PARTNERSKABSAFTALE
PARTNERSKABSAFTALE
om erhvervsfyrtårn Life Science
SEPTEMBER 2022
Baggrund
Denne aftale etablerer og fastlægger rammerne for partnerskabet om udviklingen af et erhvervs- fyrtårn for life science med fokus på reduktion af ulighed i sundhed. Formålet med partnerskabet er at skabe en ramme for strategisk og koordineret udvikling af erhvervsfyrtårnet på både kort og længere sigt. Det indebærer bl.a., at:
• Arbejde for, at erhvervsfyrtårnet udvikler en dansk styrkeposition, som gør Danmark dygtigere og rigere, og hvis internationale potentiale indfries ved, at der udvikles danske eksportsucceser og tiltrækkes udenlandske investeringer.
• Sikre samarbejde på tværs af landsdelene om udviklingen af de forskellige erhvervsfyrtårne, og arbejde for, at erhvervsfyrtårnene kommer hele deres landsdel såvel som hele Danmark til gavn.
• Formulere fælles målsætninger for videreudviklingen af erhvervsfyrtårnet.
• Gå i dialog om barrierer for erhvervsfyrtårnets fremdrift samt styrke udbredelsen af erhvervs- fyrtårnets aktiviteter til hele landet.
• Se på behovet for at igangsætte yderligere initiativer, der kan bidrage til at udvikle erhvervsfyrtårnet.
• Koordinere opfølgning på Vækstteam Hovedstadens anbefalinger.
• Understøtte sammenhæng mellem indsatser i erhvervsfyrtårnet og øvrige indsatser på natio- nalt, regionalt og lokalt niveau.
Partnerskabsaftalen består dels af en strategi for udviklingen af erhvervsfyrtårnet med sigtelinjer for arbejdet frem mod 2025 og dels af en handlingsplan, der beskriver de aktiviteter, som parterne er enige om at igangsætte frem mod 2025. Parterne vil løbende drøfte, hvilke yderligere aktiviteter der kan være behov for at igangsætte – både frem mod 2025 og i de efterfølgende år – for at reali- sere det fulde potentiale i erhvervsfyrtårnet.
Partnerskabet omfatter konsortiet for erhvervsfyrtårn Life Science, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Partnerskabet mødes i udgangspunktet to gange årligt og drøfter udviklingen i arbejdet med erhvervsfyrtårnet. Det er Erhvervsministeriet, der indkalder og varetager mødeafviklingen.
Partnerskabsaftalen genbesøges én gang årligt.
Strategi
Det danske velfærdssamfund er bygget op over generationer i et tæt samspil mellem et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv og en stærk offentlig velfærdssektor og forskningsverden. Det
danske velfærdssamfund har imidlertid en række udfordringer, som det er nødvendigt at håndtere og finde løsninger på.
I takt med at danskerne i fremtiden vil leve endnu længere, vil antallet af ældre også vokse mar- kant. Ligeledes vil vi opleve en stigning i antallet af borgere med livsstils- og kroniske sygdomme. Dette kommer til at lægge pres på vores velfærdssamfund og bidrage til øget ulighed i sundhed. Hertil kommer udfordringer med mangel på arbejdskraft, som lægger yderligere pres på velfærds- samfundet og virksomhedernes konkurrenceevne.
Flere andre lande oplever samme demografiske og sundhedsmæssige udfordringer som Danmark. Det sætter sundhedsvæsener verden over under pres. Omvendt skaber det et stort eksport- og vækstpotentiale, hvis den danske ekspertise inden for life science og velfærdsteknologi kan omsæt- tes til nyskabende sundhedsløsninger, der kan bidrage til at løse disse udfordringer og samtidig skabe gode danske arbejdspladser.
Offentlig-privat samarbejde er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Det giver Danmark et godt udgangspunkt for at blive førende internationalt i forhold til udviklingen af nyskabende sundhedsløsninger. For sundhedsvæsenet og life science-industrien er nemlig på mange måder
hinandens forudsætninger. Sundhedsvæsenet er den vigtigste aftager af life science- og velfærds- teknologivirksomhedernes produkter og har samtidig brug for deres produkter for at kunne levere sundhedsydelser af høj kvalitet til gavn for patienterne. Samtidig kan optag af nye innovative løsnin- ger bidrage til at lette de offentligt ansattes hverdag og frigive tid til kerneopgaven.
Hvis potentialet skal indfries, kræver det, at vi bygger videre på dette samarbejde. Vi skal skabe et innovativt og stærkt hjemmemarked som udstillingsvindue for nye produkter og behandlinger til gavn for alle borgere og virksomhedernes eksport og tiltrækning af investeringer. Et fyrtårn, som resten af verden ser mod inden for life science og nye velfærdsteknologiske sundhedsløsninger.
Hovedstadsområdet udgør et naturligt udgangspunkt for udvikling af erhvervsfyrtårnet, da regionen i forvejen har en række markante life science- og velfærdsteknologiske virksomheder og et stærkt økosystem med en høj koncentration af vidensinstitutioner, kvalificeret arbejdskraft, god adgang til kapital mv. Dette sætter hovedstaden i en stærk position til at kunne udvikle sig til et udstillingsvin- due for nyskabende sundhedsløsninger.
Vision
Vi skal realisere det store erhvervs- og eksportpotentiale, der ligger i, at Hovedstaden bliver en global sundhedshovedstad med udgangspunkt
i indsatser omkring svær overvægt.
Parterne er med denne aftale enige om at igangsætte en række aktiviteter, der skal understøtte visi- onen, som blev fremsat af det regionale vækstteam for hovedstaden i foråret 2021:
4
I udgangspunktet fokuseres der på indsatser mod svær overvægt. Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, som har store omkostninger for det enkelte individ, det danske samfund og globalt. Svær overvægt er en risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande, herunder fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere former for kræft, og der ses en tydelig sammenhæng
mellem svær overvægt og dårlig mental trivsel. Der er desuden en markant social ulighed i forekom- sten af svær overvægt. Tidlige indsatser og nye tværsektorielle løsninger i forhold til svær overvægt vil være til gavn for det enkelte individ, sundhedsvæsenet og virksomheder.
For at understøtte det fulde vækstpotentiale, bidrage til at reducere ulighed i sundhed samt udbre- delsen af sundhedsløsninger på tværs af landet er parterne enige om, at virksomme indsatser under erhvervsfyrtårnet på sigt kan skaleres til resten af landet og internationalt samt til andre sundheds- og velfærdsteknologiske områder, fx målrettet mennesker med kroniske sygdomme, ældre- eller psykiatriområdet.
Sigtelinjer for partnerskabets arbejde med udvikling af erhvervsfyrtårnet
I perioden 2022-2025 er partnerskabet enige om, at der i fællesskab arbejdes på at opnå følgende fire overordnede sigtelinjer af relevans for udviklingen af erhvervsfyrtårnet om life science:
1. Frem mod 2025 skaleres erhvervsfyrtårnets projekter nationalt og internationalt samt til andre sundheds og velfærdsområder: Dette indebærer bl.a., at der udvikles en stærk offent- lig-privat samarbejdsmodel for udvikling og afprøvning af nye løsninger bl.a. inden for svær overvægt, der efterfølgende kan skaleres nationalt såvel som internationalt samt til andre sundheds- og velfærdsteknologiske områder, fx mennesker med kroniske sygdomme-, ældre- eller psykiatriområdet.
2. Frem mod 2025 iværksættes og styrkes konkrete offentlig-private samarbejder på sund- heds- og velfærdsområdet: Dette skal bl.a. ske ved, at erfaringer fra igangsatte projekter kan
inddrages i forhold til udviklingen af nye indsatser i regi af fyrtårnet samt ved at sætte fokus på, hvordan barrierer og udfordringer for udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger kan over- vindes. Projekterne kan fx indeholde et fokus på medarbejderdreven innovation, så det sikres, at de løsninger, der arbejdes med, efterfølgende kan implementeres i driften.
3. Frem mod 2025 igangsættes indsatser, der styrker iværksætteri og sætter fokus på tilgænge- lige kompetencer inden for life science og velfærdsteknologi: Det er afgørende, at erhvervs- fyrtårnet bidrager til at understøtte underskoven af start-ups og SMV’er. Iværksætteres ramme- vilkår skal styrkes ved fx at understøtte flere universitetsbaserede start-ups, tilbyde konkrete regulatoriske afklaringsforløb, understøtte nye virksomheders brug af digitale teknologier samt ved at afdække hvilke kompetencer, som vil blive efterspurgt fremadrettet af life science- og velfærdsteknologiske virksomheder.
4. Frem mod 2025 skal der udvikles et internationalt fyrtårn, som resten af verden ser imod for inspiration ift. nyskabende sundhedsløsninger: Det er centralt, at de internationale perspek- tiver for erhvervsfyrtårnets indsatser og dets potentialer tænkes ind i det samlede projekt fra start. Dette indebærer bl.a. international tiltrækning og markedsføring af erhvervsfyrtårnet som nationalt udstillingsvindue og omdrejningspunkt for det danske økosystem inden for life science og velfærdsteknologi.
Staten vil aktivt bidrage til at realisere ovenstående sigtelinjer og arbejde for at fjerne barrierer for udviklingen, herunder ved at gennemføre de aktiviteter, som fremgår af handlingsplanen. Arbejdet med erhvervsfyrtårnet indebærer et stort potentiale for at øge eksporten og tiltrække investeringer til Danmark. Derfor vil Udenrigsministeriet indgå i arbejdet med at udvikle erhvervsfyrtårnet mhp. at understøtte internationaliseringsaktiviteter, herunder investeringstiltrækning, innovation og eks- portfremme. Det skal bidrage til at sikre, at vi udvikler det internationale potentiale i erhvervsfyrtår- net fra start og indfrier eksport- og investeringsfremmepotentialet på sigt.
Udviklingen af erhvervsfyrtårnet skal have national og international rækkevidde, og tilgangen i arbejdet er at være åben, hvor alle relevante virksomheder og øvrige aktører, som ønsker at bidrage til arbejdet, er velkomne. Erhvervsfyrtårnet vil have særligt fokus på at understøtte erhvervsud- viklingen gennem private investeringer og kommerciel udvikling og anvendelse af nye løsninger,
der bl.a. bidrager til at reducere svær overvægt og ulighed i sundhed og som kan afsættes på eksportmarkederne.
Igangsatte indsatser
Konsortiet bag erhvervsfyrtårnet har påbegyndt udviklingen af erhvervsfyrtårnet ved at igangsætte en række aktiviteter med finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Aktiviteterne beskri- ves i handlingsplanen.
Parterne noterer sig, at der er indgået en bred politisk aftale om en sundhedsreform i maj 2022, som bl.a. sætter fokus på børn og unges sundhed og trivsel. Regeringen vil i den forbindelse samar- bejde med Novo Nordisk Fonden om etablering af et Center for Sundt Liv og Trivsel, som bl.a. bygger videre på det brede samarbejde i Alliancen for Børnevægt i Balance. Center for Sundt Liv og Xxxxxxx skal være et fagligt uafhængigt, specialiseret videns- og kompetencecenter, hvis primære formål er forskning og at tilvejebringe ny viden, herunder bl.a. evidens om hvilke indsatser der effektivt kan fremme trivsel, være afstigmatiserende og forebygge en vægtudvikling, som truer den enkeltes psykiske eller fysiske sundhed.
Parterne noterer sig endvidere, at regeringen i marts 2022 lancerede en Handlingsplan for økono- misk diplomati, som bl.a. har fokus på, hvordan økonomisk diplomati og offentlig-privat samarbejde kan bidrage til både at øge den globale sundhedssikkerhed, at hjemtage viden og innovation til Danmark og at bringe danske life science- og velfærdsteknologiske løsninger i spil, som bidrager til global sundhed. Desuden har regeringen, KL og Danske Regioner aftalt ifm. økonomiaftale for 2022 at etablere nye sundhedsklynger omkring landets 21 akuthospitaler mhp. at øge samar- bejdet og sammenhængen mellem akutsygehusene, de kommunale sundhedstilbud og almen praksis og mhp. at sætte skub på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Erhvervsfyrtårnet kan i det omfang, sundhedsklyngerne finder det relevant, levere input til sundhedsklyngernes løbende arbejde. Center for Offentlig-Privat Innovation bør også tænkes ind som relevant platform til skale- ring og udbredelse af viden på tværs af landet.
Erhvervsfyrtårnet orienterer sig i forhold til øvrige igangsatte og kommende indsatser for at under- støtte synergi af indsatserne til gavn for borgere, virksomheder og samfund.
6
Handlingsplan
Sigtelinje 1:
Parterne er enige om i perioden 2022-2025 at igangsætte følgende initiativer, der understøtter den videre udvikling af erhvervsfyrtårnet om life science og ulighed i sundhed med udgangspunkt i Hovedstaden. De vil desuden følge arbejdet i de øvrige lokale erhvervsfyrtårne mhp. at samarbejde om relevante indsatser og dele erfaringer.
Frem mod 2025 skaleres erhvervsfyrtårnets projekter nationalt og internationalt samt til andre sundheds- og velfærdsområder: | Tidshorisont |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i februar 2022 igangsætte følgende aktiviteter: | |
• Etablere en solid og dynamisk governance-struktur med deltagelse af offentlige og private parter for at understøtte, at erhvervsfyrtårnet både udvikler sig nationalt og internationalt samt udvides til andre sund- heds- og velfærdsområder. | 2022-2023 |
• Etablere en videns- og vejledningsfunktion, som tilbyder små og mellemstore virksomheder sparring i dialo- gen omkring konkrete offentlig-private samarbejdsprojekter inden for life science og velfærdsteknologi. | 2022-2023 |
• Udvikle en velbeskrevet datastruktur med en række principper om målepunkter og kriterier, fx fokus på værdi vs. proces, evidenskrav mv. til de forskellige projekter i erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 |
• Etablere en pulje, som støtter igangsættelsen af offentlig-private samarbejder, hvor der tages udgangs- punkt i efterspørgslen fra den offentlige sektor. | 2022 og frem |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | |
• Konsortiet vil i samarbejde med Innovationsfonden arbejde for at synliggøre hhv. konsortiets og Innovationsfondens virkemidler inden for life science og velfærdsteknologi. | 2022 og frem |
• Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil via Life Science Rådets sekretariat facilitere, at erhvervsfyrtårnet kan komme med input til rådets drøftelser om forskning og udvikling inden for sundhed og life science. | 2022 og frem |
• Regeringen vil – hvor relevant - understøtte konsortiets arbejde med at skalere virksomme indsatser i fyrtårnet nationalt. Konsortiet kan fx inddrage relevante aktører som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) i forhold til sparring om udbredelsen af nye løsninger på tværs af landet. Derudover vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne inddrages i forhold til at vejlede om mulighederne i udbudsloven. | 2022 og frem |
• Sundhedsstyrelsen vil bistå konsortiet med sundhedsfaglig sparring gennem deltagelse i konsortiets Advisory Board. Sundhedsstyrelsen vil bl.a. kunne bistå med at oplyse om sundhedsfaglige hensyn i forbin- delse med forberedelse og gennemførelse af konkrete projekter. Ligeledes vil Sundsstyrelsen kunne levere indspil til kommende fokusområder for fyrtårnet. | 2022 og frem | ||
• Sundhedsdata er et vigtigt element til at realisere flere af erhvervsfyrtårnets indsatser. Det vil blive afklaret, om Sundhedsdatastyrelsen kan indgå i Advisory Boardet fremadrettet. Deltagelse af Sundhedsdatastyrelsen vil understøtte erfarings- og vidensudveksling mellem partnerskabet og øvrige initiativer for anvendelse af sundhedsdata. | 2022 og frem | ||
• Partnerskabet vil bakke op om, at Trade Council indgår i konsortiets Advisory Board med henblik på at sikre synergier mellem igangsatte og kommende eksport- og investeringsfremmeindsatser, ligesom der vil blive samarbejdet om virksomhedsrettede aktiviteter via Trade Councils indstationerede medarbejdere i Erhvervshus Hovedstaden og Danish Life Science Cluster. | 2022-2023 | ||
• En række offentlige og private tilbud kan på forskellig vis understøtte udvikling af løsninger inden for life science og reduktion af ulighed i sundhed. Erhvervsstyrelsen vil kortlægge relevante kilder til finansiering af yderligere aktiviteter i arbejdet med erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 | ||
Sigtelinje 2: | |||
Frem mod 2025 styrkes konkrete offentlig-private samarbejder på sundheds- og velfærdsområdet | Tidshorisont | ||
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i februar 2022 igangsætte følgende aktiviteter: | |||
• Etablere samarbejder mellem virksomheder og kommuner om forebyggende indsatser med udgangspunkt i gamification målrettet børn, digitale tilbud målrettet gravide samt indsamling af livedata på unge til fremme af sunde vaner. | 2022-2023 | ||
• Etablere partnerskaber mellem virksomheder og private og offentlige arbejdspladser om at udvikle og tilbyde nyskabende sundhedstilbud blandt grupper, hvor der er en særlig høj forekomst af svær overvægt. Fagbevægelsen og relevante medarbejdergrupper vil blive inddraget i partnerskaberne, hvor det vurderes relevant. | 2022-2023 | ||
• Etablere offentlig-private partnerskaber om udvikling og test af løsninger baseret på kunstig intelligens til opsporing af personer, der har særlig risiko for svær overvægt. Eventuelle relevante indsatser vedr. brug af kunstig intelligens kan med fordel tænkes sammen med innovationsunderstøttende tiltag i den kommende EU-forordning om AI. | 2022-2023 | ||
• Etablere samarbejder mellem fagforeninger, virksomheder og offentlige og private arbejdspladser om forløb med sundhedstjek og rådgivning målrettet udvalgte grupper. | 2022-2023 | ||
• Igangsætte offentlig-private samarbejder om udvikling af teknologier og løsninger til at understøtte eksiste- rende tværfaglige tilbud til behandling af overvægt. | 2022-2023 | ||
• Etablere offentlig-private samarbejder om udvikling af teknologier og løsninger til at understøtte regionale behandlingstilbud af borgere med svær overvægt. | 2022-2023 | ||
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | |||
• Erhvervsministeriet vil gennemføre en økonomisk fodaftryksanalyse af velfærdsteknologi i Danmark samt en kvalitativ undersøgelse af udfordringer og barrierer for udbredelse af velfærdsteknologi, hvis resultater efterfølgende kan drøftes i partnerskabet. | 2023 | ||
• Lægemiddelstyrelsen kan oplyse og rådgive om gældende regler og lovgivning i forbindelse med konsortiets arbejde med etablering af et rammeværk, der strukturerer dokumentationsprocessen med henblik på at få certificeret sundhedsløsninger baseret på kunstig intelligens. | 2022-2023 | ||
Frem mod 2025 igangsættes indsatser, der styrker iværksætteri og sætter fokus på tilgængelige kompetencer inden for life science og velfærdsteknologi | Tidshorisont |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i februar 2022 igangsætte følgende aktiviteter: | |
• Understøtte teknologioverførslen fra vidensinstitutioner til de life science-virksomheder, der deltager i projekter i relation til programmet ”Open Entrepreneurship”. | 2022-2023 |
• Bidrage til etableringen af en European Digital Innovation Hub (EDIH´en) i hovedstadsområdet under Erhvervshus Hovedstaden for at styrke sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheders anvendelse af digitale teknologier. | 2022-2023 |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | |
• Erhvervsstyrelsen vil undersøge mulighederne for, at virksomheder med nye sundhedsmæssige teknologier og forretningsmodeller tilbydes regulatoriske afklaringsforløb hos relevante myndigheder for at få belyst, hvad reguleringen helt konkret betyder for deres løsninger | 2022-2023 |
• Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde erfaring, sparring, nationalt og internationalt netværk samt eventuelle finansieringsløsninger til danske start-ups, SMV'er, store virksomheder og eksportører. Fonden kan derfor spille en vigtig rolle for udvikling af erhvervsfyrtårnet. Vækstfonden og/eller EKF i regi af Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil deltage på et kommende møde i partnerskabet med henblik på at afsøge dels hvordan udviklingen på områder med et stort erhvervs-, eksport- og klimapotentiale mest hensigtsmæssigt realiseres, dels hvilken rolle fonden i den sammenhæng kan spille. | 2022-2023 |
• Uddannelses- og Forskningsministeriet har i regi af regeringens strategi for life science nedsat en arbejds- gruppe, der skal analysere behovet for kompetenceudvikling inden for life science-industrien og igangsætte forsøgs- og udviklingsaktiviteter (FoU) vedrørende styrkede kompetencer (eksempelvis udvikling af nye uddannelser og uddannelsesdele (moduler etc.) eller kapacitetsopbygning). Partnerskabet vil følge arbejds- gruppens arbejde. | 2022-2023 |
• Opkvalificeringsindsatsen i Hovedstaden skal understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Beskæftigelsesministeriet kan derfor gennem VEU-koordinatorerne i de regionale arbejdsmarkedskonto- rer understøtte opkvalificeringsforløb, som imødekommer arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for life science. Det vil ske ved, at VEU-koordinatorerne bidrager til at etablere og facilitere mulige samarbejder om opkvalificeringsforløb og uddannelse for beskæftigede og ledige mellem lokale virksomheder og virk- somheds-/brancheklynger, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og arbejdsmarkedets parter. Konsortiet vil drøfte med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan et samarbejde om opkvalificeringsindsat- sen kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 |
• Beskæftigelsesministeriet kan understøtte erhvervsfyrtårnet i den internationale tiltræknings-, rekrutte- rings- og fastholdelsesindsats i Hovedstaden gennem Workindenmarks indsatser og konkrete ydelser til virksomheder ift. både højtkvalificeret og faglært arbejdskraft samt ved EURES-samarbejdet. Konsortiet vil drøfte med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan de kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 |
• Benyttelse af eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter kan bidrage til udviklingen af erhvervsfyrtår- net. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i gå dialog med konsortiet om, hvilke eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter, der kan etableres samarbejder og synergi med for at styrke erhvervsfyrtårnet og skabe merværdi. | 2022-2023 |
Sigtelinje 3:
Frem mod 2025 skal der udvikles et internationalt fyrtårn, som resten af verden ser imod for inspiration ift. nyskabende sundhedsløsninger | Tidshorisont |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i februar 2022 igangsætte følgende aktiviteter: | |
• Igangsætte en målrettet markedsførings- og tiltrækningsindsats med udgangspunkt i hovedstadens erhvervsfyrtårn og med assistance fra Trade Council. | 2022-2023 |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | |
• Regeringen og konsortiet vil samarbejde om at sikre sammenhæng til eksisterende eksport- og markedsfø- ringsaktiviteter fx i regi af Healthcare Denmark, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, innovations- centrene og Trade Council fx gennem ind- og udgående delegationsbesøg. | 2022 og frem |
• Udenrigsministeriet vil bidrage til investeringstiltrækning ift. erhvervsfyrtårnets rolle som nationalt udstil- lingsvindue og omdrejningspunkt for dansk økosystem inden for life science. | 2022 og frem |
• Virksomhedernes innovationssamarbejde med verdensførende virksomheder og forskningsmiljøer om life science og velfærdsteknologi kan være et vigtigt element i udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Det vil Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet understøtte, herunder med fokus på særligt udvalgte lande og regioner, fx via de danske innovationscentre og bilaterale samarbejdsaftaler om forsk- ning og innovation. | 2022 og frem |
• Erhvervsfyrtårnet kan blive et springbræt for danske virksomheders deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, herunder ved at der søges midler fra rammeprogrammer til inno- vationsprojekter i regi af erhvervsfyrtårnet. Uddannelses og Forskningsministeriet vil drøfte mulighederne for deltagelse i Horizon Europe med konsortiet, herunder mulighederne for at gøre brug af EuroCenter og netværket EU-DK Support. | 2022 og frem |
• Udenrigsministeriet vil bidrage til at sikre, at de deltagende virksomheder får indfriet deres internationalise- ringspotentiale inden for innovation og eksport. | 2022 og frem |
Sigtelinje 4: