Instrulog A/S REV: 15 / April 2021
Instrulog A/S REV: 15 / April 2021
Xxxxxxxxxxxxxx 000
2610 Rødovre
Tlf.: 00 00 00 00
CVR-nr.: DK81683212
xxx.xxxxxxxxx.xx xxx@xxxxxxxxx.xx
LEJE- &
HANDELSBETINGELSER
INSTRULOG A/S
Dette dokument beskriver leje- og handelsbetingelser samt aftalevilkår ved køb og / eller leje af produkter og / eller ydelser hos Instrulog A/S.
Indholdsfortegnelse
1. Lejeaftale og lejeperiode 11
3. Reklamation og Reparation 12
20. Support 15 Kontaktoplysninger 16 Firmaoplysninger 16
Instrulog A/S (CVR-nr.: 81683212), i det følgende benævnt firmaet. Virksomheden er beliggende på adressen Xxxxxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx. Du kan komme i kontakt med virksomheden ved at ringe på 44 97 94 77 eller ved at sende en mail til xxx@xxxxxxxxx.xx. Ved personligt fremmøde anbefales det at kontakte virksomheden for nærmere aftale herom. De angivende vilkår i dette dokument, definerer kundens brug af produkter og tjenester. Vilkårene gælder for alt salg gennem Instrulog A/S, så længe en skriftlig erklæring mellem parterne på andet ikke er aftalt.
Virksomhedens webshop er tilgængelig via xxx.xxxxxxxxx.xx. Website og webshop er baseret på almene og kendte teknologier, der benytter krypterede kanaler for beskyttelse af følsomme oplysninger, herunder privatlivsinformationer samt betalingsoplysninger. Virksomheden og dets medarbejdere bliver aldrig bekendt med de indtastede oplysninger som ikke er nødvendige for at kunne effektuere bestillinger.
Oplysninger, der tilføjes ved bestilling af produkter via webshoppen, vil ikke blive benyttet til andet end ved selve købet. Firmaet benytter kun din adresse og dine oplysninger til forsendelsen af det bestilte produkt. Dine kontaktoplysninger vil dog blive benyttet ved eventuelle fejl eller spørgsmål vedrørende købet, samt vil blive lagret internt i et godkendt ERP system til historik. Endvidere vil dine oplysninger blive brugt ved et eventuelt løbende mellemværende. Du kan til enhver tid indhente de oplysninger, vi har registreret om dig, ved blot at tage kontakt til os.
Virksomheden er registeret hos Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa (CVR-nr.: 12626509). Virksomheden har følgende kontooplysninger:
- Registreringsnummer: 7118
- Kontonummer: 001260911
Ønsker du at modtage vores nyhedsbrev skal det aktivt ske via tilmeldingsformularen på websiden eller ved direkte kontakt. Det er også muligt at tilmelde sig modtagelse af nyhedsbrev under bestillingsprocessen. Levering af nyhedsbrev via e-mail sker uden omkostninger.
For alle forhold gældende GDPR reglementet henvises til vores Persondatapolitik som til enhver tid forefindes på websitet xxx.xxxxxxxxx.xx. Alternativ kan dokumentation udleveres ved henvendelse til virksomheden.
Alle priser på websiden er angivet inklusive moms, eksklusive levering. Prisangivelsen vil altid være DKK (danske kroner).
Virksomheden forbeholder sig ret til at annullere købers ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, tegn på svindel og lignende.
Virksomheden tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms og afgiftsændringer, udsolgte og udgåede varer samt leveringssvigt fra vores leverandører.
Ved bestillinger via webshop skal handelsbetingelserne aktivt accepteres. Efter bestilling modtager køber en automatisk genereret ordrebekræftelse med information om bestillingen per e-mail. Denne ordrebekræftelse er udelukkende en gennemgang af bestillingen og en bekræftelse af, at vi har modtaget din ordre. Den er ikke en bekræftelse af en bindende aftale. Virksomheden modtager besked om den afgivne ordre. Køber modtager efter godkendelsesprocessen følgeseddel og den betalte faktura per e-mail. Følgeseddel vil også følge det leverede produkt, og kan ved henvendelse bliver udleveret.
Det anses for værende et fjernsalg når du bestiller via webshop. Gældende rettigheder underlægges fjernsalg.
Det anses ikke for værende et fjernsalg når du bestiller via telefon, e-mail eller anden informationsteknologisk teknologi.
Leveringsomkostninger angives i indkøbskurven og er defineret for hvert produkt. I leveringsprisen indgår ekspeditionsgebyr, ligesom det også angives på selve fakturaen.
Levering med PostNord: Kan ske enten direkte til en given adresse eller til et angive udleveringssted efter eget valg. Levering sker normalt inden for en til tre hverdage. Oftest afsendes alle bestillinger oprettet inden klokken 14:00 mandag til torsdag samme dag, samt inden klokken 12:00 fredag. Overskrides leveringstiden vil køber blive informeret om forholdet hurtigst muligt.
Levering med GLS: Kan ske enten direkte til en given adresse eller til et angive udleveringssted efter eget valg. Leveringen finder normalt sted inden for to til fire hverdage. Oftest afsendes alle bestillinger dagen efter orderen er angivet.
Produkter kan også afhentes på virksomhedsadressen. Ønskes afhentning kan dette aktivt tilvælges under bestillingsprocessen. Du vil blive kontaktet med henblik på afhentningstidspunkt. Leveringsgebyr samt ekspeditionsgebyr bortfalder ved afhentning. Bestilles der software kan man med fordel vælge Afhentning som betyder levering via e-mail.
Produkter i webshoppen indgår i vores normale sortiment. Der tages forbehold for udsolgte varer. Det er ikke muligt at se lagerbeholdning i webshoppen, men kunden bliver kontaktet hurtigst muligt såfremt en vare er midlertidigt udsolgt. Udgår en given vare fra sortimentet vil den hurtigst muligt blive fjernet fra webshoppens udvalg.
Findes en ønsket vare ikke i webshoppen kan du kontakte os så vi undersøge om den kan fremskaffes og til hvilken pris.
Software kan i de fleste tilfælde downloades direkte fra xxx.xxxxxxxxx.xx og licensen leveres via e-mail. Vær opmærksom på at du kan ønske levering af et installationsmedie, alternativ levers der via e-mail.
Betalingen for produkter bestilt via webshop sker med et af de angivne betalingsmetoder. Som køber er du forpligtet til at betale for de ydelser eller produkter der er leveret af Instrulog A/S. Pengene for et køb vil først blive trukket i forbindelse med afsendelsen af din ordre. Ønsker du som køber ikke at gøre brug af betalingsmulighederne i webshoppen, kan du tage kontakt til firmaet, som kan sende en faktura som du kan betale ved bankoverførsel eller ved pengeinstitut. Virksomhedens medarbejdere kan afvise at tilbyde denne form for opkrævning, såfremt medarbejderen finder det nødvendigt. Et sådant salg vil i alle tilfælde ikke anses som værende et fjernsalg. Afhentning foregår under forudsætning af, at den ønskede vare er på lager og betaling er gennemført eller sker kontant i forbindelse med afhentningen. Når faktura er betalt via netbank eller ved et pengeinstitut, og dette kan dokumenteres, kan varen afhentes efter aftale eller bliver afsendt så snart betalingen er registreret hos virksomheden.
I henhold til Xxx om visse forbrugeraftaler har køber 14 dages returret fra modtagelsen af varen, såfremt købet defineres som værende et fjernsalg.
Såfremt varen tilbageleveres i samme stand som ved købers modtagelse, kan den returneres. Varen skal tilbageleveres i original emballage. Produktets pris samt levering- og ekspeditionsgebyr betales tilbage. Forsendelsen retur til virksomheden er for købers egen regning, når der gøres brug af fortrydelsesret. Det er købers ansvar at produktet afleveres til Instrulog A/S, og derved er returforløbet under købers risiko.
Virksomheden anbefaler at gøre brug af PostNord, eller lignende kurerevirksomhed, og deres serviceydelser. Vær opmærksom på at du har bevisretten i forhold til, om pakker ankommer til virksomhedens kontor. Derfor anbefales det altid at sørge for, at pakken kan spores (Track & Trace).
Fortrydelsesretten omfatter ikke varer, hvor ibrugtagning medfører en formindskelse af varens salgsværdi.
Tilbehør, herunder software, der er taget i brug, med brudt forsegling, er ligeledes ikke omfattet af fortrydelsesretten og kan ikke returneres.
Såfremt køber udnytter fortrydelsesretten, er firmaet ikke forpligtet til at reetablere forhold, som følger af installation / afinstallation. Erhvervskunder har ingen fortrydelsesret. Returretten gælder udelukkende ved køb over webshop.
Instrulog A/S kan på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader der, som følge af at produkter, herunder tilbehør med videre, ikke fungerer efter hensigten.
Alle uoverensstemmelser mellem køber og sælger, som partnerne ikke kan løse indbyrdes, vil blive overdraget til den rette myndighed, der vil afgøre tvisten.
I henhold til Købeloven har du som indkøber 2 (to) års reklamationsret fra den dag, du modtager produktet. Reklamationsret indebærer, at du har lov til at klage over fejl eller mangler. Der er derefter fire løsningsmodeller – afhjælpning, ombytning, afslag eller pengene retur. Virksomheden tager altid udgangspunkt i at fejl eller mangler afhjælpes ved reparation eller ombytning. Er reparation ikke mulig inden for rimelig tid, vil en ombytning af det givne produkt komme på tale, såfremt dette er muligt. Dette betinges altid af, at reklamationen er begrundet. Dersom en model er udgået eller udsolgt kan det blive nødvendigt at ombytte til et tilsvarende, typisk nyere, produkt eller at kunden får tilbud om at købet annulleres.
Fejl og mangler skal anmeldes så snart disse opdages / burde være opdaget af indkøber. Herefter tages der kontakt til Instrulog A/S for at sikre den bedst mulige løsning. Fejl og mangler anmeldes mest effektivt telefonisk til firmaet for at undgå unødvendige indleveringer til reparation.
Din reklamationsret bortfalder dersom reparation udføres hos andre end Instrulog A/S. Selvreparation på produkter under 2 (to) år er således kun en løsning, hvis der gives fuld og skriftlig accept fra firmaet. Uden accept bortfalder reklamationsretten på hele produktet.
Udskiftning af batterier på produkter betegnes ikke som selvreparation såfremt udskiftning af batterier er beskrevet i manualen og kan ske uden brug af værktøj, se i øvrigt nedenfor vedrørende batterier.
Er produktet inden for reklamationsretten, kan virksomheden dække forsendelsesomkostninger i Danmark ved indlevering til reparation såfremt indleveringen sker med udleveret returpakkeseddel fra virksomheden eller anden forsendelsesmetode er aftalt forud. Kontakt os venligst herom inden et produkt indleveres til reparation under reklamationsperioden. Alle reklamationer sendes til eller afleveres på adressen: Instrulog A/S – Xxxxxxxxxxxxxx 000 – 0000 Xxxxxxx.
Produkter som indleveres til reparation, uden forudgående aftale, som ikke er købt hos Instrulog A/S vil blive behandlet som almindelige reparationer uanset om produktet er omfattet af reklamationsret hos den oprindelige leverandør, og tilbud eller overslag på reparationen udfærdiges. Såfremt tilbuddet om reparation ikke godtages af kunden fremsendes faktura på DKK 500 eksklusive moms for håndtering af sagen og produktet returneres i modtaget stand.
Specifikt om batterier: Batteriers levetid er meget afhængig af korrekt brug, og batterier betragtes som en sliddel og er derfor ikke omfattet af reklamationsret. Vær venligst
opmærksom på de specifikke foranstaltninger for netop dit produkt. Du kan søge den korrekte anvendelse af batterier i brugervejledningen tilhørende dit produkt, eller søge rådgivning hos virksomheden.
Indsendte produkter der kan indeholde data er ikke underlagt automatisk backup eller fortrolig håndtering. Det betyder, at køber selv står for at sikre sine egen data, med mindre andet aftales, og at eventuelle data ikke beskyttes og håndteres fortroligt. Instrulog A/S kan forsøge at sikre dine data ved fejlbehæftede produkter, blot virksomhedens medarbejder informeres om ønsket forud for en given reparation påbegyndes. Dette kan medføre eventuelle omkostninger. Ønsket om håndtering af data kan afvises uden årsag. Virksomheden tager intet ansvar for mistet data.
Følgende aftaler og betingelser er gældende for leje af produkter og / eller ydelser hos Instrulog A/S.
En indgået lejeaftale med Instrulog A/S betegnes som et abonnement. Det anses derfor som en løbende aftale. Leje af et produkt må ikke foretages af personer under 18 år.
Alle indgåede lejeaftaler består af to betalingsopkrævninger. Der opkræves et Opstartsgebyr samt en løbende, månedlig betaling. Opstartsgebyret betales ved opstart af en ny lejeaftale og vil altid inkludere første månedlige betaling. Den løbende månedlige betaling opkræves i hele lejeperiodens varighed. Den månedlige betaling vil blive anset som forudbetaling. Begge beløb oplyses tydeligt på virksomhedens website eller ved anden forespørgsel. Ydermere kan der være leveringsomkostninger ved indgåelse af en lejeaftale.
Betaling for en lejeaftale opkræves ved brug af følgende metoder:
• For privatpersoner gælder, at der betales et Opstartsgebyr ved bestilling via websitet xxx.xxxxxxxxx.xx. Efterfølgende bliver der sendt digitale betalingsopkrævninger en gang om måneden.
• For offentlige instanser gælder, at der kan oprettes en lejeaftale ved skriftlig henvendelse, enten via betalingsmodulet som ovenstående, eller på anden vis. Opstartsgebyr samt den løbende betaling sker ved fakturering via EAN.
Kunde kan vælge at leje et produkt som virksomheden tilbyder at udleje. Leje af et produkt kan igangsættes ved først mulige lejlighed, som indebærer hverdage og efter en medarbejder hos virksomheden har gennemgået bestillingen af lejen, samt en positiv lagerbeholdning, godkendt betalingsoprettelse og generel registrering af kundeforhold. En lejeperiode defineres som hele perioden hvor et produkt udlejes.
Virksomheden gør opmærksom på at det udlejede produkt kan være brugt udstyr, som har gennemgået kvalitetstest for at sikre, at produktet fungerer efter hensigten og som forventet. Der leveres som minimum nødvendigt udstyr der gør produktet i stand til at fungere. I de fleste tilfælde betyder det dét lejede produkt samt strømforsyning og eventuelle datakabler.
En lejer må under ingen omstændigheder videreudleje produkter, som er lejet hos Instrulog A/S, mod betaling, hverken med eller uden fortjeneste.
Opsigelsesperioden for en lejeaftale er løbende måned. Det lejede produkt skal være modtaget hos virksomheden inden udgangen af den løbende måned for at opsigelsen er gyldig.
Opsigelse af en leje skal ske direkte til Instrulog A/S. Det anbefales at opsigelsen foretages skriftligt, og at der benyttes e-mail. Sørg for at få en bekræftelse på opsigelsen.
Ved opsigelse er det kundens ansvar at returnere det lejede udstyr til virksomheden, på sikker vis. Det er kundens ansvar at kunne bevise at det lejede udstyr er modtaget hos virksomheden. Det kan anbefales at indlevere udstyret personligt, eller benytte en kurerer / logistik partner som tilbyder underskriftmulighed eller digital bekræftelse ved indlevering.
Instrulog A/S kan opsige et igangværende lejemål på samme vilkår som kunden.
Instrulog A/S forbeholder sig retten til enhver tid at kunne annullere et igangværende lejemål med dags varsel ved misvedligehold. Ved misvedligeholdelse forstås at lejer ikke har fulgt betingelserne, ved eksempelvis ikke at betale for lejemålet.
Ved opsigelse foretaget af virksomheden er det lejers ansvar at returnerer produktet samt tilbehør hurtigst muligt. Sker dette ikke har virksomheden mulighed for at inddrage yderligere instanser, eksempelvis advokat eller foged. Der refereres ydermere til afsnit 16 Uoverensstemmelser under Handelsbetingelser.
Reklamation: Kunde har reklamationsret i hele lejens perioden.
Reparation: Fejl og mangler skal anmeldes så snart disse opdages / burde være opdaget af lejer. Se gældende vilkår under afsnit 17 Reklamation. Reparation af et lejet produkt skal ske uden væsentlig ulempe for kunden. Der må forventes en reparationsperiode, hvor virksomheden undersøger og reparere det lejede produkt. Denne periode uden det lejede produkt kompenseres ikke af virksomheden.
Mistes eller ødelægges et lejet produkt, eller på anden vis gøres ubrugeligt, er kunden erstatningsansvarlig for den til enhver tid aktuelle nyværdi. Det anbefales at kunden sikrer at
det lejede produkt er forsikret hos forsikringsselskab, normalvis under Elektronikforsikring, Tillægsforsikring eller lignende. Kontakt dit forsikringsselskab for nærmere aftale.
Ved en lejeaftale har kunden 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten starter den dag kunden modtager det lejede udstyr. Det fulde beløb krediteres, svarende til minimum Opstartsbeløb og løbende måned. Ydermere gælder samme rettigheder som beskrevet i afsnit 14 Fortrydelsesret. Fortrydelsesretten gælder kun ved lejeaftaler indgået med private.
Lejeaftaler indgået med eller gennem offentlige instanser sker uden fortrydelsesret.
Det udlejede produkt samt tilbehør skal returneres til virksomheden efter endt leje, som angivet under afsnit 2 Opsigelse. Samtlige dele skal returneres. Instrulog A/S forbeholder sig retten til at opkræve ekstra betaling for manglende tilbehør eller anden forringelse af værdi, der ikke relaterer sig til brug og / eller tidsperioden. Dette kan resultere i tilbageholdelse af allerede betalt beløb.
For samtlige aftaler gælder, at eventuelle Indkøbs- eller Samhandelsaftaler med offentlige institutioner eller private virksomheder ikke kan anvendes ved lejeaftaler.
Instrulog A/S forholder sig retten til at foretage ændringer i betingelserne af en lejeaftale. Aktive lejere vil blive underrettet med mulighed for eventuelt opsigelse.
Følgende eksempel er defineret den 18. marts 2021:
En kunde ønsker i første uge af en måned at leje at produkt. Bestillingen sker ved brug af virksomhedens website og der betales et Opstartsgebyr, som er inklusive første månedlige leje, og eventuelle forsendelsesomkostninger. Den følgende dag godkendes lejemålet af en af virksomhedens medarbejdere, og det pågældende produkt pakkes ned og sendes afsted eller afhentes. En måned senere modtager lejer via e-mail opkrævning for løbende måned, og så fremdeles. Vælger lejer at opsige lejemålet, sker dette skriftligt, og pågældende produkt returneres til Instrulog A/S. Modtagelsen bekræftes og opkrævningen stoppes løbende måned.
Adresse: Instrulog A/S – Xxxxxxxxxxxxxx 000 – 0000 Xxxxxxx CVR-nr.: DK81683212
Telefon: 00 00 00 00
Åbningstider varierer - tjek altid aktuelle åbningstider på xxx.xxxxxxxxx.xx, eller kontakt virksomheden.
Vi bestræber os på at besvare e-mails sendt til xxx@xxxxxxxxx.xx indenfor 24 timer i hverdage.
Instrulog A/S tilbyder support på indkøbte produkter. Som køber anbefales det altid at gennemgå brugervejledninger og andre beskrivelser for at sikre en korrekt anvendelse af produktet, specielt korrekt opladning af batterier. Køber kan blive henvist til brugervejledninger som en del af supporten.
Virksomheden tilbyder en række supportmuligheder. De gældende supportmuligheder kan beses ved at besøge xxx.xxxxxxxxx.xx.
XXXXXXXX XXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXX | XXXXXXXX XXXXXX XXXXXX XXXXX- OG KUNDEANSVARLIG |
XXXXXXX XXXXXXX TEKNIKER OG SERVICE | XXXXXXXXX XXXXXXXXXXX BOGHOLDER |
Instrulog A/S
Xxxxxxxxxxxxxx 000
2610 Rødovre
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxx.xx xxx@xxxxxxxxx.xx