AFTALE
AFTALE
mellem grundejerforeningerne Grundejerforeningen Koustrup Mark og Grundejerforeningen Ny Koustrup Mark om
drift og vedligeholdelse af privat fælles stamvej og sti fra stamvejen til Stensbjergvej.
Fra den 1. januar 2021 omfatter aftalen stamvejen med tilhørende gangsti og P- og græs- arealer langs asfaltbelægningen samt stien fra stamvejen til Stensbjergvej. De omfattede arealer er markeret på vedhæftede kortudsnit.
Der udpeges fra hver grundejerforening to medlemmer til en vejbestyrelse hvis ansvar er at stå for driften og vedligeholdelsen af det areal, der er beskrevet ovenfor.
Der udarbejdes hvert år et driftsbudget for arealet, som danner grundlag for indbetaling af et aconto beløb til drift og vedligeholdelsen. Driftskapitalen skal være et passende beløb.
Der udarbejdes hvert år et regnskab for driften og vedligeholdelsen, og de to grundejer- foreninger er pligtige til at betale deres andel af udgifterne.
Ved anlægsarbejder og investeringer udover drift og vedligeholdelse er det ejeren af arealet, der bærer udgiften. Det kan aftales, at samarbejdspartneren finansierer en del af en sådan udgift.
Pasningsniveau:
Vejen og stien skal som udgangspunkt ren- og vedligeholdes, som var det en offentlig vej - herunder skal der ske snerydning og saltning, som på en offentlig vej.
Pasning og fornyelse af træer, hække, ukrudtsbekæmpelse, skilte, belysning m.v. - herunder klipning og ukrudtsbekæmpelse, finder sted minimum efter behov.
Betalingsfordeling:
Når xxxx.xx. 24a Lind by, Xxxx (Koustrup Mark ulige nr.) er endelig udbygget, betales der til drift og vedligeholdelse af vejarealet i fællesskab mellem de to grundejerforeninger:
De to grundejerforeninger betaler hver en andel, som svarer til deres andel boliger i forhold til det samlede antal boliger i de to grundejerforeninger.
Så længe xxxx.xx. 24a Lind By, Xxxx (Koustrup Mark ulige nr.) ikke er endelig udbygget, betales der kun med antal opførte boliger.
Denne aftale erstatter tidligere aftale. Lind, den 30. december 2020.
Grundejerforeningen Koustrup Xxxx
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx X. Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx
Grundejerforeningen Ny Koustrup Xxxx
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx