Partnerskabsaftale mellem
Partnerskabsaftale mellem
Aalborg Kommune
og
SOSU Nord 2022 – 2025
Indledning og formål
Analyser af rekrutteringssituationen til de kommunale velfærdsområder viser entydigt, at kommunerne i de kommende år vil få væsentlige udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale.
Derfor er det vigtigt, at de centrale aktører i uddannelsen af kommende faglærte medarbejdere arbejder tæt sammen om at sikre, at flest muligt med forudsætninger for at gennemføre en uddannelse målrettet velfærdsområderne begynder på og gennemfører en uddannelse.
Aalborg Kommune og SOSU Nord har derfor indgået denne partnerskabsaftale med det overordnede formål at udbygge og systematisere samarbejdet om rekruttering til og fastholdelse i social- og sundhedsuddannelserne samt pædagogisk assistentuddannelsen.
Samarbejdsområder
Partnerskabsaftalen skal danne grundlag for et professionelt, strategisk, operationelt og dynamisk samarbejde mellem parterne med udgangspunkt i forhold omkring branchens aktuelle og fremtidige behov. Samarbejdet centrerer sig om følgende områder:
1. Rekruttering til social- og sundhedsuddannelserne samt pædagogisk assistentuddannelsen.
2. Fastholdelse af elever i uddannelse.
3. Kvalitet i uddannelsen.
4. Efteruddannelse.
5. Vidensdeling.
6. Relevante udviklingsprojekter og fælles ansøgninger i forhold til kompetence- og projektmidler.
1. Rekruttering til social- og sundhedsuddannelserne samt pædagogisk assistentuddannelsen
Formålet med dette område er at udbygge og fastholde et tæt samarbejde om rekrutteringsaktiviteter på tværs af Aalborg Kommunes forvaltninger og SOSU Nord.
Dette med henblik på at skabe et øget grundlag for rekruttering af elever med forudsætninger for at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse eller en uddannelse som pædagogisk assistent.
Målet er at sikre opfyldelsen af den til en hver tid gældende dimensionering til de enkelte uddannelser, samt sikring af en agilitet i optagelsen af elever til uddannelserne ved ændringer i elevgrupperne i forhold til arbejdsmarkedets konjunkturer.
Særligt i forhold til pædagogisk assistentuddannelsen er målet at bibeholde, og eventuelt øge, det nuværende antal elevpladser, herunder drøfte mulighederne af en garanti for et fastlagt antal EUX pædagogisk
assistent-elever.
Samarbejdet sker under iagttagelse af den til enhver tid gældende lærepladsaftale. Mulige konkrete fokusområder i regi af partnerskabsaftalen kan være:
- Samarbejde om rekruttering til uddannelserne fra Folkeskolen. F.eks. ved at SOSU Nord klæder de kommunale UU-vejledere på ift. SOSU Nords uddannelsesudbud.
- Samarbejde omkring indslusning og uddannelsesforberedelse i forbindelse med rekruttering til uddannelse fra beskæftigelsesindsatsen.
2. Fastholdelse af elever i uddannelse
Formålet med dette område er at understøtte et mindsket frafaldet blandt elever i uddannelse som bidrag til at øge rekrutteringsgrundlaget til faget, samt at leve op til de enhver tid gældende målsætninger for gennemførelse af pædagogisk assistent og social- og sundhedsuddannelserne.
Mulige konkrete fokusområder i regi af partnerskabsaftalen kan være:
- Samarbejde om skærpet fokus på at rekruttere elever ind til uddannelse, som forventes at have de nødvendige forudsætninger (faglige og personlige) for at være i stand til at gennemføre uddannelsen. Både ifm. rekruttering fra Folkeskolen og beskæftigelsesindsatsen.
- Løbede opfølgning på overgangsfrekvenserne i løbet af Grundforløbet, hvor SOSU Nord kontakter Aalborg Kommune mhp. kobling af elever med lærepladser.
- Gensidigt samarbejde om gode overgange fra skole til praktik og vice versa mhp. forebyggelse af ”skole- eller praksischok”.
- Samarbejde omkring fastholdelse af sårbare elever i uddannelse.
3. Kvalitet i uddannelsen
Formålet med dette område er at styrke kvaliteten i uddannelserne bl.a. via samarbejdet i de lokale uddannelsesudvalg og gennem øget samarbejde i partnerskabet. Partnerskabet kan drøfte emner fra de to lokale uddannelsesudvalg i forhold til at sikre fælles forståelse og konkret implementering af eventuelle beslutninger i uddannelsesudvalgene.
Den grundlæggende ramme for indholdet i uddannelser på SOSU Nord er de til en hver tid gældende uddannelsesbekendtgørelse.
4. Efteruddannelse
Formålet med dette område er et samarbejde med fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere, ledere og chefer i forhold til branchens udvikling og i overensstemmelse med kommunens aktuelle behov og strategier for området.
Derudover kan samarbejde på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune for at understøtte relevant efteruddannelse indgå.
5. Vidensdeling
Formålet med partnerskabsaftalen er at danne et bedre grundlag for struktureret vidensdeling mellem Aalborg Kommune og SOSU Nord. Konkrete temaer for vidensdeling kan være:
- Strategiske retninger og indsatser med relevans for begge parter.
- Ny lovgivning eller beskæftigelsesrettede reformer med betydning for rekruttering til uddannelser på SOSU Nord.
- Nye eller ændrede uddannelsesbekendtgørelser.
- Elever med personlige udfordringer mhp. at afstemme indsatser i skole- og praktikperioder.
- Lokale driftstiltag eller forandringer, som elever i uddannelse også påvirkes af. (F.eks. etablering af Borgerens faste tværfaglige team på ældreområdet.)
- Relevante udviklingsprojekter og fælles ansøgninger i forhold til kompetence- og projektmidler
6. Fælles udviklingsprojekter og fondsmidler
Formålet med dette område er at øge opmærksomheden på mulighederne for at iværksætte fælles udviklingsprojekter, som kan understøtte Aalborg Kommunes og SOSU Nords strategier og behov i forhold til rekruttering, kvalitet, uddannelsesgennemførsel og opkvalificering.
Ved fælles projekter med ekstern finansiering kan korte tidsfrister give behov for agil behandling af forslag samt eventuel udarbejdelse og behandling af projektansøgning, som aftalens parter forpligter sig til at tilstræbe.
Opfølgning og fremdrift
Til opfølgning på partnerskabsaftalen, sikring af fremdrift og igangsætning af konkrete initiativer nedsættes et dialogforum for partnerskabsaftalen med relevante repræsentanter fra:
- SOSU Nord.
- Voksenafdelingen i Job og Velfærd.
- Virksomhedsservice i Job og Velfærd.
- Børn og Unge.
- Ældre og Sundhed i Senior og Omsorg.
- Team SOSU Uddannelse i Senior og Omsorg
Der afholdes halvårlige møder i dialogforummet for partnerskabsaftalen med mulighed for yderligere møder ad hoc. Sekretariatsbetjeningen varetages af Ældre- og Sundhedssekretariatet.
Dialogforummet for partnerskabsaftalen har kompetence til indstilling af forslag til relevant beslutningsniveau hos SOSU Nord og i Aalborg Kommune.
Til udarbejdelse af forslag og implementering af aftalte tiltag har dialogforummet for partnerskabsaftalen kompetence til at nedsætte arbejdsgrupper.
Udover de halvårlige møder i dialogforummet for partnerskabsaftalen deltager relevante og til lejligheden udvalgte personer fra SOSU Nord og de forskellige samarbejdsområder i Aalborg Kommune i et årligt møde med Økonomiudvalget. Formålet er en statusfremlæggelse på samarbejdet i regi af partnerskabsaftalen.
Aftalens økonomi
Isoleret set er partnerskabsaftalen udgiftsneutral for aftalens parter fraset medgået tid til f.eks. møder i dialogforummet for partnerskabsaftalen og nedsatte arbejdsgrupper.
Økonomi i relation til konkrete tiltag og indsatser vil indgå i indstillinger fra dialogforummet for partnerskabsaftalen.
Aftaleperiode
Partnerskabsaftalen indgås for hver valgperiode. Aftalen revideres inden udgangen af første år af en ny valgperiode.
Dato Underskriver SOSU Nord Dato Underskriver Aalborg Kommune