Virksomhedsnavn
Virksomhedsnavn
Vejnavn By CVR:
(herefter benævnt ”Leverandøren”)
og
Energinet Systemansvar A/S
Tonne Xxxxxxxx 00
7000 Fredericia
CVR: 39 31 49 59
(hver for sig en ”Part” og samlet ”Parterne”)
har indgået følgende:
AFTALE OM RESERVEFORSYNING LÆSØ
(”Aftalen”)
Energinet
Xxxxx Xxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxxx
x00 00 00 00 00
xxxx@Xxxxxxxxx.xx CVR-nr. 39 31 49 59
Dato:
24. oktober 2022
Forfatter: LJK/LJK
1. Aftalens baggrund og formål
Energinet varetager i henhold til lov om Energinet den systemansvarlige virksomhed i Danmark som en selvstændig offentlig virksomhed.
For at opfylde kravene til forsyningssikkerhed og for at sikre et velfungerende elmarked skal Energinet have rådighed over Reserveforsyning som nærmere defineret og beskrevet i tekniske krav til ydelsen (Bilag 2 til denne aftale).
2. Definitioner
”Reserveforsyning”: Reguleringsreserve, som aktiveres manuelt og som er fuldt leveret maksimalt tre timer efter aktivering.
3. Aftalegrundlag
3.1 For aftalen gælder nedenstående dokumenter.
I tilfælde af modstrid mellem dokumenterne angivet i punkterne nedenfor gælder doku- menterne i det højest prioriterede punkt forud for det lavere prioriterede. Dokumen- terne i et lavere prioriteret punkt kan dog udfylde, uddybe eller supplere dokumenterne i et højere prioriteret punkt. I tilfælde af modstrid mellem to dokumenter angivet i samme punkt gælder dansk rets almindelige fortolkningsprincipper. Dokumenterne paraferes samtidig med underskrift af nærværende Aftale.
3.2 Nærværende Aftale med følgende Bilag:
1. Udbudsbetingelser
2. Bilag 1: Kontraktparadigme
3. Bilag 2: Tekniske betingelser
4. Bilag 3: Tilbudsskema
3.3 Enhver ændring i Aftalen og aftalegrundlaget skal ske skriftligt og være underskrevet af begge parter for at være bindende.
4. Ikrafttræden og varighed
Aftalen træder i kraft den [DATO] kl. 00:00 og løber frem til den [DATO], kl. 24:00, hvoref- ter den ophører uden yderligere varsel. Aftalen er for Energinets vedkommende uopsige- lig indtil den [DATO]. Herefter kan Aftalen opsiges med et varsel på 12 måneder til udgan- gen af en kalendermåned.
Aftalen er for Leverandørens vedkommende uopsigelig indtil den [DATO]. Aftalen kan her- efter opsiges med et varsel på 12 måneder til udgangen af en kalendermåned.
5. Ydelsen og ændringer af ydelsen
5.1 Reserveforsyning
Leverandøren skal i kontraktperioden efter anmodning fra Energinet eller den virksom- hed Energinet bemyndiger levere Reserveforsyning af den art, omfang og kvalitet, som er fastsat i de tekniske krav til ydelsen, jf. Bilag 2: Tekniske Betingelser og inden for de tids- frister, der er fastsat i de tekniske krav til ydelsen.
Reserveforsyningen skal opfylde de til enhver tid gældende forskrifter, der fastsættes af Energinet i overensstemmelse med pkt. 5.4.
5.2 Reservering og placering af Reserveforsyning
Energinet reserverer den af Aftalen omhandlede Reserveforsyning og mængder i alle døgnets timer i hele kontraktperioden. Reserveforsyningen skal leveres fra de i Bilag 2 be- skrevne anlæg.
5.3 Afprøvning og dokumentation
For at sikre at Reserveforsyningen lever op til de tekniske betingelser for ydelsen fast- satte krav, er Energinet berettiget til på ethvert tidspunkt i kontraktperioden at forlange, at Leverandøren gennemfører afprøvning af de anlæg, der benyttes til levering af Reser- veforsyningen.
Afprøvningen skal gennemføres i overensstemmelse med Bilag 2 pkt. 6. Såfremt afprøv- ningen viser, at Reserveforsyningen ikke opfylder de i Bilag 2: Tekniske Betingelser fast- satte krav, er Leverandøren forpligtet til uden unødigt ophold at tage de nødvendige skridt for, at den enkelte systemydelse lever op til de fastsatte krav.
Leverandøren skal efter Energinets anmodning udarbejde dokumentation for, at Reserve- forsyningen opfylder de aftalte kvalitetskrav og gennemførelsen af den enkelte afprøv- ning, samt at Reserveforsyningen ved prøven opfylder de i Bilag 2: Tekniske Betingelser fastsatte krav.
5.4 Ændringer i Energinets forskrifter eller regler
Energinet kan som systemansvarlig virksomhed til enhver tid forlange nødvendige æn- dringer af kravene til Reserveforsyningen, fremsætte nye forskrifter eller regler eller fo- retage ændringer i eksisterende forskrifter eller regelsæt. Ændringerne skal være be- grundet i ændrede krav i lovgivningen eller offentlige forskrifter til enten forsyningssik- kerheden eller en effektiv udnyttelse af det samlede elforsyningssystem. Ændringer som følge af lovkrav eller ændret offentlig regulering skal ske i overensstemmelse med fri- ster i den pågældende lov eller offentlig regulering.
Medfører en ændring af kravene til Reserveforsyningen fremsættelse af nye forskrifter eller regelsæt eller foretagelse af ændringer i eksisterende forskrifter eller regelsæt, at Aftalens økonomiske forudsætninger for Leverandøren rykkes, skal Aftalen justeres, så- ledes at Leverandøren stilles økonomisk, som om Aftalen var blevet gennemført efter sin ordlyd på basis af de forudsætninger, der var til stede ved Aftalens indgåelse, jf. også pkt. 12.2.
6. Vederlag, betaling og prisregulering
6.1 Årlige vederlag
Til dækning af omkostningerne ved at opretholde den aftalte kapacitet betaler Energi- net et samlet årligt vederlag på kr. [XXXX].
Ved Energinets opsigelse af aftalen ved udløb af uopsigelighedsperioden, jf. pkt. 4 beta- ler Energinet et vederlag på kr. [XXXX], dog maksimum Leverandørens dokumenterede udgifter til afvikling af samarbejdet. Vederlaget betales ved aftalens ophør.
Ved Leverandørens opsigelse af aftalen ved udløb af uopsigelighedsperioden, jf. pkt. 4 betaler Leverandøren et vederlag på 250.000 kr., til dækning af Energinets omkostnin- ger til afvikling af aftalen samt til etablering af nyt udbud.
6.2 Betaling
Den samlede årlige betaling, jf. afsnit 6.1 fordeles i 12 lige store dele og faktureres må- nedsvis forud.
Såfremt leverandøren har en periode hvor anlægget ikke er til rådighed, vil leverandøren blive modregnet i det årlige vederlag svarende til den periode hvor anlægget er ude.
6.3 Betaling for faktiske ydelser i forbindelse med drift.
Når Anlæggene aktiveres efter denne Aftale, dækkes de variable driftsomkostninger, dvs. brændsel, start-/stopomkostninger, samt andre omkostninger der er direkte relateret til aktiveringen.
Når leverandøren selv anvender anlæggene, ydes der ikke variabel betaling for den der- ved producerede el.
Ved produktion af el, som der ydes variabel betaling for, modregnes indtægter ved salg af el, herunder bl.a. salg i spotmarkedet, samt balancekraft, iden variable betaling. leverandøren sender månedsvis bagud en opgørelse over aktiveringer med angivelse af leveret energi, brændselsforbrug, brændselsomkostninger, start-/stopomkostninger samt øvrige direkte variable driftsomkostninger
Betaling sker ved afsendelse fra Energinet senest 30 dage efter, at Energinet har modta- get Leverandørens betalingsbegæring. Fakturaen skal udstedes til Energinet. Alle faktu- raer skal fremsendes elektronisk på EAN-nr. 0000 0000 0000 0.
6.4 Bod ved ikke-succesfuld afprøvning
Hvis en afprøvning beordret af Energinet ikke er succesfuld og den efterfølgende af- prøvning hellere ikke er succesfuld jf. Bilag 2 pkt. 6.1, skal Leverandøren betale en bod svarende til 25 % af den årlige rådighedsbetaling i det pågældende kalenderår.
6.5 Prisregulering
Én gang årligt, første gang den 1. juli 2026, justeres den årlige betaling og opsigelsesve- derlaget jf. pkt. 6.1 med udviklingen i [PRISINDEKS], samt de aftalte enhedspriser jf. pkt.
6.3, i forhold til udviklingen i [PRISINDEKS]. Udgangspunktet for justeringen er indekstal- lene for januar 2023. Prisregulering sker ud fra [PRISINDEKS] for januar måned for de pågældende kalenderår.
7. Manglende levering
I tilfælde af Leverandørens manglende levering af den aftalte reserveforsyning, herunder manglende levering af reserveforsyning inden for de aftalte tidsfrister, er Leverandøren forpligtet til hurtigst muligt og uden ugrundet ophold at stille et andet anlæg til rådighed, således at elforsyningen på Læsø kan genoprettes hurtigst muligt. Omkostninger til at stille et andet anlæg til rådighed anses for at være indeholdt i den faste årlige betaling, Le- verandøren modtager derfor ikke ekstra betaling for dette. Eventuelle leverancer fra an- dre anlæg er i det hele underlagt denne aftales bestemmelser.
Såfremt Leverandøren ikke er i stand til selv at stille et andet anlæg til rådighed kan Ener- ginet vælge at gøre det på Leverandørens bekostning.
Såfremt Leverandøren gentagne gange ikke lever op til sine forpligtelser jf. denne aftale, herunder bl.a. i forbindelse med aktivering og afprøvning, betragtes det som væsentlig misligholdelse.
8. Planlagt vedligehold og informationspligt
8.1 Leverandøren kan tage et anlæg ud til planlagt vedligehold, så længe det forventede maksimale forbrug på Læsø kan dækkes af de øvrige anlæg.
8.2 Energinet skal orienteres om et sådant vedligehold med et varsel på minimum to uger. Energinet kan nægte sådant vedligehold, hvis det sker af hensyn til opretholdelsen af for- syningssikkerheden.
8.3 Leverandøren er forpligtet til hurtigst muligt at orientere Energinet om alle forhold, som enten indebærer, at Leverandøren ikke kan eller er i risiko for ikke at kunne levere den under aftalen aftalte reserveforsyning.
9. Force majeure
Leverandørens opfyldelsespligt efter Aftalen suspenderes, og Leverandøren er fri for ethvert ansvar og forpligtelse til at foretage modregning for manglende opfyldelse på grund af forhold, som ligger udenfor leverandørens kontrol, som leverandøren ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning og som leverandøren ikke med rimelighed burde have undgået eller overvundet. Ved vurdering af, om leverandøren med rimelighed burde have undgået eller overvundet et sådant forhold, indgår tillige en vurdering af de økonomiske ofre, leverandøren vil skulle bringe for at opfylde aftalen.
Uden at begrænse forståelsen af, hvad der anses som en force majeure-situation, skal nævnes, at krig, terrorhandlinger samt naturkatastrofer anses som force majeure, samt at pengemangel ikke anses som force majeure.
Force majeure kan højst gøres gældende, så længe force majeure-situationen varer.
Såfremt en part vil påberåbe sig force majeure, skal denne give skriftlig meddelelse herom til den anden part uden ugrundet ophold og senest syv dage efter, at force majeure-situationen er indtrådt.
10. Misligholdelsesbeføjelser
10.1 Erstatning
Hver part er efter dansk rets almindelige regler erstatningsansvarlig for tab hos den an- den part som følge af misligholdelse af aftalen.
10.2 Reklamation
En part, der vil påberåbe sig misligholdelse, er forpligtet til at give den anden part med- delelse herom uden ugrundet ophold, efter at misligholdelsen er eller burde have været opdaget. Tilsvarende forpligtelse gælder i de tilfælde, hvor en part må indse, at der er ri- siko for misligholdelse.
10.3 Standsningsret
Parterne har ikke ret til tilbageholdelsesydelser i tilfælde af tvister om aftalens mislighol- delse.
10.4 Ophævelse
Hver part kan efter skriftligt påkrav hæve aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse. Den anden part kan derefter ikke forlange opsigelsesvederlag eller anden form for kom- pensation.
11. Overdragelse
11.1 Energinets overdragelse
Energinet har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter Aftalen til en an- den offentlig virksomhed eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsent- lige drives for offentlige midler.
11.2 Leverandørens overdragelse
Leverandøren kan ikke uden Energinets forudgående skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til tredjemand. Energinet kan kun nægte sam- tykke til en overdragelse, såfremt der foreligger saglig grund.
Energinet vil i den forbindelse bl.a. foretage en vurdering af styrker og svagheder hos den foreslåede tredjemand, bl.a. med hensyn til økonomisk, finansiel, teknisk og faglig for- måen.
Energinet forbeholder sig – som betingelse for at give samtykke til overdragelse – efter omstændighederne fx at kræve, at tredjemand har rådighed over anlægget for reservefor- syningen, at både leverandører og tredjemand hæfter solidarisk for aftalens opfyldelse, eller at leverandøren erklærer at ville støtte den foreslåede tredjemand økonomisk, finan- sielt, teknisk og fagligt i forbindelse med den foreslåede tredjemands varetagelse af afta- len.
12. Ændringer
12.1 Aftalen kan genforhandles, når en genforhandling er nødvendiggjort af nye lovkrav, myn- dighedskrav eller anden offentligretlig regulering.
12.2 I tilfælde af at en ændring indebærer, at aftalens økonomiske forudsætninger for leve- randøren ændres væsentligt, skal aftalen justeres således, at leverandøren stilles økono- misk, som om aftalen var gennemført efter sin ordlyd på basis af de forudsætninger, der var til stede ved aftalens indgåelse.
Konsekvensen af en ændring i forhold til aftalen fastsættes i øvrigt i videst muligt omfang med udgangspunkt i de meromkostninger hhv. mindre omkostninger, som ændringen på- fører leverandøren og således, at konsekvenserne af ændringen står forholdsmæssigt i forhold til indholdet af ændringerne. Xxxxxxxxx, som medfører meromkostninger for le- verandøren, kan dog tillægges et dækningsbidrag på 10 pct.
12.3 Såfremt det trods ihærdige forsøg fra begge parters side ikke viser sig muligt at opnå enighed om en ændring, kan afgørende spørgsmål søges løst ved mediation eller voldgift, jf. pkt. 14.
13. Førtidig opsigelse
13.1 Såfremt aftalen måtte blive indbragt for Klagenævnet for Udbud eller domstolene, og Energinets beslutning om at tildele leverandøren aftalen i den forbindelse måtte blive an- nulleret, eller at Energinet på anden vis måtte blive pålagt at bringe aftalen til ophør, er Energinet berettiget til at opsige aftalen med et varsel på 1 måned.
13.2 I tilfælde af Energinets opsigelse af aftalen i henhold til nærværende bestemmelser, er Energinet forpligtet til at betale de dokumenterede udgifter, som Leverandøren har af- holdt i tillid til indgåelse af aftalen, med tillæg af leverandørens rimelige omkostninger til afvikling af samarbejdet. Leverandøren kan ikke herudover rejse krav mod Energinet.
14. Voldgift og lovvalg
Aftalen er underlagt dansk ret.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med aftalen, skal afgøres efter Regler for behand- ling af sager ved Voldgiftsinstituttet. Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsret- tens formand udnævnes af Voldgiftsinstituttet. Hvis en part ikke inden 30 dage efter at have indgivet eller modtaget underretning om begæring om voldgift har udpeget en voldgiftsmand, udnævnes også denne af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler.
Udgør sagens genstand mindre end DKK 500.000, kan voldgiftsretten efter anmodning af en af parterne, og såfremt Voldgiftsinstituttet ikke anser sagen for at være principiel eller af væsent- lig betydning for en eller begge af parterne, udgøres af kun ét medlem udpeget af Voldgiftsin- stituttet.
Voldgiftsretten skal i sine kendelser tage skriftligt stilling til fordeling af sagsomkostningerne, herunder omkostninger til Parternes advokater.
Voldgiftsafgørelsen er endelig og bindende for Parterne.
15. Fortrolighed
Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori Energinet træffer af- gørelse i medfør af elforsyningsloven eller bestemmelser udstedt i medfør heraf. Det er derfor tilladt Energinet at offentliggøre Aftalen samt at videregive oplysninger om Aftalen uden sam- tykke fra leverandøren i overensstemmelse med forvaltningslovens og offentlighedslovens reg- ler om aktindsigt.
Det er alene Energinet, der må udtale sig til offentligheden, herunder nyhedsmedierne, om Af- talen eller forhold med relation til Aftalen. Såfremt Energinet omtaler leverandørens forhold, skal denne omtale være loyal med efterfølgende orientering til leverandøren. Såfremt leveran- døren for at varetage egne vitale interesser helt undtagelsesvist har behov for at udtale sig til offentligheden eller nyhedsmedierne om forhold vedrørende Aftalen, skal en sådan udtalelses form og indhold forinden drøftes med Energinet.
16. Underskrifter
Kontrakten oprettes i to enslydende underskrevne eksemplarer, hvoraf et eksemplar beror hos Energinet og et eksemplar hos leverandøren.
Parterne afholder egne omkostninger i forbindelse med oprettelsen af og indgåelsen af aftalen.
17. Underskrift
Sted: Dato: | Sted: Dato: | |
Virksomhedsnavn Xxxx, Efternavn | Virksomhedsnavn Xxxx, Efternavn |