Standardbetingelser for Skysolution ApS vedrørende levering af IT drift, softwareudvikling, brug af software, konsulentbistand, rådgivning, øvrige tjenesteydelser og materiale.
Standardbetingelser for Skysolution ApS vedrørende levering af IT drift, softwareudvikling, brug af software, konsulentbistand, rådgivning, øvrige tjenesteydelser og materiale.
Nedenstående betingelser der gælder for de alle de ydelser Skysolution udvikler og leverer, og gælder indtil de skriftligt måtte blive ændret af Skysolution ApS. Der tages forbehold for trykfejl og lignende.
Betingelserne kommer til anvendelse såfremt der ikke skriftligt er aftalt andet mellem Skysolution ApS og køber. I tilfælde af uklare formuleringer i øvrige dokumenter skal fortolkning støttes på nærværende betingelser. I tilfælde muligheden for forskellige tolkningsmuligheder i ordrebekræftelse, tilbud og leveringsbetingelser er dokumenterne gældende i følgende prioriterings rækkefølge:
• Ordrebekræftelse fra Skysolution ApS
• Tilbud fra Skysolution ApS
• Standardbetingelser fra Skysolution ApS
• Kravspecifikation m.v. udarbejdet af kunde.
Købers egne leverings- og indkøbsbetingelser medfører ingen forpligtelser for Skysolution ApS, medmindre Skysolution ApS skriftligt har accepteret dem. Køber erklærer ved sin ordreafgivelse at være erhvervsdrivende.
1. Tilbud, accept og ordrebekræftelse
1.1 Hvis der fremsendes skriftligt tilbud er dette kun bindende for Skysolution ApS, såfremt det accepteres inden 30 dage fra dateringen på Skysolution Aps tilbud eller inden for den korteste acceptfrist, der måtte være angivet.
1.2 Skysolution ApS forbeholder sig ret til mellemsalg.
1.3 Såfremt Skysolution ApS ordrebekræftelse afviger fra købers ordre ved tillæg, indskrænkning eller forbehold, og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal denne inden 8 dage meddele dette til Skysolution ApS. I modsat fald gælder alene Skysolution ApS ordrebekræftelse.
1.4 Specifikke krav fra køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftede af Skysolution ApS.
2. Ophavsret, brugsret og ejendomsret
2.1 Skysolution ApS indestår overfor køber for, at det leverede ikke krænker tredjemands patenter eller ophavsret.
2.2 Skysolution ApS forbeholder sig brugsretten og ejendomsretten til det leverede, indtil betaling af alle fakturaer vedrørende leverancen har fundet sted.
2.3 Køber anvender leverede ydelser/materiale, som denne ønsker og i den form som køber ønsker, så længe det sker i købers navn.
2.4 Køber erhverver det fulde ejerskab til det / de leverede ydelser og materialer, dog skal køber til en hver tid overholde gældende lovgivning og gældende licensrettigheder knyttet til medleveret standardsoftware.
3. Købers udskydelse eller annullering af ordren
3.1 For visse ydelser har køber mulighed for på særlige vilkår og mod betaling af allerede udført arbejde (research, forberedelse o.l.) at annullere en ordre eller udskyde leveringstiden herfor, såfremt skriftlig aftale herom på forhånd er indgået med Skysolution ApS.
3.2 Såfremt køber ønsker at benytte udskydelsesretten, skal dette ske med et skriftligt varsel på 14 dage.
Såfremt leverancen af en ordre udskydes efter ønske fra kunden er Skysolution ApS berettiget til under hensyntagen til eksisterende ordremasse at fastlægge forslag til nye, alternative leveringsdatoer.
4. Priser
4.1 De angivne priser er eksklusive moms og andre eventuelle afgifter.
4.2 Forøges Skysolution ApS omkostninger som følge af købers forhold, f.eks. udskydelse/forsinkelse af projekter, som ene og alene skyldes kunden, kan Skysolution ApS kræve godtgørelse herfor.
Godtgørelsen baseres på det ekstra timeforbrug der medgår til udførelsen af opgaven som følge af at opgaven ikke kan gennemføres i en kontinuerlig, struktureret arbejdsproces. De til enhver tid gældende timepriser for konsulentassistance er gældende for opgørelsen af en sådan godtgørelse med mindre andet særligt er aftalt.
5. Betaling
5.1 Skysolution ApS er betalingsbetingelserne standard netto 8 dage. Ved større projekter betales minimum 1/3 af det totale ordrebeløb, ved ordreafgivelse, og projektet igangsættes, når dette beløb er betalt.
5.2 Betaler køber ikke rettidigt, tilskrives der renter fra fakturaens dato. Rente tilskrives efter rentelovens bestemmelser. I tillæg hertil kan Skysolution ApS kræve rykkergebyrer, inkassogebyrer og andre udgifter knyttet til inddrivelsen af købesummen. Købers pligt til at betale rettidigt består, selv om køber reklamerer over fejl eller mangler, alternativt skal køber deponere købesummen i tilfælde af, at der påberåbes fejl eller mangler. Køber er under alle omstændigheder forpligtet til at betale rettidigt for den del af leverancen, som ikke er behæftet med fejl eller
mangler.
5.3 Aftalte rabatter ydes kun, såfremt betaling indgår rettidigt.
5.4 Køber eller dennes koncernforbundne selskaber er uberettiget til at modregne krav i Skysolution ApS tilgodehavende. Skysolution ApS har således krav på effektiv betaling.
6. Force Majeure
6.1 Skysolution ApS er berettiget til at annullere ordrer overfor køber eller udskyde disses effektuering og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvis skyldes omstændigheder, som Skysolution ikke er herre over, såsom oprør, uroligheder, krig, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra underleverandører, uheld i produktion eller afprøvning, naturkatastrofer eller manglende energi forsyning. Samtlige købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Skysolution ApS.
7. Ansvar og erstatning
7.1 Følgende generelle forhold for ansvar og erstatning er gældende for alle paragraffer i nærværende standardbetingelser.
7.2 Kunde får ved leverance af hjemmesider og webshops som standard tilbudt at lave en aftale om løbende vedligehold/opdatering af standard softwaren mod betaling til Skysolution ApS. Hvis dette fravælges er det kundens ansvar at sikre at disse opdateringer løbende foretages af hensyn til at minimere risikoen for hackning mm af.
7.3 Skysolution ApS er i intet tilfælde, der direkte eller indirekte refererer sig til det leverede, dettes brug eller Skysolution ApS ydelser i øvrigt, ansvarlig for indirekte tab og følgeskader, såsom driftstab, forgæves omkostninger, skade på person, ejendom eller andre følgeskader, herunder tab eller forvanskning af data. Skysolution ApS hæfter således aldrig for driftstab, avance tab eller andet indirekte tab.
7.4 Skysolution ApS er under ingen omstændigheder ansvarlig for skader, der skyldes, at køberen har undladt at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham. Skysolution ApS er ej heller ansvarlig for nogen indirekte skade eller følgeskade, herunder driftstab, manglende besparelser eller for noget krav rejst af tredjemand mod køber, selvom Skysolution ApS er blevet gjort opmærksom på sådanne skader, driftstab eller krav.
7.5 Såfremt Skysolution ApS er forpligtet til at svare erstatning efter dansk ret, begrænses erstatningen til et beløb svarende til omkostningerne ved at udbedre
manglen ved det leverede, og den kan maksimalt andrage den aftalte købesum for den pågældende enhed.
7.6 Ovennævnte begrænsning i et erstatningsbeløb skal gælde, uanset hvorledes erstatningskravet begrundes eller formuleres, og gælder således også krav, der begrundes med forsømmelighed eller uagtsomhed.
8. Købers økonomiske forhold
8.1 Såfremt købers økonomiske forhold efter Skysolution ApS opfattelse ikke er tilfredsstillende, eller såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelser vedrørende tidligere leverancer, er Skysolution ApS berettiget til at annullere ikke effektuerede ordrer, medmindre køber straks, efter skriftligt at være anmodet derom, betaler for alle tidligere leverede varer, og forudbetaler endnu ikke effektuerede ordrer.
8.2 Såfremt købers økonomiske forhold kan sidestilles med anticiperet misligholdelse kan Skysolution ApS kræve erstatning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
8.3 Såfremt køber træder i betalingsstandsning, forhandler om akkord eller der afsiges konkursdekret eller lignende over køber, er Skysolution ApS berettiget til at ophæve enhver aftale eller suspendere fremtidige leverancer uden at køber kan fremsætte noget krav overfor Skysolution ApS. Har Skysolution ApS u-forfaldne tilgodehavender forfalder disse straks til betaling.
9. Delvis ugyldighed
9.1 Såfremt en eller flere af bestemmelserne i nærværende standardbetingelser kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed og gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
10. Forældelse af krav
10.1 Intet krav, uanset dets art eller begrundelse, som opstår i forbindelse med leverancer baseret på nærværende standardbetingelser, kan rejses af nogen af parterne mere end 12 måneder efter, at årsagen til kravet er opstået, eller – i tilfælde af manglende betaling – mere end 3 måneder efter datoen for den sidste betaling.
11. Tavshedspligt
11.1 Parterne og deres personale skal iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger vedrørende medkontrahenten og andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med de i denne kontrakt
omhandlede leverancer, tjenesteydelser m.v.
12. Værneting
12.1 Retssager ifølge nærværende standardbetingelser afgøres ved retten i Århus eller Vestre Landsret, såfremt spørgsmålet er omfattet af Vestre Landsrets kompetence.