Standardvilkår
Standardvilkår
§ 1 Leasingkontrakten
1.1 Vilkårene angivet på denne og de følgende sider er Fleasing A/S standardvilkår for en finansiel leasingaftale indgået mellem Fleasing A/S og en privat leasingtager. Fleasing A/S er ejer af det leasede køretøj og bærer den økonomiske risiko ifbm. udlejningen. Leasingtager indregistreres som bruger af det leasede køretøj.
1.2 Leasingaftalen er først gældende ved Fleasing A/S (også benævnt ”lessor”) underskrift af denne. Aftalen er betinget en positiv kreditvurdering af leasingtager (herefter benævnt ”lessee”). Ved lessors underskrift tilkendegives positiv kreditvurdering.
1.3 Lessee bærer ansvaret for aflevering af nummerplader efter endt leasing hos en nummerpladeoperatør (synshal eller et af SKATs motorcentre). Dette skal ske senest på førstkommende arbejdsdag efter leasingperiodens udløb. Lessee er forpligtet til at fremsende kvitteringen for afmeldingen af køretøjet til lessor. Afleveres pladerne ikke til tiden vil alle omkostninger som lessor afholder i forbindelse med inddrivelsen af disse påhvile Lessee. Ekstra udgifter Xxxxxx måtte afholde ift. SKAT, motorkontor, forsikring, alarmcentral (GPS−tracking) og lignende, som følge af manglende aflevering af nummerpladerne, påhviler ligeledes Lessee.
§2 Leasingydelser
2.1 Depositum, Forudbetalt afskrivning, Ekstraordinær førstegangsydelse, Kontraktoprettelse, GPS−tracker inkl. evt. enhed, installation og kørebog og/eller alarmcentral abonnement, 1. månedlige leasingydelse og 1. månedlige forsikringspræmie fremgår på side 1 af kontrakten og er benævnt ”Betaling i alt ved indgåelse af kontrakt”. Denne førstegangsbetaling skal være lessor i henne senest 7 dage inden aftalt dato for leasingperiodens start som angivet på side 1 i kontrakten. Såfremt aftalen er aftalt til at starte "hurtigt muligt", så skal beløbet være Lessor i henne ved underskrift af kontrakten.
2.2 Lessee forpligter sig herefter til at oprette de månedlige ydelser som en fast pengeoverførsel i leasingperiodens forløb, eller tilmelde dem PBS (betalingsservice). Første månedlige leasingydelse er indeholdt i førstegangsbetalingen, og den næste månedlige leasingydelse vil have forfald 1 måned og 1 dag efter leasingaftalen start. Starter leasingaftalen fx d. 20 oktober, så vil næste betaling forfalde d. 20 november, og så fremdeles.
2.3 Alle betalinger vedr. leasingkontrakten foretages til Fleasing A/S, det er således ikke muligt for Xxxxxx at betale afgiften eller andre gebyrer direkte til SKAT.
2.4 Alle betalinger foretages til Fleasing A/S bankfacilitet:
Spar Nord, Regnbuepladsen 5, 1550 København V Reg−nr: 9385 Konto−nr: 1110009875
IBAN−kontonummer: XX0000000000000000 SWIFT: XXXXXX00
§3 Køretøjet
3.1 Overdragelse af køretøjet i forbindelse med leasingaftalens start sker på lessors adresse som angivet på side 1 i kontrakten.
3.2 Lessee skal senest 1 uge efter en evt. mangel er konstateret, gøre lessor opmærksom på dette.
§4 Under leasingperioden
4.1 Det er Lessees ansvar under leasingperioden at overholde samtlige regler og love mv. som er forbundet med besiddelsen og anvendelsen af køretøjet. Lessee bærer derfor selv ansvaret for alle krav der måtte opstå som følge af mangelfuld overholdelse. Dette gælder også krav opstået fra eventuelle tredje parter.
4.2 Ved Lessees manglende betaling er Lessor berettiget til at yde betaling på Xxxxxxx vegne for straks at gøre kravet gældende overfor Lessee.
4.3 Lessee er forpligtet til, for egen regning, at indgå aftale med et autoriseret og kvalificeret værksted om service på køretøjet i det tidsrum leasingkontrakten vedrører. Det er endvidere aftalt at ejendomsretten til alle reservedele og andre ting der monteres på bilen i leasingperioden overgår til lessor. Større ændringer på køretøjet i leasingperioden er ikke tilladt uden forudgående accept fra lessor, undtagelse heraf er ændringer som følge af reparation ved skade eller som følge af almindeligt eftersyn eller ændringer foretaget ved tilbagekaldelse af køretøjet fra producenten.
4.4 Køretøjet må ikke anvendes til banekørsel/motorsport herunder kørekurser på lukkede baner uden forudgående accept fra lessor.
4.5 Lessee registreres som bruger af køretøjet og er forpligtet til selv at betale grøn afgift.
Fleasing A/S CVR: 32 83 99 83
Side 3 af 5
§5 Forsikring
5.1 Lessee forpligter sig til at tegne en gyldig ansvars− og kaskoforsikring der dækker i hele leasingperioden. Lessee er endvidere forpligtet til at underrette om ændringer i forsikringsforhold det være sig både ændringer i eksisterende police eller ved udskiftning af forsikringsselskab.
5.2 Lessee accepterer at lessor indtræder i lessees forsikring således at alle udbetalinger sker direkte til lessor. Xxxxxx accepterer ligeledes at der mellem forsikringsselskab kan deles informationer vedr. køretøjet og personoplysninger til brug for bekræftelse af ægtheden af forsikringsaftalen.
5.3 Såfremt leesee ikke anvender en forsikringsløsning gennem lessor vil der lessee pålignes et gebyr for registrering af panthaverdeklaration, mellem 1.000 og 1.500 kr. afhængigt af valgt forsikringsselskab.
§6 Ejendomsretten
6.1 Fleasing A/S ejer det leasede køretøj, lessee er alene bruger af køretøjet og registreres derfor alene som bruger af køretøjet i perioden fra leasingperiodens start til leasingperiodens slut som angivet på side 1 i kontrakten. Lessee kan så længe man befinder sig i leasingperioden ikke blive ejer af køretøjet. Endvidere har lessee ingen køberet/forkøbsret/købspligt til det leasede køretøj.
6.2 Lessee skal indhente forudgående skriftlig tilladelse fra lessor ved ændring af anvendelsessted (som angivet på side 1) for køretøjet, samt i forbindelse med ændringer på køretøjet.
6.3 Ejendomsretten til alt hvad der er monteret på køretøjet tilfalder Fleasing A/S og lessee har i den forbindelse ikke krav på nogen godtgørelse. Dette er også gældende i forbindelse med nødvendige udgifter fx som nævnt i afsnit 4.3.
6.4 Alle påvirkninger på køretøjet der måtte være af væsentlig betydning for restværdien skal af Xxxxxx straks anmeldes overfor Xxxxxx.
§7 Misligholdelse, opsigelse og naturligt ophør
7.1 Lessor er berettiget til at opsige leasingkontrakten uden varsel hvis:
− Xxxxxx ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser. Det være sig både vedr. forsikring, ændring af anvendelsessted uden Lessors forudgående accept, betalingsforpligtelser mv.
− Opsigelse kan ske i særligt grove tilfælde ved bortfjernelse af køretøjet.
7.2 Ved opsigelse uden varsel forpligter Lessee sig til at indbetale de næste to måneders leasingydelser, resten af de månedlige leasingydelser bortfalder. Dog kan en påbegyndt måneds afgift ikke refunderes. Ved opsigelses uden varsel er Lessee er forpligtet til at anvise en tredjepart som køber af køretøjet til den aktuelle restværdi på opsigelsestidspunktet. Den aktuelle restværdi beregnes ved lineær afskrivning af køretøjets startværdi. Startværdi hhv. afskrivning i perioden er angivet på side 1 i kontrakten.
7.3 Lessee kan til enhver tid opsige aftalen med et varsel på løbende måned + 30 dage. Ved førtidig opsigelse skal de resterende månedlige ydelser ikke betales men der betales et ekspeditionsgebyr på 4.500 kr. Lessee forpligter sig ved førtidig opsigelse at anvise en tredjepart som køber af køretøjet til den aktuelle restværdi på opsigelsestidspunktet. Den aktuelle restværdi beregnes ved lineær afskrivning af køretøjets startværdi. Startværdi hhv. afskrivning i perioden er angivet på side 1 i kontrakten.
7.4 Ved tyveri, brand, totalskade, bortkomst og andre hændelser der medfører naturlig opsigelse af kontrakten kan denne dog normalt opsiges uden varsel. I så fald bortfalder de resterende månedlige ydelser i leasingkontrakten. Tilbagebetaling af depositum sker i forbindelse med at lessor modtager forsikringsprovenuet fra forsikringsselskabet. Modregning af depositum vil finde sted i overensstemmelse med den aktuelle restværdi. Den aktuelle restværdi beregnes ved lineær afskrivning af køretøjets startværdi. Startværdi hhv. afskrivning i perioden er angivet på side 1 i kontrakten. Lessee er forpligtet til at videregive kopi af evt. skadesanmeldelse, politianmeldelse og lignende.
7.5 Ved førtidig afbrydelse af kontrakten som følge af hændelser beskrevet i punkt 7.2, punkt 7.3 og punkt 7.4, tilbagebetales depositum samt den andel af den forudbetalte afskrivning som endnu ikke er forbrugt jf. opgørelsen af den aktuelle restværdi. Såfremt den faktiske salgspris hos 3. part er mindre end den opgjorte restværdi vil Xxxxxx blive opkrævet denne forskel. Lessor vil foretage modregning i den del af den forudbetalte afskrivning der ikke er forbrugt samt Lessees depositum. En evt. merværdi ved salget tilfalder leasingselskabet.
§8 Videresalg, tilbageholdelse
8.1 Lessee er ikke berettiget til at videresælge eller på anden måde afstå, hverken midlertidigt eller helt, de ham tilkomne rettigheder der udspringer af nærværende aftale.
8.2 Overdragelsen af brugsretten til køretøjet til tredjemand kræver forudgående accept fra lessor.
§9 Afslutning af leasingperiode
9.1 Lessee er forpligtet til at aflevere køretøjet på lessors adresse som angivet på side 1 i kontrakten. Køretøjet afleveres i rengjort og køreklar stand. Alle skader skal være udbedret, i tilfælde af en endnu ikke udbedret skade vedlægges kopi af skadesanmeldelsen til forsikringsselskabet.
9.2 Lessee er forpligtet til at anvise en tredjepart der indtræder som ny lessee af bilen (ny leasingkontrakt skal oprettes) eller anvise en tredjepart som køber til bilen til restværdien.
9.3 Hele det indbetalte depositum står til sikkerhed for en eventuel merbetaling fra Xxxxxx såfremt den opnåede salgspris hos 3. part er mindre end restværdien som angivet på side 1 i leasingkontrakten. En evt. merværdi ved salget tilfalder leasingselskabet.
9.4 Såfremt lessee ikke anviser en tredjepart ved endt leasingperiode annonceres køretøjet til salg/videre leasing gennem lessors egen hjemmeside samt diverse salgskanaler på internettet. Såfremt bilen ikke er solgt/videreleaset på almindelige markedsvilkår inden for 4 uger har lessor ret til at afsætte køretøjet ved at indhente tilbud fra relevante forhandlere. Markedsvilkår/markedspris fastsættes ud fra sammenlignelige køretøjer på de anerkendte markedspladser xxxxxx.xxxxxxxxxxxxx GmbH, AutoScout24 GmbH samt Xxxxxxxxxx.xx.xx (Trader Publishing Limited). Ved salg af bilen med dansk registreringsafgift anvendes de danske markedspladser: Den Blå Avis A/S, Biltorvet A/S, Bilmarkedet A/S (Xxxxxxxx.xx), BilZonen A/S og AutoUncle A/S (XxxxXxxxx.xx).
§10 Rest
10.1 Skulle en bestemmelse i nærværende aftale ikke være retsgyldig, så berøres de øvrige bestemmelsers retsgyldighed ikke heraf.
10.2 Denne aftale er ikke bindende førend den er underskrevet af lessor. Aftalen er printet i to eksemplarer idet både Lessee og Lessor ligger inde med et eksemplar.
10.3 Såfremt der i leasingperioden indføres nye afgifter eller der sker ændringer i bestående afgiftssatser, som får betydning for leasingaftalen mellem lessor og Lessee, vil dette medføre en forholdsmæssig justering af de månedlige leasingydelser der præcis modsvarer afgiftsændringens størrelse, uanset om denne er større eller mindre.