Contract
§ 1 TILBUD OG AFTALE
1.1. Tilbud er bindende for OAB-Tryk ApS i 14 dage fra tilbuddets dato at regne.
1.2. Aftale er indgået, når bestillerens accept er modta- get af OAB-Tryk ApS.
1.3. Har bestilleren anmodet OAB-Tryk ApS om at ud- arbejde konceptudvikling, kreative oplæg, original- materiale m.m., er OAB-Tryk ApS berettiget til at få dette arbejde betalt.
1.4. Tilbuddet er betinget af, at:
– Materiale og processer kan bearbejdes maskinelt som forudsat i tilbuddet.
– Bestilleren ikke forlanger arbejdet udført i del- leverancer i stedet for én samlet leverance som anført i tilbuddet.
– Det af bestilleren fremsendte materiale svarer til OAB-Tryk ApS afgivne tilbud.
§ 2 PRIS
2.1. Alle priser er ekskl. moms og levering.
2.2. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemfø- relse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepri- ser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er OAB-Tryk ApS berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
2.3. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennem- førelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er bestilleren berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.
2.4. Priser i fremmed valuta er baseret på den på til- buds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende va- lutakurs i danske kroner. OAB-Tryk ApS forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling at ændre prisen tilsvarende.
2.5. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er OAB-Tryk ApS berettiget til at kræve betaling for:
– Ekstraarbejde som følge af at det grundmateriale, bestilleren har givet OAB-Tryk ApS, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
– Ekstraarbejde som følge af at bestilleren rekvire- rer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
– Ekstraarbejde som følge af at bestilleren foretager flere korrekturer end aftalt i tilbuddet.
– Overarbejde og andre foranstaltninger som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
– Opbevaring, udlevering, håndtering og forsendelse af bestillerens digitale eller analoge materiale og værktøj efter levering har fundet sted.
– Ekstraarbejde som følge af at aftalen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet bestillerens forhold.
§ 3 LEVERING
3.1. Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med bestilleren, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
- Bestillerens handling eller undladelse
- Fejl eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadiget produktionen
- I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art
- I øvrigt enhver omstændighed som OAB-Tryk ApS ikke er herre over, såsom brand, vandskader,
naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvire- ring, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutare- striktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure-si- tuation.
3.2. Ved disse forsinkelser har OAB-Tryk ApS ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve afta- len.
3.3. Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af OAB-Tryk ApS leveringsforpligtelser fordyres, er OAB-Tryk ApS forpligtet til at opfylde leveringsforpligtelserne, såfremt bestilleren erklæ- rer at ville betale den af OAB-Tryk ApS beregnede merpris.
3.4. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for leve- ring, bestemmer OAB-Tryk ApS leveringstidspunktet.
§ 4 BETALING
4.1. Betaling sker enten på den dato, der på tilbud, ordrebekræftelse eller faktura angives som sidste rettidige betalingsdag ellers kontant ved levering.
4.2. Der påløber rente fra forfaldsdagen med OAB-Tryk ApS til enhver tid gældende rente. Renten udgør p.t. 1,5 % per måned.
4.3. På OAB-Tryk ApS anmodning er bestilleren til enhver tid pligtig at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling.
4.4. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er OAB-Tryk ApS forpligtet til at friholde bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.
§ 5 EJENDOMSRET, OPHAVSRET M.V.
5.1. Ophavsretten til de af OAB-Tryk ApS udviklede for- arbejder og koncepter, kreative oplæg, originalma- teriale m.m. tilhører OAB-Tryk ApS og må ikke uden OAB-Tryk ApS godkendelse overlades til tredjemand.
5.2. Hvad OAB-Tryk ApS har tilvejebragt eller ladet tilve- jebringe af forarbejder, mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen er OAB-Tryk ApS ejendom. Dette gælder, uanset om det tilveje- bragte er særskilt faktureret.
5.3. Det i pkt. 5. 2. omhandlede må alene anvendes til arbejder for bestilleren og opbevares kun efter sær- skilt aftale herom.
§ 6 FORSINKELSE
6.1. Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. [3. 1.] følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgå- else har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
§ 7 MANGLER
7.1. OAB-Tryk ApS har intet ansvar for fejl, som bestil- leren ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.
7.2. Bestilleren er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
7.3. OAB-Tryk ApS har ret til en mer- eller mindre leve- ring på indtil 10 % af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end OAB-Tryk ApS, har OAB-Tryk ApS ret til en rimelig mer- eller mindre levering ud over 10 % af aftalt oplag, dog højst svarende til materiale OAB-Tryk ApS leveringsbetingelser.
7.4. Bestilleren er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. OAB-Tryk ApS er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
§ 8 ERSTATNINGSANSVAR
Ansvar
8.1. OAB-Tryk ApS og bestilleren er erstatningsansvar- lige for egne handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
8.2. Uanset eventuelle modstridende vilkår i aftale- grundlaget er OAB-Tryk ApS ikke ansvarlig over for bestilleren for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfrihe- den består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for OAB- Tryk ApS kontrol, og som OAB-Tryk ApS ikke kunne forudse ved aftalens indgåelse, fx usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
Produktansvar
8.3. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler om produktansvar.
8.4. I det omfang, intet andet fremgår af ufravigeli- ge retsregler, og OAB-Tryk ApS ikke handler groft
uagtsomt, er OAB-Tryk ApS ikke ansvarlig for drift- stab, avancetab eller andet indirekte tab, som kan henføres til produktansvarsskade.
8.5. Bliver OAB-Tryk ApS pålagt et ansvar i forbindelse med bestillerens brug af leverede varer og/eller ydelser – herunder videresalg – er bestilleren pligtig til at holde OAB-Tryk ApS skadesløs.
Tredjemands rettigheder
8.6. OAB-Tryk ApS har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldig- gørelse eller udgivelse af hhv. skrift, billeder, teg- ninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder.
8.7. Hvis OAB-Tryk ApS er erstatningsansvarlig over for tredjemand som følge af bestillerens manglende hjemmel til erhvervsmæssig udnyttelse af tredjem- ands rettigheder, forpligtes bestilleren til at holde OAB-Tryk ApS skadesløs herfor.
§ 9 UNDERLEVERANDØRER
9.1. OAB-Tryk ApS er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
§ 10 PERIODISKE SKRIFTER/VEDVARENDE KONTRAKTARBEJDE
10.1. Hvis der med bestilleren af periodiske skrifter/ vedvarende kontrakter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist på 3 måneder.
§ 11 LOVVALG OG VÆRNETING
11.1. Dansk lovgivning finder anvendelse på nærvæ- rende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
11.2. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overens- stemmelse med danske værnetingsregler.
§12 DATABESKYTTELSESFORORDNING (GDPR)
12.1. Den Dataansvarlige (kunde/leverandør) indestår for, at oplysningspligten i henhold til databeskyt- telsesforordningen over for de registrerede perso- ner i det materiale, som skal anvendes i leverandø- rens opgaveløsning og efterfølgende opbevaring, er besigtiget.
OAB-Tryk ApS Odense den 20. februar 2019