Contract
V A L G R E G U L A T I V
§ 1. Repræsentantskabet:
1. Selskabets repræsentantskab består af 100 distriktsrepræsentanter, idet det præcise antal di- striktsrepræsentanter i repræsentantskabet dog kan variere i overensstemmelse med ændringer i antallet af andelshavere bosat i de enkelte valgdistrikter. Distriktsrepræsentanterne til repræ- sentantskabet vælges af og blandt andelshaverne ved valg i valgdistrikter i selskabets bevillings- områder efter reglerne fastsat i selskabets vedtægter og dette valgregulativ.
§ 2. Valgområder og Valgdistrikter:
1. Selskabets bevillingsområde er opdelt i 9 valgdistrikter, som er grupperet i to valgområder (kal- det valgområde Aarhus og valgområde Horsens/Djursland). Valgområderne og valgdistrikterne fremgår af BILAG 1.
2. Hvert valgområde omfatter et antal valgdistrikter svarende til ca. ½ af distriktsrepræsentanter- ne. Valgperioden for distriktsrepræsentanterne er forskudt, således at der hvert andet år afhol- des valg i ét valgområde1. Antallet af distriktsrepræsentanter i de enkelte valgområder fastsæt- tes forholdsmæssigt forud for hvert ordinære valg på baggrund af antallet af andelshavere bo- siddende i valgområderne.
3. I hvert valgdistrikt, der er omfattet af et valgområde, hvis distriktsrepræsentanter er på valg det pågældende år, vælges et antal distriktsrepræsentanter. Antallet fastsættes forholdsmæssigt forud for hvert ordinære valg på baggrund af dels det samlede antal distriktsrepræsentanter i valgområdet, jf. § 2, stk. 2, dels antallet af andelshavere bosiddende i det pågældende valgdi- strikt, således at der sikres alle andelshavere lige indflydelse i selskabet.
Distriktsrepræsentanterne vælges af og blandt andelshaverne i de enkelte valgdistrikter. Antallet af distriktsrepræsentanter i de enkelte valgdistrikter opgøres pr. 1. oktober.
1 Valgregulativets § 2, stk. 2 er ændret på repræsentantskabsmøde (årsmøde) i NRGi a.m.b.a. den 24. august 2020. Før æn- dringen var valgdistrikterne grupperet i 4 valgområder (kaldet valgområde I (Århus Syd), II (Djursland), III (Århus Nord) og IV (Horsens)), og valgperioden var forskudt således, at der hvert år afholdtes valg i ét valgområde. De hidtidige valgområder fremgår af BILAG 2. Implementering af ændringen af valgregulativet gennemføres således:
2021: Valg i det tidligere Valgområde III (Århus Nord), idet valgperioden for de valgte distriktsrepræsentanter dog forkortes til to år.
2022: Valg i det tidligere Valgområde IV (Horsens), idet valgperioden for de valgte distriktsrepræsentanter dog forkor- tes til tre år.
2023: Første ordinære valg i Valgområde Aarhus.
2024: Der afholdes ikke valg, idet valget i det tidligere Valgområde II (Djursland), som skulle have været afholdt, udskydes til 2025. Valgperioden for de distriktsrepræsentanter, som i 2020 blev valgt i Valgområde II (Djurs- land), forlænges således med ét år til fem år.
2025: Første ordinære valg i Valgområde Horsens/Djursland.
§ 3. Meddelelse om valg:
Meddelelse om ordinære valg
1. Når ordinære valg af repræsentanter skal finde sted i henhold til vedtægternes § 6, gives der andelshaverne meddelelse herom gennem annoncering i dagspressen inden 1. november i året forud for valgperiodens udløb.
2. Annoncen skal indeholde følgende oplysninger:
• Antallet af distriktsrepræsentanter, der er på valg i de enkelte valgdistrikter.
• Navnene på de distriktsrepræsentanter, der er villige og berettigede til at modtage genvalg i de enkelte valgdistrikter.
• Opfordring til at fremkomme med forslag til nye kandidater, idet det udtrykkeligt skal frem- gå, at forslag herom skal være selskabet i hænde senest den 1. december i året forud for valgperiodens udløb.
• Oplysning om, at forslag til nye kandidater for at komme i betragtning skal indsendes på særlige stillerlister, der kan rekvireres hos selskabet og være underskrevet af mindst 10 af selskabets andelshavere fra det pågældende valgdistrikt samt af den opstillede kandidat.
• Oplysning om, at genvalg af de siddende distriktsrepræsentanter automatisk vil finde sted for den kommende 4-årige periode, såfremt der ikke af andelshaverne i det pågældende valgdistrikt inden for den anførte frist er anmeldt andre kandidater.
• Oplysning om, hvorvidt bestyrelsen har besluttet, at valget skal gennemføres som skriftlig afstemning (brevstemmeafgivning), som elektronisk afstemning eller som en kombination af skriftlig og elektronisk afstemning
3. Såfremt der i et valgdistrikt er flere kandidater end ledige repræsentantskabsposter, gennemfø- res valg i overensstemmelse med bestemmelserne i § 4.
Såfremt der alene er kandidater på valg - herunder siddende repræsentantskabsmedlemmer, der er villige og berettigede til at modtage genvalg - svarende til antallet af ledige repræsentant- skabsposter i det pågældende valgdistrikt, anses de pågældende automatisk for valgt.
4. Såfremt repræsentantskabsposterne i et valgdistrikt ikke fuldt ud kan besættes ved genvalg af siddende distriktsrepræsentanter, og der ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 af andelshaverne i det pågældende valgdistrikt er anmeldt nye kandidater, forbliver de ledige pladser vakante (ubesatte) medmindre antallet af distriktsrepræsentanter i repræsentantskabet derved bliver mindre end 90. I så fald udpeger bestyrelsen det antal distriktsrepræsentanter, der er nødvendigt, for at der i alt er 90 distriktsrepræsentanter i repræsentantskabet (men udpeger ikke distriktsrepræsentanter til de øvrige ledige pladser, der således forbliver vakante)., jfr. nærmere vedtægternes § 6, stk. 12.
Stillerlister og oplysning om kandidater
5. Selskabet kan meddele en frist på en uge til at berigtige eventuelle fejl i stillerlisten.
6. De kandidater, der fremgår af stillerlisterne, offentliggøres med navn og adresse på selskabets hjemmeside på Internettet. Kandidaterne opføres både på hjemmesiden og på stemmesedlerne i alfabetisk rækkefølge, ligesom det fremgår, om kandidaten er repræsentantskabsmedlem, be- styrelsesmedlem og/eller medarbejder.
7. Kandidaterne gives mulighed for at fremkomme med et skriftligt valgoplæg og opfordres i denne forbindelse til i valgoplægget at forholde sig til hovedpunkterne i selskabets strategiplan. Selska- bet fastsætter nærmere retningslinier for valgoplæggenes form, omfang mv. Kandidaternes valgoplæg offentliggøres på Selskabets valghjemmeside. Såfremt der udsendes fysiske stemme- sedler i forbindelse med valgets gennemførelse, vedlægges valgoplæggene for de valgbare kan- didater i forbindelse med udsendelsen.
§ 4. Gennemførelse af valg:
1. Valget gennemføres efter bestyrelsens beslutning som en skriftlig afstemning (brevstemmeaf- givning), som elektronisk afstemning eller som en kombination af skriftlig og elektronisk afstem- ning.
2. Bestyrelsen fastsætter et tidspunkt, hvor afgivne stemmer senest skal være modtaget af selska- bet.
Gennemførelse af valg ved skriftlig stemmeafgivelse
3. Senest 8 dage før det af bestyrelsen i henhold til stk. 2 fastsatte tidspunkt, udsender selskabet til samtlige andelshavere stemmesedler, der skal indeholde følgende oplysninger:
• Oplysning om andelshaverens navn, adresse, samt i hvilket valgdistrikt, den pågældende in- stallation er beliggende.
• Navnene på de kandidater, der er på valg i det pågældende valgdistrikt.
• Vejledning om udfyldning af stemmesedlen.
• Oplysning om det tidspunkt, hvor stemmesedlen senest skal være modtaget af selskabet.
4. På stemmesedlen afkrydses de kandidater, der ønskes valgt. Der kan maksimalt stemmes på (afkrydses) et antal kandidater svarende til én mere end halvdelen af distriktsrepræsentanterne i det pågældende valgdistrikt (nedrundet til nærmeste heltal):
Antal distriktsrepræsen- tanter i det pågældende valgdistrikt: | Antal kandidater, der maksimalt kan stemmes på1: |
2 | 2 |
3 | 2 |
4 | 3 |
5 | 3 |
6 | 4 |
7 | 4 |
8 | 5 |
9 | 5 |
10 | 6 |
11 | 6 |
12 | 7 |
13 | 7 |
14 | 8 |
15 | 8 |
16 | 9 |
17 | 9 |
18 | 10 |
19 | 10 |
20 | 11 |
Note 1: Afgivne stemmer er ugyldige, såfremt der er stemt på (afkrydset) flere kandidater, end anført i skemaet.
5. En andelshaver kan – når der er tale om fysiske personer – stemme ved fuldmagt til et medlem af andelshaverens husstand eller en anden stemmeberettiget andelshaver. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 andelshavere, hvortil kommer andelshaverens egen stemme (dvs. der kan afgives 6 stemmer i alt). For andelshavere, der er juridiske personer, kan stemme afgives enten af tegningsberettigede for den pågældende juridiske person eller af ansatte, der efter dansk rets almindelige regler har stillingsfuldmagt hertil2.
6. I tilfælde, hvor stemmer afgives i henhold til fuldmagt, kan selskabet kræve dokumentation for fuldmagtens eksistens. Såfremt sådan dokumentation ikke fremlægges, eller fuldmagten i henhold til dansk rets almindelige regler ikke er gyldig, er de i henhold til fuldmagten afgivne stemmer ugyldige.
2 "Stillingsfuldmagt" skal her forstås i overensstemmelse med Aftalelovens § 10, stk. 2, hvorefter en person, der efter aftale med en anden indtager en stilling som efter lov eller sædvane medfører beføjelse for ham til inden for visse grænser at handle på den andens vegne, anses for at have fuldmagt til at foretage de dispositioner, som falder inden for disse grænser.
Gennemførelse af valg ved elektronisk stemmeafgivelse
7. Såfremt bestyrelsen beslutter, at valget skal gennemføres som elektronisk afstemning eller som en kombination af skriftlig og elektronisk afstemning gennemføres valget efter den elektroniske fremgangsmåde, der er beskrevet på selskabets hjemmeside på Internettet.
§ 5 Valgret:
1. Xxxxxxx tilkommer enhver, som den 31. december i året forud for valgperiodens udløb er andels- haver.
2. Hver andelshaver har én stemme pr. elinstallation. Dog kan ingen andelshaver afgive mere end tre stemmer pr. valgdistrikt, uanset hvor mange elinstallationer, den pågældende måtte råde over
Hvis en installation tilhører flere andelshavere, har disse tilsammen kun én stemme.
Én stemme pr. elinstallation giver ved gennemførelsen af afstemningen andelshaveren ret til at stemme på maksimalt et antal kandidater svarende til én mere end halvdelen af distriktsrepræ- sentanterne i det valgdistrikt (nedrundet til nærmeste heltal), andelshaveren tilhører, jf.§ 4, pkt. 4.
Foruden sin egen stemme kan en andelshaver afgive stemme/r som repræsentant for et selskab, en brugsforening, et vandværk eller lign.
3. Valget afgøres med almindeligt stemmeflertal, således at de kandidater, der opnår flest stem- mer, anses for valgt. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
Den kandidat, som har opnået flest stemmer uden at have opnået valg som distriktsrepræsen- tant, anses for valgt som 1. suppleant. Som 2. suppleant anses for valgt den kandidat, som har opnået næstflest stemmer uden at have opnået valg som distriktsrepræsentant osv. I tilfælde af stemmelighed afgøres suppleanternes rækkefølge ved lodtrækning.
§ 6. Valgledelse:
1. Til at forestå den overordnede ledelse af valget udpeges af bestyrelsen en valgleder, der skal være medlem af bestyrelsen.
Valglederen skal påse, at meddelelse om og gennemførelse af valget sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette valgregulativ. Valglederen skal i denne forbindelse i protokollatet, jf. § 7, afgive erklæring om valgets lovlighed.
2. Valglederen afgør alle tvivlsspørgsmål i forbindelse med valghandlingen.
3. Umiddelbart efter modtagelsen af afgivne stemmer foretages optælling af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed foretager valglederen under overværelse af selskabets eksterne revisi- on lodtrækning.
§ 7. Protokollat:
1. Valglederen sørger for, at der udfærdiges et protokollat om valgets forløb, der underskrives af valglederen.
2. Valgets resultat meddeles med kopi af protokollatet til de valgte distriktsrepræsentanter. Endvi- dere offentliggøres valgresultatet via annoncering i dagspressen.
§ 8. Kontrol af valget, herunder tro og love erklæring:
1. Valget, herunder opgørelsen af stemmer, kontrolleres af selskabets eksterne revision.
2. Uanset valg af valgprocedure afhænger valgsikkerheden af, at andelshaverne ved afgivelse af deres stemme sikrer, at de personoplysninger, der fremgår af stemmesedlen, er korrekte. Ved afgivelse af stemme skal enhver andelshaver derfor på tro og love erklære, at de oplysninger, som fremgår af andelshaverens stemmeseddel, er korrekte.
Ændret på repræsentantskabsmødet i NRGi a.m.b.a. den 10. december 2015 og på repræ- sentantskabsmøde den 24. august 2020
Bilag 1 Valgområder og -distrikter
NRGi er geografisk opdelt i to valgområder og 9 valgdistrikter som angivet i nedenstående tabel. Af tabellen fremgår endvidere en foreløbig beregning af antal repræsentantskabsmedlemmer i de en- kelte valgdistrikter. Det eksakte antal repræsentantskabsmedlemmer beregnes i forbindelse med afholdelse af valg ud fra antal andelshavere pr. 1. oktober.
Valgområde | Xxxxxxxxxxxx | Xxxxx xxxxxxxxxxxx | Xxxxx repræsentanter |
Aarhus I | 21.900 | 10 | |
Valgområde A | Aarhus II | 34.300 | 15 |
Aarhus III | 34.600 | 15 | |
Aarhus | Aarhus IV | 27.600 | 12 |
Valgområde A | 118.400 | 52 | |
Norddjurs | 17.700 | 8 | |
Syddjurs | 29.250 | 13 | |
Valgområde B | Samsø/Tunø | 4.400 | 2 |
Horsens/Djursland | Horsens | 33.400 | 14 |
Hedensted/Vejle | 25.300 | 11 | |
Valgområde B | 110.050 | 48 | |
NRGi | 228.450 | 100 |
Valgområde A – Aarhus • Valgdistrikt Aarhus I - Egå, Lisbjerg, Skæ- ring, Nye, Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup, Løgten, Søften, Trige, Spørring • Valgdistrikt Aarhus II – Skejby, Risskov, Vejlby, Risvang, Hasle • Valgdistrikt Aarhus III - Trøjborg, Midtbyen og Aarhus Ø, • Valgdistrikt Aarhus IV - Havnen, Frederiks- bjerg, Marselis, Åbyhøj | Valgområde B – Horsens/Djursland • Valgdistrikt Norddjurs - Norddjurs kom- mune, Anholt • Valgdistrikt Syddjurs - Syddjurs kommune • Valgdistrikt Samsø/Tunø - Samsø og Od- der kommuner • Valgdistrikt Horsens - Horsens Kommune • Valgdistrikt Hedensted/Vejle - Hedensted og Vejle kommuner |
Det enkelte valgdistrikter fremgår af de følgende kort.
Valgområde A – Aarhus
Valgområde A – Aarhus er opdelt i 4 valgdistrikter.
Valgdistrikt Aarhus I
Valgdistrikt Aarhus II – III – IV
Valgområde B – Horsens/Djursland
Valgområde B – Horsens/Djursland er opdelt i 5 valgdistrikter.
Valgdistrikt Norddjurs og Samsø/Tunø Valgdistrikt Syddjurs