Regulativ for Århus Å

Regulativ for Århus Å

Forord

Regulativet danner retsgrundlag for administration af det offentlige vandløb Århus Å. Det indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser for Århus Å.

Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse samt kommunens og bredejernes forpligtigelser og rettigheder ved vandløbet. Regulativet har derfor stor betydning for regulering af de afvandings- og miljømæssige forhold i og ved vandløbet.

Som bilag til regulativet for det offentlige vandløb, er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse samt konsekvenserne af regulativet.

Der kan siden regulativets vedtagelse være fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom, samt øvrige henvendelser vedrørende regulativet, kan rettes til:

Aarhus Kommune Skanderborg Kommune

Teknik og Miljø Teknik og Miljø

Natur og Miljø Vand og Natur

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx 0 Xxxxxxxxxxx Xxxxxx 0

8220 Brabrand 8660 Skanderborg

Indholdsfortegnelse

1. Grundlaget for regulativet

6

2. Betegnelse af vandløbet og søerne

6

3. Vandløbets skikkelse og dimensioner

6

3.1 Stationering og afmærkning 6

3.2 Strækningsoversigt 7

3.3 Dimensioner 7

4. Bygværker, tilløb m.v.

12

4.1 Xxxxx og overkørsler 12

4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål 14

4.3 Tilløb 17

4.4 Ledningsanlæg m.v 20

5. Administrative bestemmelser

20

5.1 Vedligeholdelse af bygværker 20

5.2 Tilløb og udløb fra dræn og rør 21

5.3 Ombygning eller anbringelse af broer 21

5.4 Beplantning og skyggegivende planter 22

5.5 Arbejdsbælte 22

6. Bestemmelser om sejlads

23

6.1 Fra udløb Stilling-Solbjerg Sø til indløb i Årslev Engsø 23

6.2 Århus Å fra Byleddet til indløb i Brabrand Sø og fra udløb af Brabrand Sø til udløb i Aarhus Havn 23

7. Bredejerforhold

24

7.1 Ændring af vandløbet 24

7.2 Beskadigelse af vandløbet 24

7.3 Afmærkning langs vandløbet 24

7.4 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde 24

7.5 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet 24

7.6 2 m bræmmer 25

7.7 Hegn og husdyrvanding 25

7.8 Indvinding af vand fra vandløbet 25

7.9 Tilførsel af faste stoffer m.v 25

7.10 Akut fare 26

7.11 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet 26

8. Vandløbets vedligeholdelse

26

8.1 Vedligeholdelsens udførelse 26

8.2 Kontrol af regulativet 27

8.3 Oprensning 27

8.4 Vedligeholdelsesgener 28

8.5 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld 28

8.6 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse 28

8.7 Vedligeholdelse af rørlagte strækninger 29

8.8 Særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen 29

9. Tilsyn

29

10. Revision

29

11. Regulativets ikrafttræden

29

Bilag 1 – Redegørelse

31

12. Indledning

31

13. Lov- og plangrundlag

31

13.1 2.1 Restaureringsforanstaltninger og lignende 31

13.2 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt 1 - Jylland og Fyn 32

13.3 Naturbeskyttelsesloven 33

13.4 Fredningsplaner og Natura2000 34

13.5 Kommuneplan 34

13.6 Spildevandsplan 35

13.7 Plan for sejlads og fiskeri 35

14. Karakteristik af vandløb og opland

36

15. Datagrundlag og databehandling

37

15.1 Opmåling 37

15.2 Oplandsafstrømning og tilledninger 37

15.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse 39

15.4 Vandspejlsberegninger 41

15.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ 42

16. Vedligeholdelse

50

17. Sejladsbestemmelser

50

18. Konsekvenser af regulativrevisionen

50

Bilag 2 – Topografisk oplandskort

51

Bilag 3 – Oversigtskort med stationeringer

52

Bilag 4 – Illustration af kronekant*

53

Særskilte bilag:

Bilag 5 - Længeprofil inkl. vandspejlsberegninger Bilag 6 - Tværprofil

1. Grundlaget for regulativet

Århus Å er optaget som kommunevandløb nr. 51 i Aarhus Kommune og kommunevandløb i Skanderborg Kommune. Regulativrevisionen er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb. Nærværende regulativ for Århus Å erstatter det tidligere regulativ for Amtsvandløb nr. 51 Århus Å inkl. Årslev Engsø og Brabrand Sø fra 1996 (opdateret i 2006), vedtaget af Århus Amt.

Regulativet for Århus Å er desuden udarbejdet på baggrund af de målsætninger, som fremgår af bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster (BEK nr. 448 af 11. april 2019) til vandområdeplanen, samt en opmåling af vandløbet fra 2015-2016 til fastlæggelse af vandløbets faktiske forhold.

2. Betegnelse af vandløbet og søerne

Regulativet omfatter en samlet åben strækning på 32.734 m. Vandløbet starter ved udløbet fra Stilling-Solbjerg Sø på matrikel nr. 27d Blegind By, Blegind og matrikel nr. 17a Blegind By, Blegind. Herfra løber vandløbet i nordlig retning langs kommunegrænsen mellem Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune, øst om Hørning. Ved vandløbets krydsning af Fusvadvej fortsætter forløbet igennem Aarhus Kommune i nordøstlig retning med indløb til Årslev Engsø umiddelbart efter krydsningen af den østjyske motorvej E45. Efter udløbet af Årslev Engsø har Århus Å indløb i Brabrand Sø. Ved udløbet af Brabrand Sø løber Århus Å i østlig retning igennem Aarhus by i et delvis kanaliseret forløb, og har udløb i Aarhus Havn.

Det topografiske opland til Århus Å er ca. 324,64 km2 ved udløbet til Aarhus Havn (Bilag 2). Vandløbets beliggenhed fremgår af den vedhæftede plantegning (Bilag 3).

3. Vandløbets skikkelse og dimensioner

3.1 Stationering og afmærkning

Århus Å er stationeret med begyndelsespunkt i station 0 m til station 32.734 m ved udløbet i Aarhus Havn. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Koordinaterne for vandløbets begyndelsespunkt og slutpunkt fremgår af Tabel 1.

Tabel 1 UTM32-koordinater for Århus Å

	Øst [m]	Nord [m]
Begyndelsespunkt	566.435	6.213.278
Tilløb Gungdy Bæk	565.720	6.218.378
Tilløb Jeksen Bæk	561.968	6.219.195
Tilløb Tåstrup Bæk	563.016	6.220.931
Tilløb Xxxxxxx	564.267	6.221.503

	Øst [m]	Nord [m]
Tilløb Lyngbygårds Å	566.097	6.222.255
Tilløb Xxxxxxx	567.677	6.223.069
Tilløb Døde Å	570.620	6.222.013
Slutpunkt	575.444	6.223.710

3.2 Strækningsoversigt

Tabel 2 viser strækningsoversigten for vandløbet inddelt efter stationering og målsætning jf. vandområdeplanerne.

Tabel 2 Strækningsoversigt med målsætning

Strækning	Station	Længde (m)	Målsætning
1	1- 19.576	19.576	God økologisk tilstand
2	19.576 - 22.483	2.907	Dårlig økologisk tilstand (Årslev Engsø)
3	22.483 - 23.391	908	Godt økologisk potentiale
4	23.391 - 26.455	3.064	God økologisk tilstand (Brabrand Sø)
5	26.455 - 32.734	6.279	Godt økologisk potentiale

3.3 Dimensioner

Vandløbets dimensioner defineres som en vandføringsevnebestemt skikkelse.

Teoretisk (vandføringsbestemte) skikkelse: Vandløbet kan tage en vilkårlig skikkelse, så længe vandføringsevnen svarer til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i Tabel 3. Ved aflejringstolerancer på f.eks. 10 cm lægges der 10 cm på i trapezprofilet for regulativskikkelsen, så trapezprofilet bliver tilsvarende mindre. H –vandspejlskote.

For vandløbet er der fastlagt en teoretisk skikkelse (Tabel 3) som, sammen med broer og rør (Tabel 4), danner grundlag for den regulativmæssige vandføringsevne. Vandspejlsberegninger fremgår af Bilag 5 og Bilag 6.

For at tilgodese vandløbets naturlige variation kan vandløbets aktuelle skikkelse være anderledes end den teoretiske skikkelse, men vandløbet skal mindst have en vandføringsevne svarende til vandføringsevnen i den teoretiske skikkelse inkl. broer og rør.

Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en vandspejlskote, som beregnes ud fra den teoretiske vandløbsskikkelse, broer og rør, et fast manningtal samt ved to forskellige afstrømningsværdier. De to afstrømningsværdier er vinter medianmaksimum og årsmiddel, fremgår af Tabel 14.

For uddybning af ovenstående henvises til redegørelsesdelen (Bilag 1).

Vandløbets stationering, samt bundkoter og dimensioner for den teoretiske skikkelse i den grødefri periode fremgår af Tabel 3. Alle koter er i DVR90.

Tabel 3 Vandløbets teoretiske skikkelse

Station [m]	Bundkote [m]	Anlæg	Bundbredde [m]	Fald [‰]	Bemærkning
0	49,71	*	*	*	Udløb fra Stilling-Solbjerg Sø
		1:1	2,0	0,6
1.477	48,85		*	*	Bund af broindløb, Xxxxxxxxxx
			0,0	2,4
1.833	48,00			*
				4,0
1.958	47,50			*
				1,0
2.445	47,02		*	*
			1,5	0,8
2.783	46,76			*	Bund af broindløb, Ingerslev Mølle Bro
				5,9
3.145	44,61			*	Ved udløb under bro
				2,9
3.480	43,63			*
				2,6
4.097	42,03			*
				1,0
4.695	41,43			*
				1,2
5.061	41,00			*
				2,1
5.521	40,02			*
				1,0
5.720	39,82		*	*
			1,8	0,4
6.098	39,67			*	Bund af broindløb, Jernbanebro
				0,2
6.140	39,66		*	*	Start Vådområde
			3,0	0,6
6.240			*
			1,8
6.460

Station [m]	Bundkote [m]	Anlæg	Bundbredde [m]	Fald [‰]	Bemærkning
6.535		*	*
		1:2	1,0
6.853	39,22
6.938	39,18			*	*	*	Slut Vådområde
		1:1	1,8	1,0
6.944	39,11
7.017	39,10				*	Bund af broindløb
				2,7
7.205	38,58			*
				2,0
7.858	37,26			*
				0,0
7.970	37,26			*	Bund af broindløb, Århus Syd Motorvejen
				0,6
8.218	37,12			*	*
			2,0	4,6
8.401	36,29			*	Bund af broindløb, Xxxxxx Xxxxx Bro
				11,1
8.504	35,15			*
				4,1
8.912	33,49			*
				1,9
9.255	32,85			*
				2,4
9.957	31,20			*	Ved tidligere stemmeværk Dørup Mølle Bro
				4,0
10.197	30,25			*
				2,0
10.379	29,89			*
				0,6
10.597	29,75			*
				5,3
10.738	29,00			*	Bund af broindløb, Xxxxx Xxxxxxxx
				00,0
10.797	28,05			*
				1,9
10.948	27,76			*
				4,6
11.171	26,73			*
				9,0
11.270	25,85			*	Bund af broindløb
				11,9
11.361	24,76			*	Bund af broindløb
				7,0
11.420	24,35			*
				2,0
11.824	23,55			*
				3,6
12.314	21,80			*
				4,7

Station [m]	Bundkote [m]	Anlæg	Bundbredde [m]	Fald [‰]	Bemærkning
12.831	19,36			*	Bund af broindløb, Xxxxxxxxx
				0,0
12.999	18,91			*
				5,5
13.508	16,10			*
				7,7
13.655	14,97			*
				19,0
13.756	13,05			*
				7,5
14.103	10,45			*
				0,0
14.407	10,45			*
				10,0
14.477	9,75			*
				9,4
14.557	9,00			*	Bund af broindløb, Xxxxxxxxxx
				0,0
14.697	7,88		*	*
			2,5	3,4
14.797	7,54			*
				1,5
15.009	7,23			*
				1,8
15.347	6,61			*	Ved indløb under bro
				16,0
15.385	6,00		*	*	Bund af broindløb, Xxxxxx Xxxxxxxx
			0,0	4,9
15.489	5,49			*
				2,8
15.892	4,37			*
				0,1
16.630	4,30			*
				2,6
16.828	3,78			*
				4,7
16.909	3,40			*	Bund af broindløb, Xxxxxxxx
				00,0
16.975	2,70			*
				0,0
17.302	2,70			*
				2,5
17.523	2,15			*
				0,0
17.683	2,15			*
				1,7
18.118	1,42			*
				0,0
18.342	1,42			*	Bund af broindløb, Østjyske Motorvej
				1,6
18.823	0,65			*
				0,0
19.394	0,65			*

Station [m]	Bundkote [m]	Anlæg	Bundbredde [m]	Fald [‰]	Bemærkning
		*		0,0
19.401	0,65			*
				1,4
19.576	0,41		*	*	Indløb Årslev Engsø
		-	-	0,2
22.483	-0,06	*	*	*	Udløb Årslev Engsø
		1:2	7,0	0,2
22.527	-0,07	*		*	Ved indløb under gangbro
		1:1,5		0,3
22.868	-0,16			*	Bund af broindløb, Søskovvej
				0,3
22.911	-0,17			*	Tilløb Xxxxxxx
				0,3
23.391	-0,29	*	*	*	Indløb Brabrand Sø
		-	-	0,1
26.455	-0,52	*	*	*	Udløb Brabrand Sø
		1:1,5	9,0	0,1
26.484	-0,52			*	Udløb fra Viby Renseanlæg
				0,1
27.092	-0,57			*	Bund af broindløb, Ringvejen Vejlby-Viby
				0,1
28.831	-0,72			*	Bund ved begyndelse af Brabrandstiens forløb langs Århus ÅÅrhus Å
				0,2
28.845	-0,72			*	Bund af broindløb, Jernbanebro
				0,1
30.107	-0,83			*	Bund af broindløb, Xxxxx Xxxxxx Vej
				0,1
30.205	-0,84			*	Bund af broindløb, Vestre Ringgade
				0,1
30.923	-0,90			*	Bund af broindløb, Brabrandstien
				0,1
31.161	-0,92			*	Bund af broindløb, Thorvaldsensgade
				0,1
31.287	-0,93			*	Bund af broindløb, Vestergade
				0,1
31.386	-0,94			*	Bund af broindløb, Museumsgade
				0,1
31.523	-0,95	*	*	*	Bund af broindløb, Vester Allé
		1:0	10,0	0,1
31.570	-0,96			*	Bund af broindløb, Slusebroen
				0,1
31.718	-0,97			*	Ved indløb under gangbro
				0,1
31.816	-0,98			*	Bund af broindløb, Xxxxxxxxxxxxxx/ Xxxxxxxxxx
				0,0
31.835	-0,98			*	Ved indløb under gangbro
				0,1
31.926	-0,99			*	Bund af broindløb, Xxxx Xxxxx Passage
				0,1
32.041	-1,00			*	Bund af broindløb, Frederiksgade / Immervad
				0,1
32.112	-1,00			*	Ved indløb under gangbro

Station [m]	Bundkote [m]	Anlæg	Bundbredde [m]	Fald [‰]	Bemærkning
				0,2
32.167	-1,01			*	Bund af broindløb, Skt. Xxxxxxx Xxxx
				0,1
32.215	-1,02			*	Bund af broindløb, Fiskergyde / H. Skovbys Gade
				0,1
32.284	-1,02			*	Ved indløb under gangbro
				0,1
32.342	-1,03			*	Ved indløb under gangbro
				0,0
32.417	-1,03			*	Bund af broindløb, Mindebrogade (Europa Plads)
				0,1
32.734	-1,05	*	*	*	Udløb i Århus Havn

4. Bygværker, tilløb m.v.

4.1 Xxxxx og overkørsler

I Tabel 4 er angivet samtlige broer og overkørsler, som blev indmålt i Århus Å i forbindelse med opmålingen i 2015-2016. Det skal bemærkes, at den målte bundkote var det dybeste punkt i tværprofilet ved henholdsvis, broind- og broudløb under opmålingen.

Tabel 4 Broer og overkørsler over Århus Å

Station [m]	Type	Vandløbsbund [m]	Rørbund [m]	Dimension [cm]	Bemærkning
695	Bro	49,31	-	B: 450, H: 380	Solbjergvej (Kommunal)
703		49,30	-
821	Bro	49,23	-	B: 450, H: 270	Jernbetonbro (Privat)
827		49,23	-
1.477	Bro	48,85	-	B: 530, H: 250	Aldrup Mølle Bro (Kommunal)
1.507		48,77	-
1.562	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
2.783	Bro	46,76	-	B: 200, H: 260	Ingerslev Mølle Bro (Privat)
2.788		46,73	-
2.877	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
3.139	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Overkørsel (Privat)
5.781	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Overkørsel (Privat)
6.098	Bro	39,67	-	B: 600, H: 400	Jernbanebro (BaneDanmark)
6.136		39,66	-
6.944	Bro	39,11	-	B: 600, H: 430	Bering Bro (Kommunal)
6.959		39,11	-
7.016	Bro	39,10	-	B: 470, H: 180	Jernbetonbro (Privat)
7.021		39,09	-
7.060	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
7.112	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
7.970	Bro	37,26	-	B: 510, H: 330	Motorvejsbro (Vejdirektoratet)
8.038		37,22	-
8.057	Bro	37,21	-	B: 540, H: 500	Motorvejstunnel (Vejdirektoratet)
8.105		37,18	-

Station [m]	Type	Vandløbsbund [m]	Rørbund [m]	Dimension [cm]	Bemærkning
8.305	Bro	36,72	-	B: 630, H: 530	Motorvejstunnel (Vejdirektoratet)
8.385		36,36	-
8.401	Bro	36,29	-	B: 500, H: 210	Xxxxxx Xxxxx Xxx (Privat)
8.408		36,23	-
10.738	Bro	29,00	-	2*B: 200, H: 230	Xxxxx Xxxxx Bro (Kommunal)
10.742		28,93	-
11.270	Bro	25,85	-	B: 500, H: 210	Pinds Mølle Bro (Privat)
11.280		25,73	-
11.361	Bro	24,76	-	B: 630, H: 250	Gangbro (Privat)
11.365		24,72	-
11.503	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
12.831	Bro	19,36	-	B: 500, H: 130	Xxxxxx Xxx (Kommunal)
12.836		19,35	-
14.106	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
14.557	Bro	9,00	-	2*B: 260, H: 200	Tarskov Mølle Bro (Privat)
14.561		8,96	-
14.805	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
15.020	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
15.347	Bro	6,61	-	B: 500, H: 200	Gangbro (Privat)
15.349		6,53	-
15.385	Bro	6,00	-	B: 600, H: 170	Harlev Mølle Bro (Kommunal)
15.393		5,97	-
15.445	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
15.520	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Privat)
16.619	Bro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
16.909	Bro	3,40	-	B: 550, H: 180	Tidl. Harlev Dambrug (Privat)
16.915		3,34	-
17.597	Bro	2,15	-	B: 550, H: 140	Svellebrug, Harlev (Privat)
17.601		2,15	-
17.990	Bro	1,63	-	B: 500, H: 310	Tidl. jernbanebro (Privat)
18.000		1,62	-
18.348	Bro	-	-	Vandløbets profil	Motorvejsbro (Vejdirektoratet)
18.672	Bro	0,82	-	B: 520, H: 150	Skibby Bro (Kommunal)
18.677		0,81	-
18.784	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
22.527	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
22.869	Bro	-0,16	-	B: 1100, H: 240	Vejbro (Kommunal)
22.887		-0,16	-
26.457	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Cykelsti- og gangbro (Kommunal)
27.092	Bro	-0,57	-	B: 1100, H: 350	Nordby Bro (Kommunal)
27.120		-0,57	-
28.813	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Cykelsti- og gangbro (Kommunal)
28.845	Bro	-0,72	-	B: 1400, H: 400	3 stk. jernbanebroer (BaneDanmark)
28.903		-0,73	-
30.107	Bro	-0,73	-	3*B: 400, H: 300	Xxxxx Xxxxxx Xxx (Kommunal)
30.162		-0,83	-
30.205	Bro	-0,84	-	B: 1130, H: 250	Ringgade Bro (Kommunal)
30.239		-0,84	-
30.642	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
30.923	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Cykelsti- og gangbro (Kommunal)

Station [m]	Type	Vandløbsbund [m]	Rørbund [m]	Dimension [cm]	Bemærkning
31.161	Bro	-0,90	-	2*B: 520, H: 300	Ceresbroen (Kommunal)
31.185		-0,92	-
31.185	Bro	-0,93	-	2*B: 520, H: 300	Overbygning med betonhus (Privat)
31.207		-0,93	-
31.288	Bro	-0,93	-	B: 1150, H: 280	Smedens Bro (Kommunal)
31.306		-0,94	-
31.386	Bro	-0,94	-	B: 1200, H: 230	Museumsbroen (Kommunal)
31.395		-0,95	-
31.522	Bro	-0,96	-	2*B: 630, H: 250	Slusebroen (Kommunal)
31.565		-0,96	-
31.570	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
31.718	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
31.816	Bro	-0,98	-	2*B: 550, H: 300	Christiansbro (Kommunal)
31.829		-0,98	-
31.835	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
31.926	Bro	-0,99	-	2*B: 550, H: 300	Xxxx Xxxxx Passage (Kommunal)
31.947		-0,99	-
31.954	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
32.041	Bro	-1,00	-	B: 1000, H: 360	Frederiksbro (Kommunal)
32.049		-1,00	-
32.112	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
32.169	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
32.167	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Clemensbro (Kommunal)
32.215	Bro	-1,02	-	B: 1050, H: 200	Fiskerbroen (Kommunal)
32.219		-1,02	-
32.284	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
32.342	Gangbro	-	-	Vandløbets profil	Gangbro (Kommunal)
32.417	Bro	-1,03	-	2*B: 500, H: 250	Mindebro (Kommunal)
32.435		-1,03	-
32.544	Bro	-1,04	-	2*B: 520, H: 300	Dynkarkbro (Kommunal)
32.582		-1,04	-
32.654	Bro	-1,05	-	3*B: 850, H: 350	Jernbanebro (BaneDanmark)
32.666		-1,05	-
32.684	Bro	-1,05	-	4*B: 1050, H: 300	Hack Kampmanns plads (Kommunal)
32.700		-1,05	-

4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål

Målestationer i Århus Å

I Århus Å er der registreret følgende målestationer:

Tabel 5 Aktive målestationer i Århus Å

Målestation nr.	Station [m]	Type
26.05	1.688	Vandstand
26.01	18.672	Vandstand
26.15	22.887	Vandstand
26.21	29.430	Vandstand og vandføring
26.20	32.619	Vandstand og vandføring

Udløbsbygværk med opstemning ved st. 0 m ved Stilling-Solbjerg Sø

Ved Århus Å’s start ved Stilling-Solbjerg Sø er der i 1996 etableret et udløbsbygværk (reguleringsbygværk) med omløbsstryg, som vedligeholdes og driftes af Skanderborg Kommune.

Udløbsbygværket består hhv. af en overløbsdel med en åbning, hvis bund er ca. 8 meter bred med bundkote 49,89 m og en reguleringsdel med en 0,6 m bred spalte med bundkote 49,49 m som søens vand kan strømme igennem når søens vandspejl er under kote 49,89 m.

Formålet med udløbsbygværket er at skabe magasinering af vand i søen op til 0,9 mio. m3, så der kan sikres en minimumsvandføring på 75 l/sek. i Århus Ås st. 0 om sommeren. Opstemningen sker ved isætning af stemmeplanker i den brede overløbsdel, så søen stemmes op til kote 50,14 m DVR90.

Driftsbestemmelserne for udløbsbygværket fastsættes som følgende:

Højre gennemløb (Overløbstryg):

Vandstanden på 50,14 m, DVR 90 i Stilling-Solbjerg Sø (jfr. målestation 26.08 ved Solbjerg) er styrende for isætning af stemmeplanke/optagning af stemmeplanke i bygværkets overløb.

Når stemmeplanken er optaget, må bunden i overløbsstryget, umiddelbart nedstrøms bygværket, og søbunden udenfor ikke give anledning til yderligere opstuvning.

Som hovedregel forventes stemmeplanken ikke isat i efterår- og vinterperioden.

Efter 1. marts, med faldende vandstand over 14 dage og vandspejlskote på 50,14 m, DVR90 eller derunder, isættes stem til kote 49,83 m DVR90. Stemmeplanken isættes dog senest 1. april.

Efter 1. august, med stigende vandstand over 14 dage og vandspejlskote over 50,14 m DVR90, fjernes stemmeplanken. Stemmeplanken fjernes dog senest 1. september.

Venstre gennemløb (Omløbsstryg):

Der påmonteres en anordning med en spalte på venstre gennemløb. Anordningen monteres, så spaltens bund er i niveau med bygværkets bundkote (ca. kote 49,54 m DVR90).

Spaltebredden skal efter bedste viden tjene til at sikre en gennemsnitlig vandføring i sommerperioden (4,5 måned) på 75 l/s.

Der er i detailprojekt fra 1996 estimeret, at en spalte med lodrette sider og en bredde på 35 cm tilgodeser en gennemsnitlig vandføring på 75 l/s gennem 4,5 måneder uden yderligere tilstrømning.

I tilfælde af ny viden er det tilladt at justere spaltebredden med henblik på at tilgodese formålet om en gennemsnitlig vandføring på 75 l/s i løbet af 4,5 sommermåneder.

Anordningen kan afmonteres i vinterperioden.

Omløbsstryget vedligeholdes om sommeren ved manuelle gennemgange og justeres om nødvendigt for at sikre faunapassage og passende afstrømning fra søen. Overløbsstryget vedligeholdes manuelt i samme bredde som udløbsbygværket.

Opstemningsanlæg og ålekisteanlæg ved Aldrup Mølle

Jf. godkendelse af 14. februar 1996 er den tidligere mølles stemmeværk ombygget for at regulere vandløbsstrækningen opstrøms den tidligere mølle. Flodemålet for opstemningen (svarende til overkanten af øverste stemmeplanke) er fastsat til kote 48,84 m DVR90, svarende til en faldhøjde på 0,5 meter. Opstemningen danner indløbet til ålekisten. Opstemningen har én åbning med et vandslug på 3 meter. Fangstburet i ålekisteanlægget er i kote 48,24 m DVR90.

Der blev samtidig anlagt en faunapassage i form af et omløbsstryg uden om opstemningen på vandløbets nordlige side. Passagen består af et ca. 30 meter langt omløbsstryg med et fald på 10

‰. Stryget begynder i bundkote 48,54 m DVR90 og slutter i kote 48,24 m DVR90. Vanddybden ligger mellem 0,22-0,34 m. Bundbredden er 0,3 m og skråningsanlægget 1,5. Omløbsstryget er dimensioneret til en vandføring på ca. 75 l/s.

I perioden 1. xxxxxx til og med den 15. oktober skal fangstindretningen holdes fuldstændig åben og alle løse spærringer skal optages hver dag fra solopgang til solnedgang. I denne periode må der kortvarigt opstemmes til kote 49,04 m for at skabe det nødvendige aftræk. I perioden fra den 16. oktober til og med den 31. juli skal fangstindretningen holdes fuldstændig åben og alle løse spærringer skal være optaget hele døgnet.

Det er ejeren af ålekisteanlægget, der er ansvarlig for at overholde flodemålet. Ejeren er dog uden ansvar for overskridelser af flodemålet, såfremt stemmeplankerne er helt trukket, samt når is, grøde og lignende er fjernet, så vandet har frit løb igennem ålekisteanlægget.

Driften af ålekisteanlægget skal følge den til enhver tid gældende lovgivning. Driften af omløbsstryget påhviler Skanderborg Kommune

Højvandssluse i st. 32.620 m og tærskel ved udløb i Aarhus Havn i st. 32.728

I forbindelse med fritlæggelsen af den nederste strækning af Århus Å blev der i 2012 godkendt et sluseanlæg ved udløbet af Århus Å. Sluseanlægget skal forhindre højvande op til kote 2,5 m i Aarhus Bugt i at skabe oversvømmelser i Aarhus midtby. Sluseportene skal lukke når havvandstanden ved udløbet af Århus Å når over kote 1,4 m, og anlæggets pumper kan ved

havvandstand over kote 1,4 m sørge for, at overfladevand som strømmer i Århus Å, pumpes ud i havnen. Slusen er placeret i st. 32.620 m. Pumperne har en samlet ydelse på 18 m3/s.

Samtidig med etablering af højvandsslusen blev der etableret en tærskel for at sikre vandstanden i Århus Å til en vis minimumskote. Tærsklen har fauna- og bådpassage i form af børstesliske i venstre side. Overkanten af tærsklen hælder fra vandløbets højre side mod fisketrappen, og der er en højdeforskel på ca. 10 cm over tærsklens bredde. Tærsklen er således i kote 0,2 m i højre brink og 0,1 m i venstre brink.

4.3 Tilløb

Ved opmålingen af vandløbet i 2015 og 2016 er der registreret følgende tilløb (Tabel 6). Der kan være tilløb, som ikke er registreret ved opmålingen.

Tabel 6 Rørtilløb og åbne tilløb i Århus Å

Station [m]	Dimension [cm]	Udløbskote [m]	Tilløbsside	Type	Bemærkning
127	Ø 20	49,72	Højre	Rørtilløb
416	Ø 20	49,92	Venstre	Rørtilløb
499	50	49,42	Venstre	Åbent tilløb
688	Ø 25	49,88	Højre	Rørtilløb
1.092	Ø 6	49,79	Højre	Rørtilløb
1.554	125	48,55	Venstre	Åbent tilløb
1.809	Ø 30	48,12	Højre	Rørtilløb
1.842	Ø 70	47,55	Højre	Rørtilløb
2.848	Ø 10	46,20	Højre	Rørtilløb
2.864	Ø 15	46,32	Højre	Rørtilløb
2.891	Ø 25	46,12	Venstre	Rørtilløb
3.140	Ø 30	45,07	Venstre	Rørtilløb
3.293	Ø 8	44,61	Venstre	Rørtilløb
3.293	Ø 30	44,51	Højre	Rørtilløb
3.473	Ø 10	43,85	Højre	Rørtilløb
3.487	Ø 12	43,89	Højre	Rørtilløb
3.797	Ø 10	43,07	Venstre	Rørtilløb
4.431	Ø 25	41,88	Venstre	Rørtilløb
4.726	Ø 30	41,63	Højre	Rørtilløb
5.036	Ø 10	41,34	Venstre	Rørtilløb
5.092	Ø 30	41,19	Venstre	Rørtilløb
5.137	Ø 8	41,25	Venstre	Rørtilløb
5.137	Ø 8	41,27	Venstre	Rørtilløb
5.264	Ø 8	41,00	Venstre	Rørtilløb
5.511	Ø 30	40,27	Venstre	Rørtilløb
5.580	40	40,60	Venstre	Åbent tilløb
5.622	90	40,26	Venstre	Åbent tilløb	Tilløb Sommerbæk
5.657	Ø 18	40,21	Venstre	Rørtilløb
5.791	Ø 10	40,24	Venstre	Rørtilløb
5.915	Ø 8	40,10	Venstre	Rørtilløb
6.059	Ø 50	39,85	Højre	Rørtilløb
6.084	Ø 60	40,08	Venstre	Rørtilløb
6.153	Ø 50	40,24	Venstre	Rørtilløb
6.513	Ø 30	39,65	Venstre	Rørtilløb
6.645	Ø 80	39,87	Venstre	Åbent tilløb

Station [m]	Dimension [cm]	Udløbskote [m]	Tilløbsside	Type	Bemærkning
6.938	Ø 15	39,30	Højre	Rørtilløb
6.965	Ø 10	39,60	Venstre	Rørtilløb
6.966	Ø 8	40,33	Højre	Rørtilløb
6.966	Ø 8	39,40	Højre	Rørtilløb
7.025	Ø 20	40,64	Venstre	Rørtilløb
7.041	Ø 70	39,02	Venstre	Rørtilløb
7.052	Ø 6	39,72	Højre	Rørtilløb
7.052	Ø 8	39,73	Højre	Rørtilløb
7.196	Ø 60	38,92	Venstre	Rørtilløb
7.960	100	37,58	Højre	Åbent tilløb	Tilløb Gungdy Bæk
7.966	Ø 20	37,88	Venstre	Rørtilløb
8.044	Ø 20	37,87	Venstre	Rørtilløb
8.045	100	38,10	Højre	Åbent tilløb
8.057	Ø 15	37,57	Venstre	Rørtilløb
8.105	Ø 20	38,72	Højre	Rørtilløb
8.113	Ø 15	37,40	Højre	Rørtilløb
8.303	Ø 15	37,04	Venstre	Rørtilløb
8.385	Ø 10	38,14	Højre	Rørtilløb
8.385	Ø 20	37,30	Højre	Rørtilløb
8.385	Ø 10	37,56	Højre	Rørtilløb
8.386	Ø 10	36,70	Højre	Rørtilløb
8.387	Ø 18	38,05	Venstre	Rørtilløb
8.464	Ø 10	35,96	Venstre	Rørtilløb
8.530	300	34,84	Højre	Åbent tilløb
8.537	70	34,83	Højre	Åbent tilløb
8.870	Ø 35	33,73	Højre	Rørtilløb
9.132	90	33,42	Venstre	Åbent tilløb
9.169	Ø 18	33,45	Højre	Rørtilløb
9.249	40	33,79	Venstre	Åbent tilløb
9.794	Ø 15	31,53	Venstre	Rørtilløb
9.794	Ø 15	31,83	Venstre	Rørtilløb
9.843	Ø 28	31,57	Venstre	Rørtilløb
9.901	Ø 15	31,61	Venstre	Rørtilløb
9.982	Ø 30	30,87	Venstre	Rørtilløb
10.006	Ø 10	31,38	Venstre	Rørtilløb
10.016	Ø 15	30,95	Venstre	Rørtilløb
10.043	Ø 40	30,79	Venstre	Rørtilløb
10.058	100	30,96	Venstre	Åbent tilløb
10.587	Ø 10	32,02	Højre	Rørtilløb
10.621	30	30,03	Venstre	Åbent tilløb
10.720	Ø 22	29,64	Venstre	Rørtilløb
10.762	Ø 22	28,66	Venstre	Rørtilløb
10.889	Ø 22	28,04	Venstre	Rørtilløb
10.900	Ø 24	27,99	Venstre	Rørtilløb
11.028	100	27,48	Venstre	Åbent tilløb
11.042	Ø 15	27,59	Venstre	Rørtilløb
11.088	Ø 15	28,21	Venstre	Rørtilløb
11.355	Ø 20	25,52	Venstre	Rørtilløb
11.356	Ø 15	25,26	Højre	Rørtilløb
11.361	Ø 20	25,50	Venstre	Rørtilløb
11.377	Ø 20	25,33	Venstre	Rørtilløb
11.381	Ø 20	25,29	Venstre	Rørtilløb
11.396	200	24,81	Højre	Åbent tilløb

Station [m]	Dimension [cm]	Udløbskote [m]	Tilløbsside	Type	Bemærkning
11.484	Ø 15	26,40	Venstre	Rørtilløb
11.493	Ø 70	23,94	Venstre	Rørtilløb
11.498	Ø 20	25,78	Venstre	Rørtilløb
11.500	Ø 20	25,55	Venstre	Rørtilløb
11.699	Ø 28	24,10	Venstre	Rørtilløb
11.730	30	24,22	Venstre	Åbent tilløb
11.824	100	23,68	Venstre	Åbent tilløb
11.945	Ø 20	23,16	Venstre	Rørtilløb
12.219	50	22,59	Venstre	Åbent tilløb
12.794	200	19,60	Venstre	Åbent tilløb
12.828	Ø 20	19,47	Venstre	Rørtilløb
12.837	Ø 15	20,33	Venstre	Rørtilløb
12.914	Ø 10	20,38	Venstre	Rørtilløb
12.939	Ø 10	19,56	Højre	Rørtilløb
12.945	30	19,49	Venstre	Åbent tilløb
13.013	30	19,00	Venstre	Åbent tilløb
13.035	30	18,91	Venstre	Åbent tilløb
13.047	40	18,89	Venstre	Åbent tilløb
13.069	30	18,60	Venstre	Åbent tilløb
13.148	40	18,38	Venstre	Åbent tilløb
13.158	Ø 10	18,34	Højre	Rørtilløb
13.975	40	11,64	Venstre	Åbent tilløb
14.060	Ø 20	11,17	Højre	Rørtilløb
14.082	Ø 13	10,98	Venstre	Rørtilløb
14.496	Ø 10	10,55	Venstre	Rørtilløb
14.736	200	7,97	Højre	Åbent tilløb
14.776	100	7,94	Højre	Åbent tilløb
14.795	Ø 50	7,44	Venstre	Rørtilløb
14.890	Ø 15	7,73	Højre	Rørtilløb
15.398	Ø 20	6,25	Højre	Rørtilløb
15.413	Ø 10	6,18	Højre	Rørtilløb
15.509	Ø 10	5,91	Venstre	Rørtilløb
15.561	Ø 10	5,63	Venstre	Rørtilløb
15.613	300	5,46	Højre	Åbent tilløb
15.638	175	5,27	Venstre	Åbent tilløb	Tilløb Tåstrup Bæk
16.024	90	4,94	Venstre	Åbent tilløb
16.171	80	5,00	Højre	Åbent tilløb
16.384	125	4,49	Venstre	Åbent tilløb
16.594	Ø 60	4,28	Højre	Rørtilløb
16.617	Ø 50	4,54	Højre	Rørtilløb
18.342	200	1,67	Højre	Åbent tilløb	Tilløb Holmbæk
21.079	300	-0,39	Venstre	Åbent tilløb	Tilløb Lyngbygårds Å
21.524	100	-0,25	Højre	Åbent tilløb	Tilløb Kildebæk
22.063	120	-0,35	Højre	Åbent tilløb	Tilløb Madsesbæk
22.890	Ø 15	0,80	Højre	Rørtilløb
22.911	150	-0,17	Venstre	Åbent tilløb	Tilløb Xxxxxxx
23.318	70	0,73	Venstre	Åbent tilløb
26.059	300	-0,60	Højre	Åbent tilløb	Tilløb Døde Å
26.484	125	-0,03	Venstre	Åbent tilløb
28.713	100	-0,24	Højre	Åbent tilløb
28.960	Ø 28	0,73	Højre	Rørtilløb
29.720	500	-0,28	Venstre	Åbent tilløb	Udløb fra Åby Renseanlæg
29.783	Ø 110	0,16	Venstre	Rørtilløb

Station [m]	Dimension [cm]	Udløbskote [m]	Tilløbsside	Type	Bemærkning
29.981	Ø 60	0,21	Venstre	Rørtilløb
30.056	Ø 100	-0,12	Venstre	Rørtilløb
30.169	Ø 50	0,31	Venstre	Rørtilløb
30.370	Ø 15	0,70	Højre	Rørtilløb
30.465	Ø 90	0,08	Højre	Rørtilløb
30.492	Ø 90	0,07	Højre	Rørtilløb
30.492	Ø 50	0,04	Venstre	Rørtilløb
30.635	Ø 50	0,10	Venstre	Rørtilløb
30.725	Ø 180	-0,64	Højre	Rørtilløb
30.852	Ø 40	0,33	Venstre	Rørtilløb
30.942	Ø 20	0,26	Venstre	Rørtilløb
31.059	Ø 150	-0,23	Højre	Rørtilløb
31.063	Ø 150	-0,29	Højre	Rørtilløb
31.242	Ø 20	1,12	Venstre	Rørtilløb
31.298	Ø 100	0,14	Venstre	Rørtilløb
31.298	Ø 150	0,00	Venstre	Rørtilløb
31.458	Ø 20	0,33	Venstre	Rørtilløb
31.558	Ø 80	-0,12	Venstre	Rørtilløb
31.576	Ø 90	0,06	Højre	Rørtilløb
31.683	Ø 60	0,26	Venstre	Rørtilløb
32.044	Ø 50	0,00	Højre	Rørtilløb
32.164	Ø 45	0,07	Højre	Rørtilløb
32.218	Ø 50	0,09	Højre	Rørtilløb
32.427	Ø 80	0,63	Højre	Rørtilløb
32.429	Ø 55	0,26	Højre	Rørtilløb
32.432	Ø 30	0,13	Venstre	Rørtilløb
32.576	Ø 110	-0,80	Højre	Rørtilløb

4.4 Ledningsanlæg m.v.

Ved forespørgsel kan vandløbsmyndigheden oplyse om godkendte krydsninger af vandløbet. For yderligere oplysninger om eksisterende ledningsanlæg under vandløbet, henvises til Ledningsejerregistret (LER).

Rørledninger, kabler m.v. i vandløbet må ikke etableres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

5. Administrative bestemmelser

Vandløbet administreres af Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune.

5.1 Vedligeholdelse af bygværker

Enhver ændring af eksisterende bygværker, samt anlæg af nye, skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Bygværker, såsom styrt, stryg, diger og skråningssikringer (faskiner) m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes sådan, at de for vandløbets fastsætte dimensioner overholdes af jf. afsnit 3.3.

Vedligeholdelse af bygværker, såsom broer, overkørsler, stemmeværker, støttemure, private kantsikringer m.v., påhviler de respektive ejere og brugere, der skal sikre, at bygværkers skikkelse

og dimension ikke ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Ejerne af bygværkerne har desuden pligt til at optage den slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne jf. Vandløbslovens § 28.

Bygværker, der ikke vedligeholdes, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejernes bekostning. Enhver ændring af eksisterende bygværker, samt anlæg af nye, skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Vandløbsmyndigheden kan ved påbud kræve, at bygværker, der ikke vedligeholdes fjernes eller istandsættes. Alternativt kan vandløbsmyndigheden istandsætte bygværket for ejernes regning jf. Vandløbslovens § 54.

5.2 Tilløb og udløb fra dræn og rør

Nye tilløb behandles som reguleringer og skal godkendes af vandløbsmyndigheden før udførelse jf. Vandløbslovens § 21.

Vedligeholdelse af udløb og tilløb påhviler ejer.

Udløb skal placeres minimum 20 cm over den teoretiske regulativmæssige bundkote jf. Tabel 3. Udløb må ikke give anledning til erosion af brink eller besværliggøre vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan kræve udløb markeret tydeligt forud for opmåling og vedligeholdelse.

Det er tilladt at friholde udløbene med håndredskaber uden at skade vandløbet.

Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran drænudløb med maskine eller oprense under den teoretiske regulativmæssige bundkote.

Vedligeholdelsen må udføres på alle tider af året.

Vedligeholdelsen må ikke have karakter af regulering af vandløbet.

Ved etablering af nye åbne tilløb til vandløbet og udgrøftning af eksisterende tilløb, kan vandløbsmyndigheden kræve tilløbene forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved vandløbets vedligeholdelse.

Når dræn spules skal der ske opsamling af fritspulet materiale, så der ikke sker forurening af vandløbet. Okkerholdigt vand skal samles op og okkeren bundfældes inden det rensede vand udledes til vandløbet, eller skyllevandet skal pumpes op og spredes på markerne, mens spulingen foregår. Jf. Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2 må aflejrede stoffer i vandløb ikke påvirkes, så de kan forurene vandet i vandløb, søer eller havet.

5.3 Ombygning eller anbringelse af broer

Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse jf. Vandløbslovens § 47.

Vedligeholdelse af broer og andre bygværker, herunder sikring af bygværker/broer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere.

Ejere/brugere kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året. Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet herunder miljøet i vandløbet.

Broer og andre bygværker, der ikke vedligeholdes, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning.

Hvor broer/bygværker har forårsaget aflejring af materiale i vandløbet, har ejere/brugere pligt til at oprense materialet op til 20 meter før og efter broen/bygværket.

Ombygning eller nyetablering af broer og bygværker, herunder også midlertidige, ved Århus Å inkl. Årslev Engsø og Brabrand Sø må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Se i øvrigt regulativets punkt 7.2 og 7.5.

Derudover gælder det for Årslev Engsø, at nye anlægs- og badebroer m.v. ikke må opføres uden fredningsnævnets tilladelse. For fredningen ved Brabrand Sø gælder, at indretninger, som kan hindre den frie udsigt ikke er tilladt. Hvorvidt en indretning hindrer den frie udsigt skal vurderes af fredningsnævnet. For yderligere fredningsbestemmelser henvises til de specifikke fredningskendelser.

5.4 Beplantning og skyggegivende planter

Træer og buske indenfor 2 m bræmmen må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Vandløbsmyndigheden kan, efter aftale med lodsejer, foretage supplerende beplantning langs vandløbet med henblik på at begrænse grødevæksten.

Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for regulativets bestemmelser og skal altid efterkommes ifølge vandløbslovens § 7a.

Vandløbsmyndigheden kan beskære og fælde træer og buske indenfor 2 meter bræmmen i landzone og inden for 1 meter fra kronekant i byzone.

Ovennævnte beskæring udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som sædvanlig vedligeholdelse.

Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde beskæring/fjernelse af beplantning, hvis det forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen.

Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som har indflydelse på vandløbets afstrømning og vedligeholdelsesarbejdets gennemførelse. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse.

Nedfaldne grene, som kan hindre afstrømningen væsentligt, oplægges af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse.

5.5 Arbejdsbælte

Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder jf.

Vandløbslovens § 69, stk. 4.

Der udlægges 8 meter arbejdsbælter langs begge sider af Århus Å.

Der må ikke bygges, plantes, udgraves eller opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre eller besværliggøre vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i arbejdsbæltet uden vandløbsmyndighedens tilladelse.

Selvom vandløbsmyndigheden ikke har brug for at benytte den fulde bredde af arbejdsbæltet hvert år, begrænser det ikke vandløbsmyndighedens mulighed for at kræve arbejdsbæltet ryddet, når der er behov for anvendelse af den fulde bredde.

Vandløbsmyndigheden har mulighed for i særlige tilfælde at dispensere til placering af bygninger mm. i arbejdsbæltet. Dette vil ske ud fra en konkret vurdering og dispensationen må forventes at indeholde krav om anden passagemulighed hen over ejendommen.

6. Bestemmelser om sejlads

Generelt set foregår al sejlads på eget ansvar, og sejlads må ikke udøves til skade for eller ulempe for xxxxxx xxxx, fiskeri eller rørskær/bevoksning.

Sejlads med motordrevne fartøjer (motorbåde, el-motorbåde, solbåde, vandscootere, jetski og lignede fartøjer) er ikke tilladt på Århus Å. Aarhus Kommune kan efter en konkret vurdering dispensere herfra med henblik på afvikling af arrangementer af interesse for almenheden (det gælder kun for eldrevne motorbåde, solbåde eller lignede).

Sejladsbestemmelserne for Årslev Engsø og Brabrand Sø fremgår i regulativtillæg.

6.1 Fra udløb Stilling-Solbjerg Sø til indløb i Årslev Engsø

Sejlads er ikke tilladt på vandløbsstrækningen fra udløb af Stilling-Solbjerg Sø til indløbet i Årslev Engsø (st. 0-19.576 m). Undtaget er vandløbsmyndighedens ret til sejlads i forbindelse med undersøgelser, vedligeholdelse, tilsyn og lignende, samt personer eller foreninger, der med tilladelse fra fiskerimyndigheden og vandløbsmyndigheden udøver fiskepleje, elektrofiskeri og lignende i vandløbene.

6.2 Århus Å fra Byleddet til indløb i Brabrand Sø og fra udløb af Brabrand Sø til udløb i Aarhus Havn

Sejlads er tilladt på en delstrækning startende opstrøms Byleddet (markeret med skiltning) og til indløb i Brabrand Sø.

Derudover er sejlads tilladt fra udløbet af Brabrand Sø (hvor Brabrand Sti krydser Århus Å) og indtil tærsklen ved udløbet til Aarhus Havn (st. 26.455-st. 32.734 m).

Der gøres opmærksom på, at der undervejs på strækningen er flere broer hen over vandløbet og en tærskel nede i åen ved åens udløb i havnen. Især er der meget vanskelig passage under Vester Allé, da bunden ligger højt under broen. Der er derfor risiko for grundstødning. Det anbefales, at der kun sejles til anlægsbroen ved Folkestedet (Xxxx Xxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxx X), eller at Vestre Allé passeres ved at transportere fartøjet hen over vejen. Tærskel ved Århus Å’s udløb i havnen går fra vandløbets bund op til vandoverfladen, og nogle gange over vandoverfladen.

Passage af tærsklen er forbudt, og bådpassagen i åens nordside ved DOKK1 skal derfor anvendes ved passage af tærsklen.

7. Bredejerforhold

7.1 Ændring af vandløbet

Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb jf. vandløbslovens § 29.

Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Det samme gælder for miljøforbedrende tiltag som udlægning af gydegrus, større sten, fjernelse af spærringer for fri faunapassage m.v.

Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage ændringer ved vandløb eller anlæg, hvorved tilstanden kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning.

7.2 Beskadigelse af vandløbet

Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at den tidligere tilstand genoprettes. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning jf. vandløbslovens § 55

7.3 Afmærkning langs vandløbet

Afmærkninger langs vandløbet (f.eks. skalapæle og målestationer) må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen.

7.4 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde

Ejere og brugere af de ejendomme, som grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbet. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt målt fra vandløbets øverste kant jf. afsnit 5.7.

7.5 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet

Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 m. Undtaget herfra er beplantning, der efter kommunens beslutning og efter aftale med lodsejer, etableres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning.

7.6 2 m bræmmer

I landzone skal en bræmme på 2 m fra hver af vandløbets øverste kanter friholdes for dyrkning og jordbehandling jf. Vandløbslovens § 69. Bræmmer betragtes som en del af vandløbet. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste vandløbskant. På bræmmerne må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet og tilsynets færdsel.

I bilag 4 er princippet for afsætning af vandløbets øverste kant (kronekanten) illustreret.

7.7 Hegn og husdyrvanding

Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning af løsgående husdyr, skal der som udgangspunkt sættes hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Efter en konkret vurdering kan vandløbsmyndigheden dog meddele dispensation fra ovenstående. Ejeren skal fjerne hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet.

Ved løsdrift kan der tillades græsning uden hegning, såfremt der ikke sker skader på vandløbets skråninger og kanter. Er dette tilfældet, kan vandløbsmyndigheden påbyde hegning mindst 1 m fra øverste kant langs arealerne VL § 29.

Hegnet skal være flytbart og forsynet med 5 meter brede led, så det er muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn.

Hegn, der hindrer eller besværliggør vedligeholdelsen, skal fjernes af ejerne/brugerne forud for gennemførelse af maskinelt vedligeholdelsesarbejde. Hvis sådanne hegn ikke er fjernet inden vedligeholdelsen, vil de blive lagt ned i forbindelse med gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet. Eventuelle skader og gener heraf er vandløbsmyndigheden uvedkommende.

Husdyr, der går langs vandløbet, kan uden vandløbsmyndighedens tilladelse vandes med vand fra mulepumper, indrettet vandingssteder eller med oppumpet vand til drikkekar og lignende. Såfremt husdyrene skal have fri adgang til at drikke fra vandløbet, kræver dette, at der indrettes et vandingssted ved vandløbet, som indrettes så brinker og vandløb ikke trædes i stykker. Etablering af et vandingssted kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan vejlede i indretning af vandingssted, hvis det er praktisk muligt at etablere.

7.8 Indvinding af vand fra vandløbet

Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse indvinde vand fra vandløbet, dog undtaget husdyrvanding jf. afsnit 7.7.

7.9 Tilførsel af faste stoffer m.v.

Inden for vandløbsarealet må der ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 27.

Ved spuling af dræn skal drænvandet opsamles og udspredes på mark eller bortskaffes.

Udgrøftninger, uanset om de er permanente eller midlertidige, må ikke tilføre vandløbet forurenende stoffer, herunder planterester, eller sediment i form af sand, jord m.v.

7.10 Akut fare

Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning.

7.11 Overtrædelse af bestemmelser i regulativet

Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde jf. vandløbslovens § 85.

8. Vandløbets vedligeholdelse

8.1 Vedligeholdelsens udførelse

Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune er ansvarlig for vandløbets vedligeholdelse. Kommunerne aftaler indbyrdes fordelingen af vedligeholdelsesopgaven.

Kommunerne har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som miljømålene stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser:

GENERELT FOR HELE VANDLØBET

1. Grøden skæres i en eller flere strømrender således, at der i vandløbet bibeholdes grødeøer eller grødebræmmer af varierende størrelse. Hvor muligt skal grøden skæres i et snoet forløb. Ved skæringen kan vandplanter med bløde stængler efterlades, blot den samlede strømrendebredde er til stede.

2. Grødeskæring skal udføres manuelt. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine.

3. Den afskårne, frit drivende grøde i vandløbet skal optages og så vidt muligt oplægges ovenfor kronekanten.

4. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb i strømrenden, optages kun efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering. Der må ikke foretages opgravning, medmindre særlige forhold taler for det.

5. Oprensning af sandbanker og andre aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages kun, når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet ved årsmiddelvandføring eller vinter median maksimum med mere end 10 cm.

6. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3, vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbets vedligeholdelse, jf. punkt 5.

7. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledningen således, at røret munder ud i kanten af vandløbet eller via faskine i brinken.

8. Grus- og stenbund må ikke opgraves.

9. Som hovedregel beskæres kantvegetationen ikke. Der kan gøres undtagelse herfra, hvis kantevegetationen i betydelig grad nedsætter vandføringsevnen til skade for vandløbets miljøtilstand. Dette vil altid bero på konkret vurdering af vandløbsmyndigheden.

Grødeskæring udføres en gang årligt i perioden:1. juli til 1. september i st. 1552 - 32734 m og 1. juli– 1. oktober i st. 0 – 1552 m

Tabel 7 Strækningsoversigt for grødeskæring i Århus Å

Stationering (m)	Termin	Hyppighed	Strømrendebredde	Metode
St. 0 – 1.552	1. oktober	1 gang årligt	1,0 m	Manuelt
St. 1.552 – 5.622	1. september		1,0 m
St. 5.622 – 6.535	1. september		1,2 m
St. 6.535 – 7.053	1. september		0,7 m
St. 7.053 – 7.970	1. september		1,5 m
St. 7.970 – 19.576	1. september		1,0 m
St. 19.576 – 22.483	Årslev Engsø- ingen grødeskæring
St. 22.483 – 23.391	1.november	1 gang årligt	1,5 m	Maskinelt
St. 23.391 – 26.455	Brabrand Sø- ingen grødeskæring
St. 26.455 – 32.734	1. november	1 gang årligt	5,0 m	Maskinelt

8.2 Kontrol af regulativet

Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for kontrol af, om vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne er i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Behovet vil blive vurderet i forbindelse med henvendelse om afstrømningsproblemer. Behovet kan også vurderes i forbindelse med ekstraordinære afstrømningshændelser eller ved andre indikationer på afstrømningsproblemer. Kontrollen udføres normalt i den grødefri periode fra 1. november til 1.maj.

Vandløbsmyndigheden gennemfører fuld kontrolopmåling ifbm. regulativrevision for at kontrollere om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med regulativet.

Metode og omfang af kontrol bestemmes af vandløbsmyndigheden.

Beregningsmetoden er beskrevet i Redegørelses afsnit 4.4

8.3 Oprensning

Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker.

Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres.

Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt.

En oprensning skal så vidt muligt udføres til den teoretiske regulativmæssige bundkote, men af praktiske årsager er der en oprensningstolerance indtil 10 cm under bundkoten. Der må ikke foretages opgravning dybere end 10 cm under teoretisk regulativmæssig bundkote.

Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, dog må oprensning af brinkfødder kun ske i den ene side ad gangen. Således at der skiftevis efterlades uberørt brink i den ene vandløbsside ved hver oprensning.

Større sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse.

Eventuel oprensning foretages i perioden fra 1. august til. 1. november af hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbet.

8.4 Vedligeholdelsesgener

Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet, hvor muligt.

8.5 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld

Oprenset grøde og fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er ejerne og brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 2 m fra vandløbets øverste kant og sprede i et højst 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj.

Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes.

Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftligt varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning.

8.6 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse

Bredejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden på den pågældende strækning.

8.7 Vedligeholdelse af rørlagte strækninger

Der er ingen rørledninger i Århus Å.

8.8 Særydelser i forbindelse med vedligeholdelsen

Vandløbet vedligeholdes af Skanderborg Kommune st. 0 – st. 1.500 m og Aarhus Kommune fra st.1.500 – st. 32.734 m, men følgende særydelser er gældende i forbindelse med vandløbets vedligeholdelse:

Ålekisteanlægget ved Aldrup Mølle vedligeholdes af anlæggets ejer.

Drift og vedligeholdelse af vandindtaget inkl. spjæld til fiskesøerne (put and take) ved det tidligere Harlev Dambrug ved ca. station 16.915 m samt sikring af, at der ikke udledes vand fra søerne til Århus Å, påhviler ejeren af de matrikler søerne er beliggende på.

Århus Å er overbygget af Thorvaldsensgade (st. 31.161 – 31.184) og af ejendommene øst for vejen på en 23 meters strækning (ca. st. 31.184 – 31.207) Ejer af ejendommene sørger for oprensning af den overbyggede vandløbsstrækning indenfor den vedligeholdelsestermin, som gælder for strækningen.

9. Tilsyn

Tilsyn med vandløbet føres af Aarhus Kommune og Skanderborg Kommune. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i tilsynet, kan træffe aftale herom ved henvendelse til den relevante kommune. Senest ved næste regulativrevision skal den fastsatte vandføringsevne kontrolleres. Vandløbsmyndighederne fastlægger metode og omfang.

10.Revision

Dette regulativ skal senest optages til revision efter 10 år fra dato for regulativets ikrafttræden.

11. Regulativets ikrafttræden

Nærværende regulativ er en revision af regulativet for Amtsvandløb nr. 51 Århus Å fra 1996 (opdateret i 2006). Revisionen er foretaget i 2022 og 2023 på grundlag af tidligere regulativer og erstatter disse.

Regulativet har været fremlagt til gennemsyn med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag:

I Skanderborg Kommune i perioden fra 30. juni til 25. august 2022. Regulativet er vedtaget den 31. maj 2023.

I Aarhus Kommune i perioden fra 30. juni til 24. oktober 2022. Regulativet er vedtaget den 7. juni 2023.

Dato for ikrafttrædelse:

Underskrift

Bilag 1 – Redegørelse

12.Indledning

Redegørelsen beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativrevisionen og regulativets udarbejdelse og hvilke bestemmelser, der er blevet ændret. Endvidere redegøres der for konsekvenserne af de ændrede bestemmelser i regulativet. Redegørelsen er udarbejdet efter gældende vandløbslov.

Vandløbslovens § 1 fastslår, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse ikke fastsættes ud fra individuelle interesser, men ud fra en konkret afvejning af alle interesser der er knyttet til vandløbet, herunder afvanding, miljøhensyn, vandindvinding mm. Denne afvejning har dannet grundlag for revision af regulativet.

13. Lov- og plangrundlag

Regulativet er revideret på baggrund af vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb og bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Tidligere regulativer:

• Regulativ for amtsvandløb nr. 1 i Århus Amt og nr. 10 i Skanderborg Amt, strækningen fra Solbjerg Sø til Edslev Mølle 1957.

• Regulativ for Århus Å, amtsvandløb nr. 53 i Århus Amt 1971.

• Regulativ for Århus Å inkl. Årslev Engsø og Brabrand Sø, amtsvandløb nr. 51, beliggende i Hørning og Århus Kommuner, februar 1996 (opdateret i februar 2006)

13.1 2.1 Restaureringsforanstaltninger og lignende

1. Der er den 14. februar 1996 givet godkendelse til en etablering af magasinering i Solbjerg Sø for at sikre sommervandføringen i Århus Å, regulering af Århus Å fra søen og til Aldrup Mølle samt ombygning af stemmeværket ved Aldrup Mølle.

2. Der er den 1. juli 1997 givet godkendelse til en nedlæggelse af opstemningsretten ved Harlev Dambrug og etablering af faunapassage ved regulering og omlægning af Århus Å. Godkendelsen omfatter desuden etableringen af et tunnelrør, et vandindtag, krydsning med råvandsledning, meldekabel, lavspændingskabel samt et rørlagt privat vandløb.

3. Der er den 1. juli 1997 givet godkendelse til en nedlæggelse af opstemningsretten ved Pinds Mølle Dambrug samt etablering af faunapassage. Godkendelsen omfatter desuden etableringen af et tunnelrør og en krydsning af Århus Å med en vandledning.

4. Der er den 1. juli 1997 givet godkendelse til en nedlæggelse af opstemningsretten ved Xxxxx Xxxxx Dambrug samt etablering af faunapassage.

5. Der er den 1. august 2000 givet godkendelse til en nedlæggelse af opstemningsretten ved Dørup Mølle Dambrug samt etablering af faunapassage.

6. Der er i 2003 givet godkendelse til anlæggelsen af Årslev Engsø.

7. Der er den 5. juli 2004 givet godkendelse til etablering af faunapassage ved Tarskov Mølle.

8. Der er i 2008 gennemført fritlæggelse mellem Christiansbro og Frederiksbro.

9. I 2012 blev der etableret et vadested i st. 15.732 m for at skabe passage, så arealer på begge sider af vandløbet kunne afgræsses.

10. Der er den 13. februar 2012 givet godkendelse til fritlægning af Århus Å mellem Mindebroen og jernbanebroen samt etableringen af et sluseanlæg ved udløbet af Århus Å. Der er desuden givet tilladelse til etablering af en tærskel ved overgangen mellem vandløb og havn.

11. Der er den 20. april 2018 meddelt godkendelse til etablering af fosforvådområde ved Nederballe nordøst for Hørning.

13.2 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt 1 - Jylland og Fyn

Der er i vandområdeplanen 2015-2021 opstillet miljømål for de danske vandløb og søer. Herigennem stilles der krav til den kemiske og økologisk tilstand. Alle vandløb og søer skal som udgangspunkt opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. I Vandområdeplanen er vandløbenes økologiske tilstand baseret på tre tilstandsparametre: Fisk, smådyr og planter.

Søernes økologiske tilstand er baseret på tilstandsparametrene: Fytoplankton (dog klorofyl i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende fytoplankton), planter og fisk. Den økologiske tilstand for vandløb og søer er således vurderet ud fra hver enkelt parameter, samtidig med at der findes en samlet vurdering, hvor alle tre parametre indgår.

I Vandområdeplanen for vanddistrikt Jylland og Fyn, Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt, er der for Århus Å indtil indløb i Årslev Engsø fastsat et miljømål om god økologisk tilstand inden 2021. For Årslev Engsø er der målsætning om dårlig økologisk tilstand (vådområdet er anlagt til at fjerne næringsstoffer), for strækningen mellem søerne er målsætningen godt økologisk potentiale, for Brabrand Sø er målsætningen god økologisk tilstand, og for strækningen fra Brabrand Sø til udløb i Aarhus Havn er målsætningen godt økologisk potentiale. Den registrerede tilstand for Århus Å, Årslev Engsø og Brabrand Sø jf. Vandområdeplanen er angivet hhv. som samlet tilstand samt tilstanden for hver af tilstandsparametrene:

Tabel 8 Nuværende økologisk tilstand jf. data for vandområdeplan (2015-2021)

Strækning	Station [m]	Nuværende tilstand
1	0 – 520	Smådyr: Ukendt tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
2	520 - 960	Smådyr: Ringe økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
3	960 – 9.560	Smådyr: Moderat økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand

		Samlet: Ringe økologisk tilstand
4	9.560 – 10.000	Smådyr: God økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
5	10.000 – 10.160	Smådyr: Moderat økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
6	10.160 – 11.010	Smådyr: God økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
7	11.010 – 12.910	Smådyr: Høj økologisk tilstand Fisk: Ringe økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ringe økologisk tilstand
8	12.910 – 15.300	Smådyr: Høj økologisk tilstand Fisk: Dårlig økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Dårlig økologisk tilstand
9	15.300 – 16.980	Smådyr: God økologisk tilstand Fisk: Dårlig økologisk tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Dårlig økologisk tilstand
10	16.980 – 19.576	Smådyr: Høj økologisk tilstand Fisk: Dårlig økologisk tilstand Planter: Moderat økologisk tilstand Samlet: Dårlig økologisk tilstand
11	19.576 – 22.483	Årslev Engsø Fytoplankton: Ukendt tilstand Klorofyl: Dårlig økologisk tilstand Fisk: Ukendt tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Dårlig økologisk tilstand
12	22.483 – 23.391	Smådyr: Godt økologisk potentiale Fisk: Ukendt tilstand Planter: Ringe tilstand Samlet: Godt økologisk potentiale
13	23.391 – 26.455	Brabrand Sø Fytoplankton: Ukendt tilstand Klorofyl: Dårlig økologisk tilstand Fisk: Ukendt tilstand Planter: Ringe økologisk tilstand Samlet: Dårlig økologisk tilstand
14	26.455 – 32.734	Smådyr: Ukendt tilstand Fisk: Ukendt tilstand Planter: Ukendt tilstand Samlet: Ukendt tilstand

For delstrækning 11, som er Årslev Engsø, delstrækning 12, som er mellem søerne, og delstrækning 14, som er fra udløb af Brabrand Sø til udløb i Aarhus Havn er målsætningen opfyldt. For de resterende strækninger er målsætningen ikke opfyldt.

13.3 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for en række naturtyper, herunder vandløb. Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre et alsidigt dyre- og planteliv i bl.a. vandløbene.

Århus Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og løber langs og igennem arealer, der ligeledes er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Ligeledes er søerne og arealer langs søerne beskyttet efter lovens § 3.

Århus Å er omfattet af å-beskyttelseslinjen jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Å-beskyttelseslinjen er et generelt forbud mod at placere bebyggelse, foretage ændringer i terrænet, beplantning og lignende i en afstand på 150 m fra offentlige vandløb, der pr. september 1983 havde en bundbredde efter det dagældende regulativ på mindst 2 m.

13.4 Fredningsplaner og Natura2000

Århus Å er en del af eller tæt beliggende på følgende arealfredninger:

• Solbjerg Sø Nord/Syd

• Jeksendalen

• Tarskov-Edslev Sti

• Århus Ådal

• Århus Ådal – Årslev Engsø

• Brabrandstien

Årslev Engsø og Brabrand Sø er en del af det internationalt beskyttede Natura2000 område H233 Brabrand Sø med omgivelser. Regulativrevisionen giver ikke anledning til ændringer i grundvandsstanden eller de hydrologiske forhold i habitatområdet, heller ikke ved ekstreme vandføringer. Der vil således ikke ske påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området.

Det samme gør sig gældende for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 35 – Mossø, som er beliggende ca. 12 km vest for Århus Å, og som ikke er en del af Århus Å’s opland.

Flere arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV og naturbeskyttelseslovens § 29a kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller i området omkring Århus Å og søerne, f.eks. odder og flere flagermusarter. Kommunerne er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af bilag IV arter i Århus Å, men der færdes oddere i vandløbet. Både Årslev Engsø og Brabrand Sø vurderes at være egnede ynglesteder for oddere. Især rørskovsarealerne i den sydøstlige del af Brabrand Sø forventes at være ynglested, og søerne er dermed af stor betydning for forekomsten af odder i vandløbssystemet. Indførelse af opmærksomhedszoner for sejlads langs rørskoven i Brabrand Sø forventes at forbedre ynglemulighederne for odder.

Der er redegjort nærmere for konsekvenser for Natura-2000 området og bilag IV-arter i den miljøvurdering der er udarbejdet som en del af regulativrevisionen.

13.5 Kommuneplan

I Aarhus Kommunes Kommuneplan 2017 (xxxxx://xxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/0#/0000) og Skanderborg Kommunes Kommuneplan 2021-2032 (xxxxx://xxxxxxxxxxx.xxxxxx.xxxxxx.xxxxx.xx/xxxx/00#/) fastlægges de overordnede mål og retningslinjer for kommunernes fysiske udvikling i byerne og i det åbne land.

Dette afsnit omfatter et uddrag af kommuneplanerne vedrørende rammer og retningslinjer omkring lavbundsarealer, vådområder, naturbeskyttelsesområder, bevaringsværdige landskaber med mere, som har betydning for vandløbet. Der henvises til kommuneplanerne for en mere udførlig beskrivelse af de overordnede mål og retningslinjer.

I Kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune er der angivet følgende, med tilknytning til Århus Å inkl. søerne:

• Århus Å systemet og arealer omkring er angivet som økologiske forbindelser, og udpeget som potentielle økologiske forbindelser for dyr og planter

• At søer, vandløb og vandhuller, moser, ferske enge, heder og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, skal bevares og tilstanden i områderne må ikke ændres.

• Der er udpeget lavbundområder ved Århus Å, hvor vådområder kan etableres

• Det fremgår hvilke vandløb, der er udpeget med mulighed for sejlads. Det fremgår desuden, at sejlads skal ske efter de bestemmelser, der er fastlagt af byrådet i vandløbsregulativerne.

• Det fremgår, at Aarhus Kommune er omfattet af statens ”Vandområdeplan 2015-2021 for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni 2016”.

I kommuneplan 2021-2032 for Skanderborg Kommune, er der angivet følgende forhold med relevans for Århus Å:

• Århus Å systemet og arealer omkring er angivet som økologiske forbindelser, og udpeget som potentielle økologiske forbindelser for dyr og planter

• At søer, vandløb og vandhuller, moser, ferske enge, heder og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, skal bevares og tilstanden i områderne må ikke ændres.

• Der er udpeget lavbundområder ved Århus Å, hvor vådområder kan etableres/genoprettes

13.6 Spildevandsplan

I spildevandsplan 2016-2020 for Skanderborg Kommune er der angivet følgende forhold med relevans for Århus Å:

• Flere fælleskloakerede oplande til Århus Å er planlagt separatkloakeret, med forventet nedgang i antal overløb til vandløbet og forbedret vandkvalitet til følge. Herefter forventes en del overløbsbygværker nedlagt

I spildevandsplan 2021-2026 for Aarhus Kommune er der angivet følgende forhold:

• Alle kolonihaver skal kloakeres i perioden 2014-2024. De kolonihaver, der ligger tættes på Århus Å kloakeres først, for at sikre forbedret hygiejnisk vandkvalitet i vandløbet.

• Centralisering af renseanlæg hvor Viby Renseanlæg og Åby Renseanlæg nedlægges. Dette forventes at påvirke vandkvaliteten i Århus Å positivt. Den nedsatte vandtilførsel til Århus Å som følge af nedlæggelserne vurderes ikke at være problematisk i forhold til målsætningen for vandløbet, men hvorvidt det kan give anledning til øget havvandsindtrængning i åen i perioder med lav vandføring, undersøges i planperioden for Spildevandsplanen.

13.7 Plan for sejlads og fiskeri

Aarhus Kommunes byråd vedtog i august 2008 ”Plan for sejlads og fiskeri”, hvorved borgerne fik mulighed for fiskeri langs udvalgte kommunalt ejede fiskevande. Det er dog ikke tilladt at fiske med garn og ruse på kommunale vande. Frit fiskeri indebærer, at alle har lov til at fiske, men at fiskerilovens bestemmelser om blandt andet gyldigt statsligt fisketegn selvfølgelig skal opfyldes. Information om hvor det er muligt at fiske, samt regler herfor kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside. En udvidelse af sejladsmulighederne for Brabrand Rostadion blev også vedtaget.

Skanderborg Kommune har ikke planer for sejlads og fiskeri, for den del af Århus Å, der ligger i Skanderborg Kommune.

14.Karakteristik af vandløb og opland

Århus Å løber primært i det åbne land. Vandløbets karakter er varierende fra meget lige og kanaliserede strækninger til strækninger med naturlige slyngninger og fine fysiske forhold.

Arealanvendelsen af Århus Å’s opland fremgår af Tabel 9.

Tabel 9 Oplandets arealanvendelse

Arealanvendelse	Beregnet areal [km]	Dækning [%]
Befæstede arealer	61,12	18,83
Natur og skov	44,37	13,67
Landbrug	211,14	65,04
Vandløb og søer	7,39	2,28
Andet	0,62	0,19
Sum	324,64	100

Årslev Engsø blev etableret i foråret 2003 som et vådområde under Vandmiljøplan II og har til formål at fjerne næringsstoffer. Søen er lavvandet og har et areal på ca. 100 ha.

Tabel 10 Data for Årslev Engsø

Efter Årslev Engsø løber Århus Å ind i og igennem Brabrand Sø, som er en naturlig sø. Brabrand Sø er lavvandet og har et areal på ca. 153 ha. Vandets opholdstid er ca. 20 dage om sommeren, men kun få døgn om vinteren. Den lille vanddybde har gjort, at der er dannet polder, dvs. mere eller mindre flydende øer af rørsumpplanter, som primært findes i den østlige del af søen, hvor ynglende og rastende fugle bruger polderne.

Tabel 11 Data for Brabrand Sø

15.Datagrundlag og databehandling

15.1 Opmåling

Strækningen fra Solbjerg Sø til indløbet i Årslev Engsø blev opmålt i 2015 og strækningen fra indløbet i Årslev Engsø til udløbet i Aarhus Havn blev opmålt i 2016. Begge opmålinger blev foretaget i den grødefri periode. Der er generelt opmålt tværsnitsprofiler for ca. hver 50 meter. Desuden er der opmålt tværprofiler før og efter alle broer og rørunderføringer samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. Opmålingen er foretaget i højdesystemet DVR90.

Tabel 12 Opmåling 2015 og 2016

Type	Antal
Mellempunkter	3.062
Tværsnit	465
Rørbroer	0
Broer	48
Åbne tilløb	40
Rørtilløb	138
Regnvandsbassiner	0
Overløbsbygværk	0
Sandfang	0
Spang	24

15.2 Oplandsafstrømning og tilledninger

Dette er et regulativ, hvor vandløbets dimensioner defineres ud fra en vandføringsevnebestemt skikkelse. Oplandsafstrømninger og evt. tilledninger har betydning for beregning af vandløbets vandføringsevne og dertil hørende vandspejlshøjde.

Størrelsen på det tilknyttede opland til vandløbet er baseret på topografisk analyse, og det er således størrelsen af det topografiske opland, der er anvendt i forbindelse med bestemmelse af de karakteristiske afstrømningsværdier. Oplandsstørrelsen til vandløbet fremgår af Tabel 13.

Tabel 13 Oplandsstørrelser

Station [m]	Oplands [km2]	Bemærkning
0	45,60	Udløb Stilling-Solbjerg Sø
1.771	50,51	Opstrøms Tilløb 1

1.772	51,96	Nedstrøms Tilløb 1
5.622	56,98	Opstrøms Tilløb 2
5.623	56,42	Nedstrøms Tilløb 2
6.247	67,15	Opstrøms Tilløb 3
6.248	70,54	Nedstrøms Tilløb 3
6.959	71,18
7.959	71,98	Opstrøms Gungdy Bæk
7.960	75,25	Nedstrøms Gungdy Bæk
9.272	76,82	Opstrøms Tilløb 5
9.273	78,60	Nedstrøms Tilløb 5
12.785	82,31	Opstrøms Jeksen Bæk
12.786	91,99	Nedstrøms Jeksen Bæk
16.621	95,27	Opstrøms Tåstrup Bæk
16.622	110,50	Nedstrøms Tåstrup Bæk
18.232	114,40	Opstrøms Xxxxxxx
18.233	118,50	Nedstrøms Xxxxxxx
19.576	118,70	Opstrøms Årslev Engsø
22.910	266,74	Opstrøms Xxxxxxx
22.911	280,04	Nedstrøms Xxxxxxx
26.455	309,74	Nedstrøms Brabrand Sø
31.161	320,74	Opstrøms Tilløb 5
31.162	322,74	Nedstrøms Tilløb 5
31.523	322,94	Ved slusebroen
32.734	324,64	Udløb i Århus Havn

Den karakteristiske afstrømning i Århus Å er udarbejdet på baggrund af data i perioden 1954 – 2010 fra forskellige målestationer med beliggenhed i Århus Å:

• Målestation 26.05: Tidsserie over årrækken 1954 – 2010. Placeret i Århus Å st. 1.688.

• Målestation 26.04: Tidsserie over årrækken 1954 – 1961. Placeret i Århus Å st. 6.960.

• Målestation 26.01: Tidsserie over årrækken 1970 – 1999. Placeret i Århus Å st. 18.672.

• Målestation 26.15: Tidsserie over årrækken 2003 – 2009. Placeret i Århus Å st. 22.887.

• Målestation 26.02: Tidsserie over årrækken 1997 – 2005. Placeret i Århus Å st. 31.523.

Følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier er bestemt for vandløbet:

Tabel 14 Karakteristiske afstrømninger

Station [m]	Årsmiddel [l/s/km2]	Vintermedianmaksimum [l/s/km2]
0	7,8	25,0
5.622	9,0	27,3
5.623		31,2
6.247	7,9	32,0
6.248	7,8	33,6
6.959		33,9
7.960	8,0	40,8
9.272	8,0	40,7
12.600	8,1	40,6

12.786		40,2
16.619	8,2	40,1
16.620	8,3	39,6
18.239	8,4	39,5
18.240		39,4
22.869	7,7	33,8
26.455	9,2	39,2
32.734		39,2

Vintermedianmaksimum er den afstrømning, som vinterperiodens største døgnmiddel-afstrømning overstiger hvert andet år, over hele tidsseriens udstrækning. Årsmiddel beregnes ud fra sommermidler (maj - september) og vintermidler (oktober - april), således at årsmiddel er lig ((5×Qsommermiddel)/12)+((7×Qvintermiddel)/12).

15.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse

I forbindelse med regulativrevisionen, er der foretaget en opmåling af vandløbet i 2015 og 2016 (afsnit 4.1) for at redegøre for de faktiske forhold i Århus Å.

Bestemmelserne i regulativet er udformet, så de sikrer afledningen af vand samtidig med, at den natur- og miljømæssige tilstand ikke forringes.

Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, når blot den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Vandføringsevnen defineres som den mængde vand vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote og danner grundlag for vandspejlsberegningerne i næste afsnit. Det har den konsekvens, at der på en vandløbsstrækning kan accepteres lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe disse ikke giver anledning til en forringet vandføringsevne (Figur 15-1). Derved kan de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Disse processer er medvirkende til at skabe gode fysiske forhold i vandløbet, hvilket er en forudsætning for en god miljømæssig tilstand. Med denne metode til fastsættelse af vandløbets dimensioner tages der hensyn til både de afvandings- og de miljømæssige interesser ved vandløbet.

Figur 15-1 Ved en vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Ovenstående principskitser viser, at vandføringsevnen (illustreret ved vandstanden) godt kan være til stede, selvom en del af tværsnitsarealet er fyldt op af aflejringer.

Det gældende amtsregulativ 1996 (opdateret 2006) er udarbejdet som dynamisk skikkelse med strømrendebredder og kontrolpunkter. Dynamisk skikkelse indebærer, at vandløbets skikkelsesmæssige dimensioner er overholdt, såfremt vandløbets opmålte tværsnitsareal ved en given vandspejlshøjde ikke er mindre end tværsnitsarealet for den tilsvarende regulativbeskrevne skikkelse ved samme vandspejlshøjde.

Den dynamiske skikkelse er baseret på en opmåling fra 1991. Skikkelsen blev udarbejdet således, at vandløbet fremadrettet skulle have en vandføringsevne der mindst svarede til det opmålte profil. Det fremgår desuden af regulativet, at vandløbet på dette tidspunkt overalt overholdte de dimensioner, der hidtil har været gældende fra de foregående regulativer fra hhv. 1957 og 1971. Dette er eftervist i et skriftligt notat ved vandspejlsberegninger i VASP udarbejdet af den rådgivningsfirmaet Orbicon1.

Det har ikke været mulig at udarbejde en teoretisk skikkelse i nærværende regulativ på baggrund af den dynamiske skikkelse i amtsregulativet 1996 (opdateret 2006). Den teoretiske skikkelse i nærværende regulativ er af denne årsag udarbejdet på baggrund af opmålingen i 1991, og har således samme grundlag som det tidligere amtsregulativ. For steder, hvor der er sket væsentlige fysiske ændringer (hovedsageligt grundet anlægsarbejde), er der taget udgangspunkt i godkendelser eller seneste opmålinger, hvis ikke anden data har været tilgængelig. Alle strækninger, som er ændret iht. seneste opmålinger, er besigtiget af enten Aarhus eller Skanderborg Kommuner og vurderet til enten at have naturlig fast bundsubstrat eller at have opnået naturlige forhold uden væsentlige ændringer over en længere årrække og uden klagesager.

De væsentlige ændringer af vandløbets regulativmæssige skikkelse, som er foretaget i forbindelse med regulativrevisionen, fremgår af afsnit 15.5. Dimensioner for broer og rør er i nærværende regulativ beskrevet på baggrund af faktiske fysiske forhold opmålt i 2015 og 2016 og henholdt til de regulativmæssige bestemmelser i Amtsregulativet for Århus Å inkl. Årslev Engsø og Brabrand Sø

1 Udredning af regulativgrundlag for Århus Å. Orbicon 2017

(1996, opdateret 2006). Ændringer af bygværkers definerede dimensioner er ligeledes angivet i afsnit 15.5.

15.4 Vandspejlsberegninger

Vandløbets vandføringsevne beregnes i form af vandspejlsberegninger med den stationære strømningsmodel VASP. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder ved den teoretiske skikkelse (Tabel 3) og det angivne manningtal i to forskellige afstrømningssituationer. Der beregnes et vandspejlsforløb for hhv. årsmiddel afstrømning og for vinter medianmaksimum afstrømning. I beregningerne indgår også broer og overkørsler angivet i Tabel 4. De to valgte afstrømningssituationer repræsenterer hhv. en ekstrem situation (vinter median maksimum afstrømning) samt en hyppigt forekommende situation i løbet af året (årsmiddel afstrømning). Vandspejlsberegninger fremgår af Bilag 5 og Bilag 6.

De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed. Et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed større vandføringsevne for et givent fald og tværprofil.

Manningtallene anvendt i vandspejlsberegningerne er baseret på vinterperioden, hvor grødevæksten er minimal. Manningtallene er fastsat til følgende:

Tabel 15 Manningtal for Århus Å

Station [m]	Manningtal [m1/3/s]	Bemærkning
0 – 2.800	16	Kanaliseret forløb, ikke meget grøde, mindre mængde strømningshæmmende elementer. Vandspejl 2 - 3 meter bredt.
2.800 – 4.100	12	Kanaliseret forløb, spredt grødevækst, enkelte større sten. Vandspejl under 2 meter bredt.
4.100 – 7.000	14	Kanaliseret forløb, spredt grødevækst, enkelte strækninger med emergent vegetation. Vandspejl omkring 3 meter bredt.
7.000 – 8.100	16	Kanaliseret forløb, spredt grødevækst, enkelte større sten. Vandspejl 3 – 4 meter bredt.
8.100 – 11.800	18	Mæandrerende forløb, ikke meget grødevækst, en del større sten i bund og brinker. Vandspejl 4 – 5 meter bredt.
11.800 – 14.100	16	Mæandrerende skovforløb, meget begrænset grødevækst, mange store sten og nogle grene, som virker strømningshæmmende. Vandspejl 5 – 6 meter bredt.
14.100 – 15.350	18	Kanaliseret forløb, spredt grødevækst med en del større sten langs bund og brinker. Vandspejl 4 – 5 meter bredt.
15.350 – 16.500	16	Delvist kanaliseret forløb, begrænset grødevækst, fast bund med større sten. Vandspejl 3 – 4 meter bredt.
16.500 – 17.300	20	Kanaliseret forløb, spredt grødevækst, ingen emergent vegetation. Vandspejl 4 – 5 meter bredt.
17.300 – 19.576	22	Delvist kanaliseret forløb, spredt grødevækst, ingen emergent vegetation. Vandspejl 5 – 6 meter bredt.
19.576 – 22.483	-	Årslev Engsø
22.483 – 23.391	22	Kanaliseret forløb, begrænset grødevækst, ingen emergent vegetation. Vandspejl 10 - 12 meter bredt.
23.391 – 26.455	-	Brabrand Sø
26.455 – 31.523	25	Terrænnært forløb med omkringliggende rørsump. Vandspejl 20 – 25 meter bredt.
31.523 – 32.734	30	Forløb i betonkanal. Bredde på 10 meter.

For uddybning af Xxxxxxxxxx henvises til notat til Naturstyrelsen 23. august 2012: ”Metodebeskrivelse for vurdering af konsekvenser for vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelses af vandløb” Bilag B: ”Valg af Manningtal”. For rørlagte strækninger og broer er der valgt et manningtal på 60 m1/3/s. Søerne Årslev Engsø og Brabrand angives i kontrolberegningerne med et manningtal på 50 m1/3/s, hvilket sammen med søernes brede tværsnit resulterer i et lavt energitab. Der forekommer ikke noget væsentligt energitab igennem store vådvolumener, og vandspejlet for begge søer er defineret af mere væsentlige faktorer såsom vindforhold og stuvningsgrad ved udløbet.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet. Med baggrund i opmålingen gennemføres vandspejlsberegninger, som angivet ovenfor, med henblik på at fastlægge om den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Det er vandløbsmyndigheden, der vurderer behovet for og iværksætter en evt. opmåling.

15.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ

Siden vedtagelsen af det forrige regulativ er der sket følgende ændringer i Århus Å. Ændringerne er noteret fortløbende iht. vandløbets stationering.

1. I 1996 blev det godkendt at opføre et udløbsbygværk ved udløbet af Stilling-Solbjerg Sø st. 0 (gl st. 0) samt at sænke opstemningen ved Aldrup Mølle med 0,5 meter. Denne indsats havde til formål at forbedre afstrømningen i Århus Å og delvist fjerne spærringen ved Aldrup Mølle.

- Udløbsbygværket fra Stilling-Solbjerg Sø er defineret iht. seneste opmåling fra 20212.

- Det geometriske profil i st. 23 (gl st. 32) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 604 (gl st. 622) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 695 (gl st. 714) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 798 (gl st. 822) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 821 (gl st. 847) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 955 (gl st. 1.020) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 1.397 (gl st. 1.420) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 1.533 (gl st. 1.551) svarende til Ålekisten placering er sænket i bundkote til 48,84 m fra 49,39 m svarende til den godkendte ændring af stemmeværket ved Aldrup Mølle.

2. Ingerslev Mølle Bro i st. 2.783 – 2.788 er defineret iht. 2015-opmåling med B: 2,0 m / H: 2,6 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 46,76/46,73 m.

3. På strækningen mellem st. 1.507 – 2.450 (gl st. 1.505 – 2.460) gengiver tidligere regulativ ikke et styrt, som blev nedlagt i st. 1.847 (gl st. 1.850). Nedlæggelsen skulle have været

2 Udredning vedr. udløb fra Stilling-Solbjerg Sø. WSP 2022.

indarbejdet i det tidligere regulativ. Dette ændres, således forholdene defineres iht. eksisterende forhold.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 1.833 i kote 48,00 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 1.847 (gl st. 1.850) som repræsenterede styrtet er fjernet.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 1.958 i kote 47,50 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

4. Ny spang defineret i st. 2.878 iht. 2015-opmåling.

5. På strækningen mellem st. 3.031 – 3.479 (gl st. 3.050 – 3.500) gengiver tidligere regulativ ikke de gældende forhold som blev observeret i regulativgrundlaget fra år 1991. Det er vurderet, at regulativet skal gengive eksisterende forhold.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 3.145 i kote 44,61 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

6. Jernbanebro i st. 6.098 – 6.136 (gl st. 6.132 – 6.137) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 6,0 m / H: 4,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 39,67/39,66 m.

7. Bering bro i st. 6.944 – 6.959 (gl st. 6.976 – 6.989) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 6,0 m / H: 4,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 39,11/39,11 m.

8. Jernbanebro i st. 7.016 – 7.021 (gl st. 7.050 – 7.055) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 4,7 m / H: 1,8 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 39,10/39,09 m.

9. Ny overkørsel defineret i st. 7.061 iht. 2015-opmåling.

10. Ny overkørsel defineret i st. 7.113 iht. 2015-opmåling.

11. På strækningen mellem st. 7.205 – 7.858 er der under besigtigelse konstateret en fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015, er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 7.205 i kote 38,58 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 7.450 (gl st. 7.485) er fjernet.

12. Motorvejsbro i st. 7.970 – 8.038 (gl st. 7.995 – 8.069) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,1 m / H: 3,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 37,26/37,22 m.

13. Bro i st. 8.057 – 8.105 (gl st. 8.074 – 8.127) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,4 m

/ H: 5,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 37,21/37,18 m.

14. Bro i st. 8.305 – 8.385 (gl st. 8.288 – 8.312) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 6,3 m

/ H: 5,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 36,72/36,36 m.

15. Edslev Mølle Bro i st. 8.401 – 8.408 (gl st. 8.384 – 8.389) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,0 m / H: 2,1 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 36,28/36,23 m.

16. I 2000 blev det godkendt at etablere et nyt slynget forløb af Århus Å fra st. 9.240 – 9.957 (gl st. 9.255 – 9.866) samt nedlæggelse af stemmeværket ved Dørup Mølle.

- Et nyt geometrisk profil defineres i kote 32,85 m jf. godkendelsen

- Det geometriske profil i st. 9.751 (gl st. 9.670) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 9.886 (gl st. 9.752) er flyttet til 9.957 (gl st. 9.866) tilsvarende punktet for slutningen af omlægningen og defineres i kote 31,20 m jf. godkendelsen.

- Det geometriske profil i st. 9.967 (gl st. 9.876) er fjernet.

17. Dørup Mølle Bro i gl st. 9.752 – 9.755 er fjernet.

18. Xxxxx Xxxxx Bro i st. 10.738 – 10.742 (gl st. 10.612 – 10.616) er defineret iht. 2015- opmåling med B: 2×2,0 m / H: 2,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 29,00/28,93 m.

19. I 1997 blev det godkendt at nedlægge stemmeværket ved Xxxxx Xxxxx Dambrug, samt foretage en sænkning af vandløbsbunden opstrøms Xxxxx Xxxxx og en hævning af vandløbsbunden nedstrøms.

- Det geometriske profil i st. 10.597 (gl st. 10.478) hæves i bundkoten til 29,75 m fra 29,69 m jf. godkendelsen.

- Det geometriske profil i st. 10.738 (gl st. 10.612) sænkes i bundkoten til 29,00 m fra 29,36 m jf. godkendelsen.

- Det geometriske profil i st. 10.797 (gl st. 10.670) hæves i bundkoten til 28,05 m fra 27,99 m jf. godkendelsen.

20. På strækningen mellem st. 10.797 – 11.171 er der under besigtigelse konstateret en fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015, er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007. Det vurderes at den nuværende naturlige bund er opstået som følge af omlægningen af stemmeværket ved Xxxxx Xxxxx Dambrug. Regulativet er tilpasset de fysiske forhold som er konstateret ved opmålingen i 2015.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 10.948 i kote 27,76 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 11.006 (gl st. 10.876) er fjernet

- Det geometriske profil i st. 11.195 (gl st. 11.062) er flyttet til st. 11.171 tilsvarende punktet for slutningen af omlægningen og defineres i kote 26,73 m.

21. Pinds Mølle Bro i st. 11.270 – 11.280 (gl st. 11.136 – 11.140) er genopført umiddelbart opstrøms den tidligere bro. Den nye bro er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,0 m / H: 2,1 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 25,85/25,73 m.

22. I 1997 blev det godkendt at nedlægge stemmeværket ved Pinds Mølle Bro samt etablere en faunapassage.

- Det geometriske profil i st. 11.195 (gl st. 11.062) er flyttet til st. 11.148 (gl st.

11.015) og bundkoten er sænket fra 27,01 m til 27,00 m jf. godkendelsen.

- Det geometriske profil i st. 11.006 (gl st. 10.876) er hævet i bundkoten til 27,00 m tilsvarende det nye profil nedstrøms, således der ikke forekommer bagfald i regulativet.

- Det geometriske profil i st. 11.290 (gl st. 11.150) er flyttet til st. 11.270 (gl st.

11.136) og bundkoten er sænket fra 26,93 m til 25,85 m jf. godkendelsen.

23. Bro i st. 11.361 – 11.365 (gl st. 11.216 – 11.221) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 6,3 m / H: 2,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 24,76/24,72 m.

24. På strækningen mellem st. 11.420 – 12.314 er der under besigtigelse konstateret fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015 er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007. Strækningen vurderes ydermere at være mangelfuldt beskrevet i det foregående regulativ, hvor der ikke forekommer kontrolpunkter på en 900 meters strækning.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 11.823 i kote 23,55 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

25. På strækningen mellem st. 12.714 – 13.508 er der under besigtigelse konstateret fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015 er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 12.832 ved indløbet under Xxxxxx Xxx i kote 19,36 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 12.913 (gl st. 12.770) er flyttet til st. 12.999 tilsvarende punktet for slutningen af omlægningen og defineres i kote 18,91 m.

26. Xxxxxx Xxx i st. 12.832 – 12.836 (gl st. 12.688 – 12.693) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,0 m / H: 1,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 19,36/19,35 m.

27. På strækningen mellem st. 13.508 – 13.756 er der under besigtigelse konstateret fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015 er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 13.655 i kote 14,97 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

28. Tarskov Mølle Bro i st. 14.557 – 14.561 (gl st. 14.422 – 14.426) er defineret iht. 2015- opmåling med B: 2×2,6 m / H: 2,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 9,00/8,96 m.

29. I 2004 blev det godkendt at omlægge Århus Å omkring mølledammen ved Tarskov Mølle, således at vandløbets oprindelige overgang til den sydvestlige del af mølledammen forlægges nord om dammen. Stemmeværket er ændres således strømrenden er sænket til en bundkote på 9,0 m. Opstrøms stemmeværket fra gl st. 14.272 til gl st. 14.422 etableres det omlagte vandløb i to delstrækninger af stryg. Det første stryg går fra st. 14.407 (gl st. 14.272) i kote 10,45 m til st. 14.477 (gl st. 14.342) i kote 9,75 m. Det andet stryg går fra st. 14.477 (gl st. 14.342) i kote 9,75 m til st. 14.557 (gl st. 14.422) i kote 9,00 m. Nedstrøms Tarskov Mølles stemmeværk er der etableret et serpentinerstryg.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 14.407 i kote 10,45 m jf. godkendelsen.

Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 14.477 i kote 9,75 m jf. godkendelsen.

Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 14.557 (gl st. 14.422) er sænket i bundkoten fra 9,37 m til 9,00 m jf. godkendelsen.

- Det geometriske profil i st. 14.103 (gl st. 13.970) er hævet i bundkoten til 10,45 m tilsvarende det nye profil nedstrøms, således der ikke forekommer bagfald i regulativet.

- Det geometriske profil i st. 14.596 (gl st. 14.460) er flyttet til st. 14.696 grundet serpentinerstrygets anlæggelse, som har forlænget vandløbet.

30. Ny overkørsel defineret i st. 14.807.

31. På strækningen mellem st. 14.557 – 15.357 er der under besigtigelse konstateret fast bund af sten og grus, og det vurderes at regulativet skal eftervise faktiske fysiske forhold. Vandløbs skikkelse, som er observeret under kontrolopmålingen i 2015 er bekræftet naturlig iht. en kontrolopmåling i 2007. Det vurderes at den nuværende naturlige bund er opstået som følge af omlægningen af stemmeværket ved Tarskov Mølle og etableringen af serpentinerstryget. Regulativet er tilpasset de fysiske forhold som er konstateret ved opmålingen i 2015.

- Det geometriske profil i st. 14.696 (gl st. 14.466) er hævet fra kote 7,63 m til 7,88 m.

- Det geometriske profil i st. 14.797 (gl st. 14.660) er hævet fra kote 7,10 m til 7,54 m.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 15.009 i kote 7,23 m. Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 15.034 (gl st. 14.860) er fjernet.

- Det geometriske profil i st. 15.273 (gl st. 15.060) er fjernet.

32. Ny overkørsel defineret i st. 15.064.

33. Ny bro defineret i st. 15.347 – 15.349 iht. 2015-opmåling med B: 5,0 m / H: 2,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 6,61/6,53 m.

34. Harlev Mølle Bro i st. 15.385– 15.393 (gl st. 15.160 – 15.165) er defineret iht. 2015- opmåling med B: 6,0 m / H: 1,7 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 6,00/5,97 m.

35. Ny spang defineret i st. 15.466 iht. 2015-opmåling.

36. Ny spang defineret i st. 15.521 iht. 2015-opmåling.

37. Ved st. 15.732 m hæves bunden på en 5 meter strækning op til at repræsentere det vadested der i 2012 blev etableret i Århus Å for at skabe passage, så kreaturer kan afgræsse markerne på begge sider af vandløbet. Hævningen af bunden er en berigtigelse af faktiske fysiske forhold. Vadestedet blev i 2012 etableret af Aarhus Kommune efter aftale med nuværende ejer af markerne.

38. Tidl. Harlev Dambrug bro i st. 16.909 – 16.915 (gl st. 16.660 – 16.665) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,5 m / H: 1,8 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 3,40/3,34 m.

39. I 1997 blev det godkendt at forlægge Århus Å omkring tidl. Harlev Dambrug i nordlig retning samt at nedlægge opstemningen.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 16.828 i kote 3,78 m jf. godkendelsen.

Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 16.706 (gl st. 16.460) er hævet i bundkoten til 3,78 m tilsvarende det nye profil nedstrøms, således der ikke forekommer bagfald i regulativet.

- Det geometriske profil i st. 16.909 (gl st. 16.660) sænkes i bundkoten fra 3,70 m til 3,40 m jf. godkendelsen.

- Et nyt geometrisk profil er defineret i st. 17.302 i kote 2,70 m jf. godkendelsen.

Regulativmæssige dimensioner angives iht. nærmeste profil opstrøms.

- Det geometriske profil i st. 16.975 (gl st. 16.724) er hævet i bundkoten til 2,70 m tilsvarende det nye profil nedstrøms, således der ikke forekommer bagfald i regulativet.

40. Svellebro, Harlev i st. 17.597 – 17.601 (gl st. 17.333 – 17.336) er defineret iht. 2015- opmåling med B: 5,5 m / H: 1,4 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 2,15/2,15 m.

41. Tidl. jernbanebro i st. 17.990 – 18.000 (gl st. 17.729 – 17.739) er defineret iht. 2015- opmåling med B: 5,0 m / H: 3,1 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 1,63/1,62 m.

42. Skibby Bro i st. 18.672 – 18.677 (gl st. 18.436 – 18.442) er defineret iht. 2015-opmåling med B: 5,2 m / H: 1,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til 0,82/0,81 m.

43. Vejbro ved Byleddet i st. 22.869 – 22.887 (gl st. 22.695 – 22.713) er defineret iht. 2016- opmåling med B: 11,0 m / H: 2,4 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,16/-0,16 m.

44. Nordby Bro i st. 27.092 – 27.120 (gl st. 26.973 – 27.001) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 11,0 m / H: 3,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til

-0,57/-0,57 m.

45. Nordby Bro i st. 27.092 – 27.120 (gl st. 26.973 – 27.001) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 11,0 m / H: 3,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til

-0,57/-0,57 m.

46. Trebroer i st. 28.845 – 28.903 er defineret iht. 2016-opmåling med B: 14,0 m / H: 4,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,72/-0,73 m.

47. Xxxxx Xxxxxx Bro i st. 30.107 – 30.162 (gl st. 30.025 – 30.080) er defineret iht. 2016- opmåling med B: 3×4,0 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,83/-0,84 m.

48. Ringgade Bro i st. 30.205 – 30.239 (gl st. 30.130 – 30.164) er defineret iht. 2016- opmåling med B: 11,3 m / H: 2,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,84/-0,84 m.

49. Ny gangbro defineret i st. 30.642 iht. 2016-opmåling.

50. Ceresbro i st. 31.161 – 31.185 (gl st. 31.051 – 31.097) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×5,2 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,92/-0,92 m.

51. Bro i st. 31.185 – 31.207 (gl st. 31.097 – 31.119) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×5,2 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til - 0,92/-0,92 m.

52. Smedens Bro i st. 31.288 – 31.306 (gl st. 31.181 – 31.199) er defineret iht. 2016- opmåling med B: 11,5 m / H: 2,8 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,93/-0,93 m.

53. Museumsbroen i st. 31.386 – 31.395 (gl st. 31.275 – 31.355) er defineret iht. 2016- opmåling med B: 12,0 m / H: 2,3 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,94/-0,94 m.

54. Slusebroen i st. 31.522 – 31.565 (gl st. 31.405 – 31.448) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×6,3 m / H: 2,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,95/-0,96 m.

55. Christiansbro st. 31.522 – 31.565 (gl st. 31.405 – 31.448) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×5,5 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -0,98/-0,98 m.

56. I 2008 blev fritlæggelsen af Århus Å på strækningen imellem udløbet af Christiansbro og indløbet af Frederiksbro st. 31.829 – 32.041 (gl st. 31.792 – 32.016) udført. Strækningen er i alt 212 meter lang og har tilsvarende dimensioner som resten af kanalen med en bredde på 10 meter og anlæg 1:0.

57. Ny bro (Xxxx Xxxxx Passage) er defineret i st. 31.926– 31.947 iht. 2016-opmåling med B: 2×5,5 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til - 0,99/-0,99 m.

58. Ny gangbro defineret i st. 31.954.

59. Frederiksbro st. 32.041 – 32.049 (gl st. 32.010 – 32.016) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 10,0 m / H: 3,6 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til

-1,00/-1,00 m.

60. Fiskerbro st. 32.215 – 32.219 (gl st. 32.179 – 32.183) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 10,5 m / H: 2,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til - 1,02/-1,02 m.

61. Mindebro st. 32.417 – 32.435 (gl st. 32.385– 32.403) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×5,0 m / H: 2,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til - 1,03/-1,03 m.

62. I 2014 blev Århus Å fritlagt på strækningen imellem udløbet af Mindebro og indløbet af Dynkarkbro st. 32.435 – 32.544 (gl st. 32.403– 32.551) udført. Strækningen er i alt 119 meter lang og har tilsvarende dimensioner som resten af kanalen med en bredde på 10 meter og anlæg 1:0.

63. Dynkarkbro st. 32.544 – 32.582 (gl st. 32.511– 32.549) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 2×5,2 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -1,04/-1,04 m.

64. I 2014 blev Århus Å fritlagt på strækningen imellem udløbet af Dynkarkbro og indløbet af jernbanebroen st. 32.582 – 32.654 (gl st. 32.549– 32.654) udført. Strækningen er i alt 72 meter lang og har tilsvarende dimensioner som resten af kanalen med en bredde på 10 meter og anlæg 1:0.

65. I forbindelse med fritlæggelsen af den nederste strækning af Århus Å er der etableret et sluseanlæg ved udløbet af Århus Å i Aarhus Havn. Slusen skal forhindre højvande i Aarhus Havn i at skabe oversvømmelser i Aarhus Midtby, og sideliggende pumper sørger for, at

det overfladevand, der ledes i vandløbet, bliver pumpet ud i havnen. Slusen er placeret i st. 32.620 og igangsætter ved en havvandstand over kote 1,4 m.

66. Jernbanebro st. 32.654 – 32.666 (gl st. 32.612 – 32.624) er defineret iht. 2016-opmåling med B: 3×8,5 m / H: 3,5 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -1,05/-1,05 m.

67. Ny kørebro (Hack Kampmanns Plads) er defineret i st. 32.684 – 32.700 iht. 2016-opmåling med B: 4×10,5 m / H: 3,0 m. Bundkoter i (indløb/udløb) angivet iht. regulativmæssig bund til -1,05/-1,05 m.

68. En vandtærskel er etableret ved udløbet af Århus Å i Aarhus Havn st. 32.728. Tærsklen er etableret for at sikre, at vandstanden i Århus Å holdes i en vis kote. Tærsklen er defineret iht. opmålingen 2016, og har en fisketrappe i venstre brink, som skaber faunapassage til Århus Å. Overkanten af tærsklen hælder således, at der er en højdeforskel på ca. 10 cm

over tærsklens bredde. Tærsklen er således i kote 0,2 m i højre brink og 0,1 m i venstre brink.

16.Vedligeholdelse

Der er foretaget ændringer i vedligeholdelsespraksis for vandløbet i forbindelse med regulativrevisionen. Disse er udarbejdet med henblik på at kunne opfylde vandløbets målsætninger om god økologisk tilstand og efter politisk ønske fra byrådet I Aarhus Kommune om at sikre mere biodiversitet i vandløbene. Ændringerne omfatter strækningsvise justeringer af grødeskæringen således, at der skæres en smallere strømrende end ved nuværende praksis. Derved gives der plads til grødeøer, som ikke har en væsentlig stuvende effekt, men som er vigtige for plante- og dyrelivet i vandløbet. Der er i den forbindelse udarbejdet et notat3, der redegør for de afvandingsmæssige konsekvenser af den foreslåede ændring. Redegørelsen viser, at der kun sker en minimal påvirkning af vandspejlet og kun i den korte periode lige efter grødeskæringen. Konsekvenserne for de vandløbsnære arealer er endvidere behandlet i miljøvurderingen. Der ændres ikke på grødeskæringsterminer eller hyppighed.

17.Sejladsbestemmelser

Sejladsbestemmelserne er forskellige på delstrækninger af Århus Å, Årslev Engsø og Brabrand Sø, og er i regulativet derfor beskrevet opdelt for de specifikke vandløbsstrækninger. I dette regulativ fremgår kun sejladsbestemmelser for Århus Å. Sejladsbestemmelserne for Brabrand Sø er behandlet separat og fremgår i tillæg til regulativ for Århus Å.

Derudover er det ikke længere et krav at vandløbsmyndigheden skal godkende erhvervsmæssig udlejning af kano og kajakker. Eventuelle udlejere skal dog fortsat sikre sig tilladelse til isætning af både hos grundejerne.

Oplysninger om mulighed for offentligt tilgængelige isætnings- og landgangssteder ved Brabrand Sø og Århus Å kan findes på Aarhus Kommunes hjemmeside.

18. Konsekvenser af regulativrevisionen

Revisionen af regulativet indebærer ikke væsentlige ændringer eller forringelser af vandløbets nuværende miljøtilstand og vandføringsevne. Med de foreslåede justeringer af grødeskæringen forventes det, at den løbende vedligeholdelse af Århus Å ikke vil medvirke til at forringe miljøtilstanden på de målsatte strækninger eller forhindre opfyldelsen af miljømålene jf. vandområdeplanerne. For færdslen på Brabrand Sø er det forventningen, at de foreslåede bestemmelser til at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af søen vil medvirke til at sikre et rigt naturindhold samtidig med en fortsat rekreativ brug af søen.

3 Konsekvensberegning af ændret grødeskæring. ENVIDAN 2022.

Bilag 2 – Topografisk oplandskort

Bilag 3 – Oversigtskort med stationeringer

Bilag 4 – Illustration af kronekant*

*Udlægning af 2 m bræmmer, Miljøministeriet, 2002