LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR EFTER REGNSKABSBEKENDTGØRELSENS § 132
Sampension Livsforsikring A/S
LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR EFTER REGNSKABSBEKENDTGØRELSENS § 132
1. FORRETNINGSMODEL
Sampension Livsforsikring A/S (Sampension Liv) er moderselskab i Sampension koncernen og ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er valgt som pensionsleverandør. Koncernen består herudover af en række datterselskaber, hvoraf det væsentligste er Sampension Administrationsselskab A/S (Sampension).
Hertil kommer Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører. De fire finansielle virksomheder indgår i forsikrings- administrationsfællesskabet Sampension Administrationsselskab A/S, der varetager virksomhedernes aktiviteter vedrørende pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning.
Sampension Liv har knap 299.000 kunder og er det tredjestørste pensionsselskab i Danmark målt på balancesum. Hovedparten af de forsikrede arbejder i kommuner, stat eller regioner. Sampension Liv tilbyder også pensionsordninger til private virksomheder og organisationer samt genforsikrer pension for størstedelen af landets kommuner svarende til ca. 17.400 tjenestemænd.
Denne redegørelse er en del af ledelsesberetningen i årsrapporten 2021 for Sampension Liv.
2. SAMFUNDSANSVAR
Ud over at bidrage til den enkeltes økonomiske sikkerhed som pensionist er Sampension Liv som en del af arbejdsmarkedspensionssystemet med til at sikre en samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling med en god balance mellem offentlige ydelser og ydelser forankret i arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionerne indskriver sig som en væsentlig grundpille i den danske model og har siden 1980’erne været medvirkende til den fortsatte udvikling af et sikkert og ansvarligt arbejdsmarked.
Sampension Liv har et ansvar for at forvalte pensionsordninger på en sådan måde, at kundernes interesser varetages bedst muligt. Det gøres ved at holde fokus på det væsentlige, som gør pensionsordninger mere værd:
• Lave omkostninger
• Høje afkast
• Et fleksibelt pensionsprodukt
• Personlig kundeservice
• Helhedsorienterede rådgivningsværktøjer.
Sampension Xxx løfter hermed en bredere samfundsopgave. Politikken for samfundsansvar er tilrettelagt som et forretningsdrevet samfundsansvar, hvor samfundsansvaret søges realiseret gennem virksomhedens forretningsområder. Det er virksomhedens bærende formål at sikre gode pensionsordninger til kunderne, hvilket afspejles ved, at overskuddet går til kundernes pensionsopsparing.
Ansvarlige investeringer – politik og retningslinjer
Sampensions politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab gælder for investeringerne generelt.
Sampension Livs investeringer tilrettelægges, så de er samfundsmæssigt samt klima- og miljømæssigt ansvarlige. Fokus på investeringernes miljø- og klimamæssige aftryk, sociale indvirkning – herunder menneskerettigheder og god selskabsledelse reducerer risici og understøtter dermed et langsigtet konkurrencedygtigt afkast. Politikken for ansvarlige investeringer har for nuværende og vil ligeledes fremover have tre fokusområder:
• Investeringernes miljø- og klimamæssige aftryk
• Investeringernes sociale indvirkning
• God selskabsledelse
Arbejdet med samfundsansvar hviler for nuævrende og fremover på en ambition om at efterleve og indarbejde internationale FN-konventioner, herunder FN’s Verdensmål, FN’s Global Compacts 10 principper og målsætningen i FN’s Parisaftale om at holde den globale opvarmning under 2 grader – og tæt på 1,5 grader – i forhold til præindustrielt niveau. De suppleres af OECD’s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd for både multinationale virksomheder og institutionelle investorer, de seks principper fra det FN-støttede PRI, Principles for Responsible Investment, og G20-landenes Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD). Sampension-fællesskabet anvender blandt andet TCFD’s anbefalede målemetode til at opgøre investeringernes klimarelaterede risici.
Derudover støtter Sampension op om en række netværksorganisationer, der primært arbejder med at fremme klimainvesteringer.
• Institutional Investors Group on Climate Change eller ’IIGCC’, som er et europæisk baseret forum for institutionelle investorer med formål om at påvirke politiske beslutningstagere til at adressere de fremtidige klimaudfordringer bl.a. gennem lavere udledning af drivhusgasser.
• CDP (tidligere Carbon Disclosure Project), som er en global klimaorganisation, der har som formål at øge fokus på at skabe en langsigtet bæredygtig økonomi ved at påvirke selskaber og byer til at måle, rapportere og forstå den miljømæssige påvirkning, der følger af deres udledning af drivhusgasser.
• Climate Action 100+, som er et globalt investor-initiativ. Initiativet har mere end 615 investorer med værdier for over 390.000 mia. kr. bag sig. Det er en aktiv organisation, der arbejder for, at verdens største udledere af drivhusgasser skal forpligte sig til at tage nye initiativer, der begrænser klimaforandringerne.
• Dansif, der er et dansk netværksforum for professionelle investorer og andre, der beskæftiger sig med ansvarlige investeringer. Målet er at udbrede og udveksle erfaringer samt facilitere en diversificeret debat på området. Sampension Liv var med til at stifte Dansif.
Miljø- og klimamæssigt ansvarlige investeringer
Målsætningerne i FN’s ’Paris-aftale’ om en maksimal temperaturstigning på 2 grader – og tæt på 1,5 grader - i forhold til præindustrielt niveau inddrages i investeringsprocessen.
Med henblik på at understøtte disse mål udfærdiges en handlingsplan for reduktion af investeringsporteføljens klimaaftryk, så porteføljens udledning af drivhusgasser er netto nul senest i 2050.
Handlingsplanen skal så vidt muligt baseres på objektive kriterier og relevant klimaforskning og skal indeholde konsistente delmål for perioden frem til 2050. Delmålene skal inkludere ”stier til net-zero” for relevante emissions-tunge sektorer. For porteføljen som helhed tilsigtes, at emissionen af klimagasser reduceres med mindst 45 % i forhold til 2020 frem til og med 2030.
Handlingsplanen skal derudover understøtte, at Sampension Liv aktivt deltager i omstillingen til en klimamæssigt bæredygtig økonomi ved løbende at afsøge mulighederne for investering i en grøn omstilling.
Ansvarlige investeringer
Den socialt ansvarlige investeringspolitik er baseret på FN’s konventioner vedrørende grundlæggende menneskerettigheder, og følgende hensyn inddrages i investeringsprocessen:
Selskaberne anvender ikke børnearbejde, jf.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (1989) Artikel 32, ILO’s Konvention (nr. 138) om minimumsalder (1973) og ILO’s Konvention (nr. 182) om de værste former for børnearbejde (1999).
Selskaberne respekterer ligestilling uanset køn, race og religion, jf.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 2 og Artikel 23 stykke 2 (1948) og ILO’s Konvention (nr. 111) om diskrimination (1958), samt ILO’s Konvention (nr. 100) om ligeløn (1951).
Selskaberne respekterer den enkeltes ret til at oprette og være medlem af en lovlig fagforening, jf.
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Artikel 23 stykke 4 (1948). ILO’s Konvention (nr. 87) om foreningsfrihed og retten til at organisere sig (1948), ILO’s Konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og kollektive forhandlinger (1949) samt ILO’s Konvention (nr. 154) om kollektive forhandlinger (1981).
Selskaberne respekterer samtlige ILO’s konventioner omhandlende arbejdsmiljøet
Der eksisterer i øjeblikket flere end 25 konventioner på dette område, omhandlende bl.a. sundhed, sikkerhed, arbejdstider og sweatshops.
Selskaberne gør ikke brug af tvangsarbejde, jf.
ILO’s Konvention (nr. 29) om tvangsarbejde (1930) og ILO’s Konvention (nr. 105) om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).
Selskaberne modarbejder alle former for korruption
Selskaber bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse, jf. FN’s Konvention mod Korruption (58/4) af 31. oktober 2003.
Selskabers ledelsesmæssige ansvar
Nedenstående principper for god selskabsledelse vil blive anvendt ved deltagelse på generalforsamlinger (stemmeretsudøvelse) og i bestyrelser eller rådgivende organer:
Bestyrelsessammensætning og organisering
Bestyrelsen i et selskab skal sammensættes, så de rette kompetencer og diversitet er til stede for at varetage bestyrelsens strategiske, ledelsesmæssige og kontrolmæssige opgaver. Bestyrelsen skal sikre en rimelig balance mellem fornyelse og kontinuitet, være til rådighed i tilstrækkeligt omfang, agere uafhængigt af særinteresser og varetage aktionærernes interesser.
For børsnoterede selskaber gælder, at bestyrelsen som minimum skal have et revisionsudvalg og et vederlagsudvalg.
Bestyrelsens opgaver og ansvar
Bestyrelsen i et selskab har ansvaret for den overordnede strategiske ledelse af selskabet med henblik på at sikre værdiskabelsen. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål og sikre, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finansielle som kompetencemæssige ressourcer.
Bestyrelsen har ansvaret for at ansætte en kompetent direktion, fastlægge arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlægning og opfølgning samt risikostyring.
Kommunikation og samspil med virksomhedens interessenter
Et selskab skal kommunikere tydeligt om mål, strategi, konkurrencemæssig position, drift og risikostyring således, at informerede beslutninger om ejerskab i selskabet kan træffes af eksisterende og mulige aktionærer.
Risikostyring
Et selskab skal have systemer til analyse, måling og styring af risiko i alle operationelle aktiviteter.
Bestyrelsen skal sikre, at selskabets kapitalstruktur minimerer dets kapitalomkostninger under behørig hensyntagen til selskabets strategi, stabilitet samt de generelle økonomiske forhold.
Aflønningsprincipper
Der skal i et selskab være åbenhed om alle væsentlige forhold vedrørende selskabets politik for og størrelsen af ledelsesmedlemmernes vederlag, herunder fratrædelsesgodtgørelse, eventuelle gyldne faldskærme samt forsikrings- og pensionsordninger.
Selskabets politik for aflønning skal understøtte en langsigtet værdiskabelse. Programmer for aktieaflønning skal være revolverende og skal løbe over minimum 3 år efter tildeling. Optionsprogrammer skal være velbeskrevne og sikre langsigtet værdiskabelse.
Forbrugerinteresser
Et selskab skal agere ansvarligt i selskabets markedsføring overfor forbrugerne og skal sikre, at selskabets produkter kan benyttes på en sikker og helbredsmæssig forsvarlig måde, herunder ved at sikre tilstrækkelig og forbrugerorienteret kommunikation omkring sikker brug.
Vidensdeling og spredning af teknologi
Et selskab bør, med nødvendig respekt af hensynet til at beskytte dets kommercielle interesser, bidrage til at udbrede økonomiske og sociale fremskridt, herunder ved i proportionalitet med selskabets størrelse og ressourcer at understøtte vidensdeling og spredning af ny teknologi i de områder, selskabet opererer i, bl.a. ved at udvikle relationer til uddannelses- og forskningsinstitutioner og samarbejde med myndigheder samt ved at sikre licensgivning på rimelige vilkår.
Konkurrence
Et selskab skal udvise ansvarlig adfærd i konkurrencen med andre virksomheder og afstå fra at indgå i et kartel eller i kartellignende virksomhed, og selskabet skal samarbejde loyalt med myndigheder med henblik på afdækning af konkurrenceforvridende aktiviteter i de områder, det opererer i.
Beskatning
Et selskab skal sikre gennemsigtighed og et højt informationsniveau omkring egne skatteforhold for både myndigheder og offentligheden for dermed at understøtte en korrekt vurdering af relevante skattemæssige forhold. Selskaberne skal sikre, at de både forholder sig til, hvad der er lovligt, og til intentionen bag den gældende regulering. Skat skal håndteres balanceret, forstået således, at skattebetalinger skal minimeres i det lovlige omfang, men således, at konstruktioner til nedbringelse af skattebetalinger i klar modstrid med lovgivers intentioner ikke anvendes.
Administrationen fastsætter nærmere principper for ansvarlig skattepraksis på investeringsområdet, der dækker investeringer i ejerandele, gæld samt investeringer via eksterne forvaltere.
Lobbyaktivitet
Selskaber har en generel forpligtelse til at tilrettelægge deres aktiviteter, så de er samfundsmæssigt ansvarlige, herunder med det nødvendige fokus på selskabernes miljø- og klimamæssige aftryk, sociale indvirkning og god selskabsledelse.
Det omfatter også selskabernes lobbyaktiviteter.
Et selskabs lobbyaktiviteter bør således udøves under hensyntagen til internationalt anerkendte principper og retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det gælder særligt FN’s Global Compact, FN’s Paris-aftale og OECD’s retningslinjer ansvarlig virksomhedsadfærd for multinationale virksomheder.
Lobbyaktivitet anses for ansvarlig, hvis de interesser, der søges fremmet med lobbyaktiviteten, er forenelige med de overordnede principper og retningslinjer, der er angivet ovenfor.
Administrationen fastsætter nærmere principper for ansvarlig lobbyaktivitet, som skal lægges til grund når det i konkrete sager skal vurderes, om et selskabs lobbyaktivitet er ansvarlig.
Investeringspolitik på våbenområdet
Sampension Liv investerer ikke i selskaber, der producerer anti-personel miner eller komponenter hertil (i overensstemmelse med Ottawa-traktaten) eller på nogen måde er involveret i udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben (kernevåben, biologiske og kemiske våben).
Landescreening ved investering i statsobligationer og statskontrollerede selskaber
Sampension Livs investeringer i statsobligationer og statskontrollerede selskaber foretages kun i stater og selskaber, som ikke er udelukket, fordi staten eller nøglepersoner i staten er omfattet af væsentlige finansielle sanktioner eller forbud fra FN og EU. Eller hvis der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer. Principperne herfor tager udgangspunkt i UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP). Sampension Liv kan undlade eller udskyde en udelukkelse, hvis den skønnes at ville føre til en væsentligt forværret situation for den almindelige befolkning i staten.
Ovennævnte vil veje tungest i vurderingen af, hvorvidt Sampension Liv for nuværende og fremover ikke vil investere i det pågældende lands statsobligationer. Følgende faktorer ud over menneskerettigheder kan efter en samlet vurdering medvirke til en udelukkelse, dog med mindre vægt:
• Niveau for korruption i staten, i den politiske ledelse og organisationer.
• Demokratisk niveau.
• Sikring af arbejdstagerrettigheder.
• Statens efterlevelse af miljøansvar.
• Ligestilling indenfor uddannelse og arbejdsmarked.
Investeringer med relation til internationalt omstridte områder
Sampension Liv skal undgå fremover og for nuværende at investere i selskaber, der med aktiviteter i internationalt omstridte områder har en væsentlig negativ indflydelse på den sociale og økonomiske livssituation for mennesker i området eller virker eskalerende for en konflikt, og i øvrigt skal Sampension Liv følge anbefalinger fra det danske Udenrigsministerium og EU. Foranstående forankres i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (‘UN Guiding Principles on Business and Human Rights Implementing the
• Ledelsesdata viser, at bestyrelsen i Sampension Liv har en ligelig fordeling mellem kønnene som defineret i Erhvervsstyrelsens vejledning, og mødeprocenten til bestyrelsesmøder er fortsat høj.
• I betalte skatter indgår pensionsafkastskat, som afhænger af de realiserede investeringsafkast. Faldet i betalte skatter skyldes primært, at pensionsafkastskat var meget høj i 2020 på baggrund af et meget højt investeringsafkast i 2019.
ESG-nøgletal definitioner
ESG-vejledningen er suppleret med nøgletal, som viser CO2-udledning fra porteføljen, medarbejdere uden sygedage og betalte skatter for bedre at afspejle Sampensions bidrag til omverdenen, og nøgletallet for fastholdelse af kunder er udeladt, da det ikke er retvisende for kundetilfredsheden i et arbejdsmarkedspensionsselskab. Nøgletal er for Sampension Liv på det operationelle niveau og omfatter fx ikke ejendomsselskaber, hvor ejendommene er udlejet til eksterne parter. De sociale data er for datterselskabet Sampension Administrationsselskab, som varetager alle administrative opgaver for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsselskaber samt kapitalforvaltning i bred forstand og anden virksomhed, der er forbundet hermed. Alle medarbejdere i Sampension Liv er ansat i dette selskab.
CO2-udledning i virksomheden
Tal for CO2-udledning følger GHG-protokollen (Green House Gas Protokol), som er den internationale standard for rapportering af drivhusgasemissioner. Ifølge GHG-protokollen udarbejdes klimaregnskaber med udgangspunkt i en opdeling mellem direkte og indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger fra aktiviteter, som ejes eller kontrolleres af selskabet, mens indirekte udledninger er defineret som udledninger fra aktiviteter, som er afledt af selskabet, men ikke kontrolleres af selskabet.
Datagrundlaget beror på energi, - og forsyningsselskabernes forbrugsopgørelser, samt kørselsregnskab og kilometeropgørelse fra benyttede leasingselskaber og er opgjort for Sampension af Rambøll i december 2021.
Scope 1: Direkte klimagas udledninger fra kilder/aktiviteter, som ejes eller kontrolleres af selskabet, fx transport i selskabets egne/leasede biler. CO2e, for Scope 1 vises i metriske tons/år.
Scope 2: Indirekte klimagas udledninger fra indkøbt energi, fx el, varme og køl, som bruges af selskabet og leveres af ekstern leverandør. CO2e, for Scope 2 vises i metriske tons/år.
Energiforbrug: Det totale energiforbrug for transport, el, og varme, samt energiforbrug fra vedvarende energikilder (solcelleanlæg). Vises som samlet forbrug i GJ/år.
Vedvarende energiandel: Hvor stor en andel af det totale energiforbrug, der stammer fra vedvarende energi. Vises som % af det samlede energiforbrug.
Vandforbrug: Summen af alt forbrugt vand. Forbruget vises som m3/år.
CO2-udledning i porteføljen
Ved opgørelse af investeringsporteføljens klimaftryk anvendes flere metrikker, herunder den af Taskforce for Climate related Financial Disclosure (TCFD) anbefalede metrik. Beregningerne af porteføljens klimaaftryk er foretaget af administrationen ved hjælp af services fra Institutional Shareholder Service.
Total udledning fra den børsnoterede aktieportefølje og direkte ejede virksomhedsobligationer er den absolutte emission afledt af investeringerne opgjort for scope 1 og 2. Hertil kommer tre grundlæggende beregninger af porteføljens klimaaftryk, som hver især siger noget om, hvor stor udledningen er relativt til enten mængden af investerede midler, omsætningen i virksomhederne og de enkelte investeringers vægt i porteføljen. Finansieret udledning viser udledning pr. investeret mio. DKK, Carbon intensitet viser den ejerandelsvægtede udledning i forhold til den ejerandelsvægtede omsætning, Vægtet gennemsnitlige carbon intensitet viser de respektive selskabers udledning i forhold til deres omsætning, sammenvægtet med, hvor stor en andel selskaberne udgør af porteføljen.
Øvrige nøgletal
Ved opgørelse af kønsdiversitet for øvrige ledelseslag defineres en leder, som en person med personaleansvar. Direktionen indgår ikke som en del af nøgletalsberegningen.
Betalte skatter er ikke en del af nøgletalsvejledningen og opgøres som den i året betalte selskabsskat, PAL- skat, moms, lønsumsafgift, arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat.
4. RISIKOVURDERING OG FOKUSOMRÅDER 2021
193 lande tiltrådte i 2015 de 17 verdensmål fra FN for at sætte fælles mål for det internationale samfund i retning af en mere bæredygtig verden i 2030.
Sampension Liv sikrer den langsigtede værdi af investeringerne og nedbringer risikoen ved at basere in- vesteringsbeslutninger på informationer om selskabers arbejde med miljø og klima, sociale forhold og god selskabsledelse. Hvor Sampension Xxx gennem sine investeringer har et direkte ejerskab i virksomheder – eller finansierer deres forretningsdrift – udgør det aktive ejerskab i form af dialog og stemmeafgivelse et særligt vigtigt bidrag. Og det er her, Sampension Xxx i høj grad kan bidrage i forhold til FN’s verdensmål.
FN’s verdensmål
Sampension Xxx erklærer sig enig i FN’s verdensmål og tilslutter sig disse. Sampension Liv ser de 17 verdensmål med 169 delmål og 232 indikatorer som en prisme, hvor igennem den eksisterende ansvarlige investeringspolitik og konkrete investeringer kan betragtes. Vurderingen af i hvilket omfang Sampension Liv investeringer understøtter FN’s verdensmål, udgøres derfor af en kortlægning af de pågældende virksomheders bidrag til verdensmålene gennem deres adfærd, produkter og ydelser. Udgangspunktet for analysen er investeringerne i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer.
Som institutionel investor med en fastlagt investeringstilgang foretager Sampension Liv sine investeringer i bestemte aktivklasser på en bestemt måde. For aktier er der fx en bred tilstedeværelse i globale aktier. Enkelte selskaber kan udelades som investeringsmulighed, hvis de pågældende selskaber overtræder de fastlagte normer eller retningslinjer.
Med en eksponering bredt i globale aktier kan en lang række af de selskaber, Sampension Liv har investeret i, siges at understøtte de 17 verdensmål i en eller anden udstrækning gennem deres adfærd, produkter og ydelser. Sampension Liv eksterne ESG-bureau – Xxxxx Xxxxx vurderer selskaber og deres bidrag til bæredygtighedsmålene. Hvorvidt en portefølje af investeringer bidrager til sociale og samfundsmæssige problemstillinger, er dog en kompleks og svær øvelse.
Dialoger bidrager direkte til verdensmål
Det andet element i relation til vurderingen af Sampension Liv bidrag til FN’s verdensmål er det aktive ejerskab. Sampension Xxx har igennem flere år haft dialog med et stort antal selskaber med det formål at forbedre selskabernes adfærd indenfor udvalgte ESG-områder. Sampension Liv dialogprogram er delt op i to spor: De kritiske dialoger og forbedringsdialoger, hvor sidstnævnte spor tager udgangspunkt i verdensmålene.
Bestyrelserne i Sampension-fællesskabet har udvalgt fire temaer som omdrejningspunkt for dialogen med de selskaber i porteføljen, som enten ikke bidrager tilstrækkeligt til verdensmålene set i forhold til tilsvarende selskaber i den pågældende sektor, eller som i lyset af deres forretningsmodel ikke udnytter det potentiale de har for at udmærke sig som spydspids indenfor verdensmålene.
Screening og kritiske dialoger
Kritiske dialoger er en integreret del af Sampensions ansvarlige Investeringspolitik. De første kritiske dialoger blev iværksat i første kvartal 2020 med støtte fra vores samarbejdspartner på området, Institutional Shareholder Services (ISS).
Kritiske dialoger med i alt 29 børsnoterede selskaber, som Sampension er investeret i, er startet op i løbet af 2021. En række dialoger indeholder flere emner inden for såvel miljø (E), social (S) og governance (G). I alle tilfælde er det tale om emner, der potentielt kunne give anledning til at selskabet ekskluderes fra Sampensions investeringsunivers.
De fleste selskaber indgår i dialogerne med et ønske om af afklare og løse de problemstillinger, som ISS på vegne af Sampension har påpeget. Ofte rejses en given problemstilling på baggrund af rapporterede hændelser eller retssager, hvori selskabet tager del. I andre tilfælde rejses problemstillingen som følge af omtale i medierne, og dialogen tager i disse tilfælde udgangspunkt i at verificere problemet. Senere i dialogforløbet aftales de ændringer i retningslinjer og processer, som selskabets skal implementere, og endeligt monitoreres og bekræftes, at aftalen efterleves fra selskabets side.
Hertil er der screenet for kul og tjæresands-aktiviteter samt selskabernes omstillingsevne. Sampension investerer ikke i selskaber, hvor andelen af omsætningen, der kan relateres til kul- eller tæresand, overstiger 25 %. Desuden vurderer Sampension løbende selskabernes evne og villighed til at indgå i den nødvendige transition til fremtidens lavemissionssamfund. Selskaber, der vurderes ikke at være omstillingsparate, ekskluderes også fra aktieporteføljen.
Eksklusionslister
Sampension opererer i lighed med de fleste øvrige pensionsvirksomheder i Danmark med en eksklusionsliste. Eksklusionslisten indeholder selskaber, hvor hele eller dele af selskabets forretningsområde vurderes ikke at være foreneligt med Sampensions politik og retningslinjer for ansvarlige investeringer. Desuden indeholder eksklusionslisten selskaber, hvor konkrete aktiviteter eller forhold i selskabets virke bevirker, at Sampension ikke vil investere i selskabet.
257 selskaber var ved udgangen af 2021 på Sampensions eksklusionsliste. En stor andel af disse – 190 – er klimarelaterede eksklusioner. De resterende 67 eksklusioner relaterer sig til miljømæssige forhold
(E), menneskerettigheder og sociale forhold (S), forhold omkring god selskabsledelse og governance (G), ligesom enkelte selskaber er ekskluderet som følge af internationale sanktioner
eller Sampensions landeeksklusioner. I tilfælde hvor Sampension har valgt at ekskludere et land, investerer Sampension således ikke i statsobligationer udstedt af det pågældende land og investerer ej heller i statskontrollerede selskaber.
På området for menneskerettigheder er det samlede resultat af kvartalsvise screeninger og kritiske dialoger gennemført i 2021 at antallet af ekskluderede selskaber er 11, der er et selskab mindre end ultimo 2020.
Unoterede aktier er underlagt de samme retningslinjer som børsnoterede aktier, hvor den ansvarlige politik inddrages via due diligence-processen og søges implementeret med de nødvendige aftaler med forvaltere. I porteføljen af egen forvaltede ejendomme udlejes ikke til selskaber, der figurerer på eksklusionslisten.
Ligeledes investeres der ikke i internt forvaltede porteføljer i obligationer og gældsandele i selskaber på eksklusionslisten. Eksklusionslisten offentliggøres løbende på xxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxxxx- information/ansvarlige-investeringer/Ekskluderede-selskaber.
Stemmeafgivelse
En vigtig del i udmøntningen af Sampensions aktive ejerskab sker igennem afstemningerne på selskabernes generalforsamlinger. Sampension stemmer altid på C25 selskabernes generalforsamlinger og desuden på generalforsamlinger for selskaber, hvor vi ejer mere end 3 % af aktiekapitalen. Vi benytter os af rådgivning fra ISS i processen, men vurderer altid selvstændigt hvilken holdning Sampension har til de givne afstemningspunkter.
For øvrige børsnoterede selskaber søger Sampension-fællesskabet at maksimere påvirkningen af selskaberne sammen med andre institutionelle investorer via netværk. Vi stemmer altid på generalforsamlinger for selskaber, hvor der er en igangværende kritisk dialog.
I 2021 stemte Sampension på mere end 400 afstemningspunkter, og i langt overvejende grad fulgte vi indstillingerne fra ISS. Ligeledes stemte vi i langt overvejende grad for forslagene stillet af selskabernes bestyrelser. I de tilfælde hvor Sampension stemmer imod bestyrelsen, er det ofte punkter relateret til incitament baseret aflønning, hvor Sampension ønsker KPI baserede programmer og øget transparens omkring programmerne.
5. MÅLING AF KLIMARISICI
Formålet med at beregne udledningen af klimagasser er både at fastlægge investeringsporteføljens klimaaftryk, men samtidigt at give et billede på, hvor eksponeret investeringsporteføljen er overfor klimarelaterede finansielle risici. Denne kvantificering af risici, der er forbundet med overgangen til et lavemissionssamfund – de såkaldte transitionsrisici – er funderet i CO2-udledningen fra de selskaber, der er investeret i. Beregningerne er komplekse at foretage og ikke mindst fortolke. Det er svært at forholde sig til absolutte niveauer eller at sammenligne med andre porteføljer, da investeringers afledte udledning udover den grundlæggende beregningstilgang er kraftigt påvirket af investeringstilgang, aktivallokering og ændringer i denne, geografisk og sektormæssig fordeling og evt. faktortilgang, og ikke mindst underliggende estimationstilgange for at nævne nogle. Men samlet set og vurderet over tid belyser udledningsmetrikker, hvilken vej porteføljens eksponering mod klimarisici bevæger sig. Alle tal i de følgende skemaer er for fællesskabets samlede portefølje.
Sampension arbejder med fire grundlæggende beregninger af aktieporteføljens klimaaftryk, som hver især siger noget om, hvor stor udledningen er relativt til enten mængden af investerede midler, omsætningen i virksomhederne og de enkelte investeringers vægt i porteføljen.
Carbon udledningsmetrikker baseret på Enterprise Value
I lyset af den anbefalede beregningstilgang i EU Regulering samt Forsikring & Pensions branchehenstilling har Sampension valgt at beregne carbon udledningsmetrikker ud fra en ’Enterprise Value’-tilgang4:
Carbon udledningsmetrikker (t CO2 ækv iv alenter) | 2021 | 2020 |
Samlet absolut udledning (mio.) | 0,59 | 0,71 |
Finansieret udledning (pr. mio. DKK) | 7,4 | 10,2 |
Carbon intensitet (pr. mio. DKK) | 20,6 | 21,6 |
Vægtet gennemsnitlig carbon intensitet (mio. DKK) | 19,8 | 19,7 |
’Finansieret udledning’ viser udledning pr. investeret mio. DKK, ’Carbon-intensitet’ viser den ejerandelsvægtede udledning i forhold til den ejerandelsvægtede omsætning, ’Vægtet gennemsnitlig carbon-intensitet’ viser selskabets udledning i forhold til selskabets omsætning vægtet med, hvor stor en andel selskabet udgør af porteføljen – indeholder således ikke et element af ejerskab. Mere forklaring på carbon-beregninger og fordele og ulemper kan findes på hjemmesiden og i den fulde klimarapport. Benchmark udgøres af den af bestyrelserne fastlagte sammenvægtning af globale, EM og danske aktier.
Kilde: ISS
4 I den vedtagne EU Regulering på området for bæredygtighed (Disclosure Forordning og den grønne taksonomi) er det besluttet at anvende en tilgang til fastlæggelse af carbon udledningsmetrikker, der kan benævnes ’Enterprise Value’- tilgang. Denne tilgang inddrager både aktiekapital og gældsfinansiering i fordelingsnøglen i det enkelte selskab, når dennes GHG-udledning skal fordeles til investorerne. Tilgangen kan således i højere grad siges at afspejle, hvor stor en udledning man som investor finansierer med sine investeringer frem for alene at fokusere på ejerskab over udledningen i selskaber, der investeres i. Beregningstilgangen baseret på ejerandelen af alene selskabernes markedsværdier tager ikke højde for, at selskaber kan have forskellige finansieringsstrukturer, hvormed menes at andelen af gældsfinansiering versus udstedt aktiekapital varierer, når de skal fremskaffe kapital.
Det ses først og fremmest, at den absolutte udledning ligger på et lavere niveau end året før. Ser man på den finansierede udledning fra Sampensions investeringer i børsnoterede aktier og direkte ejede virksomhedsobligationer ligger denne, med et fald på 27%, også på et lavere niveau målt i forhold til året før.
Udledningsmetrikken, der viser noget om porteføljeselskabernes evne til at drive deres selskaber udledningseffektivt (’carbon intensitet’) er faldet 5 % målt i forhold til sidste års opgørelse, mens den af TCFD anbefalede udledningsmetrik (’vægtet gennemsnitlig carbon intensitet’), der viser noget om porteføljens eksponering mod udledningsintensive selskaber, er omtrent uændret.
De anførte udledningsmetrikker er én måde at anskue aktieporteføljens klimaeksponering på, og det er værd at fremhæve, at udledningsmetrikkerne er baseret på historiske tal og dermed bagud skuende i deres natur5. De giver derfor ikke nødvendigvis et retvisende billede af den fremtidige udledning fra selskaberne i porteføljen, da selskaber kan have besluttet tiltag vedrørende selskabets udledning og evt. implementeret disse uden, at det er slået igennem i offentliggjorte tal.
Derfor kan man bl.a. fokusere på, hvor mange investeringer, der eksempelvis er i selskaber med aktiviteter indenfor kuludvinding, eller hvor stor en eksponering, der er mod selskaber med klimavenlige aktiviteter. Her viser de nævnte klimainitiativer fortsat positive effekter. Bl.a. ser vi, at det nu er 34 % af elproduktionen fra elforsyningsselskaberne i porteføljen, der er grøn, hvilket er 34 % højere målt i forhold til ultimo 2020, hvor andelen var godt 25%. Samtidigt ligger den potentielle udledning fra de fossile reserver, der ejes af selskaberne i porteføljen 12 % lavere end ultimo 2020.
Ønskes et fremadskuende billede af den børsnoterede aktieporteføljes eksponering mod klimarelaterede risici, kan man se på porteføljens ’Energy Transition Score’, der udtrykker, hvor forberedte selskaberne i porteføljen er på overgangen til et lav-emissionssamfund.
Energy Transition Score
(0-100) | 2021 Portefølje Benchmark | 2020 Portefølje Benchmark |
Energy Transition Score | 43 43 | 40 40 |
Kilde: Xxxxx Xxxxx
Det ses, at både aktieindekset for globale aktier (benchmark) samt porteføljen i 2021 har oplevet en fremgang fra 40 til 43, hvilket betyder, at de børsnoterede selskaber i verden i gennemsnit har anlagt strategier, der i højere grad tager højde for overgangen til en verden, hvor udledningen af klimagasser skal være lavere. 100 er højeste score og svarer til en fuldstændig overgang til en klimaneutral økonomi. Dermed er porteføljens parathed til et lavemissionssamfund 26 % højere, end da vi opgjorde porteføljens parathed første gang ultimo 2018.
En anden måde at se fremad på er at vurdere, hvorvidt selskaberne har fastlagte strategier eller mål for at bringe sig i overensstemmelse med de internationale klimamål. ’Science Based Targets initiativet’ er den målestok, som er standarden for sådanne målsætninger6.
Kilde: ISS
5 Nærværende opgørelse er således baseret på de senest frigivne carbon emissionsdata, der er fra 2020.
6 Se xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx
Sampension har investeret i omkring 1.300 børsnoterede selskaber. I figuren ses det, at i alt 58 % af investeringsporteføljens værdi er i selskaber, der vurderes at have enten en ambitiøs strategi, har et SBTi- commitment eller et godkendt SBTi-commitment. Mens 25 % af selskaberne ikke har en strategi for at komme i overensstemmelse med det som videnskaben i dag anser som nødvendigt i forhold til de internationale klimamål.
6. LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
Sampension Liv er ejet af overenskomstparterne på de overenskomstområder, hvor Sampension Liv er pensionsleverandør. Sampension Livs aktiekapital på 800.000 kr. er fordelt med den ene halvdel til lønmodtagerorganisationerne og den anden halvdel til arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationerne. Aktiekapitalen er fordelt på 800 aktier à 1.000 kr. Udbytte til aktionærerne kan ifølge Sampension Livs vedtægter udgøre op til 5 %, dog maksimalt 40.000 kr. Der er ikke udbetalt udbytte siden 2011, da aktionærerne ønsker, at overskuddet kommer kunderne til gode.
Bestyrelse
Sampension Livs bestyrelse består af repræsentanter for aktionærerne, to bestyrelsesmedlemmer indstillet af bestyrelsen samt repræsentanter for koncernens medarbejdere. Bestyrelsen har i 2021 afholdt fem møder, et seminar og en temadag.
Revisions- & risikoudvalg
I overensstemmelse med EU’s og danske krav til revisionsudvalg i virksomheder af interesse for offentligheden har bestyrelsen i Sampension Liv nedsat et særskilt revisions- & risikoudvalg. Tidligere nationalbankdirektør Xxxxxx Xxxxxxx er formand for revisions- & risikoudvalget og lever gennem erhvervsforløb og uddannelsesmæssig baggrund op til kvalifikationskravene i henhold til reglerne om revisionsudvalg. Xxxxxx Xxxxxxx lever endvidere op til kravene om uafhængighed.
Udover Xxxxxx Xxxxxxx bestod revisions- & risikoudvalget i 2021 af tre medlemmer udpeget af bestyrelsen: Xxxx Xxxxxxxx (bestyrelsesformand), Xxx Xxxxxxxx (næstformand for bestyrelsen) og Xxxx Xxxxx Xxxxxx (bestyrelsesmedlem). Der har i 2021 været afholdt fire møder i revisions- & risikoudvalget.
Rammerne for revisions- & risikoudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. Udvalgets primære opgaver er at:
• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
• forberede bestyrelsens behandling og beslutning vedrørende risikodokumenter om selskabets kapital-, solvens- og operationelle forhold
• overvåge om risikostyringssystemer, interne kontrolsystemer og intern revision fungerer effektivt
• overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet mv.
• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed.
Der er for administrationsfællesskabet etableret en whistleblower-ordning, der sikrer, at ansatte i Sampension via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser og potentielle overtrædelser af relevant regulering begået af virksomheden, herunder vedrørende bestikkelse og korruption, konkurrenceret, svig og økonomisk kriminalitet, chikane og diskrimination samt beskyttelse af personoplysninger.
Whistleblowerordningen er i overensstemmelse med ny lovgivning for whistleblower-ordninger, der træder i kraft pr. 1. januar 2022.
Indberetninger til whistleblowerordningen sker via en whistleblower it-platform, og henvendelser hertil screenes af advokatvirksomheden Xxxxxxx Xxxxxxx, der varetager whistleblowerordningen. Xxxxxxx Xxxxxxx informerer herefter formanden for revisions- & risikoudvalget og den ansvarlige for compliancefunktionen via it-platformen. Der har ikke været indberetninger i 2021.
Udvalg for ansvarlige investeringer
Den ansvarlige investeringspolitik omfatter alle fire parter i administrationsfællesskabet. Bestyrelserne har nedsat et tværgående udvalg, der kvalificerer og indstiller til beslutninger på ESG-området. Udvalgets formål er at drøfte sociale, klima-, miljø- og selskabsmæssige overvejelser ved investeringsbeslutninger foretaget i de fire pensionsvirksomheder med henblik på at opnå enighed om de principper, der skal indgå i pensionsvirksomhedernes politik for ansvarlige investeringer.
Xxx Xxxxxxxx (formand for udvalget, næstformand for bestyrelsen), Xxxx X. Xxxxxxx (bestyrelsesmedlem) og Xxxx Xxxxx Xxxxxx (bestyrelsesmedlem) har i 2021 været Sampension Livs medlemmer af udvalget. Der har i 2021 været afholdt tre møder i udvalget.
Risici og risikostyring
Den samlede styring af investeringsaktiver og livsforsikringshensættelser har til formål at sikre kunderne det størst mulige afkast og de bedst mulige forsikringsdækninger under behørig hensyntagen til risikoen.
Målsætningen for styring af de kortsigtede risici er blandt andet, at investeringspolitikken og risikoafdækningen tilsammen skal sikre tilstrækkelige reserver til, at den solvensmæssige overdækning er komfortabel og til, at risikoen for ydelsesnedsættelse er begrænset.
Bestyrelsen har besluttet appetitten for de væsentligste risici i politikker og retningslinjer, og derved fastlagt et overordnet niveau for risikotagning og risikoafdækning. Der rapporteres løbende på overholdelse af de udstukne rammer, og som led i processen for vurdering af egen risiko og solvens tager bestyrelsen stilling til risikoprofilen.
Forsikringsrisici
Forsikringsrisici for traditionel gennemsnitsrente omfatter risikoen for stigninger i levetid, ændringer i invalidehyppighed, omskrivning til fripolice, tilbagekøb og pensioneringstidspunkt. De forskellige risikoelementer analyseres løbende.
En forøgelse af levetiden vil betyde, at de løbende pensionsydelser skal udbetales over en længere årrække. Hensættelser til gennemsnitsrenteprodukter opgøres i overensstemmelse med Finanstilsynets model for levetidsforudsætninger, der dels baseres på selskabets egne erfaringer og dels på Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.
Alle risikosummer dækkes for egen regning. Der er ikke indgået genforsikringskontrakter på livsforsikring. Risikosummen er forskellen mellem den opsparede reserve og den reserve, der skal afsættes til fremtidige pensions- og forsikringsydelser i tilfælde at et medlems invaliditet eller død.
Selskabets risikostyring er uddybende beskrevet i Rapport om Xxxxxxx og Finansiel Situation – den såkaldte SFCR. Rapporten er offentlig tilgængelig og kan findes på xxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/Xx-Xxxxxxxxxx/Xxxxxxxxx- information/aarsrapporter/Rapport-om-solvens-og-finansiel-situation.
Organisation og ledelse
Sampensions daglige ledelse udgøres af direktionen. Hertil kommer fem hovedområder med ansvar for den daglige drift og udvikling og tre stabsområder (Direktionssekretariat, Kommunikation samt HR). Nærmere beskrivelse af organisationen kan ses på xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.
Der er oprettet en risikostyringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og intern auditfunktion, der bidrager til at sikre effektiv styring i administrationsfællesskabet. De ansvarlige for de pågældende afdelinger er udpeget som nøglepersoner og har en kontrollerende rolle i forhold til administrationsfællesskabets arbejde.
9. FORVENTNINGER TIL 2022
Sampension Liv forventer en moderat vækst i præmieindbetalinger og antallet af kunder i 2022 set i forhold til 2021. Pensionister forventes fortsat at udgøre en stigende andel af kunderne. De samlede forsikringsmæssige administrationsomkostninger forventes fastholdt på samme niveau som i 2021.
Sampension Liv har fastholdt depotrenterne for policer med hensigtserklærede ydelser i gennemsnitsrentemiljøet, så de pr. 1. januar 2022 fortsat udgør 3,5 %. Depotrente til ugaranteret genforsikring er øget til 5,0 % pr. 1. januar 2022 mod 3,0 % i 2021. For ordninger med markedsrente bliver kundernes depoter løbende tilskrevet det realiserede afkast.
Egenkapitalens resultat afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. Baseret på et uændret renteniveau forventes egenkapitalen at få et resultat efter skat for 2022 i niveauet 50-100 mio. kr.
Sampension Xxx vil fortsætte arbejdet med ansvarlige investeringer som beskrevet i denne redegørelse, herunder vil der fortsat være fokus på antikorruption og bestikkelse samt arbejdet med menneskerettigheder, der understøttes af de eksisterende processer, dvs. kvartalsvise screeninger af porteføljen af børsnoterede
aktier og dialoger med selskaber, hvor der er identificeret materielle brud på menneskerettigheder eller
potentiale for forbedring af selskabets håndtering på området. Derudover vil der i 2022 være fokus
på udarbejdelse af handlingsplan for reduktion af porteføljens klimaaftryk til understøttelse af målsætningen om at reducere porteføljens klimaaftryk til netto nul senest i 2050.
Bilag [1]
Metodebeskrivelse for beregning af klimanøgletal for investeringsporteføljen
CO2-udledningen fra Sampensions investeringer omfatter fastlagt emission fra investeringer i børsnoterede aktier og direkte ejede virksomhedsobligationer, samt egen-forvaltede danske ejendomme.
I fastlæggelsen af investeringsporteføljens estimerede emission anvendes princippet anbefalet i EU’s Disclosure Forordning, samt i Forsikring & Pensions branchehenstilling om klimarapportering udarbejdet på baggrund af Det Finansielle Klimapartnerskab, om fordeling af et selskabs emissioner ud fra en fordelingsnøgle baseret på ejerskab af det givne selskabs udstedte aktiekapital og gældsudstedelse samt kontantbeholdning (EVIC7). Der rapporteres således ud fra et allokeringsprincip om finansiering af de økonomiske aktiviteter for de givne selskaber, der er investeret i.
Grundlaget for opgørelsen af emissionerne er FN’s rammekonvention om klimaændringer vedtaget i 1997 – den såkaldte Greenhouse Gas Protocol (GHG/Kyoto-protokollen), hvor klimagasser omfatter: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydroflourcaboner (HFC’er), perfluorocarboner (PFC’er), svovlhexafluorid (SF6), og nitrogen triflorid (NF3). Da gasserne har forskellig styrke i forhold til deres drivhuseffekt og har forskellige halveringstider – målt som drivhuspotentiale Global Warming Potential (GWP), normaliseres hver gas til CO2- ækvivalenter (CO2e) ved at multiplicere hver gas med dens individuelle GWP-faktor.
Selskabers emissioner kategoriseres ud fra følgende:
Scope 1
Direkte emissioner fra kilder, der ejes eller kontrolleres af selskabet – dvs. emission som følge af selskabets egen drift.
Scope 2
Indirekte emissioner stammende fra den indkøbte energi, der anvendes i driften af selskabet. Dvs. eksempelvis emission fra produktionen af den strøm, der anvendes i selskabet.
Scope 3
Al anden indirekte emission - upstream og downstream. Dvs. emission stammende fra produktionen af input til virksomhedens drift (udover energi), samt emission stammende fra anvendelsen af virksomhedens produkter og ydelser.
I fastlæggelsen af Sampensions emission som følge af investeringer betragtes alene scope 1 og 2 emission.
Investeringsporteføljens CO2e-udledning
I opgørelsen af investeringsporteføljens emission anvendes i henhold til TCFD (Task Force on Climate-Related Financial Disclosures) op til fire metrikker, der hver især anlægger forskellige vinkler på investeringernes klimaaftryk:
• Absolut carbon emission: Den samlede sum af absolut emission stammende fra de selskaber, der er investeret i – beregnet ud fra de respektive ejerandele af selskabernes CO2-udledning:
𝑛
𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑖𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑖
𝐴𝑏𝑠𝑜𝑙𝑢𝑡 𝐶𝑂2𝑒 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 = � ( ∗ 𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝐶𝑂2𝑒 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 )
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑖 (𝐸𝑉𝐼𝐶) 𝑖
𝑖=1
7 Enterprise Value Including Cash
o Metrikken afhænger af ejerandelen. Er ikke normaliseret og dermed afhængig af porteføljens størrelse. Afhænger ikke af valuta.
• Carbon footprint: Absolut udledning pr. investeret mio. (i en given valuta):
𝐴𝑏𝑠𝑜𝑙𝑢𝑡 𝐶𝑂2𝑒 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔
𝐶𝑎𝑟𝑏𝑜𝑛 𝑓𝑜𝑑𝑎𝑓𝑡𝑟𝑦𝑘 = 𝐼𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑠𝑝𝑜𝑟𝑡𝑒𝑓ø𝑙𝑙𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑚𝑎𝑟𝑘𝑒𝑑𝑠𝑣æ𝑟𝑑𝑖 (𝐷𝐾𝐾 𝑚𝑖𝑜. )
o Metrikken afhænger af ejerandelen. Sammenligning på tværs af porteføljer og over tid er mulig, da normalisering med porteføljeværdi. Følsom overfor ændringer i underliggende selskabernes markedsværdier, som er uafhængig af selskabernes udledning. Afhænger af valuta.
• Carbon intensitet: Investeringsporteføljens emissionseffektivitet:
𝑛
� ( 𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑖𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑖
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑖 (𝐸𝑉𝐼𝐶)
∗ 𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝐶𝑂2𝑒 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑖)
𝐶𝑎𝑟𝑏𝑜𝑛 𝐼𝑛𝑡𝑒𝑛𝑠𝑖𝑡𝑒𝑡 =
𝑖=1
𝑛
𝑖
𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑖𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔
� (
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑖 (𝐸𝑉𝐼𝐶)
∗ 𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑖 (𝐷𝐾𝐾 𝑚𝑖𝑜. ))
𝑖=1
o Den samlede emission fra selskaberne i porteføljen ud fra ejerandel i forhold til den samlede ejerandelsvægtede omsætning, hvor vægten er bestemt af Sampensions andel af selskabernes aktiekapital og gældsfinansiering. Metrikken viser hvor carbon-intensivt porteføljens selskaber drives.
o Metrikken normaliserer den totale absolutte emissionen med omsætningen i selskaberne. Tager således højde for selskabernes forretningsomfang, men er ikke påvirket af deres markedsværdi. Følsom overfor forhold, der påvirker selskabernes omsætning uden ændret CO2e-udledning. Bedst egnet som et øjebliksbillede, da svært sammenlignelig over tid. Afhænger af valuta.
• Vægtet gennemsnitlig carbon intensitet (WACI): Investeringsporteføljens eksponering mod udledningsintensive selskaber – et mål for porteføljens klimarelaterede risici8:
𝑉æ𝑔𝑡𝑒𝑡 𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔 𝐶𝑎𝑟𝑏𝑜𝑛 𝐼𝑛𝑡𝑒𝑛𝑠𝑖𝑡𝑒𝑡
𝑛
= � (
𝑉æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑖𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑖
∗
𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝐶𝑂2𝑒 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑖
)
𝑖=1
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 værdi af portefølje
𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑖 (𝐷𝐾𝐾 𝑚𝑖𝑜. )
o Summen af de respektive selskabers carbon intensiteter vægtet sammen med porteføljeandelen. Ejerandelen indgår ikke i beregningen. Siger ikke noget om investeringernes absolutte bidrag til de globale klimaforandringer, da ejerandelen af selskabet og dets emissioner ikke indgår.
Investeringer – aktivtyper inddraget
- Børsnoterede aktier
o Gennem ejerskabet af de enkelte selskabers aktiekapital og gældsudstedelser har Sampension ejerskab over en andel af de respektive selskabers emissioner. I fordelingen af en virksomheds emission anvendes en EVIC-tilgang, hvor selskabets fordeling mellem aktiekapital og gældsfinansiering anvendes.
8 Anbefalet af TCFD – et organ under Financial Stability Board – ud fra den antagelse, at jo mere emissionsintensivt et selskab drives, jo mere følsom vil selskabet og dets værdiansættelse være i forhold til konsekvenser ved overgangen til en lav-emissions-økonomi.
o De anvendte data stammer fra ISS ESG, der leverer validerede data for de virksomheder, der selv offentliggør, samt leverer estimerede emissionsdata for de virksomheder, der ikke offentliggør via eksempelvis bæredygtighedsrapportering.
o ISS ESG’s validering og estimering af emissionsdata bygger på en avanceret model med 800 sektorer og undersektorer, og sektorspecifikke regressionsmodeller, og hvor konglomerater opsplittes i forretningsområder og holdingselskaber på ejerskab af datterselskaber.
o Data er tilgængelige for omkring 99 % af de børsnoterede aktier.
- Direkte ejede virksomhedsobligationer
o Gennem ejerskabet af de enkelte selskabers aktiekapital og gældsudstedelser har Sampension ejerskab over en andel af de respektive selskabers emissioner. I fordelingen af en virksomheds emission anvendes en EVIC-tilgang, hvor selskabets fordeling mellem aktiekapital og gældsfinansiering anvendes.
o De anvendte data stammer fra ISS ESG, der leverer validerede data for de virksomheder, der selv offentliggør, samt leverer estimerede emissionsdata for de virksomheder, der ikke offentliggør via eksempelvis bæredygtighedsrapportering.
o ISS ESG’s validering og estimering af emissionsdata bygger på en avanceret model med 800 sektorer og undersektorer, og sektorspecifikke regressionsmodeller, og hvor konglomerater opsplittes i forretningsområder og holdingselskaber på ejerskab af datterselskaber.
o Data er tilgængelige for omkring 93 % af de direkte ejede virksomhedsobligationer.
- Egen-forvaltede danske ejendomme
o Opgørelsen af CO2-udledningen er baseret på en bottom-up tilgang, hvor den aktuelle udledning opgøres på baggrund af det faktuelle forbrug. CO2-udledningen er opgjort som kg CO2e pr. m2 pr. år beregnet ud fra ejendommenes bygningsareal. Opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer i GHG-protokollen.
o Ved estimering af CO2-udledningen fra de egen forvaltede ejendomsinvesteringer anvendes metrikkerne: Absolut udledning, CO2-udledning pr. m2 og carbon footprint.
o Data leveres fra Sampensions ejendomsadministrator Newsec.
o Der tages udgangspunkt i geografisk baseret CO2-opgørelse. Emission inkluderes hvor den opstår og opgøres opdelt på henholdsvis el, vand og varme. CO2-udledningen fra fjernvarmeforbruget beregnes ud fra brændsler anvendt i det lokale fjernvarmenet.
o CO2-udledningen er opgjort på baggrund af kendte bagvedliggende emissionsfaktorer for 2020. Faktorerne fra 2020 er fremskrevet til 2021 i overensstemmelse med den forventede udvikling i Energistyrelsens klimastatus og fremskrivning 2021. Vandregnskabet tilknyttes CO2-udledningen fra de respektive vandforsyningsselskabers drift.
o Data er alene tilgængelige for egen-forvaltede danske ejendomme.
- Direkte ejede vindmøller
o Gennem ejerskabet af direkte ejede vindmøller sker en såkaldt CO2-fortrængning, da elproduktionen med anvendelse af fossile brændsler fortrænges og en deraf følgende mindre emission af CO2.
o Det er alene den absolutte mængde CO2, der fastlægges.
o Der tages udgangspunkt i en regionalt baseret opgørelse, hvor energimixet i den regionale elproduktion anvendes. Den fortrængte emission af CO2 udregnes på baggrund af elproduktionen fra de enkelte vindmølleparker.
o Fastlæggelsen sker på baggrund af CO2-intensiteter fra 2020, da intensiteter for 2021 ikke forelå på opgørelsestidspunktet.
o Data er tilgængelige for 100 % af de direkte ejede vindmøller.