Forlig. Fokus på konkurrenceevne og jobskabelse

Forlig. Fokus på konkurrenceevne og jobskabelse

Krisen dominerer overenskomstfornyelsen, hvor arbejdsgiverne med succes holder lønstigningerne nede. Alligevel siger lønmod- xxxxxxx formentlig ja.

ANALYSE

Xxxxx Xxx Xxxxxxxx

Politiken 23. marts 2012

Forligsmanden fremlagde i går et mæglingsforslag, som sammenkæder resulta- terne af de kollektive forhandlinger på det private arbejdsmarked. Samlet set viser forhandlingsresultatet, at krisen har medført et stærkt fokus på konkurren- ceevne og mulighederne for at kunne bevare og gerne skabe nye job. Resultatet er beskedne lønstigninger og en vis imødekommelse af fagbevægelsens ønsker om øget tryghed, der viser, hvordan aftalesystemet træder ind, hvor Christians- borgs politikere siger fra. Dertil kommer, at forhandlingsforløbet også viste, at social dumping, altså hvor arbejdsmarkedet bliver underløbet af lavtlønnet ar- bejdskraft, stadig er et emne, som volder problemer.

For arbejdsgiversiden var konkurrenceevnen det vigtigste tema op til over- enskomstfornyelsen. Lønstigningerne har i det sidste årti ligget over nabolande- nes niveau og har, ifølge dem, skabt problemet. Lønkonkurrenceevnen er blevet forbedret i de sidste par år, men arbejdsgiverne påpeger, at der stadig er et efter- slæb. Tab af op mod 200.000 job i den private sektor siden krisen satte ind, taler sit eget tydelige sprog. Danske industrivirksomheder skaber faktisk job, men det sker først og fremmest i datterselskaber i udlandet. Det er baggrunden for de beskedne lønstigninger.

I industriens toneangivende aftale på minimallønsområdet, som dækker stør- stedelen af det private arbejdsmarked, blev mindstelønnen justeret med ca. 1,3 pct. om året de kommende to år. Da lønforhandlingerne på minimallønsområdet i realiteten foregår lokalt i virksomhederne en gang om året, kan den faktiske lønstigning ende med at blive anderledes.

Fagbevægelsen fik en vis imødekommelse på tryghedstemaerne, som uddan- nelse og seniorordninger. Initiativerne på disse områder understreger en dimen- sion i det kollektive aftalesystem, der har udviklet sig gennem de sidste to årti-

2

er: At der om forskellige velfærdsemner gennemføres en form for dobbeltregu- lering, så der både anvendes aftaler og lovgivning.

Det kan ske ved, at parterne og politikerne sammen udbygger ordninger, som det fx er sket på barselsområdet. Eller ved at aftaleparterne går ind og kompen- serer velfærdsgoder, som staten svækker eller trækker sig fra. Det skete fx, da den reducerede efterlønsordning blev vedtaget af Folketinget sidste efterår.

Seniorordningerne i de nyforhandlede overenskomster må ses som en direkte reaktion på den reducerede efterlønsordning. På samme vis var de fratrædelses- godtgørelser, der for første gang kom ind i overenskomsterne i 2010, en direkte reaktion på udhulingen af værdien af dagpengene, som ikke har fulgt den al- mindelige pris- og lønudvikling. Såvel seniorordningerne som fratrædelses- godtgørelserne er beskedne økonomiske kompensationer. Seniorordningerne er endda oftest finansieret af lønmodtagerne selv.

De har mere symbolværdi, end de er fuldblodsalternativer til de statslige po- litikker. Overenskomsterne skal dog – i modsætning til lovgivning – fornys, i øjeblikket hvert andet år. Så ordningerne kan udbygges, hvis parterne kan blive enige om det.

Det blev forudset, at HK/Privat’s kontante krav om at få fjernet den såkaldte 50%-regel ville blive den største knast i forhandlingerne. Reglen kræver, at mindst halvdelen af HK-personalet på en given virksomhed er medlem af fag- foreningen, før man kan kræve overenskomstdækning af arbejdet.

HK fik ikke en afskaffelse af reglen, men HK/Privat blev imødekommet på et længe næret ønsket om at kunne organisere kontorpersonale med et vist ud- dannelsesniveau, indførelse af en talsperson på arbejdspladser uden overens- komst samt andre forbedringer for funktionærer. Set i relation til, hvad der el- lers kom i overenskomsterne, er det klare forbedringer for funktionærerne.

Social dumping blev i stedet den knast, der har skabt problemer. Det gælder i 3F’s Byggegruppe, hvor der er frustration over, at arbejdsgiverne blokerede for nye initiativer. Frustrationen rækker dog bredt ind i 3F. Det har vi set i denne uge, hvor 3F’s forbundsformand, Xxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx, noget usædvan- ligt er gået hårdt i rette med arbejdsgiversiden på grund af manglende initiativer mod social dumping i de netop underskrevne overenskomster. Forbundsfor- manden står dog ved de aftaler, der er indgået og opfordrer til et ja ved den kommende afstemning.

Men vil lønmodtagerne stemme ja til overenskomsten? Som udgangspunkt er der en stor krisebevidsthed blandt lønmodtagerne, hvilket peger på en accept af det stærke fokus på at forbedre konkurrenceevnen og jobskabelsen. Men der er også frustration i 3F over de manglende tiltag mod social dumping. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt HK/Privat’s medlemmer vil acceptere, at der ikke kom en egentlig afskaffelse af 50%-reglen.

Afstemningsresultatet foreligger sidst i april, og det vil – trods forbeholdene

– være en overraskelse, hvis ikke det samlede afstemningsresultat bliver et ja.

FAOS 23.03.12