Kandestøberen

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Kandestøberen

Nyheder, Information og Debat for Studerende og Ansatte ved Institut for Statskundskab,

Aarhus Universitet.

Debat:

Marts 2002, 11. Årgang, nr. 6

Marts 2002, 11. Årgang, nr. 6

Er seminaruddeling en lottotrækning?

Marts 2004, 13. Årgang, nr. 6

Indholdsfortegnelse
Leder: Små og store ændringer	3
Artikler: Seminar debat 1-3	7
Ekstraordinær generalforsamling i PF	16
Historisk tilbageblik	22
Kommunale stordriftsfordele	29
Det glemte spørgsmål i kommunalreformdebatten	31
En forhandlet virkelighed	32
Muhrram - en religiøs oplevelse i Pakistan	35
Kompetence: Gode studenteroplæg eller faglig formidling	38
Portrætter: Praktikant: ”Når SU er adgangsbilletten til 1. Klasse…”	4
Profil: Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx	14
Ph.D. anno 2004	18
Bag om underviseren: Xxxx Xxxx-Xxxxxx	24
Radi-cool	26
Tegneserie: Kampen om smiley’erne	28
Anmeldelser: Horror i sit mest charmende og kærlige hjørne!	12
Boganmeldelse	40
Information: Russekretær ved IFSK	15
Generalforsamling i kandidatforeningen	21
Politologisk forening	42
Politologisk bogformidling	43
Suppleringsuddannelse om videnskabernes verden	44
Stilling som studenterunderviser	46
Konference i København	47
Studentermæssige vanskeligheder	48
Information fra Xxxxxx Xxxxxxxx	49
Redaktionelt	54
Kalenderen	56

Små og store ændringer

Af Xxxx Xxxxxxxxx

Vi starter, kan man måske sige lidt selvhøjtideligt, med interne ændringer på Kandestøberen. Vi har måttet sige farvel til Xxxxx Xxxxxx, som har skiftet redaktørjobbet ud med livet som Kandens udsendte medarbejder i Pakistan. Oplevelser som du kan læse mere om inde i bla- det. Det redaktionelle ansvar vil derfor nu kun hvile på undertegnede og Xxxxxx Xxxxxxxx skuldre.

Kandens stærke internationale islæt er også sikret på den østeuropæiske front, hvor du såle- des kan læse om Xxxxxx Xxxxxxxxx, eller skulle dette navn ikke vække genklang Simbas so- fas, oplevelser som praktikant i den slovakiske hovedstad Bratislava.

Men også andre steder i den statskundskabske andedam er der ved at ske forandringer. Den traditionelle PF-fest vil nemlig ikke længere ligne sig selv. Om det er den nye PF-bestyrelses kritik af det kvindelige islæt på Statskundskab, skal det ikke være op til undertegnede at be- dømme, men faktum er det i hvert fald, at psykologi-(pigerne) er blevet inviteret med til den næste PF-fest. Baggrunden for denne invitation kan selvfølgelig tolkes efter behag, da det jo både kan være en flot måde at ønske vores fakultetssøstre tillykke med de nye lokaler i No- belparken på, mens onde tunger dog mere hæfter sig ved den øgede mandlige dominans i den nye bestyrelse. En dominans der også fik skylden da repræsentanter fra det feminine køn skulle udtale sig om den pikante udsmykning i forbindelse med ”Red light district” delen af Holland torsdagsbaren, men det kan jo også bare være, at PF-bestyrelsens tilgang til seksual- oplysning er en anden end Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx.

For at afrunde denne snak om mænd og kvinder er det vist på sin plads, her på kvindernes internationale kampdag, at komme med meddelelsen om, at der ifølge Århus Universitets Praksisudvalg ikke foreligger dokumentation for Xxxxxxx Xxxxxxx påstand om, at mænd er klogere end kvinder.

I tråd med vores public service ambitioner kan vi udover de førnævnte ændringer også beret- te om ændringer omkring Statsrådets informationsniveau. Skulle man således have gået og undret sig over, hvad Statsrådet mere præcist går og fordriver tiden med, så kan vi her løfte sløret for, at deres hjemmeside under instituttets hjemmeside er ved at være klar til brug. Der er stadig visse mangler på siden, men du kan allerede nu se informationer omkring mødeka- lender, medlemmerne og listerne. Sidst men ikke mindst er det nu også muligt med hjemme- sidens gruppebillede at få sat et ansigt på dine repræsentanter. Linket til disse oplysninger er xxx.xx.xx.xx/xxxxxxxxx

”Når SU er adgangsbilletten til 1.klasse…”

(økonomisk) lettilgængelige øl, vine, kvin- der og krystalglas. Heldigvis. Her er kun enkelte danske landbrugere og producenter. Slovakiet forveksles ofte med Slovenien. Ambassaden blev eksempelvis for nylig kontaktet af en dansk myndighed vedr. lov- overtrædelser begået i ex-Jugoslavien.

Uvidenheden kan forekomme paradoksal, idet landet er placeret geografisk centralt i Europa, Bratislava-regionen er sandsynlig- vis et fremtidigt økonomisk kraftcenter i Europa tæt på Wien, Budapest og Prag og

Af Xxxxxx Xxxxxxxx, Kanden, Snart i EU (praktikant på Den Kongelige Danske Am- bassade, Bratislava)

Bratislava og Slovakiet viser bredt spændvidden i EU-25 – her finansierer SU’en eksempelvis uproblematisk det søde diplomatliv uden at resultere i selv- oplevet status som ”koloniherre”.

Kære læser!

Forvent ingen bekræftelse på statskund- skabsuddannelsens komparative fordele hhv. svagheder i praksis, ingen salonsociali- stisk polemisk sofa, men betragt udelukken- de nærværende indlæg som en personlig oplevelse af Slovakiet, Bratislava og den- danske ambassade som praktiksted netop nu.

”Ukendt land”

Xxxxx snarligt fuldgyldigt medlem af EU og NATO er Slovakiet i mange europæeres bevidsthed ”det ukendte land” i Centraleu- ropa. Her vælter ingen nordeuropæere ud af turistbusser, for fluks, i vikingetogtets ny- fortolkning, at erobre lokalitetens udvalg af

med en historisk fremtrædende position, bl.a. som Habsburgernes kroningsby. Brati- slava blev dog efter år 1800 distanceret af nabometropolerne og er i dag særdeles pro- vinsiel.

”Timing”

For mange er 2004 det vigtigste år nogen- sinde for Slovakiet – pga. medlemskaberne af EU og NATO, hvilket gennemsyrer det daglige arbejde. Trods omfattende reformer, oplever man jævnligt, at især implemente- ring af love og tiltrådte konventioner er mangelfuld. Alligevel er landets bevægelse siden magtskiftet i 1998 imponerende. Da- værende premierminister Xxxxxx, angiveligt landets rigeste person, bragte Slovakiet in- ternational isolation. Indtrædelsen i EU skyldes kun en forenet opposition mod Me- čiar ved valgene i 1998 og 2002 samt den efterfølgende reformkurs. Nu knager fuger- ne. Målet synes nået.

De sociale omkostninger har været høje. Høj arbejdsløshed, halverede sociale trans- fereringer siden 2001 og levestandard under 1989-niveau for ca. 50% af befolkningen har medført stor utilfredshed med regerin-

gen og især premier- og finansministeren. Romaerne, den mest marginaliserede grup- pe i Slovakiet, gennemførte for nylig masse- plyndringer af supermarkeder i selvtægt, oppositionen har fremsat en mistillidsdags- orden mod finansministeren og fremtvunget folkeafstemning om nyvalg til parlamentet. Endvidere har regeringen mistet sit flertal i parlamentet, i et land uden fasttømret parti- system, uden tradition for konsensus, og hvor man politisk stadig forventer dolke i ryggen. Slovakiets stabilitet er således tvivl- som pt.

Præsidentvalget er nært forestående, og Me- čiar truer med comeback. Udenrigsminister Xxxxx, blandt regeringens få populære medlemmer, er favorit, men Xxxxxx står til næstflest stemmer. Kommer de i anden valgrunde, vil man dog formentlig opleve end gentagelse af sidste franske præsident- valg med Le Pen.

Krydderiet til disse store anretninger er bl.a. anklager om fortsat medvirken ved illegal

våbenhandel, kritik af menneskerettigheds- situationen, ugentlige forlydender om nye udenlandske milliardinvestorer samt en række store internationale konferencer i Bratislava i foråret.

”Den egentlige praktik”

Rammerne er således optimale. Arbejdet på ambassaden ikke mindre. Herværende am- bassade er blandt Danmarks mindste. Kun ambassadøren og eksportstipendiaten er ud- sendt, idet rationaliseringer har konverteret den tidligere attache til lokal ansættelse. Valget faldt på min forgænger, men allige- vel er ambassadøren og praktikanten i prak- sis alene om varetagelsen af politiske og økonomiske spørgsmål.

Ambassadens størrelse er som praktikant en ubetinget fordel. Tonen er uformel, inddra- gelsen af praktikanten sker konsekvent på alle plan man betragtes som ligeværdig og får substantiel vejledning i den udenrigsmi- nisterielle praksis. Her er det bydende nød-

vendigt, at praktikantstillingen ikke reduce- res til kaffebrygger.

Praktikanten deltager jævnligt i konferen- cer, møder og foredrag af vidt forskellig karakter, men kan selvfølgelig ikke udtale sig på Danmarks vegne. Mange af disse ar- rangementer er ganske interessante, eksem- pelvis en politologisk konference om slova- kisk partipolitik (koalitionsdannelse, socio- økonomiske vælgerprofiler, centrum- venstre populisme m.m.),

Naturen

Bratislava er provinsiel, men hyggelig. Kul- turhistoriske perler er beskedne – de ligger derimod kun i få timers afstand fra byen. Naturen i Slovakiet er storslået. Turister er der heldigvis næsten ingen af, ej heller praktikanter eller fastboende danskere. Som netværker kan denne Bruxelles’ modpol væ- re svær – men man lærer hurtigt at accepte- re de tidligere praktikanters eksisterende netværk, hovedsageligt svenskere, som ud- gangspunkt for sociale aktiviteter. Et pro- blem er også, at de fleste slovakker hverken taler engelsk, tysk eller fransk

”Og prisen?”

Prisniveauet er yderst anbefalelsesværdigt. Formentlig det laveste i EU-25, især for

hjemlige produkter (store fad fra 4 kr.). Selvom Bratislava er dyrere end oplandet, tillader SU’en og ambassadens supplement (brutto i alt ca. kr. 7000) et liv uden studen- tikose bekymringer ved månedens slutning

– trods næsten daglige restaurantbesøg, mange byture, biografbesøg og tøjkøb. Selv

”

Her vælter ingen nordeuropæere

ud af turistbusser, for fluks, i

vikingetogtets nyfortolkning, at erobre lokalitetens udvalg af (økonomisk) lettilgængelige øl, vine, kvinder og krystalglas. Heldigvis. Her er kun enkelte

danske landbrugere og

”

mine forgængeres rengørings- og strygeko- ne er videreført. Til sammenligning er gen- nemsnitslønnen i Slovakiet ca. kr. 2500). Omkostningsniveauet gør dog, at Bratisla- vas købekraftsjusterede BNP pr. capita er tilsvarende EU-gennemsnit og blandt de højeste i de nye medlemslande.

Overvejer man praktik i Centraleuropa eller søger information om slovakiske forhold, er man naturligvis yderst velkommen til at sende mig en mail. Ansøgningsfristen for praktik i efteråret forventes i øvrigt at være 1.maj.

Tilmelding til eksamen foregår i perioden 1. – 24. marts 2004

tilmelding finder sted via web’en på: xxxxx://xxx.xx.xx/xx/xxxxx/

Ved tilmelding til eksamen i seminarer på kandidatuddannelsen, politologisk opga- veseminarer og Ø- og P-fag, skal du være opmærksom på, om du tilmelder dig det rigtige seminarnummer/fag. Studiekontoret har bedt os påføre et bogstav efter se- minarets/fagets nummer. Bogstavet angiver, hvornår seminaret/faget er udbudt.

Bogstavet for Foråret 2004 er J Bogstavet I er Efteråret 2003 Bogstavet H er Foråret 2003 Bogstavet G er Efteråret 2002 Bogstavet F er Foråret 2002

Seminar debat: 1

Af studentergruppen i Studienævnet

Svar på Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx (MKF) artikel vedrørende tildeling af kandidatseminarer i sidste nummer af Kandestøberen.

Der bliver i MKFs artikel i forrige nummer af Kanden rejst to påstande: For det første at fordelingsnøglen for seminarer er udtryk for ren tilfældighed. For det andet at snævre seminarer ikke har deres berettigelse og at holdene burde være større.

Hvordan er fordelingsnøglen?

Man skal som studerende prioritere 10 se- minarer for at deltage i den normale semi- narfordeling efter de gældende regler. Kan- didatseminarerne (og 6. semesters valgfrie seminar) fordeles efter anciennitet, dog så- ledes at alle ansøgere får tildelt ét seminar, derefter bliver de resterende pladser fordelt efter anciennitet. Efter denne fordelingsrun- de kan man, hvis man har prioriteret 10 se- minarer, komme på venteliste til de semi- narpladser der bliver frie, når andre afmel- der deres seminarer – her kommer de, der kvantitativt ikke har fået opfyldt deres øn- sker (denne gang var der tale om 7 perso- ner) før de, der godt kunne tænke sig plads på andre seminarer.

Skal vi have en ”Københavnermodel”? MKF foreslår, at deltagerantallet skal hæves på de populære seminarer. Vi mener ikke, vi skal have en ”Københavnermodel”, hvor der er fri adgang til seminarerne. Sådan en indretning vil medføre, at den intense di- skussion hindres, da plenum bliver for stort,

hvorved seminarernes dybde hæmmes.

Et projektseminar – hvad er det?

Har man en uforløst interesse for ”Nigerias beskæftigelsespolitik” eller et andet snævert emne, som man nok må indse, der aldrig bliver udbudt et seminar om? Så er der mu- lighed for selv at tage initiativ til et projekt- seminar. Et projektseminar oprettes på initi- ativ af en gruppe på mindst 3 studerende, der har lyst til selvstændigt at beskæftige sig med et selvvalgt politologisk emne med en underviser tilknyttet som vejleder. Det er muligt at starte et projektseminar når som

antallet skal hæves på de populære seminarer. Vi mener ikke, vi skal have en ”Københavnermodel”, hvor der er fri adgang til seminarerne.

”

”

MKF foreslår, at deltager-

helst – det skal bare afsluttes senest efter 6 måneder. Med andre ord, skal man mini- mum være tre – så er det muligt at beskæfti- ge sig med lige nøjagtigt det politologiske emne man ønsker. En folder om projektse- minarer kan hentes på studienævnssekretari- atet.

Vi bakker op om systemet

Som studenterrepræsentanter bakker vi som udgangspunkt op om fordelingsnøglen, da den er solidarisk over tid – men et optimalt udbytte forudsætter, at man prioriterer 10 seminarer og i øvrigt benytter muligheden for at komme på venteliste. Samtidig mener vi, at det kan overvejes at ændre på semi- narudbudet afdelingerne imellem. Det er således klart, at der i forhold til efterspørg-

selen gentagne gange har været et underud- bud af seminarer med fokus på metode og offentlig forvaltning (målt som antal 1. prio-

”

Hvis det emne, der forskes i, er

smalt, betyder det ikke

nødvendigvis, at der ikke er studerende, der er interesseret i det – selv om færre måske har en interesse i emnet. Det betyder dog ikke at seminaret ikke har sin relevans!

”

riteter) – hvilket muligvis skyldes, at visse afdelinger har for få undervisere tilknyttet. Seminarudbudet er en særdeles væsentlig del af vores uddannelse her på IFSK. Man- ge af seminarerne afspejler, hvad undervi- serne p.t. sidder og forsker i. Ud over at det er interessant at få indblik i den nyeste forskning, er det vigtigt, at undervisningen bliver på højeste niveau. Hvis det emne, der forskes i, er smalt, betyder det ikke nødven- digvis, at der ikke er studerende, der er inte- resseret i det – selv om færre måske har en interesse i emnet. Det betyder dog ikke at seminaret ikke har sin relevans! Der skal

både være plads til fag, der har interesse for en stor del af de studerende, men også de fag, der går mere i dybden med et smallere defineret emne. Seminarudbudet er dog en anden problematik, som vi ikke vil beskæf- tige os dybere med i denne. artikel. Det skal dog nævnes, at vi i studienævnsgruppen ofte har efterlyst, at der bliver taget større hen- syn til de studerendes ønsker i seminarud- buddet f.eks. har vi gentagne gange set, at der er større efterspørgsel (målt i 1. priorite- ter) efter seminarer i offentlig forvaltning og efter seminarer med fokus på metode og statistik, end der bliver udbudt.

Bedste løsning

Vi bakker i studienævnsgruppen i udgangs- punktet op om fordelingsnøglen, da det er den mest retfærdige over tid. Det forudsæt- ter dog at man prioriterer 10 seminarer og at man ikke trækker sig fra ventelisten, inden den endelige fordeling af seminarer er sket. Hvis der er bedre løsninger, vil vi være me- get interesseret i at se på alternativer, men det må ikke ske ved at give køb på faglighe- den.

Af Xxxx Xxxxxxx

Seminar debat: 2

narer. Jeg kan godt se, at det er ærgerligt at

Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx sammenligner i Kandestøberen nr. 5 fra februar 2004 se- minartildelingen på kandidatuddannel- sen med Lotto.

Bare det var så vel. Så havde TAP- gruppens lotto-klub vundet for længst.

Studienævnssekretariatets medarbejdere fordeler seminarpladser efter de af Studie- nævnet udstukne retningslinier. Ved semi- narfordelingen for foråret 2004 blev resulta- tet, at kun ganske få studerende ikke fik til- delt det antal seminarer, der var søgt. 1 stu- derende (Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx), der havde prioriteret 10 seminarer, kom til at mangle to seminarer. 6 studerende mangle- de 1 seminar. Rigtig mange af de øvrige stu- derende fik faktisk det/de seminarer, de har ansøgt om. Men næsten som sædvanlig var der stor forskel på efterspørgslen af det en-

”

Langt de fleste ventelister

resulterer i tilbud om optagelse

på nye seminarer. Tilbud, som i øvrigt ofte afslås, da den pågældende studerende alligevel befinder sig godt

på det seminar, der var prioriteret lidt

længere nede i rækken.

”

kelte seminar. Også Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx- xxx blev optaget på sin første prioritet, men da han er forholdsvis ny på kandidatuddan- nelsen og havde søgt de 10 mest populære seminarer, lykkedes det ikke i første om- gang at finde plads på de øvrige 9 priorite- rede seminarer.

Studerende, der har søgt 10 seminarer og mangler 2 eller 1, har mulighed for at kom- me først på venteliste til overtegnede semi-

skulle have ulejlighed med at henvende sig til Studienævnssekretariatet og udfylde en venteliste. Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx gjorde sig dog denne ulejlighed, og havde han ikke bedt sekretariatet om at få sin venteliste an- nulleret, ville han – endog inden undervis- ningens påbegyndelse – være blevet optaget på lige præcis de seminarer, han helst ville have.

Tilbagemelding

Det undrer sådan set ikke, at der kun sjæl- dent gives tilbagemelding fra tilfredse stu- derende. Efter mange års erfaring undrer det snarere, at der kommer mange afmeldinger og mange indberetninger om udeblivelse på alle, inkl. de mest søgte, kandidatuddannel- sesseminarer. En af grundene hertil kunne være, at en del studerende, der selv om de kun ønsker at følge to seminarer i det på- gældende semester, søger og optages på tre, fordi de så på et senere tidspunkt kan be- slutte hvilke to seminarer, de vil følge. Det er fint for dem, men dårligt for deres med- studerende.

Langt de fleste ventelister resulterer i tilbud om optagelse på nye seminarer. Tilbud, som i øvrigt ofte afslås, da den pågældende stu- derende alligevel befinder sig godt på det seminar, der var prioriteret lidt længere ne- de i rækken.

Studienævnssekretariatet har selvsagt ingen kommentarer til Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx løsningsforslag om udbud og holdstørrelse. Besluttes der ændringer, så forvalter vi efter det fremover. Men lighederne med lotto- klubben håber vi på de studerendes vegne aldrig, at vi kan finde.

Seminar debat: 3

Seminartildelingen – et svar og et forslag.

Af Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx

I sidste nummer af Xxxxxx, kritiserede jeg seminartildelingen. Kan man uden at ofre fagligheden, ændre på seminartilde- lingen, så denne bliver mere rimelig?

Ikke helt tilfældigt.

I sidste nummer af Kanden kritiserede jeg seminartildelingssystemet. Dette har resul- teret i to svar i dette nummer af Kanden, et fra Xxxx Xxxxxxx på vegne af Studienævns- sekretariatet og et fra studentergruppen i Studienævnet. Det er altid godt, når der sva- res på debatoplæg. Jeg vil i denne artikel forholde mig til kritikken i svarene og for- søge at klargøre mit forslag, til hvordan man mindsker generne ved systemet.

Min sammenligning af systemet med Lotto, gik på det element af tilfældighed, der er begge steder. Jeg er klar over, at elementet er noget mindre i tildelingen af seminarer end ved Lotto, og at seminartildelingssyste- met foregår efter klare regler, som egentlig også er rimelige.

Min pointe i sidste nummer var, at man kunne fjerne mange af ulemperne ved syste- met, ved at regulere på en enkelt faktor, holdstørrelserne, uden at det ville gå ud over fagligheden. Dette vil jeg vende tilbage til i slutningen af artiklen, først et par kom- mentarer til svarene på min artikel.

Problemet er reglerne, ikke administrati- onen af dem.

For at fjerne enhver tvivl er det systemet og ikke administrationen af systemet, jeg kriti-

xxxxx, hvis Studienævnssekretariatet har op- fattet det således, beklager jeg dette. Jeg er ikke i tvivl om, at de administrerer reglerne udmærket. Jeg vil tværtimod rose den hjælp jeg fik, da jeg stod i situationen. Når det er sagt, så finder jeg det noget overraskende og upassende, at jeg kan læse om mine pri- vate valg i forbindelse med mit studie. Det jeg tænker på, er Xxxxx bemærkning om at jeg, hvis jeg ikke havde meldt fra, havde fået de seminarer jeg ønskede. For at rydde eventuelle misforståelser af vejen, kan jeg bekræfte, at jeg gjorde mig den ulejlighed

”

som systemet er nu, er det

usikkert om man får det studie

som man kunne tænke sig. At man har endnu et forsøg i anden omgang, ændrer ikke på, at mange har

seminarer, der i første omgang var

prioriteret lavt.

”

(den var såmænd ikke særlig stor), at blive skrevet på venteliste, og at jeg senere selv ønskede at blive slettet af denne. Årsagen til dette var, at jeg fandt et seminar, der tiltalte mig, som jeg ikke havde prioriteret i første omgang. Det var måske en forhastet beslut- ning, men det ændrer ikke ved, at det var min prioritering, dum eller ej, og ikke mindst, at det ikke er noget, jeg normalt ville indvi Kandens læsere i.

Det ændrer heller ikke på kernen i min arti- kel, at som systemet er nu, er det usikkert, om man får det studie, som man kunne tæn- ke sig. At man har endnu et forsøg i anden omgang, ændrer ikke på, at mange har semi-

xxxxx, der i første omgang var prioriteret lavt. En årsag til at man beholder et lavt pri- oriteret seminar kunne være, at man gerne ville i gang med semesteret, da det ikke er sikkert, man får et nyt seminar før semester- start. At en del studerende så er glade for deres seminarer uanset prioritet, er kun

nogle enkelte seminarer med 30 deltagere er, at mange flere studerende vil få opfyldt højere prioriteter,

”

”

Endnu en fordel ved at tillade

godt. Men det er ikke ensbetydende med, at de kunne have været mere tilfredse med et højere prioriteret seminar.

”Københavnermodellen?” Studentergruppen i Studienævnet skriver i deres svar, at de ikke ønsker en ”Københavnermodel” med frit optag, da det vil gå udover fagligheden/dybden i semina- rerne, da plenum bliver for stort til en dyb- degående diskussion. Jeg kender ikke nok til fagligheden i København til at ville kom- mentere den yderligere. Men det, jeg fore- slog i sidste nummer af Kanden, var ikke frit optag, med mindre Studentergruppen opfatter 30 studerende som værende frit op-

tag. Jeg foreslog at man tillod op til 30 stu- derende, da man på den måde kunne opfyl- de flere første prioriteter for flere studeren- de. Jeg er enig i, at man med større hold gi- ver lidt køb på fordybelsen, men 30 deltage- re er det, man har på grunddelen, og faglig- heden er vel også forholdsvis høj på grund- delen.

Endnu en fordel ved at tillade nogle enkelte seminarer med 30 deltagere er, at mange flere studerende vil få opfyldt højere priori- teter, ikke kun fordi der er mere plads på de populæreste seminarer, men også fordi, når de populæreste seminarer bliver større, bli- ver der mere plads på de næstmest populære seminarer osv.. Det endelige resultat vil bli- ve at væsentligt flere studerende, vil få op- fyldt deres højeste prioriteter.

Jeg ønsker ikke at ændre systemet grund- læggende, blot at justere på det, således at man tillader op til 30 studerende på de po- pulære seminarer. Det, man måske taber i intensitet og dybde, mener jeg vil være me- re end vundet ind igen ved, at man får mere engagerede studerende, i og med at de har fået højere prioriterede seminarer.

Studentergruppen afsluttede deres artikel med at de var åbne for forslag til hvordan man kunne forbedre systemet. Det er her- med gjort.

Horror i sit mest charmende og kærlige hjørne!

Af Xxxxx X. Xxxxxxxx

Så oprandt aftenen, hvor den nye PF be- styrelse skulle vise deres kunden i festivi- tasens svære kunst. Og lad det straks væ- re afsløret… de bestod med bravur.

Trods det tvetydige og nærmest snedige te- ma for aftenens fest, lod folk til at havde været ganske selektive i deres sparsomme kostumer, idet hjerter var klart i overtal. Så- ledes var der fra starten lagt op til et kærligt (og tiltrængt) gensyn med PF´s fester efter de mørke eksamensmåneder.

Undertegnede var ganske fornuftigt (for én gangs skyld) ankommet til IFSK relativt tidligt (modsat andre af Kandens medlem- mer jvf. opstand gengivet på billede, des- værre uden – grundet manglende farvegen- givelse – røde stressknopper) og måtte da også gå til yderligheder ved at trænge ud af køen ved indgangen, for at nå at skylle den sidste billigbajer ned, inden de kolde fadøl og diverse drinks stod for tur.

Fra svinestald til blomstereng

Efter at have hilst på både udsmiderperso- nale og garderobefolk (sidstnævnte skulle tvangsbesøges!) kom jeg inden døre, hvilket viste sig at være alle kontrolinstanserne værd.

De velkendte omgivelser viste sig at være pyntet helt i aftenens kærlige ånd med hjer- ter og blomster på borde og vinduer. Det var virkeligt vellykket, og man glemte for en tid alt om den ellers lidt grå svinestaldsstem- ning, som omgivelserne ellers præges af til hverdag. Et yderligere plus ved de løst strø- ede blomster var, at samtlige piger fik lej- lighed til en lille blomst i håret ved siden af den hen af aftenen voksende fjer i hatten. Sidstnævnte skyldes i høj grad den ekstra shotbar, som der også skal lyde roser (for at blive i temaet) for. Således udstyret med både blomst og fjer var undertegnede klar

på at danse derudaf, men her måtte deres udsendte medstuderende standes op, for hvad var det der kom ud af højtalerne…

Famlen i sprittåger

Det var desværre et umiskendeligt faktum, at det varede ualmindeligt længe, før folk rigtigt kom frem i skoene og ud på gulvet. Det var således med sorg i stemmen at en medstuderende måtte komme tilbage fra

DJ`en med uforrettet sag for at meddele den forventningsfulde flok, at han ikke havde "Afrika-sangen"…behøver jeg at fortælle hvilke grænseløs skuffelse der bredte sig! Men på forunderlig vis og med tiden og sprutten arbejdende for DJ´ens fordel, fandt DJ og IFSK´er, hinanden et sted i sprittåger- ne. Jeg er ikke klar over prisskellet mellem noget, der skulle forestille en kendt DJ og et sobert live band, men det kunne måske an- befales at sætte stemningen med sidstnævn- te.

Samlet vurdering

Samlet får denne hjerternes fest et stort rundt 10-tal, som jo bekendt dækker over "den udmærkede, men noget rutineprægede præstation", idet det var en solid og char- merende, men netop velkendt opskrift, som mødte én på bakken bag de gule mure fre- dag den 13. februar.

Profil:Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx

Fra instituttet til Asiatisk Plads via…

lantiske spørgsmål. Det er stadig lysten, der driver værket. Hele tiden omgivet af gode kolleger, hvor mange af dem er scient. xxx.xx – dog efterhånden flere af dem fra København!

Rent umiddelbart ser det ud til at være veltilrettelagt. Jeg begyndte på instituttet den 1. september 1971 – snusede under- vejs til russisk og italiensk. Jeg blev fær- dig med specialet den 4. januar 1979 og begyndte i udenrigsministeriet den 1. fe- bruar 1979.

Specialet blev skrevet med professor Xxxxxx Xxxx som vejleder og vedrørte sovjetisk udenrigspolitik. I mit studieforløb koncen- trerede jeg mig da også om internationale problemstillinger. Det er jo lysten, der dri- ver værket. At det blev udenrigsministeriet var ikke så givet, som det måtte se ud til. Jeg overvejede flere muligheder undervejs. Uddannelsen gav mulighederne.

Uddannelsens redskaber

Med min uddannelse havde jeg redskaberne på plads og siden februar 1979 er det gået slag i slag. Først et år i Danida, derefter re- sten af karrieren med europæiske og transat-

Karrieren

Karriereforløbet har bragt mig tre år til Washington (1983-1986), knap to år til London (1990-1992) samt halvandet år som ambassadør til Ankara (1999-2000). Perio- derne imellem har været tilbragt på Asiatisk Plads. Fra 1992-1999 var jeg chef for det sikkerhedspolitiske kontor, hvilket var en periode, som var utroligt spændende og ud- fordrende. Det meste af min karriere er såle- des tilbragt på ”the ultimate hardshippost”, som hjemmetjeneste også kaldes.

Chef for Nordgruppen

”

Jeg har ikke fortrudt mit

studievalg. Studiet giver et

godt grundlag. Man tænker historisk, strategisk og i helheder. Man har let ved at få overblik over komplekse politiske problemstillinger.

”

Siden juli 2001 har jeg været chef for Nord- gruppen i udenrigsministeriet. Dagligdagen vedrører alt fra EU’s regeringskonference over NATO til forholdet til Rusland, samt stillingtagen til en række juridiske spørgs- mål – man er jo generalist. Miljøet og ar-

bejdsrytmen tvinger en til at være på dup- perne – til at være skarp. Det er nødvendigt at følge med ikke kun i den dagsaktuelle debat, men også i den akademiske. Tids-

skrifter må læses. Lærebøgerne ud i interna- tional politik er dog veget for biografier og historiske fremstillinger. Der er megen in- spiration at hente heri. Og politik skal til syvende og sidst sælges ud over katederet.

Studievalget

Jeg har ikke fortrudt mit studievalg. Studiet giver et godt grundlag. Man tænker histo- risk, strategisk og i helheder. Man har let ved at få overblik over komplekse politiske problemstillinger. Studiet giver en baggrund for at kunne håndtere de fleste stillinger i

udenrigsministeriet. Det er klart, at der er enkelte, der er udelukket som f.eks. at kom- me i folkeretskontoret. Det kan ikke være anderledes.

Har studiet den rigtige sammensætning eller er der noget der burde justeres? Min egen erfaring tilsiger, at skulle jeg gøre det om, ville jeg nok have vægtet de økonomiske fag højere. Men i sidste ende lærer vi på jobbet. Det gælder bare om at bruge redska- berne.

RUSSEKRETÆR VED INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Ved Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag opslås en stilling som russekretær til forberedelse og planlægning af rusmodtagelsen.

Russekretæren, der har ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af rusintroduktionen, herun- der udarbejdelse af udkast til ruspjece, må desuden påregne at skulle arbejde i juni/juli må- ned i forbindelse med udarbejdelse og udsendelse af materiale til de kommende studerende. Xxxxxxxxxxxxx forventes endvidere at stå til rådighed for eventuelle opfølgningsarrangemen- ter i løbet af efterårssemesteret 2004. Xxxxxxxxxxxxx udarbejder evalueringsrapport til Stu- dienævnet, træffer aftale om leje af hytter til rusmodtagelsen i 2005 og orienterer den kom- mende russekretær om status og arbejdsopgaver for arrangementet i 2005.

Xxxxxxxxxxxxx ansættes for perioden 15. marts til 31. december 2004 og aflønnes efter stu- dentermedhjælpssats for 150 timer.

Der vil ved ansættelsen blive lagt vægt på erfaringer med studentersocialt arbejde.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studieleder Xxxx Xxxxxx, tlf. 00 00 00 00.

Ansøgninger indsendes til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, Institut for Statskundskab, Universitetsparken, 8000 Århus C

Ekstraordinær generalforsamling i Politologisk Forening

Af Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx

Scenen var endnu engang sat i MIII, efter decembers måneds generalforsamling manglede fire medlemmer til PF. Kan- dens udsendte var mødt op lidt før kl. 18,

d. 10. februar, hvor den ekstraordinære generalforsamling skulle holdes.

Det nye PF´s medlemmer var i gang med at anrette vand og chips, på de opstillede borde. De syv medlemmer der blev valgt i december, var spændte, hvor mange ville dukke op? Stillede der nok op? Hvad gør vi, hvis der ikke er? Disse spørgsmål lå i luften i minutterne op til klokken slog 18.

Da klokken blev 18 var en del af de nervøse spørgsmål heldigvis blevet gjort til skamme, fordi det myldrede ind med folk i MIII. Alt- så efter at de var behørigt tjekket for med- lemskab af PF og havde fået udleveret en stemmeseddel. Strømmen af mennesker fortsatte indtil det akademiske kvarter var gået. Endnu engang kan man konkludere at starte arrangementer på hele klokkeslæt, er en illusion på dette sted.

Hvor mange mennesker kan der være i MIII?

Det viste sig faktisk at Kandens udsendte var heldige (i hvert fald den ene, der var kommet i god tid), fordi der kom så mange folk, at hele rummet var fyldt, selv i den lille gang ind til rummet, stod folk stuvet sammen. Det lovede derfor godt, for mon ikke at nogle af de mange fremmødte havde

tænkt sig at stille op.

Efter at alle var kommet på plads, lagde PF´s bestyrelse ud med en kort beskrivelse af, hvilke funktioner PF udførte, og ikke mindst hvilke funktioner de manglede folk til. Efter denne korte gennemgang blev der spurgt, om nogle af de tilstedeværende ville stille op.

Et lettelsen suk kom fra PF´s bestyrelse, da en masse hænder røg i vejret som svar på spørgsmålet. Efter lidt forvirring blev antal- let af håbefulde kandidater opgjort til elleve, faktisk nok til en helt ny bestyrelse, det var dog ikke dagens formål. Så ud af de elleve skulle der findes fire nye medlemmer og to suppleanter.

Valgløfter var der nok af

Alle kandidaterne fik lov at holde et kort oplæg om, hvorfor lige de var de oplagte PF-medlemmer. Valgløfterne føg gennem luften, og det blev hurtigt klart, at valget ville blive meget vanskeligt for de mange der var mødt op for at stemme. De forskelli- ge årgange var repræsenteret meget godt, der var fem fra første semester, to fra fjerde semester og endelig fire fra sjette semester. Selvom man måske godt kunne have ønsket nogle flere kandidater fra fjerde semester. Efter de forskellige valgtaler skulle den de- mokratiske pligt udføres, fire navne skulle ned på papiret foran en, en svær opgave, da der var meget godt at vælge imellem. Men det lykkedes, sedlen blev foldet sammen og afleveret til en venlig PF-er, der gik rundt og samlede stemmesedlerne ind. Efter at

alle havde afleveret, gik stemmeoptællings- udvalget for sig selv og begyndte det store arbejde med at tælle stemmerne op.

Ventetiden var lang og spændingen høj… I pausen, der opstod mens stemmerne blev talt op, var der tid til at strække benene. Kandens udsendte benyttede lejligheden til at sludre lidt med nogle af de forventnings- fulde kandidater. De var generelt meget spændte og håbede det bedste, men forven- tede ikke noget. Stemmeoptællingen tog temmelig lang tid, og rygterne fra optæl- lingslokalet lød, at der var tæt løb mellem kandidaterne. Dette fik kun nervøsiteten til at stige blandt kandidaterne.

Men endelig kom stemmeudvalget tilbage i lokalet og bekendtgjorde, at kampen om pladserne i PF, havde været meget tæt, fak- tisk så tæt, at de havde talt efter flere gange for at være sikker. Alle tilhørende fandt de- res pladser, og så blev resultaterne endelig

offentliggjort.

De nye PF-bestyrelsesmedlemmer

På stemmetallene kunne man se, at løbet havde været tæt, men de fire, der nu kan kalde sig medlemmer af PF´s bestyrelse er: Xxxxxx Xxxxxx fra første semester, Xxxxx Xxxxxxx ligeledes fra første semester, Ka- xxxxx X. Xxxxxxx fra fjerde semester og ende- lig Xxx Xxxx der også går på fjerde semester. Som suppleanter blev Xxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx begge sjette semester valgt.

Herfra skal lyde et stort tillykke til de nye PF´ere, og et hurra for, at bestyrelsen nu endelig er fuldtallig.

Afslutningsvis skal det siges, at dømme ud fra de arrangementer som det nye PF allere- de har lavet og ikke mindst har i støbeskeen, tyder det på at det er de rigtige folk, der er blevet valgt.

Billede: De fire nye og de syv gamle.

PH.D. ANNO 2004

Af Xxxxxx Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxx

Pr. 1. januar 2004 blev der ansat 2 nye ph.d.-aspiranter på IFSK. Der var 14 an- søgere i alt, og vi kigger her nærmere på de udvalgte: hvad der drev dem til at sø- ge ph.d., deres forskningsfelt og livet som "philosophiæ doctor". Endelig ønsker vi at afdække sandheden om fløjlsjakken som dresscode på ph.d.-gangen.

Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Med sine blot 24 år og allerede ph.d.- aspirant har Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx et me-

ger man sig nemlig allerede fast på, når man udarbejder forskningsprojektet som ansøg- ning til ph.d.-stillingen. Mere specifikt vil han undersøge mønstrene i holdningerne på et generelt niveau og bestemme, hvorvidt de er konsistente med holdningerne på et mere konkret niveau.

ph.d.-aspirant har Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx et meget strømlinet studieforløb bag sig. Ingen sabbatår og

gennemførelse af kandidatuddannelsen

”

Med sine blot 24 år og allerede

på de normerede 5 år.

”

Holdningerne vil formodentligt vise sig at være inkonsistente, og Xxxxxxx Xxxxx poin- te vil være, at fremkomsten af denne inkon- sistens ikke er tilfældig, men hænger sam- men med "mentale kategorier, der er indlej- ret i os gennem evolutionen". Gennem den biologiske evolution har kriminalitet nemlig været et stort problem. Holdningerne bliver undersøgt i Danmark, men kan repliceres på andre lande. Alt sammen noget Xxxxxxx Xxxx glæder sig til at skulle fordybe sig i.

Af andre overvejelser om emnevalg indgik

get strømlinet studieforløb bag sig. Ingen sabbatår og gennemførelse af kandidatud- dannelsen på de normerede 5 år. Allerede inden hans speciale er blevet bedømt, er han nu i fuld gang med at arbejde videre i for- skergerningens tjeneste.

Holdninger til kriminalitet og straf

De næste 3 år kommer Xxxxxxx Xxxx – me- get overordnet – til at tilbringe med at for- ske i holdninger til kriminalitet og straf i et evolutionsbiologisk perspektiv. Emnet læg-

flygtninge/indvandrere, men da der i de se- neste år har været stor forskning på dette område, blev det altså kriminalitet og straf – ikke mindst fordi han kan kombinere det med evolutionsbiologien, et af hans andre store interessefelter.

Det bedste ved statskundskaben er nemlig, at det spænder så bredt med mulighed for at kombinere med andre vidt forskellige studi- er. Det værste ved statskundskaben betegner Xxxxxxx Xxxx omvendt som "det ureflekte- rede og instrumentelle forhold til teorival-

get, som man finder hos mange studerende".

Drømmen om EU-bureaukrat

I de første år på IFSK havde Xxxxxxx Xxxx en drøm om at blive EU-bureaukrat med høj løn, men udviklede efterhånden et ønske om at blive på stedet, hvor fritidsinteresse og arbejde går op i en højere enhed. Han har ambitioner om at forblive indenfor universi- tetsverden efter endt ph.d.-uddannelse.

Den gode ide

Det vigtigste for at blive ansat som ph.d.- aspirant er ifølge Xxxxxxx Xxxx at få en god idé og – vel at mærke – i sit forskningspro- jekt at vise, at man rent faktisk er i stand til at undersøge sine flyvske hypoteser. Mere underordnet gør de gode karakterer sig gæl- dende. Livet som ph.d. indebærer naturlig- vis en hel del stillesiddende og hårdt arbej- de, og der kræves en meget selvstændig ind- sats fra en selv. Xxxxxxx Xxxx mener ikke,

at arbejdet på ph.d.-gangen er ensomt, da man altid har sine kolleger i nærheden til at spise frokost eller andet socialt.

Fakta om Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx:

• 24 år

• 5 års studier på IFSK-AU

• Tidligere bestyrelsesmedlem i Frit Forum Århus

•

•

Studentermedhjælper for Xxxxxxx

Instruktor i idéhistorie

Xxxxxx

Xxxxxxx Xxxx selv går i en lys fløjlsjakke og har konstateret, at mange af de andre mandlige ph.d.-aspiranter også er besiddelse af en sådan. Men det er bestemt ikke en, man får forærende, når man indtræder i den eksklusive ph.d.-klub. Han afviser, at der er tale om et socialiseringspres. Er der tale om socialiseringspres, er det nok nærmere den præcedens, at de nytilkomne skal give kage.

over 5 minutter, men kort fortalt er hoved- elementet at studere social kapital som 'en mellemkommende variabel' mellem religiø- se værdier og økonomisk vækst. Det er i hvert fald sådan, vi fra Kanden har forstået det.

Xxx Xxx Xxxx Xxxxxxx

Den 27-årige Xxx Xxx Xxxx Xxxxxxx starte- de i 1997 på IFSK-AU og blev per 1.1. 2004 antaget som ph.d.-aspirant samme sted. Spørger man til hans projektbeskrivel- se, får man et ægte statskundskabssvar på

Vejlederens betydning

Men hvorfor bruge 3 ekstra år på en ph.d., når man i forvejen har brugt over 5 år af sit liv på at fordybe sig på IFSK? Efter lidt ef- tertænksomhed svarer Xxx, at det faktum, at der på IFSK er en vejleder, i form af Pe- ter Nannestad, der interesserer sig for det samme område som Tom, bestemt har haft betydning. For Xxx var det derfor "… den kombination af muligheden for at få tildelt en dygtig vejleder og at have et interessant projekt", der var fristende, og derudover at

han, som han siger, "… ikke bare beskæfti- ger mig med noget, jeg synes er spændende, men at jeg også vil få en stor intellektuel udfordring".

Hvordan man bliver ph.d.

Da vi når til spørgsmålet om, hvordan man bliver ph.d., bliver vi straks mindet om

Verdensbanken er, hvis man er en kvindelig super-ph.d. fra Indien". "Da jeg så hverken er kvinde eller fra Indien, er det eneste, jeg kan gøre noget ved, ph.d.'en," tilføjer han.

”

”

"Den letteste måde at komme ind i

Xxxx tidligere studenterjob som metodein- struktor i 7 semestre: "I vælger jo på den afhængige variabel. Man skulle jo som mi- nimum også have fat i nogle, der ikke var blevet godtaget, og nogle der aldrig kunne finde på at søge". Her må vi jo give ham ret, men med det forbehold løfter Xxx alligevel lidt på sløret for, hvad han tror er nøglen til at blive godtaget: "det er ikke nok at være dygtig - det kan være en nødvendig betin- gelse … men ikke tilstrækkeligt". Derud- over tror han også, at selve projektbeskri- velsen og projektets realiserbarhed vægtes højt: "Jeg gætter på, at det i projektbeskri- velsen virker meget overbevisende at præ- sentere empiriske resultater sammen med sine teoretiske postulater. På den måde har man et konkret produkt at forholde sig til, dvs. mere end bare en god idé".

De gamle studiekammerater er stoppet Eftersom det kun er et par uger siden Xxx flyttede ind på forskergangen, har han end- nu nogle ting at vænne sig til ved livet som ph.d. Forskellen i arbejdsopgaverne fra at

være specialestuderende og til ph.d.- studerende finder han ikke så stor, men man er noget mere overladt til sig selv, og især den daglige omgang med hans gamle læse- gruppe er et tab, som Xxx beklager. Men på trods af det ser Xxx alligevel frem til de kommende års arbejde. Og selvom de gamle studiekammerater er stoppet, har han stadig kontakt med dem i andre sammenhænge.

Ph.d. jakken

Om Xxx så bliver lektor på IFSK afhænger af så meget. Han lægger ikke skjul på, at han gerne vil undervise, og han glæder sig derfor også til selv at skulle strukturere overbygningsseminarer. Men når det er sagt, er han heller ikke i tvivl om, at han meget gerne ville arbejde i Verdensbanken med studier af social kapital, men han har også et realistisk syn på den mulighed, som han kommer ind på ved at citere Xxxxxx Xxx- dam: "Den letteste måde at komme ind i Verdensbanken er, hvis man er en kvindelig super-ph.d. fra Indien". "Da jeg så hverken er kvinde eller fra Indien, er det eneste, jeg kan gøre noget ved, ph.d.'en," tilføjer han.

Inden vi slutter vores ivrige spørgerunde,

”

Xxx nævner her, at det, så vidt

han husker, var Xxxxx og Xxxxx-

Xxxx, der som to nystartede ph.d.'ere på samme kontor, introducerede fløjlsjakkerne, og at det derefter har bredt sig. "Det må jeg da også selv lide af - jeg fandt en jakke nede i byen, som jeg lod være med at købe, fordi jeg på

daværende tidspunkt ikke selv

var xx.x.xx…"

”

når vi heldigvis også at få spurgt til den så- kaldte 'ph.d. xxxxx'. Xxx nævner her, at det, så vidt han husker, var Xxxxx og Xxxxx-Xxxx,

Fakta om Xxx Xxx Xxxx Xxxxxxx:

•

•

•

27 år

Metodeinstruktor fra 1999-2003 Stu d en ter m ed hj ælpe r DEMSTAR fra 2001-2002

på

• ECPR Summer School 2001, Uni- versity of Essex

• Faglige interesseområder: Social kapital, metode og statistik, offent- lig forvaltning og holdningsanalyse

• Fritidsinteresser: Sport, café, ven-

ner, rejser etc. (hvem har ikke det?!)

der som to nystartede ph.d.'ere på samme kontor, introducerede fløjlsjakkerne, og at det derefter har bredt sig. "Det må jeg da også selv lide af - jeg fandt en jakke nede i byen, som jeg lod være med at købe, fordi jeg på daværende tidspunkt ikke selv var xx.x.xx…" kommenterer Xxx og fortsætter ”Nu er jakken naturligvis væk… jeg skulle selvfølgelig bare have købt den … og så selv have taget den på, når jeg blev ph.d. – sikke store problemer at have!”. Så "myten" om 'ph.d.-jakken' ser da ud til at have et vist indhold.

Indbydelse til generalforsamling i Kandidatforeningen på Institut for Stats- kundskab i Århus

Generalforsamlingen finder sted den fredag den 26. marts fra klokken 17-19 i Ricard Mor- tensen stuen i studenternes hus. Umiddelbart efter generalforsamlingen vil der være fælles- spisning, hvor stakladens køkken vil forsøge at leve op til deres præstation ved foreningens åbningsarrangement i forbindelse med Xxxx Xxxxxxx foredrag. Spisningen koster 100 kroner som skal være indbetalt på foreningens konto (xxx.xx. 3632, xxxxx.xx. 3632599153) senest mandag den 22. marts. Xxxx at opgive navn ved indbetalingen. Der vil blive solgt øl og vand til rimelige priser.

Dagsordenen er - i overensstemmelse med § 5 i foreningens vedtægter (vedtægterne fore- findes på foreningens hjemmeside)– som følger:

• Valg af dirigent

• Valg af referent

• Formandens beretning

• Foreningens økonomi, herunder godkendelse af årsregnskab

• Godkendelse af budget, herunder kontingentstørrelse

• Diskussion af planer for det kommende år

• Indkomne forslag

• Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

• Valg af 2 revisorer samt 1 suppleant

• Eventuelt

Xxxxxx at forslag til punkter på dagsordnen og kandidater til bestyrelsen, skal være besty- relsen i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen.

Forslag kan meddeles bestyrelsen via foreningens e-mail.

Historisk tilbageblik

Af Xxxxxx X og Krog

I dette nummer har vi fundet et yderst interessant indlæg til debat fra 1981, læs det og se om det er noget I har lyst til at debattere. Endvidere bringer vi også en lille pædagogisk skema- tisk fremstilling over udviklingen i den marxistiske tankegang, som man så den i 1983. Til sidst har vi fundet et billede som viser Xxxxxx Xxxxxxx verdenssyn - her kan man let drage paralleller til en vis herre i dag.

Bag om underviseren: Xxxx Xxxx-Xxxxxx Den berejste kommuneforsker…

Af: Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxx Xxxx-Xxxxxx trådte sine barnesko i Hjørring, hvor han både gik i folkeskole og på gymnasiet. I gymnasiet var Xxxx egentlig mest interesseret i sprog, og hans tanker gik i starten ikke på samfunds- mæssige forhold, men i løbet af gymna- sietiden blev interessen drejet i denne ret- ning. Med studenterhuen i hånden drog Xxxx til Israel, hvor han tilbragte et halvt år i Kibbutz. Landet fascinerede ham meget, og især de store kulturelle og geo- grafiske modsætninger fandt han spæn- dende. Interessen for Israel har hængt ved lige siden, og landet er blevet besøgt ved flere lejligheder.

Bekymret for landets tilstand

I dag er han meget bekymret for landets til- stand, og ser umiddelbart ikke nogen løs- ning på konflikten. Efter at have nævnt kon- flikten sagde Xxxx, at han havde oplevet nogle meget positive sider ved den israelske

kultur, og den måde, man lever på i Kibbutz er fascinerende. Han var ærgerlig over, at disse sider i det israelske samfund i øjeblik- ket var meget trængte. Efter denne lille kommentar til den aktuelle politiske situati- on, fortsatte Xxxx sin beretning.

Studietiden

Imellem slutningen på gymnasiet og starten på Aarhus Universitet, blev der også arbej- det et halvt år for at tjene penge. Xxxx starte- de på studiet i 1983 og blev kandidat i 1989. I løbet af studietiden var Xxxx ikke aktiv i foreningslivet og hans tilknytning til studiet var ikke så stort, men han syntes, at institut-

”

han havde oplevet nogle

meget positive sider ved den

israelske kultur og den måde man lever på i Kibbutz er fascinerende. Han var ærgerlig over at disse sider i det israelske samfund, i øjeblikket var meget trængte.

”

tet

var et godt sted at studere. Xxxx foretog mange rejser under studiet, hvilket skyldes hans store rejselyst og interesse for uden- landske kulturer. Xxxx foretog to rejser af ca. et halvt år. Den ene gik ned gennem Euro- pa, hvor transporten blev foretaget med tommelfingeren i vejret. Turen gennem Eu- ropa endte i Asien. Den anden rejse under studiet foregik med den Transsibiriske jern- bane til Kina. Om det var de mange rejse- fortællinger, der gav pote, vides ikke, men hjemme på kollegiet i Århus mødte Xxxx sin nuværende kone, som for resten også er cand.scient.pol.’er.

Turen til København

Efter at Xxxx blev kandidat, fandt han det naturligt at tage til Købehavn, i og med hans tilknytning til instituttet ikke var så stor.

til en eller to gange om ugen. En kold men meget stor fornøjelse,

mener han.

”

Han er vinterbader, det bliver

sivt med et område var noget, so”m Xxxx

Her fik han job i indenrigsministeriet, hvil- ket var en meget spændende tid. Xxxx be- mærkede, at i et fagministerium får man et indgående kendskab til et enkelt område, i Xxxx’ tilfælde kommunerne Dette at arbejde in-

ten

satte stor pris på. Arbejdet i indenrigsmini- steriet ser Xxxx som en af årsagerne til, at han i dag hovedsageligt beskæftiger sig med kommunerne.

Ministerierne

Faktabox

•

•

•

•

•

Født 1963

Blev kandidat ved IFSK, arbejdede herefter i udenrigs- og finansministe- riet, blev phd.’er i 1996 og derefter ansat som lektor ved IFSK

Kone og to børn i skolealderen Bor i Vejlby

Fritidsinteresser: løber og er vinterba-

der

Efter at have arbejdet i indenrigsministeriet fik Xxxx et xxx i finansministeriet. Dette er i modsætning til indenrigsministeriet et mini- sterium, der arbejder med et meget bredere område, men det er også et sted, hvor tinge- ne skal gå meget hurtigt. Dette skyldes især den tætte forbindelse til den politiske proces i regeringen, og at man er tæt på samspillet mellem regeringen og Folketinget. Xxxx xx- nes han var privilegeret ved at kunne arbej- de i to forskellige ministerier og få erfarin- ger fra begge verdener.

Tilbage til Aarhus

I 1996 flyttede Xxxx tilbage til Århus for at blive phd.-studerende på IFSK. Han valgte at blive phd.’er i Århus, fordi han godt kun- ne lide instituttet. Efter han havde afsluttet sin phd., blev Xxxx ansat som lektor ved

Statskundskab. Han bor i Vejlby med sin kone og to børn i skolealderen.

Rejser og familie

Xxxx rejser stadig meget, men rejserne er blevet noget anderledes, når man har børn med konstaterer han. Det skal dog ikke for- stås sådan, at han ikke nyder rejserne nu, det gør han i høj grad. Desuden lægger han ikke skjul på, at de mange konferencer rundt om i verden, der er en del af hans job, bestemt er noget han som rejselysten nyder i fulde drag.

Fritiden

Når Xxxx ikke er familiefar, forsker, under- viser eller rejser, kan han godt lide at løbe en tur. Men han har dog også en anden hob- by. Han er vinterbader, det bliver til en eller to gange om ugen. En kold men meget stor fornøjelse mener han.

Vi forlod Xxxx efter et hyggeligt interview, med et billede af en hyggelig rejselysten forsker. Xxxx sluttede af med en opfordring til selv at prøve de kolde bølger en dag.

Det overvejer vi stadig…

Radi-cool!

Af Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx og Xxx Xxx Xxxxxxx

Vi fortsætter Kandens artikelrække om de tre russere – Xxxxxx, Xxxx og Mads - på IFSK.

Først et par visdomsord fra Holbergs Xxxxxxx Xxxxxxxx:

”En sten kan ikke flyve. Morlil kan ikke flyve.

Ergo er morlil en sten”! Overført til vores case:

”De radikale er cool. Det er cool at være rus.

Ergo er de tre russere radikale”!

(Fik du fat i den? Læs den hellere lige én gang til).

Kandens tro væbnere mener imidlertid at kunne huske fra den lykkelige gymnasietid, at der var noget lusket ved ham Xxxxxxx. Vi satte derfor atter de tre russere stævne i at forsøg på at få undersøgt ovenstående på- stand: Er de tre russere forklædte radikali- ster?

Da dagen oprandt, var det imidlertid kun Xxxx og Xxxxxx, der dukkede op, da Mads tilsyneladende var blevet for cool til at kun- ne finde sig til rette i Kandens ydmyge lo- kaler, eller var han blot sunket hen i dybe studier af LM-kurver, renteelasticitet og an- det godt fra økonomiens verden? Vi ved det ikke.

Det er cool!

Ifølge Xxxxxx og Xxxx er der ingen tvivl om, at det er cool at være studerende på IFSK, men der er imidlertid visse ting, som

helt klart kunne være bedre.

En stor del af interviewet omhandlede na- turligvis den veloverståede pol.intro- eksamen og den efterfølgende lettelse over at opdage, at en opgave på universitets- niveau ikke er en umenneskelig opgave at klare, og at man nu har bestået den første i rækken af mange eksaminer, inden man med rette kan kalde sig scient.pol.

Ens vejledning – en mangel

Der var dog nogle kritiske kommentarer til forløbet op til selve opgaven.

De var begge glade for, at der havde været vejledning op til opgaven, men havde erfa- ret, at der var stor forskel på, hvor meget og hvilken vejledning man fik. Mens nogen fik hele skelettet til opgaven og litteraturlisten serveret, var andre mere overladt til sig selv og et nik fra vejleder om, at det da ikke så helt skidt ud.

Hvad der er bedst, skal vi ikke gøre os til talsmænd for, og Xxxx og Xxxxxx xxxxxxxx- de da også, at de ikke forventede, at der skulle leveres en færdig opgaveskabelon, samt at de godt er klar over, at de ikke læn- gere går på gymnasium. Diskussionen gik derfor også mere på, at det for det første ikke er retfærdigt, at mens nogen får en næ- sten færdig opgaveformulering med sig ef- ter de tre vejledningsgange, må andre gå mere tomhændet derfra og dermed med en større arbejdsbyrde foran sig. En løsning kunne være, at både vejlederne og de stude- rende havde nogle retningslinjer mht. vej- lednings-forløbet, der kunne sikre en mere ensartet vejledning med det formål, at de studerende blev stillet ens fra start af.

Pol. intro opgaven

I forlængelse heraf faldt snakken naturligt ind på, at der er en tendens blandt nogle af underviserne og de ældre studerende til at se ned på pol.intro. opgaven. Dette er selvsagt hverken særlig motiverende eller retfærdigt, i og med at opgaven er en eksamen så vel som andre eksaminer og dermed selvfølge- lig bør betragtes og behandles som sådan af alle.

Nu hvor vi er ved de mindre søde opstød, som snakken med russerne fremkaldte, un- drede det ligeledes, at økonomi fra institut- tets side ikke undervisningsmæssigt priori- teres højere, således at der blev gjort noget mere (eller i hvert fald noget andet) for at få nogle mere motiverede undervisere (det bør her understreges, at vi ikke er i tvivl om de- res kompetence) på trods af, at økonomi ligger på de første semestre. Vi lader forsla- get stå!

Opslugt af livet på IFSK

Som nævnt i starten føler Xxxxxx og Xxxx, at det var cool at være studerende på IFSK. Deres kritik af nogle af forholdene, kan da også ses som et tegn på, at de er faldet godt til. Som eksempel på nogle go- de sider, nævner Xxxxxx, at man efterhån- den har oparbejdet en evne til at prioritere stoffet og læse effektivt. Xxxx bekræfter og siger, at man efterhånden er begyndt at føle sig så hjemme, at man har fået nær- mest faste pladser på læsesalene og til fo- relæsningerne. Ja, studiet har til dels op- slugt meget af hendes liv både fagligt og socialt. Hun er f.eks. lige blevet medlem af PF, hvilket der herfra skal lyde et tillykke med.

Hva´ så med ham Xxxxxxx…?

Selvom om interviewet var hyggeligt, kun- ne vi ikke dy os for at kontrollere, om

`Xxxxxxx` fik ret i sin argumentation. Men desværre! Hverken Xxxx eller Xxxxxx havde flyttet sig markant fra deres udgangspunkt og mente ikke, at studiet indtil videre har ændret dem politisk.

I det hele taget mener de ikke, at studiet er specielt præget af politisk debat forstået som parti-politik men mere om hvordan og hvorfor. Om Mads kan fortælle dem hvorfor og hvordan mht. LM-kurverne, lader vi stå hen i det uvisse. Men hvis ikke kan de jo altid spørge en af de top-motiverede under- visere☺.

Der er nu kun få måneder tilbage til at få af- eller bekræftet vores hypotese om, at livet her på IFSK efterhånden medfører, at vi i bund og grund alle ender som en flok radi- kalister.

Kampen om Smiley’erne

Af Xxxxxx X, Xxxxx B, Xxxx, Krøyer

Kommunale stordriftsfordele?

Af Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx & Xxxxx Xxxx

En del af argumentationen for en struk- turreform bunder i en forventning om, at store kommuner er i stand til at opnå stordriftsfordele, og at en reform derfor vil resultere i lavere kommunale udgifter. Men de hidtidige undersøgelser lider af forskellige problemer, der ikke gør dem videre overbevisende, og ser man nærme- re på incitamenterne til at indfri stor- driftsfordele, så øger det ikke tiltroen til, at en reform vil medføre lavere kommu- nale udgifter.

Tingene hænger sammen i den kommunale verden. De store kommuner har ikke blot flere indbyggere, end de små kommuner har. Befolkningstætheden er også større, og en større andel af indbyggerne bor i byer. De sociale forhold er ligeledes ofte mindre gunstige i de store kommuner, der omvendt generelt har flere højtuddannede og velha- vende indbyggere.

Fordele og ulemper

I forhold til en debat om fordele og ulemper ved henholdsvis store og små kommuner er det væsentligt at holde sig dette for øje. Ved en inddelingsreform ændrer man udeluk- kende på indbyggertallet, og derfor er det af stor betydning, om en eventuel fordel (eller ulempe) ved større kommuner skyldes, at store kommuner har flere indbyggere, eller at store kommuner har en større befolk- ningstæthed, en større andel indbyggere i bymæssige områder, mere veluddannede indbyggere eller andre sociale behov.

De hidtidige undersøgelser

Ifølge Strukturkommissionens betænkning er det muligt at indhøste stordriftsfordele ved en kommunalreform. Xxxxx Xxxxxxxxxx stillede i sidste nummer af Kandestøberen spørgsmålstegn ved, om størrelsen af disse stordriftsfordele berettigede en kommunal- reform, men mere grundlæggende kan man spørge, om de overhovedet findes?

Problemer i strukturkommissionen Strukturkommisionen bygger hovedparten af sin argumentation omkring stordriftsfor- dele på analyser gennemført af Indenrigsmi- nisteriet og Xxxx Xxxxxxxx. Disse undersø- gelser er dog ikke uden problemer. For det første favoriseres variablen for indbygger- tal, idet indbyggertallet modsat kontrolvari- ablene aldrig udelades af modellerne (uanset signifikansniveau). Indenrigsmini- steriet skriver i deres undersøgelse, at det ”i nogen grad bliver ... op til analytikeren at vælge, hvilken forklarende effekt der foku- seres på”. Men dermed kan modellens stør- relseseffekter heller ikke blot tilskrives ind- byggertallet.

”

Et andet problem ved

undersøgelserne er, at man i de

statistiske analyser vælger at se bort fra problemer med multikollinearitet. Disse problemer skyldes, at det på grund af den store samvariation mellem de uafhængige variable ikke statistisk er muligt at afgøre, hvilken forklaringskraft

de forskellige variable skal

tilskrives.

”

Stor samvarians

ikke er muligt at se på eventuelle stordriftsfordele på tværs af alle kommuner, idet stordriftsfordelene er forskellige fra kommune til kommune.

”

”

Konsekvensen af dette er, at det

Et andet problem ved undersøgelserne er, at man i de statistiske analyser vælger at se

bort fra problemer med multikollinearitet. Disse problemer skyldes, at det på grund af den store samvariation mellem de uafhængi- ge variable ikke statistisk er muligt at afgø- re, hvilken forklaringskraft de forskellige variable skal tilskrives. Dette stiller spørgs- målstegn ved, hvor stor en forklaringskraft indbyggertallet reelt har. Reproduceres In- denrigsministeriets og Xxxxxxxxx undersø- gelser, viser der sig et tredje problem, som undersøgelserne ikke tager højde for. De statistiske modeller er præget af en ganske betydelig interaktion, hvilket teoretisk også giver god mening. Konsekvensen af dette er, at det ikke er muligt at se på eventuelle stordriftsfordele på tværs af alle kommuner, idet stordriftsfordelene er forskellige fra kommune til kommune.

Analyse af folkeskoleområdet

En analyse på folkeskoleområdet, der ved hjælp af en alternativ tilgang forsøger at ta- ge højde for de nævnte problemer, viser, at de store kommuner ikke har lavere udgifter pr. elev. Og det på trods af at folkeskoleom- rådet er det af de kommunale serviceområ- der, der i tidligere undersøgelser har vist sig at have de største stordriftsfordele. Alt andet lige styrker det ikke tiltroen til resultaterne af tidligere undersøgelser.

Incitamenter til indfrielse af stordriftsforde-

le? Teorien, der danner grundlag for for- ventningen om stordriftsfordele inden for den kommunale sektor, er importeret til po- litologien fra mikroøkonomisk teori. Men man har ikke problematiseret, hvorvidt den grundlæggende antagelse fra den mikroøko- nomiske teori om, at producenten har et in- citament til at minimere produktionsom- kostningerne, også gør sig gældende i for- hold til den offentlige produktion.

Øge slack

I den private produktion har den profitmak- simerende virksomhedsejer et incitament til at indfri stordriftsfordele og dermed øge overskuddet ved produktionen. I den offent- lige produktion har den budget- eller slack- maksimerende embedsmand dog ikke det samme incitament til at minimere omkost- ningerne. Tværtimod kan man forestille sig, at stordriftsfordele i stedet vil blive udnyttet til øget slack eller lignende.

der ved hjælp af en alternativ tilgang forsøger at tage højde for de nævnte problemer, viser, at de store kommuner

ikke har lavere udgifter pr. elev.

Den stemmemaksimerende politiker”har li-

”

En analyse på folkeskoleområdet,

geledes heller ikke de store incitamenter til at lade stordriftsfordele medføre lavere om- kostninger. Indfrielsen af stordriftsfordele vil ofte kræve, at der gennemføres en række upopulære beslutninger. De små skoler og de små daginstitutioner må nødvendigvis lade livet, hvis de store kommuner skal ind- fri deres stordriftsfordele. Men enhver poli- tiker ved, at dette ikke nødvendigvis er sær- ligt populært blandt vælgerne, og mon ikke de fleste politikere bekymrer sig mere om stemmer end om lave offentlige udgifter?

Det glemte spørgsmål i kommunalreforms- debatten: Kommunernes styreform

front. Det drejer sig om demokratiets vilkår i den kommunale sektor. Politisk ansvarlig- hed og demokratisk kontrol er ikke hensyn, der tilgodeses optimalt med den nuværende styreform i kommunerne. Derfor vil det væ- re hensigtsmæssigt, om disse spørgsmål blev inddraget i reformovervejelserne. Men problemet drukner desværre i debatten om opgaver og kommunestørrelse.

Hvad er problemet? Grundlæggende består kommunerne af tre typer politiske aktører:

Af Xxxx Xxxx-Xxxxxx

I debatten om en ny kommunalreform diskuteres to ting: Hvor store skal kom- munerne være, og hvilke opgaver skal de have?

Det er for så vidt væsentlige spørgsmål, men måske i virkeligheden ikke de mest påtrængende problemer i den kommunale sektor. Kommunerne har ganske vist stør- relsesrelaterede problemer, men de gælder kun på nogle få områder (miljøtilsyn, skat- teligning o. lign.), som ydermere ikke hører til de kommunale kerneområder. Skal kom- munerne gøres større, er det altså primært af hensyn til ret perifere opgaver, eller fordi man ønsker at gøre kommunerne klar til at overtage helt nye opgaver. Ser man på de kommunale kerneområder – børnepasning, folkeskoleområdet og ældreområdet – er der ikke noget påtrængende størrelsesrelateret problem.

Demokratiets vilkår

Derimod er der problemer på en anden

Kommunalbestyrelsen, de stående udvalg og borgmesteren. Problemet ved disse lo- kalpolitiske institutioner er, at den kommu- nale styrelseslov fordeler magten mellem dem på en uklar måde. Det giver uklarhed om ansvarsplaceringen, hvilket igen gør det svært at kontrollere den politiske magt.

Parlamentarisk kontrol

Kontrolproblemet har tre aspekter. En første mulighed for at kontrollere den udøvende magt er at føre parlamentarisk kontrol. Det vil i praksis sige, at den lovgivende magt kigger den udøvende magt efter i sømmene. Hos kommunerne giver sondringen mellem lovgivende og udøvende magt imidlertid ikke mening. Hos staten kan oppositionen i Folketinget føre kontrol med regeringen, men hos kommunerne er det svært at fore- stille sig noget tilsvarende. For de stående udvalg sammensættes efter princippet om forholdstalsvalg. På nationalt plan ville man kalde sådan et system for en samlingsrege- ring. Det kan give god mening i krisetider, hvor man skal stå sammen. Men i normale tider er det sundt med en politisk opposition

til at holde øje med regeringen

Vælgerkontrol

hvis de er utilfredse? Udvalgsstyret og princippet om forholdstalsvalg til udvalgene betyder, at det er uklart,

hvem der har ansvaret for den førte

”

For hvem skal vælgerne straffe,

politik.

”

Den næste mulighed for at kontrollere den politiske magt er effektiv vælgerkontrol. Men igen bliver uklarhederne i den kommu- nale styrelseslov et problem. For hvem skal vælgerne straffe, hvis de er utilfredse? Ud- valgsstyret og princippet om forholdstals-

valg til udvalgene betyder, at det er uklart, hvem der har ansvaret for den førte politik. Hvis man er utilfreds med kommunens poli- tik, skal man så straffe borgmesteren eller det udvalg, der har ansvaret for den umid- delbare forvaltning på området? Eller skal man straffe partierne bag budgetforliget, som har lagt de økonomiske rammer på om- rådet? Svaret er, at det er uklart.

Ekstern kontrol

En tredje mulighed for at kontrollere den politiske magt er at etablere eksterne kon- trolinstanser. Men de vigtigste har vanskeli- ge arbejdsvilkår. Tilsynsrådene er svagt be- mandede og kan kun føre et rent legalitets- tilsyn. Revisionen er ansat af kommunen og er derfor afhængig af kommunen for brød på bordet. Man kan her sammenligne med staten – kunne nogen forestille sig, at rege- ringen selv måtte vælge sin revisor?

Det reelle problem

Der er altså et reelt problem. Vil man løse det, må man se på de grundlæggende spille- regler, der er fastsat i den kommunale sty- relseslov. Det drejer sig her om, hvorvidt udvalgsstyret er hensigtsmæssigt for et poli- tisk system, der skal varetage så væsentlige samfundsopgaver, som de danske kommu- ner skal i dag. Den mest nærliggende løs- ning vil være at indføre en klarere adskillel- se af de funktioner, der hos kommunerne svarer til den udøvende og lovgivende magt. En form for lokal parlamentarisme kunne være en mulighed.

En forhandlet virkelighed

Af Xxx Xxx Xxxxxxx

Med Strukturkommissionens betænkning er der lagt en kolossal opgave på alle danske politikeres skuldre. I løbet af de næste par år skal de gennemføre flere hundrede større og mindre fusioner i alle afkroge af landet. Betænkningen lægger

– mellem linierne – op til mere end en halvering af de nuværende 271 kommu- ner, mens de 14 amter skal reduceres til 4-6 stykker, som for fremtiden skal hed- de regioner.

Ovenstående er kort fortalt, hvad Struktur- kommissionen anbefaler og i forlængelse heraf årsagen til, at den nye PF-bestyrelse som sit første foredrags-arrangement havde inviteret professor og kommuneforsker fra Syddansk Universitet Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx på besøg. Foruden sin ekspertise på det kommunale områder var Mouritzen én af de 12 medlemmer, der var udvalgt til at sidde i Strukturkommissionen. Men kom folk at høre om udmøntningen af en kommende kommunalreform, og om hvordan de offent-

lige opgaver løses mest effektivt, var de gå- et forgæves. I stedet for at fokusere på ind- holdet af den 1300 siders lange betænkning blev foredraget koncentreret omkring orga- niseringen af arbejdet i Strukturkommissio- nen og betydningen heraf for indholdet af den efterfølgende betænkning.

Forhandlingerne om det firkantede bord For at forenkle sagsfremstillingen tog Mou- ritzen udgangspunkt i, hvorledes de 12 med- lemmer rent faktisk var placeret omkring det aflange og firkantede forhandlingsbord til møderne (jf Mandag Morgens illustrati- on). I løbet af foredraget viste det sig at væ- re en udmærket illustration af, hvordan for- handlinger foregik internt mellem medlem- merne set udfra Mouritzens synsvinkel, og et bevis på at placering og organisation har betydning for fordelingen af magten.

Rollefordeling i Strukturkommissionen Det var ikke nogen helt sædvanlig kommis- sion, der i oktober forrige år blev nedsat med det formål at udarbejde en analyse af, hvordan de offentlige opgaver løses mest effektivt. I modsætning til fx Velfærdskom- missionen fik Strukturkommissionen ikke sit eget sekretariat, men blev i stedet betjent af embedsmænd fra Indenrigs- og Sund- hedsministeriet, Finansministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derud- over var en tredjedel af Strukturkommissio- nens medlemmer hentet direkte fra diverse ministerier. Med disse to faktorer i bagho- vedet, kunne det antages, at der har været en nærliggende risiko for, at kommissionens arbejde ville blive et stærkt politiseret pro- jekt, hvor regeringen både havde hånd i hanke med kommissionens arbejdsproces og med slutresultatet. Ifølge Mouritzen var

dette imidlertid ikke tilfældet. Ingen af kommissionens medlemmer syntes at have haft snævre politiske budskaber med fra de- res bagland. Den helt overvejende vurdering ifølge Mandag Morgen var i stedet, at det er Finansministeriet, der har spillet den alt- dominerende rolle. Dette skyldes ikke mindst de mange ressourcer, som ministeri- et har sat ind på sagen. Tilskyndet af KL har Finansministeriet gjort statens muligheder for at styre de regionale og kommunale myndigheders økonomi til et nyt centralt kriterium for vurderingen af de forskellige styringsmodeller – et kriterium der ikke fra- begyndelsen var blevet nævnt i oplægget. I kommissionens kommissorium er der kun fastlagt, at : ”følgende kriterier lægges til grund og afvejes i forhold til hinanden: Ef- fektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mel- lem borgere og politikere, kvalitet i opgave- løsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valgmuligheder, klarhed i ansvarsfordelingen og sammenhæng mel- lem kompetence og økonomisk ansvar”. Men herunder blev der altså i løbet af forlø- bet tilføjet yderligere to kriterier ´enkelhed´ og ´styrbarhed´. Når det gælder ´enkelhed´, kan det ifølge Mouritzen kun bruges til én ting: At alt skal ud til kommunerne. Der havde kun været nogle diskussioner internt i gruppen om ´styrbarhed´, men derfra og så til, hvordan nu pludselig to kriterier havne- de midt på bordet, som ligestillede kriterier med dem der var nævnt i kommissoriet, kunne Mouritzen ikke give nogen forklaring på andet end, at det er et godt eksempel på, hvorledes politik kan snige sig ind i en el- lers både faglig og saglig sammenhæng.

På trods af faglige argumenter har det derfor været en kamp op ad bakke for Amtsråds-

foreningen ifølge Xxxxxxxxx, for at redde hvad reddes kunne.

KL´s omnipotens

Udfra ovenstående kan det antages, at KL´s dagsorden kan sættes på følgende formel: Så få amter som muligt, med så smal en op- gaveportefølje som muligt. Som et eksem- pel på KL´s dominans kan nævnes skattelig- ningsområdet (Mandag Morgen nr. 44 2003). Det havde længe været en udbredt forventning, at Strukturkommissionens re- degørelse ville slå til lyd for, at kommuner- ne skulle fratages skatteligningen. Skattelig- ningen skulle herefter overtages af staten og udføres af skatteregioner, da dette ville åbne op for et enstrenget system med deraf føl- gende rationaliseringsgevinster. Efter magt- kampe i Strukturkommissionens kulisser lykkedes det alligevel for KL i sidste øjeblik at få en mere for dem fordelagtig model mast ind i kommissionens rapport.

Forklaringen på udvikling er ifølge Mandag Morgen gribende simpel: KL har spillet med musklerne under forhandlingerne. Der- udover kan udspillet ses som KL-toppens forsøg på at håndtere en stor pædagogisk udfordring i fremtiden, i og med at KL skal ud og overbevise egne medlemmer om, at der er fornuft i at nedlægge hundredvis af borgmestre- og byrådsposter.

Kan det derfor tænkes, at dét, at KL har fået indskrevet i betænkningen, at et større kom- munalt samarbejde kunne være en anden model på skatteligningsområdet, udelukken- de er et forsøg på at give KL´s direktør et alibi i forhold til sit bagland og dermed får det hele til at glide lettere? (Mandag Mor- gen nr. 1 2004). Der skal simpelthen være flere interessante opgaver at lokke med, hvis de lokale folkevalgte skal se ideen i, at

taburetterne forsvinder under dem.

Kurven er flad

Foruden gåden om det pludseligt opstået nye kriterium, og mysteriet om hvorledes KL har evnet at få mast en for dem mere fordelagtig model på skattefinansieringsom- rådet ind, står endnu et spørgsmål uafklaret: Hvordan har man lige ramt 30.000 indbyg- gere som den optimale kommunestørrelse? Som Mouritzen så illustrativt tegnede er kurven mellem 20.000 og 50.000 indbygge- re nemlig for alle praktiske formål flad. Mouritzen ironiserede på den baggrund over, hvorledes man er kommet frem til ét optimal punkt på en flad kurve: ”Det er nærmest grebet ud af den blå luft, at den optimale kommunestørrelse er 30.000 ind- byggere..(..) Det var et tal der dukkede op i løbet af arbejdet. Det interessante er, at tal- let jo ikke på nogen måde er "videnskabeligt" eller "objektivt" fastsat, men at det i den efterfølgende debat nær- mest har fået status som en af Vorherre fast- sat.”

Den videre proces

Ovenstående forløb kan synes mærkværdigt i og med, at betænkningen blot er gjort end- nu mere åben og dermed endnu mere mod- tagelig overfor fortolkning.

Et medlem, som Mandag Morgen har snak- ket med, begrunder dette til tider ustrukture- rede forløb med, at regeringen har været uafklaret, da den nedsatte kommissionen, hvorfor embedsmændene har været tvunget til at gøre betænkningen så åben som mulig: ”Den kan faktisk bruges til næsten hvad som helst” (Mandag Morgen nr. 1 2004). Ligeledes udtaler Mouritzen om mulige po- litiske konsekvenser som følge af hele

struktursagen for regerigen: ”…Hvis Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx havde skudt sig selv i foden med en pistol i efterlønssagen, så har Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx skudt begge ben af sig selv med en kanon i struktursagen”.

Man kan således spørge sig selv, om der er hold i antagelserne om, at amterne bare er tilovers, eller om det i højere grad er KL´s spil med musklerne og amternes manglende ditto, som der har gjort udslaget? Det var måske ikke uden grund, at KL efterhånden fik fast plads for bordenden af forhandlings- bordet.

Artiklen skal imidlertid sluttelig rundes af med, at Strukturkommissionens betænkning er et brugbart værktøj for politikerne. Opga- ven, der bestod i at tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der kunne udgøre et be- slutningsgrundlag for ændringer i rammerne for løsningen af den offentlige sektors opga- ver, blev løst.

Om ovenstående artikel ville have set an- derledes ud, hvis det havde været KL, som PF havde fået fat, står hen i det uvisse. Men det kunne have været spændende at høre deres syn på sagen.

Muharram

– en religiøs oplevelse i Pakistan

Af Xxxxx Xxxxxx, kandens udsendte medar- bejder i Pakistan

Den årlige festival for Shiamuslimer end- te på tragisk vis i et rent blodbad både i Irak og Pakistan – omkring 200 menne- sker døde og et større antal måtte be- handles for alvorlige brandsår. Paradok- salt hører blodsudgydelse sig til, når Shiamuslimerne udfører ritualerne ved denne deres helligste højtid, det være sig dog ikke som følge af eksplosioner, men derimod ved selvpineri, der efterlader dybe ar på deltagernes bare rygge.

Den trancelignende sang rungede højere og dybere, som vi nærmede os enden af den festklædte gyde i Rawalpindi, 15 km syd for Islamabad i Pakistan. Menneskemængden fortættede, og stemningen syntes at nå ko- gepunktet, mens bevæbnede politifolk for- søgte at holde et vågent øje med eventuelle lovovertrædere, eller som det hedder så po- pulært, mulige terrorister.

At blive et med de sortklædte kvinder

Vi, Xxxxx og jeg havde iført os den traditio- nelle pakistanske klædedragt, shilwar qua- mez, og med tørklædet trukket godt rundt om hovedet, forsøgte jeg at blive et med de sortklædte kvinder, som stimlede sammen på afsatserne, foran de lukkede butikker. Fra vores trængte position kunne vi se flere grupper af mænd, unge som gamle med ba- re overkroppe og stenansigter, slå sig selv hårdt på brystet med rytmisk præcision og religiøs motivation.

Fakta

Muharram er en ti dages sørgeperiode, hvor Shiamuslimer verden over begræder mordet på profeten Xxxxxxxxx barnebarn, Husse- in, der i 680 skulle have overtaget magten.

I 661 blev Xxxxxxxxx svigersøn, Xxx, imidlertid myrdet, og hans tilhørere blev ledere af Xxxxxxxxxx, mens andre, de såkald- te Sunni’er, accepterede Syriens guvernør, Xxxxxxxxx svoger, som deres leder. I 680 blev Xxxxxxx og de fleste af hans familie- medlemmer myrdet i Karbala af Sunni sym- patisører, og således opstod kløften mellem de to muslimske grupper.

Shiamuslimerne markerer hvert år tabet af Xxxxxxx, hvor de på den tiende dag går i position mod moskeen anført af sangere og blodfarvede bannere, efterfulgt af de selvpi- neriske mænd, mens bagtroppen dannes af en festklædt hest med blomster, som skal symbolisere Xxxxxxxx hest. Optoget følges af tusindvis af sørgende tilskuere, som ryt- misk trommer sig selv på brystet med højre hånd for at vise deres sympati og sorg.

En venlig gestus

Vi var fra flere sider blevet advaret imod at deltage i festivalen, fordi der tidligere har været en historie af voldelige sammenstød mellem Sunni- og Shiamuslimer, som det desværre også blev tilfældet i Karbala og

Bagdad i Irak og i Quetta i Pakistan. Men faktisk tog kvinderne sig meget af mig, hjalp mig med at stå de rigtige steder, så jeg ikke fik blod på mig eller kom i kam- bolage med udøverne. Mange spurgte om jeg var muslim, og alle fik de svaret nej, og ingen af dem himlede med øjnene eller vendte sig bort. Derimod lagde nogen ven- ligt armene omkring mig og strøg mig på

for ikke at blive ramt af blodet fra knivene, som rytmisk blev slynget rundt om de sørgendes rødglinsende kroppe

”

”

Snart måtte vi dække ansigtet

skulderen, mens andre smilede og klappe- de mig på ryggen. Xxxxx et tegn på medli- denhed med mine hedenske aner, men nok nærmere en gestus som følge af min inte- resse i deres kultur.

Blodsudgydelser

Seancen kulminerede for enden af hoved- gaden foran moskeen, hvor mændene fandt deres fembladede knive frem, place- rede dem hvilende over skulderen og satte sig i skrædderstilling og lyttede til Mulla- hen, som tronede frem med en mikrofon bag tilhørerne. Kvinderne stod i den ene side sammen med børnene, og de mænd,

sammen med børnene, og de mænd, der ikke skulle deltage i blodsudgydelserne, stod og så beundrende til i den anden side

”

”

Xxxxxxxxx stod i den ene side

der ikke skulle deltage i blodsudgydelserne, stod og så beundrende til i den anden side. Xxxxxxxx talte med ophidset og, som tiden gik, hæs stemme, og efter 10 minutter græd og hulkede mænd som kvinder, mens de begravede ansigterne i hænderne og rokke- d e

monotomt frem og tilbage. Sorgen over ta- bet af deres leder lagde sig som en tung dy- ne over liberty markedspladsen, og jeg for- nemmede ordets og religionens magt og de- res forsøg på at få et tag i mig. Det syntes ikke længere svært at forstå, hvordan unge mænd og kvinder gribes af det fællesskab

,religionens tæppe breder ud for dem, og hvordan troens så rene argument kan drive dem til hadske og morderiske handlinger mod vantro og andre umiddelbare fjender.

ønskede at forsætte pineriet. Det var tyde- ligt, at deltagernes prestige steg med dybden af sårene i ryggen, og ingen ønskede at for- lade ”festlighederne”, før klimakset, hvor alle deltagerne råbte ”Xxxxxxx Xxxxxxx Xxx- sein”, mens de intensiverede slagene mod ryggen. Adskillige drenge gjorde deres fæd- re ære ved at deltage ved deres side, men de fleste havde ”ikke modet” til at følge med

,og mange forsvandt ind i mængden af til- skuere med små rifter, dog store nok til at danne ar, så de senere kunne nyde familiens agtelse og vise dem til vennerne.

De blodige rygge

Efter kulminationen blev de blodige rygge oversprøjtet med saltvand for at standse de værste blødninger, mændene tog deres shil- war, på igen og snart blandedes blod, sved og tårer i aftenrøden. Festlighederne var slut, og mængden af folk slusede stille ud af de mange gader, hjem og pleje deres sår, for dagen efter at genoptage livet som taxa- chauffører, handlende, skopudsere og skole- elever…

Blodbadet begynder

Mullahens bøn hørte op, og pludselig rejste udøverne sig, greb skaftet, hvori knivene var fæstet, og begyndte at slå sig selv med svingende bevægelser over skiftevis højre og venstre skulder. Efter få minutter flød blodet fra de i forvejen arrede rygge og til- hørernes hænder trommede kraftigere og mere beslutsomt mod brystet end på noget andet tidspunkt af seancen. Snart måtte vi dække ansigtet for ikke at blive ramt af blo- det fra knivene, som rytmisk blev slynget rundt om de sørgendes rødglinsende kroppe. Enkelte blev frataget deres knive, fordi de var ved at forbløde, men der skulle fire mænd til at hive dem ud af trancen, fordi de

Kompetence: gode studenteroplæg eller erhvervsmæssig formidling?

Af Xxxxxx Xxxxxxx – Kristensen

Hvilke kompetencer en studerende bør have kan besvares meget kort, idet det jo er givet i studieordningen hvilke fag statskundskabsuddannelsen indeholder. Ens karakterer angiver så, hvor god man er på de enkelte områder. Dette synes dog langt fra at være en tidssvarende op- regning af, hvilke kompetencer en fær- diguddannet på IFSK skal være i besid- delse af.

Én stort område knytter sig til de kompeten- cer man opnår via praktik og studieudveks- ling, men også de kompetencer man får i de enkelte fag og via kurser på instituttet er vigtige. Xxx Xxxxxxxx, leder af det netop afholdte pilotkursus i mundtlig formidling og præsentationsteknik, siger om kompeten- cer på dette område ”at de studerende ud- dannes i politisk videnskab – som vi nu en- gang definerer det her på stedet. Imidlertid er det også klart at viden og kundskaber ik- ke eksisterer abstrakt, men først bliver kon- kret i det øjeblik de kan formidles til bruge- re af denne viden”. Dette gør sig selvfølge- lig gældende både i den daglige undervis- ning via studenteroplæg, og efter uddannel- sen eller i forbindelse med praktikjob, når faglig viden skal præsenteres for kolleger eller kunder.

Pilotkurset, som blev afholdt i januar, eks- perimenterede med forskellige holdsam- mensætninger, rene hold med førsteårsstu- derende og ”ældre” studerende og blanden- de hold og med forskellige holdstørrelser. Der deltog 122 i kurset, heraf 81 førsteårs-

studerende. Der var henvendelse fra mange ”ældre” studerende, der imidlertid var for- hindret af eksaminer, idet kurset var place- ret af hensyn til de førsteårsstuderende, for- tæller Xxx Xxxxxxxx. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne blev der udarbejdet en evalueringsrapport. Den indgik som grundlag i studienævnets beslutning vedrørende en mere permanent ordning. Studienævnets beslutning faldt på mødet d. 3. marts 2004, og kan betegnes som kompromisets kursusform. I evalue- ringsrapporten blev der fremsat 4 modeller for kursets fremtidige form. Den valgte må desværre siges at være en både/og form.

Kurset bliver afholdt som et frivilligt forløb ved siden af den almindelige undervisning. Kurset placeres på 1. år, men ”ældre” stude- rende kan også tilmelde sig, men det bliver altså med udgangspunkt i de førsteårsstude- rende. Antallet af deltagere per hold bliver på omkring 15.

undersøgelse over folks angstobjekter, fortæller 41% at de

frygter at tale offentligt,

”

I en ofte citeret

”

Men så er det man spørger: hvad er det for kompetencer, der skal lægges vægt på? Det gode studenteroplæg eller god erhvervs- mæssig formidling? En del af kritikken af kurset gik på, at der var for lidt fokus på formidling af svært fagligt stof. For at imø- degå dette er det besluttet, at kurset skal gå over 6 dobbelttimer i stedet for 3., så der bliver tid til faglige såvel som formidlings-

mæssige oplæg, men hvorfor skal disse to former adskilles.

Grunddels forløbet

Hvis man fra start havde taget en grundlæg- gende beslutning om, hvilke kompetencer det er, der skal udvikles, ville svaret være noget lettere givet. Faglig formidling hand- ler på de første studieår om at holde studen- teroplæg, og som mange af kursets deltage- re påpeger, er en stor motivation for delta- gelse usikkerhed i forbindelse med mundtlig præsentation. I en ofte citeret undersøgelse over folks angstobjekter, fortæller 41% , at de frygter at tale offentlig, fortæller Xxx Xxxxxxxx. Denne angst bliver der arbejdet med lige fra folkeskolen, igennem gymna- sietiden og videre op gennem uddannelsesti- den via oplæg og fremlæggelser. Der er in- gen tvivl om, at faglig sikkerhed hænger sammen med generel oplægssikkerhed.

Hvis faglige oplæg holdes i et forum, hvor det er formen, der er i fokus, kan feedback- en vel aldrig blive optimal. Det rette sted at præsentere fagligt stof er vel der, hvor det har relevans for modtagerne, og i forlængel- se heraf kan man så også have fokus på for- men. Et integreret forløb, hvor formidling og præsentationsteknik indgår som en del af undervisningen på 1. år, kan derfor give et stort udbytte. Hvis man følger denne tanke- gang, kan et sådant forløb udvides med un- dervisning i god opgaveskrivning og infor- mationssøgning. Som det er nu, bliver en studerende introduceret for opgaveskrivning i forbindelse med både pol.introopgave, Ø- og P-fagsopgaver og bacheloropgaven.

Selvfølgelig er de nævnte opgaver forskelli- ge, men hvis den enkelte underviser ved, at de studerende har et godt udgangspunkt for opgaveskrivning, kan opgavevejledningen i

højere grad koncentrere sig om det ind- holdsmæssige.

Overbygningen mere erhvervsorienteret Faglig formidling på overbygningen vil væ- re mere mindet mod det erhvervsmæssige. Deltagelse i kurset motiveret udfra jobmæs- sige overvejelser vejede ikke så tungt blandt

overfor kunder, journalister og kolleger er en naturlig del af et job besat med vores uddannelsesbaggrund.

”

”

Formidling af tungt fagligt stof

de studerende, dette kan dog skyldes, at der var en overvægt af førsteårsstuderende, men også at det i forhold til jobmæssige krav er et forholdsvis uberørt felt på IFSK. Ledel- seskurser, management og projektpræsenta- tion er vel ikke fremmede begreber for scient.pol’er, når de træder ind på arbejds- markedet. Formidling af tungt fagligt stof overfor kunder, journalister og kolleger er en naturlig del af et job besat med vores ud- dannelsesbaggrund. Placering af et kursus i mundtlig formidling og præsentationsteknik på overbygningen vil således give den ny- uddannede noget ballast i forhold til er- hvervsmæssig formidling.

Opfordring

Der opfordres herved til at tage enten/eller beslutninger i stedet for både/og, som der desværre er tendens til her på studiet. Hvil- ke kompetencer der ønskes udviklet, må være første skridt og dernæst bør disse ud- vikles på en passende måde.

Boganmeldelse

Af Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx

Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001.

Forfattere:

Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxx Xxxxx (red.) 470 sider, kr. 395,-

Udgivet 7. december 2003 på Systime Aca- demic

Folketingsvalget 2001 repræsenterede et nyt jordskred i dansk politik. For første gang siden 1920’erne havde de borgerlige partier flertal alene, og Socialdemokratiet var ikke længere Danmarks største parti. Utallige kommentatorer og politikere har forsøgt at forklare valgets udfald. Men langt om længe er den her: vælgerundersøgelsen der syste- matisk gennemgår valgresultatets baggrund og vælgernes holdninger. Efter valget i 1998 tog det valgforskerne fem kvartaler at undersøge vælgeradfærden og skrive bogen ”Vælgere med omtanke”. Denne gang måtte vi vente over to år, før undersøgelsen var færdig. Og Politisk Forandring er både spændende, relevant og fyldig – en bog po- litisk interesserede ikke kan overse.

Ny værdipolitisk venstre-højre skala

Som med de foregående publikationer; Væl- gere med omtanke (1999) og Voting and Political Attitudes in Denmark (1997) opsu- meres og analyseres udviklingen i det politi- ske landskab med udgangspunkt i det givne valg. Nye konfliktlinjer opstår, mens andre

forgår. Bogen beskæftiger sig blandt andet indgående med den nye værdipolitiske ven- stre-højre skala, der ved valget i 2001 for første gang er bedre til at forudsige partival- get end den gamle fordelingspolitiske skala. Den værdipolitiske dimension indeholder elementer af miljøpolitik, retspolitik, ind- vandrerpolitik og andre ikke-økonomiske emner ifølge Xxx Xxxxx, der i Danmark ud- gør hovedrepræsentanten for New Politics- teorien og senest Issue Voting (2001). Sær- ligt indvandrerpolitikken fik afgørende be- tydning for den værdipolitiske dimensions overtag i forhold til den gamle dimension godt hjulpet på vej af en overeksponering i landets medier op til valget (om end det vi- ser sig, at de vælgere der angiver indvan- drer-spørgsmålet som et vigtigt emne for partivalget, ikke nødvendigvis er højreori- enterede. Fokus på indvandringen har først og fremmest betydet, at den værdipolitiske dimension er blevet vægtigere, men er ikke et entydigt udtryk for højredrejning). Medi- ernes rolle og dækningen af valgkampen i både tv og presse bliver grundigt analyseret i bogens kapitel 8, og er tankevækkende

hard-core liberalistisk hulemand til venlig velfærdsbeskytter blev

opfattet troværdig af vælgerne.

”

Xxxxxx Xxxxx forvandling fra

”

læsning for alle, der interesserer sig for me- diernes rolle i politik. Værdipolitikken har endvidere medvirket til mobiliseringen af sofavælgerne, hvilket har betydet, at Dan- mark stadig er blandt de lande, der har hø- jest valgdeltagelse.

Vigtige emner for vælgerne

En oversigt over de problemer, vælgerne anså for vigtige for valget, peger på en tyde- lig koncentration om velfærdsemner og ind- vandring. Velfærdstemaet bredt udgjorde over halvdelen af vælgernes svar, og ind- vandring optog en femtedel af vælgerne. Ingen andre emner nåede over 10% af sva- rene. Men hvordan kunne Socialdemokra- terne tabe et valg, hvor et klassisk socialde- mokratisk tema som velfærdspolitik optog vælgerne i helt enorm grad? Det lod sig gø- re, fordi opfattelsen af partiernes kompeten- ce indenfor varetagelse af velfærden ændre- de sig op til valget. Socialdemokraterne blev ikke længere opfattet som de suverænt bedste til at sikre velfærden. Faktisk mente et flertal af vælgerne, at en borgerlig rege- ring ville være bedst til både at sikre til- fredsstillende forhold for de ældre og et fun- gerende sundhedsvæsen. Xxxxxx Xxxxx for- vandling fra hard-core liberalistisk hule- mand til venlig velfærdsbeskytter blev op- fattet troværdig af vælgerne. Om det kun var overflade og vælgerne ændrer opfattelse efter en borgerlig regeringsperiode må næ- ste valg vise – meningsmålingerne for tiden tyder dog på, at der er kommet ridser i den

borgerlige lak. Men som bogens kapitel 10 systematisk gennemgår, så kan et politisk parti udrette store forandringer indenfor vælgernes opfattelse af dets politik på endda meget kort tid.

Tøv ikke

”Materialet fra valgundersøgelserne har det lidt som god vin: Det bliver mere og me- re værdifuldt, jo ældre undersøgelserne bli- ver.” (s. 6) Det betyder normalt, at man kan vente med at købe den og risikere den bliver udsolgt eller stiger i pris, eller man kan an- skaffe den nu og lade den gære på hylden og i hovedet derhjemme. Vi anbefaler det sidste!

Xxxxxxxx, Xxxxxxxx. et. al. (1999). Vælgere med omtanke – analyse af folketingsvalget 1998. Aarhus: Systime Academic

Xxxxx, Xxx. (2001). Issue Voting. An Intro- duction. Århus: Aarhus University Press

Xxxxx, Xxx og Xxxxxxxx, X. Xxxx. (1997). Voting and Political Attitudes in Denmark. A Study of the 1994 Election. Århus: Aar- hus University Press.

Pænt go´da´.

I sidste indlæg til Kanden var de sidste fire bestyrelsemedlemmers navne endnu ikke kendt i skrivende stund, men efter den ekstraordinære generalforsamling d. 10. februar, hvor der var et talstærkt fremmøde, blev de sidste fire bestyrelsesmedlemmer endelig fundet. De valgte er; Xxxxxxxx X. Xxxxxxx 2. sem., Xxxxx Xxxxxxxx 2. sem., Xxxxxx Xxxxxx 2. sem. og Xxx X. Xxxx 4.sem. – velkommen til jer!

Bestyrelsen er nu godt i gang med arbejdet, og vi har fået afholdt de første foredrag i PF- regi. Det første omhandlede ”Arbejdsprocessen i Strukturkommissionen”, hvor Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx, tidligere medlem af Strukturkommissionen og medforfatter til mindretalsudtalel- sen, løftede sløret, for hvordan selve arbejdet med udarbejdelsen af den endelige rapport havde forløbet. Et spændende foredrag, som føjede en ny dimension til det billede og de op- lysninger, der tegnes og refereres i medierne. Andet foredrag i rækken var netop om ”Mediernes rolle i dansk politik”, hvor Xxxxxxxxx Xxxxxx, generaldirektør for DR og cand.scient.pol, kom ud og fortalte om mediernes magt og de tendenser, der tegnede sig på medie-fronten, og hvilke fremtidsudsigter han mente vil gøre og gør sig gældende specielt i forhold til ”Public Service”-begrebet. Et spændende foredrag, der kom vidt omkring og be- rørte mange sider af medieverdenen.

Vi har derudover også nu haft afholdt den første torsdagscafe. Det var d. 4. marts, og temaet var Holland i anledning af, at studieturen går dertil. En hyggelig aften, hvor ”Ingefair” i bed- ste Xxxxx Xxxxx-stil lagde kimen til en afslappet fest i samvær med Gouda ost, Redlight Di- strict og tulipaner.

Derudover er det nu blevet fastlagt, at den korte studietur går til Holland, nærmere bestemt Amsterdam i dagene fra d. 17.-21. april. En tur, der går til landet hvor krigsforbryderdomsto- len og ikke mindst et af de seneste års mest populære højre-politikers parti har til huse. Stu- dieturs-udvalget har fået frembragt et spændende fagligt program, der bl.a. byder på et møde med ICC.

Til sidst skal lige nævnes, at vi pt. arbejder på højtryk for at planlægge festen d. 19. marts, hvor vi har valgt at invitere psykologi, der er flyttet ind i civilisationen. PF har atter en gang lagt sig i selen for at skabe en formidabel, farverig fest, der forhåbentlig bliver mindst lige så stor en succes som den sidste.

HUSK - forårsprogrammet er kommet, grib det i kantinen eller på PF-kontoret, så I ikke går glip af de mange fantastiske tilbud.

Af Xxxx Xxxxxxxx – på foreningens vegne.

Siden sidste nummer af PB-klummen i Kanden er den hektiske periode omkring semester- start og formidlingen af bøger til jer - de studerende på IFSK - nu vel overstået, og vi håber, at alle har fået de bøger, som de skulle bruge i undervisningsforløbene. Skulle nogle af jer være gået forgæves, så beklager vi meget – men må henvise til at vores administrator bestil- ler bøger hjem til seminarerne efter undervisernes bogbestillinger og deres vurdering af, hvor mange bøger de skal bruge i undervisningen, og hvor mange sider der skal læses i bø- gerne.

At semesterstarten er overstået betyder også, at vi i foreningen har fået mulighed for og overskud til at kigge lidt nærmere på andre områder og afkroge af PB’ lokale – og vi stoppe- de først op ved sekundærlitteraturhylden….

I forbindelse med PB’s årlige juleudsalg blev der sorteret godt og grundigt ud i bogrækker- ne, så der kan blive plads til nye og relevante bogtitler for os statskundskabere – nu tænker du måske kære læser – hvad har dette dog med mig at gøre!? Men til dette er der kun at sige, at det faktisk har en hel del med dig at gøre – for vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har et par bud på nogle relevante og spændende bogtitler med politologisk relevans. Har du nog- le gode forslag, så kom forbi PB – vi har hængt en fin liste op, hvor man kan skrive sine bogforslag på. Dette vil med stor sandsynlighed udmunde i, at du vil blive budt på en kop kaffe af én af de flinke PB-aktivister…. Har du allerede drukket for mange kopper kaffe i løbet af dagen, så kan du i stedet for sende en mail med dine bogforslag til Xxxx (00000000@xx.xx.xx).

En anden ting, som vi i bogudvalget har fået lejlighed til at kigge nærmere på efter semester- starten, er vores månedlige bogtilbud – månedens bog – også her kunne vi bruge dine kreati- ve forslag som et indspark til vores egne forslag. Kravene til månedens bog er, at den ud over at have politologisk relevans skal være engelsk og helst ikke må overstige 150 kr. Sid- der du inde med et par spændende forslag, så tøv ikke længere – men skynd dig over i PB (mulig ”kaffegevinst”) eller send en mail til Xxxx (00000000@xx.xx.xx).

Dette bringer mig frem til her til sidst at gøre lidt reklame for månedens bog i marts, som er Xxxxxx’x ”Bowling Alone”. Denne spændende bog kan købes i PB for medens 99 kr. og sælges, så længe lager haves.

En suppleringsuddannelse om Videnskabens verden og videnskaben i verden

Naturvidenskabens betydning forgrener sig langt videre, end man umiddelbart forestiller sig. Suppleringsuddannelsen ’Videnskabsstudier’ indkredser og eftersporer de forskellige sam- menhænge, hvor videnskaben dukker op. Det sker med afsæt i en række teoretiske perspekti- ver, som også kan forstås og bringes i anvendelse af personer uden en naturvidenskabelig uddannelse. Også med baggrund i samfundsfag og humaniora er der meget at hente her.

Blandt folk uden en naturvidenskabelig grad møder man ofte en vis berøringsangst overfor videnskabens verden, som forekommer at være vanskeligt tilgængelig. Denne berøringsangst har mange årsager, men her skal det blot slås fast, at det ikke er noget man lider under på ’Videnskabsstudier’. Her vil man forstå den videnskab, som både historisk og aktuelt har været kilde til og produkt af store sociale og mentale omvæltninger.

Internationalt har Videnskabsstudier (Science Studies) længe været et etableret akademisk felt, som først og fremmest er karakteriseret ved tværfaglighed; i jagten på forståelsen af vi- denskaben har man ikke tøvet med at inddrage en række vidt forskellige teoretiske perspekti- ver på videnskaben. Disse perspektiver spænder meget vidt – fra samfundsfag til sprogfilo- sofi - fra kulturstudier til kognitionsforskning. Dette forhold har givet feltet en dynamik, som er udfordrende og befordrende for tanken, og det har med syvtommersøm fastslået, at perso- ner, der ikke er professionelle naturvidenskabsfolk, har mange fornuftige ting at sige om vi- denskaben. Studiet af naturvidenskaben er ikke i hovedsagen en naturvidenskabelig disci- plin.

Man behøver ikke, have aftjent sin værnepligt for som forsker eller studerende at beskæftige sig med fænomenet krig, ej heller kræver det års slid i laboratoriets hvide uniform, før man er berettiget til at beskæftige sig med fænomenet videnskab. Det betyder dog ingenlunde, at man kan undvære dialogen med naturvidenskabsfolkene. Her er ’Videnskabsstudier’ et ret enestående forum for en sådan dialog, idet uddannelsen er blevet til i samarbejde mellem to institutter (videnskabshistorie og idéhistorie), som er tilknyttet henholdsvist naturvidenska- beligt og humanistisk fakultet. Det betyder, at såvel undervisere som studerende kommer fra begge sider af det institutionelle og faglige skel, som ’Videnskabsstudier’ sigter på at krydse og relativere. Her kan den fysikstuderende møde etnografen i en ramme, der er egnet for an- det end mudderkastning.

Uddannelsen er opbygget omkring fire grundfag:

Det første af disse er ’videnskabshistoriografi’. Bag denne lidt usexede overskrift gemmer sig et kursus, der introducerer de mange teoretiske perspektiver, der de sidste 20 – 30 år er blevet taget i anvendelse i studiet af videnskaberne. Man præsenteres for en bred vifte af per-

spektiver - fra positivistisk orienterede retninger til videnskabssociologiens relativistiske programmer. Det handler her om at opnå en fortrolighed med de forskellige værktøjer i vi- denskabsstudiernes faglige kasse – at finde ud af hvor de med fordel kan bruges og blive be- vidst om deres styrker og begrænsninger. Det er et kursus, hvor tværfagligheden er i cen- trum, ikke mindst fordi studerende kommer med vidt forskellig faglig bagage og har mulig- hed for at bringe deres forskellige perspektiver til torvs.

Det andet grundfag er ’Naturvidenskabens historie og kultur’. Her ser man nærmere på de historiske og sociale forandringsprocesser, som videnskaben er et produkt af og samtidigt selv er kilde til. Vægten er lagt på at se videnskaben i et bredt kulturelt perspektiv.

Tredje grundkursus er ’Videnskab, teknologi, samfund’. Kurset er mindre historisk i sit sigte og behandler blandt andet forholdet mellem videnskab og teknologi. Gennem forskellige ca- sestudies forsøger man endvidere at afdække, hvilke sociale grupper der har været med til at forme den videnskab og teknologi, vi finder i dagens verden. Magt, personlige ambitioner, økonomiske interesseforhold og storpolitik har ofte spillet mere end andenviolin i denne sammenhæng, og kurset tegner et billede af videnskaben som en endog meget menneskelig verden at færdes i.

Det fjerde og sidste grundkursus’Videnskabsformidling’ består af en teoretisk del og et kon- kret formidlingsprojekt. Her finder man værktøjerne frem af kassen og tager fat på at kon- struere. Man har gennem de øvrige kurser fået en forståelse af, hvad der foregår i videnska- ben, men det er vigtigt, at man er i stand til at formidle denne forståelse videre. Den afmysti- ficering, man selv har oplevet, skal bringes videre. Det kan for eksempel ske i form af en artikel om et videnskabeligt emne.

Det gælder for formidlingskurset såvel som for de øvrige kurser, at de sigter på at opdyrke kompetencer, som også er anvendelige i en bredere sammenhæng. En suppleringsuddannelse skal netop supplere. Den skal give perspektiv på hovedfaget, og det gør ’Videnskabsstudier’ i højeste grad. Områderne de fire grundfag dækker - metode, historie, samfund og formidling

- er også relevante at arbejde med, uden at man har naturvidenskab som sin akademiske ker- neinteresse. Det er endnu en grund til, at videnskabsstudier et godt uddannelsestilbud.

Læs mere om suppleringsuddannelsen på xxx.xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xxxx. Og på næste side.

Fakultetets Nyhedsbrev kan ses på adressen:

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx

Institut for Videnskabshistorie i samarbejde med Institut for Idéhistorie afholder

Orienteringsmøde om

Suppleringsuddannelse i Videnskabsstudier

Steno Museet, C.F. Møllers Alle 100, Universitetsparken Mandag d. 19. april kl. 15.15 - ca. 17.00

til en eftermiddag med konkrete informationer såvel som uformel snak om supplerings- uddannelsen og Institut for Videnskabshistorie

Program:

• Velkomst i Steno Museets forhal

• Oplæg ved undervisere og studerende på supplerings uddannelsen

• Rundvisning på Institut for Videnskabshistorie

• Reception med forfriskninger og mulighed for at stille yderligere spørgsmål

For yderligere information:

Skriv til Xxxxxxxx Xxxxxxx, xxxxx@xxx.xx.xx

Se også: xxx.xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx-xxxxx.xx.xxxx

STILLINGER SOM STUDENTERUNDERVISERE EFTERÅRET 2004

OPSLÅS I INFORMATION OG DEBAT NR. 4, DER UDKOMMER DEN 15. MARTS 2004.

Det drejer sig om følgende fag:

• Politologisk introduktionskursus, 1. semester

• Metode, 1. semester

• Politisk teori- og idehistorie, 1. semester

• Økonomi, 3. semester

• Komparativ politik I: Nyere teorier, 3. semester

• Sociologi, 3. semester

Der henvises til opslag.

Ansøgningsfrist: 13. april 2004, kl. 12,00, til Aarhus Universitets journalkontor.

Konference for samfundsvidenskabelige Ph.d. - og kandidatstuderende

Tid: 22. og 23. april 2004

Sted: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Individ - frihed og fællesskab i forandring

Keynote Speaker:

- Prof. Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS

Workshop-ledere:

- Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Institut for Sociologi, KU,

- Prof. Xxx Xxx Xxxxxxxx, Institut for Statskundskab, KU

- Prof. Xxxx Xxxxxx, Institut for Statskundskab, AU

- Prof. Xxxxx Xxxxxxx, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC

- Prof. Xxx Xxxxx, Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab i København er vært for den første danske konference for sam- fundsfaglige Ph.D- og kandidatstuderende. Konferencen sætter fokus på kreative og origina- le tanker og skaber mulighed for diskussion og kritisk feedback på tværs af faggrænser. Alle interesserede inviteres til at indlevere papers indenfor temaerne individ,. frihed og fælles- skab (se uddybende om disse herunder).

Send dit abstract til xxxxxxxxxx@xxx.xx.xx. Deadline for papers og tilmelding er 2. april. Workshoplederne vil udvælge de tre bedste papers, som vil blive publiceret i tidsskriftet Po- litik (efter refereebedømmelse).

xxxx://xxx.xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxx INDIVID

- identitet og identitetspolitik

- nydanskere: integrerede, assimilerede eller ekskluderede

- Borger, bruger eller forbruger

- moral, etik og tro

FRIHED

- politiske værdier og ideologier

- rationalisering, magt og styring

- menneskerettigheder og demokratisering

- terrorisme og frygt

FÆLLESSKAB

- globalisering: politiske, kulturelle og sociale transformationer

- organisationer, bevægelser, partier

- internationaliseringen af politiske institutioner

- marginalisering: sociale, politiske og kulturelle skillelinier

Har du studiemæssige vanskeligheder?

Studiecentret er Aarhus Universitets tilbud til studerende med særlige behov for rådgivning, vejledning og hjælpemidler. Målgruppen er studerende, der har

• Studiemæssige problemer på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (handicap)

• Anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk

• Andre specielle studiemæssige vanskeligheder.

På studiecentret kan man få vejledning med fokus på den enkelte studerendes studiemæssige situation og de studierelaterede problemer.

Studerende, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, feks.:

• Blinde og svagtsynede

• Døve og hørehæmmede

• Studerende med bevægelsesvanskeligheder

• Studerende med læse-/skrivevanskeligheder (”ordblinde”)

Studerende med psykiske vanskeligheder

er omfattet af lov om specialpædagogisk støtte.

Efter ansøgning på Studiecentret er der mulighed for at få handicapkompenserende støtte (SPS). Støtten vurderes individuelt og i relation til det konkrete fag og studietrin.

Er du interesseret i at vide mere om studiecentrets tilbud, så klik ind på:

xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxx

Studiecenter for studerende med særlige behov

Aarhus Universitet Xxxx Xxx. Skous Vej 3 8000 Århus C

Materiale til gennemsyn hos Xxxxxx Xxxxxxxx:

Igangsættelse af nyt forskernetværk i COST vedrørende: Human and Organisational Fac- tors in Industrial Planning and Scheduling - HOPS (A29). Der indkaldes forslag til udpegning af to danske repræsentanter til management komiteen.

Personalia

Xxxxxx Xxxxxx er bevilget orlov uden løn fra sin ansættelse som professor for perioden 18. februar - 25. februar 2004.

Nye specialer

Xxxxx, Xxxxxx Xxxxx, International samhandel. applikation af en neorealistisk analysemodel til studiet af Kinas accessionsproces i GATT & WTO.

Xxxxxx, Xxxxxxx (i samarbejde med Xxxxx Xxxxx), Realisering af nationale målsætninger i decentrale systemer - et komparativt studium af den danske og norske stats styring i forbindelse med implementering af elektroniske patientjournaler.

Xxxxx, Xxxxxx Xxxxxx, Den europæiske integrations vilkår. Om EU's institutionelle fremtid set i lyset af politisk kultur i Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

Xxxxxxx, Xxxxx, Danmark en transnational stat - en analyse af europæiseringens effekter på statselitens udøvelse af den nationale interesse.

Xxxxxxx, Xxxxxx (i samarbejde med Xxxxxx X. Xxxxxxx), Kløften mellem elite og befolkning: myte eller realitet? - En spørgeskemaundersøgelse af den danske elites holdninger til globalisering, EU, magt og demokrati.

Xxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Efteruddannelse til alle? - en rational choice analyse og forkla- ring af fordelingen af efteruddannelse på danske arbejdspladser.

Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxx, Begrænsninger og muligheder for reform af EU's institutio- ner: et case-studie af Nice-forhandlingerne i ny institutionelt perspektiv.

Xxxxxxxxx, Xxxxx, Elektroniske Patientjournaler - teknisk foranstaltning eller organisato- risk projekt? En analyse af effekterne af Elektroniske Patientjournaler på tre syge- husafdelinger.

Xxxxx, Xxxxx (i samarbejde med Xxxxxxx Xxxxxx), Realisering af nationale målsætninger i decentrale systemer - et komparativt studium af den danske og norske stats styring i forbindelse med implementering af elektroniske patientjournaler.

Xxxxxxxx, Xxxxxx, Forklaringer på økonomisk vækst. En politisk-institutionel analyseram- me - empirisk undersøgelse af væksten i OECD-landene fra 1980 til 2000.

Xxxxxxxxx, Xxxxx, At the Heart of Europe?

Xxxxxx X. Xxxxxxx (i samarbejde med Xxxxxx Xxxxxxx), Kløften mellem elite og befolkning:

myte eller realitet? - En spørgeskemaundersøgelse af den danske elites holdninger til globalisering, EU, magt og demokrati.

Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx, Miljøkonflikter. En teoretisk og empirisk undersøgelse af aktørers beslutninger om voldelig konflikt over knappe naturressourcer.

Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Implementering af elektroniske patientjournaler i det danske sygehusvæsen.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Hvordan en midlertidig løsning bliver en langstrakt affære. En poli- cy-analyse af skolepraktikordningen fra 1993-2003.

Xxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxxx, Reformmuligheder inden for humanitær nødhjælp - en analyse af reformprocessen i World Food Programme.

Xxxx, Xxxxxx, Promovering af demokrati i amerikansk udenrigspolitik - en analyse af USA's betydning for politisk forandring i Egypten siden 1990.

Bibliografisk Nyt v/Xxxxxx Xxxxxx & Xxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxx, Xxxxx (2003). "Konventet bedre end regeringskonferencen", Udenrigs, årg. 58, nr. 4, pp. 21-27.

Xxxxx, Xxxxx (2004). "The unseen hand in treaty reform negotiations: The role and impact of the Council Secretariat", Journal of European Public Policy, Vol. 11, No. 3.

Xxxxxxxxxxxx, Xxxx (2003). "Strategies of Influence: How Interest Organizations React to Changes in Parliamentary Influence and Activity", Scandinavian Political Studies, Vol. 26, No. 4, pp. 287-306.

Xxxx-Xxxxxx, Xxxx (2004). Anmeldelse af Xxxxxx Xxxxxxxx, Veto Players. How Political Institutions Work, Princeton, NJ: Princeton University Press, 2003, Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 108-110.

Xxxx-Xxxxxx, Xxxx (2004). "Virker det kommunale demokrati?", pp. 55-64 i Xxxx Xxxxx & Xxxxx Xxxxx (red.), Brudstykker eller sammenhæng? En antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform, København: Fokus.

Xxxxx, Xxxxxxxx (2004). "Det danske arbejdsmarked i 1990erne - en ny "Flexicurity"- m o del?", Samfundsøkonomen, nr. 1, pp. 31-36.

Xxxxxxxxxx, Xxxxxx (2003). Sectoral Autonomy as a Barrier to Europeanization. Xxxxxx re visited in the light of utility liberalizations, Paper presented at the ECPR Conference, 18-21 September 2003, Marburg. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 33 pp.

Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxxx (2004). Anmeldelse af Xxxxx Xxxxxxx & Xxxxxxx Xxxxx (red.), Den offentlige sektor på kontrakt, København: Børsen, 2003, Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 103-104.

Xxxxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx & Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (2003). De som meget har ... Store danske virksomheder som politiske aktører, Århus: Magtudredningen, 111. pp.

Xxxxxxxx, Xxxx & Xxxxxx Xxxxxxx (2004). "Conflict and Consensus in Committees", pp.

113-139 i Xxxxxxx Xxxxxx & Xxxx Xxxxxxxxxx (eds.), Patterns of parliamentary Behav ior. Passage of Legislation Across Western Europe, Aldershot: Ashgate.

Xxxxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (2003). New Policy Ideas and National Institutions: Implementing the Idea of Green Taxation in Scandinavian Agriculture and Industry, Paper for the 6th Nordic conference on environmental Social Sciences (NESS), June 12-14, 2003, Turku, Finland. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 34 pp.

Xxxxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx (2003). "Designing Green Taxes in a Political Context: From Optimal to Feasible Environmental Regulation", Environ mental Politics, Vol. 12, No. 4, pp. 76-95.

Xxxxx, Xxx (2003). Guarding and Guiding Regionalism and Interculturalism: Civil Society and Non-Governmental Organizations in Vojvodina, New Approaches to Sustainable Democracy-Building, September 19-20, 2003, Watson Institute for Internatinal Stud ies, Brown University. 18 pp.

Xxxxx, Xxxxxx & Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (2004). At jagte sin egen skygge: fundamentalis me og sikkerhedspolitik, arbejdspapir . Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Uni versitet. 29 pp.

Xxxxx, Xxxxxx & Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (2004). Orientens postale økonomier. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 30 pp.

Due-Xxxxxxx, Xxxxxxx, Xxx Xxxxxxx & Xxxxxxx Xxxxxxxx (red.) (2003). Dansk udenrigspo litiks historie, bind 3: Xxxxx Xxxxx & Xxxxxxx Xxx-Xxxxxxx, Fra helstat til nationalstat, 1814-1914., København: Danmarks Nationalleksikon, 536. pp.

Due-Xxxxxxx, Xxxxxxx, Xxx Xxxxxxx & Xxxxxxx Xxxxxxxx (red.) (2003). Dansk udenrigspo litiks historie, bind 4: Xx Xxxxxxxxx: Overleveren 1914-1945, København: Danmarks Nationalleksikon, 685. pp.

Xxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxx (2003). "Det danske pensionssystems endelige udformning: Kampen om pensionssystemet under Schlüter-regeringerne", Historisk Tidsskrift, årg. 103, nr. 2, pp. 359-383.

Xxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxx (2003). "Small States, Big Success. Party Politics and Gov erning the Economy in Denmark and the Netherlands from 1973 to 2000", Socio- Economic Review, Vol. 1, No. 3, pp. 411-437.

Xxxxx-Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxx (2003). "Still there but for how long?: The counter- intuitive ness of the universal welfare model and the development of the universal welfare state in Denmark", Revue francaise des affaires sociales, Vol. 57, No. 4, pp. 87-120.

Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2003). Bourdieus klasseanalyse. Teoretisk og metodisk, Kritiske perspektiver på Xxxxxx Xxxxxxxxx forfatterskab, 28.11.2003, Aarhus Universitet. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 33 pp.

Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2004). Anmeldelse af Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Billeder af mag ten. Portrætter til forståelse af magt og demokrati, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2003, Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 98-100.

Xxxxxxxxx, Xxxx (2003). "The Foundations of the State: Emerging Urban-Rural Cleavages

in Transition Countries", Communist and Post-Communist Studies, Vol. 36, No. 3, pp. 291-309.

Xxxxxxxxx, Xxxx (2003). "Xxxxxx Xxxxxxxxx", Vindue mod Øst, nr. 3, pp. 26-27.

Xxxxxxxxx, Xxxx Xxxx (2003). "Blind Dating: The English School Meets European Integra tion", pp. 67-103 i Xxxxx Xxxxxxxx (ed.), New Frontiers of Europe: Opportunities and Challenges, Moscow: MGiMO.

Xxxxxxxxx, Xxxx Xxxx (2003). EU Foreign Policy: Ruin, Building Site or Governance?, Paper prepared for the conference on European Union Governance, Enlargement and Turkey, 15-17 May 2003, Istanbul. Aarhus: Department of Political Science, Univer sity of Aarhus. 20 pp.

Xxxx, Xxxxx (2004). Governance, Cambridge: Polity Press, 240. pp.

Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxx (2003). "Anarkiet slår igen", pp. 112-133 i Xxxxxxx X. Xxxxxxxxxx (red.), USA/Europa - Fjender i Fællesskab, København: Tidsskriftet ræson & Forlaget Halfdan.

Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxx (2003). Magtanvendelse i det internationale samfund efter Kosovo, Afghanistan og Irak: Konsekvenser for FN, folkeretten og den internationale orden, Paper . Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 74 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx (2004). Erindring og historicitet - omkring Xxxxxxx Xxxxxxxx Xx vet er smukt og Xxxxxxx Xxxxxxxx Remnants of Auschwitz, arbejdspapir . Århus: Insti tut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 34 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx (2004). Voldtægter som våben i krig, arbejdspapir . Århus: Insti tut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 26 pp.

Xxxxxxxxx, Xxxxx (2003). "Are we all Americans now?", pp. 73-80 i The Wrath of the Damned, Copenhagen: Danish PEN.

Xxxxxxxxx, Xxxxx (2003). The Impact of 9/11 on Middle Eastern Politics, Paper for ISA Conference, 24-28 June, Budapest. Aarhus: Department of Political Science, Univer sity of Aarhus.

Xxxxxxxxx, Xxxxx (2003). "Das politische System Dänemarks", pp. 55-92 i Xxxxxxxx Xx xxxx (red.), Die politischen Systeme Westeuropas, 3. rev. udg., Opladen: Leske + Budrich.

Xxxxxxxxx, Xxxxx (2003). It's not the Economy, Stupid! Municipal School Expenditures and School Achievement Levels in Denmark, Paper for, EPCS Annual Meeting, 25-28 April 2003, Aarhus. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. http:xxx.xxxx.xx.xx/XXXX/xxxxxx/Xxxxxxxxx.xxx.

Xxxxxxxx, Xxx (2003). Through the Eyes of a Researcher, Paper for the Conference on Rus sian-Norwegian Cooperation in the Field of Business Administration, 22-23 Septem ber 2003, St. Petersburg. Aarhus: Department of Political Science, University of Aar hus. 20 pp.

Xxxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx (2003). "Governance and the Political Challenge of the Falun Gong", pp. 207-225 i Xxxx Xxxxxx (ed.), Governance in Xxxxx, Xxxxxx: Rowman and littlefield Publishers Inc.

Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx (2004). "Først den ene vej og så den anden vej: De politiske be slutningsprocesser vedrørende udretning og genslyngning af Skjern Å", Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 71-87.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2003). Decision-making and Administrative Capacity to Tackle EU Membership. A Cross-country Study of Poland, the Czech Republic and Bulgaria, unpublished paper presented at the Conference: Eastern Enlargement of the EU - Strategies of Modernization, 9-12 October 2003, Prague. 5 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2003). "En snert af demokrati på kinesisk". Anmeldelse af Xxxxx xx Xxxxx, Inklings of Democracy in China, Cambridge, Mass.: Harvard University Press, 2002, Politologiske Studier, 6. årgang, nr. 2, pp. 150-154.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2003). "Miljøpolitik i et udvidet Europa. Perspektivet fra de nye medlemslande", Vindue mod Øst, nr. 4.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx (2004). "Europæisering - et retligt perspektiv på EU's østudvidel se", Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 55-70.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx & Xxxx Xxxxxxxxx (2003). Challenges to Public Administration in New EU Member States, paper presented at the Annual Conference of the Central European Political Science Association (CEPSA), 9-11 October 2003, Vilnius, Lithua nia. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 25 pp.

Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx & Xxxxxxxx Xxxxx (2003). Internal Coherence and Extra- e x ecutive Linkages. An Assessment of State Capacity in Poland: 1989-2002, Paper pre sented at the 11th NISPAcee Annual Conference: Enhancing the Capacities to Gov ern: Challenges Facing the CEE Countries, April 10-12, 2003, Bucharest, Romania. Aarhus: Department of Political Science, University of Aarhus. 17 pp.

Xxxx, Xxxxx (2004). Anmeldelse af Xxxx X. Xxxxxxx-Xxxxxx & Xxxxx-Xxxx Xxxxxxxxxx (red.), Regionernes Rusland, København: Dansk Udenrigspolitisk Institut, 2001 og Xxxx Xxx xxxxxx & Xxxxx Xxxxxxxxxx (eds.), Centre-Periphery Relations in Russia. The Case of the Northwestern Regions, Aldershot: Ashgate, 2001, Politica, årg. 36, nr. 1, pp. 104-

107.

Xxxxxxxx, Xxxx (2003). Ondskab som forklaring. Anmeldelse af Xxxx Xxxxxx: Gulag og glemsel, København: Gyldendal, 2002, Militært Tidsskrift, årg. 132, nr. 3, pp. 473-490. Xxxxxxxx, Xxxxx (2004). "State Transformation and New Security Dilemmas", pp. 95-114 i Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxx Xxxxxxxx & Xxxxx Xxxxxx (Hg.), Die Entgrenzung der Politik. Internationale Beziehungen und Friedensforschung, Frankfutrt/New York:

Campus Verlag.

Xxxxxxxx, Xxxxx (2004). "Vi bør snart barsle med en ny grundlov", kronik i, Berlingske Ti dende, 24. februar.

Xxxxxx, Xxxx, Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxx Xxxxxx xxx & Xxxxxxx Xxxxxxxx (2003). Demokratiske udfordringer, Århus: Magtudrednin gen, 68. pp.

Kandestøberen (demeti) Vi beklager, at der i sidste nummers kalender havde indsneget sig en fejl omkring datoen for Xxxx Xxxxxxxxx foredrag.

Studenterredaktionen

Studenterredaktionens skarpe penne består af stående fra venstre: Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxx, redaktør Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxx og Xxx Xxx Xxxxxxx. Siddende fra venstre: Xxxxxx Xxxxxxxx, redaktør Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxx- er.

Fraværende på dagen var Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx. Samtidig er Xxxxx Xxxxxxxx manden bag aftrækkeren og derfor hel- ler ikke til stede på billedet.

Fællesredaktionen bestående af:

Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx

Redaktører

Redaktionelt

Xxxx Xxxxxxxxx (Ansvarshavende og ansvarlig for studenterredaktion) xxx.xx. 20943193. Xxxxxx Xxxxxxx (Ansvarlig for fællesredaktionen og Økonomisk ansvarlig) xxx.xx. 00000000.

Kontaktperson for VIP’erne

Xxxxxxx Xxxxx Xxxx xxx.xx. 00000000.

Fællesredaktion

Lektor Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx Xxxx, Xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Ph.d. stipendiat Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx.

Studenterredaktion

Xxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxx Yde Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx.

KANDESTØBEREN udkommer 4 gange pr. semester i et oplag på ca. 1200 eksemplarer. Indlæg modtages gerne - enten på mail eller i Kandestøberens dueslag. Xxxxxxxx, der tilkendegives under navn, kan ikke tages til udtryk for redaktionens holdning.

Debatindlæg bedes begrænset til 400 ord, øvrige artikler til 800 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, forkorte eller tilbagesende artikler, hvis omfang overstiger denne grænse (det er med andre ord skribentens opgave at overholde maksimumsgrænsen – ikke redaktionens!).

Billeder af "god kvalitet", der er relevante i forhold til artiklen, modtages ligeledes meget gerne på en diskette eller tilsendt som fil.

KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.30.

E-mail: xxxxxx@xx.xx.xx eller tlf. 0000 0000. Tryk: Institut for Statskundskab.

KANDESTØBEREN er tillige tilgængelig på internettet på adressen: xxx.xx.xx.xx/xxxxxx

Næste Deadline

Næste deadline er mandag d. 1. april 2004, bladet udkommer mandag d. 20. april.

KALENDEREN

Marts:

17: Statsrådsmøde

17: PF & ØF præsenterer virksomhedsrepræsentation PLS Rambøll Manage- ment. Kl. 16.01 i aud. 011 i byg. 324 (tvillingauditorierne).

18: Kritisk Profil-foredrag ved Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx. ”Velfærdsstatens prin- cipper, udfordringer og forandring” . Kl. 16.00 i Aud. A1, bygn. 333

19: PF-fest

24: Sidste frist for eksamenstilmelding. 24: Studienævnsmøde.

25: Kritisk Profil-foredrag ved Xxxx Xxxxxxxxx ”Det paradoksale samfund”.

Kl. 16.00 i Aud. A1, bygn. 333

26: Generalforsamling i Kandidatforeningen. Kl. 17-19 i Xxxxxxx Xxxxxxxxx stuen i studenternes hus.

31: Statsrådsmøde

April:

1: Deadline til Aprilnummeret af Kanden. 14: Statsrådsmøde

14: Studienævnsmøde.

15: PF holder Kold-krigs torsdagscafè

15: Kritisk Profil-foredrag ved Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx. ”Det individualisere- de og globaliserede samfund - om Xxxxxxx Xxxxxxx sociologiske sam- fundsdiagnose.” Kl. 16.00 i Aud. A1, bygn. 333

17: DAMP tager på tur i Rold Skov.

17: PF drager af sted til Haag og Amsterdam. 20: Kanden udkommer