Afsender: Lemvig Kommune Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Denne miljøgodkendelse er opdelt i to hovedafsnit og en bilagsdel. Første del ud- gøres af selve godkendelsen med de vilkår, Lemvig Kommune stiller vedrørende indretning og drift af husdyrbruget.

Anden del er den miljøtekniske vurdering. Her redegøres for projektets påvirkning af omgivelserne og de stillede vilkår i afgørelsen begrundes.

Bilagsdelen indeholder ansøgers miljøkonsekvensrapport og relevante tekst- og kortbilag.

Sagen er behandlet efter LBK nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., herefter også kaldet Husdyrbrugloven og Bekendtgørelse nr.

2225 af 27. november 2021 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, her- efter også kaldet Husdyrlovbekendtgørelsen.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Miljøgodkendelse med vilkår

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

1. Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Formålet er at opnå tilladelse til en mere fleksibel miljøgodkendelse og hermed udnytte staldkapaciteten efter stipladsmodellen. Desuden søges om godkendelse til opførelse af nyt staldafsnit, som anvendes til farestier eller drægtighedsstier. Der regnes derfor på to scenarier:

1) Der bygges ny drægtighedsstald syd for den nuværende drægtighedsstald og de to ældste staldafsnit udgår

2) Der bygges en ny farestald syd for den nuværende drægtighedsstald

Begrundelsen for den nye tilbygning er have mulighed for at kunne give de enkel- te dyr mere plads.

Der søges om miljøgodkendelse til et produktionsareal i staldene svarende til ca.

6.292 m2 for scenarie 1 og ca. 6.440 m2 for scenarie 2. Dertil kommer et overfla- deareal af tre gyllebeholdere på ca. 1.824 m2.

Der er søgt godkendelse den 27. juli 2021 via det digitale ansøgningssystem på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, skemanummer 228 669 (hovedansøgning) og 228

644 (scenarieansøgning).

1.2. Afgørelse

Lemvig Kommune godkender det søgte projekt på vilkår, der har til hensigt at be- skytte den omgivende natur og miljø, samt de omkringboende.

Godkendelsen meddeles i medfør af Husdyrbruglovens § 16a, stk. 2, pkt. 1.

Lemvig Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstalt- ninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget, herunder, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik.

Lemvig Kommune vurderer, at husdyrbruget ved at efterleve vilkår i godkendelsen kan drives uden væsentlige påvirkninger af miljøet.

Vær opmærksom på at godkendelser og tilladelser efter anden lovgivning, for eksempel rørlægnings-, udlednings-, nedrivnings- og byggetilladelse, ikke er in- deholdt i denne godkendelse, men skal søges særskilt hos Lemvig Kommune.

På Lemvig Kommunes vegne den 16. december 2022.

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx

Miljøingeniør

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

1.3. Begrundelse for afgørelsen

Projektet indebærer to mulige scenarier, hvor der på det eksisterende husdyrbrug med sohold og smågrise enten 1) opføres ny drægtighedsstald og to ældre stald- afsnit tages ud af drift, eller 2) hvor der opføres ny farestald på eksisterende hus- dyrbrug med sohold og smågrise.

Staldanlægget rummer mere end 750 stipladser til søer og projektet overstiger i grænsen for IE-husdyrbrug, jf. Husdyrbruglovens § 16a, stk. 2, pkt. 1.

Særkender ved den søgte produktion

Sohold med smågriseproduktion er kendetegnet ved at bestå af en række af ind- byrdes afhængige processer og stor automatik.

I løbet af et år får en so i gennemsnit omkring 2½ hold smågrise og gennemfører en cyklus, som består af en drægtighedsperiode på cirka 3 måneder, 3 uger og 3 dage, faring og diegivning indtil smågrisene er cirka 4 uger gamle og løbning inden for en uge efter at smågrisene er fravænnet og soen goldet.

Smågriseproduktion er følsom for selv de mindste påvirkninger og variationer i staldklima, fodring, indretning og de ansattes adfærd. Produktionsformen kræver en vedvarende, stor opmærksomhed og et relativt højt tidsforbrug i staldene.

Der kræves en konstant overvågning af staldklimaet, særligt i farestierne, hvor det er afgørende at temperatur og luftfugtigheden i hver enkelt hule til pattegrisene er optimalt, samtidig med at træk undgås.

Fodringen skal tilpasses den enkelte so både i forhold til, hvor den er i cyklus, om den er i laktation, gold eller drægtig, og i forhold til soens huld.

Optimale produktionsresultater kræver desuden at de ansatte har en god og rolig adfærd. Særligt under laktation er det vigtigt at de ansatte kender og agerer hen- sigtsmæssigt i forhold til soens adfærd og instinkter.

Staldene på husdyrbruget er indrettet med gyllesystem, hvor husdyrgødning fra dyreholdet opsamles i gyllekummer under staldgulvet og føres via pumpesystem og rørledninger til husdyrbrugets gyllebeholdere.

Dyreholdet fodres med hjemmeblandet våd- og tørfoder, som normalt består af korn, sojaskrå, fedtstoffer og mineral- og vitaminblandinger med enzymer og an- dre mikronæringsstoffer. Foder opbevares i husdyrbrugets korn- og fodersiloer.

Blandingen af foder og selve fodringen er fuldautomatisk. Dyrene fodres 2-5 gan- ge i døgnet, hvor foderet doseres til de enkelte stier fra foderblandeanlægget via foderstrenge.

Produktionen er intensiv med en stor tæthed af dyr, særligt i farestalde. Det med- fører et relativt stort varme- og ventilationsbehov i disse staldafsnit for at sikre in- deklimaet. I drægtigheds- og løbe/kontrolafdelinger er der ikke samme varme- og ventilationsbehov.

Energiforbruget ved sohold med smågrise er generelt højere end ved andre typer af husdyrbrug.

Smågrisene flyttes fra Brunsgård umiddelbart efter fravænning.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Vandforbrug, fluegener, større transporter, lugt og støj er andre almindelige ind- virkninger, som kan forventes fra smågriseproduktion. Disse har normalt ikke et større omfang end indvirkningen fra andre typer af husdyrbrug.

Foranstaltninger mod skadelige indvirkninger på miljøet

Det er ved sagens behandling konstateret, at det søgte projekt overholder de fast- satte beskyttelsesniveauer for ammoniak i Husdyrbrugloven. Det er herunder konstateret, at det søgte projekt lever op til den fastsatte BAT- emissionsgrænseværdi for ammoniak.

Det er konstateret, at det søgte projekt overholder Husdyrbruglovens lugtbeskyt- telsesniveau.

Husdyrbruget er lokaliseret i en så tilstrækkelig afstand fra særlig ammoniakføl- som natur og natur, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, herunder po- tentielle levesteder for Bilag IV-arter, at projektet i sig selv ikke vurderes at med- føre risiko for skadevirkninger som følge af ammoniakemissioner fra staldanlæg- get, eller risiko for påvirkning af Bilag IV-arter som følge af husdyrbrugets aktivite- ter.

Naturen i Lemvig Kommune er generelt presset af en høj baggrundsbelastning af ammoniak. Hvor det søgte projekt isoleret set ikke vurderes at have en væsentlig virkning på tilstanden af naturen, så kan det ikke afvises, at baggrundsbelastnin- gen medfører en gradvis forringelse af den biologiske mangfoldighed i kommu- nen.

Det projekterede staldbyggeri er vurderet ikke at udgøre en væsentlig landskabe- lig påvirkning.

Husdyrbruget er forpligtet til at overholde de generelle regler for husdyrbrug om indretning og drift i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder krav om tæthed og styrke af gyllekanaler, rørføringer, gyllebeholdere, mv.

Husdyrbruget har en beredskabsplan, som skal følges ved driftsforstyrrelser og miljøuheld. Der er krav til håndtering og bortskaffelse af affald, forbud mod oplag af forurenende stoffer ved overfladeafløb, og krav om effektiv bekæmpelse af flu- er og skadedyr.

Husdyrbruget har implementeret og vedligeholder et miljøledelsessystem, og ar- bejde herved på en vedvarende reduktion af staldanlæggets samlede miljøpåvirk- ning.

Det vurderes heraf, at husdyrbruget drives uden væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand og uden væsentlig risiko for tilstandsændringer af beskyttet na- tur.

Det er Lemvig Kommunes samlede vurdering, at projektet kan realiseres uden at det vil medføre en væsentlig virkning på miljøet.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

1.4. Vilkår og generelle regler

Miljøgodkendelsen meddeles på nedenstående vilkår.

Husdyrbruget skal desuden efterleve de generelle regler for IE-husdyrbrug i hus- dyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 17.

Reglerne fastsætter krav til miljøledelse, oplæring af personale, kontrol og ved- ligehold, beredskab, fodring, energieffektivitet, støv, egenkontrol og dokumen- tation og driftens ophør.

Bekendtgørelsens kapitel 17 er vedlagt i bilag 2.

1. Produktionsareal, staldsystem og dyretype

Det samlede produktionsareal på husdyrbruget må maksimalt udgøre 6.440 m2

med følgende fordeling og dyretyper:

3.203 m2 delvist spaltegulv til løsgående golde og drægtige søer.

669 m2 fast gulv med dybstrøelse til løsgående golde og drægtige søer. 705 m2 kassestier med delvist spaltegulv til diegivende søer.

1.173 m2 kassestier med fuldspaltegulv til diegivende søer.

140 m2 drænet gulv med spalter (33%/67%) til slagtesvin (gylte/polte). og

550 m2 kassestier med fuldspaltegulv til diegivende søer i projekteret farestald.

Eller

Det samlede produktionsareal på husdyrbruget må maksimalt udgøre 6.292 m2

med følgende fordeling og dyretyper:

2.175 m2 delvist spaltegulv til løsgående golde og drægtige søer.

669 m2 fast gulv med dybstrøelse til løsgående golde og drægtige søer.

1.135 m2 kassestier med delvist spaltegulv til diegivende søer.

1.173 m2 kassestier med fuldspaltegulv til diegivende søer.

140 m2 drænet gulv med spalter (33%/67%) til slagtesvin (gylte/polte). og

1.000 m2 delvist spaltegulv til løsgående golde og drægtige søer i projekteret drægtighedsstald.

2. Ny drægtighedsstald eller farestald

Den projekterede drægtighedsstald skal placeres som vist på situationsplan i bilag 3.

Stalden skal indrettes med delvist fast gulv og anvendes til løsgående drægtige søer.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Ved etablering af drægtighedsstalden, skal de to ældre drægtighedsstalde med produktionsarealer på hhv. 154 m2 og 304 m2 tages ud af drift, når den projekte- rede drægtighedsstald tages i brug.

Som alternativ kan der etableres en farestald. Den projekterede farestald skal pla- ceres som vist på situationsplan i bilag 3.

3. Gylleforsuring

Indretning og drift

a) Der skal etableres et anlæg til forsuring af gylle fra alle staldafsnit med gylle- kanaler.

b) Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsy- retanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkør- sel.

c) Der må kun anvendes svovlsyre.

d) Der skal foretages én behandling dagligt af hvert staldafsnit, hvor der er krav om forsuring.

e) Styringen af anlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

f) Før forsuring må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis mak- simalt være 6,0.

g) Forsuret gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle.

h) Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejled- ning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

i) Gyllens pH-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebe- handling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på måneds- basis før svovlsyrebehandling.

j) Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af for- suringsanlægget, herunder kalibrering af pH-målere. Forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

k) Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer:

• Når den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling

• Når forsuringsanlægget er ude af drift i en periode på mere end 7 dage.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

l) Data for pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kon- trolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

4. Fast overdækning af gyllebeholdere

Indretning og drift

a. Ejendommens tre gyllebeholdere skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning.

b. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og ud- bringning af gylle.

c. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen.

d. Hvis en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden un- derrettes straks herom.

Egenkontrol

e. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på telt- overdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for repa- ration. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

5. God hygiejne på husdyrbruget

Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes, så lugtbidrag begrænses mest muligt og så tilhold af fluer og skadedyr forebygges i videst muligt omfang.

Stalde og ventilationsafkast skal rengøres efter hvert hold dyr.

6. Støj

Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige føl- gende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer se tabel her- under.

Dag	Periode	Referencetidsrum	Værdi
Mandag- fredag	kl. 07.00-18.00	8 timer	55 dB(A)
Lørdag	kl. 07.00-14.00	7 timer	55 dB(A)
Lørdag	kl. 14.00-18.00	4 timer	45 dB(A)
Søn- og helligdage	kl. 07.00-18.00	8 timer	45 dB(A)
Alle dage (aften)	kl. 18.00-22.00	1 time	45 dB(A)
Alle dage (nat)	kl. 22.00-07.00	½ time	40 dB(A)

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

For dag-, aften og natperioden skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på henholdsvis 8 timer (lørdag 7 og 4), 1 time og ½ time. Maksimalværdier af støjniveauet må om natten ikke overstige ovennævnte kravværdier med mere end 15 dB(A).

Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra husdyrbruget er velbegrundede, skal husdyrbruget igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Medmindre der er tale om overskridelser af grænserne, kan målingerne højest kræves udført én gang år- ligt og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens gældende vejled- ning.

7. Støjdæmpning af kornblæsere i nattetimer (kl. 22:00 – 07:00) Kornblæserne ved ejendommens kornsiloer skal støjdæmpes, når de er i drift i tidsrummet fra kl. 22:00 til kl. 07:00 alle ugens dage.

Støjdæmpningen skal sikre at støjbelastningen i nattetimerne ikke overstiger grænseværdien på 40 dB(A), fastsat i vilkår 6.

Støjdæmpningen kan fx etableres med bigballer.

8. Flue- og skadedyrsbekæmpelse

På husdyrbruget skal der foretages effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i over- ensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom.

9. Forebyggelse af forurening via overfladeafløb

Det skal sikres, at der ikke er risiko for forurening af vandmiljøet via overfladeaf- løb på ejendommen.

Foder, gødning, husdyr, olie, kemikalier og forurenende stoffer i øvrigt må derfor ikke oplagres, anvendes eller transporteres i nærheden af overfladeafløb.

Overfladeafløb må ikke anvendes til bortskaffelse af nogen former for vaskevand eller restvand.

10. Affald

Dagrenovationslignende og forbrændingsegnet affald skal opsamles i en container beregnet til formålet.

Deponeringsegnet affald skal frasorteres og opbevares under tag.

Klinisk risikoaffald som kanyler, hætteglas og lignende skal opbevares i en en- gangsplastspand, beregnet til formålet.

Ikke-genanvendeligt PVC-affald skal frasorteres og opbevares under tag.

Ikke-genanvendeligt farligt affald skal opbevares under tag i separate, egnede be- holdere.

Alt olieaffald skal opbevares i tromler eller andre egnede beholdere, der er place- ret indendørs, på tæt gulv uden afløb i nærheden.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Affaldsoplaget skal være placeret på en sådan måde at et eventuelt spild ikke kan løbe i afløb, ud ad døre og porte eller ud af en utæt sokkel eller lignende.

Det skal sikres, at et eventuelt spild kan opsamles indendørs.

Anvendes der spildbakke eller opkant omkring oplaget, skal denne indrettes såle- des, at indholdet fra den største beholder kan tilbageholdes.

11. Opbevaringskapacitet til husdyrgødning, vaskevand, mv.

Husdyrbruget skal til enhver tid råde over 9 måneders opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning, restvand, vaskevand, m.v.

12. Påfyldning af gyllevogne

Påfyldning af gyllevogne fra gyllebeholdere skal ske ved at anvende gyllevogne med påmonteret sugetårn med overløbssikring, der forhindrer ethvert gyllespild.

Alternativt skal påfyldning ske på en befæstet plads uigennemtrængelig for fugt, med afløb til gyllesystemet.

13. Driftens ophør

Ved husdyrbrugets fuldstændige ophør skal der ske oprydning og rengøring af alle stalde, opbevaringsanlæg og udendørs arealer.

Driftsherren skal orientere tilsynsmyndigheden senest to uger efter ophør. Gyllekanaler og rørføringer skal tømmes for husdyrgødning og rengøres.

Forurenende væsker og stoffer i gylleforsuringsanlægget skal fjernes fra ejen- dommen og håndteres i overensstemmelse med reglerne for bortskaffelse af af- fald.

Husdyrgødning og vaskevand skal føres til husdyrbrugets gyllebeholdere og ud- bringes eller flyttes inden for en rimelig tid, dog senest inden for et år efter drif- tens ophør.

Olieoplag, kemikalier og affald som hidrører husdyrbrugets drift skal bortskaffes efter gældende regler og senest tre måneder efter driftens ophør.

1.4.1. Generel regel om effektiv rengøring

Bekendtgørelse nr. 2225 af 27. november 2021, § 38 fastsætter et generelt krav for alle husdyrbrug omfattet af § 16a og § 16b om effektiv rengøring af ikke- produktionsarealer:

Husdyrbrug skal på et areal, hvor der kortvarigt er dyr, men som ikke medregnes

som produktionsareal, […], foretage effektiv rengøring efter endt ophold

1) senest 4 timer efter, at dyrene har forladt arealet, hvis dyrene har adgang på arealet dagligt, og

2) senest 12 timer efter, at dyrene har forladt arealet, hvis dyrene ikke dagligt har adgang på arealet.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

1.5. Offentlighed og høring

Offentlig høring

Det søgte projekt er offentliggjort på Lemvig Kommunes hjemmeside ved høring i perioden 26. august – 23. september 2021 og ved annoncering i Lokalavisen i Lemvig.

Lemvig Kommune har ikke modtaget henvendelser under den offentlige høring.

Høring af ansøger og interessenter

Kommunens forslag til miljøgodkendelse har været sendt i høring hos ansøger og ansøgers rådgiver.

Herefter er naboer inden for konsekvensradius (805 meter), interesseorganisatio- ner og eventuelt andre berørte orienteret om forslaget ved 30 dages høring. Føl- gende er hørt:

• Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

• Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx

• Danmarks Naturfredningsforening, xxxxxxxx-xxxxx@xx.xx

• Rådet for Grøn Omstilling, xxxx@xxx.xx, xxxx@xxxxxxxxxx.xx

• Holstebro Xxxxxx, xxxxx.xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxx-xxxxxx.xx

Lemvig Kommune har modtaget høringssvar fra en omboende om støj fra staldan- lægget. Høringssvar, Lemvig Kommunes bemærkninger og ansøgers kommentarer fremgår af bilag 9.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af afgørelsen.

Offentliggørelse

Miljøgodkendelsen offentliggøres på Lemvig Kommunes hjemmeside, xxx.xxxxxx.xx den 20. december 2022 og ved annoncering i Lokalavisen i Lem- vig. Følgende er orienteret om afgørelsen:

• Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxxxxxxx

• Fjordland Lemvig, xxx@xxxxxxxxx.xx

• Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx

• Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord, xxxxxx@xxxx.xx

• Danmarks Naturfredningsforening, xxxxxxxx-xxxxx@xx.xx

• Dansk Ornitologisk Forening – Vestjylland, xxxxxx@xxx.xx

• Dansk Ornitologisk Forening, xxxxx@xxx.xx

• Friluftsrådet LimfjordSyd, xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx

• Friluftsrådet, xx@xxxxxxxxxxxxxx.xx

• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, xx@xx.xx

• Danmarks Sportsfiskerforbund, xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

• Danmarks Fiskeriforening, xxxx@xxxxxx.xx

• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

• Dansk Fritidsfiskerforbund, xxxxxxx@xxxxx.xxx

• Aktive Fritidsfiskere i Danmark, xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

• Forbrugerrådet, xxx@xxx.xx

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

• Rådet for Grøn Omstilling, xxxx@xxxxxxxxxx.xx, xxxx@xxx.xx

• Miljø- og naturforeningen Klosterhedens venner, xxxxxxxxxx@xxxx.xx

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

1.6. Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af klageberetti- gede efter Husdyrbruglovens §§ 84-87, samt følgende;

• Ejer af Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxxxxxxxx

• Enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald.

Klagefristen udløber den 17. januar 2023.

Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver meddelt, jævnfør Husdyrbruglovens § 90.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevare- klagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/. Du logger typisk på med Nem-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privat betale et gebyr på kr. 900 og som organisation, for- ening eller virksomhed kr. 1.800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klagepor- talen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kom- mer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmod- ning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresen- der herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgø- relse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Gebyret tilbagebetales, hvis

1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller

3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompeten- ce.

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlæn- gelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.

Hvis afgørelsen påklages, får ansøger besked. Klage over en godkendelse efter § 16a har ikke opsættende virkning medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet be- stemmer andet jf. § 81 i Husdyrbrugloven. Det betyder, at hvis eventuelt byggeri påbegyndes og en sag påklages kan Xxxxx- og Fødevareklagenævnet sætte bygge- riet i stå eller kræve nedrivning for ansøgers regning.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

2. Generelle forhold

2.1. Meddelelsespligt

Inden enhver ændring, etablering eller udvidelse af produktionsareal, dyreart eller dyretype, som ikke er omfattet af denne godkendelse og inden etablering af fast placerede husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg, m. v., skal der indgives for- håndsanmeldelse til Lemvig Kommune, jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsens

§ 25.

Ændringer og udvidelser af husdyrbruget, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet må ikke foretages uden Lemvig Kommunes for- udgående godkendelse.

2.2. Frist for udnyttelse og kontinuitetsbrud

Godkendelsen skal udnyttes inden for 6 år efter at godkendelsen er meddelt.

Afgørelsen anses for at være delvist udnyttet når den meddeles, og husdyrbruget reguleres herefter stipladsmodellen.

Afgørelsen anses for fuldt udnyttet, når drægtigheds- eller farestalden er etable- ret og taget i brug med det søgte dyrehold.

Hvis godkendelsen efter ibrugtagen ikke udnyttes i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet (kontinuitetsbrud). Udnyttelse an- ses her for at foreligge, når mindst 25 pct. af det tilladte produktionsareal udnyt- tes driftsmæssigt.

Med driftsmæssig udnyttelse forstås, at der på det pågældende produktionsareal mindst produceres 50 pct. af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskrav eller andre relevante krav.

2.3. Revurdering og retsbeskyttelse

Kommunalbestyrelsen skal tage en godkendelse af et IE-husdyrbrug op til revur- dering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39 i Husdyrbruglo- ven, når EU-Kommissionen i EU-Tidende har offentliggjort en BAT-konklusion, der vedrører den væsentligste af husdyrbrugets aktiviteter omfattet af § 16a, stk. 2, nr. 1, i Husdyrbrugloven.

Kommunalbestyrelsen skal tage godkendelsen op til revurdering uanset § 40, stk. 1 i Husdyrbrugloven. Revurderingen skal omfatte alle vilkår i godkendelsen.

Ifølge § 40 stk. 1 i Husdyrbrugloven må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendel- se, jævnfør altså ovenstående undtagelse.

Tilsynsmyndigheden skal dog, jævnfør Husdyrbruglovens § 40, stk. 2, tage god- kendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter

§ 39, hvis

• der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,

• forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne for- udses ved godkendelsens meddelelse,

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

• forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godken- delsens meddelelse,

• væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, eller

• det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktivi- teten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal, jævnfør § 40, stk. 3 i Bekendtgørelse om til- ladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første revurdering skal dog, som nævnt herover, fo- retages når der er forløbet 8 år.

Jævnfør § 41 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal miljøgodkendelsen desuden revurderes, så husdyrbruget kan overholde ajourførte vilkår senest 4 år efter offentliggørelse af nye BAT-konklusioner.

Det er planlagt at foretage den første revurdering af denne godkendelse i 2030, medmindre der forinden offentliggøres BAT-konklusioner.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Miljøteknisk vurdering

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3. Miljøteknisk vurdering

I dette kapitel begrundes afgørelsens vilkår i afsnit 1.4. Vurderingerne, der ligger til grund for de stillede vilkår er i vid udstrækning baseret på miljøkonsekvensrap- porten, som indeholder en uddybende miljøteknisk beskrivelse af projektet.

Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt som bilag 1 i denne afgørelse.

3.1. Lokalisering

Husdyrbruglovens §§ 6, 7 og 8 omfatter forbudszoner, hvor det ikke er tilladt at etablere, udvide og ændre husdyranlæg eller gødningsopbevaringsanlæg på en måde, der medfører forøget forurening. Kravene i §§ 6 og 8 gælder desuden ensi- lageopbevaringsanlæg.

For nye anlæg til flydende husdyrgødning (gyllebeholdere) gælder et skærpet af- standskrav på 100 meter til vandløb, søer og dræn, hvor øvrige husdyranlæg og opbevaringsanlæg er omfattet af et afstandskrav på 15 meter.

Øvrige driftsbygninger, fx maskinhuse, halm- og foderlader er omfattet af af- standskrav i § 6, dog undtaget afstandskravet om 50 meter til lokalplanlagte om- råder og byzoner.

Stalde, der fortsætter i uændret drift, er ikke omfattet af afstandskravene.

Anlæggets placering i forhold til afstandskravene i Husdyrbruglovens §§ 6, 7 og 8 fremgår af nedenstående tabel.

Afstande er opmålt på ortofoto (luftfoto) fra nærmeste hjørne af den projektere- de drægtighedsstald.

Afstand til

Afstand målt

Afstandskrav jf. Husdyrbrugloven

§ 6 (nabobeboelser og boligområder)

Nabobeboelse

Engmarkvej 15

314 m

50 m

Lokalplanområde til boligformål, mv.

1E 4.3 Erhvervsområde i landzone

1,27 km

50 m

Byzone/sommerhusområde

Nr. Nissum

1,78 km

50 m

§ 7 (ammoniakfølsom natur)

Kategori 1- eller 2-natur

Overdrev nordøst for staldanlægget

350 meter

10 meter

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

§ 8 (skel, vandforsyning, vandmiljø, veje, levnedsmiddelvirksomhed og bolig)

Naboskel

matrikel nr. 1p

104 m

30 m

Ikke-almene vandforsyningsanlæg

DGU 53.104

625 m

25 m

Almene vandforsyningsanlæg

Engbjerg Vandværk/Oddesund Nord Vandværk

>10 km

50 m

Vandløb (inkl. dræn) og søer

Sø på ejendom

100 m

15 m

Offentlig vej og privat fællesvej

Brunsgårdvej

153 m

15 m

Levnedsmiddelvirksomhed

> 1 km

25 m

Beboelse på samme ejendom

77 m

15 m

Lemvig Kommune konstaterer, at alle afstandskrav er overholdt.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.2. Landskab og planforhold

3.2.1. Landskabsvurdering

Landskab og geologi

Brunsgård er beliggende i landskabskarakterområde Nørre Nissum Kirkeby Moræ- nelandskab i et landbrugsområde omgivet af flere mindre ejendomme.

Landskabet omkring Nissum Bredning er et oplevelsesrigt morænelandskab på hovedopholdslinjen fra den sidste istid, Weichsel. Landskabet gennemskæres af dybe tunneldale ned mod bredningens kyster, hvor der for det meste ses stejle og eroderede klinter.

Morænelandskabet er præget af landsbyer, småbebyggelser og spredte gårde, og arealerne bruges fortrinsvis til landbrug. Beplantningen er sparsom, og bakkernes form fremstår derfor tydeligt.

Arealerne omkring staldanlægget er udlagt til landbrugsdrift og fremstår som in- tensivt dyrket landbrugsland.

Brunsgård ligger i et større landskabeligt interesseområde, der strækker sig langs hele Nissum Brednings kystlinje i Lemvig Kommune i et cirka 2 km bredt bælte.

Brunsgård ligger cirka 1,2 km syd for Nissum Brednings kyst. Landskabet er også her kuperet. Tunneldale både mod nordvest og nordøst er særligt karakterdan- nende. Områdets mange diger tilføjer landskabet struktur og fortæller om et kul- turmiljø med intensivt agerbrug gennem mange generationer.

Området ønskes friholdt for elementer som i væsentlig grad kan forstyrre oplevel- sen af det seværdige fjord- og morænelandskab. Almindelig landbrugsdrift må dog i det perspektiv ses som en naturlig og hjemmehørende del af landskabet.

Projektets indvirkning på de landskabelige værdier

Den nuværende bygningsmasse med husdyranlæg, gyllebeholdere, siloer og andre driftsbygninger udgør cirka 9.000 m2.

Den projekterede udvidelse består af en ny stald på enten cirka 1.100 m2 (dræg- tighedsstald) eller 750 m2 (farestald).

Nybyggeriet har samme beliggenhed, uanset hvilket scenarium, der realiseres. Byggeriet opføres i direkte tilknytning til det eksisterende staldanlæg, syd for og parallelt med den eksisterende drægtighedsstald og øst for de eksisterende korn- siloer.

Nybyggeriet vil primært være synligt fra øst og sydøst, fra Engmarkvej, hvorfra den østlige gavl vil flugte med gavlen på den eksisterende drægtighedsstald. Ved etablering af farestalden vil gavlen dog være trukket cirka 20 meter længere mod vest. Nybyggeriet vil også være synligt fra ejendomme syd for staldanlægget og fra dele af Brunsgårdvej. Nybyggeriet vil både fra syd, sydøst og øst ligge foran det eksisterende staldanlæg og vil ikke afskære udsynet yderligere til det bagvedlig- gende landskab.

Nybyggeriet vil ikke være synligt fra nord eller vest, da de eksisterende bygninger skærmer indsigten.

Nybyggeriets bredde og taghældning afviger ikke væsentligt fra de eksisterende bygninger og den eksisterende drægtighedsstald vil fortsat fremstå som den stør- ste og mest markante af staldene på ejendommen.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Forholdet til kommuneplan 2017-29

Ejendommen er lokaliseret i landskabeligt interesseområde, jævnfør udpegningen i Lemvig Kommuneplan 2017-29.

Den overordnede målsætning i kommuneplanen er dels at bevare og udvikle ka- rakteristiske landskaber af høj kvalitet, dels at finde balance mellem at beskytte og benytte landskaberne.

Det fremgår af planen, at I landskaberne skal en række til tider modstridende inte- resser forenes: Landbrug, naturbeskyttelse, drikkevand- og råstofindvinding, ad- gang til naturen samt dyrkelse af fritidsinteresser.

Det fremgår af kommuneplanens retningslinje for landskabelige bevaringsværdier, at Lemvig Kommunes værdifulde landskaber skal bevares og beskyttes., og at De værdifulde landskaber skal som udgangspunkt friholdes for nyt byggeri og anlæg.

Det følger samtidig af den generelle lovgivning om planlægning i det åbne land, at erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på landbrugsejendomme i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse som udgangspunkt skal tillades, eventuelt med krav om afskærmende beplantning.

Samlet vurdering

Det søgte projekt om at udvide bygningsmassen vurderes ikke at have et omfang, som vil ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet, herunder den geologiske fortælling om de markante aftryk, som den seneste istid har efterladt.

Det projekterede byggeri påvirker ikke de nuværende indsigtsforhold til kyst- eller morænelandskabet, herunder oplevelsen af tunneldalene, der fører mod fjordens sydkyst og den vidtstrakte udsigt over Nissum Bredning til Sydthy og Thyholm.

Lemvig Kommune stiller vilkår om, at udvidelsen sker i overensstemmelse med det søgte. Herved forstås, at staldudvidelsen skal udformes og placeres som an- søgt.

Samlet set vurderes projektet herefter ikke i væsentlig grad at forstyrre landska- bet eller de geologiske interesser i området.

3.2.2. Tilknytning til eksisterende bygningsmasse

Nybyggeriet er for begge scenarier søgt placeret cirka 10 meter fra eksisterende stalde. Nybyggeriet vurderes heraf for begge scenarier at være i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse.

3.2.3. Bygge- og beskyttelseslinjer

Den projekterede udvidelse ligger i kystnærhedszonen. Udvidelsen er uden for skovbyggelinjer, strand- og klitbeskyttelseslinjer, å- og søbeskyttelseslinjer, samt kirkebyggelinjer.

Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende byg- ningsmasse er ikke omfattet af restriktioner i kystnærhedszonen.

3.2.4. Erhvervsmæssig nødvendighed

Det søgte projekt indebærer, at den nuværende produktionsform med søer og smågrise fastholdes og udvides.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Det søgte byggeri knytter sig til husdyrbrugets husdyrproduktion og har en sæd- vanlig størrelse og kapacitet i forhold til den ønskede udvidelse af dyreholdet.

Det samlede anlæg vurderes heraf ikke at antage industriel karakter og projektet vurderes at være erhvervsmæssigt nødvendigt.

3.2.5. Kulturhistorie og fortidsminder

Den nærmeste bevarede oldtidshøj ligger cirka 1,7 km meter vest for anlægget og der er ikke beskyttede diger i umiddelbar nærhed af byggefeltet.

De nærmeste kirker (Nørlem Kirke og Nr. Nissum Kirke) ligger mere end 2 km fra staldanlægget.

Offentlighedens indsigt til områdets oldtidshøje og diger fra veje og tilgængelige områder påvirkes ikke af det søgte byggeri. Byggeriet afskærmer ikke for væsent- lige indsigtskiler.

Det projekterede påvirker ikke nuværende indsigtskiler til særlige kulturhistoriske elementer, herunder områder eller bygninger af kulturhistorisk interesse.

Yderligere information i forhold til Museumsloven og byggeprojekter kan findes via xxxxx://xxxxxxxxx-xxxxxx.xx/xx-xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxx-xx-xxxxx-.

Det anbefales, at ansøger kontakter Holstebro Museum forud for opstart af byg- geprojekter.

3.2.6. Alternativer og 0-alternativet

Ansøgers beskrivelse:

Alternativer til det ansøgte kunne være en større renovering eller ændring af pro- duktionen, men dette er pt. ikke aktuelt.

Der er herudover ikke beskrevet væsentlige alternativer til det søgte. Projektet in- debærer to scenarier medfører i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag C, pkt. 3 om væsentlige alternativer er herved delvist belyst.

Ud over at dyreholdet udvides i ny stald, sker der ikke væsentlige drifts- eller pro- duktionsmæssige ændringer.

Lemvig Kommune vurderer, at den søgte placering af nyt byggeri er optimal for driften, samtidig med at alle gældende afstandskrav er overholdt. Projektet er er- hvervsmæssigt nødvendigt, der er ingen konflikter med bygge- og beskyttelseslin- jer og de kulturhistoriske interesser forstyrres ikke af projektet.

Der anvendes den bedst tilgængelige teknologi og projektet indebærer ikke risiko for tilstandsændringer af beskyttet natur.

Lemvig Kommune vurderer heraf, at det søgte kan godkendes på baggrund af den foreliggende beskrivelse af alternativer.

Lemvig Kommune vurderer, at 0-alternativet indebærer et reduceret miljøaftryk i forhold til det søgte projekt i form af mindre udledning af ammoniak og lugt, fær- re transporter til og fra husdyrbruget og et mindre foder- og ressourceforbrug.

Lemvig Kommune vurderer, at 0-alternativet næppe vil føre til en større risiko for bedriftens afvikling inden for en overskuelig tidshorisont.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Økonomien i en smågriseproduktion afhænger af mange andre parametre end dy- reholdets størrelse, fx den lokale og globale prisudvikling for smågrise, foder, rå- varer og ressourcer, bedriftens sundhedsstatus, avlsarbejde, de ansattes kompe- tencer og intern logistik.

En udvidelse kan naturligvis medføre en større grad af ”stordriftsfordele”, men husdyrbruget vurderes at kunne drives effektivt og med rentabilitet også ved 0- alternativet.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.3. Dyrehold, staldanlæg og management

Ansøger har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for det søgte projekt, som in- deholder beskrivelse af staldanlæggets indretning og drift og de forventede på- virkninger af miljøet.

Miljøkonsekvensrapporten er vedlagt i bilag 1.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver en række forhold om staldanlæggets drift, indretning og management, blandt andet:

• Produktionsareal, staldsystem og dyretype

• Håndtering og opbevaring af husdyrgødning

• Plantegninger

• Ammoniak- og lugtemissioner

• Øvrige emissioner og genepåvirkninger (støj, støv, fluer og transporter)

• Reststoffer, affald og brugen af naturressourcer

o Opbevaring og udbringning af husdyrgødning

o Foderforbrug

o Håndtering af tagvand og spildevand

o El-, vand- og olieforbrug

• Anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

• Anvendelse af miljøteknologi (gylleforsuring)

Lemvig Kommune vurderer ud fra miljøkonsekvensrapportens beskrivelser, at det søgte projekt anvender den bedste tilgængelige teknik.

Projektets teknologier til ammoniakreduktion

Staldtype

I den projekterede drægtighedsstald udgøres 25-49% af det samlede stiareal af fast gulv.

Ved ”fast gulv” forstås, at der ikke er gyllekumme under det faste gulv. Gylle- kummerne har derfor et mindre overfladeareal end i en fulddrænet stald, og den mindre overflade bevirker en mindre ammoniakfordampning fra gyllen.

Staldtypen i det alternative byggeri af en farestald er fulddrænet gulv, som har en højere ammoniakemission end et delvist fast gulv.

Forsuring af gylle

Der er etableret gylleforsuringsanlæg, som forsurer gyllen i alle gyllekanaler på husdyrbruget.

Gylleforsuring udføres ved at pumpe gylle fra staldene til en procestank, hvor der tilsættes svovlsyre under omrøring. Forsuret gylle fra procestanken føres herefter tilbage til gyllekanalerne under staldene og til gyllebeholdere.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

I takt med at pH i gyllen sænkes vil en stigende andel af ammoniak (NH3) overgå til ammonium (NH +), som bindes i væskefasen. Herved reduceres den mængde af ammoniak, som kan frigives fra gylle til luft.

Gylleforsuring er godkendt af Miljøstyrelsen og optaget på Teknologilisten, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xx-xxx/xxxxxxxxxxxxxxx/

Det fremgår af Teknologilisten, at gylleforsuring er godkendt til en reduktionsef- fekt på op til 64 % i svinestalde, hvilket svarer til den i ansøgningen angivne reduk- tionseffekt.

Indretning og drift af forsuringsanlægget på Brunsgård er nærmere beskrevet af ansøger i bilag 4.

Fast overdækning af gyllebeholder

Overdækning af gyllebeholder med telt er optaget på Miljøstyrelsens Teknologili- ste og tilbageholder ifølge Teknologilisten dobbelt så meget ammoniak end natur- ligt flydelag.

Alle husdyrbrugets gyllebeholdere er overdækkede med telt og den ammoniakre- ducerende effekt herfra er indregnet i projektet.

De valgte teknologier med ammoniakreducerende effekt fastholdes i godkendel- sens vilkår.

Miljøledelse

IE-husdyrbrug skal indføre og vedligeholde et miljøledelsessystem.

Systemet skal indeholde en miljøpolitik, konkrete miljømål, handleplaner, løbende evaluering og dokumentation for husdyrbrugets miljøpræstation.

Kommunen udfører kontrol med husdyrbrugets miljøledelsessystem ved miljøtil- syn.

3.3.1. Produktionsareal

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens Bilag 1 C definerer et produktionsareal:

Produktionsareal […] omfatter alene det areal, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for gødningsafsætning, dvs. areal, hvor dyrene kan stå, gå, ligge m.v., i fast placerede husdyranlæg, herunder stalde og andre bygninger, indret- ninger m.v. med fast bund eller lign.

Servicerum, gangarealer m.v., og stiadskillelser, arealer med nakkebomme, foder- automater, krybber, foderborde m.v., hvor dyrene ikke kan opholde sig og/eller ik- ke har mulighed for gødningsafsætning, medregnes således ikke.

Emissionen af lugt og ammoniak fra det søgte projekt beregnes blandt andet på baggrund af staldanlæggets produktionsareal.

Det samlede produktionsareal i ansøgt drift udgør 6.262 m² ved etablering af en ny drægtighedsstald og 6.440 m2 ved etablering af en ny farestald.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Den projekterede drægtighedsstalds produktionsareal udgør 1.000 m2 og samtidig tages to ældre drægtighedsstalde ud af drift.

Den projekterede farestalds produktionsareal udgør 550 m2.

Der stilles vilkår om det søgte produktionsareal for hver af de to alternativer, så forudsætningerne for lugt- og ammoniakberegningerne i den digitale ansøgning fastholdes.

3.3.2. Emissionsgrænseværdi for bedste tilgængelige teknik (BAT)

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25 om anvendelse af den bedste tilgæn- gelige teknik (BAT) fastsætter et krav om maksimal ammoniakemission fra det søgte projekt.

Kravet er i den digitale ansøgning, skema 228 669 (ny drægtighedsstald) beregnet til 4.221 kg N/år. Ammoniakemissionen for dette projekt er 3.614 kg N/år.

Kravet er i den digitale ansøgning, skema 228 664 (ny farestald) beregnet til 4.017 kg N/år. Ammoniakemissionen for dette projekt er 3.781 kg N/år.

Det konstateres, at det samlede staldanlæg opfylder BAT for hvad angår ammoni- akemission, uanset om der etableres en drægtighedsstald eller farestald.

Virkemidlerne til at opfylde BAT-kravet er staldtype (i den projekterede drægtig- hedsstald), gylleforsuring og fast overdækning af husdyrbrugets gyllebeholdere.

De valgte virkemidler fastholdes i afgørelsens vilkår.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.4. Gener

3.4.1. Lugt

Husdyrbrugloven indeholder lugtbeskyttelsesniveauer for tre områdetyper:

• Byzone og sommerhusområde (5 OU/1 LE)

• Samlet bebyggelse og lokalplanlagte områder til boliger, offentlige og re- kreative formål, mv. (7 OU/3 LE)

• Enkeltbeboelser i det åbne land (15 OU/10 LE)

Landbrugsejendomme er ikke omfattet af Husdyrbruglovens lugtbeskyttelsesni- veau.

Lugtemissionen fra staldanlægget beregnes i det digitale ansøgningssystem, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx .

Lugtemissionen fastsættes på baggrund af produktionsarealets størrelse, staldsy- stemer og dyretyper. Lugtreducerende teknologier (luftrensning, hyppig udslus- ning af gylle og gyllekøling) kan desuden indgå i beregningen.

Lugtemissionen omregnes i ansøgningssystemet til geneafstande for de tre områ- detyper. Når geneafstandene er overholdt, vil lugtbeskyttelsesniveauet ved nor- male driftsforhold også være overholdt.

Der beregnes geneafstande dels efter ”NY model”, der anvender lugtkoncentrati- onsenheden Odour Units (OU) og ”FMK-model”, der anvender enheden LugtEn- heder (LE). Den model, som giver den længste geneafstand, er gældende.

Ved omregningen fra lugtemission til geneafstand inddrages den konkrete belig- genhed i ”NY model”. For områdetyper, som har staldanlægget liggende i nordlig retning inden for vinkeludstrækningen 300˚ - 60˚ ud fra området, reduceres gene- afstanden med 5, 10 og 20 % for henholdsvis byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/lokalplanlagt område og enkelt beboelse. Den konkrete beliggenhed

inddrages derimod ikke i ”FMK-modellen”.

Oversigtskort med staldanlæg og de omboende ses i bilag 6.

Det ønskes grundlæggende at friholde byzoner for lugtgener, hvilket medfører et afstandskrav, som skal sikre, at staldlugt kun undtagelsesvist opleves i byzonen.

Landzonen betragtes som landbrugets erhvervsområde, og derfor er lugtbeskyt- telsesniveauet for lokalplanlagte områder i landzonen, samlede bebyggelser og enkelt beboelser mindre restriktivt og tillader, at der i perioder kan opleves mærkbar lugt fra staldanlæg.

Der er dog et skærpet beskyttelsesniveau for samlede bebyggelser og lokalplan- lagte områder i landzone med boligformål, offentlige eller rekreative formål, mv, som ofte kan være landsbysamfund med institutioner og større boligområder.

Geneafstande til de enkelte områdetyper og de målte afstande for det søgte pro- jekt fremgår af nedenstående tabel.

Resultater er vist for projektet med ny farestald og fortsat drift af de ældre dræg- tighedsstalde, da dette alternativ medfører det største lugtbidrag og derved de længste geneafstande.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Geneafstand og faktisk afstand måles fra staldanlæggets vægtede lugtcentrum og til nærmeste hushjørne for beboelser i landzone og til nærmeste punkt i byzone, sommerhusområde og lokalplanlagt område.

Områdetype

Geneafstand

Målt afstand

Enkelt beboelse

Xxxxxxxxxx 00

000,0 meter

415,1 meter

Samlet bebyggelse/lokalplanlagt område

Xxxxxxxxxxxx 0

000,0 meter

750,1 meter

Byzone/sommerhusområde

Lemtorp (Lemvig byzone)

717,5 meter

1.865 meter

Beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt til alle områdetyper.

Lugtemissionsberegningerne er baseret på lugtemissionstal fra stalde, som forud- sætter at der er gode staldhygiejniske forhold, herunder at der udføres jævnlig og effektiv rengøring af alle staldafsnit.

Lemvig Kommune stiller derfor vilkår om, at hele ejendommen og dens omgivel- ser skal renholdes, så lugtgener begrænses mest muligt.

Det søgte projekt vurderes herefter ikke at give anledning til væsentlige lugtgener for de omkringboende.

3.4.2. Støj

Støjkilder er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Den væsentligste støjkilde vurderes at være korntørring og indblæsning af korn.

Erfaringsmæssigt giver støjkilder på husdyrbrug med undtagelse af korntørring og indblæsning af korn ikke anledning til lydstyrker på over 100 dB(A) og støjkilder som ventilation, kompressorer og foderanlæg er placeret inde i bygningerne, hvil- ket har en støjdæmpende virkning.

Blæsere til kornsiloer har kildestyrker på op mod 105 dB(A) fra indsugningssiden. Uden støjskærm eller støjdæmpende omgivelser giver kornblæsere erfarings- mæssigt anledning til støjpåvirkning på store afstande.

Lemvig Kommune stiller vilkår om maksimalt tilladte støjniveauer ved nabobebo- elser, som svarer til områdetype 3, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder:

xxxxx://xxx0.xxx.xx/Xxxxx/xxxxxxxxxxxxx/0000/00-000-0000-0/xxx/00-000-0000-0.xxx .

Støjvilkåret skal overholdes både i og ved nabobeboelser og på udendørs op- holdsarealer.

Den nærmeste naboejendom er Xxxxxxxxxx 00 med opholdsarealer cirka 350 me- ter fra blæserne ved kornsiloerne på Brunsgård.

Under idealforhold falder støjniveauet til en fjerdedel, når afstanden til kilden fordobles.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Ved idealforhold vil lydniveauet i en afstand af cirka 350 meter fra kilden være re- duceret med cirka 63 dB(A). ”Hårde” og ”bløde” overflader vil reflektere og ab- sorbere lyden. En murstensvæg kan reflektere og forstærke lyd, mens et tæt læ- hegn eller en tilgroet jordvold vil absorbere og dæmpe lydens udbredelse.

For at overholde et krav om maksimalt 40 dB(A) i nattetimer (kl. 22 – 7) i en af- stand af 350 meter, bør støjkilder på anlægget i nattetimer som udgangspunkt ik- ke overstige 103 dB(A).

De nuværende blæsere ved husdyrbrugets kornsiloer er placeret på østsiden af si- loerne og uden støjskærme.

Kornblæserne kan ikke afvises at medføre overskridelse af støjvilkåret ved Eng- markvej 15, hvis de er i drift i nattetimerne.

Effektive støjskærme og ”bulderhuse” dæmper erfaringsmæssigt støj fra kornblæ-

sere med 3-6 dB(A), afhængig af den konkrete støjdæmpende løsning.

Der stilles derfor vilkår om at støjdæmpe blæserne når de anvendes i natteti- merne. Afskærmningen kan fx bestå af bigballer, der placeres foran blæsernes indsugning.

Skulle der indgå berettigede støjklager, kan Lemvig Kommune efter en nærmere vurdering påbyde husdyrbruget at udføre akkrediterede støjmålinger, samt om nødvendigt påbyde støjdæmpende tiltag, fx støjvolde eller anden placering af støjkilder.

Lemvig Kommune har modtaget høringssvar fra en omboende om støjforhold. Hø- ringssvar, Lemvig Kommunes bemærkninger og ansøgers kommentarer er vedlagt i bilag 9.

3.4.3. Lys

Staldanlæggets lyskilder er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Der skal an- vendes energieffektiv belysning på husdyrbruget, jævnfør § 47 i husdyrgodkendel- sesbekendtgørelsen, se bilag 2.

Der vil udsendes lys fra vinduer i den projekterede drægtighedsstald eller fare- stald på samme vis, som lys fra det eksisterende staldanlæg. Lys fra almindelige staldvinduer vurderes ikke at udgøre en væsentlig gene.

Udendørs belysning ændres ikke som følge af godkendelsen og de eksisterende forhold vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener.

3.4.4. Fluer og skadedyr

Tiltag mod fluer og skadedyr er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Ved en al- mindelig forebyggende indsats, vurderes naboer ikke at blive berørt af fluer og skadedyr fra husdyrbruget.

Godkendelsen indeholder vilkår om, at ejendommen skal renholdes for at fore- bygge fluer og skadedyr.

Lemvig Kommune stiller vilkår om, at der udføres en effektiv flue- og skadedyrs- bekæmpelse på ejendommen og det vurderes, at det sikrer en tilstrækkelig og ef- fektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse på husdyrbruget.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.4.5. Støv

Støvkilder er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. IE-husdyrbrug skal reducere støv fra staldanlæg, jævnfør husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 48, se bilag 2.

Husdyrbrugets daglige drift vurderes ikke at indebære aktiviteter, som medfører støv uden for ejendommen. Det vurderes, at der ved det generelle krav i § 48 ikke er behov for særskilte støvreducerende vilkår.

3.4.6. Transport

Til- og frakørsler og transporter til og fra staldanlægget er beskrevet i miljøkonse- kvensrapporten.

Lemvig Kommune vurderer, at det beskrevne er inden for, hvad der normalt må forventes fra husdyrbrug af den søgte størrelse.

Der henvises til god landmandspraksis, at transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at transporter planlægges, så omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Færdsel på offentlig vej reguleres i Færdselsloven og håndhæves af politiet.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.5. Forurening

3.5.1. Spildevand herunder regnvand

Mængden af tagvand på ejendommen forøges ved etablering af projekteret dræg- tigheds- eller farestald. Der etableres en tagflade på minimum 730 m2.

Krav om tilladelse til nedsivning eller udledning af tag- og overfladevand

Ved forøgelse af befæstet areal med afledning af overfladevand, skal der søges en tilladelse til udledning eller nedsivning af tag- og overfladevand efter Spildevands- bekendtgørelsens § 28.

Udlednings- eller nedsivningstilladelse skal søges via xxx.xxxxxxxxxxx.xx.

Nærmere vejledning om udledningstilladelser fås hos Lemvig Kommune, xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxxx/xxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx.

Der er desuden stillet vilkår om, at afløb ikke må anvendes til bortskaffelse af no- gen former for restvand eller vaskevand.

Vilkår mod oplag og bortskaffelse af vaskevand og restvand omfatter alle overfla- deafløb på husdyrbruget, som ikke fører til gyllesystem eller andre opsamlingsbe- holdere.

Lemvig Kommune vurderer, at håndtering af overfladevand og spildevand er til- fredsstillende ved overholdelse af de generelle regler for spildevandshåndtering, herunder også husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opsamling, opbevaring og håndtering af vaskevand, restvand, m.v.

Lemvig Kommune vurderer husdyrbrugets håndtering af spildevand og indretning af afløb, mv. ved tilsyn.

3.5.2. Husdyrgødning og foder

Opbevaring, håndtering og anvendelse af husdyrgødning og foder er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller et generelt krav om, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til flydende og fast husdyrgødning på husdyrbrug, samt at husdyrgødning generelt opbevares forsvarligt i tekniske anlæg, som er indrettet til formålet.

Husdyrbrug med dyrehold skal som minimum have 6 måneders opbevaringskapa- citet. Normalt vil der være behov for 9 måneders kapacitet på ejendommen med konventionel svineproduktion. Kapacitetskravet kan opfyldes gennem aftaler om afsætning til eller opbevaring på andre ejendomme.

Der er tre gyllebeholdere på husdyrbruget med en samlet kapacitet på 8.000 m3 og gyllekanaler under staldene.

For at sikre, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på husdyrbruget, har Lemvig Kommune stillet vilkår om, at der skal være 9 måneders opbevaringskapa- citet for flydende husdyrgødning, restvand, vaskevand, mv.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, herunder aftaler om opbevaring på andre ejendomme kontrolleres ved tilsyn, når tilsynsmyndigheden vurderer, at det er relevant.

For at sikre mod spild af husdyrgødning ved udbringning, stilles der vilkår om, at der anvendes gyllevogne med sugetårn, eller alternativt, at påfyldning sker på en befæstet plads med afløb til gyllesystemet.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 46 stiller generelle fodringskrav, som har til hensigt at reducere de udskilte mængder kvælstof og fosfor fra dyreholdet.

EU's foderhygiejneforordning stiller herudover en række generelle krav om stald- og fodringsudstyr, herunder forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr, rengøring af foderoplag, anvendelse af friske foderstoffer og råvarer, opbevaringsforhold, foderanlæg og fodring, herunder rengøring af maskinel, vandkvalitet og uddannel- se af personale.

Fødevarestyrelsen er myndighed for reglerne i foderhygiejneforordningen.

Det vurderes, at der ikke er behov for særskilte vilkår til opbevaring eller håndte- ring af foder, under forudsætning af, at de generelle regler efterleves.

3.5.3. Affald

Affaldsfraktioner fra husdyrbrugets daglige drift er beskrevet i miljøkonsekvens- rapporten.

Lemvig Kommune stiller vilkår om håndtering og opbevaring af affald på husdyr- bruget. Vilkåret omfatter også oplag af farligt affald herunder eventuelle oplag af spildolie og pesticidrester i relation til markdrift.

Vilkåret har til formål at sikre, at der ikke sker forurening som følge af uhensigts- mæssig håndtering eller opbevaring af affald.

Lemvig Kommune gennemgår i øvrigt husdyrbrugets affaldsproduktion og - håndtering ved miljøtilsyn.

Lemvig Kommune har udarbejdet en affaldsguide til erhverv: xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx-xx-xxxx/xxxxxx

Husdyrbruget er til enhver tid forpligtet til at efterleve gældende affaldsregulati- ver og Affaldsbekendtgørelsen, mv., også hvor disse generelle regler er skærpen- de i forhold til godkendelsens vilkår.

3.5.4. Råvarer og hjælpestoffer

Ansøger har overvejet, om anvendelsen af svovlsyre i forsuringsanlægget vil udlø- se krav om basistilstandsrapport, se bilag 4.

Ansøger vurderer, at der ikke er behov for basistilstandsrapport, da svovlsyre ikke er mærket som akut toksisk eller farligt for vandmiljøet jævnfør forordning (EF) 1272/2008 og at svovlsyre opbevares i en kvalitetskontrolleret tank og ik- ke anvendes i større mængder end det normale på et husdyrbrug med gylle- forsuring.

Lemvig Kommune er enig i ansøgers beskrivelse og vurdering og vurderer, at anvendelsen af gylleforsuring ikke udløser krav om basistilstandsrapport.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Der er i øvrigt ikke oplag af råvarer og hjælpestoffer på husdyrbruget, ud over hvad er normalt for et husdyrbrug af denne størrelse, hvilke primært udgøres af forskellige typer af olie og planteværns- og rengøringsmidler.

For at forebygge forurening som følge af utilsigtede spild er der stillet vilkår om, at der ikke må ske oplag, anvendelse eller transport af foder, dyr, gødning, olie eller kemikalier ved overfladeafløb. Der er desuden stillet vilkår om, at afløb ikke må anvendes til bortskaffelse af nogen former for restvand eller vaskevand.

For at forebygge spild af gylle er der stillet vilkår om, at der skal benyttes gylle- vogne med sugetårn og overløbssikring eller alternativt, at gyllevogne skal påfyl- des på plads med fast bund og afløb til gyllesystem.

Husdyrbruget vurderes ved de stillede vilkår at kunne drives uden risiko for foru- rening af jord og grundvand.

Ved farlige stoffer forstås stoffer og blandinger som defineret i artikel 3 og bilag I, del 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassifi- cering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

xxxxx://xxx- xxx.xxxxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXX:X:0000:000:0000:0000:xx:XXX

Ved relevante stoffer forstås, at både karakteren og mængden skal indebære en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Som eksempel på et stof, der kan an- ses som »relevant og farligt«, kan nævnes trichlorethylen, som selv i små mæng- der kan give anledning til væsentlig jord- eller grundvandsforurening. Eksempler på en ikke relevant mængde kan være opbevaring og anvendelse af meget be- skedne mængder biocid inden døre og brug af rottegift uden døre.

Miljøministeriets generelle vurdering i bemærkningerne til § 1, nr. 7 i lovforslag nr. 88 af 22. februar 2012 er, at svinebrug ikke vil være omfattet af kravet i IE- direktivet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport, da de ikke bruger, fremstil- ler eller frigiver relevante farlige stoffer. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæ- stet denne vurdering i nævnsafgørelse NMK-10-00988, hvor nævnet udtaler:

Det bemærkes i øvrigt, at der med ”relevante farlige stoffer” i godkendelsesbe- kendtgørelsens § 141 menes stoffer, der er af en karakter og mængde, som kan in- debære en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Svinebrug er ikke omfattet af pligten til basistilstandsrapport, idet de ikke bruger, fremstiller eller frigiver re- levante farlige stoffer.

Husdyrgødning

Koncentrationen af farlige stoffer i husdyrgødningen er så lille, at gødning ikke kan anses for at være et farligt stof i direktivets forstand. Opbevaring af husdyrgød- ning kan dermed ikke udløse et krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport.

1 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Andre aktiviteter

Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til anvendelse, fremstilling eller frigivelse af farlige stoffer i forbindelse med husdyrproduktionen. Andre aktivite- ter, der kan medføre en risiko for jord- eller grundvandsforurening udløser ikke krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. En olietank med olie til brug for opvarmning af gårdens bygninger eller sprøjtegifte, der anvendes i planteproduk- tionen, udløser således ikke et krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport.

På ovenstående grundlag vurderer Lemvig Kommune, at husdyrbruget ikke er om- fattet af reglerne om krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport.

Hvis husdyrbruget ønsker at anvende, fremstille eller frigive farlige stoffer, forud- sætter det, at der udarbejdes en basistilstandsrapport, som godkendes af Lemvig Kommune.

3.5.5. Driftsforstyrrelser eller uheld

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 43 (se bilag 2) indeholder et generelt krav for IE-husdyrbrug om at oplære personale i relevant lovgivning, transport og udbringning af husdyrgødning, planlægning af aktiviteter, beredskabsplanlægning og -styring og reparation og vedligehold af udstyr. Oplæringsmateriale til persona- let skal kunne fremvises ved tilsyn.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 44 indeholder et generelt krav for IE- husdyrbrug om at udarbejde og følge en plan for kontrol, reparation og vedlige- hold. Husdyrbruget skal kunne dokumentere, at planen følges ved at føre logbog over gennemførte kontroller.

Der er også krav om at IE-brug udarbejder en beredskabsplan.

Lemvig Kommune kontrollerer, at husdyrbruget efterlever bekendtgørelsens § 43 og § 44 ved tilsyn.

Hvis der sker hændelser eller uheld, der mærkbart berører miljøet, er Lemvig Kommune jævnfør husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 45 forpligtet til at på- byde ændrede eller nye vilkår, som begrænser miljøkonsekvenserne og som for- hindrer at de pågældende hændelser eller uheld opstår igen. Kravet gælder dog ikke ved miljøuheld af en så alvorlig karakter, at reglerne om miljøskade i Husdyr- bruglovens kapitel 5a overtrædes.

Lemvig Kommune vurderer, at bekendtgørelsens krav og kommunens tilsyn og at følge ejendommens beredskabsplan i tilstrækkelig grad vil forebygge og modvirke forureninger forårsaget af driftsforstyrrelser og uheld.

3.5.6. Driftens ophør

Ved ophør af aktiviteter på et IE-husdyrbrug gælder husdyrgodkendelsesbekendt- gørelsens § 51 og kapitel 4b i lov om forurenet jord finder anvendelse.

IE-husdyrbrug skal derfor senest 4 uger efter driftsophør anmelde dette til kom- munalbestyrelsen med et oplæg til vurdering efter § 38 k, stk. 1, i lov om forure- net jord. Vurderingen skal indeholde en risikovurdering med hensyn til menne- skers sundhed og miljøet.

Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at forureningen udgør en væsent- lig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen tillige indeholde

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risi- ko.

På baggrund af risikovurderingen kan tilsynsmyndigheden gå i dialog med drifts- herren og kontrollere, at de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening udføres rettidigt og om nødvendigt påbyde konkrete til- tag.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

3.6. Ammoniakpåvirkning af natur

3.6.1. Beskyttet natur

De herunder nævnte kategoriserede naturtyper er omfattet af særlige ammoni- akdepositionskrav, jævnfør beskyttelsesniveauet i Husdyrgodkendelsesbekendt- gørelsens §§ 26 - 30.

Ud over de beregnede merdepositioner og totaldepositioner, vil alle omgivelserne herunder beskyttede naturområder blive tilført kvælstof fra baggrundsbelastnin- gen.

Kvælstoffet i baggrundsbelastningen stammer, for en stor dels vedkommende, fra husdyrgødning, staldanlæg og industri. Det afsættes på alle arealer og føres hertil fra nær og fjern. Kvælstoffet kan ikke specifikt henføres til Brunsgård, men hus- dyrbruget vil også bidrage til ”skyen” af kvælstofholdige forbindelser i atmosfæ- ren, der afsættes på naturarealer.

Baggrundsbelastningen i området var i 2019 cirka 12,8 kg N/ha/år, jævnfør mo- delresultater fra DCE - Nationalt center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Data er tilgængeligt på miljøportalen: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Ammoniakberegninger

Beregningen af ammoniakemission i ansøgningssystemet på xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx sker ud fra produktionsarealet, effekten af miljø- teknologier, dyretyper og overfladearealet af husdyrgødningslagre.

Emissionen er input i de følgende depositionsberegninger ved en meteorologisk spredningsmodel i det digitale ansøgningssystem.

Beregningen af merdeposition sker ud fra den beregnede ammoniakemission fra henholdsvis den beskrevne ansøgte drift og emissionen ved driften 8 år før an- søgningstidspunktet, den såkaldte ”8-årsdrift”. Lemvig Kommune har verificeret, at den oplyste 8-årsdrift er korrekt.

Projektet indeholder to scenarier:

1) Der bygges ny drægtighedsstald i forlængelse af den nuværende farestald og de to ældste staldafsnit udgår

2) Der bygges en ny farestald i forlængelse af den nuværende farestald syd

Af de to scenarier vil det andet scenarie indebære den højeste ammoniakemission og den højeste ammoniakdeposition på den omkringliggende natur.

Påvirkningen af beskyttet natur er derfor foretaget ud fra scenariet, hvor der byg- ges ny farestald.

Bilag med beregningspunkter og -resultater ses i bilag 6, 7 og 8.

Kategori 1 natur

Kategori 1 natur er ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000, som er omfat- tet af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 D.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Staldanlægget ligger cirka 4,3 km sydøst for det nærmeste kategori 1-natur, grå/grøn klit og klithede på Gjellerodde. Der er 7 km til anden kategori 1-natur.

Den totale ammoniaktilførsel på dette naturområde fra husdyrbruget må ikke overstige 0,7 kg N/ha/år. Der er ikke nærliggende husdyrbrug, som opfylder nær- hedskravet i husdyrlovbekendtgørelsens § 26.

Den totale ammoniakdeposition fra det søgte projekt er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen var i 2018-20 på 10,6 kg N/ha/år, jf. data fra DCE- Aarhus Universitet.

Tålegrænsen for grå/grøn klit er 8-15 kg N/ha/år og tålegrænsen for klithede er 10-20 kg N/ha/år, jævnfør notat om opdaterede tålegrænser fra DCE af 6. sep- tember 2018.

Der er ikke foretaget konkret vurdering af naturtyperne. Det søgte projekt inde- bærer en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år, og vurderes heraf ikke at udgøre en risiko for tilstandsændring af kategori 1-natur på Gjellerodde.

Som følge af afstanden til anden kategori 1-natur, vurderes der ligeledes ikke at være risiko for tilstandsændringer af andre kategori 1-naturtyper.

Kategori 2 natur

Kategori 2 natur er større § 3 naturområder, som er beskyttet ved § 7, stk. 1 nr. 2 i Husdyrbrugloven.

Staldanlægget ligger cirka 320 meter sydvest for kategori 2-overdrev x Xxxxxx ådal.

Der er kategori 2-natur (overdrev) cirka 570 meter vest for staldanlægget og cirka 720 meter øst for staldanlægget.

Den totale ammoniakdeposition fra husdyrbruget på nærmeste del af overdrevet x Xxxxxx ådal er beregnet til 1,0 kg N/ha/år.

På de øvrige overdrev er totaldepositionen beregnet til 0,2 og 0,3 kg N/ha/år.

Baggrundsbelastningen var i 2018-20 på 12 kg N/ha/år, jf. data fra DCE-Aarhus Universitet.

Tålegrænsen for overdrev er 10-25 kg N/ha/år. Der er ikke foretaget bestigelse af de konkrete overdrev.

Kategori 3 natur

Kategori 3-natur er moser, heder, overdrev og ammoniakfølsomme skove som ik- ke er omfattet af kategori 1 og 2.

Kommunen kan ikke fastsætte vilkår som medfører en merdeposition på under 1,0 kg N/ha/år på kategori 3-natur, jævnfør Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens

§ 29.

Den højeste totaldeposition fra staldanlægget på kategori 3-natur, et overdrev cirka 500 meter vest for staldanlægget er beregnet til 0,3 kg N/ha/år. Merdeposi- tionen er beregnet til 0,0 kg N/ha/år.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Øvrig natur

Der ligger en sø på cirka 1.200 m2 på ejendommen, cirka 5 meter fra eksisterende stalde. Merdepositionen til søen er beregnet til 0,3 kg N/ha/år og totaldepositio- nen fra staldanlægget er beregnet til 5,1 kg N/ha/år.

Lemvig Kommunes vurdering

Lemvig Kommune har verificeret ruheder jævnfør retningslinjerne i ”naturpixibo- gen”, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://xxxxxxx.xxx.xx/GetFile.aspx?Page=Husdyrvejledning.Individuelt%20krav% 20for%20naturomr%c3%a5der%20-

%20Vurdering&File=Naturpixibog06032007.pdf. Beskyttelsesniveauerne for kategori 1-, 2- og 3-natur er overholdt.

Merdepositionen på den nærmeste registrerede § 3-natur, sø på ejendommen, er beregnet til 0,3 kg N/ha/år og en totaldeposition på 5,1 kg N/ha/år.

Depositionen overstiger ikke afskæringskriterium for kategori 3-natur og der er ik- ke fastsat tålegrænser for søer uden for habitatområder.

Ammoniakdepositionen fra staldanlægget vurderes ikke at indebære risiko for til- standsændringer af natur beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sandsynligheden for bilag IV-arter og projektets påvirkning af eventuelle forekom- ster af bilag IV-arter i eller ved søen vurderes i kapitel 4.

3.6.2. Habitatvurdering

Kommunen skal vurdere på alle planer og projekter om, hvorvidt de kan skade de arealer og arter, der er beskyttede i Natura 2000-områder.

Natura 2000-områder og arter er udpegede på internationalt plan, og de forskelli- ge EU-lande er ansvarlige for, at de ikke tager skade af den menneskelige aktivitet i landet.

Den Europæiske Union vedtog i 1992 et direktiv, som havde til hensigt at fremme beskyttelsen af de mest truede naturtyper, svampe-, plante- og dyrearter i Euro- pa. I daglig tale kaldes det for "habitatdirektivet", og det pålægger de nationale regeringer at udpege områder, der indeholder truede eller sårbare arter og deres levesteder.

Natura 2000-områderne består af habitatområder med særlig værdifulde naturty- per, dyre- og plantearter og af fuglebeskyttelsesområder med særlige fugle.

I bilag IV til Habitatdirektivet er listet mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr. Af dem findes ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark. Ligeledes er arternes yngle- og rasteområder beskyttede. Beskyttelsen gælder uanset hvor arterne forekommer, dvs. både indenfor og udenfor Natura 2000- områder. Der foretages nærmere vurdering af Bilag IV-arter i kapitel 4.

Screening

Staldanlægget ligger cirka 1,1 km fra det nærmeste Natura 2000-område, område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Natura 2000 område nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage ligger cir- ka 7 km syd for staldanlægget.

Der er mere end 10 km til øvrige Natura 2000-områder.

Natura 2000 område 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Natura 2000-område 28 udgør et samlet areal på cirka 33.000 ha og består af Ha- bitatområde H28 og Fuglebeskyttelsesområderne F23, F27, F28 og F39. Af disse ligger H28, F28 og F39 inden for 10 km af husdyrbruget.

Udpegningsgrundlaget for H28 er i Lemvig Kommune et mindre areal med havtor- neklit ved Remmerstrand og strandenge, grå/grøn klit, tør hede, våd hede, tidvis våd eng og lagune på Gjellerodde. Truslerne mod lysåben terrestrisk natur er til- groning, uhensigtsmæssig hydrologi, direkte påvirkning fra landbrugsdrift og fore- komst af invasive arter. Truslerne for sø-natur er eutrofiering og tilgroning.

Udpegningsgrundlaget for F28 er i Lemvig Kommune Toppet Skallesluger, som er trækfugl i området. Truslerne for arten er hovedsagelig forstyrrelser især i yngle- perioden (maj-juli), prædation og forurening af fjorden så fødegrundlag (muslin- ger, snegle, fisk, krebs og vandplanter) forsvinder.

Udpegningsgrundlaget for F39 er i Lemvig Kommune Alm. Xxxx, Xxxxxxxx, Klyde og Fjord-, Hav- og Dværgterne. Truslerne for disse arter er bl.a. forstyrrelser især i yngleperioden, prædation, tilgroning og fragmentering af naturarealer der tidlige- re har været plejet og dermed egnet sig til yngle- og rasteområde for fuglene.

Område nr. 224, Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage

Natura 2000-område nr. 224 består af Habitatområde nr. 224 og Fuglebeskyttel- sesområde 115.

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. tør og våd hede, tidvis våd eng, hængesæk og brunvandet sø samt arterne bæklampret, bæver og odder. Trusler- ne for hedearealer, tidvis våd eng og hængesæk er næringsstofbelastning, frag- mentering, invasive arter og tilgroning.

Arterne bæklampret, bæver og odder er følsomme overfor forstyrrelser og af- hængige af god biologisk vandløbskvalitet.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er fiskeørn, stor hornugle, natravn og rødrygget tornskade. Afgørende for fiskeørnens tilstedeværelse i om- rådet er om der er uforstyrrede redetræer og fødegrundlag (fisk) i nærheden. Na- turlig prædation vurderes at være den primære trussel mod arterne, og de har al- le gode betingelser for en fortsat tilstedeværelse i Klosterheden.

Lemvig Kommunes vurdering

Det vurderes, at ammoniakdepositionen fra det søgte projekt ikke udgør en væ- sentlig risiko for arterne på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder, idet to- taldepositionen fra staldanlægget på grænsen til Natura 2000-område 28 er be- regnet til 0,1 kg N/ha/år.

Lemvig Kommune vurderer heraf, at ammoniakemissionen fra projektet ikke på- virker udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

På baggrund af de beregnede totaldepositioner af ammoniak vurderes det søgte projekt ikke at udgøre en risiko for udpegningsgrundlaget eller bilag IV-arter i ha- bitatområderne, for hvad angår ammoniakpåvirkning.

Det vurderes, at husdyrbrugsanlægget ikke giver anledning til forstyrrelser, støv, udledning eller anden påvirkning, der kan genere arterne på udpegningsgrundla- get.

Lemvig Kommune har ikke kendskab til andre projekter, som i sammenhæng med dette projekt, vil kunne påvirke Natura 2000-områder.

Projektet vurderes derfor ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter, at udgøre en risiko for en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 28, 224 eller andre Natura 2000-områder.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

4. Bilag IV-arter

EF-Habitatdirektivet fra 1992 rummer i sin artikel 12 en forpligtelse til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet, dvs. uan- set om de forekommer indenfor et beskyttelsesområde eller udenfor; disse arter fremgår af direktivets bilag IV, de såkaldte bilag IV-arter.

For bilag IV-arter gælder således, at deres yngle- og rasteområder ikke må beska- diges eller ødelægges, og derfor er aktiviteter ikke tilladte, som kan udgøre en trussel for den enkelte art.

Det bemærkes, at fugle behandles særskilt i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

I den daglige drift og hovedsagelig ved driftsændringer er det lodsejerens eget an- svar at være opmærksom på ikke at skade eller ødelægge bilag IV-arternes yngle- eller rasteområder. Det gælder også selv om myndighederne ikke har oplyst lods- ejeren om, at der er konkrete forekomster af bilag IV-arter i området. Overtræ- delser kan straffes efter regler i Naturbeskyttelsesloven og Jagt- og Vildtforvalt- ningsloven. Hvis en lodsejer har planer om at gennemføre en aktivitet, der kræver tilladelse, godkendelse eller lignende er det myndighedens ansvar at sikre, at de godkendte aktiviteter ikke vil skade yngle- eller rasteområder.

Søgning på xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxXxxxxx viser, at bilag IV- arten Stor Vandsalamander er registreret i en sø, cirka 1,9 km vest for staldanlæg- get.

Der er ikke registreret andre bilag IV-arter inden for 2 km af staldanlægget, men følgende arter kan dog ikke afvises at have levested eller tage sporadisk ophold i området:

Damflagermus, dværgflagermus, vandflagermus, sydflagermus, troldflagermus, birkemus, odder, spidssnudet frø, strandtudse, markfirben og ulv.

Strandtudsen er optaget på rødlisten 2019 som truet. Damflagermus, birkemus, markfirben, odder og ulv er optaget på rødlisten 2019 som sårbare. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur.

Arterne er gennemgået nedenfor:

Stor Vandsalamander

Stor Vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m². Arten er følsom overfor foru- rening af vandhullerne, overskygning af vandhuller og udsætning af fisk. Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk. Nogle steder gør tæt undervands-og flydebladsvegetation det muligt, at nogle af larverne kan gemme sig for fiskene. Den kræver forholdsvis rent vand. Stor Vandsalamander er som re- gel meget stedfast i forhold til ynglestedet.

Næringsberigelse som følge af gødningspåvirkning forringer yngleområderne. Dårlig vandkvalitet som følge af næringsberigelse har en meget markant skadelig

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

virkning på salamandrenes ynglesucces. Derudover kan næringsberigelsen betyde, at vandhullerne hurtigt gror til.

Der er enkeltfund spredt over kommunen. Søen på ejendommen er ikke besigti- get, men kan ikke udelukkes som habitat for stor vandsalamander. Søer og vand- huller i området er også potentielle levesteder for stor vandsalamander.

Flagermus

Alle danske flagermus er listet som bilag IV-arter.

Vinterkvarterer: Flagermusenes føde, insekterne, er stort set ikke fremme om vin- teren. Mens de fleste insektædende fugle trækker sydpå om vinteren går flager- musene i dvale fra oktober til hen i april. Flagermusene foretrækker et køligt, men frostfrit sted.

Sommerkvartererne – dagopholdssteder: Fra midt på foråret eller først på som- meren søger flagermusene til områder, hvor der er gode betingelser for ophold og føde. Det specifikke opholdssted afhænger af arten, men vil oftest være i bygnin- ger og hule træer i nærheden af skov. Fourageringsområderne er også artsaf- hængige, og kan bl.a. være søer og åer, hvor flagermusene æder insekter, de fan- ger over vandoverfladen. Mange arter lever af insekter, de fanger i lysåben løv- skov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn. Hun- flagermus samles i ynglekolonier, hvor ungerne fødes fra omkring midten af juni og lidt ind i juli.

Damflagermus: Sommerkvartererne er i huse eller hule træer i nærheden af søer og vandløb. Om vinteren sover damflagermus vintersøvn i blandt andet kalkgru- ber og klippespalter, ofte hængende i små grupper.

Dværgflagermus: Dværgflagermusen lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer.

Troldflagermus: Både vinter- og sommerkvarterer knytter sig primært til hule træ- er og lignende, men troldflagermusen benytter også bygninger.

Sydflagermus: Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten.

Vandflagermus: Sommerkvartererne er som regel hule træer i skove og parker, men kan også være under en gammel stenbro og i enkelte tilfælde i en bygning. Vinterkvartererne er især kalkgruber, klippespalter og kældre.

Trusler mod flagermus kan være fældning af gamle træer og skove samt nedriv- ning af bygninger.

Der er træer og buske x Xxxxxx ådal og ådalen er potentielt raste- eller leveområ- de for flagermus.

Uforstyrrede og bevoksede strækninger langs limfjordskysten kan også huse fla- germus.

Birkemus

Birkemusen findes i to hovedbestande, en i det vestlige Limfjordsområde samt en i det sydlige Jylland. Birkemus forekommer i en stor variation af levesteder, hvoraf de vigtigste synes at være fugtige områder i forbindelse med vandløb eller fjorde samt tilstødende tørre arealer.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Birkemus er fundet i en række forskellige naturtyper: ferske enge, strandenge, overdrev, ekstensivt dyrkede marker, heder, moser, vældområder, fjordskrænter og nogle steder endda i plantager og skove. De træk, som går igen på de fleste sommeropholdssteder, er en høj grad af fugtighed og et tæt urtelag. Det fugtige element kan udgøres af vandløb, væld, moser eller fugtige arealer ud til en fjord.

Nærmeste potentielle levested for Birkemusen er x Xxxxxx ådal, nord for anlæg- get.

Markfirben

Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejstrækninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Markfirbenet yngler på sol- vendte skråninger, som er af altafgørende betydning for den. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset el- ler sandet karakter.

Markfirbenet har potentielt leve- og rastested på digerne i området, de nærmeste ligger cirka 370 meter fra staldanlægget.

Odder

Odderen var i slutningen af 1950'erne udbredt i det meste af Danmark med und- tagelse af bl.a. Bornholm, Samsø og Læsø. En undersøgelse i 1980 viste, at den danske bestand var gået drastisk tilbage og der blev iværksat en række forvalt- ningsmæssige tiltag. Bestandsudviklingen har siden været positiv og odderen lever nu i store dele af Jylland. I 2007 fastslog DNA-analyser af prøver fra ekskremen- terne, at der også stadig findes odder i Vestsjælland.

Fra snudespids til halespids måler en voksen odder ca. 100-130 cm og vejer ca. 6- 11 kg (hanner), 5-8 kg (hunner).

Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne, og kroppen er lang og strømlinet. Både ører og næsebor kan lukkes, når dyret dykker, og pelsens gråbrune underuld er isolerende og vandskyende.

Pelsens er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen, og på halsen og undersi- den af hovedet kan pelsen være hvidgrå.

Det flade hoved med de lange knurhår omkring snuden og den kraftige hals, der næsten går i ét med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen. Men arten kan også kendes på den let affladede hale.

Odderen lever især af fisk som aborre, ål, karpe og ålekvabber. Fisk i størrelsen 10-15 cm foretrækkes. De foretrukne ål er dog en smule længere. Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og krebsdyr.

Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, salt- og fersk- vand. Uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmulig- heder i form af vegetation, er oplagte levesteder.

Da odderen er nataktiv opholder den sig om dagen i en hule i brinken, under træ- rødder eller under buske.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Både hanner og hunner hævder territorium, men hannens er større end hunnens, og kan strække sig over mere end 10 kilometer vandløb. Kun i parringstiden fær- des hannen og hunnen sammen.

De fleste unger bliver født om sommeren eller i efteråret, selvom odderen kan fø- de unger på alle tidspunkter af året. Et kuld på 2-3 unger fødes, når hunnen har været drægtig i ca. 60 dage. Ungerne er et år gamle før de kan klare sig selv.

For at odderen yngler, skal der i dens territorium være skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Der skal også være ringe menneskelig ak- tivitet, det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der tilstrække- lige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser.

Odderen findes i Limfjorden. Det kan ikke afvises, at odderen søger opstrøms i vandløb med udløb til fjorden.

Spidssnudet frø

Spidssnudet frø er en brun frø med mørkere tegninger, som yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesuc- ces opnår arten i vandhuller uden fisk.

Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. En stor del af spidssnudet frøs yngle- og rasteområde, men langt fra alle, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Ødelæggelse og forrin- gelse af yngle- og rasteområder omfatter rydning, opfyldning til byggeri, belast- ning med spildevand og fragmentering på grund af veje.

Spidssnudet frø har potentielt yngle- og levested i søen på ejendommen og i søer og vandhuller i området.

Strandtudse

Strandtudsens yngle- og rasteområde vil ofte være vandhuller, enge og stranden- ge, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Gødskning og vandstandssænkning er væsentlige trusler. Hvis levestedet gødes el- ler tilføres gødningsstoffer udefra, kan vegetationen blive så frodig, at den ikke længere holdes tilstrækkelig kort ved for eksempel afgræsning.

Hvad angår vandstand kan 5-10 cm til eller fra, være afgørende for, at vandsam- lingen udtørrer på det rette tidspunkt. Det betyder for eksempel, at hvis en grøft i nærheden udsættes for hårdhændet oprensning, så grøftens bund uddybes med 5-10 cm, så kan det være nok til at tudserne ikke længere kan gennemføre yngle- cyklus.

Søen på ejendommen og Xxxxxx ådal er potentielle levesteder for strandtudsen.

Bæver

Europæisk bæver er en stor gnaver i familien af bævere. Den var nær udryddelse i begyndelsen af 1900-tallet på grund af jagt, men er siden genudsat mange steder i Europa og Asien, hvor den nu findes fra Storbritannien til Kina og Mongoliet.

I Danmark blev den genudsat i 1999.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Den er kendt for at lave dæmninger, men den graver også kanaler til flådning af træstammer og grene. I vandet bygger den et bæverbo af grene med en indgang placeret under vandet, men den kan også udgrave sit bo i en brink.

Bæveren er fredet og kun Naturstyrelsen har myndighed til at regulere bestanden, samt fjerne og regulere bæverens dæmninger og andre aktiviteter. Den væsent- ligste trussel mod bævere er gentagen fjernelse af bæverbo i hele vandløbssyste- met.

Bæveren findes i Flynder Å-systemet og kan ikke afvises at søge til vandløb med udløb til Limfjorden.

Ulv

Ulven er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestå- ende af et forældrepar og dets voksne afkom.

Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker som reel trussel imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, harer og fugle. De kan desuden leve af ådsler og af husdyr som får og kvæg og omkring mennesker kan de gå i affald.

Ulven er en generalist hvad angår levested (habitat) og kan opholde sig mange forskellige steder. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, mangel eller lave forekomster af får, kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi.

Klosterheden vil godt kunne rumme ulve og da de vandrer meget omkring, vil man formentlig også lejlighedsvis kunne observere arten på uforstyrrede arealer om- kring husdyrbruget. Den væsentligste trussel mod ulve er menneskelige forstyrrel- ser.

Andre dyre- og plantearter

Lemvig Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr om- fattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister i umiddel- bar nærhed af husdyrbruget.

Lemvig Kommunes vurdering

Projektet medfører ikke tilstandsændringer i skovbevoksninger, gamle bygninger eller andre potentielle sommer- eller vinterkvarterer, eller at påvirke fødegrund- laget for flagermus. Projektet vurderes således ikke at udgøre en risiko for at for- ringe fødegrundlag, leve- eller rastesteder for flagermus.

Det søgte projekt indebærer ikke ændringer eller væsentlige påvirkninger af bir- kemusens potentielle leveområder. Projektet vurderes derfor ikke at udgøre en ri- siko for birkemusen.

Projektet inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle- og rasteområder for markfirben og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten.

Det vurderes, at odderen, bæveren og ulven ikke er truet af projektet, da der ikke sker opsplitning af bestande og levesteder, ødelæggelse eller forringelse af yngle- og rasteområder eller forstyrrelser ved anlægsarbejder.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Der inddrages ikke arealer, der er egnede som yngle- og rasteområder for strand- tudsen, spidssnudet frø eller stor vandsalamander og det vurderes derfor, at der ikke vil være negative konsekvenser for arterne.

Lemvig Kommune vurderer, at projektet ikke indebærer forringelse af internatio- nale naturbeskyttelsesområder eller muligheden for opnåelse af gunstig beva- ringsstatus eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jævnfør Bekendtgørelse om udpegning og admi- nistration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 2091 af 12. november 2021.

§ 16a-godkendelse – Xxxxxxxxxxxx 00X, 0000 Xxxxxx

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Kortudsnit fra xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, skema 228 644. Kortet viser:

• natur, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, som skraverede områder og blå stiplede linjer

• beregningspunkter for kategori 3-natur og de nærmeste § 3-beskyttede søer som grønne punkter (Resultat i læseretningen er: totaldeposition, merdeposition i forhold til tilladt nudrift og merdeposition i forhold til den tilladte drift 8 år før ansøgningstidspunktet. Enheden for resultaterne er kg N/ha/år)

• beskyttede sten- og jorddiger (orange linjer)

• de nærmeste enkeltbeboelser uden landbrugspligt

Bilag 7

Kortudsnit fra xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, skema 228 644. Kategori 2-natur er markeret med skraveringer. Ammoniakberegningspunkter og beregningsresultater vises for de nærmeste kategori 2-naturområder. Øverst til højre udsnit med beregningspunkter på nærmeste overdrevsarealer x Xxxxxx ådal.

Bilag 8

Kortudsnit fra xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, skema 228 644. Ammoniakberegningspunkt og beregningsresultat for nærmeste kategori 1. Habitatområde er skraveret grønt, byzone er skraveret rødt og sommerhusområde er skraveret gult.

Bilag 9

Høringssvar fra omboende, 20. november 2022:

Kære Xxxxx Xxxx Xxxxxxx

Jeg sender hermed et svar vdr. høring om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Xxxxxxxxxxxx 00X.

Vi bor på naboejendom Engmarkvej 15 mod øst, med 380 meter i direkte og synlig linje til kornsiloer- ne. Vi kan konstatere at vi er generet af støj fra drift af ventilations-, tørrings- og/eller blæseanlæg på matriklen når dette er i funktion. Støjen kan også høres indenfor om aften/natten. Da vi er usikker på om den nuværende anlæg skal fortsætte og hvorvidt dets drift evt. øges, ønsker vi en garanti for at fremtidig støj fra ejendommen ikke overstiger gældende grænseværdier.

mvh

Mail til omboende, 21. november 2022:

Tak for jeres høringssvar.

Høringssvaret og denne mail sendes til ansøger med mulighed for at komme med sine bemærknin- ger.

Forslaget til miljøgodkendelse forholder sig til, at det er sandsynligt, at støjgrænseværdierne ikke kan overholdes, hvis kornblæserne er i drift i nattetimerne:

Her tekst fra forslagets afsnit 3.4.2:

De nuværende blæsere ved husdyrbrugets kornsiloer er placeret på østsiden af siloerne og uden støj- skærme.

Kornblæserne kan ikke afvises at medføre overskridelse af støjvilkåret ved Engmarkvej 15, hvis de er i drift i nattetimerne.

Effektive støjskærme og ”bulderhuse” dæmper erfaringsmæssigt støj fra kornblæsere med 3-6 dB(A), afhængig af den konkrete støjdæmpende løsning.

Der stilles derfor vilkår om at støjdæmpe blæserne når de anvendes i nattetimerne. Afskærmningen kan fx bestå af bigballer, der placeres foran blæsernes indsugning.

Det er vores vurdering, at det væsentlige støjbidrag fra Brunsgård er kornblæserne ved siloerne. Staldventilation, foderanlæg og gyllepumper på ejendommen er helt eller delvist afskærmede eller placeret indendørs, og udsender samtidig ikke støj ved samme lydstyrke, som kornblæsere.

Ved et vilkår om at opstille en afskærmning, enten permanent eller mens blæsere er i drift, er det vo- res vurdering, at støjgrænseværdierne kan overholdes.

Vi kan ikke garantere, at støjvilkår overholdes, da dette ansvar påhviler den ansvarlige for husdyrbru- gets drift.

Forslaget om godkendelse forholder sig derfor også til den situation, at der faktisk udsendes et støj- bidrag, som er større end fastsat i støjvilkåret:

Skulle der indgå berettigede støjklager, kan Lemvig Kommune efter en nærmere vurdering påbyde husdyrbruget at udføre akkrediterede støjmålinger, samt om nødvendigt påbyde støjdæmpende til- tag, fx støjvolde eller anden placering af støjkilder.

Vi kan garantere, at vi undersøger henvendelser om støj. Det er vigtigt, at vi modtager en konkret og præcis beskrivelse: hvad er støjkilden, hvor er den placeret og i hvilke tidsrum opleves støjgenen.

Normalt udfører vi på den baggrund ”provisoriske” støjmålinger, hvor vi fastsætter lydstyrken fra de

relevante støjkilder og heraf beregner påvirkningen ved naboejendomme.

Ofte spørger naboer, hvorfor vi ikke vil måle støjen hjemme hos dem, hvor støjgenen opleves – for- klaringen på dette er, at jo længere væk fra støjkilden vi måler, jo mere forstyrres målingen af andre støjkilder.

De mest pålidelige målinger får vi normalt inden for 50 - 100 meter af kilden.

Målingerne udføres efter Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder og der er mere viden om støj på Miljøstyrelsens hjemmeside: xxxxx://xxx.xx/xxxx-xxxxx/xxxxx/xxxxxxxx-xxx-xxxxxxx-xx- stoej/er-du-generet-af-stoej/virksomheder/

Jeg vil nu afvente ansøgers bemærkninger.

I er velkomne til at kontakte mig med yderligere kommentarer eller spørgsmål, gerne på denne mail og tlf.: 00 00 00 00.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx Miljøingeniør

Natur og Miljø

Lemvig Kommune Telefon: 96631200 Xxxxxxxxxx 0 Direkte: 9663 1112 DK-7620 Lemvig Mobil: 00000000

xxx.xxxxxx.xx Mail: Xxxxx.Xxxx.Xxxxxxx@xxxxxx.xx

Mail til omboende med ansøgers kommentarer, 29. november 2022:

Jeg har modtaget nedenstående mail fra ejerens rådgiver.

Sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug er komplekse - både vi sagsbehandlere og landmandens rådgivere bliver let indforståede i vores sprog. Ofte er det nødvendigt at ”oversætte”.

Så hvis i har interesse i det, vil jeg gerne køre ud til jer en dag ved lejlighed og forsøge at forklare, hvad en miljøgodkendelse mere konkret vil indebære og hvordan vi kan håndtere støjgener.

Sig blot til, gerne ved at svare mig her på mailen.

Mail fra ansøger til Lemvig Kommune, 25. november 2022 Xxx Xxxxx,

Vi er enige i dit svar på høringssvaret.

Ventilation, foderanlæg og gyllepumper vurderes at have en begrænset støj til omgivelserne, og dette vil ikke ændres væsentligt med miljøgodkendelsen.

Kornblæsere er i den forgangne sæson blevet anvendt meget lidt om natten. Når de skal køre om nat- ten, skal de fremadrettet afskærmes, jf. vilkår i miljøgodkendelsen. Der er endnu ikke taget stilling til, om afskærmning bliver med bigballer eller en støjdæmpende bygning.

Med venlig hilsen Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Miljørådgiver

Direkte x00 00 00 00 00

Mobil x00 00 00 00 00

Mail xxx@xxxxxxxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

Afsender: Lemvig Kommune Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Document Metadata