Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser for levering af ydelser pr. 11.08.2020
Forretningsbetingelser
for levering af ydelser pr. 11.08.20
Indledning
Nærværende forretningsbetingelser, eventuelt aftalebrev samt eventu elle skriftlige ændringer hertil udgør den samlede aftale (Aftalen) mellem kunden (Kunden) og Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR nr. 32 89 54 68 (Beierholm). I tilfælde af afvigelser mellem forretnings betingelserne og aftalebrev skal vilkårene i aftalebrevet gælde.
1 Beierholms ydelser
Beierholms ydelser (Ydelsen) er beskrevet på xxx.xxxxxxxxx.xx. I tilfælde, hvor der er udarbejdet aftalebrev, vil dette supplere den beskrivelse, der fremgår af hjemmesiden. Udvidelse eller indskrænkning i omfanget og arten af den aftalte ydelse skal aftales skriftligt mellem parterne. Mer arbejde, som Beierholm i den forbindelse udfører, vil være omfattet af Aftalen og underlagt samme vilkår, dog med forbehold for justeringer af Beierholms honorar og tidsplan.
Beierholm vil bestræbe sig på at levere Ydelsen i overensstemmelse med en mellem parterne aftalt tidsplan. Medmindre Kunden og Beierholm udtryk keligt og skriftligt angiver et endeligt leveringstidspunkt, er alle angivne datoer alene skønsmæssige.
I det omfang det af Aftalen fremgår, hvorledes Ydelsen er bemandet med partnere og medarbejdere, som er ansvarlige for levering af Ydelsen, er Beierholm berettiget til at erstatte anførte personer med andre partnere og medarbejdere.
Beierholm er ikke forpligtet til at ajourføre anbefalinger, konklusioner, rap porter eller andre produkter, hverken i mundtlig eller skriftlig form, efter at disse er overdraget og kommunikeret til Kunden i endelig form.
Beierholm indgår i et globalt samarbejde, HLB International, som deler navn, viden og ekspertise, men som hver især er selvstændige juridiske enheder. Anvendes andre HLB International enheder end Beierholm i for bindelse med levering af ydelser, er disse underlagt selvstændige aftaler og er således ikke omfattet af nærværende forretningsbetingelser, med mindre det direkte fremgår af Aftalen.
I det omfang Ydelsen omfatter Beierholm BeJour Online Service, henvises tillige til Bilag A Driftsaftale.
2 Kvalitetssikring
Alle ydelser, der leveres af Beierholm, er underlagt virksomhedens interne kvalitetssikring, herunder procedurer for bemanding, kvalitetskontrol og klageadgang.
Beierholm er underlagt kvalitetskontrol i medfør af lov om godkendte re visorer, FSRdanske revisorers vedtægter samt regler, der er fastsat af Beierholms internationale netværk, HLB International. I forbindelse med gennemførsel af kvalitetskontrollen kan Beierholm videregive fortrolige oplysninger i nødvendigt omfang. Modtagerne heraf vil være pålagt for trolighedsforpligtelse, og oplysningerne vil alene blive anvendt med henblik på kvalitetskontrollen.
Beierholm forpligter sig til at undersøge enhver klage omhyggeligt og hur tigt. Har Beierholm leveret en mindre tilfredsstillende eller mangelfuld ydelse, kan Kunden som et alternativ til en drøftelse med den sædvanlige kontaktperson hos Beierholm rette henvendelse til Beierholms direktion. Kunden er i denne sammenhæng forpligtet til, straks og skriftligt efter at have konstateret eventuelle fejl og mangler ved den leverede ydelse, at kontakte Beierholm. I den forbindelse har Beierholm ret til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler inden for rimelig tid.
3 Samarbejde
Parterne skal holde hinanden orienteret om ethvert væsentligt forhold vedrørende levering af Ydelsen.
Det er Xxxxxxx og dennes personales rolle på enhver relevant måde at bistå Beierholm i forbindelse med levering af Ydelsen, herunder:
– At stille alt nødvendigt materiale til rådighed, give de nødvendige oplys ninger og træffe nødvendige beslutninger inden for rimelig tid henset til opgavens art og omfang
– At tilknytte medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer og ressourcer
– At sikre, at Kundens øvrige samarbejdspartnere i nødvendigt omfang samarbejder med Beierholm
– At medvirke aktivt til, at Beierholm kan overholde al relevant national og international lovgivning.
Det er Kundens ansvar rettidigt og fuldstændigt at afgive alle relevante oplysninger og bære risikoen for de konsekvenser, som upræcise, ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger medfører for Beierholms ydelse. Medfører Xxxxxxx forhold merarbejde for Beierholm i forhold til, hvad man kunne for udsætte ved aftalens indgåelse, er Beierholm berettiget til kompensation herfor baseret på almindelig timepris, uanset eventuel aftale om fast honorar.
Beierholms rolle er:
– At levere ydelser i overensstemmelse med Aftalen samt eventuelle skriftlige korrektioner hertil
– At efterleve relevant lovgivning samt standarder, vejledninger og FSRdanske revisorers etiske regelsæt.
4 Pris og betaling
Beierholms honorar beregnes efter medgået tid inkl. tid til transport/rejse baseret på Beierholms til enhver tid fastsatte timesatser for de partne re og medarbejdere, der udfører arbejdet, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil. Timesat ser reguleres som udgangspunkt en gang årligt uden særskilt varsel eller meddelelse herom.
Beierholms angivelse af et honorar ved aftaleindgåelse bygger på de for udsætninger, som parterne har angivet. Det følger heraf, at selv om der er aftalt et fast honorar for Ydelsen, er Beierholm berettiget til i følgende situationer at foretage korrektioner til det beregnede honorar:
a) Forudsætningerne for levering af Ydelsen er ændret
b) Forudsætningerne var ikke korrekte eller fuldstændige
c) Omstændighederne, jf. a) og b), kan tilskrives Kunden eller forhold, som Kunden er ansvarlig for.
Er der forud for arbejdets påbegyndelse ikke indgået aftale om fast ho norar, beregnes honoraret efter medgået tid, jf. ovenfor. Moms er ikke inkluderet i honorar og timesatser, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
Omkostninger, der relaterer sig til levering af Ydelsen, såsom udlæg, rime lige rejseomkostninger, indkvartering og leveomkostninger betales af Kun den udover det aftalte honorar, medmindre andet er aftalt i et aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil. Beierholm er berettiget til at tilbageholde Ydelsen, såfremt kunden er i misligholdelse med betaling/sik kerhedsstillelse, eller der foreligger anticiperet misligholdelse.
Beierholm er berettiget til at fakturere honorar (herunder aconto hono rar), omkostninger og udlæg månedsvis bagud, dog kan større omkostnin ger og udlæg faktureres straks ved afholdelse. Beierholm forbeholder sig ret til i særlige situationer at kræve forudbetaling eller anden sikkerhed for betalingen.
Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage fra fakturadato. Ved betaling efter forfald beregnes renter med 1,25% pr. påbegyndt måned, medmindre andet er aftalt i aftalebrev.
5 Ansvarsbegrænsning
Beierholm er ansvarlig for den leverede ydelse under Aftalen i overens stemmelse med dansk rets almindelige regler.
Medmindre andet aftales kan Beierholms ansvar i forbindelse med levering af ydelser, der ikke indebærer afgivelse af erklæringer med sikkerhed, ikke overstige 5 gange det fakturerede og betalte honorar for ydelsens udfø relse, dog maksimalt 5.000.000 kr. uanset ydelsens omfang og honorarets størrelse. Såfremt der er tale om en løbende ydelse, opgøres honoraret i forbindelse med ansvarsbegrænsning, som det i de seneste 12 måneders fakturerede og betalte honorar for denne ydelse.
Beierholm er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste eller tab af data.
Beierholm kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som et re sultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller doku mentation, som er tilvejebragt af andre end Beierholm.
Beierholm kan ikke holdes til ansvar for mundtlige rapporteringer eller ud kast til produkter, som efterfølgende skal erstattes af endelige produkter.
Beierholm påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredje mand), som benytter den af Beierholm leverede ydelse eller viden. Kunden forpligter sig til at godtgøre Beierholm forpligtelser, udgifter og andre omkostninger, som Beierholm med rimelighed måtte pådrage sig i forbin delse med krav fra sådanne andre parter samt krav mod Beierholm som følge af Xxxxxxx misligholdelse af aftalen.
Ovenstående ansvarsbegrænsninger gælder, uanset om skaden skyldes grov eller simpel uagtsomhed, men ikke forsæt.
6 Fortrolighed
Parterne er gensidigt forpligtet til at behandle den viden, alt materiale og alle oplysninger om den anden part samt oplysninger modtaget fra den anden part i forbindelse med arbejdets udførsel fortroligt.
Alle medarbejdere i Beierholm er pålagt tavshedspligt.
Parterne må ikke i nogen form videregive den anden parts fortrolige oplys ninger til tredjemand, medmindre:
– Der gives samtykke hertil
– Oplysningerne er af en sådan karakter, at de er bestemt til videregivelse
– Videregivelse sker til anden rådgiver under fortrolighedsforpligtelse, og videregivelse er nødvendig for opgavens udførsel
– Videregivelse sker til opfyldelse af en lovbestemt pligt.
Uanset fortrolighedsforpligtelsen er Beierholm berettiget til at anvende Kundens navn og en kort beskrivelse af opgaven i forbindelse med mar kedsføring af Beierholm.
Det er Beierholms politik at opretholde et højt sikkerhedsniveau omkring enhver kommunikation, hvad enten den er i brevform eller elektronisk, men Beierholm kan dog ikke gøres ansvarlig for sikkerheds og fortroligheds brister ved transmission via elektroniske kommunikationsmidler.
7 Brugs-, ejendoms- og ophavsret
Beierholm har og beholder alle ophavsrettigheder og immaterielle rettig heder til programmer, systemer, metoder og modeller i overensstemmelse med gældende lovgivning. Sådanne programmer, systemer, metoder og modeller må ikke videregives til tredjemand, uden at Beierholm har givet skriftlig tilladelse hertil.
8 Interessekonflikt
Det er Beierholms praksis at kontrollere, om der foreligger en interesse konflikt, før Beierholm leverer den pågældende ydelse. Beierholm leverer mange forskellige ydelser og kan ikke garantere, at alle situationer, hvor der kan foreligge en interessekonflikt, straks afdækkes. Beierholm henstil ler derfor til Xxxxxx om straks at underrette Beierholm, hvis denne skulle blive opmærksom på en mulig interessekonflikt.
Såfremt en aktuel eller formodet interessekonflikt er identificeret, og Beierholm vurderer, at Kundens interesser kan varetages tilstrækkeligt ved iværksættelse af relevante procedurer, vil Beierholm drøfte sådanne procedurer med Kunden.
9 Persondata
Beierholm indsamler og behandler persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder EU’s generelle forordning om databeskyt telse og Databeskyttelsesloven.
Beierholm respekterer sine kunders forventninger om databeskyttelse og fortrolighed. Beierholm kan videregive kundernes oplysninger til koncer nrelaterede selskaber samt medlemsfirmaer i Beierholms international netværk i den udstrækning, det er nødvendigt for at levere den aftalte ydelse og/eller i forbindelse med varetagelse af kundens interesser.
I det omfang Beierholm er databehandler, henvises der tillige til Bilag B Databehandleraftale.
10 Elektronisk kommunikation
Beierholm og Xxxxxx accepterer brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med levering af ydelser, godkendelse af materiale (årsregn skaber, skatteopgørelser, selvangivelser mv.) og løbende korrespondance. Enhver part er ansvarlig for at beskytte egne systemer og interesser i forbindelse med elektronisk kommunikation.
Beierholm eller Beierholms underleverandører er ikke ansvarlige for fejl, tab, uautoriseret adgang, virus, forsinkelse, ødelæggelse mv. i forbindelse med eller forårsaget af elektronisk kommunikation og information, for udsat lovgivningens krav til sikkerheden omkring sådan kommunikation er overholdt.
11 Aftalens ophør
Er Beierholm valgt som revisor, kan dette hverv bringes til ophør i overens stemmelse med de herfor gældende regler.
Medmindre der i aftalebrevet er angivet et opsigelsesvarsel, ophører Aftalen når Ydelsen er leveret.
Ved Aftalens ophør skal Kunden betale Beierholm for de indtil da leverede ydelser og/eller uafregnet tidsforbrug samt påløbne omkostninger og ud læg. Kunden skal desuden betale Beierholm rimelige omkostninger affødt af Aftalens ophør.
Beierholm er berettiget til som led i hel eller delvis overdragelse af Xxxxxx xxxxx virksomhed at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til Beierholms aftaler med Xxxxxx til anden revisionsvirksomhed, herunder som led i intern omstrukturering, betinget af, at dette ikke påfører kunden væsentlig ulempe eller meromkostninger.
12 Misligholdelse
Såfremt en af parterne misligholder sine forpligtelser væsentligt i henhold til Xxxxxxx og/eller disse betingelser, er den anden part berettiget til at ophæve Aftalen, medmindre der sker afhjælpning af misligholdelsen inden rimelig tid.
Væsentlig misligholdelse af Xxxxxxx betalingsforpligtelser er gyldig grund til, at Beierholm berettiget kan ophæve Aftalen.
I tilfælde af væsentlig misligholdelse er en part berettiget til erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler, jf. dog punktet om ansvars begrænsning.
13 Force majeure
Ved force majeure suspenderes Beierholms forpligtelser i henhold til Aftalen, så længe force majeure situationen varer, i det omfang opfyldelse af forpligtelserne er forhindret af force majeure situationen.
Force majeure dækker over særligt kvalificeret forhold, herunder cyber angreb, som ligger uden for Beierholms kontrol, og som Beierholm forud for indgåelse af Aftalen ikke burde have taget i betragtning, og ej heller efter Aftalens indgåelse burde have undgået eller overvurderet. Forhold hos underleverandører kan også anses for force majeure forudsat, at dis se opfylder samme betingelser som nærværende afsnit.
14 Lovvalg og værneting
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af Aftalen og/ eller disse forretningsbetingelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole og med Beierholms hjemsted som værneting.