ASFALTOVERENSKOMSTEN 2007
ASFALTOVERENSKOMSTEN 2007
- Produktion og udlægning af asfaltbelægninger
Overenskomst for 2007-2010 mellem
Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening
og
Fagligt Fælles Forbund
INDHOLD:
Kapitel 1 ARBEJDSTIDSBESTEMMELSER
§ 1 Normal ugentlige arbejdstid 6
§ 2 Lokalt aftalt ugentlig arbejdstid 6
§ 3 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing 6
§ 4 Den daglige arbejdstid 6
§ 5 Overarbejde 7
§ 6 Forskudt arbejdstid 7
§ 7 Holddriftsarbejde 8
§ 8 Fridage 10
§ 9 Forkortet arbejdstid 11
§ 10 Anden arbejdstid 12
§ 11 Fast weekendarbejde 12
Kapitel 2 TIDLØNSBESTEMMELSER
§ 12 Asfaltarbejdere 16
§ 13 Andre entreprenørarbejdere 16
§ 14 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 17
§ 15 Generelt om lønfastsættelsen 17
§ 16 Regnskabsførelse 18
§ 17 Overarbejdsbetaling m.v 18
§ 18 Vejrlig 19
§ 19 Forskudt arbejdstid 19
§ 20 Dag- og nattevagt 20
§ 21 Skurpenge m.v. 20
§ 22 Tilkaldearbejde 22
Kapitel 3 SAMARBEJDET
§ 23 Tillidsmandsregler 22
§ 24 Sikkerhedsrepræsentanter 23
§ 25 Samarbejde og arbejdsmiljø 23
Kapitel 4 LØNUDBETALING FOR TIMELØNNEDE
§ 26 Lønningsperioden 25
§ 27 Lønudbetaling 25
Kapitel 5 ANTAGELSE OG AFSKEDIGELSE
§ 28 Oplysninger om ansættelsesforholdet 28
§ 19 Afskedigelse 29
Kapitel 6 FERIE- OG SØGNEHELLIGDAGSREGLER
§ 30 Optjening af ferie 32
§ 31 Afholdelse af ferie 32
§ 32 Sygdom og ferie 34
§ 33 Overførsel af ferie 34
§ 34 Feriegodtgørelse 35
§ 35 Feriekortordning 36
§ 36 Udbetaling af feriegodtgørelse 37
§ 37 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 38
§ 38 Særlige bestemmelser 39
§ 39 Faglig Feriefond 41
§ 40 Søgnehelligdagsbetaling 41
Kapitel 7 ØVRIGE BESTEMMELSER
§ 41 Sygdom og tilskadekomst 46
§ 42 Barsel og fædreorlov 47
§ 43 Barns 1. sygedag 48
§ 44 Børns hospitalsindlæggelse 49
§ 45 Omsorgsdage 49
§ 46 Pension 49
§ 47 Asfaltindustriens Uddannelsesfond 50
§ 48 DA/LO Uddannelsesfonden 50
§ 49 Efteruddannelse 50
§ 50 Asfaltbranchens Udviklingsfond 50
§ 51 Velfærdsforanstaltninger på
ikke-permanente arbejdspladser 52
§ 52 Redskaber og værktøj 53
§ 53 Arbejdstøj 53
§ 54 Revision af overenskomsten m.v 53
§ 55 Entrepriseforhold 54
§ 56 Definition af permanente og
ikke-permanente arbejdspladser 54
§ 57 Forsøgsordninger 55
§ 58 Implementering af EU-direktiver 55
§ 59 Senioraftale 55
Kapitel 8 UNGARBEJDERE
§ 60 Almindelige bestemmelser 58
§ 61 Antagelse af ungarbejdere 58
§ 62 Aflønning af ungarbejdere 58
§ 63 Sikkerhed og uddannelse 59
Kapitel 9 VEJ-ASFALTØRELEVER
§ 64 Adgangsbestemmelser 61
§ 65 Opsigelse 61
§ 66 Løn, arbejdstid, ferie m.v. 61
§ 67 Rejseomkostninger 62
§ 68 Uoverensstemmelser 62
Kapitel 10 REGLER FOR BEHANDLING AF FAGLIG STRID
§ 69 Faglig strid 64
§ 70 Arbejdsret 67
§ 71 Hastesag 67
§ 72 Arbejdsstandsning 67
§ 73 Overenskomststridige konflikter 68
Kapitel 11 GYLDIGHEDSOMRÅDE M.M.
§ 74 Overenskomstens gyldighedsområde 70
§ 75 Optagelse af nye medlemmer 70
§ 76 Overenskomstens varighed 71
PROTOKOLLATER:
Protokollat om Arbejdsmiljø 72
Protokollat om Udearbejde 73
Protokollat om Dobbeltbeskæftigelse 74
Protokollat om Asfaltbranchens Udviklingsfond 75
Protokollat om Samarbejde og arbejdsmiljø 78
Protokollat om Produktivitetsfremmende lønsystemer 79
BILAG:
Bilag 1: Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår 80
Bilag 2: Aftale om vej-asfaltøruddannelsen 85
Bilag 3: Aftale om kørselsgodtgørelse 89
Bilag 4: Hovedaftalen af 31. oktober 1973 89
TIL NOTATER:
KAPITEL 1
ARBEJDSTIDSBESTEMMELSER
§ 1 Normal ugentlige arbejdstid
1 Den normale effektive arbejdstids længde er 37 timer pr. uge.
2 Hvor den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 7 timer.
§ 2 Lokalt aftalt ugentlig arbejdstid
1 Der kan lokalt træffes aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i
§ 1, stk. 1.
2 Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3 En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer.
§ 3 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing
1 Der er ud over det anførte i § 1 lokalt adgang til at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer i forhold til det anførte i § 1 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.
2 Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 5, stk. 2, 1. afsnit.
3 En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstillæg.
4 Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
§ 4 Den daglige arbejdstid
1 Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.
2 Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.
3 Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
4 De i henhold til overenskomstens § 12 og § 13 fastsatte mindste- betalingssatser, respektive aftalte personlige lønninger, dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennem- snitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.
§ 5 Overarbejde
1 Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.
2 Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
3 Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.
4 Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spisetid hver 4. time.
§ 6 Forskudt arbejdstid
1 Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00 -
18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 4 vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid
2 Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
3 Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han
– for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge – med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
§ 7 Holddriftsarbejde Arbejdstid
1 Ved arbejde på 1. skift er den normale effektive arbejdstid 37 timer pr. uge.
Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale effektive arbejdstid 34 timer pr. uge.
I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl.
06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, med mindre andet er aftalt skriftligt.
Tilrettelægning
2 Arbejdstiden kan tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale effektive arbejdstid ved arbejde i to skift er 35,5 timer og i tre skift er 35 timer i gennemsnit pr. uge for hele turnusperioden.
Det vil sige, at arbejdstiden kan være længere eller kortere i den enkelte uge end anført under punktet arbejdstid, og at overskydende timer afspadseres som hele dage i turnusperioden, hvilket ikke giver anledning til overarbejdsbetaling.
Overgang til holddrift
3 Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel.
Overlapning / slip
4 Holdene afløser normalt hinanden, men i den udstrækning hensynet til arbejdets tarv kræver det, kan de enkelte skift overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
Afbrydelse af holddrift
5 En turnusplan kan afbrydes på grund af uforudsete hændelser, som virksomheden er uden indflydelse på, f.eks. ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig og anden force majeure, der standser driften helt eller delvis.
Når de forhold, der var årsag til afbrydelsen, ikke mere er til stede, genoptages arbejdet efter den oprindelige turnusplan.
Er der ikke i turnusplanerne taget hensyn til afbrydelse på søgnehelligdage, kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på disse dage.
Ovennævnte medfører ikke betalingsmæssige konsekvenser.
Søgnehelligdage
6 Når der arbejdes i holddrift på Grundlovsdag eller på en søgnehelligdag, og disse ikke falder på en søndag, har den enkelte medarbejder ret til en anden fridag.
Betaling for holddriftsarbejde
7 For holddriftsarbejde på hverdage – med undtagelse af lørdage – betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 kr. 31,21
1. marts 2008 .................................................................................. kr. 32,15
1. marts 2009 .................................................................................. kr. 33,11
8 Holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagdøgnets afslutning – samt på søgnehelligdage og overenskomstsmæssige fridage – betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2007 .................................................................................. kr. 74,88
1. marts 2008 .................................................................................. kr. 77,13
1. marts 2009 .................................................................................. kr. 79,44
Overarbejde
9 Betaling for overarbejde, når der arbejdes i holddrift, er for alle skift de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra det enkelte skifts normale daglige arbejdstider i turnusperioden.
Herudover ydes de i stk. 7 anførte holddriftsbetalinger for arbejde inden for de nævnte tidspunkter.
Afslutning af holddrift
10 Afsluttes holddriftsarbejdet i en fastlagt turnusperiode, uden der findes en aftale herom, skal der foretages en opgørelse af arbejdstiden for hver enkelt medarbejder i den afsluttede turnusperiode.
Viser opgørelsen, at nogle har arbejdet mere end den overenskomstmæssige arbejdstid i perioden, betales mertiden med de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg for de timer, hvor der ikke i forvejen er betalt for overarbejde.
Viser opgørelsen, at andre har haft mindre tid end den overenskomstmæssige arbejdstid i perioden, betales disse timer med overenskomstens relevante mindstebetalingssats, jf. § 12 eller § 13.
§ 8 Fridage
1. maj
1 Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte hviledage er
1. maj efter kl. 12.00 halv fridag.
Såfremt virksomheden forlanger presserende arbejde udført, skal der ikke betales overarbejdstillæg for den halve fridag.
Grundlovsdag
2 Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 40.
Feriefridage
3 Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
4 Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 40, og placeres efter de samme regler, som gælder for placering af restferie.
Forskudsbeløbet udgør kr. 850 til voksne medarbejdere og kr. 525 til ungarbejdere under 18 år.
5 Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
6 Hvis en medarbejder, der er ansat på funktionærlignende vilkår, ikke afholder optjente feriefridage inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
§ 9 Forkortet arbejdstid
Erhvervshæmmede
1 For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.
Delpension / delefterløn
2 For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.
Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Deltidsbeskæftigelse
3 Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 timer og højst 30 timer pr. uge.
Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstids længde og placering. Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter reglerne i § 4.
Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end normalt.
Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, ligesom for de øvrige medarbejdere.
Organisationerne har i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt.
Deltidsbeskæftigede optjener anciennitet på samme måde som fuldtidsbeskæftigede i henhold til denne overenskomst.
§ 10 Anden arbejdstid
1 Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles Forbund og Asfaltindustrien.
§ 11 Fast weekendarbejde Betingelser
1 Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.
2 Der arbejdes i så fald maksimalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.
3 Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden.
4 Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.
5 Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomheder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed
herom.
6 Overtrædelse af stk. 4 betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksomheden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde
suspenderes.
7 Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Lønforhold
8 Der ydes overenskomstmæssig løn.
9 Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhedens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde.
10 Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.
11 Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtjening inkl. alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.
Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage
12 Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte arbejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte arbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende arbejders søgnehelligdagskonto.
13 For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.
ATP
14 ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
TIL NOTATER:
TIL NOTATER:
KAPITEL 2
TIDLØNSBESTEMMELSER
§ 12 Asfaltarbejdere
Mindstebetalingssatser for asfaltarbejdere
1 Mindstebetalingssatsen udgør følgende beløb for medarbejdere beskæftiget med transport, fremstilling eller udlægning af vejasfalt:
Pr. 1. marts 2007 kr. 109,75 pr. time.
Pr. 1. marts 2008 kr. 112,25 pr. time.
Pr. 1. marts 2009 kr. 114,75 pr. time.
2 Mindstebetalingssatsen udgør i de første 3 måneder følgende beløb for nyansatte medarbejdere beskæftiget med transport, fremstilling eller udlægning af vejasfalt:
Pr. 1. marts 2007 kr. 104,25 pr. time.
Pr. 1. marts 2008 kr. 106,75 pr. time.
Pr. 1. marts 2009 kr. 109,25 pr. time.
3 I mindstelønssatserne for asfaltarbejdere indgår betaling for samtlige ved dette arbejde forekommende ydelser og gener samt eventuel forskydning af spisetiden, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time dagligt pr. uge og for den enkelte dag ikke ud over 1 1/2 time.
§ 13 Andre entreprenørarbejdere
Mindstebetalingssatser for andre entreprenørarbejdere
1 Mindstebetalingssatsen udgør følgende beløb for medarbejdere beskæftiget med andet entreprenørarbejde end asfaltarbejde:
Pr. 1. marts 2007 kr. 104,65 pr. time.
Pr. 1. marts 2008 kr. 107,15 pr. time.
Pr. 1. marts 2009 kr. 109,65 pr. time.
2 Mindstebetalingssatsen udgør i de første 3 måneder følgende beløb for nyansatte medarbejdere beskæftiget med andet entreprenørarbejde end asfaltarbejde:
Pr. 1. marts 2007 kr. 99,15 pr. time.
Pr. 1. marts 2008 kr. 101,65 pr. time.
Pr. 1. marts 2009 kr. 104,15 pr. time.
§ 14 Ansættelse på funktionærlignende vilkår
1 For at sikre bedre fastholdelse af medarbejdere er organisationerne enige om at anbefale de lokale parter at overgå til ansættelse på funktionærlignende vilkår for medarbejdere, som på grund af dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats, har særlig betydning for virksomheden, jf. aftalen om ansættelse på funktionærlignende vilkår (se bilag 1, side 63).
§ 15 Generelt om lønfastsættelsen
1 Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra organisationens side.
2 Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed taget skønnes at være til stede.
3 Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.
4 Der er enighed om, at timelønningerne på et arbejdssted må være påvirket af, om der ikke – eller kun i forsvindende grad – er adgang til præstationsløn eller lignende aflønningsformer.
5 Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelse af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn, f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der må tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.
6 For at sikre øget opmærksomhed om bedre fastholdelse af medarbejdere er organisationerne ligeledes enige om, at der for medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet i virksomheden lokalt aftales et anciennitetstillæg til mindstebetalingssatsen.
7 Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uoverensstemmelsen behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
§ 16 Regnskabsførelse
1 Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.
2 Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugelisternes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne dog underskrive disse, men med forbehold.
3 Med mindre andet aftales betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.
§ 17 Overarbejdsbetaling m.v.
Betaling af overarbejde i de første 3 timer
1 Overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med tillæg til timelønnen på 50% af minstebetalingssatsen for andre entreprenørarbejdere, se § 13.
2 Af ovennævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00.
Betaling af overarbejde i de efterfølgende timer
3 Overarbejde ud over de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør – og indtil normal arbejdstids begyndelse – betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med tillæg til timelønnen på 100% af mindstebetalingssatsen for andre entreprenørarbejdere, se § 13.
Xxxxxxxx af arbejde på søn- og helligdage
4 Arbejde på søn- og helligdage betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med et tillæg til timelønnen på 100% af mindstebetalingen for andre entreprenørarbejdere, se § 13.
Generelt
5 Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.
6 I betaling for overarbejde – herunder natarbejde – samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
7 Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden det i § 19, stk. 2, nævnte tillæg – de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 18 Vejrlig
1 I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med den relevante mindstebetalingssats, jf. § 12 eller § 13.
§ 19 Forskudt arbejdstid
Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
1 For så vidt reglerne i § 6, stk. 2 og 3, er opfyldt, betales der intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.
2 Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00 – men dog påbegyndes inden kl. 24.00 – betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2007 indgår følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 20,70
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ................................................................ kr. 35,54
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2008 indgår, udgør de samme tillæg:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ................................................................ kr. 21,32
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ................................................................ kr. 36,61
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2009 indgår, udgør de samme tillæg:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ................................................................ kr. 21,96
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ................................................................ kr. 37,71
3 Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2007 indgår et tillæg på kr. 43,11 pr. time indtil kl. 06.00.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2008 indgår, udgør dette tillæg kr. 44,40 pr. time.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2009 indgår, udgør dette tillæg kr. 45,73 pr. time.
§ 20 Dag- og nattevagt
1 Dag- og nattevagt betales til enhver tid – såfremt anden aftale ikke træffes mellem de pågældende – med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. § 12 eller § 13.
§ 21 Skurpenge mv.
1 Skurpenge på ikke-permanente arbejdspladser udgør kr. 57,50 pr. mand pr. dag.
§ 22 Tilkaldearbejde
1 Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige arbejdstid eller på arbejdsfri hverdage eller søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers arbejde.
TIL NOTATER:
KAPITEL 3
SAMARBEJDET
§ 23 Tillidsmandsregler Hvor vælges tillidsmand
1 På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand efter nærværende regler.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2 Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere.
Valg af tillidsmand
3 Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
Xxxxxxxx
4 Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
5 Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke tilladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så
vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
6 Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsmanden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
Afskedigelse af tillidsmand
7 En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv- følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillids- mand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalen § 8 (se bilag 4, side 72).
§ 24 Sikkerhedsrepræsentanter
1 Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at sikkerhedsrepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser vedrørende ovenstående.
§ 25 Samarbejde og arbejdsmiljø
1 Med virkning fra 1. oktober 2007 opkræves et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, jf. protokollat om samarbejde og arbejdsmiljø (2007), se side 61.
TIL NOTATER:
KAPITEL 4
LØNUDBETALING FOR TIMELØNNEDE
§ 26 Lønningsperioden
1 Regnskabsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, hvis ikke anden overenskomst er truffet mellem arbejdsgiveren og
medarbejderen.
2 Regnskabsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre arbejdsgiveren og medarbejderen lokalt træffer aftale om en anden regnskabsperiode.
§ 27 Lønudbetaling Udbetalingsdag
1 Lønudbetaling skal finde sted om torsdagen, så vidt muligt inden arbejdstids ophør.
Udbetalingsform
2 Lønudbetaling kan finde sted kontant, ved check eller ved indbetaling til pengeinstitut mv.
Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag.
Ved helligdage
3 Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag.
Ved vejrlig m.v.
4 Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, hvorover arbejdsgiveren ikke er herre, kan udbetalingen først forlanges foretaget til almindelige udbetalingstider.
Ved ferie
5 Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag – eventuelt fredag – efter ferien.
Ved antagelse og afskedigelse
6 Medarbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbetalingsdag.
7 Medarbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, skal ved afskedigelsen have bevis for de timer, de har haft på timeløn.
TIL NOTATER:
KAPITEL 5
ANTAGELSE OG AFSKEDIGELSE
§ 28 Oplysninger om ansættelsesforholdet Ansættelsesbevis
1 Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal arbejdstageren skriftligt have oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsen, jf. lov om
ansættelsesbeviser.
Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR-nummer og CVR-nummer skal oplysningerne minimum indeholde følgende elementer:
• Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet
• Aflønningsform, f.eks. timelønnet (med den aftalte begyndelsesløn).
• Udbetalingshyppighed
• Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads
• Tiltrædelsesdato
• Parternes underskrifter
2 Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3 Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom – dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4 Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
5 Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende arbejdsgiverorganisation, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens oplysningspligt.
6 Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen meddele arbejdstageren de ønskede oplysninger.
§ 29 Afskedigelse
1 For medarbejdere – der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt – har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år, gælder følgende opsigelsesfrister fra:
arbejdsgiverside: arbejderside:
Fra 0 til 1 års beskæftigelse | 0 uger | 0 uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 3 uger | 1 uger |
Efter 3 års beskæftigelse | 5 uger | 2 uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 7 uger | 2 uger |
2 For medarbejdere, der var ansat på asfaltfabrikker før 1. marts 2004, gælder følgende opsigelsesfrister fra:
arbejdsgiverside: arbejderside:
Fra 0 til 1 års beskæftigelse | 0 uger | 0 uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 3 uger | 1 uger |
Efter 3 års beskæftigelse | 6 uger | 3 uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 9 uger | 4 uger |
3 Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb. Endvidere bør det så vidt muligt tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.
4 Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsigelsen er modparten i hænde.
5 Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP-indbetalingerne.
6 I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 6 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.
7 Såfremt en medarbejder har været ansat på en virksomhed gennem flere end 3 sæsoner, bevarer han sin opsigelsesanciennitet i virksomheden, selvom han har været hjemsendt/afskediget en enkelt gang i en periode, der er længere end 6 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis perioden overstiger 12 måneder.
8 Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste, jf. § 41, stk. 7.
9 Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
10 Opsigelsesvarsel for arbejdsgiveren bortfalder:
- ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning,
- ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.
11 Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel som han har krav på
– og uden at han selv har givet anledning til afskedigelsen – betaler virksomheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.
12 Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til arbejdsgiveren svarende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om.
13 Hvis en medarbejder er opsagt – og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til arbejdsgiveren – bør arbejdsgiveren acceptere dette.
Orientering om genantagelse ved hjemendelse
14 Efter ca. 3 måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 2-3 uger.
TIL NOTATER:
KAPITEL 6
FERIE- OG SØGNEHELLIGDAGSREGLER
§ 30 Optjening af ferie
1 Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2 Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3 Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efteruddannelse, overenskomstmæssige fridage og barns første sygedag.
4 Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærmeste hele antal dage.
5 Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
§ 31 Afholdelse af ferie
1 Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
2 Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3 Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4 Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5 Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6 Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7 Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Placering af ferie
8 Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9 Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.
10 Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11 Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12 Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13 Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14 Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15 Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme – jf. bestemmelserne om placering af ferie – at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, holder ferie i disse dage.
16 Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17 Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 32 Sygdom og ferie
1 Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medarbejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Raskmelding under kollektiv lukning
2 Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
3 Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.
4 Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 33 Overførsel af ferie
1 Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2 Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3 Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke omfatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4 Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan anvendes ved aftale om overførsel af ferie.
5 Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 feriedage i forbindelse med fratrædelsen.
6 Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales
uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7 Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
§ 34 Feriegodtgørelse
1 Feriegodtgørelse udgør 12,5% af den samlede arbejdsløn i optjeningsåret.
2 Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3 Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i optjeningsåret.
4 Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5% af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5 Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af
1. december 1972 mellem DA og LO. Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6 Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2007 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. 159,00 | kr. 146,90 |
Ikke-faglærte | kr. 145,15 | kr. 141,30 |
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
7 Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst.
8 Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56-aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 dage.
9 Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de perioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.
10 Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte bestemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sygeferiegodtgørelse i indtil 4 måneder.
11 Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående bestemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.
§ 35 Feriekortordning
1 Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2 Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende feriegodtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3 Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforholdets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4 Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforandring til den pågældende virksomhed.
Lønseddel som feriekort
5 Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
6 For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indeholde mulighed for, at den kommende arbejdsgiver kan kvittere for feriens afholdelse.
7 Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
• Ferieberettiget løn
• B&A Pension
• AM-bidrag
• A-skat
• ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
8 Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt
feriedagsregnskab.
Attestation af feriekort
9 Når medarbejderen skal holde ferie, påtegnes feriekortet af den nuværende virksomhed, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgørelse, der svarer dertil.
10 Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
11 Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, attesteres feriekortet af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af Beredskabskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen.
Udstedelse af restferiekort
12 Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammenhæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 36 Udbetaling af feriegodtgørelse
1 Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2 Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og attesteret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3 Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende situationer:
A. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4 Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
B. Feriepenge kr. 500,00 eller derunder ved fratrædelse
5 Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på kr. 500,00 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmelserne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
C. Optjent feriepenge i alt kr. 1.000,00
6 Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er kr. 1.000,00 eller derunder efter fradrag af skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betingelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
D. Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7 Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
E. Dødsfald
8 I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 37 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situationer:
Feriegodtgørelse under kr. 1.500
1 Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og eventuelt ferietillæg udgør under kr. 1.500,00 – efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag – udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferieårets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. juni.
Feriegodtgørelse under kr. 3.000 for ferie, som er holdt
2 Hvis feriegodtgørelsen udgør under kr. 3.000,00 – efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag – for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3 Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virksomheden – uanset beløbets størrelse – efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4 Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april) – eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret – og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9_ måneds samlet varighed i et optjenings år (dvs. 5. ferieuge) – og som ikke er aftalt overført efter § 33
– udbetales af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5 Udbetaling af uhævet feriegodtgørelse (jf. stk. 2, 3 og 4) bortfalder – og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 39 – hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Arbejdsdirektoratet godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling.
§ 38 Særlige bestemmelser
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1 Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2 Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 30. september efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Entreprenørfagets Feriefond, med mindre medarbejderen inden
30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Afkald på ferie
3 En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4 Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5 Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under xxxxx, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6 Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7 Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Asfaltindustrien for feriebeløbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Asfaltindustrien ved anbefalet skrivelse meddeler forbundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Asfaltindustrien fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – i form af feriekortet eller anden dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Asfaltindustrien udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Asfaltindustrien.
§ 39 Faglig feriefond
1 Fagligt Fælles Forbunds Faglige Feriefonde er stiftet med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold.
Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2 Asfaltindustriens medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Asfaltindustrien.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund – for egen regning – forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.
Senest 30. oktober overfører Asfaltindustrien det indbetalte beløb til Fagligt Fælles Forbunds feriefonde.
§ 40 Søgnehelligdagsbetaling Opsparing
1 Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og feriefridage udgør 6,25% af medarbejderens den ferieberettigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2008 indgår, udgør søgnehelligdagsbetalingen 6,65% og fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2009 indgår, udgør søgnehelligdagsbetalingen 6,90%.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2 Søgnehelligdagsopsparingen udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag, og dels som en restbetaling.
Forskudsbeløb
3 Forskudsbeløbene udgør kr. 850,00 til voksne medarbejdere og
kr. 525,00 til ungarbejdere under 18 år (dog max. fuld personlig løn).
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagefridage, men ikke når de falder på søndage.
Følgende dage betragtes i denne forbindelse som ”helligdage”: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag samt Grundlovsdag.
1. maj er halv søgnehelligdag med halvt søgnehelligdagsforskud.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskudsbeløb
4 Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til udbetaling af forskudsbeløb
5 Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb.
For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto.
For søgnehelligdage er det en forudsætning for udbetaling af forskudsbeløb, at der vil være dækning for, at beløbene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
6 Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om at restbeløbet – eller en del heraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen for det forudgående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7 En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdage
8 Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Dødsfald
9 Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-
/feriefridagsbetaling afdødes bo.
Garanti
10 Asfaltindustrien garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefridagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
TIL NOTATER:
TIL NOTATER:
KAPITEL 7
ØVRIGE BESTEMMELSER
§ 41 Sygdom og tilskadekomst Varighed
1 Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra første hele fraværsdag.
Arbejdsgiveren betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra første hele fraværsdag.
Tilbagefald
2 Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den første fraværsperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger – fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Betingelser for sygeløn
3 Det er en betingelse for opnåelse af sygeløn, at medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 6 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.
Opgørelse af anciennitet
4 På ikke-permanente arbejdspladser – jf. § 56 – er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 6 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.
Tilskadekomst i arbejdstiden
5 Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under udførelse af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Anciennitet under uddannelsesforløb
6 Vej-asfaltørelever har optjent 6 måneders anciennitet, hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.
Afbrydelse af anciennitet
7 Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:
• sygdom i op til 3 måneder
• indkaldelse til militærtjeneste (dog kun i op til 3 måneder)
• barselsorlov
• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
Betaling
8 Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. juli 2007 kr. 124,00
1 .juli 2008 ...................................................................................... kr. 127,00
1. juli 2009 ...................................................................................... kr. 130,00
og højst for 37 timer pr. uge.
Sygelønnens beregning
9 Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i
sygdomsperioden.
Hvis det forventede indtjeningstab pr. arbejdstime ikke kendes, beregnes sygelønnen på grundlag af medarbejderens indtjening i de sidste 4 uger før fraværet. I denne indtjening indgår systematisk forekommende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.
Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med kr. 124,00/127,00/130,00.
Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen
8 Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler arbejdsgiveren medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.
§ 56-aftalen
9 Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
§ 42 Barsel og fædreorlov
1 Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet, betaler arbejdsgiveren løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
2 Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
3 Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. juli 2007 kr. 124,00
1 .juli 2008 ...................................................................................... kr. 127,00
1. juli 2009 ...................................................................................... kr. 130,00
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Fædreorlov
4 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Forældreorlov
5 I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder virksomheden betaling under fravær i indtil 9 uger. Betalingen i disse 9 uger svarer til betalingen i stk. 3.
Af de 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger.
Betalingen bortfalder, hvis orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke holdes.
Betaling i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen.
6 Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
7 Ændringerne har virkning for forældreorlov, der begynder den 1. juli 2007 eller senere.
§ 43 Barns 1. sygedag
1 Medarbejderen har fri, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
2 Friheden omfatter kun den ene af barnets forældre, og alene barnets første sygedag.
3 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom, jf. § 41.
4 Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
§ 44 Børns hospitalsindlæggelse
1 Medarbejdere – og ansatte under uddannelse – har fri, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med medarbejderens barn under 14 år.
2 Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3 Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
§ 45 Omsorgsdage
1 Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
§ 46 Pension
1 Virksomheden betaler pension til medarbejdere, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har haft erhvervsarbejde.
2 Pensionsbidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2007 indgår 11,4% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 3,8% af bidraget, og arbejdsgiveren betaler 7,6%.
3 Pensionsbidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2008 indgår 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og arbejdsgiveren betaler 8%.
4 Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.
5 Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. juli 2007 kr. 7,50 pr. time.
1 .juli 2008 kr. 7,80 pr. time.
1. juli 2009 kr. 8,25 pr. time.
Arbejdsgiveren betaler 2/3 og lønmodtageren 1/3 af det samlede bidrag.
§ 47 Asfaltindustriens Uddannelsesfond
1 Til Asfaltindustriens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere under denne overenskomst.
2 For virksomheder, der har tiltrådt nærværende overenskomst – og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen – udgør beløbet til Asfaltindustriens Uddannelsesfond 35 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere under denne overenskomst.
§ 48 DA/LO Uddannelsesfonden
1 Til den mellem organisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 28,50 øre pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. januar 2008 udgør bidraget kr. 31,00 øre pr. præsteret arbejdstime.
Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse.
§ 49 Efteruddannelse
1 Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhedens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.
2 Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
3 Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- og videreuddannelse, betaler arbejdsgiveren fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
§ 50 Asfaltbranchens Udviklingsfond
1 Organisationerne etablerer Asfaltbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.
2 Bidrag til Asfaltindustriens Uddannelsesfond – jf. § 47 – indgår i Asfaltbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3 Efter 3 måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4 Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til
uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til en anden virksomhed inden for overenskomstens dækningsområde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6 Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
- Kompetencevurdering
- Almen og faglig efter- og videreuddannelse
- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
Bidrag
7 Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden kr. 260,00 pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til kr. 520,00 pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8 Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinier fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1. oktober 2007.
Ansøgninger
9 Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008.
10 Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11 Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinierne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12 Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Asfaltindustrien skønner, at bestemmelserne om Asfaltbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i fondens bestyrelse.
13 Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 69. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Der henvises i øvrigt til protokollat om Asfaltbranchens Udviklingsfond (se side 58).
§ 51 Velfærdsforanstaltninger på ikke-permanente arbejdspladser
1 Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser for området, for tiden Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 290 om skiftende arbejdssteders indretning samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (herunder bekendtgørelsens bilag 4 om arbejde med asfaltmaterialer).
2 Såfremt de ansatte ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
3 Der afholdes herefter et møde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter fra organisationerne inden 5 dage, med mindre forholdene inden da er bragt i orden.
4 På mødet skal der tages stilling til, hvorvidt reglerne er opfyldt eller ej, samt hvorvidt eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5 Opnås der på mødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.
6 Såfremt det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpenge fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdene er bragt i orden.
7 Opnås der på mødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
8 Eventuelle mangler skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter ovennævnte møde. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det fagretlige system.
9 Såfremt arbejdets varighed er maksimalt 3 arbejdsdage eller 6 manddage, og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og
spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpenge, jf. § 21 om skurpenge.
§ 52 Redskaber og værktøj
1 Alle redskaber og alt værktøj stilles til rådighed af arbejdsgiveren i god og brugbar stand, og skal af medarbejderne behandles med omhu.
2 For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende arbejder gøres ansvarlig.
3 Ved fratrædelse tilbageleveres værktøjet til arbejdsgiveren i brugbar stand.
§ 53 Arbejdstøj
1 Til medarbejdere med mere end 3 måneders anciennitet i virksomheden stiller arbejdsgiveren 2 sæt arbejdstøj om året til rådighed efter arbejdsgiverens valg. Udleveringen af arbejdstøjet kan indgå i en af arbejdsgiveren fastlagt rytme. Arbejdstøjet er arbejdsgiverens ejendom og skal afleveres til denne ved fratrædelse.
§ 54 Revision af overenskomsten m.v.
1 Til om fornødent at behandle spørgsmål vedrørende suppleringer eller ændringer i overenskomsten kan der nedsættes et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra Asfaltindustrien og 2 repræsentanter fra Fagligt Fælles Forbund.
2 Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag til suppleringer eller ændringer af overenskomsten behandlet, skal udvalget nedsættes inden for en frist af 14 hverdage.
3 Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tidsrum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have gjort indstilling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller ændringer til overenskomsten, hvorom der er opnået enighed i udvalget.
4 Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillinger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer
eller ændringer i overenskomsten kan træde i kraft 2 måneder efter de er godkendt af organisationerne.
5 Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet efter de fagretlige regler.
§ 55 Entrepriseforhold
1 Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgåelse af denne overenskomsts bestemmelser.
2 Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i nævneværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten omhandlede arbejder på egen regning og bør således ikke enkeltvis eller i fællesskab overtage asfalt- eller andre entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbejder, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løntariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til arbejdsgivere, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige lønninger.
3 Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlemmer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stiftet og indregistreret selskab til udførelse af arbejder som de i overenskomsten omhandlede.
4. Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal Asfaltindustriens medlemsvirksomheder være opmærksomme på det foran anførte.
§ 56 Definition af permanente og ikke-permanente arbejdspladser Permanente arbejdspladser
1 Faste stationære arbejdspladser, hvorfra der leveres færdige produkter eller serviceydelser.
Vekslende beskæftigelse
2 Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente arbejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser.
Flytning
3 Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.
§ 57 Forsøgsordninger
1 Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser, som f.eks. indførelse af alternative samarbejdsformer.
§ 58 Implementering af EU-direktiver
1 Der er mellem organisationerne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 23. november 1993 vedrørende arbejdstid, EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældreorlov og EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende
deltidsarbejde.
2 Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsten ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsten i strid med ovenstående direktiver.
3 Parterne betragter hermed ovenstående direktiver som implementeret i overenskomsten.
§ 59 Senioraftale
På følgende vilkår kan virksomheden og medarbejderen indgå en senioraftale med virkning fra den lønningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år:
Arbejdstid
1 Arbejdstiden nedsættes til 30 timer pr. uge. For medarbejdere med aftale om fleksibel efterløn dog 29 timer pr. uge. Placeringen af arbejdstiden skal ske under hensyntagen til begge parters tarv.
2 Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, som for de øvrige medarbejdere.
3 Som kompensation for nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 til 30 timer (henholdsvis 29 timer), forhøjes den overenskomstmæssige mindsteløn – se § 12 og § 13 – med 10% for de præsterede arbejdstimer.
4 Af ansættelsesbeviset skal det fremgå, hvilke afvigelser der er i forhold til de regler der gælder i overenskomsten.
5 Uoverensstemmelser om ansættelsesbeviset og ansættelsen i øvrigt kan behandles fagretligt efter gældende regler.
Tryghed
6 For medarbejdere med en virksomhedsanciennitet på minimum 3 år, forlænges arbejdsgiverens opsigelsesvarsel med 2 uger og arbejdstagerens overenskomstmæssige opsigelsesvarsel med 1 uge.
7 Medarbejderen kan ikke opsiges under dokumenteret sygdom de første 3 måneder. Herefter kan medarbejderen opsiges med det varsel, som følger af overenskomsten og senioraftalen.
TIL NOTATER:
KAPITEL 8
UNGARBEJDERE
§ 60 Almindelige bestemmelser
1 Bestemmelserne i dette kapitel omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år.
2 Bortset fra efterfølgende fravigelser er den mellem Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomst gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere.
§ 61 Antagelse af ungarbejdere
1 På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nærværende kapitels særlige vilkår i følgende omfang:
Antal voksne arbejdere: Xxxxx xxxxxxxxxxxx:
3 - 5 | ............................ | 1 |
6 - 10 | ............................ | 2 |
11 - 15 | ............................ | 3 |
o.s.v. | ............................ | o.s.v. |
2 På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der
– selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte medarbejdere – dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.
3 Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver den mellem Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomst gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.
§ 62 Aflønning af ungarbejdere
1 Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt
15 år - men ikke 16 år - fastsættes til 40 %
16 år - men ikke 17 år - fastsættes til 50 %
17 år - men ikke 18 år - fastsættes til 70 %
af den relevante mindstebetalingssats, jf. § 12 eller § 13.
2 Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medarbejdere, jf. § 15.
§ 63 Sikkerhed og uddannelse
1 Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikkerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.
2 Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.
3 Ungarbejdere under 18 år må kun betjene asfalt- og andre bygge- og anlægsmaskiner, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne tilfælde 15 år.
TIL NOTATER:
KAPITEL 9
VEJ-ASFALTØRELEVER
Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbunds aftale af 28. marts 1998 om den 2-årige vej-asfaltøruddannelse er vedlagt denne overenskomst (se bilag 2, side 68). Udover de nedenfor nævnte forhold regulerer denne aftale bl.a. kriterierne for virksomheders godkendelse som uddannelsessted, uddannelsens indhold og arbejde i virksomheden.
§ 64 Adgangsbestemmelser
1 For at følge vej-asfaltøruddannelsen skal eleven ved uddannelsens start være fyldt 18 år og som minimum være i besiddelse af førerbevis til traktor.
2 Endvidere skal eleven have indgået en uddannelsesaftale med en af Asfaltbranchens Fællesudvalg godkendt virksomhed. Uddannelsesaftalen skal efterfølgende være godkendt af Asfaltbranchens Fællesudvalg.
§ 65 Opsigelse
1 De første 3 måneder af kontraktperioden anses som gensidig prøvetid, i hvilken hver af parterne kan opsige kontrakten med 1 uges varsel.
2 Efter prøvetidens udløb kan ansættelseskontrakten opsiges med
1 måneds varsel fra virksomhedens side og med 2 ugers varsel fra elevens side.
3 Opsigelsesfristen regnes fra den dag opsigelsen er modparten i hænde.
4 Opsigelsesvarslerne bortfalder ved arbejdsledighed som følge af strejke eller lockout.
§ 66 Løn, arbejdstid, ferie m.v.
1 Med udgangspunkt i, at eleven er under uddannelse i virksomheden, skal løn og arbejdstid fastsættes efter bestemmelserne i kapitel 1 - 2.
2 Eleven følger holdets arbejdstid. Afvikling af overarbejde aftales parterne imellem i forbindelse med ansættelsen.
3 I øvrigt følger ansættelsesforholdet bestemmelserne i nærværende overenskomst.
§ 67 Rejseomkostninger
1 Elevens omkostninger til ud- og hjemrejse ved start og slut på kursusophold i forbindelse med uddannelsen dækkes af virksomheden. Rejseformen m.v. aftales mellem elev og virksomhed.
§ 68 Uoverensstemmelser
1 Uoverensstemmelser om indholdet og forståelsen af overenskomstparternes aftale af 28. marts 1998 om vej- asfaltøruddannelsen skal indbringes for organisationerne og kan videreføres for Asfaltbranchens Fællesudvalg.
2 Uoverensstemmelser, som angår overenskomstmæssige forhold, skal dog behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid, jf. § 69.
TIL NOTATER:
KAPITEL 10
REGLER FOR BEHANDLING AF FAGLIG STRID
§ 69 Faglig strid
Lokal forhandling
1 Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af undertegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2 Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overenskomsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er fremsat.
3 Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Mægling
4 Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5 Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.
6 Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmøde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.
7 Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra
modstående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
8 På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.
Organisationsmøde
9 Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
10 Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 3 uger efter mæglingsmødets afholdelse.
11 Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
12 På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
13 Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
14 Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
15 Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt – f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden – påhviler det virksomheden at bevise over for Asfaltindustrien, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Asfaltindustrien forelægger efter påkrav dokumentationen for forbundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Asfaltindustrien henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Asfaltindustrien sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet indbringe sagen for Arbejdsretten.
Faglig voldgift
15 Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en foreliggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.
16 Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
17 Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverensstemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling.
18 Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
19 Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 medlemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
20 Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt kan de i fællesskab vælge en fast opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
21 Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden.
22 Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
23 Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
24 Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne.
Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmeflertal.
25 Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
26 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende arbejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.
Konflikt
27 Nærværende regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
Tidsfrister
28 Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfrister, er sagen tabt for indklageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.
29 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.
Udbetaling efter mægling og voldgift
30 Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.”
§ 70 Arbejdsret
1 I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.
§ 71 Hastesag
1 I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
§ 72 Arbejdsstandsning
1 Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i ”Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987og
1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark”.
§ 73 Overenskomststridige konflikter
1 Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for
uoverensstemmelsen.
2 Hvis Asfaltindustrien eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.
3 Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom (se bilag 4, side 72).
TIL NOTATER:
KAPITEL 11
GYLDIGHEDSOMRÅDE M.M.
§ 74 Overenskomstens gyldighedsområde
1 Nærværende overenskomst er gældende i hele Danmark. Dette gælder dog ikke Færøerne og Grønland.
§ 75 Optagelse af nye medlemmer
Når en virksomhed melder sig ind i Asfaltindustrien gælder følgende:
Nye medlemmer med anden overenskomst
1 Virksomheder, der optages som medlemmer af Asfaltindustrien – og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst – omfattes af Asfaltindustriens overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Asfaltindustrien.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2 Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Asfaltindustrien efter 1. marts 2004, stilles i bero i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Asfaltindustrien. Herefter bliver Asfaltindustriens overenskomst på området gældende.
3 Ved udmeldelse af Asfaltindustrien aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Tilpasningsforhandlinger
4 Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er overenskomstdækket i Asfaltindustrien, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 69, stk. 9.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelsesforhold dokumenteres.
§ 76 Overenskomstens varighed
1 Nærværende overenskomst med tilhørende forhandlede protokollater træder i kraft fra og med den 1. marts 2007 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den – i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler – skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2010.
København, den 7. marts 2007
Fagligt Fælles Forbund: Asfaltindustrien:
Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx
PROTOKOLLATER:
Protokollat om Arbejdsmiljø
Der er mellem nedenstående organisationer enighed om, at arbejdsmiljøet er et vigtigt element i forbindelse med det daglige arbejde. Overholdelse af de til enhver tid gældende regler indenfor arbejdsmiljøområdet er en nødvendighed for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed, ligesom agtpågivenhed og opmærksomhed omkring forhold, der fremover vil kunne medvirke til en forbedring af niveauet i enten virksomheden eller branchen, generelt er af stor betydning.
Parterne er derfor enige om at tilskynde såvel medarbejdere som virksomhedens ledelse til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det formål at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig høj standard.
Parterne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens
ledelse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den enkelte medarbejder får mulighed for at udføre arbejdet i overensstemmelse hermed. Arbejdsgiveren skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til rådighed, samt på fornøden vis instruere den ansatte i arbejdets udførelse.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medarbejder på trods af virksomhedens instruktion og tilstedeværelsen af det nødvendige sikkerhedsudstyr alligevel tilsidesætter klare og velkendte arbejdsmiljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansættelsesforholdet, der i givet fald kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.
Uoverensstemmelser kan behandles i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
København, den 28. marts 1998
Specialarbejderforbundet Asfaltindustriens
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Protokollat om Udearbejde
Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der er beliggende så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødvendigt at lade de ansatte overnatte i forbindelse med arbejdet, bør der træffes lokal aftale om
- rejseform
- forplejning og ophold
- arbejdstid
- forventet varighed
København, den 28. marts 1998
Specialarbejderforbundet Asfaltindustriens
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Protokollat om Dobbeltbeskæftigelse
Overenskomstparterne er enige om, at ansættelse efter denne overenskomst er at betragte som fuldtidsbeskæftigelse.
Overenskomstparterne forudsætter derfor, at en ansættelse efter overenskomsten udelukker samtidig væsentlig lønnet beskæftigelse enten hos en anden arbejdsgiver eller som udøver af selvstændig virksomhed.
København, den 28. marts 1998
For Specialarbejderforbundet For Asfaltindustriens i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Protokollat om Asfaltbranchens Udviklingsfond
Formål
Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for asfalt- branchens udvikling.
Debatten om bygge- og anlægsbranchens fremtid viser, at der skal arbejdes for øget produktivitet, færre fejl, bedre arbejdsmiljø m.m. Der er derfor behov for øget fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, så de bliver klædt på til fremtidens udfordringer.
Dette kan samtidig medvirke til at virksomhederne fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Derfor etableres Asfaltbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.
Indbetalingerne til Asfaltindustriens Uddannelsesfond indgår i Asfaltbranchens Udviklingsfond.
Overenskomstændringer
§ 48, stk. 2, udgår og erstattes af følgende bestemmelser:
Frihed til uddannelse
Medarbejdere med minimum 3 måneders anciennitet gives, efter aftale med virksomheden, ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
Uddannelsen kan omfatte deltage i en individuel kompetencevurdering i forhold til relevant erhvervs- og markedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til
uddannelsesplanen.
Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Økonomiske midler
Med virkning fra 1. januar 2008 indbetaler virksomheden kr. 260 pr. medarbejder pr. år. Beløbet forhøjes pr. 1. januar 2009 til kr. 520 pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime jfr. de nuværende bidrag til uddannelsesfonde efter nærmere aftale.
Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
• Kompetencevurdering
• Almen og faglig efter – og videreuddannelse
• Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
• Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomhederne
Herudover kan midlerne anvendes efter retningslinier besluttet af fondens bestyrelse, f.eks. lederudviklingsaktiviteter.
Ledelse og administration
Overenskomstens parter etablerer eller tilslutter sig et administrations- selskab, som administrerer de indbetalte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som parterne udarbejder i fællesskab inden den 1.10 2007. Parterne etablerer sig med en paritetisk bestyrelse. Posten som formand for bestyrelsen besættes på skift 2 år ad gangen med en repræsentant fra henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiver. På tilsvarende vis besættes næstformandsposten. Arbejdstagerorganisationerne besætter formandsposten i den første 2-årige periode og arbejdsgiver- organisationerne besætter næstformandsposten i samme periode.
Fondens bestyrelse træffer nærmere beslutning om:
• Opkrævning og administration af bidrag
• Retningslinjer for uddeling af midler
• Udbetaling af tilskud, herunder til udviklingsaktiviteter
• Regnskab mv., idet fondens regnskab skal underkastes revision
• (Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag i det omfang dette overdrages til arbejdsmarkedets parter.)
Fondens midler kan ansøges fra 1. januar 2008.
Der skal ved tildeling af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige overenskomstområder og faggrupper under overenskomsterne i forhold til indbetalinger for disse. Herudover skal der tages behørigt hensyn til bidrag indbetalt til de forud for overenskomstfornyelsen eksisterende uddannelsesfonde. Der udarbejdes særskilt aftale herfor.
Ansøgninger
Fondens midler kan ansøges af virksomheder efter anmodning fra medarbejdere, som er ansat under de overenskomster som er indgået mellem parterne.
Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
Såfremt en af organisationerne skønner, at bestemmelserne i protokollatet ikke virker efter deres hensigt, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i bestyrelsen.
Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretslig behandling (men kan dog ikke videreføres til faglig voldgift).
Grundbetingelser for ordningen
Vedtægterne godkendes af stifterne efter afslutning af de planlagte 3 parts drøftelser om VEU.
Endelig stilling til bestemmelserne i uddannelsesfonden og eventuelle yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen og opfølgningen på overnævnte drøftelser.
Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale og parterne aftaler fremtidig anvendelse.
Hvidovre, den 7. marts 2007
Fagligt Fælles Forbund: Asfaltindustrien:
Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Protokollat om Samarbejde og arbejdsmiljø
Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
Parterne er derfor enige om snarest at optage forhandlinger om en gennemgribende modernisering og udvikling af overenskomstens tillidsmandsregler.
De nye regler skal have til formål at styrke tillidsmandsinstitutionen og bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomhed i modsætning til varierende arbejdspladser.
Hermed sikres mulighed for valg af tillidsmænd med større erfaring og eventuel anciennitet i virksomheden og derigennem en fælles interesse for øget opkvalificering af tillidsmanden til gavn for begge parter.
Der kan endvidere drøftes muligheder for valg af tillidsmand på tværs af de forskellige faggrupper.
Forhandlingerne om de ændrede tillidsmandsregler er der enighed om at indføre en bestemmelse om at der er adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige forskellige overenskomstbestemmelser i kapitel 1. Sådanne aftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter overenskomstens bestemmelser.
Parterne er endvidere enige om også at optage forhandlinger om et tæt samarbejde om styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i branchen.
Samarbejdet kan bl.a. være oprettelse af fælles arbejdspladsbesøg med det formål at rådgive og vejlede parterne på de enkelte arbejdspladser om sikkerhed og sundhed og evt. iværksættelse af forsøg med aflønning af sikkerhedsrepræsentanter på udvalgte arbejdspladser.
Forhandlingerne om ovennævnte skal være tilendebragt senest 1. oktober 2007, og der er enighed om, at der fra denne dato opkræves et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, til finansiering af de nævnte aktiviteter.
Hvidovre, den 7. marts 2007
Fagligt Fælles Forbund: Asfaltindustrien:
Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Protokollat om Produktivitetsfremmende lønsystemer
Parterne er enige om i overenskomstperioden at nedsætte et paritetisk udvalg, som skal undersøge mulighederne for anvendelse af produktivitetsfremmende lønsystemer inden for overenskomstområdet.
Hvidovre, den 7. marts 2007
Fagligt Fælles Forbund: Asfaltindustrien:
Xxxxx Xxxxxxx Xx Xxxxxxxx
BILAG
Bilag 1:
Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår
Asfaltindustrien og Specialarbejderforbundet i Danmark (nu: 3F) har den 28. marts 1998 indgået følgende aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår:
Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinier, der er anført i nærværende aftale.
1. Generelt
Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde.
Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. På den baggrund har organisationerne i fællesskab udarbejdet en blanket, der bør bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. (Et eksemplar af blanketten er gengivet efter aftaleteksten).
2. Løn
Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året skal lønnen for den enkelte tages op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer, men kan også følge lønudbetalingerne for virksomhedens timelønnede.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
3. Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt arbejdstid – og betalingen herfor – fastsættes i henhold til overenskomstens
bestemmelser.
4. Overarbejde
Overarbejde skal i videst mulig udstrækning afspadseres i løbet af vinterperioden med et timetal, der modsvarer de i overarbejdet indgåede normaltimers andel. Afspadseringen skal ske under hensyntagen til virksomhedens drift, herunder uddannelsesplanlægning, vinteraktiviteter
m.v. De nærmere regler for etablering og afvikling af overarbejde aftales lokalt.
5. Ferie
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens bestemmelser. Nærværende bestemmelse erstatter overenskomstens § 34.
6. Søgnehelligdage
Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
7. Sygdom
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
8. Opsigelse
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 29, stk. 6-7, finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
9. Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.
10. Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, men dog ikke til faglig voldgift.
11. Øvrige bestemmelser
Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens
§§ 2a (godtgørelse ved opsigelse), 2b (usaglig opsigelse), 16 (frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden), 17 (bekræftelse af ansættelsen) og 17a (tantieme og gratiale).
Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.
Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder – eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort – kan dette ske med den pågældendes
opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af nærværende overenskomst.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinier.
København, den 28. marts 1998
Specialarbejderforbundet Asfaltindustriens
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår
i henhold til overenskomst mellem Asfaltindustrien og 3F
Undertegnede arbejdsgiver:
Telefon:
Adresse:
CVR-nr.:
Navn:
ansætter herved:
Fulde navn: | CPR-nr.: |
Adresse: | Telefon: |
Kommune: |
Kontonr.:
Pengeinstitut / Xxx.xx.:
på følgende vilkår:
Stillingsbetegnelse/jobkategori:
Fast eller primært arbejdssted:
Skiftende arbejdssteder.
Ansættelse på funktionærlignende vilkår har virkning fra (dato):
Ansættelsesforholdet er:
begrænset til følgende opgave:
begrænset til følgende dato:
tidsubestemt.
Sygdom skal anmeldes til:
Der henvises i øvrigt til virksomhedens personaleregulativer m.m., der er udleveret til medarbejderen.
Løn:
Lønnen er aftalt til kr. pr. måned.
Lønnen udbetales månedsvis bagud på samme datoer som for virksomhedens funktionærer.
Lønnen udbetales hver 14. dag bagud på samme datoer som for virksomhedens timelønnede.
En gang om året tages lønnen op til vurdering og eventuel regulering.
Overarbejde og arbejdsbestemte tillæg:
Overarbejdsbetaling, tillæg for arbejde på forskudt tid, tillæg for arbejde i holddrift og øvrige arbejdsbestemte tillæg betales efter gældende overenskomst.
Overarbejde skal i videst mulige udstrækning afspadseres i løbet af vinterperioden med et timetal, der modsvarer de i overarbejdet indgåede normaltimers andel. Afspadseringen skal ske under hensyntagen til virksomhedens drift, herunder uddannelsesplanlægning, vinteraktiviteter m.v. De nærmere regler for etablering og afvikling af overarbejde aftales lokalt.
Arbejdstid:
Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer, jf. Asfaltoverenskomsten mellem Asfaltindustrien og 3F.
Ferie:
Der ydes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jf. ferielovens bestemmelser. Bestemmelsen erstatter overenskomstens ferieregler og feriekortordning. Asfaltindustrien garanterer for feriebeløbets betaling.
Søgne-helligdage:
Der udbetales fuld løn på søgne-helligdage og andre arbejdsfri dage.
Sygdom:
Der udbetales fuld løn under sygdom.
Medarbejderen kan dog opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når denne indenfor et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i samlet 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet efter, at opsigelsen er sket.
Opsigelse:
Ved opsigelse gælder funktionærlovens § 2 (opsigelsesvarsler), § 2a (godtgørelse ved opsigelse),
§ 2b (usaglig opsigelse) og § 16 (frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden). Herudover er følgende aftalt:
Opsigelsesvarslernes længde kan i øvrigt ikke blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Øvrige vilkår:
For ansættelsesforholdet gælder endvidere funktionærlovens § 17 (bekræftelse af ansættelse) og § 17a (tantieme og gratiale).
For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder overenskomsten mellem Asfaltindustrien og 3F, herunder organisationernes aftale af 28. marts 1998 om ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Eventuelle særlige aftaler:
Der er endvidere aftalt følgende:
/ - / -
Sted Dato Sted Dato
Virksomheden Medarbejderen
Bilag 2:
Aftale om vej-asfaltøruddannelsen
Asfaltindustrien og Specialarbejderforbundet i Danmark (nu: 3F) har
den 28. marts 1998 indgået følgende aftale om vej-asfaltøruddannelsen:
Dette aftalegrundlag er gældende for elev og virksomhed ved indgåelse og gennemførelse af et kontraktforhold om den 2-årige vej-asfaltøruddannelse.
1. Adgangsbetingelser
Det er en forudsætning for at påbegynde vej-asfaltøruddannelsen, at man er fyldt 18 år og som minimum er i besiddelse af førerbevis til traktor.
Det er endvidere en betingelse, at eleven har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, der er godkendt som uddannelsessted for vej- asfaltørelever.
2. Godkendelse af virksomheder som uddannelsessted
En virksomhed skal godkendes, før der kan indgås kontrakt med vej- asfaltørelever.
Virksomheder, hvor der er beskæftiget mindst 10 asfaltarbejdere, kan ansøge om godkendelse. For hver 5 asfaltarbejdere udover de 10 kan der indgås kontrakt med yderligere en elev. Ansøgning skal rettes til:
Asfaltbranchens Fællesudvalg
Lautrupvang 2, II.
2750 Hvidovre
Telefon 00 00 00 00
Fax 00 00 00 00
E-mail xxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Virksomhedens hovedbeskæftigelse skal ligge på udlægning af vejasfalt. Virksomheden skal endvidere være beskæftiget med produktion samt have laboratorie- og værkstedsfaciliteter.
Hvis virksomheden ikke er beskæftiget med produktion eller har ovennævnte faciliteter, kan virksomheden indgå aftale med et andet firma om, at disse faciliteter anvendes i den relevante praktikperiode.
Flere virksomheder kan tegne en fælleskontrakt med en elev, såfremt det skønnes, at en given virksomhed er for lille til at kunne varetage en elevs 2- årige uddannelsesforløb. Fælleskontrakter med to eller flere virksomheder kan indgås, når der er ansat mindst 5 asfaltarbejdere i hvert af firmaerne.
Der træffes nærmere aftale mellem de pågældende virksomheder og eleven om planlægning og afholdelse af praktikperioder
3. Prøvetid
Der tegnes kontrakt mellem elev og virksomhed for en 2-årig periode, hvor eleven er ansat i virksomheden. De første 3 måneder anses som gensidig prøvetid, i hvilken hver af parterne kan opsige aftalen med 1 uges varsel.
4. Løn, arbejdstid, ferie mv.
Med udgangspunkt i, at eleven er under uddannelse i virksomheden, skal løn og arbejdstid fastsættes efter reglerne i asfaltoverenskomsten mellem Asfaltindustrien og 3F.
Hvor andet ikke er bestemt i denne aftale, er eleven omfattet af reglerne i ovennævnte overenskomst.
5. Opsigelse af aftalen
Efter prøvetidens udløb kan aftalen opsiges med 1 måneds varsel fra virksomhedens side og med 2 ugers varsel fra medarbejderens side.
Opsigelsesfristen regnes fra den dag, opsigelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslerne bortfalder ved arbejdsledighed som følge af strejke eller lockout.
6. Uddannelsens indhold
Uddannelsen varer i alt 2 år, og omfatter en praktisk og en teoretisk del.
Uddannelsesforløbet inkluderer 24 ugers undervisning på AMU-center. Eleven har krav på og pligt til at deltage i denne undervisning, og skal – for at kunne gå op til den endelige prøve – kunne fremlægge bevis for hvert af de kurser, der indgår i uddannelsen.
Praktikperioderne forestås af den virksomhed, der er tegnet kontrakt med. Virksomheden drager omsorg for, at eleven i praktikperioderne får en alsidig indsigt i udførelsen af arbejdet.
Ved udlægning af asfalt skal eleven som hovedregel følge erfarne asfaltarbejdere, og være under disses opsyn.
Virksomheden skal ved uddannelsens afslutning bekræfte, at eleven har gennemført den for uddannelsen fastlagte kursusrække og under sit arbejde i virksomheden været beskæftiget med relevant
asfaltudlægningsarbejde.
7. Arbejde i virksomheden
I praktikperioderne følger eleven fortrinsvis et udlægningshold på en sådan måde, at vedkommende bliver bekendt med samtlige funktioner og arbejdsprocesser ved udlægning af asfalt. Praktikperioderne planlægges med relation til foranliggende og efterfølgende kursusperioder.
I de praktikperioder, der er placeret i vintersæsonen, følger eleven – i den udstrækning der ikke pågår ordinært udlægningsarbejde – arbejdet på værksteder, asfaltfabrikker, laboratorier el.lign.
8. Rejseomkostninger m.v.
Omkostninger for eleven i forbindelse med ud- og hjemrejse ved start og slut på kursusophold på AMU-center dækkes af den virksomhed, eleven har indgået kontrakt med.
Rejseformen m.v. aftales med virksomheden.
9. Uddannelsesbevis
Efter uddannelsesperiodens udløb udsteder Asfaltbranchens Fællesudvalg et uddannelsesbevis. Beviset bekræfter, at medarbejderen under sin uddannelse er oplært i opgaver med udlægning af asfalt, at de til uddannelsen hørende kurser er gennemført, samt at prøven er bestået.
10. Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser om denne aftales indhold og forståelse skal indbringes for organisationerne og kan videreføres for Asfaltbranchens Fællesudvalg. Uoverensstemmelser, som angår overenskomstmæssige forhold, behandles dog efter reglerne for behandling af faglig strid som de fremgår af aftaleparternes overenskomst.
København, den 28. marts 1998
Specialarbejderforbundet Asfaltindustriens
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxx Xxxxxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Bilag 3:
Aftale om kørselsgodtgørelse
Asfaltindustrien og Specialarbejderforbundet i Danmark (nu: 3F) har den
10. februar 2000 indgået følgende aftale om kørselsgodtgørelse (gælder kun for ansættelse på ikke-permanente arbejdspladser):
Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren yder kørselsgodtgørelse for arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km fra medarbejderens bopæl.
For arbejde i afstande under 10 km – samt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren vederlagsfrit stiller transportmiddel til rådighed – ydes ikke kørselsgodtgørelse.
Aftale om kørselsgodtgørelse indgås lokalt.
København, den 10. februar 2000
Specialarbejderforbundet Asfaltindustriens
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxx Xxxxxxxxxxx Xx Xxxxxxxx
Bilag 4:
Hovedaftalen af 31. oktober 1973
med ændringer pr. 1. marts 1981, pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark er gældende for overenskomstforholdet.
§ 1
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisatoriske rammer. Som organisations- fjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.
§ 2
1. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i “Norm for regler for behandling af faglig strid” eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.
2. Ingen arbejdsstandsning kan ulovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i “Normen”, § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.
4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis
overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.
5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.
6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part.
Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.
§ 3
1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisations ansvar.
2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres ved Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.
§ 4
1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.
2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejderne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad fagretlig vej.
3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter efterfølgende regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.
a) Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.
b) Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse. Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.
c) Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne.
d) Xxxxx der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet.
e) Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt eller må antages at ville lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jf. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste det sidste år.
f) Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til
Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
§ 5
1. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgiverens tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.
2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.
3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.
Protokollat
Parterne er enige om, at såfremt Hovedaftalens § 5 skulle vanskeliggøre organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet, er man indstillet på at drøfte en løsning heraf.
§ 6
1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af selskabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.
2. Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der udover ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretlige regler.
§ 7
1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.
2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 2.
§ 8
1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.
2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.
3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, jf. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til af prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.
4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst.
5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jf. stk. 2, 3 og 4.
§ 9
1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer.
2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.
§ 10
1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.
2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jf. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.
3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.
4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk.
5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.
§ 11
De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende Hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne Hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.
§ 12
1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorganisationerne, der måtte have ønske om ændringer af Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.
2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.
Protokollat
Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jf. herom Hovedaftalen i øvrigt.
Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinier for afholdelse af fællesmøder vedrørende arbejdsstandsninger.
København, den 1. oktober 1992
Landsorganisationen Dansk
i Danmark: Arbejdsgiverforening:
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx