ENDELIG VERSION - Samarbejdsaftale med kommunerne på respiratorområdet
Dato: 9. september 2016
ENDELIG VERSION - Samarbejdsaftale med kommunerne på respiratorområdet
1. Aftalens formål
Samarbejdsaftalen har til formål at understøtte et godt og velfunge- rende samarbejde om fælles hjælperordninger for personer, der har be- hov for både respirationsbehandling og hjælp efter lov om social ser- vice.
Samarbejdsaftalen fastlægger nogle klare rammer og vilkår for regio- nens og kommunens opgaveløsning, samarbejde og udgiftsdeling på området for de fælles hjælperordninger.
Der er tale om en fælles hjælperordning, når hjælp i hjemmet til respi- rationsbehandling efter § 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp i hjemmet efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 helt eller delvist kan varetages af de samme personer, og dermed kan tilrettelægges som én ordning til gavn for borgeren og af hensyn til en hensigtsmæssig ressourceanven- delse.
Aftalen skal samtidig sikre, at samarbejdet om hjælperordningerne fo- regår på den enkleste og mest effektive måde.
På den vis understøttes en fortsættelse af det allerede eksisterende kon- struktive samarbejde på området, samtidig med at det sikres, at regio- nen og kommunen finder de bedste løsninger til gavn for de borgere, der har en fælles hjælperordning.
2. Aftalens parter
Samarbejdsaftalen er indgået mellem Region Sjælland og de 17 kommu- ner i regionen.
3. Aftalens hjemmelsgrundlag
Brevid: 3048915
Primær Sundhed
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 00 00 00 00
Dir.tlf.: 00 00 00 00
primaersundhed @xxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
Side 1
Aftalen indgås med hjemmel i sundhedslovens § 205 d samt bekendtgørelse nr. 987 af 24. au- gust 2015 om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens § 1, stk. 1.
4. De omfattede hjælperordninger
Samarbejdsaftalen omfatter alle kommunernes hjælperordninger i hjemmet til personer, som både har respirationshjælpere efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service.
Aftalen omfatter således både de hjælperordninger i henhold til de nævnte bestemmelser, der eksisterer i kommunen på tidspunktet for aftalens ikrafttræden, og hjælperordninger, der etableres efterfølgende.
For hver enkelt hjælperordning indgås en særskilt aftale mellem Region Sjælland og den på- gældende bopælskommune om konkrete forhold for den enkelte hjælperordning, herunder indholdet af de ydelser, som kommunen har visiteret efter lov om social service.
5. Kontaktpersoner
For at sikre en effektiv og smidig kommunikation mellem Region Sjælland og kommunerne om de fælles hjælperordninger, udpeger regionen og hver enkelt kommune en kontaktperson for området.
Såfremt der udpeges en ny kontaktperson meddeles dette straks den anden part.
6. Etablering af fælles hjælperordninger
Etableringen af en fælles hjælperordning indledes, når regionen og bopælskommunen mod- tager en ordinationsskrivelse fra Respirationscenter Øst.
Regionen kontakter kommunen med henblik på indgåelse af en aftale om hjælpernes vareta- gelse af kommunalt visiterede ydelser i samme tidsrum, som der ydes respiratorisk hjælp.
Regionen kontakte det relevante bureau, der straks igangsætter etableringen af et hjælper- hold.
Hvis der er tale om en kommunalt forankret ordning efter §§ 95 eller 96 i lov om social ser- vice, udvides denne ordning til også at omfatte den respiratoriske behandling. I disse tilfælde er det kommunen, der afklarer med borgeren, om denne ønsker at overgå til en regionalt for- ankret ordning i stedet.
Der er ikke krav om, at region og kommuner indgår aftale om tilrettelæggelsen i de tilfælde, hvor borgeren har hjælper til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §42, §84, stk. 1, §§97 eller 118, men parterne har mulighed for at indgå sådanne aftaler.
Er der tale om en ordning vedrørende en mindreårig, hvor den kommunale bevilling sker ef- ter § 44 i lov om social service, kan kommunen aftale med den eller de personer, der har for- ældremyndigheden over barnet, at ordningen overgår til at være regionalt forankret.
Parterne er enige om, at det er en grundlæggende betingelse ved etableringen og driften af de fælles hjælperordninger, at de kommunalt visiterede ydelser altid skal være forenelige med den respiratoriske hjælp, som borgeren modtager.
Parterne er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt at ansætte pårørende i de regionalt for- ankrede ordninger.
Parterne er enige om, at konkrete hjælperordninger, der giver anledning til særlige problem- stillinger, til enhver tid kan drøftes parterne imellem med afsæt i samarbejdsaftalens bestem- melser.
7. Klargøring af respiratorbrugerens hjem
Det påhviler bopælskommunen at sikre, at respiratorbrugerens hjem er indrettet sådan, at det er egnet til, at personen kan modtage den ordinerede behandling.
Det påhviler endvidere kommunen at afholde udgifterne til indretningen af hjemmet efter be- stemmelserne i lov om social service. Det kommunen, der har ansvaret for at sikre, at stan- darder vedrørende arbejdspladsvurderinger overholdes.
Der bliver udført APV-vurderinger i respiratorbrugerens hjem i henhold til gældende ar- bejdsmiljølovgivning af leverandøren (Regionen) i den fælles hjælperordning. Kommunen har ansvaret for de fysiske rammer.
Hvis respiratorbrugeren har en regional forankret ordning, påhviler det regionen (bureauet) at udarbejde arbejdspladsvurdering med passende mellemrum for at sikre at arbejdsmiljøfor- holdene i hjemmet er tilsted for udførelse af de regionale og kommunale opgave.
Hvis personen af kommunen er bevilliget hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 i servicelo- ven er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fun- gere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne. 1Det påhviler derfor personen at varetage de arbejdsmiljø- mæssige forpligtigelser i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.
Regionen afholder udgifterne til alt respiratorisk maskinel, til refusion af el-udgifter vedrø- rende anvendelsen af respirator og eventuel fugter samt til de sygeplejeartikler, som behand- lingen kræver.
8. Udgifter til behandlingsredskaber og hjælpemidler
Region Sjælland afholder udgifterne til de behandlingsredskaber, der er nødvendige i den en- kelte hjælperordning, mens bopælskommunen afholder udgifterne til de hjælpemidler, der er nødvendige i den enkelte hjælperordning.
Afgrænsningen af, hvad der udgør et behandlingsredskab, og hvad der udgør et hjælpemid- del, sker efter bestemmelserne i cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013 om afgrænsning af be- handlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.
9. Delegation af sundhedsfaglige opgaver til hjælpere
Bopælskommunen har ansvaret for at påse, at delegation af sundhedsfaglige opgaver til per- soner, der fungerer som hjælpere i hjælperordninger, der er omfattet af samarbejdsaftalen,
1 Med mindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet over- føres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbefø- jelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nært- stående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med borgeren.
overholder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virk- somhed), herunder særligt bekendtgørelsens § 3.
10. Samarbejde om hjælperholdet herunder ændringer
Parterne er enige om, at det er særdeles væsentligt, at parterne samarbejder om, at de fælles hjælperhold består, således at respiratorbrugeren ubrudt kan modtage hjælp og bistand i hjemmet.
Det er derfor væsentligt, at kommunerne i de kommunalt forankrede ordninger sikrer til- strækkelig økonomisk bevilling til vikardækning i tilfælde af, at en eller flere respiratoriske hjælpere på et hold får forfald.
I tilfælde, hvor der sker sygehusindlæggelse af respiratorbrugeren af andre årsager end den, at der ikke længere er et fungerende hjælperhold, afholder regionen den samlede udgift til hjælperholdet under indlæggelsen med henblik på at fastholde det samlede hold.
I tilfælde hvor kommunen ændrer bevillinger, eksempelvis ved overgang fra BPA-ordning til regionalt administreret ordning, arbejder parterne tæt sammen om koordineringen af over- gangen, således at behandlingen sikres og borgeren oplever kontinuitet og sammenhæng.
11. Udgiftsdeling – fordelingsnøgle
Udgifterne til fælles hjælperordninger for personer, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95, eller 96 i lov om social service, deles mellem Region Sjælland og bopælskommunen.
Regionen afholder 67 pct. af alle udgifter til fælles hjælperordninger efter de ovenfor nævnte bestemmelser.
Bopælskommunen afholder 33 pct. af alle udgifter til fælles hjælperordninger efter de oven- for nævnte bestemmelser.
Ved indgåelse af aftale om en fælles hjælperordning fastlægges såvel regionalt som kommu- nalt budget for den enkelte ordning.
12. Udgiftsdeling på særlige punkter
I tilfælde, hvor personer med en fælles hjælperordning indlægges på sygehus, sættes udgifts- delingen beskrevet i punkt 11 i bero.
I de tilfælde hvor der er ekstraudgifter til hjælperholdet i forbindelse med borgerens sociale aktiviteter udenfor hjemmet, afholdes denne udgift af bopælskommunen – alternativt borge- ren selv.
13. Betalingsprocedure
Ved fælles hjælperordninger gælder følgende betalingsprocedure:
I de hjælperordninger, som administreres af Region Sjælland, varetager regionen praktisk betalingen af udgifterne til ekstern leverandør vedrørende personer, der modtager respirati- onsbehandling i hjemmet.
Region Sjælland opkræver elektronisk og kvartalsvis bagud bopælskommunen for kommu- nens andel af de udgifter, der har været i den fælles hjælperordning.
I de hjælperordninger, som administreres af bopælskommunen, varetager kommunen prak- tisk betalingen af udgifterne til borgeren, ekstern leverandør, vedrørende personer, der mod- tager hjælp efter Serviceloven.
I de fælles hjælperordninger, som administreres af kommunen, opkræver kommunen regio- nen på grundlag af de faktiske afholdte udgifter.
For begge parter gælder, at der opkræves elektronisk og kvartalsvis bagud for faktisk leverede ydelser. Eventuelle efterreguleringer i f.eks. BPA-ordninger skal finde sted indenfor aktuelle regnskabsår.
Begge parter har ret til at efterspørge dokumentation for de faktiske udgifter.
14. Ophør af fælles hjælperordninger
De regionalt forankrede ordninger ophører med dags varsel fra den dato, hvor den borger, der har haft en fælles hjælperordning, ikke længere har behov for respirationshjælp.
De kommunalt forankrede ordninger ophører, når alle forpligtelser, der eksisterer i ordnin- gen, herunder ansættelsesretlige forpligtelser i forhold til hjælpere, er ophørt. Ophør af for- pligtelserne i ordningen skal varsles straks når den borger, der har haft en fælles hjælperord- ning, ikke længere har behov for respirationshjælp.
Hver af parterne kan opsige en aftale om en fælles hjælperordning med op til en måneds var- sel, hvis borgerens tilstand ændres, så det for borgeren ikke er formålstjenligt at bibeholde en fælles hjælperordning.
15. Genforhandling
Enhver af parterne kan kræve samarbejdsaftalen genforhandlet med et varsel på 3 måneder. Ved krav om genforhandling er samarbejdsaftalen fortsat gældende, indtil genforhandlingen er afsluttet og en ny samarbejdsaftale er indgået og trådt i kraft.
Såfremt der ved en eventuel genforhandling af samarbejdsaftalen ikke opnås enighed par- terne imellem, kan parterne beslutte, at aftalen fortsætter i den allerede eksisterende form, eller at aftalen opsiges med det opsigelsesvarsel, der følger af aftalen.
16. Tvistspørgsmål
Tvister om fortolkning og anvendelse af samarbejdsaftalen og de aftaler, der indgås vedrø- rende de konkrete ordninger, skal søges løst ved forhandling mellem parterne.
Opnås der ikke enighed mellem parterne, kan sagen af hver af parterne henvises til afgørelse ved en voldgiftsret bestående af en opmand, som parterne udpeger i enighed.
Opmandens afgørelser er endelige, bindene og har eksigibel virkning.
Voldgiftsretten træffer kendelse i overensstemmelse med dansk rets regler og fastsætter selv sin procedure og fordeler sagens omkostninger i overensstemmelse med lov om voldgift og retsplejelovens almindelige principper.
17. Samarbejdsaftalens ikrafttræden og opsigelse
Samarbejdsaftalen træder i kraft den xx.yy 2016. Aftalens punkt 11 om udgiftsdeling, har dog virkning fra den 31. august 2015.
Samarbejdsaftalen kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned.
Samarbejdsaftalen bortfalder, hvis lovgivning ændrer på forudsætningerne for aftalen. Bort- faldet sker fra ikrafttrædelsesdatoen for den pågældende lovgivning.
Region Sjælland Kommunerne i Region Sjælland
Dato Underskrift Dato