At være aflastningsfamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune
At være aflastningsfamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune
April 2021
En vejledning i forhold til ansættelsen og vederlagsfastsættelse.
Retningslinjer i denne pjece er gældende for plejefamilier godkendt efter Lov om Social Service § 66a
Indhold
Vederlag, ansættelse og kontrakt 3
Vederlag og supplerende ydelser 3
Netværks aflastningsfamilier 3
Etablering og indskrivningsbeløb 4
Tøj- og lommepenge xxx xxxxxx 0
Vederlag ved sygdom, aflysning eller udeblivelse 6
Fastsættelse af vederlagets størrelse 7
Taksttabel gældende for 2021 9
Indledning.
Denne pjece henvender sig til aflastningsfamilier som allerede samarbejder med Ringkøbing-Skjern Kommune eller som overvejer at gøre det.
Hensigten med pjecen er at give et overblik over relevante oplysninger i forbindelse med arbejdet som aflastningsfamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig indeholder pjecen en række oplysninger om de regler og retningslinjer, som vi arbejder med i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge som har behov for særlig støtte, får en tryg opvækst. Dette kan bl.a. ske ved en anbringelse i en plejefamilie en kommunal plejefamilie eller ved at bevilge aflastning i en aflastningsfamilie.
Når I som aflastningsfamilie indgår i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune vil vi opfatte jer som en ligeværdig samarbejdspartner, der på lige fod med andre samarbejdspartnere, bidrager med jeres faglige refleksioner, synspunkter og observationer. Vi forventer, at I tilgår opgaven professionelt og nøgternt til gavn for det enkelte barn.
Vederlag, ansættelse og kontrakt.
Vederlag og supplerende ydelser.
Aflastningsfamilier får ikke løn, men honoreres i vederlag og ydelser til dækning af aflastningsfamiliens omkostninger (kost, logi og daglige fornødenheder).
Der skal betales skat af vederlaget.
Socialrådgivningen i Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune baserer fastlæggelsen af ydelser efter KL’s vejledning, som findes bagerst i denne pjece.
Fastsættelse af vederlag.
Der ydes som udgangspunkt 5 vederlag for alle aflastningsopgaver. I særlige tilfælde ydes der mere end 5 vederlag.
Se afsnittet ”Fastsættelse af vederlagets størrelse”.
Netværks aflastningsfamilier
Netværks aflastningsfamilier modtager ikke vederlag, men godtgørelse for kost og logi, jfr. KL’s vejledende satser for kost og logi.
Ansættelse og kontrakt
Ved ansættelse som aflastningsfamilie indgår aflastningsfamilien i kontraktforhold/ansættelse med Ringkøbing-Skjern Kommune.
Der udarbejdes en kontrakt for hvert barn/ung. Løn- og ansættelsesvilkår nedskrives i kontrakten.
Kontrakten indgås mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og den person i aflastningsfamilien, der juridisk står for indgåelse af aftalen.
Kontrakten vil indeholde fastsættelsen af det aktuelle antal vederlag + eventuelt bevilling af transport se afsnittet ”Transport / kørsel”.
Det skattepligtige vederlag fastsættes, som ovenfor beskrevet, på baggrund af barnets behov for omsorg, støtte og behandling og de kvalifikationer, aflastningsfamilien skal have for at løse opgaven.
Kontrakten indeholder også regler vedrørende tavshedspligt, magtanvendelse, opsigelsesvarsel, forsikringsforhold samt oplysningspligt vedrørende ændringer i aflastningsfamiliens personlige forhold.
Kontrakten revurderes som udgangspunkt hvert fjerde år. Det vil fremgå af kontrakten, hvornår den skal revurderes, og der vil ved fastsættelse af, hvornår kontrakten igen skal revurderes tages hensyn til barnets naturlige overgange1.
Ved en revurdering af kontrakten gøres der status og det vurderes om forudsætningerne for den oprindeligt indgåede kontrakt fortsat holder.
Ved revurdering kan kontrakten ændres. Det kan fx af revurderingen fremgå, at der skal aftales ændret aflønning eller nye aftaler om dækning af udgifter i forbindelse med aflastningsforholdet.
Såfremt der ikke kan opnås enighed om ændringerne, vil det være den eksisterende kontrakt der i første omgang er gældende. Herefter har aflastningsfamilien eller Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for at opsige kontrakten.
Etablering og indskrivningsbeløb
Aflastningsfamilien stiller et almindeligt møbleret værelse til ra˚ dighed.
Der foretages en konkret vurdering af barnets eventuelle særlige behov for yderligere indbo/udstyr.
Der kan undtagelsesvis bevilges ekstra etableringstilskud, hvis barnets behov er ud over det sædvanlige.
Forsikring
Aflastningsfamilien er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.
1 Med overgange menes, xxxxxxx overgange fra vuggestue/dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole/SFO, teenageår og overgangen til en selvstændig voksentilværelse mv.
Socialra˚ dgiveren skal sørge for, at forældrene sikrer, at barnet/den unge under opholdet er dækket af en kombineret ansvars- og familieforsikring, der dækker personskader og tingskader, forvoldt af plejebarnet/den unge om tredjemand eller tredje mands ejendom.
Aflastningsfamilien kan ansøge Ringkøbing-Skjern Kommune om erstatning af tingskader forvoldt mod aflastningsfamilien, na˚ r beløbet overstiger 1000 kr., hvis skaden ikke er omfattet af forældrenes forsikring.
Erstatningskrav fra aflastningsfamilien, som ikke er omfattet af forældrenes
forsikring, vurderes i samra˚ d med teamleder og juridisk team. Ved tvivlstilfælde kontaktes forsikringsteamet.
Evt. merudgift til forældrenes ansvars- og familieforsikring bevilges af socialra˚ dgiveren.
Der kan pa˚ baggrund af en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til forsikringen, hvis det vurderes, at forældrene ikke selv har midlerne til at afholde udgiften til forsikringen.
Kurser og supervision
Aflastningsfamilier er ikke omfattet krav om kurser og/eller supervision. Familieplejeteamet tilbyder råd og vejledning minimum 4 gange om året.
Familieplejeteamet kan dog udbyde særskilte kurser for aflastningsfamilier – spørg dem, hvilket der udbydes i år.
Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste til evt. deltagelse i supervision og kurser.
Logi
Møbleret værelse med sengetøj, linned, legetøj og lign. stilles til ra˚ dighed og fornyes af aflastningsfamilien.
Udstyr – udlån
Auto stol, høj stol, barneseng kan evt. bevilges som udlån.
Ved udlån af udstyr vil der blive udarbejdet et lånedokument mhp tilbagelevering efter endt brug.
Transport / kørsel
Der ydes kørselsgodtgørelse til aktiviteter/opgaver ift barnet, dvs. aktiviteter, som er en følge af handleplanen. Der ydes ikke kørselsgodtgørelse hvis barnet deltager sammen med aflastningsfamilien og dennes børn ved familiebesøg, besøg hos kammerater, fritidsaktiviteter o.lign.
Kørselsgodtgørelse ydes efter statens laveste takst.
Netværksaflastningsfamilier kan som hovedregel ikke ydes kørselsgodtgørelse.
Tøj- og lommepenge til barnet
Der udbetales ikke tøj- og lommepenge ved aflastning.
Ferietilskud
Der kan bevilges et tilskud til ekstra udgifter ved barnets ferie sammen med aflastningsfamilien.
Ferietilskud bevilges kun efter ansøgning og før afvikling af ferien.
Vederlag ved sygdom, aflysning eller udeblivelse
Det kan forekomme, at et planlagt aflastningsophold aflyses eller at barnet udebliver. Såfremt aflysning sker samme dag, som aflastningen skulle foregå, eller barnet blot ikke dukker op, kan der ske aflønning. (Dvs. plejefamilien kan skrive timerne på).
Såfremt aflysning sker senest dagen før, aflønnes der ikke.
Fastsættelse af vederlagets størrelse
I Ringkøbing-Skjern kommune aflønnes alle aflastningsopgaver med 5 vederlag. Dette ud fra en betragtning om, at alle børn, der af forskellige a˚ rsager har brug for at komme i aflastning, har brug for struktur, forudsigelighed, omsorg,
stabilitet og at blive mødt med anerkendelse og støtte, med afsæt i det konkrete barns behov.
Der kan være flere grunde til, at et barn har behov for at komme i aflastning.
• Barnet kan bo hjemme, men hvor der ses udfordringer med fx forældrenes overskud til barnet, manglende struktur i hjemmet, udfordringer i den praktiske omsorg for barnet el.lign.
• Barnet kan bo hjemme og have særligt iboende udfordringer i form af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, som gør, at forældrene har brug for pauser, for at kunne varetage barnets særlige behov.
• Barnet kan være anbragt i en plejefamilie, som ogsa˚ har brug for pauser, for at kunne varetage barnets særlige behov.
Ift. aflønning skelnes der ikke mellem, om barnet bor i sin biologiske familie eller i plejefamilie.
5 vederlag
Der ydes 5 vederlag ved aflastning na˚ r barnet falder ind under nedensta˚ ende beskrivelse:
• Barnet er præget af sin baggrund og udviser tegn pa˚ belastning.
• Xxxxxx udviser ikke alderssvarende adfærd og har et behov for støtte og stimulering
• Barnet kan have sociale og faglige udfordringer i skolen
• Barnet kan have problemer med at aflæse de sociale koder og spilleregler
• Barnet kan have pubertetsproblemer
• Barnet kan have motoriske udfordringer
• Barnet kan have hygiejnemæssige udfordringer
• Barnet kan have en diagnose eller funktionsnedsættelse
• Barnet kan opleve konflikter eller andre vanskeligheder ift. sin biologiske familie
Aflastningsfamilien:
Der stilles ikke krav til aflastningsfamilien om forudga˚ ende erfaring, uddannelse eller andet. Det forudsættes, at man som godkendt plejefamilie, har de
kompetencer der skal til, for at kunne varetage en aflastningsopgave.
Det forventes, at aflastningsfamilien yder en særlig støtte i forhold til barnet,
herunder støtte til skolearbejdet. Aflastningsfamilien samarbejder med biologisk familie og/eller plejefamilie. Der stilles ikke krav til aflastningsfamilien om, at e´n eller begge skal være hjemmega˚ ende.
6 vederlag og derover
Alle aflastningsopgaver aflønnes som udgangspunkt med 5 vederlag. Der kan være særlige forhold der gør, at en opgave aflønnes med 6 vederlag, eller undtagelsesvis derover. Na˚ r en opgave aflønnes med 6 vederlag eller derover, beror det pa˚ en konkret, individuel vurdering, som foretages af sagsbehandler og teamleder.
Taksttabel gældende for 2021
Vederlag pr. døgn kr. 148
1 gange normalvederlag pr. måned kr. 4.489
Kost og logi, herunder daglige fornødenheder
Pr. døgn pr. barn (under 10 år) kr. 193
Pr. døgn pr. barn eller ung (på 10 år og derover) kr. 206 For 3. og eventuelt 4. barn fra samme kommune dog pr. døgn kr. 177