Contract
Aftale mellem: Minkavler: Xxx.xx. / Besætningsnummer: og Fødevarestyrelsen, Xxx.xx. 62534516 Stationsparken 31 2600 Glostrup | Kundeservice og forretningskommunikation X.xx. 2020-14-81-0 Ref. Aflivningsgruppen Dato: 01-12-2020 |
Aftale om udførelse af og betaling for rengøring og desinfektion af egen mink- gård efter smitte med Covid-19
I. Aftalens parter
Denne aftale er indgået af ovennævnte to parter: Fødevarestyrelsen samt minkavler--
; sidstnævnte benævnes herefter ”Minkavleren” i denne aftale.
II. Baggrund for aftalen
Et større antal minkgårde er smittede eller er i risiko for at være smittede med Covid-
19. Regeringen har af hensyn til folkesundheden besluttet, at der skal ske aflivning af mink på disse farme. Fødevarestyrelsens medarbejdere er i gang med denne afliv- ning, men opgavens omfang betyder, at det er hensigtsmæssigt at indgå aftale med de minkavlere, der er indstillet på at foretage rengøring og desinfektion af egne mink- gårde.
Minkavleren udfører arbejdet som selvstændig underleverandør, og der består såle- des ikke noget arbejdsgiver-arbejdstager-forhold mellem parterne. Minkavleren kan ikke indgå aftaler på Styrelsens vegne eller til på anden måde forpligte Styrelsen.
Minkavleren skal sørge for fornøden forsikring, herunder eventuelle sundhedsforsik- ringer – Fødevarestyrelsen har ikke nogen andel heri. Da minkavleren udfører arbej- det som underleverandør til Fødevarestyrelsen, bærer Fødevarestyrelsen ikke noget ansvar for Minkavlerens arbejdsmiljø. For så vidt angår eventuelle medarbejderes ar- bejdsmiljø henvises til afsnit VI nedenfor.
III. Hovedaktiviteter under aftalen
1. Minkavleren skal foretage:
a. Rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger
b. Håndtering af husdyrgødning efter Fødevarestyrelsens anvisninger
c. Håndtering af selvdøde mink, aflivede mink og pels efter Fødevare- styrelsens anvisninger – i de tilfælde dette er relevant
2. Se i bilag 2: Aktiviteter i forbindelse med rengøring og desinfektion af besæt- ninger smittet med Covid-19.
3. Den foretagne rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrel- sen. Bilag 1 udfyldes.
4. Håndtering af husdyrgødning skal godkendes af Fødevarestyrelsen.
5. Der skal anvendes godkendte midler til rengøring og desinfektion, der skal anvendes efter forskrifterne knyttet hertil.
6. Der henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside for specifikationer vedrø- rende værnemidler, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxx/Xxx-xx-Xxxxx- 19/Mink-og-COVID-19/Sider/Forholdsregler-og-v%C3%A6rnemidler.aspx
IV. Betaling
7. Der er tale om en fastprisaftale, som dækker ejerens forventede udgifter til opgaven. Når Fødevarestyrelsen har godkendt den som følge af nærværende aftale gennemførte rengøring og desinfektion, vil der blive foretaget udbeta- ling.
8. Betalingen dækker alle udgifter i forbindelse med opgaven:
a. Der afregnes med kr. 394,90 per avlstæve.
b. Der afregnes kr. 239,20 for ledig kapacitet per avlstæve. Der er her tale om avlstæver, der potentielt knytter sig til den ledige kapacitet.
c. Styrelsen er ikke forpligtet til at betale for arbejde udført af Minkav- leren, hvor Styrelsen ikke har rekvireret opgaven.
d. Når Styrelsen har godkendt det udførte arbejde, skal Xxxxxxxxxxx in- den 14 dage fremsende en elektronisk faktura, med 30 dages forfald, ud fra nedenstående faktureringsoplysninger:
EAN nr.: 5798000986008
Reference: Regnskab – Covid-19 i mink.
Bilag 1, i udfyldt og underskrevet form, skal vedlægges fakturaen.
I de tilfælde, hvor der faktureres for ledig kapacitet, skal dokumenta- tion for foreliggende produktionstilladelse fra miljømyndigheden og udnyttelsen heraf vedhæftes fakturaen. Dvs. der faktureres kun for etableret kapacitet og ikke for uudnyttet kapacitet i forhold til produk- tionstilladelsen.
V. Fortrolighed
9. Minkavleren skal behandle alle oplysninger, som opnås fra Styrelsen i forbin- delse med udførelsen af arbejdet, strengt fortroligt og må ikke videregives uden Styrelsens forudgående skriftlige accept.
10. Forpligtelserne i Aftalens punkt 9 gælder ikke for oplysninger, der er almin- deligt tilgængelige for offentligheden, opnås af Minkavleren i god tro fra tredjepart, udvikles selvstændigt af Minkavleren uden brug af Styrelsens op- lysninger eller udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser.
VI. Særligt om eventuelt lønnet arbejdskraft
I det omfang, at der antages lønnet arbejdskraft til udførelse af arbejdet gælder tillige følgende betingelser:
11. Den enkelte medarbejders normale arbejdstid udgør 7-8 timer dagligt.
12. Danske regler om arbejdsmiljø, herunder pauseregler, samt ferielovgivning, sørge for afregning til SKAT m.v. skal overholdes.
13. Minkavleren skal sikre, at hver medarbejder anvender de fornødne værne- midler samt giver den fornødne instruktion i forhold hertil, jf. oven for punkt 5 om værnemidler.
14. Hver medarbejder skal, inden arbejdet påbegyndes, testes for Covid-19 og skal herefter blive testet mindst én gang ugentligt.
15. Minkavleren skal, såfremt der ikke er tale om medarbejdere, som med rime- lighed kan forventes at tage til og fra arbejdet fra deres hjem hver dag, sørge for at medarbejderne er indkvarteret under tilfredsstillende vilkår, herunder at hver medarbejder har eget værelse til rådighed samt har adgang til toilet, bade- og køkkenfaciliteter.
16. Fødevarestyrelsen stiller krav om, at ansatte hos Minkavleren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gæl- der på hele det danske område.
VII. Aftalens indgåelse og ophør
17. Aftalen træder i kraft den ../11 2020 og ophører, når arbejdet er færdiggjort og senest 31/1 2021, medmindre aftalen opsiges eller ophæves tidligere.
18. Styrelsen kan opsige aftalen på et hvilket som helst tidspunkt og af en hvil- ken som helst grund med 1 (én) arbejdsdags skriftligt varsel til Minkavleren. Styrelsen skal betale for det arbejde, Xxxxxxxxxxx udfører, indtil aftalen op- hører, forudsat at arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalen.
19. En Part kan ophæve aftalen omgående ved skriftlig meddelelse til den anden part, hvis den anden part undlader at afhjælpe en væsentlig misligholdelse af aftalen inden 1 (én) arbejdsdag efter at have modtaget skriftlig meddelelse om misligholdelsen.
VIII. Ansvarsbegrænsning
20. En part er aldrig ansvarlig over for den anden part for indirekte tab eller skade, der opstår i forbindelse med denne, uanset årsagen til tabet eller ska- den.
IX. Øvrige vilkår
21. Aftalen udgør det samlede aftalegrundlag mellem parterne vedrørende arbej- det. Aftalen kan kun ændres ved en skriftlig aftale, som underskrives af begge parter. Xxxxxxxxx vedlægges denne aftale som nyt bilag.
22. Styrelsen har indgået denne aftale med Minkavleren i tillid til dennes kompe- tencer. Minkavleren må derfor ikke overdrage rettigheder eller forpligtelser efter aftalen til andre eller lade arbejdet udføre af andre uden Styrelsens for- udgående skriftlige samtykke. Ejeren kan lade sine eventuelt ansatte med- virke ved udførelsen af arbejdet.
X. Lovvalg og værneting
23. I øvrigt finder dansk rets almindelige regler anvendelse. Aftalens værneting er Retten i Glostrup.
Minkavler den 2020
For Fødevarestyrelsen: den 2020
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
Aftalen inkl. bilag skal indsendes til xxxxxxxxxxxxx@xxxx.xx underskrevet.
Bilag 1.
Ejererklæring vedr. rengøring, desinfektion og håndtering af husdyrgødning Ejer:
Besætningsnummer:
Dato for aflivning af dyr:
Anvendt middel | Mængde | 1. dato uden- dørstempe- ratur | 2. dato uden- dørstempe- ratur | Initialer | |
Haller, bure, redekasser | |||||
Vandingssystem | |||||
Jordbund | |||||
Husdyrgødning/ gyllebeholder/ markstak | |||||
Indsatser, fælder, hvalpebunde |
Tom emballage samt kopi af faktura på brugt desinfektionsmiddel, kalk og rengøringsmidler og lign. skal gemmes. Fødevarestyrelsen kan efter- følgende kontrollere dette.
Ejers underskrift for oplysningernes rigtighed:
Xxxx Xxxxx underskrift
Bilag 2: Aktiviteter i forbindelse med rengøring af besætninger smittet med Covid-19
Det skønnes, at avlere (og farmmedarbejdere) i den aktuelle situation med ekstra be- lastning som følge af værnemidler, mulig arbejdstid, tilsyn, isolation mv. vil kunne påtage sige rengøring/desinfektion til niveau anvendt og anerkendt i forbindelse med plasmacytose for en pris på i alt kr. 394,90 pr. avlstæve. Rengøring og desinfek- tion af eventuel uudnyttet kapacitet skønnes at kunne gøres for i alt kr. 239,20 pr. avlstæve. De påkrævede aktiviteter er beskrevet herunder.
1. Tømning af redekasser mv.
- Tømning af alle redekasser og bure for halm, gødningsrester og rør mv., udkørsel fra staldanlægget, børstning, fejning, særskilt opsamling af foderrester og bortskaffelse jf. reglerne.
2. Kalkning af gylle
- Kalkmængde kan være nødvendig at øge for at sikre pH- værdi 12 er opnået.
3. Håndtering af fast husdyrgødning
- Håndtering af fast husdyrgødning skal kalkes, tildækkes og henstå i mindst 3 mdr.
4. Rengøring af staldanlæg
- Rengøring af selve staldanlægget (bure, redekasser, haller, tag, gyllerender mv.), højtryksrensning med sæbe, afskylning.
5. Rengøring af materiel
- Rengøring af diverse materiel til drift af farmen, herunder fodersilo, fodermaskine, halmsnitter, staldcat, halmudlæg- ger, transportvogne, aflivningskasse, værktøj mv.
6. Rengøring af faciliteter
- Almindelig rengøring af faciliteter så som værksted, kantine, la- gerrum, evt. pelseri hvis placeret ved farm, fryser/fryserum.
7. Udskiftning af burfittings mm.
- Udskiftning af legerør, sluser, handsker, redekasseindlæg, halmbånd mv. Opsamling og almindelig bortskaffelse.
8. Reparation af beskadigelser
- Erstatning af beskadigelser efter afsluttet vask, herunder reparation af rygninger og beskadigede vandledninger mv.
9. Værnemidler
- 2 heldragter, samt filtre, batterier m.v. Derudover FFP3-ma- sker, briller, dragter mv.
10. Desinfektion
- Desinfektion til plasmacytoseniveau. To gange desinfektion.