Ejerlavet Trylleskov Strand
Ejerlavet Trylleskov Strand
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx mail: xxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Formand: Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx 76, 2680 Solrød Strand
Tlf. x00 00 00 00 00
Trylleskov Strand den 22. oktober. 2020
Aftale om fælles vinter- og vejvedligeholdelse mellem Ejerlavet Trylleskov Strand og Grundejerforeninger
§ 1.
Denne aftale mellem ejerlavet Trylleskov Strand, i det følgende benævnt ejerlavet og nedennævnte Grundejerforeninger, i det følgende betegnet F angår ejerlavets forpligtelser til varetagelse af vintervedligeholdelse på private fællesveje og private fællesarealer, vedligeholdelse af græsrabatter ud til vejene samt løbende forebyggende vedligeholdelse af private fællesveje.
Det indgår i aftalen, at der via betaling af kontingent fra de berørte grundejerforeninger indgås entrepriseaftale med asfaltfirma om udskiftning af asfaltslidlag på private fællesveje (kørebane og cykelsti) ca. hver 20. år.
Det er principielt en forudsætning for denne aftale, at samtlige grundejerforeninger, jf. nedenfor og som er tilknyttet den pågældende fællesvej har tilsluttet sig denne aftale.
§ 2.
Vintervedligeholdelse
Ejerlavet indgår aftale med entreprenørfirma.
Aftalen fornys mindst hver 5. år, og fornyelsen sker på samme tidspunkt som for fornyelse af aftaler om grøn vedligeholdelse.
Der oprettes en særskilt driftskonto for vintervedligeholdelse (vinterkonto) og bidrag til vinterkontoen fastsættes ved det årlige repræsentantskabsmøde. Bidraget skal afspejle de faktiske omkostninger til vintervedligeholdelse.
Der udarbejdes særskilt regnskab og budget for vintervedligeholdelse.
Alle udgifter i forbindelse med vintervedligeholdelsen afregnes via en driftskonto for vintervedligeholdelse.
§ 3.
Vejvedligeholdelse
Der indgås aftale om løbende vejvedligeholdelse med entreprenørfirma herunder vedligeholdelse af græsrabatter.
Aftalen fornys mindst hver 5. år og fornyelsen sker på samme tidspunkt som aftalen vedr. vintervedligeholdelse/grøn vedligeholdelse.
Der oprettes særskilt driftskonto for vejvedligeholdelsen og herunder vedligeholdelse af græsrabatter (vejkonto), som omfatter løbende vejvedligeholdelse indenfor vejskel til vejskel i henhold til en vedligeholdelsesrapport udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma og som opsparing til udskiftning af asfaltslidlag. Heri inkluderes indhentning af tilbud fra asfaltfirma og efterfølgende indgåelse af entrepriseaftale.
Der udarbejdes en vejvedligeholdelsesrapport via det rådgivende ingeniørfirma. Rapporten danner grundlag for udarbejdelse af budget for løbende vejvedligeholdelse samt tidspunkt for udskiftning af asfaltslidlag.
Alle udgifter i forbindelse med vejvedligeholdelse afregnes via driftskonto for vejvedligeholdelse. Aftalen omfatter ikke reparationsarbejder, grundet pludselige opståede skader (f.eks. trafikuheld eller rørbrud).
§ 4.
Kontingent
F forpligter sig til at betale kontingent til ejerlavet svarende til det på det årlige repræsentantskabsmøde fastsatte/vedtagne beløb.
§ 5.
Aftalens varighed mv.
Denne aftale løber indtil den første udlægning af asfaltslidlag, hvorefter aftalen revurderes. Forlænges aftalen forløber den indtil 2. slidlag er udlagt.
Denne aftale i sin helhed træder først i kraft, når alle medlemmerne af grundejerforeningerne, der har tilknytning til den private fællesvej, har tilsluttet sig aftalen.
Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2020, som samtidig er indeksdatoen for tilmelding til ordningen.
Kontingent på den første indbetaling til ordningen beregnes fra den 1. november 2020, og ved en senere indtræden i ordningen betaler Grundejerforeningen et førstegangsbeløb svarende til det samlede kontingent indbetalt fra den 1. november 2020.
Ønsker en grundejerforening at udtræde af ordningen refunderes de indbetalte bidrag til vinter- og vejvedligeholdelse ikke.
Såfremt en grundejerforening ønsker at udtræde af ordningen ophører aftalen for de resterende grundejerforeninger på fællesvejen ligeledes, idet der som ovenfor anført er tale om en samlet ordning for den private fællesvej og tilhørende fællesarealer mv.
Opsigelsen af aftalen skal ske med 30 dages varsel til senest den 1. oktober til udtræden ved udgangen af december samme år.
§ 6.
Formål: Administrationsaftale
Som baggrund for og formålet med nærværende aftale vedhæftes udarbejdet notat af 2.2.2020, som udarbejdet af bestyrelsen for Ejerlavet Trylleskov Strand og delvist andre underliggende grundejerforeninger, bestående af 4 A4 sider, der hovedsagelig tjener til forståelsen af og interessen/meningen med nærværende aftalegrundlag.
Formål
- Varetagelse af vintervedligeholdelse på alle tilmeldte private fællesveje og fællesområder på de tilmeldte boligøer
- Varetagelse af løbende forebyggende vejvedligeholdelse af alle tilmeldte private fællesveje
- Opsparing for og indgåelse af entrepriseaftale med asfaltfirma om udskiftning af asfaltslidlag på tilmeldte private fællesveje (kørebane og cykelsti) ca. hvert 20. år
Ejerlavets forpligtelser
- Nærværende aftale løber indtil første udlægning af asfaltslidlag, hvorefter aftalen revurderes. Forlænges aftalen forløber den indtil andet asfaltslidlag er udlagt
- Oprettelse og drift af særskilt driftskonto for vintervedligeholdelse (vinterkonto). Bidrag til vinterkontoen fastsættes ved det årlige repræsentantskabsmøde. Bidraget skal afspejle de faktiske omkostninger til vintervedligeholdelse.
- Indgåelse af vinteraftale med entreprenørfirma. Aftalen fornyes minimum hver 5. år og fornyelse på samme tidspunkt for aftale om grøn vedligeholdelse og vejvedligeholdelse således, at bestyrelsen kan udbyde en samlet pakke.
- Der udarbejdes et særskilt regnskab og budget for vintervedligeholdelse
- Alle udgifter i forbindelse med vintervedligeholdelsen afregnes via driftskonto for vintervedligeholdelse
- Oprettelse og drift af særskilt driftskonto for vejvedligeholdelse (vejkonto), som omfatter løbende vejvedligeholdelse i henhold til vedligeholdelsesrapport udarbejdet af rådgivende ingeniørfirma samt opsparing til udskiftning af asfaltslidlag inklusive indhentning af tilbud hos asfaltfirmaer og eftergående indgåelse af entrepriseaftale med det økonomisk mest fordelagtige asfaltfirma.
- Indgåelse af aftale om løbende vejvedligeholdelse med et entreprenørfirma. Aftales fornyes minimum hvert 5. år, og fornyelse på samme tidspunkt for aftale om grøn vedligeholdelse og vintervedligeholdelse således, at bestyrelsen kan udbyde en samlet pakke.
- Aftalen omfatter ikke reparationsarbejder, grundet pludseligt opståede skader fx trafikuheld eller rørbrud.
- Udarbejdelse af vejvedligeholdelsesrapport via rådgivende ingeniørfirma. Rapportens anvisninger og konklusion danner baggrund for udarbejdelse af budget for løbende vejvedligeholdelse samt tidspunkt for udskiftning af asfaltslidlag.
- Alle udgifter i forbindelse med vejvedligeholdelsen afregnes via driftskonto for vejvedligeholdelse
- Ejerlavet kan alene optage de private fællesveje i ordning, hvor samtlige grundejerforeninger på den pågældende fællesvej ønsker at deltage i ordningen.
- Tilslutning til ordningen skal ske på samme tidspunkt for alle tilknyttede grundejerforeninger på den aktuelle fællesvej
- Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2020, som samtidig er indeksdato for tilmelding til ordningen
Tilsluttede grundejerforeningers forpligtelser
- Ved tilslutning til ordningen for fælles vinter- og vejvedligeholdelse forpligter hver grundejerforening sig til at deltage i ordningen, indtil den revurderes efter udlægning af første asfaltslidlag.
- Kontingent for den første indbetaling til ordningen beregnes fra den 1. november 2020. Ved en senere indtrædelse i ordningen betaler grundejerforeningen et førstegangsbeløb svarende til det samlede kontingent indbetalt fra den 1. november 2020 og dato for tilmelding.
- Ønsker en grundejerforening ikke længere af deltage i ordningen refunderes de indbetalte bidrag til vinter- og vejvedligeholdelse ikke.
- Ønsker en grundejerforening at forlade ordningen, udtræder de resterende grundejerforeninger ligeledes omkring den private fællesvej, idet der er tale en samlet ordning for den private fællesvej og tilhørende boligøer.
- Opsigelse af aftalen skal ske senest den 1. oktober, med udtrædelse pr. 31. december.
Tiltrædelse af nedennævnte ejer/grundejerforening:
For G/F Tryllesløjfen For Ejerlavet Trylleskov Strand
Dato: Dato:
Formand Xxxxxxxx Xxxxxxxx Formand Xxxxxxx Xxxx
Dato: Dato:
Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx