Inatsisartut
Inatsisartut
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Finansudvalget
Ulloq/Dato:
X.xx.:
30. marts 0000 00.00.00/00-00000
Naalakkersuisutmedlemmet for Finanser
Orientering til Naalakkersuisut om Finansudvalgets beslutning mandag den 29. marts 2010 - Sag nr. 01.31.06/10-00466
Kontrakt om serviceydelser for 2010 med AGF om driftsovertagelse af Maniitsoq anlæg. (Sags nr. 01.31.06/10-466)
Naalakkersuisut indstiller,
at vedlagte servicekontrakt pålydende kr. 1.125.000 godkendes i dens nuværende form, og
at kr. 1.125.000 hentes fra hovedkonto 20.11.72 Reserve til særlige tiltag og initiativer i byg- der og byer.
Finansudvalgets bemærkninger
Den 23. december 2009 godkendte Finansudvalget en servicekontrakt med Arctic Green Food om såkaldte serviceydelser for 2010. Der henvises til sag 01.31.06/09-00456.
I Udvalgets daværende afgørelse skrev Udvalget bl.a. således:
”Finansudvalget godkender indstillingerne fra Naalakkersuisut, under følgende forud- sætninger:
1. AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i sten- biderrognssæsonen.
2. Pengestrømsanalysen i aftalen § 5.2 skal indeholde særskilt oplysning om mid- ler anvendt til aflønning og vederlag til direktion og bestyrelse.
3. Formuleringen ”eller andet” i aftalens § 1, 2. pind, præciseres. Eventuelt kan formuleringen ”anden force majeure” træde i stedet.
4. Det indføjes i bestemmelsen i § 4, stk. 5, at manglede efterlevelse anses for væ- sentlig misligholdelse.
5. Bestemmelsen i 6, stk. 3, omformuleres, således at det klart fremgår, at Grøn- lands Selvstyre ikke blot kan tilbageholde betalinger, indtil Arctic Greenfood ef- terlever sin oplysningspligt i forhold til Grønlands Selvstyre, men OGSÅ i forhold til Revisionsudvalget og Finansudvalget.”
Udvalget finder det på denne baggrund yderst bemærkelsesværdigt, at Naalakkersuisut i nær- værende sag har anvendt det samme servicekontraktkoncept, som Udvalget afviste at godken- de for 3 måneder siden. 4 af de ovenfor citerede 5 punkter skal således også indarbejdes i nær- værende servicekontrakt, før Finansudvalget vil godkende den. Det ovenfor citerede punkt 2 er dog ikke relevant i fh.t. nærværende kontrakt.
Herudover konstaterer Udvalget, at den 2. sætning i § 2.2 er uforståelig både i sig selv og i fh.t. resten af servicekontrakten. Dette skal ligeledes rettes.
I Naalakkersuisutoplægget er det under afsnittet om høring anført, at ”relevante” bemærknin- ger fra departementerne for hhv. Erhverv og Finanser er indarbejdet. Finansudvalget finder ikke, at dette er i harmoni med bestemmelserne i Budgetregulativet. Departementernes be- mærkninger skal enten indarbejdes eller kommenteres, således at Naalakkersuisut og Finans- udvalget har mulighed for også at forholde sig til eventuelle uenigheder imellem Naalakkersu- isutområderne. Det bør herudover stærkt overvejes at inddrage Naalakkersuisuts Lovkontor i det forberedende arbejde f.s.v. angår udarbejdelsen af servicekontrakter m.h.p. at begrænse mængden af fejl i disse kontrakter.
I slutningen af oplægget er det anført, at den kommende sektorplan for regioner forventes at indeholde en vurdering af hvor det er mest hensigtsmæssigt at fortsætte bygdeanlæg, herun- der, hvor der skal være servicekontrakter og på hvilke vilkår og betingelser. Dette harmonerer ikke særlig godt med den (udaterede) orientering vedrørende status på arbejdet med foranaly- sen om bygderne, som Udvalget for nylig har modtaget fra Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked.
Udvalget skal endelig henvise til sin afgørelse i sag 01.31.06/10-00467, som foreligger samti- dig med nærværende afgørelse, idet de i denne afgørelse anførte principielle betragtninger li- geledes gør sig gældende for nærværende sag.
Samlet afventer Udvalget Naalakkersuisuts fremsendelse af ajourførte servicekontrakter samt kommentarer til de ovenfor anførte bemærkninger.
Finansudvalgets beslutning
Med den ovenfor anførte forståelse udsætter Finansudvalget sin stillingtagen til indstillinger- ne fra Naalakkersuisut. Udvalget ser frem til at modtage Naalakkersuisuts besvarelse på grøn- landsk og dansk indenfor 3 uger fra fremsendelsen af nærværende afgørelse.
På Finansudvalgets vegne
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Formand for Finansudvalget