Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Rammeaftalen er indgået mellem Miljøministeriet (MIM) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for perioden 2022-2025. Rammeaftalen underskrives af de- partementschefen for henholdsvis MIM og FVM, samt rektor for DTU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MIM og FVM fra DTU. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at DTU gennemfører forskning, som kan understøtte ministeriernes forvaltningsmæssige opgaver, samt sikre at DTU har den viden og de kompetencer, der kræves for at levere forskningsmæssig understøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af rammeaftalen.

Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MIM, FVM og DTU og vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som beskriver DTU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af MIM og FVM. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler (herefter aftalen) er 4- årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles årligt for en ny 4-årig periode.

Aftalen omfatter aktuelt 3 ydelsesaftaler, som beskriver den forskningsbaserede myndighedsbetjening inden for følgende faglige områder:

• Kemi og fødevarer

• Fiskeri og akvakultur

• Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening i henhold til ovenstående ydelsesaftaler varetages af DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua og DTU Miljø.

1.1 Strategiske sigtelinjer ‌

DTU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndig- hedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer inden for MIM og FVM’s ressortområder. Den forskning, som DTU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte parternes strategiske sigtelinjer, bæredygtig sektorudvikling, samt videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter.

Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med udgangspunkt i ministeriernes Roadmap for Forskning2, regeringens grønne forskningsstrategi Fremtidens grønne løsnin- ger3 og relevante dele af DTU’s forskningsstrategi. Ydelsesaftalerne med tilhørende arbejdsprogrammer ud- mønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete rådgivningsindsatser og større strategiske opgaver. DTU vil i videst muligt omfang søge gearing af MIM og FVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for ydelsesaftalernes faglige og økonomiske ramme.

1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 anførte opgavetyper, som med universitetsreformen blev over- ført fra de tidligere sektorforskningsinstitutter til universiteterne.

2 Se xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxx/0000/xxxxx/xxxxxxx-xxx-xxxxxxxxx/

DTU udnytter synergimulighederne mellem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og DTU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. DTU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalificeret rådgivning til MIM og FVM.

2. Ydelsesaftalernes opbygning og an- vendelse ‌

Ydelsesaftalerne beskriver den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som DTU udfører i henhold til denne aftale. Hver ydelsesaftale omfatter en række indsatsområder, inden for hvilke par- terne opbygger og udvikler et strategisk samarbejde. Tabel 1 er en oversigt over de aktuelle ydelsesaftaler og indsatsområder under denne rammeaftale.

Tabel 1. Oversigt over ydelsesaftaler og indsatsområder under rammeaftalen med DTU

Ydelsesaftaler	Indsatsområder
Kemi og fødevarer	Kemisk fødevaresikkerhed
	Kemisk produktsikkerhed og GMO
	Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
	Ernæring
Fiskeri og akvakultur	Erhvervsfiskeri
	Akvakultur
	Rekreativt fiskeri/lyst- og fritidsfiskeri
	Klimatilpasning og miljøeffekter
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Drikkevand, spildevand og klimatilpasning

Ydelsesaftalerne beskriver de ydelser, som DTU forventes at levere inden for hvert indsatsområde. Som bi- lag til den enkelte ydelsesaftale udarbejdes et arbejdsprogram, hvor de konkrete opgaver beskrives, som planlægges udført i det/de kommende år.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire ydelseskategorier:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

• Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik overvågnings- og datavirksomhed

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Planlagte og faste løbende opgaver samt ad hoc bestillinger i det enkelte år, fx akutte bestillinger til lovforbe- redende arbejde, udredninger og evalueringer mv.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

Opretholdelse af fagligt og teknisk beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle situationer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed

Gennemførelse af forskningsbaseret overvågning og monitorering (eventuelt organiseret i fagdatacentre), herunder specifikke monitoreringsopgaver, nationale og internationale datarapporteringsopgaver samt drifts-, vedligeholdelses- og dataudviklingsopgaver.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskning og kompetenceopbygning inden for MIM og FVM’s indsatsområder for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder tiltrækning af ekstern finansiering på strategisk vigtige områder til gearing af MIM og FVM’s bevillinger.

3. Økonomi ‌

3.1 Økonomiske rammer for aftalen ‌

Aftalen udmønter Miljøministeriets og Fødevareministeriets aktuelle bevilling til forskningsbaseret myndig- hedsbetjening, som fremgår af finanslovens § 23.41.10 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Dan- marks Tekniske Universitet) og § 24.34.10 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Danmarks Tekniske Universitet)

Tabel 2 viser, hvordan bevillingen er fordelt mellem ydelsesaftalerne i årene 2022-2025 med forbehold for, at bevillingen tilvejebringes på den årlige finanslov. For ydelsesaftalen Fiskeri og akvakultur forudsætter opga- vevaretagelsen/budgetoverslaget for 2023-25, at der tilvejebringes en økonomisk bæredygtig skibsløsning for overgangsårende indtil det nye Dana skib kan tages i brug. Det forventes dog, at der findes en midlertidig løs- ning for gennemførelse af moniteringsforpligtelserne for 2023-25, hovedsageligt baseret på fortsat drift af Xxxx XX.

Tabel 2. Den økonomiske ramme i årene 2022-2025 i mio. kr.*

Ydelsesaftale	2022	2023	2024	2025
Kemi og fødevarer	139,1	134,7	131,8	129,2
Fiskeri og akvakultur	71,8	71	71	69,6
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	1,7	1,7	1,7	1,7
I alt	212,6	207,4	204,5	200,5
*Kilde FL 2022

3.2. Finansiering af forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger ‌

Myndighedsbetjeningen er kendetegnet ved et højt grundlæggende forskningsomfang. Parterne tilstræber, at DTU i gennemsnit i aftaleperioden anvender ca. 50 % af rammeaftalens bevilling til forskning og generel kompetenceopbygning inden for aftalens indsatsområder samt indirekte omkostninger knyttet hertil. Parterne er enige om at udvise fleksibilitet i forhold til den forventede anvendelse af den økonomiske ramme, jf. Tabel 3, i tilfælde af pludseligt opståede eller andre uventede begivenheder. Forskningsandelen medregnes ved opgørelsen af de samlede udgifter til offentlig forskning, udvikling og innovation, jf. 1-procentmålsætningen.

DTU vil med tæt inddragelse af MIM og FVM sikre fuld balance mellem omkostninger, som følger af de op- gaver, der påhviler DTU i medfør af nærværende aftale og indtægterne fra henholdsvis MIM, FVM og de eksterne finansieringskilder. Konkrete omprioriteringer af opgaver og opgavebortfald vil efter aftale med MIM og FVM kunne indgå i balanceringen.

DTU arbejder samtidig løbende på at effektivisere opgavevaretagelsen via faglige og administrative synergi- gevinster, så som bedre kapacitetsudnyttelse, administrative forenklinger, procesoptimeringer, samt ved rea- lisering af digitaliseringens muligheder.

I forbindelse med rulningen budgetterer MIM, FVM og DTU hvor stor en andel af den samlede bevilling, som går til indirekte omkostninger, jf. Tabel 3. Formålet er at sikre transparens om, hvor stor en andel af bevillin- gen, der finansierer ledelse, administration, forskningsmæssige infrastruktur, bygninger mv. Andelen budget- teres for den enkelte ydelsesaftale med henblik på at afspejle konkrete forhold om den forskningsmæssige infrastruktur.

Parterne er enige om en regnskabsunderstøttet model for budgettering og rapportering af bevillingsanven- delsen, herunder til indirekte omkostninger, jf. afsnit 3.5.

Tabel 3. Parternes forventede anvendelse af MIM’s og FVM's bevilling i 2022 (xxx.xx.)

Ydelsesaftale	I alt	Heraf rådgivning, inkl. monitorering	Heraf forskning	Forskningsandel i pct.
Kemi og fødevarer	139,1	68,8	70,4	51%
Fiskeri og akvakultur	71,8	42,4	29,4	41%
Miljø- og livscyklusvurderin- ger på affaldsområdet	1,7	0,9	0,9	50%
I alt	212,6	112,0	100,6
Heraf direkte omkostninger	127,5	67,4	60,1
Heraf indirekte omkostnin- ger 1	85,1	44,6	40,5

1) Finansieringen af indirekte omkostninger afspejler DTU’s gearing af bevillingen med eksterne midler fra bl.a. Den Eu- ropæiske Hav- og Fiskerifond (DCF og forskningsprojekter), EU’s rammeprogrammer, fiskeriplejen, de danske forsk- ningsråd samt danske og udenlandske fonde – hvilket sammenlagt i 2020 gav ministeriet adgang til forskningsbaseret rådgivning og forskning for ca. 285,6 xxx.xx. (afholdte direkte omkostninger inden for ydelsesaftalerne).

Bevillingen til ydelsesaftalen Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet er på 1,7 mio. kr., og overgår fra 2021 til full cost opgørelsesprincippet. Indsatsområdet Kemisk Produktsikkerhed er fra 2020 overgået til full cost (samme opgørelsesprincip som de øvrige indsatsområder under ydelsesaftalen). Ændringen er gen- nemført med den forståelse, at opgaveomfanget for Kemisk Produktsikkerhed ikke ændres væsentligt fra 2018-niveauet uden udtrykkelig aftale herom.

Tabel 4 viser parternes forventede anvendelse af den samlede bevilling fordelt på ydelsesaftalernes indsats- områder. Parternes forventede anvendelse af den økonomiske ramme i 2022 baserer sig så vidt muligt på DTU’s regnskabstal for 2020:

• For ydelsesaftalen Kemi og fødevarer, Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet samt ydelsesafta- len Fiskeri og akvakultur er der udarbejdet et udtræk, der viser anvendelsen af bevilling i 2020 fordelt på direkte og indirekte omkostninger til forskning og forskningsbaseret rådgivning. På baggrund heraf er der fortaget en indikativ fordeling af bevillingen i 2022.

Tabel 4. Parternes forventede anvendelse af den økonomiske ramme på indsatsområder (mio. kr.)

Ydelsesaftale	Indsatsområder	2022
Kemi og fødevarer	Kemisk fødevaresikkerhed	43,4
	Kemisk produktsikkerhed og GMO	17,0
	Mikrobiologisk fødevaresikkerhed	45,9
	Ernæring	32,9
	I alt	139,1
Fiskeri og akvakultur	Erhvervsfiskeri	55,0
	Akvakultur	6,3
	Rekreativt fiskeri	4,3
	Klimatilpasning og miljøeffekter	6,2
	I alt	71,8
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet	1,7
	Drikkevand, spildevand og klimatilpas- ning	0
	I alt	1,7

3.3 Bevillingsmæssige bindinger på aftalen ‌

Bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening fra DTU (§ 24.34.10) og (§ 24.41.10) er underlagt føl- gende bevillingsmæssige bindinger:

3.3.1 Trækningsretter mellem MIMs og FVMs ydelsesaftaler ‌

FVM og MIM har indgået aftale om trækningsret på bestemte ydelsesaftaler inden for den fælles rammeaftale efter deling af det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

De aftalte beløb på trækningsretterne er inklusiv midler til den underliggende forskning. I praksis betyder dette, at trækningsretten til bestilling af konkrete opgaver er ca. 50 % af den formelt angivne trækningsret.

For DTU er der aftalt trækningsret på to ydelsesaftaler: Fiskeri og Akvakultur og Kemi og Fødevarer. På afta- len for Fiskeri og Akvakultur har MIM en tematiseret, ikke-prissat trækningsret på området om akvakultur.

For aftalen om Kemi og Fødevarer har FVM ligeledes en tematiseret, ikke-prissat trækningsret på indsats- området kemisk produktsikkerhed på opgaver vedrørende GMO. Opgaver under trækningsretten skal indgå og prioriteres under den sædvanlige rulning af arbejdsprogrammerne inden for de fire aftaler og i sammen- hæng med de øvrige opgaver.

3.3.2 Kemiaftalen 2022-2025 ‌

I forbindelse med indgåelse af Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2022-25 (Kemiaftalen) er der reser- veret et beløb på 54,4 mio. kr. fra ydelsesaftalen Fødevarer og Kemi til aktiviteter på kemiområdet fordelt i perioden.

3.3.3 Veterinærforlig III

Med forlængelse af Veterinærforlig III i 2022 øremærkes 4,2 mio. kr. til færdiggørelse af arbejdet med beslut- ningsstøtteværktøjet (den matematiske model) for antibiotikaresistens. Det er aftalt, at der særligt skal ske udvikling af brugergrænsefladen for modellen, som ud fra antibiotikaforbruget kan prædiktere antibiotikaresi- stens. Desuden skal der på baggrund af eksisterende data udarbejdes en sammenligning af humane og ve- terinære resistensgener, med henblik på at undersøge om der evt. er en sammenhæng mellem veterinær og human resistensudvikling.

3.3.4 Dataindsamlingsforordningen ‌

Danmark er i henhold til EU's dataindsamlingsforordning på fiskeriområdet forpligtet til at indsamle data om fiskeribestande og fiskeri. DTU Aqua varetager på vegne af FVM denne opgave, som er 100% tilskudsfinan- sieret via Fiskeristyrelsen.

I indeværende programperiode (2021-27) består tilskuddet delvist af midler fra det Europæiske Hav- Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) og delvist af nationale midler, som bl.a. tilvejebringes ved en teknisk overfø- relse på 10,5 mio. kr. årligt fra § 24.34.10.46 til § 24.63.30.71.

De 10,5 mio. kr. overføres til DTU fra § 24.34.10.46 med 1/12 rater ved udgangen af hver måned. Først ved udgangen af kalenderåret modregnes de 10,5 mio. til Fiskeristyrelsen (§ 24.63.30.71) i den ordinære overfø- relse til DTU fra §24.34.10. Det sker med modregning på 5,25 mio. ved udgangen af henholdsvis november og december måned. Intentionen har bl.a. været at minimere DTU’s udlæg i perioden mellem dataindsamlin- gens gennemførelse og DTU’s modtagelse af tilskuddet til fuld omkostningsdækning fra EHFAF-ordningen (EU og nationale midler).

3.4 Betalingsbetingelser ‌

MIM og FVM overfører bevillingen under nærværende aftale med DTU med 1/12 rater af bevillingen fra § 23.

41.10 og § 24.34.10 ved udgangen af hver måned. Bevillingen udbetales i henhold til Økonomistyrelsens ret- ningslinjer.

3.5 Opfølgning og rapportering ‌

For hver ydelsesaftale er der nedsat en chefgruppe (se afsnit 4.2), som er ansvarlig for den løbende opfølg- ning på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder bl.a. om opgaverne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for justeringer til arbejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og leverancer.

Chefgruppen for hver ydelsesaftale behandler en halvårsrapportering, som DTU udarbejder med frist ultimo september i indeværende år samt en årsrapportering med frist primo maj det efterfølgende år. Universitetet er ansvarligt for, at oplysningerne i årsrapporten og halvårsrapporten er korrekte.

Til brug herfor er DTU forpligtet til at rapportere bevillingsanvendelsen for den enkelte ydelsesaftale fordelt på indsatsområder. I tillæg hertil rapporterer DTU i årsrapporteringen på den faktiske fordeling på forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger, jf. Tabel 3. De indirekte omkostninger opsplittes i hhv. institutionsomkostninger og centralt konkrete omkostninger, samt i bygningsomkostninger og øvrige in- direkte omkostninger.

Parallelt med udarbejdelsen af årsrapporten videndeles der om forskningsemner, jf. bilag 4. DTU udarbejder desuden en liste over projekter (taggede projekter) som medfinansieres af MIM og FVM.

Halvårs- og årsrapporteringen udarbejdes på baggrund af en skabelon, som er udformet af MIM, FVM og DTU i fællesskab. Derudover vedlægger DTU et baggrundsnotat, der nærmere beskriver, hvordan opgørel- serne og registreringerne er foretaget. I tillæg hertil kan MIM, FVM og DTU aftale publikationer til formidling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

3.6 Samarbejde med andre forskningsmiljøer og øvrige aktører ‌

Rammeaftalen og ydelsesaftalerne skal bidrage til at sikre langsigtede og stabile rammer for den forskning og kompetenceopbygning, der er forudsætningen for forskningsbaseret myndighedsbetjening af høj kvalitet.

For at sikre den bedst mulige opgaveløsning og en effektiv udnyttelse af MIM og FVM's samlede ressourcer til forskningsbaseret myndighedsbetjening er parterne enige om, at DTU samarbejder med andre universite- ter eller øvrige aktører, hvor det er hensigtsmæssigt og kan forbedre den faglige kvalitet af myndighedsbetje- ningen. Samarbejdet kan ske på nedenstående måder. Målet er at samle de stærkeste forskningsmiljøer om de pågældende opgaver og sikre relevante forskningsinstitutioner bringes i spil inden for områder, hvor de har komplementære kompetencer.

Ved etablering af samarbejder, jf. nedenfor, skal de udbudsretlige og konkurrenceretlige rammer vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Således må samarbejde ikke føre til karteldannelser på et område.

I. Inden for aftaleområdet kan DTU, efter aftale med MIM og FVM, etablere forpligtende afgrænsede samarbejder af kortere varighed på tværs af relevante forskningsmiljøer i forbindelse med en konkret tidsafgrænset rådgivningsopgave. Ligeledes kan DTU ved længerevarende eller tilbagevendende opgaver eller ved etablering af større forskningsområder etablere forpligtende længerevarende sam- arbejder med andre forskningsinstitutioner efter forudgående aftale med Miljø- og Fødevareministe- riet. Der er i begge tilfælde tale om et samarbejde, hvor DTU (bevillingshaver) er ansvarlig for opga- vevaretagelsen og regnskabsaflæggelsen i forhold til MIM og FVM.

II. MIM og FVM har mulighed for at indhente en supplerende vurdering (’second opinion’) fra en anden national eller international forskningsinstitution i forhold til konkrete leverancer inden for denne aftale. Målet er i særlige tilfælde at kunne skabe ekstra sikkerhed om kvaliteten af et givent fagligt grundlag. Den supplerende vurdering kan fx omfatte vurderinger af metode, datagrundlag samt konkrete be- regninger mv DTU stiller relevant forskning og data til rådighed inden for rammerne af afsnit 7.5. Supplerende vurderinger finansieres uden for aftalen.

4. Samarbejdsorganisation ‌

Samarbejdet mellem MIM, FVM og DTU forankres i to samarbejdsfora på ledelsesniveau:

1. Ledelsesgruppe for den samlede aftale, som er øverste besluttende forum og overordnet ansvarlig for rulning af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler og arbejdsprogrammer, jf. afsnit 4.1.

2. Chefgruppe for hver ydelsesaftale, som er ansvarlig for rulning af og opfølgning på den enkelte ydel- sesaftale med tilhørende arbejdsprogram, jf. afsnit 4.2.

MIM, FVM og DTU indgår i tillæg til ovenstående samarbejdsfora i en teknisk faglig dialog om konkrete op- gaver inden for aftalen under iagttagelse af principper for armslængde, transparens og universitetets meto- defrihed.

Ledelses- og chefgrupperne kan – i det omfang der er behov herfor – nedsætte faglige arbejdsgrupper, ud- valg mv. Det faglige samarbejde skal inddrage relevante fagkompetencer på tværs af MIM, FVM og DTU. Der udarbejdes et kommissorium med angivelse af formål og opgaver samt rollefordeling mellem MIM, FVM og DTU under iagttagelse af principper for armslængde og transparens således, at DTU’s faglige rådgivning er uafhængig og ikke kan betvivles.

Hertil kommer, at DTU ved sine institutter kan nedsætte rådgivende udvalg. Institutterne kan invitere medar- bejdere fra MIM og FVM til disse udvalg.

4.1 Ledelsesgruppen ‌

Ledelsesgruppen sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra MIM, FVM og DTU. Ledelsesgrupperne har det overordnede ansvar for rulning af aftalen og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening på tværs af ydelsesaftalerne. Tabel 5 viser bemandingen af ledelsesgruppen. Ledelsesgruppen sekretariatsbetjenes af et aftalesekretariat bestående af repræsentanter fra ministerierne og universitetet. Ledelsesgruppens sammensætning kan ændres ved beslutning i ledelsesgruppen.

Tabel 5. Bemanding af ledelsesgruppe for MIM, FVM og DTU

Institution	Deltagere	Navn
MIM og FVM	Fødevaredirektør, FVST	Xxxxxxxx Xxxxxx
	Vicedirektør, MST	Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx
	Vicedirektør, LBST	Xxxxxx Xxxxxxx
	Kontorchef, FVM	Xxx Xxxxxxxxxxx
	Afdelingschef, MIM (Formand)	Xxxxxxxxx Xxxx
	Afdelingschef, FVM (Formand)	Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
DTU	Universitetsdirektør	Xxxxx Xxxxxxx
	Direktør, Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation	Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
	Chefkonsulent, Forskning, Rådgivning og Innovation	Xxxxxx Xxxx Xxxxx
	Institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet	Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
	Institutdirektør, DTU Aqua	Xxxxx Xxxxxx
	Professor, DTU Miljø	Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx

4.1.1 Ledelsesgruppens rolle og ansvar ‌

• Styrke det langsigtede samarbejde mellem parterne med henblik på fortsat kompetenceopbygning, herun- der vedligeholdelse af de aktiviteter og metoder m.v., der kræves for at levere og udnytte kvalificeret og relevant myndighedsbetjening.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om politiske og faglige tendenser på tværs af aftalerne med relevans for myndighedsbetjeningen samt om muligheder for gearing af aftalens midler fra forskellige finansieringskilder i og uden for MIM og FVM til forskning.

• Gennemgå årsrapporteringen for de enkelte ydelsesaftaler under den samlede aftale, herunder drøfte og træffe beslutninger om evt. indstillinger fra chefgrupper, vurdere opgaveudførslen og tage rammeaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• I forbindelse med rulningen af den samlede aftale, er ledelsesgruppen ansvarlig for at prioritere mellem ydelsesaftaler, udmønte tværgående strategiske sigtelinjer, vurdere om der er behov for nye indsatser på tværs af ydelsesaftalerne, herunder vurdere om der er behov for ændringer i ressourcetilførslen til ydelses- aftalerne, samt vurdere i hvilket omfang faldende ressourcer under den samlede rammeaftale skal med- føre reduktion i indsatsområder og emner samt processen herfor.

• Drøfte faglige og administrative synergier.

• Drøfte og optimere faglige og administrative arbejdsgange mellem DTU og MIM, og FVM.

• Xxxxxx større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbehov.

• MIM/FVM orienterer om flytning eller konkurrenceudsættelse af opgaver. Universitetet orienterer om in- terne organisationsændringer med relevans for aftalen.

• Ledelsesgruppen godkender og indstiller samlet aftale for det kommende år til underskrift.

4.2 Chefgrupper ‌

En chefgruppe for en ydelsesaftale sammensættes af repræsentanter fra MIM og FVM’s fagenheder og DTU’s forskningsmiljøer på chefniveau. Chefgruppen er inden for sit faglige område ansvarlig for den faglige tilrettelæggelse af samarbejdet, herunder den årlige rulning af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdspro- gram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen sekretariatsbetjenes af den ansvarlige styrelse/ departementet, som er formand for chefgruppen, med input fra og i tæt samarbejde med DTU og evt. arbejdsgrupper. Bemandingen af chefgruppen fremgår af ydelses- aftalens afsnit 3.

4.2.1 Chefgruppens rolle og ansvar ‌

• Universitetet udarbejder årsrapporteringen for ydelsesaftalen, som gennemgås i chefgruppen. Chefgrup- pen drøfter årsrapporten, eventuelle indstillinger til ledelsesgruppen, vurderer opgaveudførslen og tager ydelsesaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• Universitet udarbejder halvårsrapporteringen for ydelsesaftalen, som drøftes i chefgruppen. Chefgruppen vurderer fremdriften i opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning. Hvis der forekommer udeståender i halvårsrapporten, som chefgrupperne mener ledelsesgruppen bør være opmærksom på, skal chefgrupperne orientere ledelsesgruppen herom hurtigst muligt og inden ledelsesgruppemødet afhol- des.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om faglige og politiske tendenser med relevans for ydel- sesaftalen.

• Vidensdeling om forskningsemner med finansiering fra ydelsesaftalen samt dialog om muligheder for eks- tern forskningsfinansiering af de forskellige emner under indsatsområderne.

• Tilrettelægge det faglige samarbejde, så både aktuelle og langsigtede strategiske behov tilgodeses.

• Vurdere opgavemængden og eventuelt prioritere udførelsen af opgaver, så de er afstemt ressourcerne af- sat til indsatsområderne i overensstemmelse med ydelsesaftalen.

• Vurdere om opgaverne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for justeringer til ar- bejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og leve- rancer.

• Vurdere om der er tilfredshed med samarbejdet og identificere eventuelle forbedringsmuligheder.

• Rulle ydelsesaftale og arbejdsprogram pba. faglige inputs, herunder vurderer evt. behov for ændret ressourcefordeling mellem indsatsområder, enten på baggrund af ændrede prioriteringer eller faldende ressourcer og evt. indstille forslag om omprioritering til ledelsesgruppen.

• Chefgruppeformanden har ansvaret for, at opgaverne i arbejdsprogrammet prioriteres i koordination mel- lem departementer og styrelser på tværs af ministerierne og træffer endelig beslutning om, hvilke rådgiv- ningsopgaver, der skal prioriteres inden for ydelsesaftalens økonomiske og faglige rammer. Dog har det bevillingsansvarlige chefgruppemedlem fra MIM ansvaret for prioritering af indsatsområdet Kemisk pro- duktsikkerhed og GMO under ydelsesaftalen Kemi og fødevarer.

• Universitet fastlægger forskningsandelens anvendelse, og sikrer, at den gennemførte forskning og kompe- tenceopbygning bedst muligt understøtter ministeriernes aktuelle og langsigtede behov for rådgivning

• Tage aktivt stilling til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i udførelsen af rådgivningsleverancer under arbejdsprogrammet jf. afsnit 5.2.

• Efter behov nedsættes faglige arbejdsgrupper mv. som sikrer teknisk faglig dialog mellem MIM og FVM’s fagenheder og DTU’s forskningsmiljøer.

4.3. Mødeplan ‌

Ledelsesgruppen afholder to ordinære møder årligt hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års rammeaftale (jf. afsnit 3.5.), herunder drøfte even- tuelle indstillinger fra chefgrupper. Årsrapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne. Ledelses- gruppen vurderer herudover opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning.

• Drøfte den strategiske retning for myndighedssamarbejdet for næste år, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksisterende indsatser, drøftelse af større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbehov samt evt. samar- bejder med andre ministerier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår godkendes og indstilles aftalen for næste år til underskrift.

Chefgruppen afholder to ordinære møder årligt (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5 Opfølgning og rapporte- ring), Årsrapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne og der kan indstilles emner til diskussion i ledelsesgruppen. Chefgruppen vurderer opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterret- ning.

• Drøfte fremdriften på arbejdsprogrammet og om opgaverne løses som planlagt.

• Desuden giver chefgruppen input til de strategiske sigtelinjer for næste år til ledelsesgruppen, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksisterende indsatser samt evt. samarbejder med andre ministerier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår:

• Behandle halvårsrapporteringen for indeværende års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5 Opfølgning og rapporte- ring).

• På baggrund af faglige input færdiggøres og indstilles rulningen af næste års ydelsesaftale og arbejds- program til ledelsesgruppen.

• Endelig drøfter chefgruppen forskningsemner med relevans for ydelsesaftalen. Drøftelserne og oriente- ringen anvendes som gensidig vidensdeling.

4.4 DTU’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse ‌

DTU kan frit planlægge sin interessentinddragelse i universitetets aktiviteter vedr. forskningsbaseret myndig- hedsbetjening. DTU har rådgivende advisory boards på institutniveau. I tillæg hertil formidler DTU relevante resultater inden for ydelsesaftalernes indsatsområder til MIM, FVM, erhverv og andre interessenter samt til

offentligheden, jf. generelle forpligtelser i universitetsloven. Øvrige formidlingsaktiviteter aftales mellem MIM, FVM og DTU i ydelsesaftalerne.

DTU forpligter sig til løbende og på eget initiativ til at informere MIM og FVM om relevante forskningsstrate- gier, resultater af forskningsaktiviteter, rapporter, nyheder, konferencer, internationalt samarbejde, og lig- nende inden for ydelsesaftalernes område af relevans for ministeriernes arbejde. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MIM og FVM tilsvarende giver DTU ind- blik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden og med henblik på, at DTU kan holde ministerierne orienteret om forskning og andre aktiviteter med relevans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på DTU’s hjemmeside.

4.5 MIM og FVM’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse ‌

MIM og FVM kan frit planlægge sin interessentinddragelse i ministeriets aktiviteter vedr. forskningsbaseret myndighedsbetjening. MIM og FVM har et rådgivende strategiske interessentnetværk på tværs af ministerier- nes aftaler med universiteterne med henblik på, at relevante interessenter informeres om og kan komme med input til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det rådgivende strategiske interessentnetværk går på tværs af de enkelte aftaler om myndighedsbetjening.

MIM og FVM forpligter sig til løbende og på eget initiativ, til at informere DTU om politiske og forvaltnings- mæssige strategier, handlingsplaner samt andre initiativer og forhold af betydning for DTU’s forskning og forskningsbaserede myndighedsbetjening. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor ministerierne giver DTU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsor- den og med henblik på, at DTU kan holde MIM og FVM orienteret om forskning og andre aktiviteter med re- levans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på MIM og FVM’s hjemme- sider.

5. Kvalitetssikring og rammer for ind- dragelse af faglige bidrag fra eksterne parter ‌

5.1 Kvalitetssikring ‌

DTU er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Den sek- torrelaterede forskning er underlagt samme kvalitetssikring som universiteternes øvrige forskning. DTU fast- lægger retningslinjer for kvalitetssikring af myndighedsbetjeningen.

DTU’s halvårs- og årsrapporteringer skal gøre det muligt for parterne at følge systematisk op på kvaliteten af bestillinger og leverancer, jf. afsnit 3.5.

I det omfang DTU foretager eksterne reviews af forskningsmiljøer omfattet af aftalen orienterer DTU MIM og FVM herom.

5.2 Åbenhed om konkrete opgaver og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter ‌

Der er fuld åbenhed om de forsknings- og rådgivningsopgaver, som DTU leverer i henhold til aftalen. Ud- gangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter leverancens aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3.

I tillæg hertil kan det for konkrete opgaver være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af fag- lige bidrag fra eksterne parter i forbindelse med udarbejdelse af universitetets rådgivningsleverancer. Målet med Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter (se nedenfor) er at sikre klare rammer for eventuel inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen, herunder at inddragelsen alene omfatter rent faglige input, mens interessetilkendegivelser henvises til ministerierne og det politiske system.

Modellen nedenfor beskriver fem tiltag til åbenhed i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete rådgivnings- opgaver. Modellen anvendes ikke på den løbende driftsmæssige overvågning og moniteringsopgaver, som DTU foretager for MIM og FVM. Tiltag 1 er udgangspunktet om, at leverancerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Tiltag 1 anvendes som udgangspunkt på alle opgaver og kan evt. suppleres af tiltag 2-5.

Tiltag 2-5 er mulige yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i udarbejdelsesfasen, hvor dette i særlige tilfælde vurderes relevant i forhold til den konkrete opgave. Her gælder samtidig ud- gangspunktet om, at rådgivningsleverancerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit

7.2 og 7.3. Det forventede ressourceforbrug i forbindelse med tiltag til inddragelse af eksterne parter indreg- nes i det samlede ressourcetræk til opgaven på linje med øvrige delleverancer.

I den årlige rulning af arbejdsprogrammet aftaler den ansvarlige styrelse og DTU i hvilke konkrete opgaver, det kan være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i ud- arbejdelsesfasen (tiltag 3-5). Den ansvarlige styrelse kan frit vælge at anvende tiltag 2. Tiltagene kan anven- des uafhængigt af hinanden og kombineres efter behov. Parterne skal være enige om anvendelsen af tiltag 3-5 i konkrete opgaver.

Alle tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter anvendes under hensyntagen til armslængde- princippet og DTU’s frihed til metodevalg. Der er krav om skriftlighed ved afholdelse af møder, afgivelse af bemærkninger mv. for at sikre transparens om processen. Brug af model 3, 4 og 5 forudsætter, at dette plan- lægges forinden og fremgår af selve bestillingen, således at de udførende forskere kan planlægge herefter.

5.2.1 Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter ‌

1.Udgangspunktet er altid, at rådgivningsleverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3.Ingen yderligere tiltag til inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen.

2.Den ansvarlige styrelse inddrager relevante eksperter og interessenter omkring bestillingen, inden den af- gives til universitetet.

3.Universitetet udarbejder projektdokument for den aftalte leverance med forudsætninger, metodevalg, data- grundlag mv. Den ansvarlige styrelse sender projektdokumentet i høring på sin hjemmeside eller via et åbent partnerskabsnetværk med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og of- fentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender relevante faglige og tekniske bidrag til universi- tetet, der efter egen uafhængige vurdering inddrager disse i relevant omfang inden projektets igangsæt- telse og i udarbejdelsesfasen. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tekni- ske bidrag giver anledning til ændringer. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den an- svarlige styrelse.

4.Universitetet udarbejder sin leverance. Den ansvarlige styrelse offentliggør leverancen inkl. bilag og øvrigt relevant materiale på sin hjemmeside eller via et åbent partnerskabsnetværk med frist for ekstern kom- mentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sen- der faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurdering kan inddrage disse i relevant omfang i den endelige besvarelse eller alternativt i et tillægsdokument, som vedlægges den ende- lige leverance. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tekniske bidrag giver anledning til ændringer. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenterings- fristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

5.Den ansvarlige styrelse nedsætter en rådgivende faglig følgegruppe med henblik på, at relevante eksterne parter kan bidrage med faglige og tekniske input til projektet og dermed medvirker til at sikre en bred til- gang til data og sektorspecifik viden. Parterne skal i enighed aftale og beskrive følgegruppens konkrete rolle og inddragelsesproces i projektforløbet. Som udgangspunkt er der krav om skriftlighed, således at bestilleren er ansvarlig for at alle møder i følgegruppen dokumenteres, så de kan offentliggøres samtidigt med leverancen (jf pkt. 7.6). Universitetet har fuld metodefrihed og vurderer selv faglige og tekniske bidrag.

6. Særlige forhold for denne aftale ‌

Der er indgået en særlig aftale mht. ejerskab og brugerrettigheder for den danske (Q)SAR database. Der henvises til gældende aftale mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen: Overdragelse af (Q)SAR da- tabasen til DTU Fødevareinstituttet.

Ejerskab til databasen VetStat er pr. 1. januar 2011 overdraget fra DTU til Fødevarestyrelsen. DTU bevarer efter overdragelsen en tidsubegrænset og fuld brugsret til alle data (såvel rådata som bearbejdede data), i det DTU skal have direkte elektronisk adgang til basen og eventuelle overførelsessystemer skal opbygges på en måde, så data kan behandles.

DTU skal have ubegrænset adgang til at publicere data fra VetStat. Fødevarestyrelsen informeres forud for offentliggørelse i henhold til rammeaftalens pkt. 7.3. DTU skal i relevante fora deltage i fastlæggelse af, hvor- dan data systematiseres og opdateres, således at de kan anvendes i forbindelse med forskning, overvåg- ning og rådgivning. Fødevarestyrelsen skal stå for opbygning af IT-systemer og sikre beskyttet overførsel af data mellem de 2 institutioner.

Hvis Fødevarestyrelsen udliciterer driften af VetStat skal det sikres, at DTU fortsat har direkte adgang til ba- sen og at de krav, der stilles i lovgivningen om overførsel af f.eks. persondata for overførsel af data fortsat opfyldes.

På affaldsområdet har DTU fuldt ejerskab over anvendte beregningsværktøjer (herunder nuværende og fremtidige versioner af LCA-værtøjet EASETECH) samt data som indsamles og genereres i forbindelse med denne aftale. Ejerskab og brugsret kan ikke overdrages til tredjepart, dog forpligter DTU Xxxxx sig til efter af- tale med Miljøstyrelsen at stille indsamlede teknologidata til rådighed for tredjepart.

7. Bestemmelser om regulering af sam- arbejdet ‌

De gensidige forpligtelser i henhold til denne aftale reguleres ved de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag4.

7.1 Aftaleperiode, rulning og opsigelse af aftalen ‌

Aftalen er 4-årig og gælder for perioden 2022-2025. Aftalen rulles årligt for en ny 4-årig periode. Den årlige rulning angår primært opgaveporteføljen samt justering i henhold til udviklingen i den økonomiske ramme.

7.1.1 Rulning ‌

Ved rulning af aftalen kan der indgås nye ydelsesaftaler med mulighed for at inddrage andre institutter. Ind- gåelse af nye ydelsesaftaler eller opsigelse af nuværende ydelsesaftaler påvirker som udgangspunkt ikke rammeaftalens generelle vilkår,

Ud over den årlige rulning af aftalen kan hver part anmode om øjeblikkelig ændring af aftalen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i partens forudsætninger for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen, herunder bevillingsmæssige ændringer på finansloven.

Såfremt en part ønsker ændring af aftalen som følge af væsentlige ændringer, skal parten meddele dette skriftligt til den anden part. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de forhold, som parten mener, udgør væsentlige ændringer i forudsætningerne for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen. Der er en gensidig forpligtelse til orientering om væsentlige ændringer hurtigst muligt.

7.1.2 Konkurrenceudsættelse ‌

MIM og FVM kan beslutte at konkurrenceudsætte aktiviteter under denne aftale. Ved en evt. konkurrenceud- sættelse følges retningslinjer for konkurrenceudsættelse, der er aftalt i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag6.

7.1.3 Opsigelse af aftalen ‌

Opsigelse af aftale for 2022-2025 og beslutning om konkurrenceudsættelse kan varsles inden udgangen af 2022 med virkning fra 1. januar 2026, jf. de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag.

7.2 Tavshedspligt ‌

Parterne er underlagt forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen indebærer ikke en udvidelse af reg- lerne om tavshedspligt.

DTU afgør selv i overensstemmelse med egne procedurer og i henhold til gældende ret, om der foreligger tavshedspligt i forbindelse med en rådgivningsleverance eller oplysninger i denne og i givet fald dens ud- strækning, herunder om der er grundlag for at udsætte offentliggørelse af rådgivningsleverancen eller oplys- ninger heri, indtil begrundelsen ikke længere er til stede. MIM og FVM kan gøre DTU opmærksom på, at en rådgivningsleverance efter MIM og FVM’s vurdering helt eller delvist kan være omfattet af tavshedspligt.

4 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxx- hedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for-forskningsbaseret-myndighedsbetjening, hvor den til enhver tid gældende version vil være at finde.

Dette skal altid ske skriftligt og være begrundet. Parterne skal rådføre sig med hinanden ved evt. tvivls- spørgsmål om, hvorvidt en oplysning er omfattet af reglerne om tavshedspligt. På denne måde sikres et fuldt oplyst beslutningsgrundlag.

7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt ‌

DTU har efter universitetslovens § 2 forskningsfrihed og pligt til at værne om DTU og de enkelte forskeres forskningsfrihed samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbej- derne til at deltage i den offentlige debat.

DTU har ret og pligt til at offentliggøre eller på anden vis gennem innovation eller undervisning at nyttiggøre samtlige relevante resultater af leverancer i henhold til denne aftale. DTU kan offentliggøre resultater i hen- hold til almindelige retningslinjer for god videnskabelig praksis. Udgangspunktet er altid, at leverancer frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering.

DTU’s og forskeres adgang til at udbrede kendskab om deres konkrete arbejde med rådgivningsleveran- cerne er alene begrænset i det omfang, oplysninger er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. pkt. 7.2. Ad- gangen til at oplyse om informationer, der allerede er kendte, og som indgår i grundlaget for rådgivningsleve- rancer, herunder f.eks. officiel statistik, allerede publicerede artikler mv., kan ikke begrænses.

DTU har, uanset at offentliggørelsestidspunktet udskydes, ret til at indsende patentansøgninger om intellek- tuelle rettigheder og videnskabelige artikler til bedømmelse.

Parterne kan på baggrund af et begrundet behov skriftligt aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgiv- ningsleverance i op til 7 arbejdsdage efter leverancens aflevering til MIM eller FVM. Aftalen indgås som ud- gangspunkt i forbindelse med bestilling af opgaven i Vidensbanken5, men kan også indgås eller ændres se- nere i takt med rådgivningsleverancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkelser.

DTU kan frit offentliggøre forskningsresultater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale. For offentliggørel- sen af større forskningsrapporter og artikler med væsentlige nye forskningsresultater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale, gælder dog følgende:

• Hvis materialet kan have væsentlig betydning for MIM eller FVM’s opgavevaretagelse skal DTU senest 7 arbejdsdage inden offentliggørelsen orientere det relevante ministerium herom og sende kopi af mate- rialet, der offentliggøres. Parterne kan konkret aftale en kortere frist.

Parterne er underlagt miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, der fastlægger reglerne for offentlighedens adgang til aktindsigt i oplysninger, der indgår i parternes samarbejde i henhold til denne aftale. Parterne skal ved evt. tvivlsspørgsmål rådføre sig med hinanden om, hvorvidt den anden part ønsker at afgive en udtalelse om en modtaget aktindsigtsanmodning. Der fastsættes en tidsfrist, så kravene til sagsbehandlingstiden i mil- jøoplysningsloven og offentlighedsloven kan overholdes. Anmodninger om udtalelser besvares hurtigst mu- ligt. Udtalelsen er ikke bindende for den anden part. Hver part træffer afgørelse ud fra en selvstændig vurde- ring.

Hvis der efter en leverance er afleveret, opstår faglig diskussion, kan MIM og/eller FVM bede DTU om at svare på væsentlige faglige spørgsmål, der kan bidrage til generel faglig oplysning.

7.4 Databehandling, personhenførbare oplysninger ‌

Den fornødne videregivelse af data mellem parterne for løsning af opgaver i nærværende rammeaftale samt af de enkelte ydelsesaftaler, udgør grundlaget for begge parters databehandling. Da parterne i henhold til samarbejdets og opgavernes karakter er selvstændige dataansvarlige i henhold til databeskyttelsesforord- ningen, påhviler det hver part at sikre sig sin egen videregivelses hjemmel samt behandlingshjemmel. DTU er selv dataansvarlig for de data, der videregives fra MIM og FVM og behandler disse i overensstemmelse

5 Tidligere kaldet Forskningsbanken

med den til enhver tid gældende persondatalovgivning og universitetets generelle procedurer for behandling af data.

7.5 Digital understøttelse af bestillinger og leverancer ‌

MIM og FVM har oprettet en Vidensbank, som digitalt understøtter bestillinger og leverancer med henblik på at sikre systematik, transparens og overblik. Bestillinger fra MIM og FVM sendes til DTU via Vidensbanken, og ligeså deler MIM og FVM leverancer fra DTU i Vidensbanken, som beskrevet i Bilag 1.

7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning ‌

Dialog mellem DTU og ministerierne er en naturlig del af samarbejdet. Al dialog og kontakt mellem MIM og FVM og DTU skal ske med respekt for armslængdeprincippet.

Universitetets rådgivning af ministerierne sker altid skriftligt i form af blandt andet rapporter, notater mv. Skriftligheden understøttes endvidere af de almindelige procedurer omkring rådgivningsleverancen. I tilfælde af telefonisk rådgivning, hvor ministerierne vil citere eller henvise til DTU, eller hvor en sag afgøres på grund- lag af rådgivningen fra DTU, udarbejder det relevante ministerium efter en fast skabelon et telefonnotat, som sendes til godkendelse af universitetet.

I de tilfælde, hvor der nedsættes styre- eller følgegrupper i tilknytning til rådgivningsopgaver, formuleres et kommissorium, som skal skabe klarhed omkring roller og kompetencer. Universitetet kan alene deltage som faglig rådgiver, og universitetets faglige anbefalinger og rådgivning skal fremgå skriftligt af afrapportering.

MIM, FVM og universitetet er underlagt de almindelige offentligretlige regler om notatpligt mv. Aftalens be- stemmelser ændrer ikke herpå.

7.7 Rettigheder efter ophavsretsloven ‌

7.7.1 Generelt om rådgivnings- og forskningsleverancer ‌

I det omfang rådgivnings- og forskningsleverancer er beskyttet efter ophavsretsloven, tilhører disse rettighe- der den part, der har frembragt rådgivnings- og forskningsleverancerne. Andre immaterielrettigheder, herun- der patentrettigheder, er ikke omfattet af dette afsnit 7.7.

MIM, FVM og tredjemand erhverver en royalty-fri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig brugsret til rådgivnings- og forskningsleverancer. Brugsretten er ubegrænset mht. tid, sted og antal og omfatter eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for og af

i. de ansatte i MIM og FVM med underliggende institutioner,

ii. fysiske og juridiske personer, der arbejder for eller samarbejder med MIM, FVM, eller som ministeri- erne har forpligtelser overfor, herunder leverandører, nationale institutioner, EU’s institutioner samt andre internationale institutioner.

iii. fysiske og juridiske personer, der ikke er omfattet af pkt. i og ii ovenfor, fx borgere og virksomheder i Danmark, i EU eller internationalt, herunder i forbindelse med videregivelse af rådgivnings- og forsk- ningsleverancer ved evt. konkurrenceudsættelse eller opgavevaretagelse m.v.

Ved eksemplarfremstilling i pkt. i-iii ovenfor forstås fx – men ikke udtømmende – kopiering i papirformat samt up-loading til og downloading fra internettet.

Ved tilgængeliggørelse i pkt. i-iii ovenfor forstås fx – men ikke udtømmende – spredning af fysiske kopier, præsentation for fysisk tilstedeværende modtagere, udsendelse i radio og tv samt tilrådighedsstillelse på in- ternettet.

MIM, FVM og tredjemand, jf. i-iii, har. i forbindelse med eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse i forhold til skriftlige leverancer (rapporter o.l.) ret til at formidle disse og i den forbindelse forkorte, opdele og over- sætte af rådgivnings- og forskningsleverancerne. Ændringer skal ske med respekt for den oprindelige leve- rance og foretages i MIM’s og/eller FVM's navn. DTU er ikke ansvarlig for nogen form for ændring foretaget af MIM, FVM eller tredjemand.

MIM, FVM og tredjemand, jf. i-iii, har desuden royalty-fri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig brugsret til underlig- gende materiale, der er inkorporeret i rådgivnings- og forskningsleverancer, fx i form af data, koder, beskri- velser og dokumentation, i det omfang det er nødvendigt for at kunne udnytte den ovenfor beskrevne brugs- ret til rådgivnings- og forskningsleverancer.

MIM og FVM’s anvendelse af rådgivnings- og forskningsleverancer og underliggende materiale i henhold til i- iii skal altid ske med behørig kildehenvisning.

Eksisterende software, modeller, registre og tilknyttede systemer og databaser, der er udviklet forud for denne aftales ikrafttræden, der vedligeholdes/ajourføres af DTU med henblik på, at MIM og FVM kan udøve sine opgaver, kan være underlagt særskilte aftaler, der fremgår af afsnit 6 eller af de tidligere aftaler, hvorun- der de er udviklet.

Hvis tredjepart har rettigheder til (en del af) rådgivnings- og forskningsleverancer, garanterer DTU, at disse rettigheder er tilstrækkeligt klareret, således, at MIM, FVM og tredjemand kan udnytte sine brugsrettigheder i overensstemmelse med denne rammeaftale. Såfremt det ikke er muligt at foretage den fulde klarering i for- hold til visse materialer, skal DTU oplyse MIM og FVM herom. DTU skal desuden oplyse MIM og FVM om, hvilke brugsrettigheder der så gælder i forhold til det pågældende materiale, hvorefter MIM og FVM tager stilling til, hvorvidt materialet alligevel skal benyttes.

I tilfælde hvor MIM og/eller FVM stiller eget eller tredjemands materiale til rådighed for DTU, garanterer MIM og/eller FVM, at materialet er tilstrækkeligt klareret.

Parterne skal holde hinanden skadesløse for krav, der måtte opstå som følge af, at tredjeparts rettigheder ikke er klareret som angivet ovenfor.

DTU skal, når MIM og FVM forlanger det eller senest ved aftalens ophør, vederlagsfrit udlevere kopi af råd- givnings- og forskningsleverancerne samt underliggende materiale, hvis sidstnævnte udgør en integreret del af leverancerne i et sædvanligt format, som MIM og/eller FVM umiddelbart kan anvende.

”Underliggende materiale” betyder funktionalitet eller indhold af leverancen, der er integreret i og nødvendig for, at leverancen kan anvendes af styrelsen i en helhed.

Såfremt MIM, FVM eller tredjemand på vegne af ministerierne stiller materiale, herunder data, koder, beskri- velser og dokumentation, til rådighed for DTU, kan dette materiale udelukkende anvendes i forbindelse med DTU’s opfyldelse af rammeaftalen. Materialet skal ved rammeaftalens ophør tilbageleveres til MIM og/eller FVM af DTU.

DTU kan beholde en referencekopi af rådgivnings- og forskningsleverancerne og det inkorporerede materi- ale til brug for videre forskning og opbevare kopier af alt modtaget og bearbejdet materiale. Persondata slet- tes i det omfang, det er påkrævet i henhold til dansk ret.

Parterne er enige om, at alle publikationer og andet skriftligt materiale, der udgives af ministerierne (baseret på leverancer fra universiteterne) kan anvendes frit til undervisningsbrug af alle danske forskningsinstitutio- ner uden erlæggelse af vederlag til Copydan.

7.7.2 Særligt ved udvikling/levering af ny software, herunder med tilhørende kildekoder og dokumen- tation‌

Ved udvikling/levering af ny software, modeller, databaser, registre og tilknyttede systemer, o. lign., herunder tilhørende kildekoder og dokumentation, skal parterne aftale, hvilken en af følgende modeller, der er gæl- dende i forhold til den konkrete leverance. Den konkrete aftale dokumenteres ved udfyldelse af bilag 2

Ved software forstås instruktioner til en processor. Model 1a

Immaterielretten og brugsret håndteres på samme måde som de rådgivnings- og forskningsleverancer, der er beskrevet ovenfor i pkt. 7.7.1. Dette indebærer, at universitet har ophavsretten til softwaren, mens MIM,

FVM og tredjemand har brugsretten som angivet ovenfor under 7.7.1 og retten til at ændre, herunder videre- udvikle den leverede software. Universitetet skal i den forbindelse stille kildekoden og anden dokumentation til rådighed for MIM og/eller FVM, der muliggør udnyttelse af disse rettigheder. Ændringer skal ske med re- spekt for det oprindelige software og foretages i MIM og/eller FVM’s navn.

Model 1b

Som model 1a, men med begrænsning i forhold til tredjemands brugsret (skal angives i bilag 2).

Model 2a:

Ophavsretten til softwaren forbliver hos DTU. MIM, FVM og tredjemandår brugsret til softwaren som angivet i 7.7.1, dog uden adgang til kildekode. Det er en betingelse for tredjemands brugsret, at tredjemand bistår el- ler samarbejder med MIM/FVM eller som er prækvalificeret til at deltage i eller deltager i et udbud på MIM/FVM’s ressortområde.

Model 2b:

Ophavsretten til softwaren forbliver hos DTU. MIM, FVM og tredjemand får brugsret til softwaren som angivet i 7.7.1 , dog uden adgang til kildekode.

Model 3a

DTU, stiller omkostningsfrit softwaren til rådighed for MIM, FVM og tredjemand under en licens der på tids- punktet for softwarens frembringelse er optaget på Open Source Initiative’s (xxxxx://xxxxxxxxxx.xxx/) liste over open source licenser. MIM, FVM og tredjemand kan således benytte softwaren i overensstemmelse med den pågældende licens. Licensen specificeres i Bilag 2 Skabelon for mandat ved deltagelse i internatio- nale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv..

Model 3b:

De immaterielle rettigheder overgår til MIM og FVM. MIM og FVM stiller softwaren til rådighed under en li- cens, der på tidspunktet for softwarens frembringelse er optaget på Open Source Initiative’s (xxxxx://xxxx- xxxxxx.xxx/) liste over open source licenser. DTU kan således benytte softwaren i overensstemmelse med en pågældende licens.

Model 4:

Der udarbejdes en aftale, herunder om udvikling af software, modeller, registrer og tilknyttede systemer og databaser o. lign., hvori ejerskab og brugsret afklares. Der skal dog være tale om helt særlige forhold. Se bilag 2.

7.7.3 Generelt ‌

Det forhold, at universiteterne måtte ansøge om udtagelse af patent, medfører ingen ændringer i forhold til rettigheder og pligter i henhold til denne rammeaftale.

7.8 Dialog om leverancer og løsning ved tvister og misligholdelse ‌

Dialog mellem DTU og ministerierne er afgørende for at sikre fremdrift, planlægning og behandling af sager samt for at give MIM og FVM mulighed for at orientere det politiske niveau hurtigt. Reglerne for offentliggø- relse og tavshedspligt, arbejdsprogrammerne, Vidensbanken samt den gode bestilling er med til at sikre klare rammer for dialogen om leverancerne. Endvidere er løbende dialog og forventningsafstemning mellem MIM, FVM og DTU nødvendig før bestillingen sendes til DTU. Derudover er der behov for dialog og forvent- ningsafstemning set i forhold til bestillingens rådgivningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leveran- cen.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder enhver tvist vedrørende aftalens, for- tolkning, gyldighed, opsigelse eller ophævelse, er underlagt dansk ret.

Tvister om aftalen, fx om misligholdelse, søges løst ved forhandling mellem aftalens parter i det rette samar- bejdsforum, jf. afsnit 4. Der er krav om skriftlighed for at sikre transparens om processen.

Ved uenighed kan chefgrupperne forelægge sager for ledelsesgruppen. Ved fortsat uenighed kan ledelses- gruppen forelægge sagen for DTU’s rektor og MIM og FVM’s departementschef med henblik på forhand- ling/mægling. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan evt. inddrages.

7.9 Mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.‌

Inden for MIMs og FVMs ressortområder foregår der en høj grad af internationalt samarbejde med forskellige former for deltagelse og repræsentation i møder af forskellig karakter.

Universiteternes og ministeriernes deltagelse bidrager til, at universiteterne, MIM og FVM bliver opmærk- somme på nye internationale tendenser og udviklinger, samt kan indgå i disse. Deltagelsen fremmer et inter- nationalt udsyn i politikudviklingen samt international orientering af forskning og myndighedsrådgivning, og sikrer hjemtag og deling af viden. Derudover deltager universiteterne i internationale samarbejder, fordi de bidrager med faglig viden hertil.

7.9.1 Krav om mandatindhentelse ‌

Universitetet kan som faglig aktør deltage i det internationale samarbejde, uden krav om mandatindhentelse hos ministerierne. Det er i den forbindelse væsentligt, at universitetet sørger for, at der er klarhed for alle par- ter om, at universitetet kun deltager som selvstændig, faglig aktør, og ikke på vegne af MIM eller FVM.

I de tilfælde hvor universitetet eksplicit og efter indstilling fra et eller begge ministerier deltager i internationalt samarbejde, som udpeget repræsentant for et eller begge ministerier, vil der være behov for, at relevant mi- nisterium udsteder et mandat. Dog kun i nedenstående tilfælde:

• Hvis der træffes beslutninger, der har statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

• Hvis der træffes beslutninger, der forpligter Danmark eller MIM eller FVM til at ændre gældende lov eller indføre ny lovgivning.

• Hvis der træffes beslutninger, som påfører Danmark eller MIM eller FVM nye eller udvidede forpligtelser (bindende såvel som vejledende forpligtelser).

• Hvis der er behov for at udtrykke Danmarks holdning udover rent faglige og tekniske bidrag f.eks. kom- mentering og kvalitetssikring af data og rapporter

I konkrete tilfælde, hvor ovenstående kriterier ikke er gældende, kan parterne i enighed aftale at lade repræ- sentationen basere på et mandat.

Hvis repræsentationen foregår sammen med en medarbejder fra MIM eller FVM’s styrelser eller departe- menter, og baseres på et mandat, vil det være medarbejderen fra MIM eller FVM, der optræder som delega- tionsleder og fremskaffer mandatet.

Universitetet/forskningsrepræsentanten kan til enhver given tid afslå deltagelse i et internationalt samarbejde og dermed mandatet, eksempelvis hvis der ikke opnås enighed om indholdet i mandatet.

Udmøntningen af disse retningslinjer hviler på god løbende dialog mellem MIM, FVM og universitet, og gen- sidig orientering når der opstår nye behov.

Proces for mandatafgivelse

Mandatet udarbejdes i den enhed i MIM eller FVM, som anmoder universitetet om at deltage i en internatio- nal aktivitet på MIMs eller FVMs vegne. Drøftelserne herom foregår løbende med universitetet og forskerne efterhånden som behovet for mandat opstår, og enheden i MIM eller FVM er ansvarlig for at orientere den respektive chefgruppe for ydelsesaftalen i forbindelse med udstedelse af mandater.

Hvis universitetet, som udpeget repræsentant, deltager i møder uden mandat, hvor det senere viser sig, at der træffes beslutninger omfattet af opregningen ovenfor, vil universitetet orientere den relevante enhed i mi- nisterierne herom uden unødvendig forsinkelse.

Ministerierne skal udstede mandat senest 7 dage inden mandatet skal anvendes. I tilfælde hvor dagsorden og indhold for mødet eller opgaven ikke foreligger i rimelig tid, udarbejdes et rammemandat på baggrund af de foreliggende oplysninger, i hvilket det præciseres, hvordan dagsorden og indhold for aktiviteten efterføl- gende koordineres ml. relevant ministerium og forskningsrepræsentanten, når de nødvendige mødepapi- rer/oplysninger foreligger. Mandatet opnås ved at MIM eller FVM sender godkendt mandat og evt. bemærk- ninger om ministeriets stilling i sagen samt mandatets udstrækning og afgrænsning til universitetet.

Hvis det rekvirerende ministerium vurderer, at der er behov for at ministeriet får tilsendt referat fra mødet, aftales dette i forbindelse med mandatafgivelsen og forskningsrepræsentanten sikrer at det sker. Der vil i gi- vet fald være tale om det officielle mødereferat. Hvis forskningsrepræsentanten vurderer, at der er behov for, eller det rekvirerende ministerium ønsker, at der sker en uddybning af enkelte punkter i referatet, supplerer forskningsrepræsentanten referatet med et uddybende notat og fremsender det til relevant ministerium sam- men med referatet fra mødet.

7.10 Arbejdsklausul ‌

DTU skal sikre, at universitets ansatte og eventuelle underleverandører med arbejdssted i Danmark, som medvirker til at opfylde rammeaftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvil- kår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkeds- parter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

8. Underskrift ‌

For Miljøministeriet

Dato Departementschef

For Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dato Departementschef

For Danmarks Tekniske Universitet

11. marts 2022

Dato Rektor

Bilag 1. Den gode bestilling og leve- rance ‌

Dette skema har til formål at tydeliggøre den gode proces, når DTU skal udføre en opgave under den forsk- ningsbaserede myndighedsbetjening.

De fleste opgaver sættes i gang, når arbejdsprogrammerne for de enkelte ydelsesaftaler er på plads. Bestil- lingen af opgaven under forskningsbaseret myndighedsbetjening sendes via Vidensbanken6 xxxx://xxxxxx- xxxxxx.xxx-xxx.xx

Hvis der er tale om en tilbagevendende bestilling (f.eks. overvågningsopgaver som kører år efter år), bestil- les opgaven én gang i Vidensbanken, og derefter uploades leverancerne til samme bestilling.

Fortrolige bestillinger sendes ikke via Vidensbanken, men i stedet via en mail til universitetet. Se kontaktbok- sen nedenfor.

Ansatte i MIM og FVM kan læse mere om, hvad der skal bestilles og deles i Vidensbanken på ministeriernes intranetside for forskningsbaseret myndighedsbetjening og under Hjælp i Vidensbanken.

God proces ved bestilling via bestillingsskemaet ‌

1. Brug bestillingsskabelonen som en hjælp til at lave bestillingen så klar som muligt. Dialog før be- stilling: Kontakt altid universitetets kontaktperson på opgaven, for at sikre forventningsafstemning forud for bestilling af en opgave. Vend gerne udkastet med kollegaer Få det herefter godkendt inden du sender.

2. Send bestillingen via Vidensbanken xxxx://xxxxxxxxxxxx.xxx-xxx.xx Vidensbanken er MIM og FVM’s interne online system til at bestille og dele viden fra universiteterne. Hvis bestillingen undta- gelsesvis er fortrolig sendes den direkte til universitetet via e-mail. Se tabel nedenfor. Husk at det er universitetet der træffer afgørelse om, hvorvidt en bestilling/leverance er fortrolig. MIM og FVM kan anmode universitetet herom.

Ydelsesaftale	Send fortrolige bestillinger til:	Ved hastebestillinger ring til:
Kemi og fødevarer	Send forespørgsel til xxxxxx@xxxx.xxx.xx om hvortil den fortrolige post skal sendes – det afhænger af emnet. Fællespostkassen kan endnu ikke sættes op til at modtage fortrolig post.	Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx (38 88 77 03)
Fiskeri og akvakultur	Xxxxx Xxxxxx (xxx@xxxx.xxx.xx)	Xxxxx Xxxxxx (35 88 30 00) Xxxxxx Xxxxxxx (35 88 33 80)
Miljø- og livscyklus- vurderinger på af- faldsområdet	Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx (xxxx@xxx.xxx.xx)	Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx (45251558) Xxxxxx Xxxxxxxx (45251612)

6 Tidligere kaldet Forskningsbanken

3. Hastebestillinger følges altid op ved at ringe direkte til universitetet. Se tabel nedenfor.

4. Brug tid på forventningsafstemning. Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink. Endvidere er der løbende forventningsaf- stemning om deadlines, hvilket er vigtigt for at sikre et godt samarbejde.

5. Aftalt offentliggørelsestidspunkt: Efter rådgivningsleverancens aflevering kan MIM og/eller FVM anmode om at udsætte offentliggørelsen af rådgivningsleverancen i op til 7 arbejdsdage. Dialog og forventningsafstemning herom er derfor vigtig. Endvidere skal begge parter være opmærksomme på, at MIM og/eller FVM skal orienteres om nye forskningsresultater af væsentlig betydning for MIM eller FVM’s opgavevaretagelse senest 7 arbejdsdage før offentliggørelsen.

6. Brug tid på feedback. Både universitetet og ministerierne har gavn af et godt samarbejde med brugbare leverancer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og tilslut, så begge parter lø- bende lærer af samarbejdet.

7. Del leverancen. Når du har modtaget et svar fra universitetet, skal det deles i Vidensbanken.

I forbindelse med fødevarebårne sygdomsudbrud følges Fødevarestyrelsens beredskabsplan herfor.

Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer ‌

Transparens i samarbejdet

MIM og FVMs samarbejde med DTU skal være transparent. Vær derfor opmærksom på, at alle kommentarer med betydning for opgaven fra ansatte i MIM eller FVM undervejs i et projekt, fremkommet ved kommente- ring af udkast, ved møder, pr. telefon eller pr. e-mail skal kunne dokumenteres.

Høringer

Såfremt det for MIM og FVM er væsentligt at inddrage DTU’s faglighed ifbm. forberedelse af lovforslag, bør det ske i processen inden den offentlige høring. DTU har ikke qua aftalen med MIM og FVM en forpligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase. I de tilfælde, hvor DTU har leveret forskningsbaseret myndigheds- rådgivning til et lovforslag m.v., og hvor DTU efterfølgende er høringspart og leverer et officielt høringssvar, forventes det, at det faglige indhold i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndigheds- rådgivning, som er leveret til MIM og FVM.

Referater

Rammeaftalens afsnit 7.6 beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, herunder i til- fælde af telefonisk rådgivning.

Forfatterskab

I de situationer, hvor embedsværk og DTU forskere bidrager til udredninger, rapporter, artikler o.l., og hvor de enkeltes bidrag ikke kan udskilles som selvstændige værker (f.eks. selvstændige kapitler), skal samar- bejdsprocessen, aftaler om forfatterangivelse, og parternes ansvar og publiceringsrettigheder beskrives alle- rede ved indledning af samarbejdet. De kapitler, forskere og/eller embedsværk har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder også det faglige sammendrag, skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutio- nelle tilhørsforhold, både i kolofon og i selve kapitlet.

Bestillingsinformationer ‌

Nedenstående bestillingsskabelon viser bestillingssiden i MIM og FVM’s Vidensbank. Skemaet fremgår af rammeaftalen, idet det har til formål at oplyse om, hvilke informationer DTU kan forvente at modtage, når MIM og/eller FVM sender en bestilling.

1. Afsender

1.1 Institution i MIM eller FVM

• FVM Departement

• MIM Departement

• Fødevarestyrelsen

• Landbrugsstyrelsen

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Fiskeristyrelsen

1.2. Navn på bestiller – dvs. kontaktperson i MIM eller FVM

1.3. E-mail

1.4. TLF

2. Modtager

2.1 Hvilket universitet vil du sende bestillingen til?

• AU – Arktis

• AU – Fødevarekvalitet og Forbrugeradfærd

• AU – Husdyrproduktion

• AU – Luft, Emissioner og Xxxxxxxxxxxxxxx

• AU – Natur og Vand

• AU – Planteproduktion

• AU – Vildtforvaltning 1: Jagt, Konfliktarter og invasive fugle og pattedyr

• AU – Vildtforvaltning 2: Artsforvaltning af fugle og pattedyr

• DTU – Fiskeri og akvakultur

• DTU – Kemi og fødevarer

• DTU – Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet

• KU/SSI – Veterinær

• KU – Ressource og Samfundsøkonomi

• KU – Skov og Landskab

2.2 Kontaktperson på universitet

2.3 Afdeling / fagområde

3. Leverancens finansiering og økonomisk ramme

3.1 Leverancens type

• Bestilling af opgaver fra arbejdsprogrammet i ydelsesaftalen

• Bestilling af opgaver, som finansieres via en omprioritering af midler inden for arbejdsprogrammet

• Bestilling af opgaver uden for arbejdsprogrammet, som finansieres via andre midler end bevillingen til forskningsbaseret myndighedsbetjening

• Bestilling af opgaver ved brug af kontrakterne Artsforvaltning samt Jagt og Vildtforvaltning

4. Leverancens indhold

4.1. Titel på bestilling

4.2. Formålet med opgaven

4.3. KORT beskrivelse af opgaven ( inkl. Den politiske/adminstrative baggrund)

4.4. Detaljeret beskrivelse af opgaven – (vedhæft fil (word))

4.5. Evt. flere filer

4.6. Tidsfrist for levering af leverancen (afleveringsfrist)

4.7 Evt. anmodning og begrundelse for udsættelse af offentliggørelse (Der kan på baggrund af et konkret begrundet behov indgås skriftlig aftale om udskydelse af offentliggørelse i op til 7 arbejdsdage efter afleve- ringsfristen)

• Ja

• Nej

4.8. Valg af sprog

• Besvarelsen ønskes på dansk

• Besvarelsen ønskes på engelsk

• Universitetet kan vælge, om der besvares på dansk eller engelsk

• Besvarelsen ønskes på dansk men med engelsk resume

• Besvarelsen ønskes på engelsk men med dansk resume

4.9. Sektor

• A: Landbrug, Jagt, Skovbrug og Fiskeri

• B: Råstofindvinding

• C: fremstillingsvirksomhed

• D: El-, gas- og fjernvarmeforsyning

4.10. Valg af emneord – vælg typisk ca. 1-5

4.11 Andre relevante oplysninger der kan have relevans for universitets opgaveløsning

4.12 Angiv relaterede bestillinger, hvis det er relevant (adskil med komma)

4.13. Er opgaven godkendt af din chef?

• Ja

• Nej

4.14. Er opgaven koordineret med fagkontoret i departementet?

• Ja

• Nej

4.15. Her kan du tilføje tovholdere, kontraktansvarlig eller evt. MIM-/FVM-medarbejder efter aftale med dem. Disse vil få tilsendt en kopi af bestillingen.

Bilag 2. Rettigheder ved udvikling af ny software/databaser herunder kildekoder og dokumentation ‌

MIM og FVM bruger dette skema, når DTU skal udføre en opgave under den forskningsbaserede myndig- hedsbetjening, som vedrører udvikling af ny software/databaser, der finansieres via rammeaftalerne.

Skemaet skal vedlægges bestillingsskemaet som sendes via Vidensbanken xxxx://Xxxxxxxxxxxx.xxx-xxx.xx. Ved tvivl om udformning af dette bilag, bør der søges vejledning hos en jurist.

Generelt:

Leverancens indhold af videreudvikling af eksisterende software/databaser beskrives her af DTU: __

Leverancens indhold af udvikling af ny software/databaser beskrives her af DTU: __

Her beskrives den relevante dokumentation, der er nødvendig i forhold til anvendelsen af software/databa- sen: _

Ved udvikling/levering af ny software/databaser, herunder med tilhørende kildekoder og dokumentation – som enten er selve leverancen eller indgår i leverancen, skal der konkret tages stilling til, hvilke rettigheder MIM og FVM har fremadrettet. Der kan aftales de 7 modeller, som er anført i rammeaftalens afsnit 7.5

Model	Sæt kryds (kun ét kryds)
Model 1a
Model 1b
Model 2a
Model 2b
Model 3a
Model 3b
Model 4

Beskriv her, hvis det er aftalt at benytte model 4 (beskriv, hvad der er aftalt): _

_ _ _

Beskriv her, hvis der er aftalt begrænsning i forhold til 3. mands brugsret (beskriv, hvad der er aftalt):

_ _ _

Beskriv hvilken licens, der anvendes: _

_ _ _

Beskriv, hvad der er aftalt i forhold til modeller, registre og tilknyttede systemer:

_ _ _

Hvis der indgår udvikling af databaser i aftalen, skal ejerskab og brugsret beskrives her:

_ _ _

Universitetet skal inden endelig kontraktindgåelse sikre, at dette bilags indhold er godkendt af relevant jurist på DTU. Den kontraktansvarlige medarbejder i styrelsen bør ligeledes inden endelig kontraktindgåelse sørge for godkendelse af bilagets indhold hos relevant jurist i den pågældende styrelse eller hos departements kontraktjurist.

Kontraktens gyldighed er dog ikke afhængig af denne interne godkendelsesprocedure.

_ _

Dato og underskrift Dato

og underskrift

Bilag 3. Skabelon for mandat ved delta- gelse i internationale råd, udvalg, ar- bejdsgrupper mv.‌

I tilfælde hvor MIM eller FVM vurderer, at der er behov for at udstede mandat forud for deltagelsen i et inter- nationalt samarbejde (jf. ovenstående retningslinjer), udfyldes nedenstående skabelon og underskrives af relevant ministerium inden mødeaktiviteten finder sted. Hvis der for den aktuelle chefgruppe er etableret en praksis for mandatindhentelse, der giver et tilsvarende niveau af information, som den vedhæftede skabelon, kan denne anvendes i stedet.

Udfyldes af MIM eller FVM

1. Deltagerinformation

a. Deltager: [universitet]

b. Deltagelse på vegne af [styrelse eller DEP fagkontor]:

c. Deltagelse I: [navn på internationalt forum]:

2. Tidsperspektiv

a. Dato for aktivitet/møde: [indsæt dato].

3. Dagsorden/synspunkter til mødet

a. Formål med deltagelsen [Beskrivelse af formålet og forventningerne til udbyttet af deltagelsen].

b. Dagsorden [Angiv dagsorden til mødet eller vedhæft dagsorden. Hvis der er tale om et længere- varende mandat, beskrives første dagsorden og hvad møderne fremadrettet hovedsageligt vil omhandle]

c. Vigtigste punkter på dagsorden [Fremhæv de 3-5 vigtige punkter på dagsordenen/mødemate- rialet i punktform samt begrundelsen herfor er mest nødvendige].

d. Synspunkter [Beskriv synspunkterne, som universitetet forventer at fremføre til hvert dagsor- denspunkt. Hvis det er et længerevarende mandat beskrives de vigtigste emner/problemstillin- ger, som mandatet omhandler og hvilke synspunkter universitetet forventer at fremføre på mø- derne]

4. Rapportering

a. Dato for rapportering: [Angiv dato for, hvornår det officielle mødereferat forventes at foreligge. Universitetet vil sende rapportering fra mødet/møderne til MIM eller FVM umiddelbart derefter. Hvis der er yderligere behov aftales det i forbindelse med mandatafgivelsen.]

5. Særlige bemærkninger [Indsæt hvis der er særlige bemærkninger knyttet til mandatet]

6. MIM eller FVM underskrift

Bilag 4. Videndeling om forskningsem- ner ‌

Nedenstående vejledning angiver, hvordan chefgrupperne kan drøfte forskningsemner med relevans for ydelsesaftalerne.

Formålet med at drøfte forskningsemner i chefgrupperne er videndeling fra universitet til ministerierne. Det er således en mulighed for oplysning om langsigtede trends og udfordringer, og drøftelserne herom kan være med til at kvalificere de strategiske sigtelinjer for aftalen.

Idet der er stor forskel på aftalernes størrelse og indhold, er chefgruppen ikke pålagt at vidensdele om forsk- ningsemner, men kan uddelegere dette til relevante faglige arbejdsgrupper under aftalerne.

Hvis MIM og FVM ønsker at få større indsigt i forskningsemnerne/projekterne med relevans for ydelsesafta- len, kan nedenstående vejledning anvendes som rettesnor til at organisere arbejdet/dialogen herom.

Vejledning til brug for videndeling om forskningsemner ‌

Vejledningen er et forsøg på at balancere, at MIM og FVM får tilstrækkelig med viden om forskningsemnerne med relevans for ydelsesaftalen uden det resulterer i informationsoverload.

Vejledningen har til formål at skabe klarhed om, hvordan arbejdet om videndeling om forskningsemnerne kan organiseres.

Hvis der på nuværende tidspunkt er etableret en praksis for vidensdeling om forskningsemnerne (f.eks. som praksis på DTU), kan denne videreføres.

Bagudrettede vs. fremadrettede forskningsemner

Som udgangspunkt videndeler chefgrupperne om bagudrettede forskningsemner/projekter. Det vil sige pro- jekter, som er påbegyndt. Chefgruppen kan aftale at videndele om de større linjer i den fremadrettede forsk- ningsindsats. Universitetet er dog ikke forpligtet til at orientere om indsendte eller kommende projektansøg- ninger.

Finansiering

Som udgangspunkt drøfter chefgruppen (eller arbejdsgruppen) forskningsemner, som MIM og FVM medfi- nansierer via ydelsesaftalen. Chefgruppen kan aftale at drøfte forskningsemner, som finansieres via andre kilder end ministeriernes bevillinger.

Informationsniveau

Det forventes, at forskningsemnerne bliver kategoriseret i overordnede kategorier under hvert indsatsom- råde. For hver kategori ønskes der en kort beskrivelse af, hvad forskningsprojekterne i denne kategori om- handler. Det er således ikke ønsket, at der udarbejdes lister over hvert enkelt forskningsprojekt. Omvendt ønskes der et mere detaljeret informationsniveau end ydelsesaftalens beskrivelse af indsatsområderne angi- ver.

Proces

Der er mulighed for at drøfte forskningsemner på både chefgruppemødet i foråret og i efteråret. Det foreslås, at drøftelserne i chefgruppen har følgende karakter:

- Chefgruppemødet i efteråret anvendes til at MIM og FVM får overblik over forskningsemner på om- rådet.

- Chefgruppemødet i foråret anvendes til, at MIM og FVM får mere indgående kendskab til udvalgte forskningsemner på området.

Chefgruppemøder i efteråret

Til chefgruppemødet i efteråret, orienteres MIM og FVM-deltagerne i chefgruppen om bagudrettede forsk- ningsemner, som er relevante for ydelsesaftalen. Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte fremadrettede forsk- ningsemner, kan dette også gøres til mødet i efteråret. Muligheder for samarbejdsprojekter mellem universi- tet og styrelsen samt eventuelt virksomheder kan indgå, herunder muligheder for fælles ansøgninger til rele- vante fonde.

Formålet hermed er, at MIM og FVM får overblik over hvilke forskningsemner, som er i gangsat (evt. vil blive igangsat) på området. Dette er til inspiration for udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for det kommende år.

Hvis chefgruppen har aftalt at drøfte igangværende og fremadrettede forskningsemner, kan disse med fordel indskrives i det kommende arbejdsprogram under hvert indsatsområde.

For at orientere MIM og FVM om forskningsemnerne, foreslås det, at universiteterne udarbejder en kort over- sigt, hvor forskningsemnerne er sorteret ud fra hvert indsatsområde i ydelsesaftalen. Forskningsemnerne skal være grupperet i overordnede kategorier med dertil knyttede korte beskrivelser af forskningsemnerne.

Universitetet præsenterer oversigten til chefgruppemødet, og MIM og FVM har mulighed for at stille opkla- rende spørgsmål. Hvis der er emner, som har stor interesse for MIM og FVM, kan det aftales at universitetet uddyber dette forskningsemne/projekt til chefgruppemødet i foråret.

Chefgruppen kan aftale en anden model, hvis dette anses for mere relevant, herunder f.eks. vidensdeling i faglige arbejdsgrupper, der ved behov kan løfte emner op til diskussion i selve chefgruppen.

Chefgruppemøder i foråret

Til chefgruppemødet i foråret, har chefgrupperne mulighed for at drøfte udvalgte forskningsemner/projekter.

Det foreslås at udvælge 1-2 forskningsemner/projekter, som universiteterne præsenterer mere dybdegående for MIM og FVM-kredsen af chefgruppen. Til disse møder vil det også være muligt at invitere relevante for- skere, som kan orientere MIM/FVM om forskningsresultaterne.

Document Metadata

Table of Contents

Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Document Metadata

Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

1. Afsender

2. Modtager

3. Leverancens finansiering og økonomisk ramme

4. Leverancens indhold

Generelt:

Figur 1: Skitse over processen for videndeling om forskningsemner/projekter

Document Metadata