AFT A LE OM FOR MUEFORV A LTNING
Formuepleje Merkur A/S og Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab
AFT A LE OM FOR XXXXXXX A LTNING
MERKUR
FORMUEPLEJE MERKUR A/S OG FORMUEPLEJE A/S FONDSMÆGLERSELSKAB
AFTALE OM FORMUEFORVALTNING
Mellem
Formuepleje Merkur A/S
(herefter kaldet Selskabet) og
Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab
(herefter kaldet Formueforvalter)
indgås herved en aftale om forvaltning af Selskabets midler på nedenstående vilkår. Ydelserne omfatter
Rådgivning til Selskabets bestyrelse og direktør
Porteføljerammer
Varetagelse af Selskabets kapitalfremskaffelse og kapitalan- bringelse skal til hver en tid foregå indenfor følgende rammer:
1. Selskabets vedtægter, jævnfør registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
2. Generalforsamlingsbeslutninger.
3. Prospekter, aktieindbydelser og aktietegningsinformationer.
4. Bestyrelsesbeslutninger.
5. Aftaler, herunder specielt overdækningsaftaler indgået mellem Selskabet og tredjemand, som har indflydelse på Selskabets investerings- og finansieringsforhold.
Bestyrelsesmøder
På bestyrelsesmøder kan udover bestyrelsen og Selskabets direktør, på udvalgte dagsordenspunkter, deltage nøglemed- arbejdere fra Formueforvalter. Formueforvalter er forpligtet til senest 14 dage inden bestyrelsesmøder at fremlægge udkast til dagsordenspunkter vedrørende Selskabets porteføljeram- mer og investeringsstrategi til Selskabets direktør. Til frem- læggelse på bestyrelsesmødet udarbejder Formueforvalter specificeret beslutningsgrundlag på disse punkter samt infor- mation om markeds- og kursudvikling siden sidste møde.
Investeringskomité
Til brug for Selskabets taktiske investerings- og finansierings- beslutninger udarbejder Formueforvalter normalt hver 14. dag ajourført beslutningsgrundlag til fremlæggelse i Selska- bets investeringskomité, hvor Selskabets direktør, Formue- forvalters investeringschef samt relevante medarbejdere afhængigt af dagsordenen deltager. På mødet fastlægges Selskabets taktiske rammer, som godkendes af Selskabets direktør.
Det påhviler Formueforvalter at sikre, at indstillingerne til investeringskomitéen ligger indenfor porteføljerammerne. Formueforvalter udarbejder referat senest 48 timer efter mødet.
Operationelt ansvar
Indenfor porteføljerammerne og beslutninger fra investe- ringskomitéen forestår Formueforvalter den daglige overvåg- ning og omlægning af Selskabets værdipapirer og finansie- ring. Direktøren kan udstede handelsfuldmagt til navngivne medarbejdere hos Formueforvalter og kun disse medarbej- dere har fuldmagt til at kontakte Selskabets bank- og handels- forbindelser.
Investor Relations
Som børsnoteret selskab er det Selskabets informationspo- litik at sikre alle aktionærer lige adgang til aktuel information om udvikling og strategi i Selskabet.
02
Generelt må der kun offentliggøres materiale og gives oplys- ninger til Selskabets aktionærer og andre interessenter, herunder informationer på Selskabets hjemmeside samt xxx.xxxxxxxxxxx.xx., som er godkendt af Selskabets direk- tør eller bestyrelse.
Information, der kræver godkendelse af direktøren
Efter udkast fra Formueforvalter skal Direktøren godkende følgende information:
• Ad hoc rapportering på Selskabets og Formueforvalters hjemmeside og vedrørende Selskabets forhold.
• Månedlig og kvartalsvis aktionærorientering om afkastud- vikling, valuering af finansmarkederne og strategier, artikler om investeringer og investeringsprodukter.
• Relevant information om finansmarkedernes aktuelle udvikling.
• Formueplejedage - præsentationsmateriale til brug for mar- kedsberetning samt fremlæggelse af strategiske indlæg vedrørende aktie- obligations- og valutamarkederne.
Information, der kræver godkendelse af direktøren og bestyrelsen
Efter udkast fra Formueforvalter skal både direktør og besty- relse godkende følgende information:
• Fondsbørsmeddelelser.
• Generalforsamlinger – præsentationsmateriale til brug for markedsberetning samt fremlæggelse af strategiske indlæg vedrørende aktie- obligations- og valutamarkederne.
Rådgivning af selskabets aktionærer
Formueforvalter yder investeringsrådgivning til selskabets aktionærer, der indebærer personlige anbefalinger. Formue- forvalter vurderer, i hvilket omfang, der skal ydes rådgivning. Rådgivningen sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende regulering, blandt andet bekendtgørelse om god skik samt bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdi- papirhandel. Formueforvalter yder porteføljepleje indenfor diskretionære mandater.
Vedtægtsbestemt Indløsningsret
Formueforvalter rådgiver aktionærerne om Selskabets ved- tægtsbestemte indløsningsret og forestår den praktiske afvikling af indløsningen overfor aktionærerne.
HONORAR
Resultatafhængigt honorar
Årligt betales et resultatafhængig honorar på 4% af Selska- bets resultat efter skat.
Før der udløses et resultathonorar, skal den indre værdi være højere end det senest fastsatte High Water Mark. High Water Mark er defineret som Selskabets højeste ultimo værdi ifølge årsrapporterne i foregående år. Der betales således først resultathonorar, når den indre værdi er højere end senest, der blev betalt resultathonorar. Ved seneste afregning af resultatafhængigt honorar var indre værdi 287,1.
Det resultatafhængige honorar betales a conto på anden sidste børsdag i årsregnskabsperioden, og reguleres efterføl- gende ud fra revisoropgørelser i forbindelse med årsregn- skabsaflæggelsen.
Der betales ikke resultatafhængigt honorar for et positivt afkast af en eventuel beholdning af egne udstedte aktier eller investeringer i andre Formueplejeselskaber, hvor For- mueforvalter i forvejen har indgået aftale om forvaltning.
Fast honorar
Det faste honorar beregnes med:
• 0,40 % af selskabets samlede aktieportefølje
• 0,14 % af selskabets samlede obligations - og kontant- beholdning, eksklusiv tilgodehavende renter.
Det faste honorar betales ikke for en eventuel beholdning af egne udstedte aktier eller for investeringer i andre formue- plejeselskaber, hvor Formueforvalter i forvejen har indgået aftale om forvaltning.
Det faste honorar afregnes den anden sidste børsdag i kvartalet.
03
Omkostninger
Selskabet afholder selv omkostninger relateret til Selskabet, herunder:
• Låneomkostninger, herunder renter.
• Bestyrelseshonorar og udgifter til bestyrelsesmøder.
• Aktiebøger.
• Revisions- og advokatomkostninger.
• Eksterne omkostninger til investor relations.
• Generalforsamling.
• Lovpålagte omkostninger.
• Øvrige driftsomkostninger som:
- Handelsomkostninger i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og valuta.
- Gebyrer til VP Securities.
- Gebyrer til udstedende pengeinstitut for notering i VP Securities.
- Gebyrer til depotbank og eventuel ekstern aktiebogsfører.
• Selskabsskat.
Værdigrundlag
For at sikre fælles værdigrundlag og Formueforvalters uaf- hængighed i kapitalforvaltningen, herunder at undgå interes- sekonflikter er der indgået aftale om, at Formueforvalter:
• Ikke må have indtægter via handel med værdipapirer.
• Ikke må handle Selskabets aktier til og fra egenbeholdning.
• Ikke må være involveret i Selskabets transaktioner vedrørende ind- eller udlån.
• Ikke må have Selskabets værdipapirer i depot.
• Ikke må modtage kontanter til indlån.
• Ikke må foretage udlån til Selskabet.
• Ikke må foretage handelstransaktioner af nogen art med Selskabet.
• Ikke må modtage salgsprovision fra tredjepart af nogen art.
Selskabsnavn
Navnet ”Formuepleje” er registreret i Patent- og Varemærke- styrelsen tilhørende Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab. Formuepleje Merkur A/S har ret til at anvende navnet ”Formuepleje” som en del af Selskabets navn og varemærke, så længe nærværende forvaltningsaftale med Formueforval- ter er gældende. Såfremt nærværende forvaltningsaftale uanset grund ophører, er Formuepleje Merkur A/S forpligtet til at ændre selskabsnavn og ophøre med at benytte ordet ”Formuepleje” som en del af Selskabets navn og varemærke.
Risiko og ansvar
Al forvaltning foregår indenfor de rammer, som nærværende forvaltningsaftale beskriver, og sker udelukkende for Selska- bets regning og risiko. Formueforvalter er ikke ansvarlig for tab som skyldes forhold, som er uden for Formueforvalters kontrol, herunder:
• Nedbrud i eller manglende adgang til IT-systemer, eller beskadigelser af data i EDB-systemer, såfremt der sker svigt i strømforsyningen eller telekommunikation.
• Lovindgreb, naturkatastrofer, krig, oprør, strejker, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk, herunder virus og hacking.
• Sammenbrud i det danske og/eller i de internationale kapi- talmarkeder, som forhindrer prisstillelsen eller umuliggør finansmarkedernes afviklingssystemer.
• Andre force majeure begivenheder.
Værneting og lovvalg
Denne aftale er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der ved- rører denne forvaltningsaftale, herunder spørgsmålet om for- tolkning og rækkevidde, der ikke kan løses i mindelighed, kan ikke indbringes for domstolene men afgøres endeligt ved det Danske Voldgiftsinstitut i henhold til de for instituttet til enhver tid gældende regler. Voldgiftsretten, hvis afgørelse er endelig, træffer afgørelser om sagsomkostninger, herunder sagsomkostninger til en af parterne.
04
Ikrafttrædelse og opsigelse
Nærværende aftale om formueforvaltning træder i kraft den 1/3-2012 og afløser pr. denne dato tidligere aftaler om forvaltning indgået mellem Selskabet og Formueforvalter. Aftalen kan af begge parter opsiges med 12 måneders forud- gående varsel til udgangen af en måned.
Aarhus den 29/2 -2012 Bestyrelsen i Formuepleje Merkur A/S
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx With Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx-Xxxxxxx (formand)
Bestyrelsen i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx (formand)
05
FORMUEPLEJE MERKUR A/S
Bruuns Galleri, Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx C
Telefon 00 00 00 00, telefax 87 46 49 01, xxxx@xxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxx.xx
MERKUR