Contract
Disse Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelserne”) finder anvendelse for alle serviceydelser præsteret af SSG A/S (”SSG”) til enhver kunde (”Kunden”), i det omfang de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem parterne. Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende for SSG og Kunden, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. SSG er ikke bundet af vilkår fremsat af Kunden, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem SSG og Kunden. SSG er heller ikke bundet af vilkår fremsat af Kunden, selv om SSG ikke har gjort indsigelse mod sådanne vilkår. For at SSG generelt kan levere serviceydelser hos Kunden, skal Kunden sikre at SSG har adgang til strøm og vand.
1. Tilbud
Kun skriftlige tilbud er bindende og er gældende 3 måneder fra tilbuddets dato. Såfremt Kunden ønsker særlige specifikationer, som ikke fremgår af SSG’s standardspecifikationer, skal disse udtrykkeligt angives skriftligt. Udstyr til brug for arbejdets udførelse – produktionsudstyr, og lignende – er altid at betragte som SSG’s ejendom. Alle tilbud forudsætter levering af service inden for normal arbejdstid (kl. 7-16.00 på hverdage).
2. Ordrebekræftelse
Købstilbud er først accepteret, når Xxxxxx har modtaget SSG’s skriftlige, herunder elektroniske, accept af tilbuddet eller SSG inden for acceptfristen har modtaget skriftlig, herunder elektronisk, overensstemmende accept fra Kunden på et af SSG afgivet tilbud. Herefter kan ordren ikke annulleres, udsættes eller ændres af Kunden uden skriftlig accept fra SSG, og da kun med betaling af påløbne omkostninger.
3. Priser
Priser for SSG’s Serviceydelser er eksklusive moms og/eller andre afgifter og under forbehold for stigninger i materialepriser, arbejdsløn og evt. lovmæssige ændringer med mindre andet er udtrykkeligt anført. Ved angivelse af faste priser er disse kun gældende inden for terminer, der er anført med hensyn til acceptfrist og frister for arbejdets udførelse. Der henvises i øvrigt til SSG’s Pris- og Faktureringsliste. Såfremt oplysningerne i Pris- og Faktureringsliste erstatter oplysningerne i Leveringsbetingelserne, vil det udtrykkeligt fremgå ved henvisning.
4. Betalingsvilkår
Betalingsbetingelserne er anført på ordrebekræftelsen. Hvis ingen betalingsbetingelser er anført gælder følgende: Netto kontant senest 14 dage efter fakturadato. Fra forfaldstid debiteres med procesrente (Nationalbankens udlånsrente + 7%). Hvis Kundens betalingsevne efter SSG’s skøn forringes væsentligt, kan der forlanges kontant betaling eller sikkerhedsstillelse. I tilfælde af uenighed om en faktura, skal Kunden betale den del af tilgodehavendet, som SSG og Kunden er enige om.
5. Risikoens overgang
Såfremt det af SSG udførte arbejde indebærer transport af Kundens løsøre, overgår risikoen for det transporterede ved Kundens modtagelse på bestemmelsesstedet. Når transport sker til SSG’s eget lager, overgår risikoen til Kunden ved modtagelse af det transporterede på SSG’s lager. Risikoen for håndtering af Kundens løsøre til og fra transportmidlet er kun pålagt SSG, såfremt denne håndtering forestås af SSG’s personale. Såfremt Kunden er et forsikringsselskab, er risikoens overgang ved opbevaring reguleret i aftalegrundlaget mellem forsikringsselskabet og SSG hhv. forsikringsselskabet og forsikringstageren. Er Kunden ikke et forsikringsselskab, er risikoens overgang ved opbevaring af løsøre reguleret i aftalegrundlaget mellem SSG og Kunden. Ved Serviceydelser, herunder genopbygning, anses risikoens overgang at være tidspunktet for overleveret og godkendt arbejde.
6. Leveringstid
Leveringstidspunktet er ved overleveret og godkendt arbejde, hvilket tidspunkt er estimeret i ordrebekræftelsen. Leveringstidspunktet er baseret på Kundens specifikationer angående serviceydelsen, ved ordreafgivelsen. Forsinkelse med
udførelse af serviceydelsen giver ikke Xxxxxx ret til at hæve handlen før der er foretaget skriftlig henvendelse til SSG indeholdende bestemmelse om berigtigelse af forholdet med fastsættelse af en endelig, rimelig frist herfor. Såfremt serviceydelsen ikke udføres inden for denne frist er Kunden berettiget til at hæve købet og kræve erstatning for dokumenteret direkte tab. Herudover kan Kunden ikke rette krav mod SSG som følge af forsinkelse. Såfremt forsinkelse af arbejdets udførelse skyldes Xxxxxxx forhold kan Xxxxxx ikke hæve aftalen eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor SSG. Såfremt forsinkelsen anses for at være væsentlig kan SSG vælge at hæve aftalen. Viser arbejdet sig efter påbegyndelse at være mere omfattende end antaget i det oprindelige tilbud, fastsætter SSG og Kunden i forening et nyt estimeret leveringstidspunkt baseret på de nye forhold. Det nye leveringstidspunkt vil fremgå af tillægget til det oprindelige tilbud. Dette er ikke at betragte som forsinkelse fra SSG’s side, og retsvirkningerne for forsinkelse finder således ikke anvendelse.
7. Force majeure
SSG er berettiget til at annullere ordrer og hæfter ikke for hel eller delvis manglende opfyldelse af sine forpligtelser, når dette helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for SSG’s rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsy-ning. Samtlige Kundens beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Kunden kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod SSG.
8. Mangler
SSG indestår på nedenstående vilkår for, at det af SSG udførte arbejde er i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og af sædvanlig god kvalitet. Såfremt der inden for 3 måneder skulle påvises mangler ved det udførte arbejde, påtager SSG sig efter eget valg at afhjælpe manglen eller kreditere Xxxxxx for arbejdets nedsatte værdi. SSG hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan tilskrives forsømmelse hos andre end SSG, dennes underleverandører eller for sædvaneligt slid og ælde.
9. Produktinformation
Enhver produktinformation – uanset om den hidrører fra SSG eller en af SSG’s forretningsforbindelser – herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, annonce m.v. er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, SSG udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Kunden er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af SSG.
10. Følgeskader/Indirekte tab
SSG er ikke ansvarlig over for Kunden for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, som måtte udspringe af eller i relation til en aftale om serviceydelser, som reguleres af disse Leveringsbetingelser, herunder, men ikke begrænset til, genhusningsomkostninger, produktionsafbrydelse, tab af profit, tab af goodwill eller tab af data. Alle afdækninger er midlertidige og Kunden er derfor selv ansvarlig for yderligere skade i ekstraordinære situationer, f.eks. indtrængen af vand ved storm eller lignende. SSG effekter (affugtere m.v.) der bortkommer fra kundens adresse, vil blive faktureret direkte til kunden.
11. Skimmel- og fugtskader
Såfremt SSG’s arbejde helt eller delvist indebærer bekæmpelse af skimmel- eller fugtskader, er de dertilhørende ”Særlige forbehold for Skimmel- og fugtskader” eller andre skriftlige forbehold der er at sidestille hermed, tillige gældende. Såfremt de måtte erstatte bestemmelser i Leveringsbetingelserne, vil det udtrykkeligt fremgå ved henvisning.
12. Brand og korrosion
Såfremt SSG’s arbejde helt eller delvist indebærer serviceydelser i forbindelse brandskade, foretages
korrosionsprøver ikke som en obligatorisk del af ydelsen. Korrosionsprøver foretages kun ved tilkald til akut følgeskadebekæmpelse ved brand eller såfremt kunden fremsætter udtrykkeligt ønsker herom. Aftale om foretagelse af korrosionsprøver som ikke er en del af tilkald til akut følgeskadebekæmpelse ved brand, skal indgås skriftligt mellem Kunden og SSG og er først bindende for SSG når Leveringsbetingelsers pkt. 1 og 2 om Tilbud og Ordrebekræftelse er opfyldt. Foretages en korrosionsmåling er ”Rapport for udført følgeskadeindsats i forbindelse med brand” tillige gældende. Såfremt denne måtte erstatte bestemmelser i Leveringsbetingelserne vil dette udtrykkeligt fremgå ved henvisning.
13. Rens og renovering af løsøre
Såfremt løsøre som følge af den påkrævede behandling og ved anvendelse af de inden for faget anerkendte metoder i forbindelse med rens og renovering, går til grunde eller beskadiges i øvrigt, erstattes løsøret ikke af SSG. Ved afvaskning kan der være risiko for misfarvning – dette yder SSG ikke erstatning for. Måtte løsøret gå til grunde eller blive beskadiget af andre årsager end ovenfor anførte og i forbindelse med SSG’s håndtering af løsøret erstattes dette med genleveringsværdien. Dog har kunden selv ansvaret for at dokumentere omfanget af eventuel forsvundet eller beskadiget løsøre, så længe dette er i SSG’s varetægt.
14. Konkurs, Betalingsstandsning, tvangsakkord, mm. Ved Kundens konkurs kan SSG straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hindrer herfor. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen efter konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde. Ovenstående gælder tillige ved Kundens betalingsstandsning eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord eller hvis Kundens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Kunden må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen med SSG. SSG’s hæveret er betinget af, at Kunden ikke har stillet, eller på SSG’s forespørgsel, straks stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.
15. Reklamationer
Krav vedrørende mangler, forsinkelse eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til SSG uden ugrundet ophold. Reklamationer vedr. løsøre skal dog ske hurtigst muligt og senest 5 dage efter opgaven/arbejdet er afsluttet.
16. Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i disse Leveringsbetingelser kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
17. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en aftale om serviceydelser, som reguleres af Leveringsbetingelserne, skal søges løst i mindelighed gennem mediation. Udgifterne hertil afholdes af SSG og Kunden med 50
% til hver. Såfremt en mindelig løsning ikke kan opnås afgøres tvisten efter dansk ret med undtagelse af lovvalgsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for retten ved SSG’s værneting.