OVERENSKOMST
NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II
OVERENSKOMST
mellem
Naalakkersuisut og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for Sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker.
Indholdsfortegnelse
Side:
§ 1 Overenskomstens område. 3
§ 3 Aflønning af sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker. 4
§ 4 Pensionsbidrag og indbetaling heraf. 5
§ 6 Overarbejde og afspadsering. 6
§ 9 Udbetaling af særlige ydelser. 10
§ 10 Tillæg til særlig stilling. 10
§ 11 Decentral pulje til individuelle tillæg. 10
§ 11 A Efteruddannelsestillæg, tolketillæg og ledertillæg. 10
§ 15 Manuel ventilation og evakuering m.v. 14
§ 17 Merudgifter ved tjenesterejser, herunder dagpenge, nattillæg (hoteldispositionsbeløb) og udstyrsgodtgørelse. 16
§ 18 Betaling for kost og logi. 16
§ 20 Tiltrædelsesfrirejser. 17
§ 21 Ferie og feriegodtgørelse. 18
§ 22 Graviditet, barsel og adoption. 19
§ 24 Tjenestefrihed ved barns første sygedag. 21
§ 25 Anden tjenestefrihed ved barns sygdom. 21
§ 26 Anden særlig tjenestefrihed. 22
§ 32 Uoverensstemmelser og vilkårlige afskedigelser. 25
§ 33 Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker. 26
§ 34 Fremskrivning af lønnen. 28
§ 36 Overenskomstens gyldighedsperiode. 29
§ 1
Overenskomstens område.
Denne overenskomst omfatter sundhedsmedhjælpere og fødselshjæl- persker i Grønlands selvstyres og kommunernes tjeneste i Grønland, som ikke omfattes af anden overenskomst.
Stk. 2. Tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd fra stat, selvstyre, kommuner eller koncessionerede virksomheder er ikke om- fattet af overenskomsten.
§ 2
Arbejdstiden.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 40 timer, i af- ten-/nattjeneste, jfr. § 7 stk. 5, dog 37 timer. Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af arbejdsgiveren under hensyn til tjenestens tarv.
Stk. 2. Arbejde ud over 7 timer dagligt eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm, der dog ikke kan overstige 9 timer, betragtes som overarbejde. Tjenesteliste bekendtgøres, således at den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og fridagenes placering mindst 4 uger forud.
Stk. 3. Der foretages lønfradrag for forsømmelser inden for den daglige arbejdstid. Lønfradraget udgør for hver forsømt arbejds- time vedkommende ansattes normale timeløn plus eventuelle tillæg for pågældende time. Forsømmelser af indtil ½ time regnes som ½ time.
Stk. 4. Rejsetiden på tjenesterejser fra arbejdssted til arbejds- sted er arbejdstid. Den således beregnede tjenestetid/arbejdstid
kan dog ikke medføre, at arbejdstidsnormen for den pågældende dag ikke anses for opfyldt.
Stk. 5. Rejsetid mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 medregnes dog ikke som tjenestetid/arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for den ansatte.
Stk. 6. Under patientledsagelse gælder der dog særlige løn- og ar- bejdstidsbestemmelser, jf. § 16.
§ 3
Aflønning af sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker.
Fuldt uddannede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker aflønnes på basis af nedenstående skalatrin der pr. måned udgør:
Skalatrin | trin | anciennitet | 01.04.18 | 01.04.19 | 01.04.20 | 01.04.21 |
21 | 1 | 1.-2. år | 19.381,17 | 19.761,73 | 20.142,29 | 20.522,86 |
22 | 2 | 3.-4. år | 19.580,83 | 19.961,39 | 20.341,96 | 20.722,52 |
23 | 3 | 5.-6. år | 19.786,42 | 20.166,98 | 20.547,54 | 20.928,11 |
24 | 4 | 7.-8. år | 19.997,82 | 20.378,39 | 20.758,95 | 21.139,51 |
25 | 5 | 9.-10. år | 20.221,08 | 20.601,64 | 20.982,20 | 21.362,77 |
6 | 11.og flg.år | |||||
26 | 20.450,83 | 20.831,39 | 21.211,96 | 21.592,52 |
Stk. 2. Ansatte inden for hjemmesygeplejen, sundhedsplejen, ledere af ældrekollektiv eller alderdomshjem samt afdelingsledere på sy- gehuse aflønnes på basis af nedenstående skalatrin der pr. måned udgør:
Skalatrin | trin | anciennitet | 01.04.18 | 01.04.19 | 01.04.20 | 01.04.21 |
23 | 1 | 1.-2. år | 19.786,42 | 20.166,98 | 20.547,54 | 20.928,11 |
24 | 2 | 3.-4. år | 19.997,82 | 20.378,39 | 20.758,95 | 21.139,51 |
25 | 3 | 5.-6. år | 20.221,08 | 20.601,64 | 20.982,20 | 21.362,77 |
26 | 4 | 7.-8. år | 20.450,83 | 20.831,39 | 21.211,96 | 21.592,52 |
27 | 5 | 9.og flg.år | 20.680,97 | 21.061,54 | 21.442,10 | 21.822,66 |
§ 4
Pensionsbidrag og indbetaling heraf.
For ansatte over 18 år indbetaler arbejdsgiver 11,50% af den i overenskomsten anførte skalaløn i lønparagrafferne, som bidrag til den overenskomstansattes pensionering. Af det indbetalte beløb anses 1/3 for den ansattes andel og 2/3 for arbejdsgiverens andel. Pensionen ydes i henhold til pensionsordningens vedtægter.
Stk. 2. Der tilkommer ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren på grundlag af ansættelsen.
§ 5
Lønanciennitet.
Lønancienniteten fastsættes på grundlag af det tidsrum, den pågæl- dende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen.
Stk. 2. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet.
Stk. 3. Lønanciennitet afrundes altid til hele måneder, idet 15 dages anciennitet eller derunder ikke medregnes.
Stk. 4. Månedslønnede, der fra en offentlig institution i Grønland overgår direkte til en anden offentlig institution i Grønland og fortsætter i hidtidig charge, bevarer lønancienniteten.
Stk. 5. Højere placering end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted.
Stk. 6. Der henvises iøvrigt til de særlige indplaceringsregler, der er anført under de enkelte kategorier, jf. § 33.
Stk. 7. For beskæftigelse på 15 timer i gennemsnit pr. uge og der- over optjenes fuld lønanciennitet. Ved beskæftigelse på mindre end
15 timer i gennemsnit pr. uge optjenes anciennitet forholdsmæs- sigt.
§ 6
Overarbejde og afspadsering.
Overarbejde skal så vidt muligt undgås. For beordret og kontrol- leret overarbejde ud over den i § 2, stk. 1 og 2 angivne norm ydes der overtidsbetaling, der beregnes som den til den månedlige ar- bejdstid svarende brøkdel af de i § 3 nævnte lønninger med tillæg af 50 %.
Stk. 2. Overarbejde kan afspadseres efter aftale mellem den an- satte og arbejdsgiveren. Ved afspadsering afløses overtidsbeta- lingen af frihed svarende til det optjente antal overarbejdstimer plus tillæg i tid med 50 %. Tidspunktet for afspadseringen fast- sættes under hensyn til tjenestens tarv og den ansattes ønsker.
Stk. 3. Hvis en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette varsles senest 5 timer inden normal arbejdstids ophør den pågældende dag.
Stk. 4. For manglende varsel skal der, såfremt overarbejdet varer ud over 2 timer, ydes en ekstra overtimeløn ud over faktiske over- arbejdstimer.
Stk. 5. For overarbejde, der varer mindst 4 timer ud over en nor- mal arbejdsdags sædvanlig arbejdstid, ydes en overtimeløn ud over faktisk udførte timer.
Stk. 6. Hvis en ansat tilkaldes til arbejde uden for den sædvan- lige arbejdstid, ydes mindst betaling for 4 timers arbejde.
§ 7
Vagttjeneste.
Der kan uden for normal arbejdstid pålægges den ansatte vagt af følgende arter:
I. Vagt fra hjemmet med pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.
II. Vagt med forpligtelse til at opholde sig på sygehuset.
Stk. 2. Vagt af de i stk. 1 nævnte arter kan endvidere pålægges i et fuldt døgn på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde (for- trinsvis søn- og helligdage).
Stk. 3. Der ydes følgende honorar pr. vagttime uden effektivt ar- bejde:
Vagt I) 29,00 kr. pr. time Vagt II) 61,00 kr. pr. time.
Stk. 4. For den tid, beregnet fra tilkaldelsen, i hvilken der un- der vagttjenesten udføres effektivt arbejde, ydes der overar- bejdsbetaling eller frihed, jf. § 6, dog således, at hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde. Overarbejdsbetalingen eller friheden ydes pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde ud- føres, og der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes overarbejdsbetaling eller frihed for én time.
Stk. 5. For døgnvagter, jf. stk. 2, gælder følgende regler: For samtlige timer uden effektivt arbejde, samt for de første 8 timers effektivt arbejde under vagten, ydes vagthonorar, jf. stk. 3. For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes overarbejdsbetaling eller
xxxxxx, jf. § 6, stk. 1 og 2. Det effektive arbejde under vagten opgøres som anført i stk. 4. En døgnvagt indgår som en fuld ar- bejdsdag i den i § 2, stk. 1, fastsatte ugentlige arbejdstid.
Stk. 6. Til ansatte, der uden at være pålagt vagt opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling eller frihed som for overarbejde, jf. § 6, stk. 1 og 2, dog mindst for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling eller frihed pr. påbegyndt time, og der kan for flere tilkaldelser inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling eller frihed for 3 timer. Såfremt opkald finder sted på en fridag, ydes der ved opkald af mindre end 4 timers varighed betaling eller frihed som ovenfor an- ført. Har opkaldet en varighed af 4 timer og derover, forholdes der som ved inddragelse af en fridag, jf. § 8, stk. 3.
Stk. 7. Såfremt og i det omfang institutionen finder, at forhol- dene tillader det, kan også vagttjeneste uden effektivt arbejde erstattes med frihed, således at der for hver 3 timers vagt efter sats I og for hver vagt på 1 time og 20 minutter efter sats II ydes 1 times frihed.
Stk. 8. Hvor antallet af vagttimer pr. ansat i vagter af den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede art inden for en måned overstiger 140, ydes der for de følgende 70 vagttimer en særlig godtgørelse sva- rende til 75 % af det normale vagthonorar og for vagttimer herud- over en særlig vagtgodtgørelse svarende til 100% af det normale vagthonorar. Døgnvagt, jf. stk. 2, indgår i denne beregning med 16 timer.
§ 8
Ulempeydelser.
Den ansatte har ret til frihed på de uden for søndage faldende helligdage eller ret til erstatning herfor i form af anden frihed.
Stk. 2. Såfremt der ikke ydes erstatningsfrihed inden udgangen af det pågældende ferieår, betales en godtgørelse i penge svarende til stk. 3 (mistet fridag). For tjeneste på søgnehelligdage ydes endvidere søndagsgodtgørelse.
Stk. 3. Der ydes den ansatte en ugentlig fridag, på hvilken der ikke kan pålægges dem vagt. Må en fridag inddrages, erstattes den med en anden fridag med tillæg af yderligere fritid, svarende til
33 1/3 % af den på den mistede fridag præsterede tjeneste afrundet opad til hele timer, eller med en godtgørelse svarende til over- tidsbetaling for den på den mistede fridag præsterede tjeneste - dog mindst for 6 timers tjeneste.
Stk. 4. Som godtgørelse for ulempen ved, at kun en begrænset del af fridagene falder på søndage, ydes der den ansatte 2 times fri- hed for hver times tjeneste i søndagsdøgnet.
Stk. 5. I stedet for sådan frihed kan der ydes en godtgørelse pr. time på 1/4% af månedsnettolønnen. Godtgørelsen på 1/4% beregnes i alle tilfælde (også for deltidsbeskæftigede) af månedsnettolønnen for fuldtidsbeskæftigede på de pågældende løntrin. Nævnte tillægs- betaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 3, i søndagsdøg- net.
Stk. 6. For tjeneste på lørdage fra kl. 14.00 til kl. 24.00 ydes en særlig godtgørelse på 23,42 kr. pr. time.
Stk. 7. Ansatte, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17.00 og kl. 06.00, modtager herfor tillægsbetaling med 16,30 kr. pr. time.
§ 9
Udbetaling af særlige ydelser.
I de i §§ 6, 7 og 8 nævnte tilfælde, hvor der kan ydes godtgørelse eller frihed, modregnes der, når frihed ydes, et beløb, som pr. times afholdt frihed beregnes som 1/2080 af årslønnen. Afregning af godtgørelsesbeløb og modregning vedrørende eventuelt afholdte frihedstimer finder sted på den specificerede lønoversigt i den kalendermåned, som følger efter måneden, hvori den særlige tjene- ste eller frihed er ydet.
§ 10
Tillæg til særlig stilling.
Ved ansættelse i stillingen, der i arbejdsmæssig, administrativ, eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i § 3 nævnte løn- ninger m.m., kan der mellem overenskomstparterne træffes særlig aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
§ 11
Individuelle tillæg.
For ansatte som oppebar tillæg pr. 1. april 2014 ydes fortsat som personlig tillæg indtil fratræden.
§ 11 A
Efteruddannelsestillæg, tolketillæg og ledertillæg.
Til sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker kan der for gennem- førelse af nedennævnte efteruddannelser ydes følgende tillæg pr. måned:
a) For røntgenkursus I eller audiometrikursus: 350,00 kr.
b) For røntgenkursus II eller venerologi: 500,00 kr.
c) For røntgenkursus III eller laboratoriemedhjælperkursus: 760,00 kr.
Ydelsen af nævnte tillæg forudsætter, at den pågældende er be- skæftiget med arbejde af den art, efteruddannelsen vedrører.
Stk. 2. Andre efteruddannelser indplaceres i a), b) og c) efter aftale mellem overenskomstparterne. Tillæg c) kan ydes ved gen- nemførelse af særligt langvarige og kvalificerende efteruddannel- ser.
Stk. 3. Til sundhedsmedhjælpere, der har fået relevant undervis- ning af et halvt års varighed indenfor hjemmesygeplejen eller sundhedsplejen, ydes et tillæg på 660,00 kr. pr. måned. Ydelsen af tillægget forudsætter selvstændig udførelse af nævnte opgaver.
Stk. 4. Der kan kun ydes ét af de i stk. 1 nævnte tillæg pr. ansat i afdelingsopdelte sygehuse. Dog kan der ydes flere tillæg i ikke afdelingsopdelte sygehuse afhængig af om arbejdet har relation til tillægget.
Stk. 5. Til sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, for hvem tolkevirksomhed udgør en væsentlig del af deres arbejde, eksem- pelvis ansatte, der bistår hjemmesygeplejersker med tolkning, kan der, efter aftale med Grønlands Landsstyre, ydes et tolketillæg på 500,00 kr. pr. måned.
Stk. 6. Til sundhedsmedhjælpere, der er ansat som ledere af alder- domshjem eller lignende, kan der, efter aftale mellem overens- komstparterne, ydes et ledertillæg på indtil 2.000,00 kr. pr. måned.
Stk. 7. Til sundhedsmedhjælpere, der er ansat som ledere af æl- dreområdet på sygehusene, kan der, efter aftale mellem overens- komstparterne, ydes et ledertillæg på indtil 2.000,00 kr. pr. må- ned.
Stk. 8. Til sundhedsmedhjælpere med Perinatal omsorgsbevis, ydes tillæg på kr. 500,00 pr. måned.
Stk. 9. Til sundhedsmedhjælpere med soucheffunktion for ledere i henhold stk. 6 og 7, kan der, efter aftale mellem overenskomstpar- terne, ydes et souscheftillæg på indtil 1.000,00 kr. pr. måned.
Stk. 10. Til sundhedsmedhjælper, der har gennemgået oplæring/eller taget kursus i røntgen, kan der ydes ureguleret og ikke pensions- givende tillæg på 350 kr. pr. måned.
§ 12
Funktionstillæg.
Til ansatte efter gældende overenskomst i Det Grønlandske Sund- hedsvæsen, som varetager funktionen som Superbrugere ved den Elek- troniske Patient Journal jf. gældende funktionsbeskrivelse, ydes der et månedligt ureguleret og ikke pensionsgivende tillæg på
1.000 kr.
§ 13
Kvalifikationstillæg.
Til ansatte i henhold til denne overenskomst kan der ydes et eller flere kvalifikationstillæg på kr. 500,00 pr. måned.
Stk. 2. Tillægget ydes til ansatte, der i arbejdsmæssig og kvali- fikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstil- ling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i denne overenskomst anførte lønninger m.v.
Stk. 3. Den enkelte kommune, selvstyreenhed, herunder underliggen- de institutioner, samt selvstyrets aktieselskaber tildeles et fast antal tillæg til fordeling. Økonomi- og Personalestyreslen over- enskomstafdeling foretager udmelding om antallet af tillæg til de enkelte enheder.
Stk. 4. Tillæggene fordeles indenfor den enkelte kommune og virk- somhed efter forhandling mellem den stedlige arbejdsgiver og til- lidsrepræsentant eller S.I.K.
Stk. 5. Tillægget bortfalder ved stillingsskift.
Stk. 6. Ledigblevne kvalifikationstillæg genanvendes efter for- handling, jf. stk. 4.
Stk. 7. Hvis enighed om fordelingen af kvalifikationstillæggene ikke kan opnås, afgøres spørgsmålet af overenskomstparterne.
§ 14
Rådighedstillæg.
Til sundhedsmedhjælpere/fødselshjælpersker, der er ansat på sy- geplejestationer, ydes i stedet for de i §§ 6, 7 og 8 nævnte til- læg m.v. et rådighedstillæg på 3.800,00 kr. pr. måned.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte tillæg kan tillige ydes til sundheds- medhjælpere/fødselshjælpersker inden for hjemmesyge-/sund- hedsplejen, der er ene om at varetage dette arbejde, og som i væ- sentligt omfang udfører arbejde uden for sædvanlig arbejdstid.
Stk. 3. Til sundhedsmedhjælpere/fødselshjælpersker, der er ledere af ældrekollektiv eller alderdomshjem, ydes i stedet for de i §§ 6,7 og 8 nævnte tillæg m.v. et rådighedstillæg på 4.400,00 kr. pr. måned.
Stk. 4. Der kan tillige ydes rådighedstillæg til erstatning for de i §§ 6, 7 og 8 nævnte tillæg m.v. til andre sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, der udfører overarbejde m.v., der ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres. Tillæggets størrelse fastsættes efter forhandling mellem overenskomstparterne.
§ 15
Manuel ventilation og evakuering m.v.
Ved sundhedsmedhjælperes/fødselshjælperskers medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i de tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestrå- ling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.
Stk. 2. Ved sundhedsmedhjælperes/fødselshjælperskers deltagelse i udrykning med luftfartøjer ydes en godtgørelse på 112,20 kr.
§ 16
Patientledsagelse.
Når det efter lægeligt skøn kan anses for påkrævet, at en patient af hensyn til forsvarlig pleje må ledsages under rejser til, i og
fra Grønland af en sundhedsmedhjælper/fødselshjælperske, ydes der betaling efter følgende regler:
Stk. 2. Fra begyndelsen af det arbejdsdøgn, hvori afrejsen fra tjenestestedet forventes at finde sted og indtil patientledsa- gelsesfunktionen er afsluttet, ydes betaling som for rådigheds- vagt, sats II.
Stk. 3. Den tid, hvori den ansatte har ansvaret for patienten, be- tragtes som effektiv tjeneste pr. påbegyndt time jf. stk. 4.
Stk. 4. For døgnvagter gælder følgende regler: For samtlige timer uden effektivt arbejde samt for de første 8 timers effektivt ar- bejde under vagten ydes vagthonorar jf. § 7, stk. 3. For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes overarbejdsbetaling eller frihed, jf.
§ 6, stk. 1 og 2. En døgnvagt indgår som fuld arbejdsdag i den i § 2, stk. 1 fastsatte ugentlige arbejdstid.
Stk. 5. I forbindelse med den effektive tjeneste, jf. stk. 3, ydes søndags-/søgnehelligdagsgodtgørelse, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage, samt aften- og nattillæg, såfremt den effektive tjene- ste finder sted i de herfor relevante tidsrum.
Stk. 6. I forbindelse med patientledsagelse ydes dagpenge i hen- hold til de for tjenestemænd i Grønlands selvstyre og kommunernes tjeneste i Grønland gældende regler. Dokumenterede udgifter til patientens nødvendige fortæring under rejsen godtgøres i fuldt om- fang.
Stk. 7. For den sundhedsmedhjælper/fødselshjælperske, der beor- dres/overgår fra den normale tjeneste på sygehuset til patientled- sagelse, anses tidspunktet for patientledsagelsen for påbegyndt
fra det tidspunkt, der er anført ved tjenesteliste, såfremt dette ligger forud for tidspunktet for ledsagelsens påbegyndelse.
Stk. 8. Planlagte fridage, som falder på en ud- og/eller hjemrej- sedag, samt når den ansatte har ansvaret for den ledsagede, hono- reres som mistede fridage.
Stk. 9. Under patientledsagelsen gælder Grønlands selvstyres fæl- les rejseforsikring.
§ 17
Merudgifter ved tjenesterejser, herunder dagpenge, nattillæg (hoteldispositionsbeløb) og udstyrsgodtgørelse.
Der ydes godtgørelse til ansatte, som midlertidigt udsendes til arbejde på et andet sted end hjemstedet, i henhold til de for tje- nestemænd i Grønlands selvstyres og kommunernes tjeneste i Grøn- land gældende regler jf. særskilt aftaleoversigt.
§ 18
Betaling for kost og logi.
Sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, der deltager i institu- tionens kostforplejning, betaler herfor i overensstemmelse med de til enhver tid for sygeplejerskers kostforplejning gældende beta- lingstakster.
Stk. 2. For logi, d.v.s. bolig i et enkelt værelse på sygehuset eller sygeplejestationen, betaler sundhedsmedhjælpere og fødsels- hjælpersker 500,00 kr. pr. måned.
§ 19
Boliger.
I stillingsopslag angives følgende vedr. bolig:
a) At der anvises bolig efter de til enhver tid på stedet gældende regler, eller
b) at der ikke anvises bolig, eller
c) at der til stillingen er knyttet pligt til at bebo egentlig tjenestebolig.
Stk. 2. Hvis en ansat afviser indflytning i en anvist bolig, vil der ikke blive stillet yderligere bolig til rådighed.
Stk. 3. For anviste boliger, jf. stk. 1, a), betales husleje efter de til enhver tid gældende regler om boligbetaling i selvstyrets og kommunale ejendomme i Grønland. Ved misligholdelse af anvist bolig med udsættelse til følge, vil der ikke blive stillet yderli- gere bolig til rådighed.
Stk. 4. Ansatte, der bebor egentlig tjenestebolig, jf. stk. 1, c), betaler boligbidrag efter de for tjenestemænd i Grønlands selvsty- res og kommunernes tjeneste i Grønland til enhver tid gældende regler jf. særskilt aftaleoversigt.
§ 20
Tiltrædelsesfrirejser.
Ved tjenestens tiltrædelse ydes der frirejse mellem bopælen i Dan- mark eller i Grønland og tjenestestedet til ansatte, der ansættes på månedsløn, såfremt der ifølge stillingsopslaget anvises bolig eller er pligt til at bebo egentlig tjenestebolig, jf. § 19, stk. 1, a) og c).
Stk. 2. Retten til tiltrædelsesfrirejse omfatter tillige den an- sattes ægtefælle - eller dermed ligestillede - og børn under 18 år. En sådan familiefrirejse skal så vidt muligt foretages samlet.
Stk. 3. Retten til tiltrædelsesfrirejse er personlig og kan ikke overdrages. En eventuel ikke-udnyttet frirejse godtgøres ikke.
Stk. 4. Ved udnyttelsen af tiltrædelsesfrirejse skal det af ar- bejdsgiveren anviste rejsemiddel anvendes.
Stk. 5. I tilfælde, hvor atlantbilletten tillige inkluderer inden- rigsflyvning i Danmark, godtgøres alene dokumenterede udgifter til billigste, offentlige transportmiddel mellem bopælen og provins- lufthavnen. I andre tilfælde godtgøres udgifter til billigste, of- fentlige transportmiddel mellem bopæl og Kastrup Lufthavn.
Stk. 6. Eventuelle udgifter i forbindelse med ophold i København må afholdes af den ansatte selv.
Stk. 7. Ved tiltrædelsesfrirejse i Grønland godtgøres alene doku- menterede udgifter med billigste offentlige transportmiddel mellem bopælen og tjenestestedet.
Stk. 8. I forbindelse med tiltrædelsesfrirejsen ydes flyttegodt- gørelse og transportforsikring efter de for tjenestemænd i Grøn- lands selvstyres og kommunernes tjeneste i Grønland til enhver tid gældende regler jf. særskilt aftaleoversigt.
§ 21
Ferie og feriegodtgørelse.
Den ansatte har ret til årlig ferie efter reglerne i landstingslov nr. 10 af 12. november 2001. I henhold til landstingsloven’s § 2, er aftalt nedenfor anførte særlige regler.
Stk. 2. For ansatte, der i henhold til landstingslovens § 15, stk.
2 vælger ferie med feriegodtgørelse på 12½ % i stedet for ferie med løn, fradrages løn for det antal dage, der afholdes ferie. Fe- riegodtgørelsen beregnes af årslønnen.
Stk. 3. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse med 12½ % af lønnen.
Stk. 4. Krav om tilgodehavende feriegodtgørelse skal være rejst over for arbejdsgiveren senest 3 måneder efter udløbet af ferie- året. I modsat fald tilfalder beløbet Feriefonden, jf. protokollat om Feriefonden.
§ 22
Graviditet, barsel og adoption.
Faggruppen har ret til fravær (orlov) fra arbejdet på grund af gra- viditet, barsel og adoption, når der er ret til fravær (orlov) i henhold til enhver tid gældende Inatisartutlov om barsel med vide- re (pt.Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009).
Stk. 2. Under fravær (orlov) jf. stk. 1, er der dog kun ret til løn i den orlovsperiode, som fremgår af Landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990. Nærværende oversigt angiver til fravær med løn ved graviditet og fødsel af ét barn:
Ltf. Nr. 7 af 22.10.1990
K: 2 uger inden fødsel | K: 14 uger efter | Fælles: 4 uger til deling eller K alene |
M: 1 uge efter |
§ 23
Sygdom.
Bliver en ansat på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lov-
ligt forfald, medmindre den pågældende under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsom- hed eller ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet den pågældende sygdom.
Stk. 2. For ansatte omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer finder reglerne om løn under sygdom og opsigelse med forkortet varsel i henhold 120—sygedags- reglens anvendelse.
Stk. 3. Ansatte, der ikke er omfattet af stk. 2 kan opsiges med følgende varsel til fratræden ved en måneds udgang, såfremt den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage:
Ansættelsesanciennitet Opsigelsesvarsel:
0 – 5. år.: 1 måned
6. – 8. år.: 3 måned
9. år og flg.: 4 måned
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens den pågæl- dende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at på- gældende er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Stk. 4. For ansatte hvor ansættelsesforholdet er ophørt i medfør af bestemmelsen i stk. 2-3, bør genantagelse finde sted under for- udsætning af, at den pågældende på ny bliver tjenestedygtig, og der forsat er behov for den pågældendes arbejdskraft på den lokale arbejdsplads, hvor pågældende var ansat.
Stk. 5. Fravær fra arbejdspladsen på grund af sygdom kan forlanges dokumenteret ved lægeattest.
Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 5, betales af arbejdsgiveren.
§ 24
Tjenestefrihed ved barns første sygedag.
Der gives den ansatte adgang til hel eller delvis tjenestefrihed uden løntab til pasning af sygt, mindreårigt barn, første dag, barnet er sygt.
Stk. 2. Tjenestefriheden forudsætter:
a) Det er barnets første sygedag,
b) hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt,
c) forholdene på tjenestestedet tillader det, og
d) barnet er hjemmeværende.
Stk. 3. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 4. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
§ 25
Xxxxx tjenestefrihed ved barns sygdom.
Der gives den ansatte adgang til tjenestefrihed uden løntab i op til 12 dage til 0 - 16-årigt barns indlæggelse på sygehus i eller udenfor hjembyen, som rejseledsager og under barnets indlæggelse i forbindelse med en af Sundhedsvæsenet betalt ledsagerrejse.
Stk. 2. Barnets indlæggelse og forældres medindlæggelse samt led- sagelse skal dokumenteres.
Stk. 3. Der kan tillige gives adgang til tjenestefrihed jf. stk. 1, ved barnets indlæggelse i hjemmet efter lægeligt anvis- ning/doku-mentation.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde, og dokumenteret af læge, kan tjenestefriheden forlænges med op til 5 dage.
§ 26
Xxxxx særlig tjenestefrihed.
I tilfælde af nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller begravelse har den ansatte, efter 1 års ansættelse, ret til fri rejse og tje- nestefrihed i overensstemmelse med de for tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller begra- velse jf. særskilt aftaleoversigt.
Stk. 2. Anmodning om tjenestefrihed og frirejse indgives skrift- ligt til arbejdsgiveren.
Stk. 3. Ved nære pårørende forståes: forældre, ægtefæller og der- med ligestillede børn og søskende, men ikke ægtefællens og dermed ligestilledes familie.
§ 27
Fridage.
For de måneder i hvilke, der forekommer helligdage har den ansatte tjenestefrihed, følgende dage regnes for helligedage:
a) Folkekirkens helligdage
b) Juleaftens dag
c) Nytårsaftens dag
d) Grønlands Nationaldag 21. juni
e) Helligtrekonger dag (efter kl. 12.00)
f) 1. maj (efter kl. 12.00)
§ 28
Offentlige hverv.
Der gives ansatte frihed efter denne overenskomst adgang til tje- nestefrihed til varetagelse af offentlige hverv i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 15. marts 1994 om borgerligt ombud.
Stk. 2. Fravær i henhold til pkt. 1 betragtes ikke som forsømmelse i henseende til den tid, hvor der skal være arbejdet før overtids- betaling ydes i henhold til overenskomst for faglærte og ik- ke-faglærte arbejdere. Fraværet skal meddeles arbejdsgiveren i så god tid som muligt.
Stk. 3. Andre offentlige hverv, som af en offentlig myndighed på- lægges bestyrelsesmedlemmer i S.I.K.’s lokalfdelinger, bestyrel- sesmedlemmer i SIK-p Inuusuttai eller hovedbestyrelsesmedlemmer i
S.I.K. administreres i lighed med de i stk. 1 og 2 nævnte bestem- melser.
Stk. 4. Der gives tjenestefrihed med løn til medlemmer af hovedbe- styrelserne af S.I.K.’s og SIK-p Inuusuttai’s hovedbestyrelser, i forbindelse med deltagelse i S.I.K.’s Kongres og repræsentant- skabsmøder, samt S.I.K.’s og SIK-p Inuusuttai’s hovedbestyrelses- møder indtil 4 gange årligt.
Stk. 5. Ønsker fra medlemmer af S.I.K.’s lokalafdelingsbestyrelser og S.I.K.’s hovedbestyrelse og SIK-p Inuusuttai´s hovedbestyrelse om tjenestefrihed uden løn bør imødekommes. Sådan tjenestefrihed kan ydes i indtil 1 år ad gangen.
§ 29
Tjenestedragt.
Der ydes sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker fri tjeneste- dragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, ydes en kon- tant erstatning herfor på 2.136,00 kr. årligt, eller hvis de ydes fri vask 1.008,00 kr. årligt.
§ 30
Efterindtægt.
Såfremt en sundhedsmedhjælper eller fødselshjælpersker afgår ved døden i ansættelsesperioden, ydes der følgende beløb til den ef- terlevende ægtefælle eller børn under 18 år, som den ansatte har forsørgerpligt overfor:
Hos samme ansættelsesmyndighed i 1 år......: 1 mdrs. løn
- - - - - - 2 år......: 2 mdrs. løn
- - - - - - 3 år & flg.:3 mdrs. løn
§ 31
Opsigelse.
For ansatte omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer finder reglerne om fratrædelsesgodt- gørelse samt opsigelsesvarsler, herunder blandt andet ved prøve- tid, arbejde af rent midlertidig karakter og ved sygedom anvendel- se.
Stk. 2. For ansatte omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan en arbejdsgiver opsige ansættelsesforholdet med følgende opsigelsesvarsler, såfremt der ikke er tale om prøvetid eller et arbejde af rent midlertidig ka- rakter:
a) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de før- ste 6 måneder efter ansættelsen
b) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
c) Efter 6 måneders ansættelse forhøjes opsigelsesvarslet med 1 måned for hvert 3 ansættelsesår, dog højst 6 måneder.
Stk. 3. Opsigelse iflg. stk. 2 skal ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden peri- odens udløb.
Stk. 4. Ansatte omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mel- lem arbejdsgivere og funktionærer skal opsige ansættelsesforholdet med en måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, såfremt der ikke er tale om prøvetid eller arbejde af rent midlertidig karak- ter.
Stk. 5. For ansatte som ikke er omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan ansættel- sesforholdet de første 3 måneder af ansættelsen opsiges med et varsel på 5 arbejdsdage til en hvilken som helst dag. Opsigelses- varslet gælder både arbejdsgiver og den ansatte. Efter 3 måneders ansættelse gælder opsigelsesvarslerne, som er angivet i stk. 2 b-c og stk. 4. Reglerne om opsigelsesvarsler i prøvetid og ved arbejde af rent midlertidig karakter finder dog ikke anvendelse for ansat- te som ikke er omfattet af Inatsisartutlov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.
Stk. 6. Såvel arbejdsgiveren som den ansatte skal afgive opsigel- sesvarslet skriftligt.
§ 32
Uoverensstemmelser og vilkårlige afskedigelser.
Uoverensstemmelser behandles efter reglerne for faglig strid i ho- vedaftalen.
Stk. 2. Ved udøvelse af retten til at foretage enkeltmandsafskedi- gelser må vilkårlighed ikke finde sted. Uoverensstemmelser herom behandles efter reglerne i hovedaftalen om behandling af faglig strid.
§ 33
Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker.
Sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som afløsere under ferie, syg- dom og lignende, eller til anden midlertidig beskæftigelse på un- der 3 måneders varighed, antages på timeløn. Efter beskæftigelse på mere end 3 måneders varighed overgår vedkommende til månedsløn, dog således at denne får mulighed for at fortsætte sit ansættel- sesforhold som timelønnet.
Stk. 2. Timelønnen i dagtjeneste udgør 1/173,33 af den til den på- gældendes anciennitet svarende månedsløn efter § 3. Der kan endvi- dere ydes timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker kvalifikations- og tolketillæg efter overenskomsten §§ 11 A og 13, med 1/173,33 af det i overenskomsten fastsatte beløb pr. time. Med hensyn til vagttjeneste, aften- og nattjeneste samt lørdags- og søndagstjeneste anvendes reglerne i overenskomstens §§ 7 - 9.
Stk. 3. Lønningsperioden for timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker er en periode på 14 dage, der regnes fra og med mandag til og med søndag i den efterfølgende uge.
Stk. 4. Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker ind- placeres efter anciennitet på skalaen i overenskomstens § 3. Der erhverves ikke yderligere anciennitet under beskæftigelse som timelønnet sundhedsmedhjælper og fødselshjælperske.
Stk. 5. Med hensyn til arbejdstid og overarbejde m.v. finder de for månedslønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker gæl- dende regler tilsvarende anvendelse. Ligeledes finder aftale af november 12, 2019 vedrørende hviletid og fridøgn for ikke- tjenestemandsansatte, sundhedsmedhjælpere, fødselshjælpersker og sundhedsmedhjælperelever anvendelse for sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker.
Stk. 6. Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende ar- bejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridage) op til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer, dels en godtgø- relse pr. time beregnet på grundlag af den for sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker fastsatte godtgørelse for mistede fridage i henhold til
§ 8, stk. 3.
Stk. 7. Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker, der har haft mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgne- helligdagen, oppebærer for tjeneste, herunder overarbejde, på søg- nehelligdagen alene en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker fastsatte godtgørelse for mistede fridage i henhold til § 8, stk. 3.
Stk. 8. Er arbejdstiden på en afdeling kortere end den i overens- komsten fastsatte norm, har sundhedsmedhjælpere og fødselshjælper- sker pligt til at deltage i andet arbejde på institutionen. Over- arbejdsbetaling ydes da kun for de timer, hvormed den ovennævnte arbejdstidsnorm er overskredet.
Stk. 9. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet sundhedsmed- hjælper og fødselshjælperske ikke kan udnyttes af arbejdsgiveren,
og såfremt arbejdsgiveren ikke kan anvise den pågældende tjeneste, har denne, medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse, ret til løn for det antal ti- mer, der var aftalt for den pågældende dag.
Stk. 10. Bestemmelserne i §§ 4, 15, 16 og 23 finder tilsvarende anvendelse for timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælper- sker.
Stk. 11. Der ydes timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjæl- persker fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, ydes et tillæg på 1,11 kr. pr. time. Tillægget ydes også for overarbejdstimer og for tjeneste på de uden for søndage fal- dende helligdage.
Stk. 12. For timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker kan tjenesteforholdet ophæves med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.
Stk. 13. Timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjælpersker har ret og pligt til at holde en fridag uden betaling for hver pe- riode på 6 arbejdsdage; dog kan fridagene i enkelte tilfælde for- skydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjene- ste.
Stk. 14. Der ydes timelønnede sundhedsmedhjælpere og fødselshjæl- persker feriegodtgørelse med 12½ % af lønnen.
§ 34
Fremskrivning af lønnen.
Lønnen i § 3 er sammensat af et grundbeløb pr. 1. april 1991, et grundbeløbstillæg samt et ureguleret kronetillæg. Grundbe-
løbstillægget pr. 1. april 2000 er 16,4789%. Skalalønnen justeres desuden med et ureguleret kronetillæg pr. måned som følger:
01.04.18 |
kr 380,56 |
01.04.19 |
kr 380,56 |
01.04.20 |
kr 380,56 |
01.04.21 |
kr 380,56 |
§ 35
Overgangsbestemmelse.
For ansatte, der pr. 31. marts 1995 var ansat i henhold til over- enskomst af 13. juli 1993 gælder fortsat bestemmelsen i nævnte overenskomst § 23, stk. 1, "anden særlig tjenestefrihed".
§ 36
Overenskomstens gyldighedsperiode.
Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 2018. Overenskom- sten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en
31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2022.
Stk. 2. Efter opsigelse af overenskomsten sker aflønning i henhold til de pr. 31. marts 2022 gældende lønsatser i perioden, indtil ny overenskomst indgås.
Nuuk, den
Sulinermik Naalakkersuisut Inuussutissarsiuteqartut e.b.
Kattuffiat
Xxxx X. Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx-Guttesen (sign.) (sign.)
Hermed udgår overenskomst af 14. november 2014.