genrespillestedernes koncertvirksomhed bidrager til at formidle og præsentere rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning. Netværks- og genrespillestederne udfordrer både kunstnere og publikum, og de sæt- ter musikken og den musikalske oplevelse i centrum.
Netværks- og genrespillestederne bidrager til landsdækkende formidling af musik af høj kvalitet i mange forskellige genrer.
Netværks- og genrespillestedernes aktiviteter varetages, ledes og ad- ministreres udviklingsorienteret og professionelt. Det betyder blandt
Side 4
andet, at spillestedet anvender metoder, der effektivt fremmer spille- stedets målsætninger.
For koncertvirksomheden er det en forventning, at spillestedet arbejder målrettet med:
2.3.1. Særskilte mål, metoder og indikatorer for små (K1), mellem- store (K2) og store (K3) koncerter
2.3.2. Udvikling af eksisterende og nye publikumssegmenter
2.3.3. Kommunikation og markedsføring, som rækker ud lokalt og i landsdelen
For udvikling af musiklivet, herunder talent, vækstlag og smalle genrer er det en forventning, at spillestedet arbejder målrettet med:
2.4.1. Publikumsudvikling, hvor spillestedets årsrapporter indeholder en status med kortlægning og analyse af forandringer af det ek- sisterende og potentielle publikum, og en beskrivelse af hvordan publikumskendskabet bruges aktivt i programlægning og mar- kedsføring.
2.4.2. Fremme af nyt talent, vækstlag og smalle genrer.
3. Supplerende kommunale mål og rammer
Ingen.
4. Strategi for Kulisselageret
Kulisselageret har i deres ansøgning udarbejdet en strategi med nøgle- tal og indikatorer, der illustrerer hvordan spillestedet har til hensigt at realisere de overordnede mål og visioner for netværks- og genrespille- stedet 2022-2024.
FondenKulisselagerets ansøgning indgår som bilag til denne rammeaf- tale.
Rapportering sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. decem- ber 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen) samt de udfyldende krav og vejledninger, som fremgår af de årlige bevil- lingsbreve og Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger på styrelsens in- stitutionssite.
Spillestedet skal senest seks måneder efter hvert kalenderårs afslut- ning indsende et revideret årsregnskab. Spillestedet skal gøre rede for
Side 5
de opnåede økonomiske og faglige resultater i henhold til lov og be- kendtgørelse for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt udfyldende bestemmelser fastsat af Statens Kunstfonds Projektstøtte- udvalg for Musik og Slots- og Kulturstyrelsen. Regnskabet skal være revideret af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.
NB: Revideret årsregnskab for 2023 skal, af hensyn til spillestedets evalueringsmøde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Mu- sik i marts 2024, indsendes senest med udgangen af februar 2024.
I indledningen til det årlige budget skal Kulisselageret orientere aftale- parterne om eventuelle ændringer i sin strategi samt forklare eventu- elle forventede og realiserede fravigelser.
Vedtægter, rammeaftale, årsregnskaber og ledelsesberetninger gøres tilgængelige på FondenKulisselagerets hjemmeside.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan i løbet af aftale- perioden i samarbejde med Horsens Kommune og Kulisselageret gen- nemføre en evaluering, der følger op på de mål og rammer, som frem- går af denne aftale. Kulisselageret bidrager til evalueringen bl.a. ved at levere faglige og økonomiske data mv. om spillestedets virksomhed og resultater.
Spillestedet skal derudover deltage i et kort evalueringsmøde i begyn- delsen af marts 2024. Mødet gennemføres for at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan evaluere og samle op på effekten af støtten til netværks- og genrespillesteder. Opsamlingen gennemføres i
1. kvartal 2024, så der kan skabes et beslutningsgrundlag for, om ord- ningen skal videreføres efter 2024.
Det offentlige tilsyn med Fonden KulisseLageret varetages af Horsens Kommune. Tilsynet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modta- gere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørel- sen).
Denne aftale er underskrevet af følgende:
For Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik:
• Xxxx xx Xxxx, udvalgsleder
Side 6
• Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.
For Horsens Kommune:
• Xxxxx Xxxxxxxx, kulturchef
For Fonden KulisseLageret:
• Xxxxx Xxxx, spillestedsleder KulisseLageret og Platform K
• Xxxxx Xxxxxxxx, leder af Platform K
Underskrifter findes på underskriftssiden til denne aftale.
1. FondenKulisselagerets ansøgning, netværks- og genrespillested 2022- 2024
Status og strategi 2022-2024 for KulisseLageret / Platform K
1. Spillestedets formål
Spillestedets formål er at skabe arrangementer og tiltag, der skal understøtte musikscenen i Horsens, heriblandt at sikre et højt kvalitativt niveau af koncerter med væsentlige musikaktører, samt nyere artister, vækstlaget og lokale bands. Vi arbejder målrettet i en tresporet fødekæde, der forsyner den lokale og regionale indsats med nyt publikum, spilleglæde og talenter.
2. Aktuelle politiske målsætninger
Netværks- og genrespillesteder skal i perioden 2022-2024 formidle og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og for genrespillestedernes vedkommende også nationalt.
Netværksspillesteder er baseret på et stærkt samarbejde mellem lokale og regionale aktører. Det fælles koncertprogram og spillestedets øvrige musikalske aktiviteter har et særligt fokus på at løfte det kunstneriske niveau i det pågældende område og at sikre et alsidigt musik- og koncertliv, der også omfatter de smalle genrer. Spillestedet bidrager derudover til at udvikle musiklivet i området, f.eks. gennem udvikling af nyt publikum og nye talenter i vækstlaget.
Genrespillesteder er knudepunkter for formidling og udvikling af en eller flere smalle musikgenrer. Koncertprogrammet og spillestedets øvrige musikalske aktiviteter har et særligt fokus på at fremme formidlingen og udviklingen af smalle genrer og vækstlag, både lokalt, regionalt og i hele landet samt at understøtte vækstlaget inden for de pågældende genrer.
Spillestedet vurderer selv, hvordan det vil vægte et virke som henholdsvis netværks- og genrespillested.
Det er ingen hindring for tilskud gennem ordningen, at ansøger har andre aktiviteter, tilskuddet ydes dog kun til de ansøgte spillestedsrelaterede aktiviteter.
Spillestederne er forskelligartede, bl.a. i forhold til geografi, typer af aktiviteter, mulige målgrupper og ønsket kunstnerisk profil. Denne strategi skitserer under kapitel 3, hvordan disse forhold spiller sammen med spillestedets prioriteringer.
3. Aktuelle muligheder og udfordringer Baggrund:
Med etableringen af Platform K går ikke bare KulisseLageret men hele Horsens kommune ind i et nyt kapitel.
Landets 8. største by er stærkt på vej til at blive nr. 7 eller 6, og denne udvikling har bragt øget fokus på det kulturelle ben, som byen har gen-opfundet sig selv på siden årtusindskiftet. Kort og godt; der prioriteres midler til kulturudbuddet skal kunne træde mere i karakter, og dette sammenholdes med en opskalering af uddannelsesprofilen.
Platform K er koblingen af overstående. Men det er også et langt bredere projekt, en sociokulturel ”hub”:
• en fusion af det professionelle spillested KulisseLageret og af det kreative ungehus, Det Gule Pakhus – hvilket, udover at give flere scener at spille på, også bliver en samling (og udvidelse) af byens offentlige øvelokaler.
• I den første årrække (anslået 2-4 år) skal der fundraises og bygges et nyt, tidssvarende spillested på minimum dobbelt kapacitet af KulisseLagerets nuværende på 150 gæster.
• Tilføjelse af en hverdagscafé, som også fungerer som mødested, samlingspunkt og lille scene
• Hjemsted for 2 kommende uddannelsesspor (gennem den statslige kulturaftale ”Østjysk Vækstbånd” mellem Silkeborg, Randers, Viborg og Horsens): ”kulturskaberne” (for unge projekt- og eventmagere) og ”Lydlab” (for sceneteknisk interesserede unge, som en forkvalificering til Eventteknikeruddannelsen)
• Og endelig skal Platform K tilbyde et socialt værerum og krydsfelt mellem studerende, kreative
og søgende unge, med en engagerende tilgang.
Strategien er at samle byens mest kreativt nysgerrige aktører under 1 organisatorisk tag, heriblandt spillestedet, for at skabe netop en platform for kreativ udvikling og fordring af nysgerrighed. Erfaringen fra KulisseLagerets sidste 10 års udvikling er netop at vi står langt stærkere, når vi ikke operer alene, men opsøger og skaber partnerskaber i det lokale kulturmiljø. De mange årlige afrapporteringer om honorarstøtte vil vidne om at spillestedet år for år har nedbrudt sine 4 vægge og ageret udadvendt, opsøgende og på tværs. Dette har bl.a. resulteret i den nationalt anerkendte Wall of Sound festival. Nu er vi, endelig, landet i en permanent mulighed for at udnytte vores potentiale som krydsbestøvende aktør.
Den nye pulje for Netværks- og Genrespillesteder er derfor utroligt oplagt, her i overgangen til at være en del af Platform K.
Strategi ifht. denne pulje:
Kort og godt: Denne pulje giver os mulighed for at vi kan kombinere flere af vores indsatsområder på én gang: Gennem netværk med eksterne aktører kan vi med vores administrative ballast og pr- og produktionsmæssige knowhow sikre en udvidelse af præsentation af ny musik og smalle genrer, som hverken vi selv eller aktørerne ville kun løfte på egen hånd.
Som Netværksspillested:
Netværksdelen har altid været en del af vores DNA, som hjemsted og sparringspartner for byens arrangørforeninger og enkeltstående ildsjæle som arrangører. Som specifikt Netværksspillested vil vi understøtte langt flere aktør-ildsjæle og små communities i byen og, særligt, i oplandet. Ligeledes indgår vi (allerede) i flere talentudviklende netværksbaserede projekter, og netop sparringen heri har vist sig meget brugbar. Dette vil vi gerne udvikle yderligere.
(Se liste i pkt. 5.1)
Som Genrespillested:
Genremæssigt har KulisseLageret haft rollen som områdets primære udbyder af nye navne og smalle genrer – suppleret af Det Gule Pakhus’ undergrundsscene (og det er disse, vi kobler os sammen med nu).
Vi har særligt dyrket et perspektiv om at publikumsudvikle på jazz/crossover fronten, og har (gennem mange år) udviklet et samarbejde med diverse musiklinjer, dels fra byens 2 gymnasier, samt
nabokommunens gymnasie og Musikskoletalentlinje – og denne model er i år udvidet med en ekstra talentlinje og med det lokale VUC, som traditionelt set ikke er naturligt opsøgende på ny musik.
Erfaringen herfra har givet afsæt til at vi har haft søsat en ny koncertrække med tagget ”kind of jazz” (sammen med den deciderede musikerforening Horsens All Stars), som blev lanceret sammenfaldende med den første genåbning i september 2020, og som har vist sig at have et stærkt og aktuelt potentiale for videreudvikling.
Sideløbende er der opstået et miljø om lokal jazz-udøvelse gennem caféen La Vie, og denne vil indgå som formel partner. Således vil vi både kunne gribe momentet og både opdyrke lokale aktører og præsentere nye og eksperimenterende jazz-artister. I 2021 afprøver vi ”Jazzy November” – en lokal mini-pendant til Vinter Jazz (som vi ikke kan nå at være med i, med den midlertidigede bevilling, som udløber i december)
Dette er blot med jazz-musikken som eksempel, da det er hér, vi har flyttet mest, de seneste år.
Men vi arbejder ikke blot med denne genre. Vi har som spillested en unik rolle som (med-)formidler af smalle genrer i Horsens og omegn. Pointen er, at vi kan selv programsætte, men vi står altid stærkere, når vi slår os sammen med andre – enten ved at opsøge eller hjælpe med at realisere ønsker og idéer.
Udfordringer
Vi oplever en alarmerende mangel på udøvere af originalmsuik i byen, og særligt er de unge generationer svære at spotte, både på og bag live-scenen.
En indsats som Platform K taler et ungt sprog, og det er en klar forventning at der, som spillested, bliver en nemmere adgang til nye udøvere, aktører, frivillige og gæster, gennem vores fusion. Talentudvikling er således et centralt underliggende spor i vores udviklikngsfase i disse 4 aspekter.
4. Vision for KulisseLageret
KulisseLageret skal sikre og videreudvikle en skarp, tidssvarende og nysgerrig musikprofil i Horsens og, som spillesteds-aktør i den samlede organisation Platform K, indgå i en konstruktiv udveksling af musikalske og kulturelle dynamikker som spydspids for områdets musikliv.
Gennem en tidssvarende koncertprofil skal spillestedet løfte barren for det kunstneriske niveau og gennem udforskende men engagerende samarbejdsaktiviteter sikre forankring i det lokale miljø for både udøvere, arrangører, frivillige og nysgerrige, og herigennem publikumsudvikle.
5. KulisseLagerets virke som netværks- og genrespillested
Netværks- og genrespillesteder vurderer selv, hvordan det vil vægte et virke som henholdsvis netværks- og genrespillested.
I det følgende beskrives den aktuelle status og forventningerne til 2022-2024 for hvert af de to områder.
5.1. KulisseLageret som netværksspillested
Aktuel status | Vi ville i skrivende stund gerne have nået længere end vi er. Men faktum er at etableringen af nye fysiske rammer og overgang til ny organisering (Platform K) har krævet overraskende højt og konstant niveau af tidsforbrug, og sammenholdt med genåbningens ressourceknaphed, er flere deadlines blevet overskredet i byggeprocessen, som der har skullet korrigeres for. |
Ligeledes har vi skullet planlægge på en kort bane ud fra en særdeles høj grad af pludselig ressourceknaphed på teknikere og crew, og til en hvis grad også musikere og publikum. Så; vilkårene har flyttet sig og gør det fortsat, kan vi konstatere. Status lige nu er følgende: Eksisterende netværksprojekter som spillested: • Regionale talentudviklingsprojekter; Frekvens Tour – med Fermaten m.fl. (partner og medarrangør), Rock The Region - med Spot Festival og Promus (Partner og medarrangør), Quasar Rock – med Jelling Festival (partner og vært for 1 aften) • Sange Fra Kanten: uformel kontaktskabelse mellem sangskrivere gennem tematisk musikarrangement. 3. version i efteråret 2021. Idéen er søsat af lokal sangskriver, som ogsp er sparringspartner på projektet. • Konstant sparring, samarbejder og værtskab for lokale arrangørforeninger • Xxxxxxxx og engagerende dialog med lokale vækstlagsaktører • Wall of Sound festival – ambitiøs og aktuel 2-dages festival, med 3 øvrige parter i byen • Medvært og sparringspartner for musiker-netværket Horsens Allstars og deres arrangementer. • ”Så syng da, Horsens”: 10 fællessangsarrangementer i anledning af den nye Højskolesangbog (partner og medarrangør) • Vi indgår i kulturaftalen Østjysk Vækstbånd med 2 kommende projekter: ”Kulturskaberne” og ”Lydlab”, begge med talentudvikling for øje. Nye netværksprojekter i efteråret 2021, grundet status som Netværks- og Genre-spillested: • Musikelsker – opstart af tirsdagsevents og koncerter, af unge for unge • Musikliv 2.0 – pilotprojekt forud for samarbejde med Aarhus Music City 2022 Nye samarbejds-aktører, grundet status som Netværks- og Genre- spillested: • Jazz-indsats m. Café La Vie (genopstart af jam/talent-miljø og koncerter, efterår 2021, og givetvis fast samarbejde) • Musikforeningen i Gedved (samarbejdsaftale 2022-2024) • 3 netværksudviklende koncertarrangementer i metalmiljøet (lokalt og regionalt) • Træden Winter Folk Festival: Samarbejdsaftaler i 2022-2024 (skal bl.a. sikre status som fast årlig begivenhed) |
• Aarhus Music City 2022 – talentudviklings-platforme • Samarbejdsaftale med arrangører bag 1-dagsfestivalen ”Boring Hell” • Ny linje: ”Kulturskabere” (Østjysk Vækstbånd) | |
Mål: At komme bredere ud med smal musik: Vi opsøger lokale arrangører og aktører, med tilbud om sparring, støtte og opkvalificering af koncertprofiler. Xxxxxxxxxx vil der arbejdes aktivt med nye partnere som ambassadører for musik af, formodentlig, en mere udfordrende karakter end når der ikke ydes kulturstøtte. Formål: At sikre et højt kunstnerisk niveau i områdets community/lokal- drevne musikprojekter, samt publikumsudvikling. Mål: Udvikle og udvide talentmiljøer Udveksling af lokale musiktalenter med netværksdannelse uden for byens egne grænser, og kvalificerende sparring med kompetente brancheaktører. Mål: Understøtte nye netværk for unge arrangør-segmenter | |
Metoder 2022-2024 | Koncerter på andre steder, i samarbejde med seriøse aktører. Ud fra en rollemodel-tænkning kan vi trække på andre byers aktører, hvis/når disse ikke findes lokalt. (ifht. talentudvikling) Vi vil indgå i ungebaserede netværk for at dels styrke engagement og kompetenceudvikle. |
Indikatorer for målopfyldelsen 2022-2024 | Forøgelse af koncert-antal: Minimum 10 årlige samarbejdskoncerter på eksterne scener, fordelt rundt i byen og oplandet. Nye netværksskabende events: Minimum 20 årlige musik-relaterede arrangementer i regi af et netværksskabende fokus (f.eks. under Musikelsker (lokalt og unge), Sange fra Kanten, Musikliv 2.0/Music City Aarhus mv.) |
5.2. [Spillestedsnavn] som genrespillested
Aktuel status | Som nævnt ovenfor, korrigeres der fortsat efter forholdene i genåbningsefteråret 2021. Jazz-indsatsen: meget aktivitet og et nemt format i denne periode, da produktionen kan holdes enkel. Højt antal af koncerter, suppleret af workshops og jams, samt god publikumsopbakning. Metal-netværk: Stor aktivitet og brugerengagement. Nye koncepter afprøves og samarbejder rækker ud i regionen. |
Blues: vi understøtter og motiverer den lokale forening BluesKartellet med sparring, jams og koncertsamarbejder. Næste mål; Masterclass med internationalt bluesnavn. World/roots: traditionelt set et tungt genre-område i Horsens, men nye partnerskaber opsøges og afprøves i oktpober/november (hhv. gennem De Studerendes Råd/VIA (Junglelyd og etno-DJ) og Musikforeningen Gedved (koncert med AySay)). Elektronisk: oftest består det lokale klientel af studerende, og dermed midlertidige Horsens-beboere. Vi afsøger feltet anno 2021 med en koncert i november med hovednavnet Rangleklods. Folk: Nyt samarbejde indledt med Træden Winter Folk Festival | |
Mål 2022-2024 | Mål: At komme bredere ud med smal musik (igen) Denne manøvre (som beskrevet ovenfor) tilgodeser netop også publikumsudviklingen ifht. smalle genrer, ved sin communitybaserede tilgang. Mål: Nye netværk for genrespecifikke aktører Med en Horsens-tilgang om at ”løfte i flok”, kan enkelte nå meget længere, når de står sammen. Vi vil understøtte at niche-interesserne får sparring og grøde ved at finde ligesindede, både i kommunen og i regionen. Mål: Sikre musikalsk diversitet i Horsens Med en bredere profil i Platform K som ”kulturhus” og ”hub” (modsat udelukkende at være ”spillested”/”arrangør” tidligere), vil vi øge vores funktion som publikumsudviklende aktør, og byde på en højere frekvens af koncerter med smalle genrer |
Metoder 2022-2024 | Samarbejder med eksterne aktører, som derved får ambassadør-roller. Opsøge og skabe nye netværk for arrangører og udøvere indenfor smalle genrer. Skabe større synlighed og nemmere tilgængelig ved at prioritere smalle genrer som naturlig del af Platform K’s flow af kulturtilbud. Sikre tålelig billetpris til ikke-kendte navne og genrer. Workshops med uddannelser, forud for aftenkoncerter. |
Indikatorer for målopfyldelsen 2022-2024 | Flere koncerter med smalle genrer (eller cross-over hertil): minimum 20 årligt. Nye netværk: mindst 3 nye genrespecifikke netværk eller unikke netværksevents pr. år i ansøgningsperioden |
6. Koncerttal
Netværks- og genrespillesteder realiserer deres koncertvirksomhed inden for små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Det er antallet af solgte billetter, der bestemmer, om en koncert hører til K1, K2 eller K3. [Spillestedsnavn] har defineret de tre koncertstørrelser således:
1. Små koncerter: 0 til 50 solgte billetter
2. Mellemstore koncerter: 51 til 150 solgte billetter
3. Store koncerter: Mere end 150 solgte billetter
Forventet koncerttal 2022 | Forventet billetsalg 2022 | Forventet koncerttal 2023 | Forventet billetsalg 2023 | Forventet koncerttal 2024 | Forventet billetsalg 2024 | |
Små koncerter (K1) | 50 | 100.000 | 50 | 100.000 | 40 | 80.000 |
Mellemstore koncerter (K2) | 40 | 400.000 | 40 | 400.000 | 60 | 600.000 |
Store koncerter (K3) | 10 | 900.000 | 10 | 900.000 | 25 | 1.800.000 |
Alle koncerter i alt | 100 | 1.400.000 | 100 | 1.400.000 | 125 | 2.480.000 |
Tabellen viser forventet antal koncerter og solgte billetter i årene 2022, 2023 og 2024. Bemærk, at tabellen kun medregner koncerter, hvortil der tages entre. [I spillestedets koncertlister oplyses også koncerter, hvor der ikke tages entre].
7. Finansieringsoversigt
R2020 | B2022 | BO2023 | BO2024 | |
Statsligt tilskud | 108.000 | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 |
Kommunale tilskud | 360.000 | 1.000.000 | 1.000.000 | 1.000.000 |
Regionale tilskud | 0 | 0 | 0 | 0 |
Fonde | 0 | 125.000 | 50.000 | 500.000 |
Sponsorer | 10.000 | 50.000 | 50.000 | 500.000 |
Egenindtægter | 313.000 | 1.400.000 | 1.550.000 | 2.480.000 |
Indtægter i alt | 791.000 | 3.575.000 | 3.650.000 | 5.480.000 |
Egenkapital ultimo | 750.000 | 750.000 | 750.000 | 750.000 |
Finansieringsoversigten viser spillestedets realiserede (2020) og forventede (2022-2024) finansiering og egenkapital. Tallene for 2020 er oplyst i p/l-niveau 2020, tallene for perioden 2022-2024 er oplyst i p/l-niveau 2022.