Overenskomst for håndværkere og IT-suppor- tere m.fl.
Overenskomst for håndværkere og IT-suppor- tere m.fl.
KL
Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El- Forbund
Dansk Metal
Fagligt Fælles Forbund – 3F Fødevareforbundet NNF
Malerforbundet i Danmark Serviceforbundet
Indholdsfortegnelse Side
4
§ 1. Hvem er omfattet og hvem har forhandlings- og aftaleretten 4
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede 5
5
§ 8. Personlig løngaranti og overgangstrin-/tillæg 8
§ 12. Frit valg (tilbagefald pension) 11
§ 14. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde 14
§ 15. Omlægning af tandteknikeres arbejdstid 15
§ 18. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt 17
§ 22. Barns 1. og 2. sygedag 18
§ 24. Udgifter ved tjenesterejser 18
§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 21
22
§ 27. Løn, lønberegning og lønudbetaling 22
§ 29. Søgnehelligdage og fridage 23
Det gensidige opsigelsesvarsel er fra dag til dag. 24
§ 31. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede) 24
25
§ 34. Aflønning i skoleperioder 26
§ 37. Kombinationsbeskæftigelse 26
§ 41. Øvrige ansættelsesvilkår (elever) 27
Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse
28
§ 42. Ikrafttræden og opsigelse 28
Protokollat 1 - København og Frederiksberg kommuner
30
§ 1. Pension – månedslønnede 30
§ 4. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde 31
§ 5. Cykelgodtgørelse – Frederiksberg Kommune 32
§ 6. Cykel- og knallertgodtgørelse – Københavns Kommune 33
§ 7. Asbesttillæg – Frederiksberg Kommune 33
Protokollat 2 – Medarbejdere uddannet og ansat som IT-supportere og datateknikere
35
§ 3: Arbejdstidens placering 36
§ 4: Højere individuel arbejdstid 37
§ 5. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 37
§ 6. Øvrige ansættelsesvilkår 38
Protokollat 3 - Individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan
39
§ 2. Individuel udviklingsplan og opfølgning 39
Protokollat 4 - Aftale om vilkår for medarbejdere ansat i fleksjob
42
Protokollat 5 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder
44
Protokollat 6 - Personlig løngaranti og overgangstillæg
47
49
Bilag B - Eksempler på kriterier for funktionsløn og kvalifikationsløn51 Bilag C - Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)52 Bilag D - Arbejdstid for tandteknikere
54
Bilag E - Partssamarbejdet for Håndværkere og Teknikere (UHT)
55
Kapitel 1. Personafgrænsning
§ 1. Hvem er omfattet og hvem har forhandlings- og aftaleretten
Stk. 1
Overenskomsten omfatter medarbejdere, der ansættes som håndværkere, og som har en af de i Bilag A nævnte uddannelser eller kvalifikationsmæssigt er anerkendt som hånd- værkere inden for følgende område:
a) Blik- og Rørarbejderforbundet
b) Dansk El-Forbund
c) Dansk Metal
d) Fagligt Fælles Forbund – 3F
e) Fødevareforbundet NNF
f) Malerforbundet i Danmark
g) Serviceforbundet og som er ansat
1. i KL’s forhandlingsområde,
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster mv.,
3. på selvejende institutioner, med hvilke Københavns Kommune har indgået drifts- overenskomst, og for hvilke Københavns Kommune med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold.
Bemærkning:
Protokollat 1 indeholder bestemmelser, der alene gælder for ansatte i Køben- havns og Frederiksberg kommuner.
[O.18]Protokollat 2 indeholder bestemmelser, der alene gælder for medarbejdere uddannede og ansat som IT-supportere og da- tateknikere[O.18]
[O.18]KL’s forhandlingsområde er alle kommuner, alle kommunale fællesska- ber i henhold til den Kommunale Styrelseslovs § 60, trafikselskaber og alle selvstyrehavne og alle selvejende dag- og døgninstitutioner for børn og unge og selvejende institutioner for voksne, jf. Kap. 18, 19 og 20 i lov om social ser- vice, som ansættelsesmyndigheden har indgået driftsaftale med, og hvor løn- og ansættelsesvilkårene er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn herefter benævnt ansættelsesmyndigheden. [O.18]
Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. pkt. 2 er i
KL’s overenskomstnr. 01.30.
KL meddeler Dansk Metal, når der indgås serviceaftale med en virksomhed.
Stk. 2
Overenskomsten omfatter ikke tjenestemænd og tjenestemænd på rådighedsløn
For stillingsbetegnelserne i Bilag A er angivet, hvilken organisation der har forhand- lingsretten.
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede
Stk. 1
Ansatte, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. Kapitel 2.
Stk. 2
Bemærkning:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. februar samme år.
Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. Kapitel 3.
Stk. 3
Bemærkning
Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 30. november samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 15. februar samme år.
Elever er månedslønnet og omfattet af Kapitel 4.
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4,
2. Funktionsløn, jf. § 5,
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og
4. Resultatløn, jf. § 7.
Stk. 2
Ansatte er omfattet af:
1. Fællesaftale om lokal løndannelse (09.01).
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse. (09.20)
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (09.21).
Bemærkning:
Fællesaftalen om lokal løndannelse indeholder bl.a. bestemmelser om forhand- lingssystemet, rets- og interessetvister, opsigelse og ophør af aftaler om funkti- onsløn og kvalifikationsløn.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.
Stk. 4
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 5
Medmindre andet er anført, er samtlige tillæg pensionsgivende og angivet i årligt beløb og i 31/3 2000-niveau.
Stk. 6
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensi- onsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
§ 4. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage som nyuddan- net/eventuelt nyansat.
Stk. 2
Grundlønnen er:
Håndværkere | 21 + 1.750 |
Håndværkere i FKKA-området, København og Frederiksberg kommuner | 26 + 1.750 |
Lønseddeltekst: Grundløn og grundlønstillæg
Stk. 3
Bemærkning:
Tandteknikere i Københavns og Frederiksberg kommuner er omfattet af grundlønnen for håndværkere uden for hovedstadsområdet.
[O.18] Grundlønnen for ansatte IT-supportere og datateknikere fremgår af protokollat 2 med virkning fra 1. april 2019.[O.18]
[O.18]Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2019 sker med fuldt gennemslag. Alle centralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmindre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Dog foretages modregning i ud- ligningstillæg, medmindre andet er aftalt. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmin- dre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer.
Ansatte med personlige lønindplaceringer er ikke omfattet heraf.[O.18]
Stk. 4
Det kan lokalt aftales at anvende grundløn 26 + 1.750 kr., grundløn 29 + 1.750 kr. eller grundløn 33.
Ved indplacering på disse grundlønninger aftales lønsammensætningen på ny. Indplace- ring efter denne bestemmelse kan ikke gøres til genstand for behandling i tvisteløs- ningssystemet.
Lønseddeltekst: Lokal Grundløn og grundlønstillæg
[O.18] Bemærkning:
Med virkning fra 1. april 2019 kan der lokalt aftales at anvende anden grundløn for IT-supportere og datateknikere, jf. protokollat 2.[O.18]
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil- ling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.
Stk. 2
Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).
Funktionsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte. Funktionsløn er en varig eller en midlertidig løndel.
Bemærkning:
Midlertidige lønforbedringer omfatter:
a) tidsbegrænsede aftaler
b) aftaler, hvor lønforbedringen er knyttet til en betingelse, og hvor det af parterne kan konstateres, om betingelsen fortsat er opfyldt.
Funktionsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, her- under tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensionsgi- vende.
Tidligere aftaler om funktionsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales.
I Bilag B er angivet kriterier, der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn.
§ 6. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangs- punkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Stk. 2
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af ansattes kvalifikationer. Kvalifika- tionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte.
Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt aftales.
Bemærkning:
Kvalifikationsløn, der ydes i form af tillæg aftalt den 1. juni 2002 eller senere, herunder tillæg aftalt med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er pensions- givende.
Tidligere aftaler om kvalifikationsløn, der er ydet som ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer deres status som ikke-pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales.
I Bilag B er peget på eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn.
§ 7. Resultatløn
Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af mål enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og en- kelte medarbejdere.
Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Bemærkning:
Det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anvendelse af resultatløn, at den indsats der honoreres på forhånd er målsat. Resultatløn kan fx også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende ordning.
§ 8. Personlig løngaranti og overgangstrin-/tillæg
Bestemmelser vedr. personlig løngaranti og overgangstrin-/tillæg er i Protokollat 6.
§ 9. Funktionærlov
For ansatte gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 25. Opsigelse og § 26. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede).
Bemærkning:
Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf. Funk- tionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt ef- terløn (jf. Funktionærlovens § 8).
Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
§ 10. Pension (månedsløn)
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter pensionsordning i SAMPENSION for:
1. Ansatte, som
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 9 måneders [O.18](pr. 1. april 2019: 8 måneders)[O.18] sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og regioner inden for de seneste 8 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør:
a) 17,00% [O.18](pr. 1. april 2019: 17,43%)[O.18] hvis den ansatte vælger pensions- forhøjelsen, jf. § 12
b) 15,00% hvis den ansatte vælger tillæg, jf. § 12
af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne er opfyldt hele måneden.
[O.18]Bemærkning:
IT-supportere og datateknikeres samlede pensionsbidrag fremgår af protokol- lat 2 med virkning fra 1. april 2019.[O.18]
2. Ansatte som tidligere har været optaget i en kommunal eller amtslig/regional pensi- onsordning efter at have opfyldt beskæftigelseskravet i stk. 1, litra b, i denne over- enskomst eller en anden overenskomst med samme beskæftigelseskrav.
Stk. 2
Bemærkning:
Dokumentation for at karenskravet i nr. 2 er opfyldt, kan ske ved fremvisning af pensionsoversigt fra beskæftigelse i kommuner/amter/regioner.
De hidtidige bestemmelser i O.13-overenskomsten om optjening af beskæfti- gelseskarens for perioden før 1. august 2014 gælder fortsat. Dette betyder kon- kret, at beskæftigelse i perioden før 1. august 2014 alene medregnes ved opgø- relse af beskæftigelseskarens i henhold til stk. 1, nr. 1, litra b), hvis der har væ- ret tale om beskæftigelse i kommuner og regioner – mindst 8 timer i gennem- snit pr. uge – inden for de seneste 8 år.
For optjening af karensperioden se Aftale om pensionsordning for visse an- satte i kommuner (Opsamlingsordningen) (26.01) med tilhørende administrati- onsgrundlag (26.02).
Ansættelsesmyndigheden kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse kan indgå i beregningen af karensperioden.
Supplerende pensionsbestemmelser for ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner fremgår af Protokollat 1, herunder at pensionskassen for gartnere er PensionDanmark.
En nyansat som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som forud for ansættelsen har haft en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattes af pensionsordningen ved ansættel- sen.
Stk. 3
Bemærkning:
Den hidtidige pensionsordning skal være med ret til løbende udbetalinger.
Bestemmelserne i § 10 om pension gælder ikke for pensionerede tjenestemænd i staten, amter/regioner, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder, der får udbetalt tjenestemandspension og andre, der får udbetalt egenpension eller un- derstøttelse fra en pensionsordning, det offentlige har ydet bidrag til.
Stk. 4
Bemærkning:
Ansatte på delpension er i relation til stk. 3 ikke at betragte som pensionerede og er derfor omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser
Elever som umiddelbart efter afsluttet elevtid ansættes i den samme kommune, omfat- tes af pensionsordningen ved ansættelsen.
Stk. 5
Grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn er pensionsgivende medmindre andet fremgår, jf. dog § 5, stk. 2 og § 6, stk. 2. [O.18] Eventuel pension af resultatløn følger af
§ 7. [O.18] Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, be- regnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af tillæg beregnes pensionsbidrag af dette tillæg.
Stk. 6
For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Stk. 7
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til SAMPENSION, Tuborg Hav- nevej 14, 2900 Hellerup månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.
Stk. 8
Pensionsforbedringer kan aftales lokalt ved anvendelse af lokal løndannelse. Pensions- forbedringer kan aftales som forhøjelse af pensionsbidrag og/eller nedsættelse eller evt. bortfald af karensbestemmelserne i stk. 1.
Stk. 9
Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et så- dant ønske.
Den ansatte skal skriftligt oplyse ansættelsesmyndigheden om:
a) Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af den pensionsgivende løn.
b) I hvilken periode forhøjelsen skal indbetales.
Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan an- sættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som fx tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Stk. 10
For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som løn, medmindre den an- satte ønsker bidraget indbetalt til pensionsordningen eller at købe frihed.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af denne løndel.
b) Løndelen er ikke pensionsgivende.
c) Løndelen indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.
Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter bestemmelserne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale.
Ønske om indbetaling til pensionsordning eller køb af frihed rettes til ansættelsesmyn- digheden og kan tidligst ændres efter et år.
Bemærkning:
Ændringer i ydelsessammensætningen i pensionsordningerne skal godkendes af overenskomstens parter.
§ 11. ATP
For de ansatte gælder følgende ATP-satser:
Antal timer pr. måned | A-sats | |
Egetbidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned | |
> 117 timer | 94,65 kr. | 189,35 kr. |
> 78 timer og < 117 timer | 63,10 kr. | 126,25 kr. |
> 39 timer og < 78 timer | 31,55 kr. | 63,10 kr. |
§ 12. Frit valg (tilbagefald pension)
Stk. 1
Den ansatte kan vælge kontant udbetaling i stedet for pension for den del af pensions- bidraget, som overstiger 15,00%
Stk. 2
Hvis den ansatte vælger kontant udbetaling betales beløbet månedsvis bagud, og der gælder følgende:
a) Der ydes ikke særlig feriegodtgørelse af dette beløb.
b) Beløbet er i aktuelt niveau og er ikke pensionsgivende.
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- og merarbejdsbetaling. Lønseddeltekst: Fritvalgstillæg
Stk. 3
Foretages intet aktivt tilvalg, indbetales beløbet til pensionsordningen.
Stk. 4
Xxxxxxxxx giver skriftlig besked om valg ved ansættelsen.
Hvis en ansat på et senere tidspunkt ønsker at ændre sit valg, kan den ansatte på eget initiativ meddele ansættelsesmyndigheden dette skriftligt. Ændringen kan gennemføres pr. 1. januar, og meddelelse herom skal gives senest den 1. oktober året før.
Bemærkning
Ansættelsesmyndigheden kan inden for de givne rammer fastsætte procedurer for de ansattes valg.
§ 13. Arbejdstid mv.
Stk. 1
Den normale ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer.
Stk. 2
Bemærkning:
Københavns og Frederiksberg kommuner er ikke omfattet af § 13, stk. 3, 4, 5, 7 og 8. Se Protokollat 1 for særbestemmelser.
[O.18] IT-supportere og datateknikere er ikke omfattet af § 13, stk. 1 og 3 med virkning fra 1. april 2019. Se protokollat 2 for særbestemmelser. [O.18]
Der er mellem parterne enighed om, at der så vidt muligt skal tilbydes fuldtidsbeskæfti- gelse.
Deltidsansættelse sker efter forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke er valgt, med den lokale afdeling af forbundet.
Bemærkning:
Tandteknikere kan umiddelbart ansættes på deltid.
Der bør gives mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til del- tid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten, og udefrakommende kan efter forudgående drøftelse opnå deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3
Den almindelige daglige arbejdstid lægges – under hensyntagen til de lokale forhold –
på følgende måde:
• som hovedregel fordelt på 5 arbejdsdage mellem kl. 06.00 og kl. 18.00,
• ingen arbejdsdag kan normalt være over 12 timer eller under 3 timer,
• den gennemsnitlige arbejdstid – jf. stk. 1 – kan opgøres over en periode på højst 26 uger, hvis der udarbejdes en plan, hvor den gennemsnitlige arbejdstid opnås i norm- perioden.
Stk. 4
Bemærkning:
Tilrettelæggelse af arbejde i forskudt tid og holddrift, herunder kontinuerlig drift, sker efter § 18.
Der henvises endvidere til Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (04.82). Der kan lokalt indgås aftale om fravigelse af punkt B i § 3, stk. 2 i ram- meaftalen.
Hvis den 1. maj, juleaftensdag eller nytårsaftensdag er en arbejdsdag, slutter arbejdsti- den på disse dage normalt kl. 12.00, jf. dog stk. 5.
Stk. 5
Ansatte, der arbejder i forskudt tid eller holddrift, får ikke særligt tillæg for arbejde om eftermiddagen den 1. maj, juleaftensdag og nytårsaftensdag, men opnår – når de pågæl- dende dage er arbejdsdage for ansatte i almindeligt dagarbejde – erstatningsfrihed af til- svarende længde som ansatte inden for samme arbejdsplads i almindeligt dagarbejde.
Stk. 6
Hvis grundlovsdag falder på en arbejdsdag, betragtes denne som hidtil som søgnehellig- dag fra kl. 12.00.
Stk. 7
For håndværkere – dog ikke tandteknikere, bagere, konditorsvende og kokke – i det tid- ligere FKKA-område gælder, at 1. maj betragtes som søgnehelligdag hele dagen.
De i de enkelte kommuner i det tidligere FKKA-område før 1. april 1965 gældende ordninger om frihed på enkelte andre dage (fx 24. december og 31. december) fortsæt- ter uændret.
Bemærkning:
Påskelørdag betragtes ikke som søgnehelligdag, dog gives der fortsat erstat- ningsfrihed for planmæssigt arbejde påskelørdag. Dog ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.
For tandteknikere gælder, at der i den normale, gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 37 timer er inkluderet daglig spisepause som følger:
1. Hvis den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid udgør mere end halvdelen af det i stk. 1 nævnte timetal, får tandteknikere betaling for 25 minutters daglig spisepause.
2. Hvis den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid udgør halvdelen eller mindre end det i stk. 1 nævnte timetal, får tandteknikere alene betaling for det faktiske antal ar- bejdstimer.
§ 14. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde
Stk. 1
Overarbejde er arbejde udover det antal timer, der efter § 13 er fastsat som normal ar- bejdstid den enkelte arbejdsdag for den pågældende.
Overarbejde beregnes i halve timer.
Stk. 2
Deltidsbeskæftigedes merarbejde er arbejde inden for arbejdsstedets normale arbejdstid, som ligger ud over den deltidsbeskæftigedes normale arbejdstid.
Merarbejde beregnes i halve timer.
Stk. 3
Bemærkning:
Ansatte, der af helbredsmæssige årsager er deltidsbeskæftigede, bør normalt ikke pålægges merarbejde/overarbejde.
Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede udover arbejdsstedets normale arbejdstid be- tragtes som overarbejde.
Stk. 4
Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når ar- bejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyn- tagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse med de lokale parter tillidsrepræsentanten/ den lokale afdeling af forbundet om behovet for afregning ved betaling. Udbetalt merarbejde for deltidsbeskæftigede ansatte er pensionsgivende for så vidt angår den ansattes pensionsgivende timeløn.
Stk. 5
Ved overarbejde – og deltidsbeskæftigedes merarbejde – gives erstatningsfrihed sva- rende til det præsterede overarbejde/merarbejde og for overarbejde med udbetaling af de i stk. 10 nævnte overtidstillæg på 50% og 100%.
Stk. 6
Hvis tjenesten tillader det, kan der gives erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af erstatningsfrihed svarende til de i stk. 10 nævnte procentsatser.
Stk. 7
Afspadsering sker efter lokal aftale med tillidsrepræsentanten/ den lokale afdeling af forbundet.
Der kan ikke betales tillæg efter Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådig- hedsvagt, når der betales overarbejdstillæg.
Stk. 9
For overarbejde betales overarbejdstillæg, som beregnes i forhold til timelønnen, som udgør 1/1924 af nettoårslønnen, jf. §§ 4-8.
Stk. 10
Overarbejdstillægget udgør
1. på hverdage (bortset fra lørdage, der er fastsat som frilørdage) de første 3 timer ef- ter normal arbejdstids ophør: 50%, øvrige timer 100%,
2. på lørdage, der er fastsat som frilørdage, fra kl. 7.00 til kl. 12.00: 50% for de første 3 timer, øvrige: 100% og
3. på søn- og helligdage: 100%.
Stk. 11
Overarbejde skal så vidt mulig varsles dagen før inden arbejdstids ophør. For mang- lende varsel om overarbejde ud over 1 time ydes pr. gang et ikke-pensionsgivende tillæg på 50,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. gang.
Bestemmelsen gælder ikke ansatte, som får betaling efter §§ 18 og 19.
Stk. 12
[O.18] Bemærkning:
Pr. 1. april 2019 ydes der ikke varslingstillæg efter § 14, stk. 11.[O.18]
Ansatte, som ydes tillæg efter § 19, er ikke umiddelbart omfattet af stk. 1.
Bemærkning:
Se Protokollat 1 vedrørende ansatte i Københavns og Frederiksberg kommu- ner.
§ 15. Omlægning af tandteknikeres arbejdstid
Stk. 1
Hvis tandteknikere ikke arbejder i skoleferier og på skolefridage, kan arbejdstiden om- lægges.
Stk. 2
Timer på dage, som ikke efter overenskomsten er ferie, fridage eller søgnehelligdage, kan uden ekstra betaling lægges til timetallet i den øvrige del af året. Der betales dog for overarbejde efter § 14.
Stk. 3
Bemærkning:
Eksempler på beregning af gennemsnitlig og omlagt arbejdstid er i Bilag D.
Hvis den ansatte har fået omlagt sin arbejdstid, og der skal foretages løntræk i forbin- delse med fravær, sker lønfradraget med det antal timer, som den pågældende skulle have arbejdet.
Stk. 4
Ved fratræden opgøres, om den ansatte har haft overskud/underskud af timer i skole- året i forhold til sit gennemsnitlige, ugentlige timetal. Der foretages afregning af over- skuds-/underskudstimer i forbindelse med fratræden.
§ 16. Akkordarbejde
Stk. 1
Der kan lokalt træffes aftale om at lade arbejde udføre i akkord. Akkordaflønning sker efter forbundets priskurant/-liste samt i overensstemmelse med hidtidig praksis inden for områderne.
Stk. 2
Under ferie og sygdom får ansatte på akkord, som er aflønnet med månedsløn, udbetalt løn efter pågældendes lønindplacering.
Stk. 3
Aftale om akkordaflønning berører ikke pensionsvilkårene omtalt i § 10.
§ 17. Udkald
Stk. 1
Ved udkald forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, når tilsigelse sker ef- ter normal arbejdstids ophør. Som udkald anses ikke tilsigelse til sådant arbejde uden for normal arbejdstid, som betales efter aftalen om arbejde i forskudt tid og arbejde i holddrift eller efter § 14, stk. 11.
Stk. 2
[O.18] Bemærkning:
Pr. 1. april 2019 ydes der ikke varslingstillæg efter § 14, stk. 11.[O.18]
Ved udkald betales arbejdet således:
1. Præsterede arbejdstimer betales med timeløn og overarbejdstillæg efter 100% -sat- sen, idet dog betalingen mindst skal svare til betalingen for 1,5 overtime pr. gang.
2. Udover den i nr. 1 nævnte betaling gives en godtgørelse på
a) ved udkald til møde i tiden fra normal arbejdstids ophør til kl. 19.00: 125,00 kr. pr. gang,
b) ved udkald til møde i tiden fra kl. 19.00 til normal arbejdstids begyndelse samt på frilørdage og søn- og helligdage: 250,00 kr. pr. gang.
Der kan højst betales en samlet godtgørelse på 250,00 kr. pr. døgn, regnet fra nor- mal arbejdstids ophør.
Bemærkning:
Et udkalds varighed regnes fra det tidspunkt den udkaldte forlader hjemstedet og til pågældende er tilbage på hjemstedet/normal arbejdstids begyndelse, evt. ved at pågældende møder på arbejdspladsen til normal tjeneste. Transporttiden kan variere afhængig af bl.a. tidspunktet og vejrliget.
Bemærkning - Københavns og Frederiksberg kommuner:
Særregler vedr. København og Frederiksberg kommuner fremgår af Protokol- lat 1, § 4, stk. 5.
§ 18. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt (04.89) med tilhørende Aftale om hviletid og fridøgn (04.90) gælder.
§ 19. Dispositionstillæg
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden kan yde et dispositionstillæg på 10.500 kr. årligt.
Tillægget ydes som kompensation for forpligtelsen til normalt at være til disposition uden for sædvanlig arbejdstid samt for tilfældige forøgelser i arbejdsbyrden ved de(n) arbejdsplads(er)/arbejdssted(er), hvor den ansatte udfører normal tjeneste. Ved længe- revarende udkald betales takstmæssig overarbejdsbetaling efter § 17, stk. 2, nr. 1, men ikke udkaldsgodtgørelse efter § 17, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2
Bemærkning:
Hvis der ydes dispositionstillæg, kan der ikke ved tilfældige forøgelser i ar- bejdsbyrden ydes overarbejdsbetaling.
Det er ikke hensigten, at dispositionstillæg og udkaldsbetaling kan erstatte eller træde i stedet for en rådighedsvagt eller en vintervagtordning.
Hvis en ansat indgår i en rådighedsvagtaftale eller vintervagtordning reduceres tillægget i forhold til pågældendes deltagelse heri.
§ 20. Opholdsrum
Ansættelsesmyndigheden har pligt til at stille passende opholdsrum til rådighed efter gældende regler.
Bemærkning:
Der henvises til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelser om
1. faste arbejdssteders indretning (nr. 96 af 13. februar 2001),
2. skiftende arbejdssteders indretning (nr. 290 af 5. maj 1993), og
3. bygge- og anlægsarbejde (nr. 1516 af 16. december 2010).
§ 21. Arbejdstøj mv.
Specielt arbejdstøj stilles til rådighed efter de gældende love og bekendtgørelser.
Herudover udleveres arbejdstøj efter hidtil gældende lokalaftaler medmindre andet afta- les lokalt.
§ 22. Barns 1. og 2. sygedag
Stk. 1
Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis
1. barnet er under 18 år, og
2. har ophold hos den ansatte, og
3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Stk. 2
Bemærkning:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af bar- nets alder og sygdommens karakter.
Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3
Fravær efter denne bestemmelse noteres særskilt på de lister, der føres over ansattes sy- gefravær. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.
§ 23. Tjenestefrihed
Stk. 1
Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet.
Stk. 2
Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en ledig stilling efter endt tjeneste- frihed.
§ 24. Udgifter ved tjenesterejser
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder ved ansættelsesmyndig- heden.
§ 25. Opsigelse
Stk. 1
Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.
Stk. 2
Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Fremsendes meddelelsen di- gitalt, orienteres den ansatte om, at meddelelsen kan videresendes til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis meddelelsen fremsendes pr. brev vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Stk. 3
Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres or- ganisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan udleve- res til organisationen.
Bemærkning:
Underretning sker digitalt til en af de underskrivende organisationer: Blik- og Rørarbejderforbundet, CVR-nummer: 12039115
Dansk El-Forbund, CVR-nummer: 20163119
Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, CVR-nummer: 31404312 Dansk Metal, CVR-nummer: 31407117
Fagligt Fælles Forbund – 3F, CVR-nummer: 31378028 Fødevareforbundet NNF, CVR-nummer: 53369413 Malerforbundet i Danmark, CVR-nummer: 10250218 Serviceforbundet, CVR-nummer: 31014913
Institutioner/virksomheder, som ikke har adgang til at afsende Offentlig Digi- tal Post, fremsender underretning til organisationen på følgende mailadresse:
Blik- og Rørarbejderforbundet – xxxxxxx@xxxxxxxx.xx Dansk El-Forbund – xxx@xxx.xx
Dansk Metal – xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx
Fagligt Fælles Forbund – 3F – xxx.xxxxxxxxxx.xxxxxx@0x.xx Fødevareforbundet NNF – xxxxxxxxxxxxxxxx@xxx.xx Malerforbundet i Danmark – xxxxx@xxxxx.xx Serviceforbundet – xxxxxx@xxxxxxxxx.xx
Stk. 4
Underretningen til organisationen indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis orga- nisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller arbejdspladsens forhold.
Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter af- sendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5
Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes over for ansættelsesmyndigheden inden for 1 må- ned efter forhandlingen med kopi til KL.
Stk. 6
Fra kravet om afskedigelsesnævnsbehandling efter stk. 5 er fremsat, fremsendes klage- skrift normalt senest 10 uger fra dette tidspunkt. Svarskrift afgives herefter normalt in- den 10 uger fra modtagelsen af klageskrift.
Efter afgivelse af svarskrift indgås snarest aftale mellem parterne om den videre proce- dure, herunder evt. frister for yderligere skriftveksling samt forslag til domsforhandling.
Kan enighed ikke opnås, overlades det til opmanden at tage stilling til den videre proce- dure.
Stk. 7
Bemærkning:
Hvis parterne er enige om, at der er tale om en hastesag, indgås der samtidig hermed aftale om den videre procedure.
Hvis klageskrift fremsendes senere end 10 uger fra krav om nævnsbehandling er fremsat, vil 10 ugers fristen for fremsendelse af svarskrift blive forlænget til- svarende.
Et afskedigelsesnævn består af 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af KL og 2 af organisa- tionen, hvorefter disse i forening peger på en opmand. Parterne retter herefter henven- delse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at ud- pege en opmand. Opmanden fungerer som nævnets formand.
Stk. 8
Bemærkning:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, Kapitel 2.
Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det på- lægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen ved fastsættelse af en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af ar- bejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålæg- ges den tabende part.
Stk. 9
Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at
søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 26. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)
Stk. 1. Generelle ansættelsesvilkår
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Stk. 2
[O.18]Særlig feriegodtgørelse udgøre pr. 1. september 2020 1,95 %. 1 % af den særlige feriegodtgørelse (ferietillæg) optjenes og udbetales efter Aftale om ferie for personale ansat i kommuner, mens den resterende del af den særlige feriegodtgørelse (forhøjet fe- rietillæg) og forhøjet feriegodtgørelse m.v. for personale ansat i kommuner. [O.18]
Stk. 3. Seniordage
Håndværkere er opfattet af supplerende aftale om seniordage, som giver de ansatte ret til yderligere fravær fra arbejdet (seniordage) med sædvanlig løn i:
3 dage i det kalenderår vedkommende fylder 60 år. 2 dage i det kalenderår vedkommende fylder 61 år. 1 dag fra det kalenderår vedkommende fylder 62 år.
Bemærkning:
Dagene supplerer de dage, der er aftalt med Forhandlingsfællesskabet. Samlet har de ansatte således ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 5 dage fra det kalenderår, de fylder 60 år.
Vilkårene for afvikling af seniordage eller konvertering til enten bonus eller pension følger samme vilkår, som gælder for Forhandlingsfællesskabets senior- dagene, jf., Rammeaftale om seniorpolitik (05.21).
Antallet af seniordage efter de 2 regelsæt kan illustreres på følgende måde:
Xxxxx | Efter aftale om seniorpolitik | Efter overens- komsten | Seniordage i alt |
Det kalenderår vedkom- mende fylder 60 år | 2 dage | 3 dage | 5 dage |
Det kalenderår vedkom- mende fylder 61 år. | 3 dage | 2 dage | 5 dage |
Fra det kalenderår vedkom- mende fylder 62 år | 4 dage | 1 dag | 5 dage |
Stk. 4. Udviklingsplan
Håndværkere er omfattet af aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan, jf. Protokollat 2.
Stk. 5. Kompetencefond
De ansatte er omfattet af Aftale om Den Kommunale Kompetencefond (05.32).
Bemærkning:
Aftalen indebærer, at ansatte [O.18]efter aftale med leder og tillidsrepræsen- tant[O.18] kan søge op til 25.000 kr. pr. år fortrinsvis til kompetencegivende
efter- og videreuddannelse. Der søges via www.denkommunalekompetence- xxxx.xx. [O.18]Ansøgning underskrives af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for organisationen. [O.18]
Stk. 6. Tryghedspulje
De ansatte er omfattet af Tryghedspuljen (05.45).
Bemærkning:
Aftalen indebærer, at ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbe- sparelser, organisationsændringer mv. kan søge op til 10.000 kr. [O.18] til eks- terne aktiviteter. Hvis der søges til kompetencegivende efter- og videreuddan- nelse, kan der søges op til 20.000 kr. [O.18] Der søges via www.tryghedspul- xxx.xx. [O.18]Ansøgning underskrives af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for organisationen. [O.18]
Stk. 7. Fleksjob
Håndværkere er omfattet af supplerende aftale om vilkår for ansatte i fleksjob, jf. Pro- tokollat 3.
Stk. 8. Personalegoder
De ansatte er omfattet af Aftale om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder, jf. Protokollat 5.
Kapitel 3. Timelønnede
§ 27. Løn, lønberegning og lønudbetaling
Stk. 1
Timelønnen er 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 4-6.
Stk. 2
Lønnen udbetales månedsvis bagud og skal være til rådighed den sidste bankdag i må- neden.
Stk. 3
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensi- onsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen. ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
§ 28. Pension
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter pensionsordning i SAMPENSION for
1. ansatte som
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 52 ugers sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og regi- oner (mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge) inden for de seneste 8 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør 17,00% [O.18](pr. 1. april 2019: 17,43%)[O.18] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra det tidspunkt, hvor alle betingelser er opfyldt.
Når pensionsretten er opnået, indbetales pensionsbidrag uanset timetal.
2. Ansatte som tidligere har været optaget i en kommunal eller amtslig/regional pensi- onsordning efter at have opfyldt beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1, litra b, i denne overenskomst eller en anden overenskomst med samme beskæftigelseskrav.
Stk. 2
Bemærkning:
For optjening af karensperioden se Aftale om pensionsordning for ansatte i visse kommuner (Opsamlingsordningen) (26.01) med tilhørende administrati- onsgrundlag (26.02).
Dokumentationen for karenskravet i nr. 2 er opfyldt kan ske ved fremvisning af pensionsoversigt fra beskæftigelse i kommuner/amter/regioner.
Supplerende pensionsbestemmelser for ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner fremgår af Protokollat 2, herunder at pensionskassen er Pensi- onDanmark for gartnere.
I øvrigt gælder bestemmelserne i § 10, stk. 2 - 10.
Stk. 3
Timelønnede er ikke omfattet af muligheden for at kunne vælge mellem pension og løn.
§ 29. Søgnehelligdage og fridage
Stk. 1
Grundlovsdag betragtes som en helligdag fra kl. 12.00.
Stk. 2
Til ansatte, som inden for de seneste 6 dage forud for 1. maj, juleaftensdag, nytårsaf- tensdag og grundlovsdag har været beskæftiget svarende til den pågældendes normale ugentlige arbejdstid, udbetales løn svarende til en normal arbejdsdag.
Bemærkning:
Gælder ikke for ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner.
[O.18] Pr. 1. april 2019 udgår § 29, stk. 2-5, således at der ikke skal betales løn til timelønnede på søgnehelligdage og fridage, hvis de ikke arbejder.[O.18]
Er betingelserne i stk. 2 ikke opfyldt, betales alene timeløn beregnet indtil kl. 12.00.
Stk. 4
Til ansatte, som inden for de seneste 6 dage forud for en søgnehelligdag har været be- skæftiget svarende til den pågældendes normale ugentlige arbejdstid, udbetales løn sva- rende til en normal arbejdsdag.
Stk. 5
Er betingelserne i stk. 4 ikke opfyldt, betales der ikke løn for den pågældende søgnehel- ligdag.
Bemærkning:
Ferie, sygdom, barns første og anden sygedag, tjenestefrihed uden løn, afspad- sering og vagtlistefridage sidestilles med beskæftigelse, ligesom barselsorlovs- perioder ikke betragtes som afbrydelse af beskæftigelsen i denne forbindelse.
For ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner gælder særlige vilkår, jf. Protokollat 1.
§ 30. Opsigelse
Det gensidige opsigelsesvarsel er fra dag til dag.
§ 31. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede)
Stk. 1
Timelønnede er i øvrigt omfattet af følgende bestemmelser i Kapitel 2:
§§ 4-7 | Løn |
§ 11 | ATP |
§ 13 | Arbejdstid |
§ 14 | Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde |
§ 16 | Akkordarbejde |
§ 17 | Udkald |
§ 18 | Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedstjeneste |
§ 19 | Opholdsrum |
§ 21 | Arbejdstøj mv. |
§ 24 | Udgifter ved tjenesterejser |
Stk.2
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Bemærkning 1:
Timelønnede har ikke krav på fuld løn under sygdom, men er omfattet af Lov om dagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Bemærkning 2:
For ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner ydes ved tilskadekomst i tjenesten differencen mellem dagpengeydelsen og den pågældendes løn i max. 26 uger inden for en periode på 12 måneder, og kan for samme tilskadekomst- tilfælde ikke ydes i mere end 26 uger regnet fra tilskadekomsttilfældet.
Timelønnede er omfattet af bestemmelsen i § 22 om barns 1. og 2. sygedag, dog har de pågældende alene ret til en indtægt, der svarer til dagpengebeløbet.
Kapitel 4. Elever
§ 32. Praktikgrundlaget
De omhandlede praktikforhold er omfattet af lov om erhvervsuddannelser samt af nær- værende overenskomst med de undtagelser, der fremgår af §§ 33-41.
§ 33. Løn og lønberegning
Stk. 1
På baggrund af elevens alder på elevforholdets start ydes i månedsløn i hele uddannel- sesforløbet (31/3 2000 niveau):
Løn pr. 1. april 2018 | |
25 år | Løntrin 13 + 2.560 kr. |
21 år | Løntrin 5 |
Under 21 år: Sidste uddannelsesår: Næstsidste uddannelsesår: Øvrig uddannelsestid: | 86% af løntrin 4 75% af løntrin 4 64% af løntrin 4 |
Lønseddeltekst: Månedsløn
Stk. 2
Bemærkning:
Indplacering på de enkelte trin sker bagfra, således at en elev med 2 år og 8 måneders ansættelse får 64% de første 8 måneder, 75% det næste år og 86% det sidste år. Hvis eleven får reduktion i uddannelsestiden til fx 1 år og 6 må- neder placeres 6 måneder på 75% og 1 år på 86%.
Xxxxxx, hvis uddannelse Undervisningsministeriet varighedssætter til mere end 4 år, og som aflønnes efter stk. 1 (under 21 år, løntrin 4 med reduktion), aflønnes det sidste år efter bestemmelsen i stk. 1 (21 år, løntrin 5).
Stk. 3
Elever er omfattet af § 3, stk. 2, i Fællesaftale om lokal løndannelse
Stk. 4
Bemærkning:
Elever er dog ikke omfattet af bestemmelserne om interessetvist og gennem- snitsløngaranti.
Den enkelte kommune kan aftale særlige lønvilkår for elever med forudgående ansæt- telse hos ansættelsesmyndigheden.
Stk. 5
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 6
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn. Følgende tekst skal stå på specifikationen "1/3 af det samlede pensionsbidrag er egetbidraget".
§ 34. Aflønning i skoleperioder
Stk. 1
De offentlige arbejdsgivere er omfattet af Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Lov om AUB § 2.
I skoleperioder får eleven derfor samme løn, som hvis pågældende havde været i prak- tik.
Stk. 2
For erhvervsuddannelseselever, der er optaget på skolehjem i henhold til § 3, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi, refunderer ansættelsesmyndigheden elevens udgifter til den af skole- hjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for opholdet (kost og logi).
§ 35. Prøvetid
Prøvetiden er de første 3 måneder i virksomheden, og enhver af parterne kan opsige aftalen uden varsel i perioden.
Bemærkning:
Ved opsigelse fra arbejdsgivers side skal der foretages forudgående høring i henhold til forvaltningslovens § 19.
§ 36. Overarbejde
Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.
Til elever over 18 år, der undtagelsesvis deltager i overarbejde, betales timeløn efter løn- trin 21 samt gældende overarbejdstillæg.
§ 37. Kombinationsbeskæftigelse
Under kombinationsbeskæftigelse, det vil sige situationer, hvor et uddannelsesforløb deles mellem en kommunal arbejdsgiver og en privat arbejdsgiver, aflønnes eleven un- der ansættelsen hos ansættelsesmyndigheden efter nærværende aftale, medens den på- gældende under den private ansættelse omfattes af den på denne arbejdsplads gældende aflønning for elever.
§ 38. Pension
Stk. 1
Elever er ikke omfattet af pensionsbestemmelserne i § 10 og elevtiden medregnes ikke i karensperioden i relation hertil, jf. dog § 10, stk. 4.
Stk. 2
Ansættelsesmyndigheden opretter en pensionsordning i SAMPENSION (for gartnere- lever: PensionDanmark) for:
1. elever som:
a) på datoen for elevforholdets start er fyldt 25 år, og
b) har mindst 9 måneders )[O.18](pr. 1. april 2019: 8 måneder)[O.18] sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner, regioner og amter (mindst 8 timer i gen- nemsnit pr. uge) inden for en 8 års periode.
2. elever som:
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 9 måneders [O.18](pr. 1. april 2019: 8 måneder)[O.18] sammenlagt forudgående elevtid hos ansættelsesmyndigheden.
Det samlede pensionsbidrag udgør 17,00% [O.18](pr. 1. april 2019: 17,43%)[O.18] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne er opfyldt i hele måneden.
Bemærkning:
For optjening af karensperioden se Aftale om pensionsordning for ansatte i visse kommuner (Opsamlingsordningen) (26.01) med tilhørende administrati- onsgrundlag (26.02).
§ 39. Sygdom
Elever oppebærer fuld løn under sygdom.
§ 40. ATP
Elever over 16 år er omfattet af ATP. Der betales bidrag efter overenskomstens § 11 også for skoleperioder og for ferieperioder, hvis der betales løn fra ansættelsesmyndig- heden.
§ 41. Øvrige ansættelsesvilkår (elever)
Stk. 1
Elever er i øvrigt omfattet af følgende:
§ 13 | Arbejdstid [O.18]For IT-supportelever og Datateknikerelever gælder pro- tokollat 2, § 3 [O.18] |
§ 18 | Arbejde i forskudt tid mv. |
§ 20 | Opholdsrum |
§ 21 | Arbejdstøj |
§ 22 | Barns 1. og 2. sygedag |
§ 24 | Udgifter ved tjenesterejser |
Bilag C | Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår |
Stk. 2
Elevforholdet er desuden omfattet af følgende aftaler:
1. Aftale om lokal løndannelse (09.01)
2. Aftale om befordringsgodtgørelse for elever (28.01)
Bemærkning:
Håndværkere er omfattet af bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.
Kapitel 5. Ikrafttræden og opsigelse
§ 42. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Overenskomsten gælder fra 1. april 2018, hvor intet andet er anført.
Stk. 2
Overenskomsten kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med 3 måneders var- sel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2021.
Stk. 3
Indtil der indgås ny overenskomst, fastsættes lønnen efter den Aftale om lønninger til kommunalt ansatte (04.30), der gælder ved opsigelsen af overenskomsten.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxx-Xxxxx Xxxxxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Protokollat 1 - København og Frederiksberg kommuner
[O.18] Bemærkning:
Protokollat 1, §§ 1, 2 og 7 gælder ikke for IT-supportere og datateknikere. Se i stedet protokollat 2.[O.18]
§ 1. Pension – månedslønnede
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter pensionsordning i SAMPENSION (PensionDan- mark for gartnere) for:
1. ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner, som
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 9 måneders [O.18](pr. 1. april 2019: 8 måneder)[O.18] sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og regioner (mindst 8 timer i gennem- snit pr. uge) inden for de seneste 8 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør 19,16% [O.18](pr. 1. april 2019: 19,59%)[O.18] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i en måned, hvor alle betingel- ser er opfyldt i hele måneden.
2. Ansatte som tidligere har været optaget i en kommunal eller amtslig/regional pensi- onsordning efter at have opfyldt beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1, litra b, i denne overenskomst eller en anden overenskomst med samme beskæftigelseskrav.
Bemærkning:
For optjening af karensperioden se Aftale om pensionsordning for ansatte i visse kommuner (Opsamlingsordningen) (26.01) med tilhørende administrati- onsgrundlag (26.02).
Dokumentationen for karenskravet i punkt 2 er opfyldt kan ske ved fremvis- ning af pensionsoversigt fra beskæftigelse i kommuner/amter/regioner.
Stk. 2
For gartnere indbetaler ansættelsesmyndigheden til PensionDanmark, Langelinie allé 41, 2100 København Ø månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen. For øvrige an- satte henvises til overenskomstens § 10, stk. 7.
Stk. 3
Til budgetmæssigt fastansatte ydes et årligt ikke–pensionsgivende beløb på 4.523 kr.. Beløbet indbetales til en supplerende pensionsordning, jf. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd (23.10).
§ 2. Pension – timelønnede
Stk. 1
I henhold til overenskomstens § 28 opretter ansættelsesmyndigheden pensionsordning i SAMPENSION (PensionDanmark for gartnere).
Stk. 2
Det samlede pensionsbidrag udgør 19,16% [O.18](pr. 1. april 2019: 19,59%)[O.18] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Stk. 3
For gartnere indbetaler ansættelsesmyndigheden til PensionDanmark, Langelinie Allé 41, 2100 København Ø månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen. For øvrige an- satte henvises til overenskomstens § 10, stk. 7.
§ 3. Arbejdstid
Stk. 1
Den daglige arbejdstid fordeles som hovedregel på 5 eller 6 arbejdsdage.
Ved 5 arbejdsdage kan ingen arbejdsdag være på under 7 timer fra mandag til torsdag og ikke under 6 timer fredag.
Ved 6 arbejdsdage kan ingen arbejdsdag være på under 4 timer.
Der vil lokalt kunne træffes aftale om anden arbejdstid end den anførte.
Stk. 2
Den 1. maj betragtes som søgnehelligdag hele dagen.
Stk. 3
Såfremt ansatte i Frederiksberg Kommune arbejder på lørdage før kl. 11.00 og arbejdet udføres som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere falder efter kl. 11.00, ydes tillæg for arbejde i forskudt tid for hele tjenesten
Stk. 4
Ved forskydning af spisepausen ud over 30 min. ydes tillæg på 20,78 kr.
Stk. 5
Arbejdstiden afbrydes så vidt muligt kun af ét hvil.
Stk. 6
Til timelønnede håndværkere ydes der efter 37 timers uafbrudt beskæftigelse (ved an- sættelsesmyndigheden), når der ikke arbejdes på en søgnehelligdag, sædvanlig timeløn.
Stk. 7
Til timelønnede håndværkere, der ikke har opnået 37 timers uafbrudt beskæftigelse, ydes der betaling for 1. maj i henhold til stk. 6, såfremt pågældende er i arbejde dagen før og efter 1. maj.
§ 4. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde
Stk. 1
Overarbejdstillægget udgør
1. på lørdage, hvor der normalt gøres tjeneste før kl. 12.00 (i Frederiksberg Kommune før kl. 11.00): 50% for de første 2 timer, øvrige: 100% og
2. på søn- og helligdage samt hverdagsfridage: 100%.
Stk. 2
Tilsigelse til overarbejde skal meddeles den ansatte dagen forud inden arbejdstids op- hør. For manglende varsel til mere end 1 times overarbejde ydes et tillæg på 50,00 kr.
Når rettidigt varslet overarbejde afvarsles samme dag, som overarbejde skulle finde sted, ydes et tillæg på samme beløb.
Stk. 3
[O.18] Bemærkning:
Pr. 1. april 2019 ydes der ikke varslingstillæg efter § 4, stk. 2.[O.18]
Ved tilfældigt udkald til overarbejde efter normal arbejdstids ophør honoreres for mindst 4 timer for hvert udkald, dog således, at den 4. time ikke betales, hvis den falder indenfor normal arbejdstid.
Stk. 4
Ved mere end 8 timers præsteret overarbejde efter en arbejdsdag afkortes eventuel dag- tjeneste den næste dag med det timetal, som overarbejdet overstiger 8 timer.
Ved mere end 8 timers præsteret overarbejde på en fridag afkortes eventuel dagtjeneste den næste dag med det antal præsterede overarbejdstimer udover 8 timer, der falder ef- ter kl. 21.
Betaling for de timer, hvormed dagtjenesten er afkortet, ydes som ved frihed med løn.
Stk. 5
Møder en håndværker til varslet overarbejde, men hjemsendes uden at have været i ar- bejde betales 4 timer samt overarbejdstillæg, dog således at der ikke betales overarbejds- tillæg for timer indenfor normal arbejdstid.
Hvis den pågældende kommer i arbejde, betales minimum 4 timer samt tillæg for over- arbejde, dog således at der ikke betales overarbejdstillæg for timer indenfor normal ar- bejdstid.
Stk. 6
Hvis ansatte i Københavns Kommune arbejder på en søgnehelligdag, ydes for denne normal løn med forskudttidstillæg, og der ydes efter nærmere aftale en erstatningsfridag med løn. På tilsvarende vilkår ydes en erstatningsfridag, såfremt en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag. Ydes erstatningsfridagen ikke rettidigt, ydes i stedet lønnen med overtidstillæg på 100%.
§ 5. Cykelgodtgørelse – Frederiksberg Kommune
Der stilles tjenestecykel til rådighed for håndværkere, der har behov herfor. Vedligehol- delse påhviler brugeren selv.
Cyklen kan ved varighedsterminens udløb erhverves for 25 kr.
Hvis der benyttes egen cykel, ydes der en godtgørelse på 1.100 kr. årligt, som anvises kvartalsvis bagud.
Ved kørsel med tungt værktøj, ydes en godtgørelse på 1.200 kr. årligt, som anvises kvar- talsvis bagud.
For så vidt angår vurderingen af ovennævnte forhold, sker det efter en drøftelse mellem afdelingsledelsen og den stedlige tillidsrepræsentant.
§ 6. Cykel- og knallertgodtgørelse – Københavns Kommune
Ved brug af egen cykel eller knallert til tjenstlig kørsel ydes flg. godtgørelse:
• Dagtakst – cykel: 6,47 kr.
• Dagtakst – knallert: 15,05 kr.
• Månedstakst – cykel: 118,18 kr.
• Månedstakst – knallert: 277,78 kr.
Knallertgodtgørelse ydes i de tilfælde, hvor benyttelse af knallert er af tydelig interesse for ansættelsesmyndigheden.
Godtgørelse, der kan afregnes månedsvis, må afpasses efter forholdene i de enkelte til- fælde og ændres (evt. bortfalde), hvis der sker forandringer i kørselsmængden.
Under kortere sygefravær og ferie betales månedsgodtgørelse fuldt ud under forudsæt- ning af, at der er gjort tjeneste i den pågældende måned. Ved sygefravær af længere va- righed udbetales månedsgodtgørelse fuldt ud for den måned, i hvilken pågældende sy- gemeldes respektive raskmeldes, men intet for mellemliggende hele måneder.
Der vil kunne stilles tjenestecykel (eller knallert) til rådighed for de faglærte lønarbej- dere, der hidtil har benyttet egen cykel eller knallert til tjenstlig brug.
Faglærte lønarbejdere, der ikke kan færdes på cykel, vil såfremt arbejdspladsen kræver offentligt transportmiddel anvendt ved aflevering af rejsehjemmel kunne få udgiften re- funderet efter gældende billigste takst.
§ 7. Asbesttillæg – Frederiksberg Kommune
Stk. 1
For ansatte i Frederiksberg Kommune ydes der et tillæg på 8,87 kr. for arbejde med as- best, hvor der skal anvendes særligt tilsluttende og støvafvisende arbejdstøj og hoved- beklædning med luftforsynet åndedrætsværn eller filtrerende åndedrætsværn.
Stk. 2
Tillægget ydes inkl. den tid, som medgår til at iføre og aftage sig arbejdstøjet og de nød- vendige pauser i henhold til lovgivningen.
Stk. 3
Tillægget kan ydes for maksimalt 3 timer pr. dag, når der anvendes filtrerende ånde- drætsværn.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxxx X. Xxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Protokollat 2 – Medarbejdere uddannet og ansat som IT-supportere og da- tateknikere
[O.18]Medarbejdere uddannet og ansat som IT-supportere og datateknikere er omfat- tet af overenskomst for håndværkere, IT-supportere m.fl. med følgende fravigelse/præ- ciseringer:
Protokollatet træder i kraft pr. 1. april 2019.
§ 1. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen dækker de funktioner, en ansat er i stand til at varetage som nyuddan- net/eventuelt nyansat.
Stk. 2
Grundlønnen er:
Grundløntrin | |
IT-supportere og datateknikere | 22 |
IT-supportere og datateknikere i FKKA-området, København og Frederiksberg kommuner | 27 |
Lønseddeltekst: Grundløn og grundlønstillæg
Stk. 3
Det kan lokalt aftales at anvende grundløn 26 + 1.750 kr., grundløn 29 + 1.750 kr., grundløn 33 eller grundløn 41.
Ved indplacering på disse grundlønninger aftales lønsammensætningen på ny. Indplace- ring efter denne bestemmelse kan ikke gøres til genstand for behandling i tvisteløs- ningssystemet.
Lønseddeltekst: Lokal Grundløn og grundlønstillæg
§ 2. Pension
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter pensionsordning i SAMPENSION for:
1. Ansatte, som
a) er fyldt 21 år, og
b) har mindst 8 måneders sammenlagt forudgående beskæftigelse i kommuner og regioner inden for de seneste 8 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør
a) 17 % hvis den ansatte vælger pensionsforhøjelsen, jf. overenskomstens § 12
b) For ansatte i København og Frederiksberg kommuner udgør det samlede pen- sionsbidrag 19,16 %, hvis den ansatte vælger pensionsforhøjelse, jf. overens- komstens § 1 i protokollat 1
c) 15 % hvis den ansatte vælger tillæg, jf. overenskomstens § 12
af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingel- serne er opfyldt hele måneden.
Ansatte som tidligere har været optaget i en kommunal eller regional pensionsordning efter at have opfyldt beskæftigelseskravet i stk. 1, litra b, i denne overenskomst eller en anden overenskomst med samme beskæftigelseskrav.
Stk. 2
Bemærkning:
Dokumentation for at karenskravet i punkt 2 er opfyldt, kan ske ved fremvis- ning af pensionsoversigt fra beskæftigelse i kommuner/amter/regioner.
De hidtidige bestemmelser i O.13-overenskomsten om optjening af beskæfti- gelseskarens for perioden før 1. august 2014 gælder fortsat. Dette betyder kon- kret, at beskæftigelse i perioden før 1. august 2014 alene medregnes ved opgø- relse af beskæftigelseskarens i henhold til stk. 1, punkt 1, litra b), hvis der har været tale om beskæftigelse i kommuner, amter og regioner – mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge – inden for de seneste 8 år.
For optjening af karensperioden se Aftale om pensionsordning for visse an- satte i kommuner (Opsamlingsordningen) (26.01) med tilhørende administrati- onsgrundlag (26.02).
Ansættelsesmyndigheden kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse kan indgå i beregningen af karensperioden.
IT-supportere og datateknikere er i øvrigt omfattet af overenskomstens § 10, stk. 2-10.
Bemærkning:
Supplerende pensionsbestemmelser for ansatte i Københavns og Frederiksberg kommuner fremgår af Protokollat 1.
§ 3: Arbejdstidens placering
Stk. 1
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Stk. 2
Arbejdstidens placering tilrettelægges lokalt.
Stk. 3
Bemærkning:
Der er med bestemmelsen ikke tiltænkt nogen ændring i adgangen til pauser i forhold til andre medarbejdere ansat på overenskomst for håndværkere og IT- supportere m.fl.
Flekstid kan indføres lokalt.
Bemærkning:
Der kan lokalt indgås aftaler om forskellige former for arbejds- tid i henhold til Aftale om decentral arbejdstidsaftaler (04.82).
Der kan i den forbindelse bl.a. indgås aftaler indeholdende be- stemmelser om at stå til rådighed i et givet antal timer.
§ 4: Højere individuel arbejdstid
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden og den enkelte medarbejder kan indgå aftale om forøgelse af arbejdstiden ud over (gennemsnitlig) 37 timer om ugen til maksimalt (gennemsnitlig) 42 timer om ugen.
Stk. 2
Bemærkning:
Der kan først indgås aftale om højere individuel arbejdstid efter 3 måneders ansættelse, og ordningen er frivillig.
Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler.
Lønnen forhøjes forholdsmæssig på grundlag af det aftalte timetal, og der indbetales pensionsbidrag af den forhøjede løn.
Stk. 3
Den forhøjede løn udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, fx fravær på grund af sygdom, barsel, ferie og omsorgsdage. Den forhøjede løn lægges også til grund ved be- regning af fx efterindtægt.
Stk. 4
Eventuel rådighedsforpligtelse og rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre andet aftales.
Stk. 5
En individuel aftale kan af såvel medarbejderen som ansættelsesmyndigheden opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Efter vars- lets udløb vender medarbejderen tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før ind- gåelse af aftalen om højere individuel arbejdstid.
Stk. 6
En medarbejder, som afskediges uansøgt fra sin stilling, har dog altid ret til at vende til- bage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Bemærkning:
Højere individuel arbejdstid anvendes inden for gældende arbejdstidsregler. Der henvises i øvrigt til Aftale om deltidsansattes adgang til højere tjenestetid (04.85).
§ 5. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid
IT-supportere og datateknikere med grundløntrin 41 eller højere er ikke omfattet af overenskomstens § 14 om overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde eller Protokol- lat 1, § 4 men af Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (21.52).
§ 6. Øvrige ansættelsesvilkår
Endvidere gælder følgende bestemmelser i overenskomsten ikke:
§ 4
§ 10, stk. 1,
§ 13, stk. 1 og 3
§ 15
§ 16
§ 20
§ 21
Protokollat 1, § 1, § 2, § 3 stk. 1, stk. 3 og stk. 5-7 samt § 7[O.18]
København, den 25. februar 2019
For KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
Protokollat 3 - Individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og KL er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for håndværkere:
Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklings- plan, som er her: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
Der henvises endvidere til xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.
§ 1. Formål
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kom- petencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceudvikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte kommunes/det en- kelte selskabs personalepolitik.
§ 2. Individuel udviklingsplan og opfølgning
Stk. 1
Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklings- planen udarbejdes i dialog mellem medarbejder og ledelse. Udviklingsplanen indeholder målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udviklingspla- nen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
Stk. 2
Bemærkning:
Med henblik på at kvalificere dialogen om den enkelte medarbejders udvik- lingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceudviklings- initiativer, herunder en oversigt over relevant efter- og videreuddannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af individuelle udviklingsplaner kan der peges på muligheden for at få foretaget realkompetencevurdering, der indebærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbin- delse med efter- og videreuddannelse.
Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af ud- viklingsplanen.
Stk. 3
Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdsplad- sen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.
§ 3. Drøftelse
Stk. 1
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelses-udvalg kan drøfte ansættelsesmyn- dighedens politik på kompetenceudviklingsområdet jf. § 4 i Aftale om kompetenceud- vikling. Endvidere kan SU/MED-udvalget bl.a. drøfte sammenhængen mellem arbejds- pladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. § 6 i Aftale om kompetenceudvik- ling.
Stk. 2
Ansættelsesmyndigheden og organisationens (lokale)repræsentant drøfter tilrettelæggel- sen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. De lokale parter gør status over udarbej- delse af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse. Denne status sker så vidt muligt årligt, dog mindst én gang i overenskomstperioden.
Stk. 3
Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resul- tat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøf- telse.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxxx X. Xxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Protokollat 4 - Aftale om vilkår for medarbejdere ansat i fleksjob
§ 1. Ansat før 1. januar 2013
Stk. 1
For medarbejdere ansat i fleksjob før 1. januar 2013 henledes opmærksomheden på de gæl- dende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om so- cialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært an- satte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medindflydelsesorganer efter begæring fra de ansatte.
Stk. 2
Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid.
Stk. 3
Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og an- sættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventu- elle lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstpar- ter bistår i en fornyet lokal forhandling.
Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale par- ters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
§ 2. Ansat 1. januar 2013 og senere
For medarbejdere ansat i fleksjob 1. januar 2013 og senere henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i ramme- aftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medindflydelsesorganer efter begæring fra de an- satte.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxxx X. Xxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Protokollat 5 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale af- taler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem ansættelsesmyndigheden og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at ansættelsesmyn- digheden og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage per- sonalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.
Lønafledte ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brutto- lønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig kommunal praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbej- deren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkning:
Efter beslutning i Kommunernes Lønningsnævn kan den enkelte kommune indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende ret- ningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalerne må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Ansættelsesmyndigheden skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet.
(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af kommunale overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse
medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at alminde- lige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fasthol- delse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.
(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færge-abonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.
(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant).
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter proto- kollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne afta- ler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Kommunernes Lønningsnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jf. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. KL har tilkendegivet, at or- ganisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxxx X. Xxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Protokollat 6 - Personlig løngaranti og overgangstillæg
Stk. 1
Håndværkere m.fl., som var ansat den 31. marts 1998, bevarede i forbindelse med over- gang til Ny Løn som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herun- der fx tillæg af decentral løn (personlig løngaranti).
Denne personlige løngaranti gælder så længe de pågældende er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til Ny Løn.
Ændres beskæftigelsesgraden reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
Den del af lønnen, som har været reguleret med procentreguleringen, reguleres fortsat.
Stk. 2
Bemærkning:
Aftaler om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er aftalt varige ordninger for den enkelte an- satte. I modsat fald gælder den lokale aftales ordlyd.
Håndværkere m.fl., som ved overgang til Ny Løn pr. 1. april 1998 fik et årligt, person- ligt, ikke-pensionsgivende tillæg på 4.200 kr. (31/3 2000-niveau), bevarer dette over- gangstillæg under ansættelsen i hidtidig stilling.
Lønseddeltekst: Overgangstillæg
Stk. 3
Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationsløn og evt. udlig- ningstillæg under den pågældendes ansættelse hos ansættelsesmyndigheden. Overgangs- tillægget indgår ikke i vurderingen, af hvilken kvalifikations- og funktionsløn, der skal aftales for den pågældende medarbejder. Ved deltidsansættelse udbetales tillægget i for- hold til beskæftigelsesgraden.
København, den 25. februar 2019 For
KL
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxx
For
Blik- og Rørarbejderforbundet Xxxxx Xxxxxxx
For
Dansk El-Forbund
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
For
Dansk Metal Xxxxx Xxxxxxxx
For
Fagligt Fælles Forbund – 3F Xxxx Xxxxxx
For
Fødevareforbundet NNF Xxx Xxxxxx
For
Malerforbundet i Danmark Xxxxxx X. Xxxxxx
For Serviceforbundet Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Bilag A - Dækningsområde
Oversigt over de enkelte organisationers relevante uddannelsesområder jf. § 1:
B og R: | VVS-montører |
VVS- og energimontører | |
VVS- og industrirørmontører | |
DEF: | Elektrikeruddannelser med specialer |
DM: | Auto og autoelektro |
Automatik og proces | |
Beslag- og karosserismede | |
Cykel og motorcykel | |
Datamekanikere | |
Datateknikere | |
Datafagteknikere | |
Digital integratorer | |
Elektronikmekanikere | |
Elektronikfagteknikere | |
Elektronikteknikere | |
Entreprenør- og landbrugsmaskiner | |
Finmekanikere | |
Flymekanikere | |
Formere | |
Frontline Radio/TV-supportere | |
Frontline PC-supportere | |
Industriteknikere | |
IT-supportere | |
Kølemontører | |
Lastvognsmekanikere | |
Maritime håndværkere | |
Modelsnedkere | |
Multimedieanimatorer | |
Multimedieintegratorer | |
Radiomekanikere | |
Radio-TV fagteknikere | |
Skibsbyggere, skibsmekanikere og skibsmontører | |
Smede | |
Teleinstallationsteknikere | |
Telemekanikere | |
Telesystemteknikere | |
Værktøjsmagere | |
Web Integratorer | |
Ædel- og metalsmede | |
MiD: | Malere |
NNF: | Bagere |
Konditorsvende | |
3F: | Kokke (gastronomer) |
Murere og gartnere - kun i Københavns og Frederiksberg Kommuner | |
Tømrere | |
Snedkere | |
Maskinsnedkere | |
Sadelmagere | |
Møbelpolstrere |
Service- forbundet | Tandteknikere |
Bilag B - Eksempler på kriterier for funktionsløn og kvalifikationsløn
Eksempler på kriterier, der kan indgå ved fastsættelse af funktionsløn:
• specialistfunktioner
• formel (ledelses) kompetence
• budgetansvar
• personaleledelse
• kompleks opgavevaretagelse
• konsulentfunktion
• oplæringsfunktion
• undervisningsfunktioner
• faglig formidling
• særlig smudsigt arbejde
• genefyldt arbejde
• organisatorisk placering
Eksemplerne er ikke udtømmende, idet andre objektive kriterier, som de lokale parter er enige om, også kan lægges til grund for udmøntning af funktionsløn.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for funktionsløn er fast- lagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbejdere udfører opgaver, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Eksempler på kriterier, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn:
• den for udførelse af jobbet relevante efteruddannelse
• kompetencegivende efteruddannelse
• autorisationsgivende uddannelse
• erfaring
• specialviden
• engagement
• lokalkendskab
• samarbejdsevne og –vilje
• kreativitet
• fleksibilitet
Eksemplerne er ikke udtømmende, idet andre kriterier, som de lokale parter er enige om, også kan lægges til grund for udmøntning af kvalifikationsløn.
Der kan med fordel indgås forhåndsaftaler, hvori kriterierne for kvalifikationsløn er fastlagt. Der vil så ikke skulle indgås konkret aftale hver gang en eller flere medarbej- dere erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Bilag C - Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)
Nedenstående numre i parentes henviser til KL’s overenskomstnr.
Nr. | Aftale og nr. | Omfatter må- nedslønnede? | Omfatter timeløn- nede? | Omfatter elever? |
1 | Ansættelsesbreve (04.11) | Ja | Nej | Ja |
2 | Lønninger (04.30) | Ja | Ja | Ja |
3 | Løngaranti for ansatte omfattet af op- gave- og strukturreformen (04.32) og Løngaranti for ansatte i jobcentre (04.33) | Ja | Ja | Ja |
4 | Beskæftigelsesanciennitet (04.40) | Ja | Ja | Nej |
5 | Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51) | Ja | Ja | Nej |
6 | Lønberegning/lønfradrag (04.38) | Ja | Nej | Ja |
7 | Åremålsansættelse (04.50) | Ja | Ja | Nej |
8 | Supplerende pension (23.10) | Nej1 | Nej | Nej |
9 | Opsamlingsordningen (26.01) | Nej | Nej | Nej |
10 | Gruppeliv (23.11) | Ja | Nej | Ja |
11 | Tilrettelæggelse af arbejdstid (04.81) | Ja | Ja | Ja |
12 | Decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) | Ja | Ja | Ja |
13 | Deltidsarbejde (04.83) | Ja | Ja | Nej |
14 | Deltidsansattes adgang til højere tjene- stetid (04.85) | Ja | Ja | Nej |
15 | Tidsbegrænset ansættelse (04.84) | Ja | Ja | Nej |
16 | Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid (21.52) | Ja | Nej | Nej |
17 | Konvertering af ulempetillæg (04.86) | Ja | Ja | Ja |
18 | Tele- og hjemmearbejde (04.87) | Ja | Ja | Ja |
19 | Ferie (05.12) | Ja | Ja | Ja |
20 | [O.18] 6. ferieuge m.m. (05.11)2 [O.18] | Ja | Ja | Ja |
21 | Barsel mv. (05.13) og barselsudligning (05.14) | Ja | Ja3 | Ja |
22 | Tjenestefrihed uden løn (05.15) | Ja | Ja | Ja |
23 | Seniorpolitik (05.21) | Ja | Ja 4 | Ja5 |
24 | Integrations- og oplæringsstillinger (05.25) | Ja | Nej | Nej |
25 | Befordringsgodtgørelse og rejseforsik- ring (05.71) | Ja | Ja | Ja |
26 | Kompetenceudvikling (05.31) | Ja | Ja | Nej |
27 | Socialt kapitel (05.41) | Ja | Ja | Nej |
28 | Virksomhedsoverenskomster (05.51) | Ja | Ja | Ja |
29 | Retstvistaftalen (05.61) | Xx | Xx | Xx |
30 | Aftale om kontrolforanstaltninger (05.65) | Ja | Ja | Ja |
31 | SU og tillidsrepræsentanter (05.80) | Ja | Ja | Ja |
32 | MED og tillidsrepræsentanter (05.86) | Ja | Ja | Ja |
1 Ja – for budgetmæssige fastansatte i Københavns og Frederiksberg Kommuner
2 Aftalen træder først i kraft den 1. september 2020
3 Kun omfattet af Kapitel 9 om fravær af særlige familiemæssige årsager.
4 Ikke omfattet af bestemmelser om seniordage.
5 Kun omfattet af bestemmelser om seniordage.
33 | Aftale om trivsel og sundhed (05.35) | Ja | Ja | Ja |
34 | Statistikgrundlag for de lokale lønfor- handlinger (04.39) | Ja | Ja | Ja |
Bilag D - Arbejdstid for tandteknikere
Eksempler på beregning af arbejdstid for tandteknikere.
1. En tandtekniker ansættes med en ugentlig beskæftigelse på 30 timer. Pågældende skal alene arbejde på skoledage i i alt 40 uger pr. skoleår. Det bemærkes, at der i ar- bejdstiden er inkluderet 25 minutters daglig spisepause, når den ugentlige arbejdstid er mere end halvdelen af arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget.
Den omlagte ugentlige arbejdstid, som er afgørende for beregning af fx løntræk, er således 30,00 timer, men hvorledes bliver den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid?
Tandteknikeren har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søg- nehelligdage = 2 arbejdsuger.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønningen, kan herefter beregnes til:
40 uger x 30 timer | = 26,67 timer |
52 uger - 7 uger |
2. En tandklinik har på budgettet afsat midler til ansættelse af en tandtekniker med en ugentlig beskæftigelse på 25 timer (inkl. 25 minutters daglig spisepause).
Arbejdstiden ønskes i dette tilfælde omlagt, således, at tandteknikeren alene skal ar- bejde på skoledage i alt 42 uger pr. skoleår.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som danner grundlag for aflønningen, er
25,00 timer, men hvorledes bliver den omlagte ugentlige arbejdstid?
Tandteknikeren har krav på 5 ugers ferie, ligesom der hvert år tilnærmet er 10 søg- nehelligdage = 2 arbejdsuger.
Arbejdstiden omlægges, således at overskydende timer fra skolefridage, der ikke er ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage, overføres til skoledage (i alt 42 uger).
Den omlagte ugentlige arbejdstid, som er afgørende for fx løntræk, bliver:
(52 uger – 7 uger) x 25 timer | = 26,79 timer |
42 uger |
Bilag E - Partssamarbejdet for Håndværkere og Teknikere (UHT)
Partssamarbejdet for Håndværkere og Teknikere (UHT) har til formål at afholde udgif- ter vedrørende
• udvikling af uddannelseskurser,
• afholdelse af konferencer mv. samt
• iværksætte og støtte studieophold
for ansatte i kommunerne og regionerne indenfor teknik og miljø med håndværksmæs- sigt arbejde.
Ansøgning om støtte eller henvendelse til partssamarbejdet sker via sekretariatet: Partssamarbejdet for Håndværkere og Teknikere (UHT)
KL
Postboks 3370
Xxxxxxxxxxxxxx 00
2300 København S
Telefon 00 00 00 00
Yderligere oplysninger om partssamarbejdet og kontaktpersoner mv. findes på hjemme- siden xxx.xxx.xx.
Partssamarbejdets midler tilvejebringes ved, at der for hver time – som håndværker m.fl., der er tilsluttet partssamarbejdet, præsterer – indbetales 11 øre.
Opkrævningen af bidrag til partssamarbejdet sker efter reglerne for AKUT-fonden, så- ledes at beregningsgrundlaget er den enkelte medarbejders ATP-pligtige timer i opkræv- ningsperioden.
Bestyrelsen er sammensat af 3 arbejdsgiver- og 3 arbejdstagerrepræsentanter.