AFTALE
AFTALE
OM
honorering mv. af retsmedicinere ved de retsmedicinske institutter på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet for foretagelse af obduktioner på Færøerne og i Grønland.
De retsmedicinske institutter på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har indgået aftale med Rigspolitiet om varetagelse af retsmedicinske undersøgelser i Grønland og på Færøerne med virkning fra 1. oktober 2018.
FORMÅL
Denne aftale har til formål at opstille regler for honorering af læger/retsmedicinere, der står til rådighed for at løse retsmedicinske undersøgelser i Grønland og på Færøerne.
Med aftalen ydes der et månedligt funktionstillæg samt et tillæg pr. døgn i forbindelse med udførelse af retsmedicinske undersøgelser i Grønland og på Færøerne.
MÅLGRUPPE
Aftalen omfatter læger ansat ved de retsmedicinske institutter på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at indgå i ordningen. Det er frivilligt om lægen ønsker at indgå i ordningen.
Det er en forudsætning for deltagelse i ordningen, at lægerne er godkendt af statsobducenten på det retsmedicinske institut hvor vedkommende er ansat, jf. fælles aftale om kompetenceniveau til selvstændigt at kunne udføre retsmedicinske undersøgelser i Grønland og på Færøerne.
ORGANISERING
Der etableres en fælles, landsdækkende døgnbemandet kontaktordning.
Kontaktoplysninger gøres tilgængelig for institutterne, dansk politi samt færøsk og grønlandsk politi.
VAGTORDNING
Der etableres et vagttelefonnummer, som dansk, grønlandsk og færøsk politi kan anvende til tilkald og forespørgsler.
Der udpeges en vagtplanlægger, som udarbejder en vagtplan for de tre institutter og fungerer som kontaktperson i forhold til politiet.
De tre statsobducenter er i samarbejde med vagtplanlæggeren ansvarlig for at sikre en døgnbemandet ordning.
Vagtplanen skal være tilgængelig for de involverede læger i ordningen senest en måned forud for vagtperiodens begyndelse.
Der ydes et tillæg på 10.000 kr. årligt for vagtplanlæggerfunktionen.
Den vagthavende læge står til rådighed for, efter aftale med grønlandsk politi/færøsk politi, at rejse til Grønland/Færøerne så hurtigt, som det er påkrævet i den enkelte sag. I tilfælde af vagthavende læges sygdom eller andet lovligt forfald sørger statsobducenten på det pågældende institut, og i dennes fravær institutlederen, for at bytte med en af de øvrige læger i ordningen.
HONORERING
Læger, der udfører retsmedicinske undersøgelser i Grønland eller på Færøerne, honoreres med et funktionstillæg for at stå til rådighed og for med kort varsel at rejse til Grønland eller Færøerne samt et tillæg pr. døgn under rejse til/fra og ophold i Grønland/Færøerne.
Funktionstillæg
Der ydes et pensionsgivende funktionstillæg for at stå til rådighed for med kort varsel at kunne rejse til Grønland eller Færøerne i forbindelse med vagtarbejde. Det samlede tillæg til deling blandt de deltagende læger udgør 262.700 kr. ekskl. pension. Tillægget deles ligeligt blandt alle deltagende læger i ordningen uanset organisatorisk tilhørsforhold eller stillingskategori. Tillægget
udgør eksempelvis 37.528,57 kr. årligt ekskl. pension, hvis 7 læger deltager i ordningen. Tillægget er i 31. marts 2012-niveau.
Antallet af læger i ordningen opgøres en gang årligt den 1. januar. Tillægget justeres samtidig forholdsmæssigt, i forhold til det antal deltagende læger.
Tillæg pr. døgn
Under rejser til og ophold i Grønland og på Færøerne ydes et pensionsgivende tillæg pr. døgn ud over den sædvanlige løn jf. cirkulære af 26. januar 1996 om konvertering af over- og merarbejde, arbejdsbestemte ydelser m.v. til faste tillæg. Tillægget ydes for at udføre vagtarbejde i Grønland og på Færøerne og som erstatning for merarbejde i forbindelse med varetagelsen af dette arbejde.
På rejse-/arbejdsdage der falder på hverdage ydes et pensionsgivende tillæg på 3.300 kr. ekskl. pension (svarende til 5 timers merarbejde).
På rejse-/arbejdsdage der falder på lørdage, søndage og søgnehelligdage ydes et pensionsgivende tillæg på 7.200 kr. ekskl. pension (svarende til 10 timers merarbejde).
På første og sidste rejsedag beregnes tillægget forholdsmæssigt med x/10, hvis der medgår mindre end 10 timer på ud- og hjemrejse.
Eksempelvis vil afrejse på en søndag kl. 16 medføre et tillæg på 8/10 af et døgntillæg, da rejsen strækker sig over 8 timer af søndagen. På samme vis vil hjemkomst en torsdag kl. 03 medføre et tillæg på 3/10, da rejsen strækker sig over 3 timer af torsdagen.
Hjemkomst kl. 11 vil medføre et fuldt døgntillæg, da rejsen strækker sig over mere end 10 timer af døgnet.
Alle ovenstående tillæg er angivet i 31. marts 2012-niveau. Tillæg omregnet til frihed
Såfremt en læge ønsker frihed frem for tillæg pr. døgn, og dette godkendes af nærmeste leder,
optjenes der 5 timer pr. døgn på hverdage og 10 timer pr. døgn på lørdage, søndage eller søgnehelligdage.
På første og sidste rejsedag medregnes det antal timer, rejsen i alt har varet, dog højest 10 timer. Rejseudgifter
Rejseudgifter samt udgifter til hotelophold og forplejning betales af Rigspolitiet i henhold til
statens regler på området (cirkulære om tjenesterejseaftalen). Rejseafregning foretages direkte mellem lægen og Rigspolitiet.
Rigspolitiet betaler desuden udgifter til bagage, herunder overvægt af bagage, der er nødvendig for, at obduktionen kan gennemføres.
OVERHOLDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING
Gældende lovgivning herunder regler omkring hvileperiode og fridøgn skal overholdes.
TIMEOPGØRELSE
Med henblik på at forbedre datamaterialet omkring retsmedicinske undersøgelser i Grønland og på Færøerne, skal lægen notere antal dage og timer der forbruges på hver enkelt rejse.
ASSISTANCE FRA RETSMEDICINSK TEKNIKER
Lægen, som påtager sig de retsmedicinske undersøgelser, kan efter aftale med instituttets statsobducent, beslutte at medtage en retsmedicinsk tekniker. Såfremt den retsmedicinske tekniker er ansat på et andet retsmedicinsk institut end lægen, skal dette også aftales med institutlederen,