Indboforsikring
Forsikringsbetingelser for Indboforsikring
Denne forsikring administreres af First. A/S på vegne af EIR Försäkrings AB
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Hvem hører til gruppen af sikrede 3
3. Hvilke genstande er dækket 5
4. Hvilke typer skader dækker forsikringen 7
6. Redningsudgifter, flytteomkostninger og dokumenterede merudgifter ved fraflytning 12
12. Elskadedækning (almindelige elektriske apparater & særlige elektriske apparater) 23
13. Pludselig skade og funktionsfejl xxxxxxxxxx 00
14. Udvidet cykelforsikring 25
17. Andre ændringer i præmie, forsikringssummer, selvrisici eller forsikringsvilkår 28
18. Forsikringens varighed og opsigelse 28
19. Flytning og risikoændringer 28
21. Forsikring i andet selskab 29
22. Krigs-, jordskælvs- og atomskader 29
INDLEDENDE BEMÆRKNING
Denne forsikring kan tegnes med nogle tillæg der udvider forsikringens dækning. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, hvornår der er tale om forhold, der kun dækkes af den såkaldte udvidede dækning. Det fremgår således af policeteksten, hvilken dækning Deres forsikring omfatter.
I øvrigt gælder der ved siden af disse forsikringsbetingelser den såkaldte Forsikringsaftalelov, medmindre loven udtrykkeligt er fraveget i nærværende forsikringsbetingelser.
DEFINITIONER
Definitioner af anvendte ord er for denne police:
”Vi”, ”os” og ”vores” samt ”selskabet” til First. A/S,
som tegner på vegne af Eir Försäkring.
”Du”, ”dig”, ”dit” og ”din” refererer til den person
eller personer der henvises til i Policen.
Ejerskifte betyder, hvor den endelige aftale om salg har fundet sted, enten mundtlig eller skriftlig.
Forsikringsperioden er tiden, hvor forsikringen træder i kraft, indtil den udløber. Forsikringen dækker skade, der sker i denne periode
Det grønne kort er din dokumentation overfor udenlandske told- og politimyndigheder for, at der er tegnet ansvarsforsikring for dit motorkøretøj. Af kortet kan du se, hvilke lande der er tilsluttet grønt kort-ordningen, og kortet kan rekvireres hos First.
Selvrisiko er den del af skaden, du selv skal betale.
HVEM OG HVOR DÆKKES
1. Hvem hører til gruppen af sikrede
1.1 Forsikringen omfatter:
• Dig som forsikringstager
• Din ægtefælle/samlever, børn og op til 2 yderligere personer, som alle bor og er tilmeldt folkeregisteret på forsikringsstedet.
Bofællesskaber bestående af flere personer end nævnt er kun omfattet, hvis det fremgår af forsikringsaftalen.
Følgende personer er omfattet af forsikringen, når de ikke er omfattet af en anden forsikring:
• Dele- og aflastningsbørn, når de bor hos dig.
• Xxxx under 18 år, der er flyttet hjemmefra.
• Ægtefælle/samlever i plejehjemsbolig.
Hvis en af de nævnte personer flytter fra adressen, er denne omfattet af forsikringen indtil ny forsikring er købt, dog i maks. 3 måneder efter fraflytningen.
Logerende og lejere er ikke omfattet.
Medhjælpere i husholdningen er dækket af ansvarsforsikringen for handlinger, der er foretaget som led i det daglige arbejde i dit hjem, herunder pasning af dine børn, dit hus og din have. Det er ikke et krav, at medhjælperen bor på adressen.
2. Hvor dækker forsikringen
Med de begrænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser i afsnit 3 og 4, dækker indboforsikringen i Danmark (dog ikke Færøerne), når genstandene befinder sig:
1. I og ved sikredes helårsbolig (forsikringsstedet).
2. Ved flytning dækkes i indtil 1 måned fra den faktiske overtagelsesdag vedrørende den nye helårsbolig, i såvel den gamle som den nye helårsbolig. Om skade ved færdselsuheld under selve indflytningen, se punkt 4.6.2.1. Se endvidere afsnit 17 om flytning og risikoændringer.
3. I bankboks i pengeinstitut.
4. I et af First godkendt opbevaringsmagasin, flyttevogn eller container. Penge jf. punkt 3.3, og særlige private værdigenstande, jf. punkt 3.4, er ikke dækket.
Herudover dækkes:
1. Forsikrede genstande, der er medbragt fra helårsbolig til campingvogn, fritidshus, beboelsesvogn, telt eller lystfartøj, så længe en sikret opholder sig eller overnatter der.
2. Forsikrede genstande, der i øvrigt i Danmark (minus Færøerne) midlertidigt befinder sig udenfor forsikringsstedet. Uden særlig aftale med First dækkes kun de første 12 måneder af opholdet udenfor forsikringsstedet, se særligt punkt 3 nedenfor.
3. Dine ting i indtil 3 måneder fra afrejsedatoen, når du medbringer dem på rejse til/fra og i udlandet og på Færøerne. Her gælder særlige vilkår – se afsnit 5.
Som midlertidigt befindende sig udenfor forsikringsstedet anses også:
1. Genstande, der er bestemt til genanbringelse på forsikringsstedet.
2. Genstande, der er erhvervet med henblik på anbringelse på forsikringsstedet.
3. Genstande, der med salg for øje befinder sig udenfor forsikringsstedet. Dog kun de første 2 måneder.
2.1 Ansvars- og retshjælpsforsikring
Ansvars- og retshjælpsforsikringen dækker i Danmark. I resten af verden, herunder Færøerne, dækkes i indtil 3 måneder fra afrejsedato.
3. Hvilke genstande er dækket
Forsikringen dækker – med de i afsnit 3-6 nævnte begrænsninger – nedennævnte genstande, såfremt disse tilhører en sikret, eller denne bærer risikoen for dem. Vedrørende dækning af ansvar for skade på lånte eller lejede genstande (eller dyr) henvises til punkt 8.4.10.
3.1 Almindeligt privat indbo
”Almindeligt privat indbo” er private ejendele, herunder alt, hvad der hører til en privat boligs normale udstyr, hvis det ikke særskilt er nævnt i afsnit 3.2-3.8 eller er undtaget efter afsnit 3.9.
3.1.1 Særligt privat indbo
• Antikviteter, malerier, kunstværker og ægte tæpper.
• Designermøbler og lamper – herved menes designermøbler og lamper af følgende designere; Xxxxx Xxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxx, Xxxx X. Xxxxxx, Xxxx Xxxx, Xxxx Xxxxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx, Xxxx X. Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx.
• Private computere med tilbehør.
• Musikafspillere med tilbehør.
• Bånd, hukommelseskort, cd’er, dvd’er, film,
kassetter og plader.
• Elektriske apparater til billede, foto, lyd, kommunikation, kopiering, navigation
• eller spil og tilbehør.
• Forstærkere og højttaleranlæg.
• Fotokopieringsmaskiner og printere.
• Fotoudstyr og film.
• Kikkerter.
• Mobiltelefoner og walkie-talkier med tilbehør.
• Musikinstrumenter.
• Pelse og pelsværk.
• Skind og skindtøj.
• Ure.
• Vin og spiritus.
• Våben og ammunition.
Dækningen er begrænset til maksimalt kr. 40.000 pr. genstand. Det fremgår af policen, hvis dækningen pr. genstand er udvidet.
3.1.2 Penge
Som ”penge” anses:
• Penge
• Pengerepræsentativer, herunder bl.a. klippekort, tilgodebevis, rejsekort, gavekort og ubrugte frimærker
• Møntkort
Dækningen er begrænset til maksimalt 25.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
3.1.3 Særlige private værdigenstande
Som ”særlige private værdigenstande” anses:
• Frimærkesamlinger
• Ting af guld, platin eller sølv*)
• Møntsamlinger
• Perler *)
• Smykker
• Ædelstene *)
Genstande, hvori de med *) markerede ting indgår som en væsentlig bestanddel, behandles under dette punkt, uanset om genstanden samtidig kan henføres til andre grupper af forsikrede genstande. Dækningen er begrænset til maksimalt kr. 100.000 pr. forsikringsbegivenhed. Det fremgår af policen, hvis dækningen er udvidet.
3.1.4 Almindelige husdyr
der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Dækningen er begrænset til maks. 2% af forsikringssummen pr. forsikringsbegivenhed.
3.1.5 Cykler
dog med maks. 2% af forsikringssummen pr. forsikringsbegivenhed.
Der er dog altid dækning indtil 15.000 kr. (2020) pr. cykel pr. forsikringsbegivenhed. Cykler med hjuldiameter på under 12 tommer anses ikke for cykler, men betragtes som almindeligt privat indbo.
Hvis du har behov for en højere dækning, kan du tegne særskilt cykelkaskoforsikring. Se nærmere under afsnit 19.
Kan du ikke oplyse cyklens stelnummer, dækker vi med maksimalt kr. 2.500 pr. cykel.
3.1.6 Værktøj, rekvisitter, instrumenter
som sikrede ejer, og som vedkommende sikrede som lønmodtager benytter i sit erhverv.
Dækningen er begrænset til maks. 4% af forsikringssummen pr. forsikringsbegivenhed.
3.1.7 Bygningsdele
som sikrede som lejer har vedligeholdelsespligten for, hvis der for ejendommen ikke findes en bygningsforsikring, der dækker.
Dækningen omfatter kun tyveri- og hærværksskader.
3.1.8 Gravsteder
Gravsteder, som du har vedligeholdelsespligten for. Dækningen omfatter kun brand-, tyveri- og hærværksskader og dækker med maksimalt 15.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
3.2 Forsikringen omfatter ikke:
3.2.1 Motordrevne køretøjer, haveredskaber m.m. motordrevne køretøjer, jf. færdselsloven, haveredskaber over 25 hk, campingvogne, luft- og søfartøjer af enhver art, herunder windsurfere. Dele og tilbehør til ovennævnte genstande dækkes heller ikke. Ved motordrevne køretøjer forstås fx biler, knallerter, motorcykler og traktorer.
3.2.2 Erhvervsmæssige genstande Forsikringen omfatter ikke genstande, som har erhvervsmæssig karakter.
Dog er arbejdsredskaber, som du ejer og bruger i dit erhverv som lønmodtager omfattet, jf. pkt. 3.1.6.
Med erhvervsmæssig karakter mener vi bl.a., at:
• Hovedanvendelsen er erhvervsmæssig.
• Antallet af samme genstande er større end det, som en privatperson normalt ejer,
eksempelvis et stor antal ens bluser eller bukser.
• Kapaciteten på en genstand er større end den, som en privatperson normalt vil købe, eksempelvis en cementblander eller brændekløver med meget stor kapacitet.
• Genstanden efter skattelovgivningen karakteriseres som erhvervsmæssig.
• Arbejdstøj med logo.
4. Hvilke typer skader dækker forsikringen
4.1 Brand, lynnedslag og eksplosion mv.
4.1.1 Forsikringen dækker skade på forsikrede genstande som følge af:
• Brand. Ved brand forstås en løssluppen, flammedannende ild, der har evne til at brede sig ved egen kraft.
• Lynnedslag, når lynet er slået ned direkte i det forsikrede eller i den bygning, hvori det forsikrede befinder sig.
• Eksplosion.
• Pludselig tilsodning fra forskriftsmæssig indrettet anlæg til rumopvarmning.
• Nedstyrtning af luftfartøj eller dele derfra.
• Brand, svidning, smeltning eller forkulning af vasketøj i fuldautomatiske vaskemaskiner og tørretumblere, når skaden skyldes mekanisk eller teknisk svigt. Ved tørkogning dækkes enhver beskadigelse af tøjet. Vask eller tørring af ved for høje temperaturer er ikke dækket. Såfremt der foreligger dokumentation for apparatsvigt i form af reparationsregning for vaskemaskine eller tørretumbler, vil enhver beskadigelse af tøj dog være dækket, såfremt maskinen er under 9 år gammel.
• Brand på gravsteder, som du har vedligeholdelsespligten for. Dækningen omfatter kun brand- og hærværksskader og dækker med maksimalt 15.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
4.1.2 Forsikringen dækker ikke:
1. Skade, der alene består i svidning, smeltning eller småhuller, medmindre skaden er forårsaget af en løssluppen, flammedannende ild (brand), eller der er tale om et skadetilfælde omfattet af punkt 4.1.1
2. Skade på genstande, der forsætligt udsættes for ild eller varme, medmindre tilfældet er omfattet af punkt 4.1.1
4.2 Udstrømning af væsker
4.2.1 Forsikringen dækker
Skade på forsikrede genstande som følge af, at vand, olie, kølevæske, damp eller lignende pludseligt strømmer ud fra installationer, vandsenge eller akvarier samt andre beholdere med et rumindhold på 20 liter eller derover. Nedløbsrør og tagrender betragtes ikke som installationer eller beholdere.
Hvis skaden kommer fra skjulte vand-, varme- eller afløbsrør i bygningen, dækkes tillige langsom udsivning. Ved skjulte rør forstås rør, som befinder sig i vægge, mure eller gulve, og rør, der er gemt i kanaler, krybekældre, skunkrum og lignende bygningsmæssigt lukkede rum.
4.2.2 Forsikringen dækker ikke:
1. Skade som følge af frostsprængning i lokaler, som sikrede disponerer over, medmindre årsagen er tilfældigt svigtende varmeforsyning.
2. Skade opstået under påfyldning og aftapning af olietanke eller andre beholdere.
3. Tabet af selve den udflydende væske.
4. Skade som følge af opstigning af grund- eller kloakvand, medmindre skaden skyldes forhold, de sikrede ikke har indflydelse på, herunder voldsomt sky- og tøbrud (se punkt 4.3.1.2)
5. Skade som følge af bygge- og reparationsarbejder.
4.3 Storm og visse nedbørsskader
4.3.1 Forsikringen dækker
Skade på forsikrede genstande som følge af:
4.3.1.1 Storm
Hvis skaden er en følge af en samtidig stormskade på bygningen. Ved storm forstås vind, hvor styrken konstant eller i stød er mindst 17,2 meter pr. sekund.
4.3.1.2 Oversvømmelse
Fra tag, terræn eller altan som følge af voldsomt sky- eller tøbrud.
For skybrudsskader gælder der en selvrisiko på 7.500 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
4.3.1.3 Smeltevand eller nedbør
hvis skaden er en umiddelbar følge af en stormskade eller en anden pludseligt virkende skade på bygningen eller afdækningsmateriale på denne, såfremt afdækningsmaterialet har være korrekt anbragt og fastgjort.
4.3.2 Forsikringen dækker ikke:
1. Skade på genstande udenfor bygning.
2. Skade, der skyldes, at sikrede har forsømt at rense afløb.
3. Skade, der skyldes underdimensionerede afløb, med mindre der er tale om lejeboliger.
4. Skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb, medmindre skaden skyldes et umiddelbart forudgående voldsomt sky- eller tøbrud.
4.4 Vandskade på lejeres forsikrede genstande
4.4.1
Ud over de i afsnit 4.2 og 4.3 nævnte vand- og nedbørsskader dækkes skade på lejeres forsikrede genstande som følge af
• at nedbør eller smeltevand trænger gennem utætheder i bygningen,
• at vand siver ud fra røranlæg, der befinder sig udenfor lokaler, der er omfattet af sikredes lejemål.
4.4.2 Forsikringen dækker ikke:
1. Hvor udlejer har erstatningspligten i henhold til lejeloven eller lejeaftalen.
2. I tilfælde, hvor lejeren har pligt til at udbedre den bygningsskade, der er årsag til vandskaden.
3. Krav, der er betalt af udlejeren.
4. Skade på genstande udenfor bygning.
5. Skade, hvor sikrede har undladt at begrænse skaden på indboet.
4.5 Køle- og dybfrostdækning
4.5.1 Forsikringen dækker:
Med indtil 1% af forsikringssummen skader på varer i køle- og dybfrostanlæg i helårsboligen (forsikringsstedet), der skyldes en tilfældig afbrydelse af strømmen til eller svigt af anlægget.
Skade på køle- og dybfrostanlæg samt indbogenstande, der er forvoldt af optøede varer, er også dækket i forbindelse med en skade omfattet af punkt 4.5.1
4.5.2 Forsikringen dækker ikke:
• Hvis den sikrede eller personer, som den sikrede har til at se efter boligen, har afbrudt strømmen.
• Skade, der dækkes af garanti, som er givet af tredjemand, fx en sælger.
• Skade, hvor strømafbrydelsen eller apparatsvigtet skyldes mangelfuld vedligeholdelse, fejlmontering, fejlanbringelse eller fejlkonstruktion.
• Skade på køle- og dybfrostanlæg, hvis anlægget er mere end 12 år gammelt.
4.6 Færdselsuheld og havari
4.6.1 Forsikringen dækker
skade på forsikrede genstande som følge af:
Færdselsuheld, hvor et trafikmiddel er indblandet (påkørsel, sammenstød, væltning). Som
”trafikmiddel” anses:
• Motordrevne køretøjer omfattet af færdselsloven (fx biler, knallerter, motorcykler og traktorer)
• Tohjulede cykler med hjuldiameter over 12 tommer
• To- og trehjulede cykler med stelnummer
• Hestevogne
• Øvrige offentlige trafikmidler
• Invalidekøretøjer
Havaritilfælde med lystfartøjer, som ikke tilhører én af de sikrede, hvor der findes overdækkede køjepladser, og hvor sikrede har befundet sig som passager. Dækningen omfatter kun almindeligt og særligt privat indbo og kan ikke overstige 25.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed (2020).
Skade på cykler og el-cykler med tilbehør er dog dækket med maksimalt kr. 5.000 pr. forsikringsbegivenhed.
4.6.2 Forsikringen dækker ikke:
• Skade på flyttegods eller andet gods, der er overgivet til transport mod betaling.
• Skade på trafikmidlet.
• Skade på dyr.
4.7 Tyveri Tyveri dækkes efter bestemmelserne i dækningsskemaet | |||
Indbrudstyveri | Simpelt tyveri | ||
Tyveribegreber steder | Tyveri ved indbrud i forsvarligt aflåst lokale eller bygning. | Tyveri udenfor bygning eller fra uaflåst lokale. | Tyveri fra biler, beboelsesvogne, private sø- og luftfartøjer samt beboede campingvogne og telte |
Forsikringen dækker ikke | 1. Tyveri fra bolig, der har været ubeboet i mere end 6 måneder. 2. Som indbrudstyveri dækkes ikke: 2.1 Tyveri fra bygning eller lokale, hvor der ikke har været nogen hjemme, og hvor tyven har skaffet sig adgang gennem vinduer der ikke har været lukkede og tilhaspede, eller døre der ikke har været lukkede og låste. 2.2 Tyveri fra hotelværelse, kahyt eller togkupé, når voldeligt opbrud ikke kan konstateres. 2.3 Tyveri fra lystfartøj. | 1. Glemte, tabte eller forlagte genstande. 2. Tyveri begået af en anden af de sikrede, medhjælp, logerende og dermed ligestillede. 3. Tyveri af ting, som befinder sig i boligen, når denne er ubeboet, udlånt eller udlejet. 4. Ting under opmagasinering. 5. Tyveri, når sikrede har udvist grov uagtsomhed. | 1. Glemte, tabte eller forlagte genstande. 2. Tyveri begået af en anden af de sikrede, medhjælp, logerende og dermed ligestillede. 3. Tyveri af ting, som befinder sig i uaflåsede og uaflukkede biler, beboelsesvogne, campingvogne, telte, private sø- og luftfartøjer. 4. Tyveri, når sikrede har udvist grov uagtsomhed. |
Forsikrede genstande jf. 3 | Begrænsninger i dækningen | ||
Almindeligt privat indbo, jf. 3.1 | Maks. 5% af forsikringssummen i a. Loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager | Maksimalt 28.300 kr. pr. forsikringsbegivenhed i a. Loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager c. For udvendig bagage på biler, herunder i bagageboks. | Maksimalt 28.300 kr. pr. forsikringsbegivenhed i a. Loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager c. For udvendig bagage på biler, herunder i bagageboks. |
Særligt privat indbo, jf. 3.2 | Ikke i a. Loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager | Maks. 10% af forsikringssummen, dog ingen dækning a. I loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager c. For udvendig bagage på biler, herunder i bagageboks. | Maks. 28.300 kr. Det er en betingelse for dækningen at genstandene har været anbragt således, at de ikke har været synlige udefra. |
Penge/Særlige private værdi genstande (se maks. erstatning under punkt 3.3. og 3.4 ) | Ikke i a. Loft- og kælderrum i etagebyggeri b. Udhuse og garager c. Bolig, der har været ubeboet i mere end 2 måneder | Ikke dækket | Ikke dækket |
Almindelige husdyr (maks. 2% af forsikringssummen), jf. 3.4. | Ikke dækket | Ikke dækket | |
Xxxxxx, jf. 3.6. | Se punkt 7 om låsekrav | ||
Værktøj mv. (maks. 4% af forsikringssummen), jf. 3.7. | Dog ikke fra arbejdsskure | Ikke dækket | Ikke dækket |
Bygningsdele jf. 3.8 | Ikke dækket |
4.8 Xxxxxx, overfald mv.
4.8.1 Forsikringen dækker:
1. Tyveri af forsikrede genstande sket under anvendelse eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold (røveri).
2. Tyveri af genstande i sikredes umiddelbare nærhed,
• hvis tyveriet er bemærket af sikrede eller en anden i det øjeblik, hvor gerningsmanden tog genstanden, og der øjeblikkeligt gøres anskrig,
• eller hvis tyveriet kan bevidnes af en anden tilstedeværende. Ved tasketyveri og tyveri af forsikrede genstande i din umiddelbare nærhed kan den samlede dækning af penge m.m. og guld, sølv, smykker m.m. dog ikke overstige kr.
35.000 pr. forsikringsbegivenhed
3. Tyveri af tasker med indhold, når disse frarives sikrede. Ved tasketyveri og tyveri af forsikrede genstande i din umiddelbare nærhed kan den samlede dækning af penge
m.m. og guld, sølv, smykker m.m. dog ikke overstige kr. 35.000 pr. forsikringsbegivenhed.
4. Andre skader på forsikrede genstande som følge af overfald på sikrede personer.
4.9 Hærværk
Der er tale om hærværk, hvis en skade er forvoldt med vilje og i ond hensigt.
4.9.2. Forsikringen dækker:
• Hærværk på forsikrede genstande, der befinder sig i og ved helårsboligen (forsikringsstedet). Hærværk i forbindelse med tyveri eller tyveriforsøg af cykler dækkes uanset stedet. Om dækningen under flytning, se endvidere punkt 4.9.3.2.
• Hærværk på bygningsdele, som sikrede som lejer har vedligeholdelsespligten for, hvis der
for ejendommen ikke findes bygningsforsikring, som dækker.
• Hærværk på gravsteder som du har vedligeholdelsespligten for.
Dækningen omfatter hærværksskader og dækker med maksimalt 15.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
4.9.3 Forsikringen dækker ikke:
• Hvis helårsboligen er ubeboet og har været ubeboet i mere end 6 måneder.
• Hærværk på særligt privat indbo, på penge eller på særlige private værdigenstande, såfremt de nævnte effekter befinder sig udenfor den sikredes beboelse. Under flytning dækkes dog hærværk på almindeligt privat indbo samt på særligt privat indbo.
• Hærværk begået af en sikret, medhjælp, logerende eller andre personer, der med sikredes samtykke eller i øvrigt lovligt befinder sig i helårsboligen eller fritidshuset.
5. Dækning under rejser
5.1 Forsikringen dækker
• Skade på bagage i udlandet
• Under rejse til/fra og i udlandet, Færøerne og Grønland i indtil 3 måneder fra afrejsedato.
• Dækning, der ydes efter de regler, der gælder for indboforsikringen, når genstandene medbringes eller sendes som rejsegods.
• Rejsegods, bortset fra penge (jf. punkt 3.3) og særlige private værdigenstande (jf. punkt 3.4), der sendes med fly, bane eller fragtmand, er desuden dækket ved bortkomst eller beskadigelse, hvad enten bestemmelsesstedet er Danmark eller i udlandet.
• Rejsegods, bortset fra penge (jf. punkt 3.3) og særlige private værdigenstande (jf. punkt 3.4), der medbringes og anbringes i et særligt bagagerum i en bus, er dækket ved bortkomst under selve transportforløbet ved rejse til/fra og i udlandet, Færøerne, Grønland. Det er en betingelse, at busrejsen er et led i selve rejsen, og denne er købt hos en sædvanlig rejseudbyder.
• Ved bortkomst dækkes efter reglerne om simpelt tyveri i dækningsskemaet.
Dækningen er begrænset til maksimalt kr. 40.000 pr. forsikringsbegivenhed.
5.2 Forsikringen dækker ikke:
• Skader, som skyldes dårlig emballage eller udflyden af medbragte væsker.
• Skader, som består i almindelig ramponering af kufferter og tasker.
• Tab eller udgifter ved forsinket fremkomst af rejsegods.
• Skader, der er omfattet af en anden forsikring, der dækker rejsegods.
6. Redningsudgifter, flytteomkostninger og dokumenterede merudgifter ved fraflytning
6.1 Forsikringen dækker:
6.1.1
Skade på de forsikrede genstande i forbindelse med forsvarlige redningsforanstaltninger til afværgelse af umiddelbar truende skade på personer eller på ting, der tilhører andre.
6.1.2
I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, erstattes ud over forsikringssummen endvidere:
• Rimelige og nødvendige udgifter til redning, bevaring og oprydning.
• Rimelige og nødvendige udgifter til ud- og indflytning.
• Andre rimelige og nødvendige merudgifter, herunder opmagasinering, i indtil 1 år i anledning af helårsboligens fraflytning.
6.1.3
De under punkt 6.1.2 nævnte udgifter erstattes endvidere, hvis en lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsindehaver som følge af en skade, der ville være dækket af en sædvanlig bygningsforsikring, er ude af stand til at bebo helårsboligen, og udgifterne ikke kan forlanges afholdt af ejeren.
Er der kun skade i kælder- eller loftrum i etagebyggeri, betragtes boligen ikke som ubeboelig.
Når bygningen skal renoveres/rengøres, dækker forsikringen ikke opmagasinering og flytning af dine ting, når der ikke er sket skade på dit indbo.
7. Erstatningsopgørelse
7.1 Sådan opgøres skaden
Erstatningen skal så vidt muligt stille sikrede i samme økonomiske situation som umiddelbart før skaden fandt sted.
First kan vælge følgende måder at erstatte tabet:
7.1.1 Sætte genstanden i væsentlig samme stand som før skaden
First betaler hvad det koster at lade genstanden
reparere. Ved ”væsentlig samme stand” forstås, at genstanden i sin ydelse, sin anvendelse og sit udseende i al væsentlighed har samme nytteværdi for den sikrede som før skaden. Hvis reparationsudgiften udgør mere end 50% af nyværdien på skadetidspunktet, skal First opgøre erstatningen efter punkt 7.1.3 eller 7.1.4, medmindre forsikringstageren ønsker reparation. Reparationsudgiften må dog ikke overstige erstatningen opgjort efter reglerne for genlevering eller kontanterstatning.
7.1.2 Godtgøre værdiforringelsen for beskadigede genstande
Værdiforringelsen udregnes som genstandens værdi uden skade minus genstandens værdi med skade.
Efter omstændighederne kan der blive tale om både reparation og erstatning for værdiforringelse, hvis genstanden efter reparation er blevet mindre værd. Hvis reparationsudgiften udgør mere end 50 % af nyværdien på skadetidspunktet, skal First opgøre erstatningen efter punkt 7.1.3 eller 7.1.4, med mindre forsikringstageren ønsker reparation.
7.1.3
Fremskaffe eller levere nye genstande, som er identiske med dem, der er beskadiget eller stjålne, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for sikrede. For genstande, der er købt som brugte eller er mere end 2 år gamle på skadetidspunktet, kan First erstatte med identiske brugte genstande, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for sikrede. Kan
identiske genstande ikke fremskaffes, kan First vælge at levere tilsvarende nye genstande, dvs. genstande, som i al væsentlighed svarer til de beskadigede eller stjålne genstande. Modsætter sikrede sig genanskaffelse af nye genstande,
udbetaler First kontanterstatning svarende til den pris, First skal betale for genstanden hos den leverandør, First har anvist.
For følgende kategorier af genstande, der er købt som brugte, eller som er mere end 2 år gamle, kan First erstatte med brugte, identiske genstande:
• Guld- og sølvvarer
• Smykker, som er købt som brugte
• Porcelæn, inkl. platter
• Lamper
• Glasvarer
Modsætter sikrede sig genanskaffelse af de nævnte genstande, udbetaler First kontanterstatning svarende til den pris, First skal betale for genstande hos den leverandør, First har anvist.
7.1.4 I øvrigt udligne det lidte tab kontant
For genstande, der indkøbt som nye er mindre end 2 år gamle og i øvrigt er ubeskadigede, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande. For genstande, der er mere end 2 år gamle, købt som brugte eller i forvejen beskadigede, fastsættes erstatningen til genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande med rimeligt fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Fradrag som følge af alder eller brug mv. gøres dog kun, såfremt nytteværdien var væsentligt nedsat før skaden. Er genanskaffelse undtagelsesvis praktisk umuligt, og må genanskaffelsesprisen derfor fastsættes med udgangspunkt i, hvad det koster at fremstille en tilsvarende genstand, er First ikke forpligtet til at udbetale mere, end hvad en ny genstand, det er nærliggende at sammenligne den beskadigede eller stjålne med, kan anskaffes for.
7.1.5 Afskrivningsregler
Vedrørende de genstande, for hvilke der er fastsat særlige afskrivningsregler, kan sikrede altid,
medmindre First fremskaffer eller leverer nye genstande, jf. punkt 7.1.3, forlange kontanterstatning i overensstemmelse med følgende regler, såfremt genstandene i øvrigt var ubeskadigede:
7.1.5.1 Cykler erstattes efter nedenstående tabel:
Cyklens alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt | Cyklens alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt |
0-1 år | 000 | 00-00 år | 35 |
1-2 år | 90 | 11-12 år | 31 |
2-3 år | 81 | 12-13 år | 28 |
3-4 år | 73 | 13-14 år | 25 |
4-5 år | 66 | 14-15 år | 22 |
5-6 år | 59 | 15-16 år | 19 |
6-7 år | 53 | 16-17 år | 16 |
7-8 år | 48 | 17-18 år | 13 |
8-9 år | 43 | 18 år- | 10 |
9-10 år | 39 |
7.1.5.2 Briller erstattes efter nedenstående tabel:
Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt | Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt |
0-1 år | 100 | 6-7 år | 65 |
1-2 år | 100 | 7-8 år | 60 |
2-3 år | 90 | 8-9 år | 50 |
3-4 år | 80 | 9-10 år | 40 |
4-5 år | 75 | 10-11 år | 30 |
5-6 år | 70 | 11 år- | 20 |
7.1.5.3 Almindelige elektriske apparater, der udelukkende er til privat brug:
Til ”almindelige elektriske apparater” henregnes:
• Eldrevne køkkenmaskiner (kaffemaskiner, mikrobølgeovne, brødristere, mixere, blendere, kødhakkere mv.)
• El-artikler til personlig pleje (hår- og føntørrere, barbermaskiner, tandbørster mv.)
• Elektrisk hobbyværktøj
• Radioudstyr (radio- og tv-apparater, video, bånd- og pladespillere, cd-afspillere, højttalere, forstærkere, videokameraer samt tilbehør til de nævnte genstande)
• Hårde hvidevarer (køleskabe, frysere, komfurer, kogeplader, ovne, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere, el-radiatorer og vandvarmere)
• Andre almindelige elektriske genstande til brug i hjemmet (el-alarmer, støvsugere, strygejern, strygeruller, ure, skrivemaskiner og symaskiner)
• Telefonsvarere og telefoner, dog ikke mobiltelefoner med tilbehør
Genstande, der før skaden i øvrigt var ubeskadigede, erstattes efter denne tabel:
Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt | Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt |
0-2 år | 100 | 5-6 år | 50 |
2-3 år | 85 | 6-7 år | 40 |
3-4 år | 75 | 7-8 år | 30 |
4-5 år | 65 | 8 år- | 20 |
7.1.5.4 Særlige elektriske apparater, der udelukkende er til privat brug.
Til ”særlige elektriske apparater” henregnes:
• Private computere med tilbehør, herunder monitor, tastatur, modem, mus, computeren inkl. standardprogrammel, printer, joystick, tapestation, cd-rom og diskettestation
• Telefax, fotokopieringsmaskiner og mobiltelefoner med tilbehør
• Elektriske musikinstrumenter, walkie-talkier og radioamatørudstyr, dog anvendes for disse genstande afskrivningsregler som anført i punkt 7.1.5.3.
Genstande der før skaden i øvrigt var ubeskadigede, erstattes efter denne tabel:
Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt | Alder | % af genan- skaffelsesprisen som ny på skadetidspunkt |
0-1 år 1-2 år 2-3 år | 100 90 70 | 3-4 år 4-5 år 5 år- | 50 30 10 |
7.1.6
Såfremt reglerne i punkterne 7.1.1-7.1.5 findes uanvendelige i en skadessituation, opgøres erstatningen efter den praksis, der i øvrigt har dannet sig omkring forsikringsaftalelovens § 37.
7.2 Tab af data
Ved skader på private film, båndoptagelser/edb- programmer eller elektroniske lagringsmedier, fx
kassetter, disketter og cd’er, ydes kun erstatning til indkøb af nye råfilm eller aftryk af eventuelt bevarede negativer eller uindspillede bånd, disketter mv.
7.3 Dokumenter
Der ydes ingen erstatning for manuskripter og tekniske tegninger.
7.4 Egne fremstillede varer
Ved skade på genstande, du selv har lavet, f.eks. malerier, kunstværker, smykker og tøj, får du erstatning for køb af tilsvarende råmaterialer.
7.5 Forsikringssum
Erstatningen for skader på de forsikrede genstande kan ikke overstige de aftalte forsikringssummer med senere indeksregulering.
7.6 Underforsikring
Hvis værdien af de forsikrede ting overstiger forsikringssummen, er der tale om underforsikring.
Hvis værdien af indboet er dobbelt så stor som forsikringssummen for indboet, medfører det at selv
en partiel skade kun erstattes med halvdelen af tabet. De steder i forsikringsbetingelserne, hvor der specielt – direkte eller indirekte – anføres en højeste forsikringssum (fx ved penge, særlige private værdigenstande og husdyr), erstattes skader indenfor de angivne summer dog fuldt ud.
7.7 Dokumentation
For at få erstatning må man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriserne er som anført i skadesanmeldelserne.
Dette kan gøres ved, at man sammen med anmeldelsen – i det omfang, man er i besiddelse heraf – indsender kvitteringer, regninger for købet, købekontrakten eller fyldestgørende beskrivelse eller fotos.
I egen interesse bør forsikringstageren derfor gemme købsnotaer for alle nyere ting og i mindst 5 år for mere langvarige forbrugsgoder. Købes tingene privat, bør man sikre sig en dateret overdragelseserklæring med angivelse af, hvad der købes, og hvad prisen er. Det hele kan suppleres med fotos af de mest værdifulde ting. Med hensyn til dokumentation for genanskaffelsespriserne kan man som regel få de handlende til at udstede en erklæring.
Kan man ikke dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, risikerer man, at First kan afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn.
Retten til erstatning for cykeltyverier er betinget af følgende:
• Cyklen var låst med en lås godkendt af Dansk Varefakta Nævn eller os.
• Låsebevis medsendes skadeanmeldelsen.
• Cyklens stelnummer skal oplyses. Kan du ikke oplyse cyklens stelnummer, dækker vi maksimalt med kr. 2.500.
• Carboncykler: Stelnummer udleveres på alle landets politistationer og skal være påført
cyklen enten som en label under et lag klar lak eller ved indgravering.
• Udenlandske cykler: Er cyklen ikke forsynet med et fastmonteret dansk stelnummer, kan du henvende dig på en politistation og få udleveret et stelnummer.
ANSVARSFORSIKRINGEN
8. Privatansvar
Denne forsikring dækker i de tilfælde, hvor en sikret pådrager sig et juridisk erstatningsansvar for skader på personer eller ting forvoldt i forsikringstiden.
Derudover – dvs. uanset der ikke måtte være et juridisk erstatningsansvar – yder forsikringen dækning ved skader forvoldt af små børn, jf. punkt 8.3.1, og ved gæstebudsskader jf. punkt 8.3.2.
Efter dansk ret er man normalt juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsømmelse er skyld i den skete skade. Denne hovedregel står ikke skrevet i nogen lov, men er opstået gennem mere end 200 års retspraksis. Er skadevolderen uden skyld i skaden, kaldes den hændelig, og for hændelig skade er man ikke erstatningsansvarlig. Derfor må skadelidte i en sådan situation selv bære tabet.
Herudover kan en sikret efter omstændighederne pålægges erstatningsansvar, hvis andre personer lider tab som følge af redningsaktioner til fordel for den pågældende. Nærværende forsikring dækker et sådant ansvar i det omfang, kravet ikke dækkes af lov om arbejdsskadeforsikring, og i det omfang redningsaktionen ikke sker som et led i redningsmandens erhverv.
Ansvarsforsikringens formål er at betale for en sikret, hvis denne har pådraget sig et erstatningsansvar – og at bidrage til at friholde sikrede, hvis der rejses et uberettiget erstatningskrav mod ham eller hende. En sikret bør derfor ikke på egen hånd anerkende erstatningspligt eller krav – idet man herved forpligter sig uden at have sikkerhed for, at First er pligtig til at betale. Rejses et erstatningskrav mod den sikrede, må det overlades til First at afgøre, hvordan kravet skal behandles. Afholder den sikrede på egen hånd omkostninger i sagen, risikeres det, at First ikke er pligtig til at godtgøre disse. Se nærmere herom i afsnit 8.2.
8.1 Hvad dækker forsikringen
Nedenfor er anført nogle typiske situationer, der erfaringsmæssigt giver anledning til problemer:
8.1.1 Skader forvoldt af børn
Børn kan på samme måde som voksne pådrage sig et selvstændigt juridisk erstatningsansvar. Men ifølge retspraksis vil man normalt ikke gøre børn under 5 år ansvarlige for deres handlinger og dermed pålægge dem et erstatningsansvar.
På trods heraf dækker forsikringen personskade forvoldt af børn under 5 år, hvis det manglende juridiske ansvar alene skyldes barnets alder eller manglende udvikling. Efter samme regler dækkes tingskade, dog gælder en selvrisiko på kr. 2.000. I det omfang forsikringen er tegnet med en højere generel selvrisiko, er det denne generelle selvrisiko, der gælder.
Forældre er normalt kun erstatningspligtige for de skader, et barn forvolder, hvis de ikke har holdt tilstrækkeligt opsyn med barnet.
8.1.2 Gæstebudsskader
Denne forsikring dækker gæstebudsskader. Gæstebudsskader er skader på ting, som sker under almindeligt privat samvær, og hvor den juridiske bedømmelse typisk ville frifinde skadevolderen fra ansvar, netop fordi det er foregået under dette samvær.
For gæstebudsskader gælder en selvrisiko på kr.
2.000. I det omfang, forsikringen er tegnet med en højere generel selvrisiko, er det denne generelle selvrisiko, der gælder.
8.1.3 Skader forvoldt under udøvelse af tjenester i skadelidtes interesse
Ligesom ved gæstebudsskader er domstolene ikke tilbøjelige til at pålægge personer, der gør andre en tjeneste, erstatningsansvar, hvis de under tjenesten kommer til at forvolde skade på ting, der tilhører den, hvem der ydes en vennetjeneste.
Der vil kun være erstatningsansvar og dermed forsikringsdækning, hvis skadevolder har båret sig særlig ubetænksomt ad. Dette gælder, uanset om tjenesten foretages på opfordring eller eget initiativ.
8.1.4 Skader omfattet af tingsforsikring
Hvis en skade er omfattet af en anden forsikring, fx skadelidtes familie-, bygnings- eller erhvervsforsikring, bortfalder skadevolders erstatningsansvar ifølge erstatningsansvarsloven og dermed ansvarsforsikringsdækningen, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.
8.2 Forsikringen dækker de sikredes ansvar
8.2.1 Private
som privatpersoner – her dækker forsikringen erstatningsansvar ved person- og tingskade.
8.2.2 Lejere
som lejere overfor husejere i henhold til lejelovens bestemmelser om lejerens erstatningspligt for skade, der er forårsaget af de installationer, lejeren med udlejerens godkendelse har foretaget.
Lejerens ansvar for det lejede i øvrigt er ikke dækket af forsikringen.
8.2.3 Ejer/bruger af Heste og andre husdyr
som ejer eller bruger af heste og andre husdyr til privat brug.
Ansvarsforsikringen dækker dog ikke skader forvoldt af hunde, se punkt 8.4.6.
8.2.4 Hus- og grundejer dækkes vedrørende: 8.2.4.1
privat grund og en- og tofamiliehus, hvis huset i overvejende grad anvendes til beboelse, og sikrede bor i huset, og der ikke findes bygningsforsikring med ansvarsdækning i kraft. Se dog særligt punkt 8.4.5 og 8.4.8.
8.2.4.2
fritidshus og -grund, hvis der ikke findes bygningsforsikring med ansvarsdækning i kraft. Se dog særligt punkt 8.4.5 og 8.4.8.
8.3 Anerkendelse af erstatningskrav
First er kun forpligtet til at betale for omkostninger, der er afholdt med Firsts godkendelse. Sikredes anerkendelse eller betaling af et erstatningskrav forpligter ikke First. Ved selv at anerkende erstatningsansvaret risikerer sikrede at skulle betale selv.
8.4 Følgende ansvar er ikke dækket:
8.4.1
Ansvar for skader forvoldt med forsæt, medmindre skadevolderen er under 14 år eller har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand.
8.4.2
Ansvar for skader forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller selvforskyldt påvirkning af narkotika – og dette uanset skadevolders sindstilstand.
8.4.3
Ansvar for skader, der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller ting.
8.4.4
Ansvar for skader i forbindelse med udøvelse af erhverv eller arbejde, der kan sidestilles hermed.
8.4.5
Ansvar for skader forvoldt af en grundejer i forbindelse med nedbrydnings- og udgravningsarbejder samt pilotering og lignende. Dog dækkes personskader.
8.4.6
Ansvar for skader forvoldt af hunde. Der skal tegnes lovpligtig hundeansvarsforsikring.
8.4.7
Ansvar for skader sket under jagt, hvor ansvaret er dækket af en jagtforsikring, eller ville være dækket af den sædvanlige lovpligtige jagtforsikring.
8.4.8
Ansvar for skader som følge af forurening. Dog dækkes sådant ansvar, såfremt skaden er opstået ved et enkeltstående uheld og ikke er en følge af, at den sikrede har tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige forskrifter.
Forureningsansvar, som man ifalder som hus- og grundejer, er ikke omfattet af forsikringen.
8.4.9
Ansvar for skader forvoldt under benyttelse af et motordrevet køretøj eller et luftfartøj, herunder radiostyrede modelfly og svævefly, for hvilke der kan tegnes særskilt ansvarsforsikring.
Forsikringen dækker dog ansvar for:
8.4.9.1
Skader ved brug af kørestole.
8.4.9.2
Skader ved brug af lejetøj med motorkraft under 5 hk samt – for personskader – ved brug af gokarts med motorkraft op til 25 hk.
8.4.9.3
Skader ved brug af haveredskaber indtil 25 hk.
8.4.9.4
Skader på selve luftfartøjet, det motordrevne køretøj eller de øvrige motoriserede ting, når skaden er forvoldt af børn på 14 år eller derunder.
8.4.9.5
Skade forvoldt ved brug af el-cykler, der kan køre op til 25 km/t.
Forsikringen dækker ikke:
8.4.10
Ansvar for skade forvoldt på lånte eller lejede genstande eller dyr.
Skaderne kan dog være dækket efter reglerne i afsnit 4, hvis genstanden efter sin art er omfattet af indboforsikringen, jf. afsnit 3.
Forsikringen dækker også ansvar for skade på lånte og lejede genstande af de arter, der er nævnt i afsnit 3.1, 3.2, 3.5, 3.6, når der er tale om pludselig skade, såfremt skaden sker i de første 30 dage af låne- eller lejeperioden. For cykler er dækningen dog begrænset til børnecykler, dvs. cykler tilhørende børn på 12 år og derunder.
For dækningen gælder en selvrisiko på10 % af skadens beløb, dog mindst 2.000 kr. i det omfang forsikringen er tegnet med en højere generel selvrisiko, er det denne generelle selvrisiko, der gælder.
8.4.11 Varetægt
Endvidere dækker forsikringen ikke:
Ansvar for skader forvoldt på ting eller dyr, som én af de sikrede
• ejer
• bruger, eller har brugt
• opbevarer, transporterer, bearbejder, behandler
• har sat sig i forbindelse af
• af andre grunde end de ovennævnte har i varetægt
Om ansvar for skade på lånte og lejede genstande eller dyr gælder punkt 8.4.10
8.5 Forsikringssummer
8.5.1
Personskader erstattes med indtil 10 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed.
8.5.2
Tingskader og skader på dyr erstattes med indtil 3. mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed.
8.5.3
Forsikringssummerne for ansvarsforsikringen indeksreguleres ikke.
8.5.4
Forsikringen dækker også omkostninger ved erstatningsspørgsmålets afgørelse, der er afholdt efter aftale med First, selvom forsikringssummerne herved overskrides. Det samme gælder renter af erstatningsbeløb, som er omfattet af forsikringen.
9. Hundeansvarsforsikring
(Det fremgår af policen, om denne dækning er tegnet)
9.1 Ansvarsforsikring
9.1.1 Sikrede
Ansvarsforsikringen dækker den/de i policen nævnte antal hund(e).
9.1.2 Geografisk område
Forsikringen dækker uden geografiske begrænsninger, så længe den person, der besidder hunden, har fast bopæl i Danmark og er tilmeldt folkeregistret.
9.1.3 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker skade på ting, herunder skade på dyr, og skade på sagesløs person, som er forvoldt af den forsikrede hund i forsikringstiden, og som ejeren/besidderen af hunden er erstatningsansvarlig for.
9.1.4 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke skade, som hunden måtte forvolde på ejerens/besidderens person eller på personer tilhørende ejerens/besidderens husstand. Forsikringen dækker heller ikke skade på ting, herunder dyr, som hundens ejer/besidder eller dennes husstand ejer eller har til brug, lån, leje, opbevaring, bearbejdelse, behandling eller har sat sig i besiddelse af.
9.1.5 Forsikringssummer
Forsikringen dækker med indtil 8.000.000 kr. for personskade og 2.000.000 kr. for skade på ting, herunder dyr for hver forsikringsbegivenhed.
9.1.6 Medforsikret
Hundehvalpe er medforsikret, så længe de opholder sig hos moderdyret og ikke er over 4 måneder gamle.
9.2 Udvidet hundeansvar
(Det fremgår af policen, om denne dækning er tegnet)
9.2.1 Forsikringen dækker
Ud over lovpligtigt hundeansvar (punkt 1-6) dækkes tillige skade – både personskade og tingskade, som den forsikrede hund måtte påføre medvirkende, ikke sagesløse personer, under deltagelse i et af en hundeforening eller af en underafdeling af en hundeforening afholdt arrangement, herunder skade i forbindelse med kollektiv og/eller individuel træning.
Forsikringen dækker indenfor de samme summer nævnt i punkt 5.
9.2.2 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke skade på figuranters beskyttelsespåklædning.
10. Retshjælpsforsikring
Retshjælpsforsikringen indgår ikke i forhandlingerne mellem Forbrugerrådet og Rådet for Dansk Forsikring og Pension om Indboforsikring.
Forsikringsbetingelserne for Retshjælpsforsikringen er ens i alle selskaber, og det er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser, der lægges til grund for dækningen, herunder de til enhver tid gældende forsikringssummer og selvrisici. Det, der nedenfor er anført om retshjælpsforsikringens dækningsområde, er således kun en ufuldstændig beskrivelse. De fuldstændige vilkår inkl. forsikringssum og selvrisiko kan til enhver tid rekvireres hos First eller Forsikringsoplysningen. Der bør rettes henvendelse til en advokat, da det er en betingelse for dækning, at en advokat vil påtage sig sagen.
Retshjælpsforsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse private retstvister. Tvist skal i denne forbindelse forstås som en uenighed af retlig art.
Som eksempler på områder, der er dækket, kan nævnes tvister vedrørende:
• Mindre private lejeforhold
• Erstatning (ikke erhverv)
• Køb og salg af indbogenstande
• Ejerlejligheder/andelslejligheder, hvis det er sikrede, der er part i sagen (og altså ikke ejerlejligheds-/andelsboligforeningen)
• Familie- eller andre private forsikringers dækningsområde
Som eksempler på områder, der ikke er omfattet, kan nævnes tvister vedrørende:
• Arbejds- eller lønspørgsmål
• Skatte- og afgiftssager
• De fleste familieretlige spørgsmål
• Opløsning af ægteskab eller andre formuefællesskaber
• Skiftesager
• Straffesager
• Inkassosager mod den sikrede
• Fast ejendom *
• Motorkøretøjer *
• Lystbåde *
* Dækkes på henholdsvis bygnings,- autokasko- og lystfartøjsforsikringen
10.1 Erstatning
Forsikringen dækker med den i policen anførte forsikringssum og selvrisiko.
Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, opkræver vi ikke selvrisiko.
Forsikringen dækker ikke almindelig advokatrådgivning.
11. Glas- og kummedækning
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen)
11.1 Forsikrede omfatter
• Glas, der er bygningsbestanddele.
• Glaskeramiske kogeplader.
• Wc-kummer og cisterner, bideter, håndvaske og badekar.
Genstandene skal befinde sig i den forsikredes helårsbolig, og de skal være indsat, indrammet eller på anden måde endeligt anbragt i hel stand på deres plads som bygningsbestanddele.
Det er en forudsætning, at de forsikrede genstande tilhører dig, eller at du har vedligeholdelsespligten for genstandene.
11.2 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker brud, afskalning, ridsning eller lignende på de forsikrede genstande, når disse som følge heraf er blevet ubrugelige.
11.3 Forsikringen dækker ikke
• Punktering af termoruder eller utætheder i sammensætning af disse.
• Skade på drivhuse
• Skade på genstande i erhvervslokaler, selvom genstandene ifølge punkt 11.1 ellers ville være forsikrede.
• Skade sket i forbindelse med ombygning, vedligeholdelse eller reparation af de forsikrede genstande, deres rammer, indfatning eller lignende.
• Skade, som er dækket under en tegnet bygningsforsikring.
• Frostsprængning af forsikrede genstande, medmindre skaden skyldes en i forhold til sikrede tilfældigt svigtende varmeforsyning.
• Skade på glaskeramiske kogeplader som følge af slitage eller dagligt brug.
• Tilbehør, se dog punkt 11.4.3.
11.4 Erstatningsopgørelse
11.4.1 Genanskaffelse
First betaler, hvad det koster at udskifte det beskadigede med tilsvarende nyt. Hævder sikrede, at tilsvarende genstande ikke kan skaffes, kan First udbetale erstatning til sikrede svarende til, hvad det koster at udskifte glas eller sanitet, som er i samme standard, og som er gængs på skadetidspunktet.
11.4.2 Reparation
First betaler, hvad det koster at reparere det skaderamte. Erstatning til dækning af reparationsudgifter kan dog ikke overstige udgiften til genanskaffelse inkl. eventuelle monteringsudgifter.
11.4.3 Sanitet
Kan eksisterende toiletsæder og haner ikke anvendes af konstruktionsmæssige årsager i situationer nævnt i punkt 11.4.1 og 11.4.2, betales endvidere erstatning for nyt sæde/nye haner i samme standard som det eksisterende.
12. Elskadedækning (almindelige elektriske apparater & særlige elektriske apparater)
(Gælder kun, hvis det fremgår af policen)
12.1 Forsikrede genstande – almindelige elektriske apparater:
Almindelige elektriske apparater til privat brug, herunder hårde hvidevarer, der lovligt kan forhandles eller lovligt kan anvendes i Danmark, og som tilhører sikrede, eller som sikrede har vedligeholdelsespligten for – for så vidt de er beregnet til ikke erhvervsmæssig anvendelse for den sikrede.
12.1.2 Forsikrede genstande – særlige elektriske apparater:
Særlige elektriske apparater til privat brug, der lovligt kan forhandles eller lovligt kan anvendes i Danmark, og som tilhører sikrede, eller som sikrede har vedligeholdelsespligten for – for så vidt de er beregnet til ikke erhvervsmæssig anvendelse for den sikrede.
Dækningen er begrænset til maksimalt 35.000 kr. (2020) pr. genstand, dog maksimalt 95.000 kr. (2020) pr. forsikringsbegivenhed.
Til “særlige elektriske apparater” til privat brug
henregnes genstande som anført i punkt 7.1.5.4.
12.2 Forsikringen dækker ikke:
• Skade, der er dækket eller undtaget et andet sted i vilkårene
• Skade, der er forvoldt af dyr, fx når dyret bider eller kradser i ting, eller når dyret er årsag til, at personer falder eller ting vælter
• Skade opstået ved almindelig brug, dvs. tilsmudsning*, ridser, skrammer og afskalninger
• Skade, der alene består i dryp og stænk af fødevarer og væsker opstået i forbindelse med almindelig brug
• Skade, der skyldes brug af skrive-, tegne- eller malerredskaber
• Glemte, forlagte eller mistede ting
• Skade, der er omfattet af garanti- eller serviceordning eller af købelovens reklamationsret
• Skade, som skyldes overbelastning, fejlanvendelse, fejlmontering, forkert reparation eller skade sket under reparation
• Skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø og vandløb
12.3 Erstatningsopgørelse
Skaden opgøres til, hvad det koster at få den beskadigede genstand repareret. Beløbet kan dog ikke overstige værdien af det skaderamte apparat efter reglerne om erstatning for genanskaffelse.
Kan apparatet ikke repareres, tages udgangspunkt i prisen for et nyt, identisk apparat, eller i mangel heraf et nyt, tilsvarende apparat.
Erstatning til genanskaffelse reguleres herefter under hensynstagen til det skaderamtes alder på skadetidspunktet efter reglerne i punkt 7.1.5.4.
13. Pludselig skade og funktionsfejl forsikring
(Gælder kun, hvis dækning fremgår af policen)
13.1 Forsikrede genstande:
Genstande, der er nævnt under punkt 3.1-3.2 og med de anførte begrænsninger samt hårde hvidevarer.
Det forsikrede genstande skal tilhøre dig og udelukkende være til privat brug.
Forsikringsdækningen er begrænset til 50.000 kr. (2020 indeks) pr. genstand og maksimalt 100.000 kr. (2020 indeks) pr. forsikringsbegivenhed.
13.2 Forsikringen dækker:
• Funktionsfejl i apparatet, hvis mekanisk eller elektrisk svigt gør, at du ikke kan bruge apparatet til dets oprindelige formål. Dækningen ophører fire år efter første købsdato.
• Pixelfejl på enhver type af fladskærme, hvis det ligger udenfor producentens eller impor- tørens retningslinjer for acceptable pixelfejl. Dækningen ophører fire år efter første købs- dato.
• Pludselige skader, dvs. skader, der sker uventet og pludseligt på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.
• Skader, som skyldes, at apparatet har været udsat for vand, væske eller fugt.
13.2.1 Pludselig skade
Forsikringen dækker pludselige skader på de forsikrede genstande, der ikke kan henføres til Indboforsikringens andre dækninger og tilvalgsdækninger undtagelser og begrænsninger.
Ved pludselig skade forstås en skade, som skyldes en udefrakommende og øjeblikkelig virkende årsag.
Årsag og virkning skal således ske samtidig.
13.3 Selvrisiko
For Pludselig skade og funktionsfejl forsikringen gælder en selvrisiko på 20% af skadeudgift, minimum
2.000 kr. (indeks 2020) medmindre der for policen er valgt en generel højere selvrisiko.
13.4 Forsikringen dækker ikke:
• Skade på motoriserede haveredskaber, el- scootere og elektriske genstande, der udelukkende er til udendørs brug
• Skade, der består af ridser, skrammer og afskalning eller anden kosmetisk skade, fx farveforskelle
• Skade, der skyldes slitage, mangelfuld vedligeholdelse, fejlbehandling, fejltilslutning, forkert reparation eller skader, der sker under reparation
• Skade, der skyldes forsæt eller, at sikrede har udvist grov uagtsomhed
• Sodskade fra ikke forskriftmæssigt indrettet fyringsanlæg/ildsted samt levende lys, olielamper, gryder og lignende
• Brugte apparater, der var beskadigede på anskaffelsestidspunktet
• Skade, der er dækket eller undtaget et andet sted i vilkårene
• Skade, der er forvoldt af dyr, fx når dyret bider eller kradser i ting, eller når dyret er årsag til, at personer falder eller ting vælter
• Skade, der alene består i dryp og stænk af fødevarer og væsker opstået i forbindelse med almindelig brug
• Skade, der skyldes brug af skrive-, tegne- eller malerredskaber
• Tab af software eller data, herunder digitale billeder og musikfiler
• Skade som følge af virus- eller hackerangreb og fejl i programmer eller data
• Udgifter til justeringer eller fejlfinding, hvor der ikke er fejl på apparatet
• Skade på enhver type af fladskærme, hvis et billede brænder sig fast på
• Glemte, forlagte eller mistede ting
• Skade, der er omfattet af garanti- eller serviceordning eller af købelovens reklamationsret
• Skade, som skyldes overbelastning, fejlanvendelse, fejlmontering, forkert reparation eller skade sket under reparation
• Skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø og vandløb
13.5 Erstatningsopgørelse
13.5.1 Genstande, der er mindre end 4 år gamle Genstande, der er indkøb som nye eller brugte, er mindre end 4 år gamle og i øvrigt ubeskadigede, kan First. vælge at erstatte ved at:
• Sætte den beskadigede genstand i væsentlig samme stand som før skaden
• Udskifte genstanden til en ny og tilsvarende
• Betale kontant erstatning svarende til genanskaffelsesprisen for en tilsvarende ny genstand
Modsætter sikrede sig genanskaffelse af nye genstande, udbetaler First kontant erstatning svarende til den pris, First skal betale for genstanden hos den leverandør, First har anvist.
I øvrigt gælder forsikringsbetingelsernes punkt 7.2- 7.6.
13.5.2 Genstande, der er mere end 4 år gamle
Ved pludselig skade på genstande, der er mere end 4 år gamle opgøres skaderne efter reglerne i forsikringsbetingelsernes afsnit 7.
14. Udvidet cykelforsikring
Udvidet cykelforsikring er en tilvalgsdækning til First indboforsikring.
Det fremgår af policen, hvorvidt Udvidet cykelforsikring er tegnet, og for hvilken/hvilke cykel/cykler dækningen er gældende.
14.1 Hvad omfatter forsikringen? Forsikringen omfatter cykler og el-cykler inkl. fastmonteret tilbehør, som tilhører dig, og som alene anvendes til almindeligt privat brug, herunder ved deltagelse i motionsløb.
14.2 Hvad dækker forsikringen?
• Tyveri.
• Kaskoskade i forbindelse med sammenstød og styrt.
• Skader på cyklen under transport.
• Pludselig skade. Ved pludselig skade forstås en skade, hvor både skadens årsag og skadens virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal således ske samtidig og ikke over et tidsrum.
14.3 Forsikringssum
Forsikringen dækker med den i policen anførte forsikringssum.
Forsikringen dækker ikke:
• Skader som følge af træthedsbrud og rustangreb i rammer og konstruktion.
• Skader af enhver art på eger, dæk og fælge, med undtagelse af skader ved tyveri og skader, hvor der er en navngiven skadevolder.
• Påregnelige kosmetiske skader i form af skrammer, ridser og afskalninger, der ikke indebærer nedsat funktion.
• Farve- og mønsterforskelle efter reparation.
• Merudgifter som følge af opgradering til nyere eller større komponentgrupper.
• Skader på cyklen i forbindelse med udlån eller udlejning til personer, der ikke er omfattet af husstanden jf. pkt. 1.
• Skader på cyklen under deltagelse i hel- og halvprofessionelle cykelløb afviklet under DCU eller UCI. Herunder løb på bane og seniorløb under A-, B- og C-licenser under Dansk Cykel Union.
14.4 Erstatningsopgørelse Forsikringssummen pr. cykel eller el-cykel med tilbehør fremgår af din police.
14.5 Reparation
Skaden opgøres til, hvad det koster at få den beskadigede cykel repareret.
14.6 Kontanterstatning
Kan cyklen ikke repareres, er den totalskadet eller stjålet beregnes en kontanterstatning svarende til prisen for en identisk eller nærmest identisk ny cykel. Kontanterstatningen reguleres herefter med de procenter, der er anført i afskrivningstabellen nedenfor:
Cyklens alder | % af genanskaffelsesprisen som ny på skadestidspunkt |
0-1 år | 100 |
1-2 år | 100 |
2-3 år | 95 |
3-4 år | 87 |
4-5 år | 79 |
5-6 år | 71 |
6-7 år | 64 |
7-8 år | 58 |
8-9 år | 52 |
9-10 år | 47 |
10-11 år | 42 |
11-12 år | 37 |
12-13 år | 33 |
13-14 år | 30 |
14-15 år | 26 |
15-16 år | 23 |
16-17 år | 19 |
17-18 år | 16 |
18-19 år | 12 |
Over 19 år | 10 |
14.6.1 Under 1 år gammel
For cykler, der er under 1 år gamle, kan vi i stedet for at udbetale kontanterstatning og foretage
afskrivning efter pkt.13.6 vælge at levere en ny cykel, der er identisk eller nærmest identisk med den beskadigede eller stjålne cykel.
14.6.2 Købt brugt
Hvis cyklen er købt brugt, og det kan dokumenteres, at den var fuldstændig istandsat på skadetidspunktet, beregnes erstatningen fra det tidspunkt, cyklen er købt. Ved beregningen bruges de nævnte procenter af det beløb, som man kan købe en tilsvarende brugt cykel for på det tidspunkt, hvor vi opgør skaden.
Istandsættelse, der har karakter af almindelig vedligeholdelse, kan derimod ikke medføre en højere erstatning.
Ved ”almindelig vedligeholdelse” forstås sædvanlig udskiftning af sliddele, f.eks. dæk, slanger, kæder, låse og fjernelse af rustdannelser.
14.6.3 Retten til erstatning for cykeltyverier er betinget af følgende:
1. at du oplyser First cyklens stelnummer. Ved håndbyggede cykler uden stelnummer kan fotodokumentation benyttes.
2. at cyklen var aflåst med en lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn eller forsikringsselskabet, samt at låsebevis medsendes skadeanmeldelsen.
3. at cyklen, når den ikke bruges, opbevares i et forsvarligt låst rum, eller på anden måde er tilstrækkeligt sikret mod tyveri. Fx ved at være låst til en tung eller permanent genstand med en wire eller kæde gennem stellet.
4. at cyklen under transport er forsvarligt fastgjort og låst til transportmidlet i form af min. 8 mm wirelås eller kæde gennem stellet.
14.7 Selvrisiko
Selvrisiko for udvidet cykelforsikring fremgår af policen.
FÆLLESBESTEMMELSER
15. Betaling af præmie
Du betaler første gang, når forsikringen træder i kraft. Senere betalinger er på de aftalte forfaldsdage. Betaling kan ske via Betalingsservice eller ved indbetalingskort.
Vi sender en opkrævning til den opgivne betalingsadresse eller e-Boks. Hvis din betalingsadresse ændres, skal vi straks underrettes.
Sammen med præmien opkræver vi administrationsomkostninger, der dækker vores udgifter ved betalingen.
Vi opkræver også eventuelle lovpligtige afgifter til staten, som f.eks. skadeforsikringsafgift, stormflodsafgift og bidrag til garantifond.
Betaler du ikke til tiden, sender vi en rykker om betaling. Rykkerbrevet fremsendes tidligst 14 dage efter forfaldsdagen. Vi oplyser samtidig om konsekvenserne af for sen betaling, herunder ophør af forsikringen, hvis præmien ikke er blevet betalt senest 21 dage efter afsendelsen af rykkerbrevet. Vi er berettiget til at opkræve et gebyr, der dækker udgifterne i forbindelse med rykkerbrevet.
Rykker om betaling sendes til den opgivne betalingsadresse eller e-Boks.
Såfremt disse omkostninger stiger, er First berettiget til at hæve renter og gebyrer, så de svarer til de faktiske omkostninger.
16. Indeksregulering
Indeksregulering sker i takt med udviklingen i "lønindeks for den private sektor" beregnet af Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, er First berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik. Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser indeksreguleres, medmindre andet fremgår af forsikringsbetingelserne eller policen.
Indeksreguleringen sker hvert år pr. 1. januar. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
Præmien indeksreguleres en gang om året på forsikringens første forfaldsdato i kalenderåret.
17. Andre ændringer i præmie, forsikringssummer, selvrisici eller forsikringsvilkår
Såfremt First ønsker at foretage ændringer i forsikringsvilkår, præmie, forsikringssummer og selvrisici ud over ændringer som følge af afsnit 17, kan dette kun ske ved udløbet af en forsikringsperiode ifølge policen, og kun med respekt af det i afsnit 17.1 angivne opsigelsesvarsel. Såfremt ændringen sker i forbindelse med en skade, gælder punkt 17.3
18. Forsikringens varighed og opsigelse
18.1 Forsikringens varighed
Forsikringen er tegnet for ét-årige perioder og er fortløbende, indtil den af én af parterne skriftligt opsiges med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
18.2 Opsigelse af forsikringen
Mod et gebyr på 70 kr. (2020 indeks) kan forsikringstageren vælge at opsige forsikringen med kun 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned. Opsiges forsikringen inden for det første forsikringsår, opkræves et gebyr på 415 kr. (2020 indeks).
18.3 Opsigelse i forbindelse med skade Efter enhver anmeldt skade er såvel forsikringstageren som First indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller efter afvisning af skaden berettiget til at ophæve forsikringen med 14 dages varsel.
19. Flytning og risikoændringer
19.1 First skal underrettes:
• Hvis forsikringstageren flytter til en anden helårsbolig (nyt forsikringssted). Har den nye helårsbolig anden tagdækning, skal dette også oplyses.
• Hvis helårsboligens tag ændres til stråtag eller fra stråtag til anden tagbelægning.
• Undladelse af at give ovennævnte meddelelse kan medføre at retten til erstatning bortfalder helt eller delvis i medfør af Forsikringsaftalelovens regler herom.
• De ovennævnte punkter kan endvidere indvirke på præmie eller selvrisiko i op- eller nedadgående retning.
20. Anmeldelse af skade
20.1 Sådan anmelder du en skade
Enhver skade, der er omfattet af forsikringen, skal hurtigst muligt anmeldes til First med så fyldestgørende oplysninger som muligt
Skader kan anmeldes, på følgende måde:
• Skriftligt til FIRST, Nytorv 3, DK-1450 København K
• Telefonisk på x00 00 00 00 00
• På e-mail til xxxxx@xxxxx.xx
Xxxxxx, røveri, overfald og hærværk skal desuden straks anmeldes til politiet. Er sådan skade sket i udlandet, skal skriftlig bekræftelse fra det stedlige, udenlandske politi vedlægges skadeanmeldelsen til First.
Ved tyveri i et offentligt befordringsmiddel eller offentligt lokale, skole, hotel og lignende skal tyveriet hurtigst muligt anmeldes til politiet samt så vidt muligt til den ansvarshavende på stedet.
Undladelse af at efterkomme ovennævnte forskrifter kan få betydning for Firsts erstatningsforpligtelse, jf. Forsikringsaftalelovens regler herom.
Ved anmeldelse af tyveriskade må sikrede sandsynliggøre, at tyveri foreligger, idet glemte, tabte eller forlagte genstande ikke erstattes.
21. Forsikring i andet selskab
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen i det indbyrdes forhold mellem selskaberne betales forholdsmæssigt af selskaberne.
22. Krigs-, jordskælvs- og atomskader
Forsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte følge af:
• Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
Forsikringen dækker dog i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud, hvis forhold af den nævnte karakter indtræffer i et land, hvori den sikrede opholder sig på rejse uden for Danmark.
Det forudsættes, at der ikke foretages rejse ind i et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
• Jordskælv eller andre naturforstyrrelser i Danmark.
Dog dækkes på Færøerne og Grønland.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
23. Klagemulighed
Såfremt man ønsker at fremsætte en klage over selskabets police- eller skadesmæssige behandling af
policen eller en skade, kan man rette henvendelse til den klageansvarlige i First A/S. Navn på den klageansvarlige findes på selskabets hjemmeside – xxx.xxxxx.xx.
Fører denne henvendelsen ikke til et tilfredsstillende resultat, kan du klage til:
Ankenævnet for forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Tlf. 00 00 00 00 mellem 10.00- 13.00
En klage til Ankenævnet skal indsendes på et specielt skema, som du kan få hos First, eller hos Ankenævnet. Det koster et mindre beløb.
Hvis tvister om forsikringsaftalen bringes for retten afgøres disse efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
24. Sanktioner
Ingen (gen)forsikringsgiver på denne forsikring kan give forsikringsdækning og ingen (gen)forsikringsgiver er forpligtet til at betale for enhver skade eller ydelse herunder udvidelse af bestemmelser af sådan dækning, eller betaling af skade, eller bestemmelse om ydelser, som vil eksponere (gen)forsikringsgiver til nogen form for sanktioner, love eller bestemmelser af den Europæiske Union, Storbritannien eller USA.
25. Databeskyttelse
Information om dine personlige data
Hvem er vi?
Vi er Eir Försäkrings AB, ved First. A/S, som anført i forsikringsaftalen og/eller i forsikringspolicen.
Det grundlæggende
Vi indsamler og bruger relevant information om dig for at forsyne dig med din forsikringsdækning eller
forsikringsdækning, der dækker dig og opfylder vores juridiske forpligtelser.
Disse oplysninger indeholder detaljer som dit navn, adresse og kontaktoplysninger og alle andre oplysninger, vi indsamler om dig i forbindelse med forsikringsdækningen, som du nyder godt af. Disse oplysninger kan indeholde mere følsomme detaljer, såsom oplysninger om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have.
Under visse omstændigheder vil vi have brug for dit samtykke til at behandle bestemte kategorier af oplysninger om dig (herunder følsomme detaljer som information om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have). Hvor vi har brug for dit samtykke, vil vi bede dig om det separat. Du behøver ikke at give dit samtykke, og du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at sende en e-mail til xxxxx@xxxxx.xx (uden dog at påvirke lovligheden af behandlingen på grundlag af samtykke inden tilbagekaldelsen). Men hvis du ikke giver dit samtykke, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan dette påvirke vores evne til at give dig tilstrækkelig forsikringsdækning og forhindre os i at dække dig eller håndtere dine skadeanmeldelser.
Hvordan forsikringen fungerer betyder, at dine oplysninger kan deles med og bruges af en række tredjepartere inden for forsikringssektoren, f.eks. forsikringsselskaber, forsikringsagenter eller forsikringsmæglere, genforsikringsselskaber, taksatorer, underleverandører, tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder, svindel- og kriminalitetsforebyggelsesfirmaer og obligatoriske forsikringsdatabaser. Vi vil kun videregive dine personlige oplysninger i forbindelse med forsikringsdækningen, som vi leverer, og i det omfang det kræves eller er tilladt i henhold til loven.
Andre personers detaljer, som du leverer til os
Hvor du giver os eller din forsikringsagent/-mægler oplysninger om andre mennesker, skal du give denne meddelelse til dem.
Ønsker du flere detaljer?
For mere information om hvordan vi bruger dine personlige data henvises til vores fulde persondatapolitik, som er tilgængelig på vores hjemmeside xxxxx://xxxxx.xx/xx- first/persondatapolitik/.
Kontakt os om dine rettigheder
Du har rettigheder i forhold til de oplysninger, vi har om dig, herunder retten til at få adgang til dine oplysninger. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, diskutere, hvordan vi bruger dine oplysninger eller anmode om en kopi af vores fulde personlige oplysninger, kontakt os venligst.
Alternativt kan du kontakte din forsikringsagent eller forsikringsmægler, der har formidlet din forsikring. Du kan finde navn og kontaktoplysninger for forsikringsagenten eller mægleren i policen.
Xx har også ret til at indgive en klage til din kompetente databeskyttelsesmyndighed, men vi opfordrer dig til at kontakte os først.