Forsikringsvilkår for
fdb forsikring hos
Købstædernes
forsikring
Forsikringsvilkår nr. 5003.1
Forsikringsvilkår for
personbilforsikring
FDB
fdb forsikring hos
Købstædernes
forsikring
Indholdsfortegnelse
Indledning side 4-7 Generelle vilkår side 8-14
1. Hvem er sikret side 8
2. Hvor dækker forsikringen side 8
3. Risikoændring samt ændring af betalingsadresse side 8
4. Forsikringens varighed og opsigelse side 9
5. Forsikringspræmiens opkrævning og betaling side 10
6. Indeksregulering side 10
7. Hvis en skade også er dækket af en anden forsikring side 11
8. Krigs-, jordskælvs- og atomskader m.v. side 11
9. Motor-, kap-, væddeløbs- samt øvelseskørsel side 12
10. Forbrugerpanel side 12
11. Ankenævnet for Forsikring side 13
12. Voldgift side 13
13. Værneting og lovvalg side 14
14. Lovgivning side 14
15. Vedtægter side 14
De enkelte forsikringer side 14-17
16. Ansvarsforsikringen side 14
17. Kaskoforsikringen side 15
18. Opgørelse af skade side 16
19. Redningsforsikringen i udlandet side 17
20. Retshjælpsforsikringen side 17
Indledning, som er en del af forsikringsvilkårene
Kære forsikringstager
Denne personbilforsikring er udviklet af Køb- stædernes Forsikring specielt til medlemmer hos FDB og brugsforeningerne.
Personbilforsikringen kan kun oprettes i forbindel- se med FDBs privatforsikring og ophører på før- ste forfaldsdag, hvis privatforsikringen ophører.
Som medlem* hos FDB og brugsforeningerne opnår du en række fordele hos Købstædernes Forsikring, dels med hensyn til selve forsikrin- gen – vilkårene og præmierne – dels visse særlige medlemsfordele. Vi vil blandt andet fremhæve:
◆ Du opsparer en medlemsbonus på 5% af din indbetalte præmie til Købstædernes Forsikring. Denne bonus indgår i din årlige bonuscheck fra FDB eller brugsforeningen
– uanset om du har anmeldt skader på forsik- ringen.
◆ Købstædernes Forsikring behandler alle ska- der og forhold om forsikringen i en selvstæn- dig afdeling, som kun tager sig af FDB For- sikrings kunder. Derved får du en hurtigere og mere målrettet behandling.
◆ Opstår der mellem dig og Købstædernes Forsikring uenigheder om forsikringen – eksempelvis i forbindelse med skader – kan du få uoverensstemmelsen behandlet i et forbru- gerpanel. Du afskæres ikke af den grund fra efterfølgende at lade sagen behandle andre ste- der – eksempelvis hos Ankenævnet for Forsik- ring. Forbrugerpanelets afgørelse er derimod bindende for Købstædernes Forsikring.
Personbilforsikringen ophører ved førstkommende hovedforfaldsdag efter den dag, hvor dit med- lemskab hos FDB eller brugsforeningen er op- hørt. På dette tidspunkt overføres forsikringen til Købstædernes Forsikrings almindelige forsik- ringsvilkår og præmier. Om opsigelse i øvrigt henvises til vilkårenes punkt 4.
Du kan oprette din personbilforsikring som en ansvarsforsikring alene eller som en kombineret ansvars- og kaskoforsikring. Til kaskoforsikrin- gen er knyttet en redningsforsikring i udlandet og en retshjælpsforsikring.
Opretter du din personbilsforsikring som en kombineret ansvars- og kaskoforsikring, har du mulighed for at foretage følgende tilvalg:
◆ Friskadedækning, hvis du ikke ved forsikrin- gens oprettelse er fyldt 50 år. (Er du fyldt 50 år ved forsikringens oprettelse, behøver du ikke at oprette dette tilvalg – læs efterfølgende på side 6.)
Af din police fremgår det, hvad din personbil- forsikring omfatter.
Udvidelser og undtagelser
På policen eller et policetillæg kan der være anført særlige udvidelser eller undtagelser, som afviger fra bestemmelserne i disse trykte for- sikringsvilkår. Policens eller policetillæggets bestemmelser går forud for bestemmelserne i disse trykte forsikringsvilkår.
Du, De eller Deres
Nu om dage anvender de fleste du-formen, og vi har derfor i disse forsikringsvilkår valgt at skrive i ”du-form”. Dette skal ikke opfattes som mangel på respekt for vores kunder.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hos Købstædernes Forsikring er vi altid til dis-
4 ◆ personbilforsikring *Omfatter også personer, som har ekstrakort.
position, hvis du har spørgsmål om forsikringen, ønsker den ændret eller ønsker at få oplysninger om andre forsikringer på medlemsvilkår, lige- som vi er til rådighed med råd og vejledning, hvis skade skulle ske.
Vi hører også gerne fra dig, hvis der er noget, som du måtte være utilfreds med i forbindelse med forsikringen. Derved får vi mulighed for at gøre det endnu bedre i fremtiden.
Sådan kan du kontakte os
Spørgsmål vedrørende selve forsikringen, her- under eventuelle ændringer og oprettelse af flere forsikringer:
Telefon 0000 0000
E-mail xxxxxxxxxxx@xxx-xxxxxxxxxx.xx
Spørgsmål i forbindelse med skader eller ved anmeldelse af skader:
Telefon 0000 0000 eller
xxx.xxx-xxxxxxxxxx.xx eller xxx.xxx.xx, hvor du finder en elektronisk anmeldelsesblanket.
Har du i forbindelse med din personbilforsikring oprettet bilredningshjælp for Danmark hos Dansk Autohjælp, og får du brug for hjælp, skal du rin- ge til Dansk Autohjælp A/S:
Telefon 0000 0000
Er din personbil kaskoforsikret, og får du brug for redningshjælp i udlandet – dog kun i de lande, der er omfattet af redningsforsikringen (”rødt kort-ordningen”) – fremgår telefonnumre
m.v. af det røde kort fra SOS International.
I tilfælde af skade
For at vi til stadighed kan tilbyde bredt dækken- de forsikringer til konkurrencedygtige præmier, er det vigtigt, at vores kunder – populært skrevet
– anvender den sunde fornuft. Både med henblik på at undgå og forebygge skade og – hvis ska- den skulle ske – at begrænse skadens omfang.
En skade må ikke udbedres, og ting må ikke fjernes, medmindre det er aftalt med Købstæ- dernes Forsikring. Dog kan skaden udbedres midlertidigt for at afværge alvorligere følger.
Anmeld skaden hurtigst muligt. Udfyld ska- deanmeldelsen så omhyggeligt som muligt og forklar, hvad der er sket. Ved tyveri-, røveri- og hærværksskader skal der også ske anmeldelse til politiet. Husk at få en kvittering fra politiet for anmeldelsen.
Forsikringstageren må ikke uden Købstædernes Forsikrings accept træffe aftale om erstatning eller udførelse af reparation. Mindre reparationer kan dog iværksættes, hvis det ville være ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med bilen.
I sagens natur dækker forsikringen ikke skader, som er sket eller konstateret, før denne forsik- ring er trådt i kraft. Ikrafttrædelsesdatoen frem- går af policen.
Ansvarsskader kræver særlig opmærk- somhed
Rejses der krav i forbindelse med ansvarsskader, skal det overlades til Købstædernes Forsikring at tage stilling til, om der foreligger ansvarsgrund- lag for det skete. Ved at anerkende et erstat- ningskrav kan man risikere selv at måtte betale erstatning over for den, som kræver erstatning (den skadelidte).
Fuld tilfredshed eller …
Vi er sikre på, at du bliver tilfreds med din FDB Forsikring hos Købstædernes Forsikring. Derfor har vi heller ikke nogen grund til at binde dig med et langt opsigelsesvarsel. Hvis du måtte ønske at opsige forsikringen, kan den opsiges med kun 1 dags skriftligt varsel. Om opsigelse i øvrigt henvises til vilkårenes punkt 4.
personbilforsikring ◆ 5
Forsikringstagerens alder Personbilforsikringen tager hensyn til det fak- tum, at forsikringstagere, som er kommet lidt op i årene, generelt har færre skader. Vi har valgt et ”skæringsår” på 50 år, forstået på den måde, at forsikringstagere, som er fyldt 50 år – både når forsikringen ønskes oprettet, og når den er i kraft
– betaler en mindre præmie end andre.
Xxxxxx det sig om en forsikring, som er i kraft, vil forsikringstageren ved den første hovedfor- faldsdag efter dennes fyldte 50. år flytte til en billigere præmieklasse. Dette forudsætter dog, at Købstædernes Forsikring har fået oplyst alderen på forsikringstageren ved forsikringens opret- telse eller senere.
Ligeledes er tariffen for personbilforsikringen opbygget således, at forsikringstagere, som ved forsikringens oprettelse ikke er fyldt 25 år, betaler en højere præmie. Ved førstkommende hovedforfaldsdag, efter at forsikringstageren er fyldt 25 år, flyttes til en billigere præmieklasse. Også dette forudsætter dog, at Købstædernes Forsikring har fået oplyst alderen på forsikrings- tageren ved forsikringens oprettelse eller senere.
Personbilforsikringen består af
Enten A alene eller A i kombination med B:
A. En ansvarsforsikring, der dækker i Europa samt de lande uden for Europa, der er tilslut- tet ”grønt kort-ordningen”. (Det grønne kort bekræfter, at der for personbilen er oprettet lovpligtig ansvarsforsikring).
B. En kaskoforsikring med tilhørende rednings- forsikring i tilfælde af skade på bilen i udlan- det og med den dækning, der følger af det røde SOS-kort. (Det røde kort bekræfter, at der for personbilen er oprettet kaskoforsik-
ring. I det røde kort er det beskrevet, hvilket omfang redningsforsikringen har).
Kaskoforsikringen kan kun oprettes, hvis der også oprettes en ansvarsforsikring hos Købstædernes Forsikring. Begge forsikringstyper er samlet på den samme police.
Som supplement til kaskoforsikringen kan der for forsikringstagere, som ikke er fyldt 50 år, oprettes et tilvalg – mod præmieforhøjelse – der fører til, at der ikke er nogen selvrisiko på kasko- forsikringen ved skader, som består i brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, tyveri og røveri, nedstyrtning af genstande på bilen samt ved skade på bilens glas – friskadedækning. Læs mere herom i afsnittet selvrisiko.
Selv om dette tilvalg er oprettet, vil der dog gælde en mindre selvrisiko på 1.075 kr. ved skader på bilens frontrude som følge af stenslag, hvis ruden ikke kan repareres og må udskiftes.
Er du fyldt 50 år, skal du ikke supplere din kasko- forsikring med ovennævnte tilvalg, fordi du i så fald alene har den mindre selvrisiko på 1.075 kr.
i forbindelse med skader på bilens frontrude som følge af stenslag, og da kun, hvis ruden ikke kan repareres og må udskiftes. Læs mere herom i afsnittet selvrisiko.
”Fastpræmieforsikring” Personbilforsikringen er en såkaldt ”fastpræmie- forsikring”. Det betyder, at forsikringstageren ikke rykker tilbage til et dyrere præmietrin, hvis der anmeldes skader. Ligeledes betyder det, at forsikringstageren ikke skal ”stå stille” i sin præmierykning mod et billigere præmietrin, i tilfælde af skade.
6 ◆ personbilforsikring
Præmietrin
Personbilforsikringen har 3 præmietrin. Indplace- ring på præmietrinene foretages efter følgende:
Trin 1
Er for en forsikringstager, som ikke over for sit eller sine tidligere forsikringsselskab(er) har anmeldt en bonusbelastende skade på noget tids- punkt inden for de seneste 6 år. Trin 1 har den laveste præmie.
Trin 2
Er for en forsikringstager, som over for sit eller sine tidligere forsikringsselskab(er) har anmeldt én eller flere bonusbelastende skader inden for de seneste 4-6 år. Efter trinrykning fra trin
3 til trin 2 forbliver forsikringen på dette sidst- nævnte trin 2 i 3 år, jf. dog nedenstående.
Trin 3
Er for en forsikringstager, som over for sit eller sine tidligere forsikringsselskab(er) har anmeldt en eller flere bonusbelastende skader inden for de seneste 3 år, eller som er en helt ”nystartet” bilist.
Hvis personbilforsikringen ikke ved oprettelsen hos Købstædernes Forsikring blev placeret på det billigste præmietrin – trin 1 – sker der en trinryk- ning mod et billigere præmietrin ved den første hovedforfaldsdag, efter at 3-årsdagen for den senest anmeldte bonusbelastende skade er pas- seret.
Selvrisiko
På ansvarsforsikringen er der ingen selvrisiko.
På kaskoforsikringen er der en selvrisiko på
2.000 kr.
Er der mod præmietillæg oprettet det tilvalg, som er nævnt ovenfor under kaskoforsikringen (friskadedækning, for forsikringstagere, som ikke er fyldt 50 år), er der ingen selvrisiko ved de nævnte typer af skader, men kun en selvrisiko
på 1.075 kr. ved skader på bilens frontrude som følge af stenslag, hvis ruden ikke kan repareres og må udskiftes. Kan ruden repareres, er der ingen selvrisiko.
Er forsikringstageren fyldt 50 år, er der ingen generel selvrisiko på kaskoforsikringen, men alene en selvrisiko på 1.075 kr. ved skader på bilens frontruder som følge af stenslag, hvis ruden ikke kan repareres og må udskiftes. Kan ruden repareres, er der ingen selvrisiko.
Uanset om forsikringstageren er fyldt 50 år eller ikke, er der ingen selvrisiko i følgende situationer
a) ved skader, som skyldes hærværk, forvoldt af en kendt (identificeret) gerningsmand,
b) ved skader sket, mens bilen var overladt til et værksted, en servicestation eller lignende,
eller efter at køretøjet var overdraget til en ny ejer, jf. punkt 1 på side 8,
c) ved skader på bilen i forbindelse med eller ved anvendelse af redningsforsikringen i udlandet.
Udlæg af selvrisiko
Har Købstædernes Forsikring i skadetilfælde udlagt selvrisikobeløb, er forsikringstageren for- pligtet til efter anmodning straks at refundere Købstædernes Forsikring det udlagte selvrisiko- beløb. Betales selvrisikobeløbet ikke senest 14 dage efter påkrav, har Købstædernes Forsikring ret til at lade kaskoforsikringen udgå.
Trækkrog eller ikke
Forsikringspræmien for ansvarsforsikringen æn- dres ikke af, om bilen har trækkrog eller ej. An- svarsforsikringen dækker ansvarsskader sket i forbindelse med en tilkoblet påhængsvogn, trai- ler eller lignende. De tilkoblede vogne m.v. er ikke selv forsikrede mod skader. Dette kræver oprettelse af en særskilt kaskoforsikring, der dækker sådanne tilkoblede vogne.
personbilforsikring ◆ 7
Generelle vilkår
De generelle vilkår fra punkt 1 til 15 gælder for alle dele af personbilforsikringen.
1. Hvem er sikret
Det er forsikringstageren – den som har oprettet forsikringsaftalen hos Købstædernes Forsikring, og som ejer den forsikrede personbil – samt enhver, der med forsikringstagerens tilladelse benytter bilen, lader den benytte eller er fører af den.
Sikret er også virksomheder, der har fået over- ladt bilen til reparation, service og lignende, men kun i forbindelse med kørselsskader, når kørslen sker i forsikringstagerens interesse.
Ved salg af den forsikrede bil er den ny ejer sikret af forsikringen i 3 uger, men kun i det omfang, der ikke er oprettet en anden forsikring.
2. Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker i Europa samt i lande uden for Europa, der er tilsluttet ”grønt kort”- ordningen.
Er der oprettet anden forsikring for kørsel i ud- landet, dækker kaskoforsikringen kun, hvis en anden forsikring ikke dækker.
Dækningen i udlandet, herunder den dækning, som knytter sig til det røde SOS-kort i forbin- delse med kaskoforsikringen, kan Købstædernes Forsikring ændre eller opsige med et skriftligt varsel på 14 dage, uden at dette får virkning for de øvrige dele af bilforsikringen.
Ansvarsforsikringen dækker ikke ansvar for skade på transporteret gods, når skaden sker uden for Danmark.
Ansvarsforsikringen dækker tillige ansvar for skade på personligt rejsegods tilhørende andre end forsikringstageren, brugeren eller føreren.
3. Risikoændring samt ænd- ring af betalingsadresse
Købstædernes Forsikring skal have besked, hvis
a) medlemskabet hos FDB eller brugsforenin- gen ophører, jf. indledningen i disse forsik- ringsvilkår,
b) forsikringstageren skifter adresse. Forholdet er det, at præmien er fastsat på grundlag af 2 geografiske områder i Danmark. Skifter for- sikringstageren adresse til et område med en anden præmie, vil forsikringen blive ændret
i overensstemmelse hermed med virkning fra datoen for adresseændringen. Købstædernes Forsikring har ret til at efteropkræve eventuelt for lidt betalt præmie efter adresseændring.
c) personbilens anvendelse ændres, fx til udlej- ning, vognmandskørsel og lignende, eller den ændrer karakter i form af indretning, vægt, motorydelse og lignende.
8 ◆ personbilforsikring
4. Forsikringens varighed og opsigelse
Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er for- sikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode.
Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsik- ringen med 1 dags varsel. Eventuel overskyden- de præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive returneret. Dog vil Købstædernes Forsikring modregne 100 kr. som et administrationsgebyr. Er den overskydende præmie mindre end 100 kr., mod-
regnes det mindre beløb (beløbene indeksregu- leres ikke). (Bestemmelsen om modregning af et administrationsgebyr gælder kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen.
Er det Købstædernes Forsikring, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter for- sikringens ophørsdag).
Reglen om opsigelse af forsikringen med 1 dags varsel, jf. ovennævnte afsnit, gælder dog ikke, hvis bilen er solgt, fordi den ny ejer er omfattet af forsikringen i op til 3 uger efter salgsdatoen, medmindre den ny ejer har sørget for omregi- strering inden 3-ugers perioden er forløbet.
Er omregistrering sket inden for de 3 uger annulleres policen pr. omregistreringsdatoen. Når bilen er solgt har forsikringstageren pligt til, omgående, at meddele dette til Købstædernes Forsikring.
Har Købstædernes Forsikring registreret en eller flere panthavere i bilen, har Købstædernes
Forsikring pligt til at underrette denne eller disse om en opsigelse.
Købstædernes Forsikring kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag.
Ligeledes kan Købstædernes Forsikring med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en fortsættelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – fx forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang m.v.. Sådanne skærpelser kan fx skyldes, at bilen ikke passes forsvarligt, eller at forsikringstageren nægter Købstædernes Forsikrings befuldmægtigede adgang til at besigtige bilen.
Fra den dag, Købstædernes Forsikring har mod- taget en skadesanmeldelse og indtil 1 måned efter skadens betaling eller skadens afvisning, kan Købstædernes Forsikring opsige forsikringen med 14 dages varsel.
Hvis forsikringstageren opsiger forsikringen til ophør tidligere end hovedforfaldsdagen, opspa- res alene medlemsbonus i forhold til den afkor- tede forsikringsperiode. Hvis Købstædernes Forsikring opsiger forsikringen til ophør tid- ligere end hovedforfaldsdagen, sker der ingen forholdsmæssig reduktion af den opsparede medlemsbonus.
Hvis Købstædernes Forsikring på grund af forsikringens forløb, fx efter gentagne skade- tilfælde, stiller skærpede betingelser for dens fortsættelse eller opsiger forsikringen, sker der registrering heraf i kodeform i automobilfor- sikringsselskabernes fælles register over forsik- ringstagere, der udgør en særlig risiko.
Der vil samtidig hermed – i overensstemmelse med vilkår fastsat af Datatilsynet – ske registre- ring i Automobilforsikringsselskabernes Fælles- register for Motorkøretøjsforsikring (Dansk For- ening af International Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M), Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X,
telefon 0000 0000.
personbilforsikring ◆ 9
Oplysning om registreringen videregives til øvrige automobilforsikringsselskaber med henblik på, at selskaberne kan stille skærpede vilkår for indgå- else af en forsikringsaftale. Selskaberne vil ikke kunne få oplyst, fra hvilket forsikringsselskab registreringen er indgivet, uden forsikrings-tagerens skriftlige accept.
Forsikringstageren har ret til at blive bekendt med årsagerne til registreringen hos Købstædernes Forsikring og med registreringen i fællesregisteret.
Klager over urigtige eller vildledende oplysninger kan indgives til D.F.I.M. Foreningens afgørelse kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00,0, 0000 Xxxxxxxxx K.
Registreringen slettes såvel hos forsikringsselska- berne som i fællesregisteret efter 3 år.
5. Forsikringspræmiens opkrævning og betaling
Præmien opkræves med angivelse af sidste ret- tidige betalingsdag.
Sammen med præmien opkræves tillige stempel- afgift til staten samt andre offentligt fastsatte af- gifter. Forsikringstageren betaler de udgifter, der er forbundet med opkrævningen og betalingen af præmien m.v..
Betales præmien ikke rettidigt, sender Købstæder- nes Forsikring en påmindelse om den manglende præmiebetaling. For hver påmindelse, Købstæder- nes Forsikring udsender af denne grund, bliver der pålagt et gebyr svarende til selskabets omkostnin- ger derved, jf. den til enhver tid gældende lovgiv- ning herom. I påmindelserne vil konsekvenserne ved fortsat manglende præmiebetaling være anført, herunder underretning over for eventuelle pantha- vere.
En fortsat manglende præmiebetaling vil desuden medføre afmelding til politiet, og restancefor- holdet vil blive anmeldt til Automobilforsikrings- selskabernes Fællesregister for Motorkøretøjs- forsikring, der føres af Dansk Forening af Inter- national Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, telefon 0000 0000, efter indhentet tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
Oplysning om registreringen videregives til øvrige automobilforsikringsselskaber med henblik på, at selskaberne kan stille skærpede vilkår for ind- gåelse af en forsikringsaftale.
Forsikringstageren har adgang til at blive bekendt med årsagerne til registreringen hos Købstædernes Forsikring, og med registreringen i fællesregisteret.
Klager over urigtige eller vildledende oplysnin- ger kan indgives til D.F.I.M. Foreningens afgø- relse kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00,0, 0000 Xxxxxxxxx X.
6. Indeksregulering
Præmier og andre beløb, der er nævnt i disse forsikringsvilkår, på policer og policetillæg, reguleres én gang årligt med virkning fra forsik- ringens første forfaldsdag i et kalenderår. Dette gælder dog ikke for beløb, hvor der umiddelbart efter beløbet (eller på anden måde) er nævnt, at det ikke indeksreguleres.
Selvrisikobeløb reguleres med virkning fra den
1. januar, uanset om den første forfaldsdag i kalenderåret, er i en anden måned i året.
Basis for reguleringen af indeksregulerede beløb er det af Danmarks Statistik hvert efterår
10 ◆ personbilforsikring
offentliggjorte lønindeks for den private sektor, vedrørende lønindekset for februar samme år. Indeks-regulerede beløb eller summer nævnt i disse forsikringsvilkår er beregnet ud fra løntal 126,6 (februar 2002). Reguleringen foretages første gang med virkning fra den 1. januar 2004 på grundlag af forskellen mellem lønindekset for februar 2002 og for februar 2003.
Ophører udgivelsen af det nævnte indeks, er Købstædernes Forsikring berettiget til at anvende et andet og relevant indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
7. Hvis en skade også er dæk- ket af en anden forsikring, gennem garantier eller på anden måde, samt regres og overdragelse af erstat- ningskrav
Er en skade dækket både af denne forsikring hos Købstædernes Forsikring og af en forsikring oprettet hos et andet forsikringsselskab, forelig- ger der dobbeltforsikring, som indebærer, at for- sikringsselskaberne skal dele skadeudgiften. Har det andet forsikringsselskab taget forbehold om,
at der kun dækkes, hvis der ikke kan opnås dæk- ning i et andet forsikringsselskab, gælder samme forbehold hos Købstædernes Forsikring.
Er der sket skade på ting, som er omfattet af garantitilsagn og lignende (fx et vedligeholdel- ses- eller serviceabonnement), har den sikrede pligt til at forpligte garantistillere og lignende, og Købstædernes Forsikring udbetaler kun erstatning i det omfang, der er pligt hertil i hen- hold til denne forsikring, og i det omfang, for- sikringstageren ikke bliver fyldestgjort af garanti- stillere og lignende.
I det omfang, Købstædernes Forsikring i henhold til denne forsikring har udbetalt erstatning, indtræ- der Købstædernes Forsikring i forsikringstagerens eller de sikredes ret over for andre, der kan for- pligtes.
Købstædernes Forsikring kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt af den, der er ansvarlig for skaden efter færdselslovens § 104, og som har forvoldt skaden med forsæt (med vilje). Er ska- den forvoldt ved uagtsomhed, kan Købstædernes Forsikring kun kræve tilbagebetaling, hvis uagt- somheden kan betegnes som grov hensynsløs- hed, jf. færdselslovens § 108, stk. 2.
Bilen må ikke udlejes. Sker dette alligevel, vil Købstædernes Forsikring kræve erstatningen refunderet, hvis skaden har medført udgifter for Købstædernes Forsikring, medmindre det godt- gøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med de bestem- melser, der er fastsat af Justitsministeriet.
8. Krigs-, jordskælvs- og atomskader m.v.
Forsikringen dækker ikke skader, hverken under ansvarsforsikringen eller under kaskoforsikringen m.v., som direkte eller indirekte er forårsaget af
8.1 krig, krigslignende handlinger, neutralitets- krænkelse, borgerkrig, oprør, eller borger- lige uroligheder. Dog dækkes i sådanne situa- tioner, hvis hændelserne opstår akut uden for Danmarks grænser og den forsikrede
bil befandt sig i udlandet i forbindelse med ferie- og/ eller forretningsrejser og under forudsætning af, at der ikke forlods forelå formodninger eller almen viden om, at der i det pågældende land eller område forelå risici for de nævnte situationer. Ligeledes
personbilforsikring ◆ 11
forudsættes det, at bilens fører ikke selv del- tager i de pågældende handlinger,
8.2 jordskælv eller andre naturforstyrrelser i Danmark,
8.3 udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
9. Motor-, kap-, væddeløbs- samt øvelseskørsel
9.1 Forsikringen dækker skade på bilen og ansvar for skade, der opstår under eller i forbindelse med nationale orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb, hvis
a) løbet foregår i Danmark, eksklusive Grønland og Færøerne,
b) politiet har givet tilladelse til løbet, hvis en sådan kræves, og
c) foreskrevne løbsregler overholdes.
9.2 Endvidere dækker forsikringen skade på bilen og ansvar for skade, som opstår under eller i forbindelse med glatføre-, manøvre-, skolekørsel og lignende, hvis
a) kørslen foregår på et område, der er god- kendt af politiet og afspærret til formålet, og
b) kørslen foregår under instruktion fra motor- eller kørerlærerorganisation eller tilsvarende sagkyndige.
10. Forbrugerpanel
Opstår der uoverensstemmelser mellem forsik- ringstageren og Købstædernes Forsikring om forhold, der vedrører personbilforsikringen, kan forsikringstageren vederlagsfrit indbringe uover- ensstemmelsen for et forbrugerpanel, specielt nedsat i forbindelse med FDB Forsikring.
Købstædernes Forsikring er forpligtet til at følge forbrugerpanelets afgørelse, hvorimod forsikrings- tageren ikke efterfølgende afskæres fra at rette henvendelse til andre klageinstanser, herunder Ankenævnet for Forsikring, domstole m.v., hvis forsikringstageren ikke måtte være tilfreds med forbrugerpanelets afgørelse.
Forbrugerpanelet er sammensat af 4 medlemmer udpeget af FDB blandt forsikringstagerne, 1 repræ- sentant fra FDB, 1 repræsentant fra forsikrings- mæglervirksomheden Aon Denmark A/S samt 1 repræsentant fra Købstædernes Forsikring. FDBs og brugsforeningernes medlemmer udgør således et flertal i forbrugerpanelet.
Ønskes en uoverensstemmelse indbragt for forbrugerpanelet, skal forsikringstageren rette skriftlig henvendelse til:
FDB Forsikring Forbrugerpanelet Xxxxxxxxxxx 0
1408 København K
Telefon 0000 0000
12 ◆ personbilforsikring
11. Ankenævnet for Forsikring
Er forsikringstageren ikke tilfreds med Køb- stædernes Forsikrings afgørelse i en given sag, kan forsikringstageren klage til
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Telefon 0000 0000
(mellem kl. 10.00 og 13.00)
Ankenævnet kan kun behandle klagen, hvis
a) forsikringstageren forgæves har prøvet at få en tilfredsstillende ordning med Købstædernes Forsikring,
b) Købstædernes Forsikring ikke inden 3 uger har svaret på en skriftlig henvendelse fra for- sikringstageren,
c) forsikringstageren til Ankenævnet for Forsik- ring betaler et gebyr, som er fastsat af Anke- nævnet. Gebyret betales tilbage, hvis forsik- ringstageren helt eller delvist får medhold i klagen, klagen afvises eller hvis forsikrings- tageren selv tilbagekalder klagen.
Ankenævnet for Forsikring har udarbejdet et klageskema, som skal anvendes. Dette skema kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, Købstædernes Forsikrings hovedkon- tor eller hos:
Forsikringsoplysningen
Xxxxxxxxxx 00
1256 København K
Telefon 0000 0000
(mellem kl. 10.00 og 16.00).
12. Voldgift
Uenighed mellem forsikringstageren og Køb- stædernes Forsikring om opgørelse af en skade kan af enhver af parterne forlanges opgjort af upartiske vurderingsmænd.
Forsikringstageren og Købstædernes Forsikring vælger hver en vurderingsmand. Vurderings- mændene skal være udpeget af hver part senest 4 uger efter at forsikringstageren eller Købstæ- dernes Forsikring har meddelt den anden part sit ønske om at få skaden opgjort af vurderings- mænd. Har forsikringstageren eller Købstæder- nes Forsikring ikke inden de 4 uger udpeget en vurderingsmand, overdrages det til et Voldgifts-
nævn at udpege den manglende vurderingsmand.
Vurderingsmændene skal være upartiske og må ikke tidligere have deltaget på nogen parts vegne ved gennemgang eller vurdering af sagen. Vurderingsmændene udpeger sammen en opmand. Opmanden skal være upartisk og må ikke tidligere have deltaget på nogen parts
vegne ved gennemgang eller vurdering af sagen. Kan vurderingsmændene ikke blive enige om en opmand, udpeges opmanden af præsidenten for Sø- og Handelsretten i København.
Vurderingsmændene gennemfører en vurderings- forretning og foretager en opgørelse i nøje over- ensstemmelse med forsikringens bestemmelser. Vurderingsmændene afgiver derefter over for begge parter en begrundet, skriftlig redegørelse for skadeopgørelsen. Vurderingsmændene kan ikke tage stilling til, hvorvidt en skade er dæk- ningsberettiget.
Såfremt vurderingsmændene ikke kan blive enige om opgørelsen af skaden, afgør opmanden inden
personbilforsikring ◆ 13
for vurderingsmændenes uenighed i nøje over- ensstemmelse med forsikringsvilkårene, hvorledes skaden skal opgøres. Opmanden afgiver en be- grundet, skriftlig redegørelse over for begge parter for skadeopgørelsen.
Vurderingsmændene eller opmandens opgørelse er endelig og bindende for parterne.
Vurderingsmændene – og i tilfælde af uenighed opmanden – fastsætter og fordeler udgifterne til vurderingsmænd, opmand og til vurderingsfor- retningen i øvrigt.
13. Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret og ved danske domstole, se dog pkt. 12.
14. Lovgivning
For forsikringen gælder ud over de regler og bestemmelser, som er anført i disse forsikrings- vilkår, i policen samt tilhørende policetillæg m.v., blandt andet lov om forsikringsaftaler, lov om forsikringsvirksomhed samt Købstæder-nes Forsikrings vedtægter.
15. Vedtægter
Købstædernes Forsikring er et gensidigt forsik- ringsselskab. Det betyder, at selskabet ejes af forsikringstagerne. Selskabets øverste myndighed er delegeretforsamlingen, der vælges af forsik- ringstagerne i overensstemmelse med reglerne i vedtægterne.
Bestyrelsen, der består af forsikringstagere valgt af og blandt de delegerede samt af medarbejder- repræsentanter, har det umiddelbare tilsyn med Købstædernes Forsikrings forretningsførelse.
Den skal i særlig grad påse, at Købstædernes Forsikrings forpligtelser over for forsikringsta- gerne opfyldes.
Forsikringstagerne er ansvarlige for Købstædernes Forsikrings forpligtelser, enhver i forhold til den beregnede forsikringspræmie.
En forsikringstagers ansvar er dog begrænset til den ordinære forsikringspræmie for det igang- værende regnskabsår eller den del af dette, for hvilket forsikringstageren har været indbetalings- pligtig.
Enhver forsikringstager kan få udleveret ved- tægterne ved henvendelse til Købstædernes Forsikring.
16. Ansvarsforsikringen
16.1 Hvad dækkes
Ansvarsforsikringen dækker den sikredes ansvar for skade forvoldt ved brug af den forsikrede bil.
16.2 Hvad dækkes ikke
Ansvarsforsikringen dækker ikke
16.2.1 skade på forsikringstagerens eller brugerens ting,
16.2.2 skade på førerens person,
16.2.3 skade på tilkoblet køretøj,
16.2.4 skade, der er omfattet af lov om fragt- aftaler ved international vejtransport.
14 ◆ personbilforsikring
16.3 Forsikringssummer
Forsikringen dækker i Danmark med de summer, som er fastsat i færdselsloven. Højere summer kan aftales og skal i så fald fremgå af policen.
I lande, med hvilke “grønt kort“-ordningen eller anden international aftale er truffet, dækker for- sikringen efter det pågældende lands lovgivning
– dog mindst med de summer, der gælder i Dan- mark.
I øvrige lande i Europa dækker forsikringen med de summer, der gælder for kørsel i Danmark.
Omkostninger, der er pådraget med Købstæder- nes Forsikrings accept ved et erstatningsspørgs- måls afgørelse, samt renter af idømte erstatnings- beløb under forsikringen betales af Købstæder- nes Forsikring, selv om dækningssummerne derved overskrides.
17. Kaskoforsikringen
17.1 Hvad dækkes
Kaskoforsikringen dækker – bortset fra tilfælde nævnt under 17.2.1-17.2.5 – enhver skade på den forsikrede bil samt tab af bilen ved tyveri og røveri.
Ud over selve bilen dækkes fastmonteret tilbe- hør samt ikke-monteret tilbehør og værktøj, når dette alene anvendes i forbindelse med den for- sikrede bil.
For ikke-fabriksmontere ekstraudstyr, herunder musikanlæg og fastmonteret mobiltelefon, er dækningen højst 10.000 kr.
Drivmidler – benzin m.v. – samt mobil-telefoner (bortset fra ovennævnte) betragtes hverken som fastmonteret tilbehør eller som ikke-monteret til- behør og er derfor ikke omfattet af forsikringen.
17.2 Hvad dækkes ikke
Kaskoforsikringen dækker ikke
17.2.1 skade, der opstår i bilens mekaniske dele (eksempelvis motor, transmission, styretøj
m.v.), medmindre sådan skade er overgået bilen ved brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, tyveri, røveri eller hærværk eller er sket under transport på eller ved hjælp af andet befordrings- middel. Medfører skaden beskadigelse på andre dele af bilen, er skaden på disse dele dog dækket,
17.2.2 skade, der påføres bilen eller dele heraf under og i forbindelse med bearbejdning eller behandling, medmindre skaden skyldes kørsel eller brand,
17.2.3 skade, der er en følge af vejrligets påvirk- ning (eksempelvis tæring, rust og frostspræng- ning), eller den forringelse af bilen, der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak, ridser og lignende,
17.2.4 skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, jf. lov om forsikringsaftaler,
§ 18, eller skade forvoldt mens bilen blev ført af en person, der var beruset, jf. lov om forsik- ringsaftaler § 20. Er en skade ikke forvoldt af forsikringstageren selv, forsikringstagerens ægtefælle, samlever, registreret partner eller hjemmeboende børn, er skaden dækket, med- mindre det godtgøres, at forsikringstageren var vidende om, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller at forsikringstagerens ukendskab hertil skyldtes grov uagtsomhed,
17.2.5 skade forvoldt mens bilen blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort, med mindre det godtgøres, at skaden ikke skyldtes mangel på kørefærdigheder. (Forsikringen dæk- ker dog under alle omstændigheder ved tyveri og røveri af bilen).
personbilforsikring ◆ 15
18. Opgørelse af skade
Købstædernes Forsikring kan enten lade bilen reparere eller erstatte den skete skade med et kontant beløb.
18.1 Reparation
18.1.1 Ved reparation sættes bilen i samme stand som før skaden. Købstædernes Forsikring er be- rettiget til at anvise reparatør.
18.1.2 Forøgede udgifter ved reparation foretaget uden for normal arbejdstid erstattes ikke.
18.1.3 Eventuel forringelse af bilens handels- værdi som følge af reparationen erstattes heller ikke, men kan i visse tilfælde kræves erstattet af en ansvarlig modpart.
18.1.4 Er skaden opstået, mens bilen var over- ladt eller solgt til reparatør eller forhandler, skal reparationer, som kan udføres på den pågældendes værksted, udføres til nettopriser. Skader, som udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for sådan reparation.
18.1.5 Reparation af bilen finder ikke sted, hvis den af Skatteministeriet fastsatte udgiftsgrænse overskrides. Skaden afgøres i så fald med kon- tanterstatning.
18.2 Kontanterstatning
Afgøres skaden ved kontant betaling, eller kom- mer bilen ved tyveri eller røveri ikke tilveje inden 4 uger efter, at Købstædernes Forsikring har modtaget en skadeanmeldelse, ansættes erstatnin- gen til det beløb, et køretøj af tilsvarende alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant be-taling, jf. dog reglerne anført under punkt 18.3 (nyværdierstatning). Den skaderamte bil tilfalder Købstædernes Forsikring.
18.3 Nyværdierstatning
For biler registreret til privat personkørsel, herun- der rejse- og skolevogne, har forsikringstageren ret til en erstatning, der svarer til prisen for en tilsvarende fabriksny bil af samme fabrikat, type og årgang som den beskadigede, samt et til-
læg for værdien af det fastmonterede tilbehør, bilen måtte være blevet forsynet med efter regi- streringen, hvis
a) skaden sker indenfor det første år efter bilens registrering,
b) den beskadigede bil var fabriksny, da forsik- ringen blev oprettet eller ændret, og
c) reparationsomkostningerne overstiger 50% af bilens nyværdi (inklusive leveringsomkost- ninger og fastmonteret tilbehør på skadetids- punktet).
Nyværdierstatning i henhold til ovenstående kan ikke opnås for leasede biler.
Den skaderamte bil tilfalder Købstædernes For- sikring.
18.4 Transportomkostninger Nødvendige omkostninger ved bilens transport til nærmeste reparatør betales af Købstædernes Forsikring, såfremt transporten er nødvendig på grund af beskadigelsen.
Kommer et køretøj efter tyveri eller røveri atter til veje, betaler Købstædernes Forsikring ud over den skade, der eventuelt er påført bilen, tillige nødvendige omkostninger til transport af bilen til dennes hjemsted.
De nævnte transportudgifter er ikke dækket, hvis udgiften er dækket gennem anden forsik- ring, abonnement eller lignende.
16 ◆ personbilforsikring
19. Redningsforsikringen i udlandet
Til kaskoforsikringen er knyttet en rednings- forsikring. Redningsforsikringen omfatter personbiler på ikke over 3,5 ton.
Forsikringsdækningen er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende forsikrings- vilkår for redningsforsikring i udlandet. De fuldstændige vilkår vedrørende denne dæk- ning fremgår af det senest godkendte røde SOS-kort, der kan rekvireres hos Købstæder- nes Forsikring.
20. Retshjælpsforsikringen
Til kaskoforsikringen er knyttet en retshjælpsfor- sikring.
Retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse civile retstvister, hvor
sikrede er part i sin egenskab af ejer eller bruger af den forsikrede bil, med indtil 100.000 kr. Der gælder en selvrisiko på 10% af de erstatningsbe- rettigede omkostninger dog mindst 5.000 kr.
Retshjælpsforsikringen gælder alene for person- biler, som ikke vejer mere end 3,5 ton.
personbilforsikring ◆ 17
De fuldstændige vilkår vedrørende denne dæk- ning kan rekvireres hos Købstædernes Forsikring.
Til egne noter
18 ◆ personbilforsikring
kundecenter: ◆ FDB Forsikring ◆ Xxxxxxxxxxx 0 ◆ 1408 København K ◆ Telefon 0000 0000 ◆
E-mail xxxxxxxxxxx@xxx-xxxxxxxxxx.xx ◆
Blanket nr. 5003.1.3.07.05