Garantiaftale
Garantiaftale
Xxxxxx professionel garanti (af 17.08.2018)
1. Garantiomfang
Alle Wagner professionelle sprøjtemaleanlæg (herefter kaldet produkter) kontrolleres omhyggeligt, testes og er underlagt streng kontrol gennem Wagners kvalitetssikring. Wagner giver derfor udelukkende de erhvervsmæssige eller professionelle brugere, som har købt produktet hos en autoriseret forhandler (herefter kaldet "kunden") en udvidet garanti på internettet xxxxx://xx.xxxxxx-xxxxx.xxx/0xxxx0 anførte produkter.
Køberens ret til påberåbelse af mangler i forhold til købskontrakten med sælgeren, samt lovpligtige rettigheder, begrænses ikke af denne garanti. Vi giver garanti i den form, at vi efter egen beslutning udskifter eller reparerer produkter eller enkelte dele af produktet , eller tager produktet tilbage mod tilbagebetaling af købsprisen.
Omkostningerne til materialer og arbejdstid afholdes af os. Udskiftede produkter eller dele ejes af os.
2. Garantiperiode og registrering
Garantiperioden udgør 36 måneder, ved industriel brug eller lige så krævende brug, især skifteholdsarbejde eller udlejning, 12 måneder. På benzin- og luftdrevne anlæg giver vi også 12 måneder.
Garantiperioden begynder den dag, den autoriserede forhandler leverer produktet. Det afgørende er datoen på den originale købskvittering. For alle produkter, der er købt hos en autoriseret forhandler fra 01.02.2009, forlænges garantien med 24 måneder, hvis køberen eller den autoriserede forhandler registrerer anlægget inden for 4 uger efter den dag, hvor produktet er blevet leveret, efter følgende bestemmelser.
Registreringen sker på internettet på xxxxx://xx.xxxxxx-xxxxx.xxx/0xxxx0. Som bekræftelse gælder garantibeviset, samt original købskvitteringen, hvor købsdatoen fremgår. En registrering er kun mulig, hvis køberen erklærer at ville acceptere lagring af sine indtastede oplysninger. Garantiydelser hverken forlænger eller forkorter produktets garantiperiode.
Når den aktuelle garantiperiode er udløbet, kan der ikke længere gøres krav gældende i forhold til eller ud over garantien.
3. Afvikling
Hvis der viser sig at være fejl på udstyret med hensyn til materiale, forarbejdning eller ydeevne inden for garantiperioden, så skal garantikrav straks gøres gældende, dog seneste efter en frist på 2 uger.
Den autoriserede forhandler, som har leveret udstyret, er berettiget til at modtage eventuelle garantikrav. Garantikravene kan også gøres gældende på de servicesteder, som vi har nævnt i brugsanvisningen. Produktet skal afleveres eller indsendes sammen med den originale købskvittering, som angiver købsdatoen og indeholder produktbetegnelsen. For at gøre brug af garantiforlængelsen skal garantibeviset også følge med.
Kunden afholder omkostninger og risiko for tab eller en beskadigelse af produktet på vej til eller fra det sted, hvor garantikravet modtages eller det istandsatte produkt tilbageleveres.
4. Udelukkelse fra garantien
Garantikrav kan ikke gøres gældende
– for dele, der er udsat for brugsrelateret eller anden naturlig slitage samt mangler på produktet, der er et resultat af brugsrelateret eller på anden måde naturlig slitage. Det omfatter navnlig kabler, ventiler, pakninger, dyser, cylindre, stempler, væskeførende kabinedele, filtre, slanger, tætninger, rotorer, statorer osv.
Skader, der er forårsaget af slitage, forårsages navnlig af slibende belægningsmaterialer som f.eks. dispersionsfarve, puds, spartelmasse, lim, glasurer, kvarts.
– ved fejl på enheder, der kan tilbageføres til tilsidesættelse af betjeningsanvisninger, uegnet eller ukyndig brug, forkert montage eller igangsættelse ved køber eller tredjemand, ikke formålsbestemt brug, unormale miljøpåvirkninger, uegnede belægningsmaterialer, kemisk, elektrokemisk eller elektrisk påvirkning, usagkyndig betjening, drift med forkert netspænding/-frekvens, overbelastning eller manglende vedligeholdelse eller pleje / rengøring.
– ved fejl på enheden, der er forårsaget af brug af tilbehørs-, supplerende eller reservedele, der ikke er originale Wagner-dele.
– ved produkter, der er blevet ændret eller suppleret.
– ved produkter, hvis serienummer er fjernet eller ikke kan læses
– ved produkter, hvor der er udført reparationsforsøg af ikke autoriserede personer.
– ved produkter med små afvigelser fra den oprindelige beskaffenhed, der er uvæsentlige for enhedens værdi og brugsduelighed.
– ved produkter, der helt eller delvis er blevet skilt ad.
5. Supplerende Regler
De ovenfor nævnte garantier gælder kun for produkter, som er købt i EU, SNG, Australien fra autoriserede forhandlere, og som bruges i købslandet.
Hvis en kontrol godtgør, at der ikke er tale om et garantitilfælde, skal reparationen betales af køber.
De foranstående bestemmelser beskriver den endelige regulering af det juridiske forhold til os. Yderligere krav, navnlig for skader og tab uanset deres natur, der opstår på grund af produktet eller dets brug, er udelukket, bortset fra, når det gælder loven om produktansvar.
Krav på ansvar ved mangler mod forhandleren forbliver gyldige.
For denne garanti gælder tysk ret. Kontraktsproget er tysk. Hvis betydningen af den tyske og en udenlandsk tekst i denne garanti afviger fra hinanden, gælder betydningen af den tyske tekst.
J. Wagner GmbH
Division Professional Finishing Xxxx-Xxxxxxxxxx-Xxxxxx 00
88677 Markdorf Tyskland