Aftale om drift af det regionale spillested Loppen
Aftale om drift af det regionale spillested Loppen
Aftaleparter:
Kunstrådets Musikudvalg, Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen.
Aftaleperiode:
1. januar 2009 til 31. december 2012
Kapitel 1. Overordnet mål for de regionale spillesteder
Formålet med de regionale spillesteder er at styrke og udvikle den rytmiske musik regionalt, natio- nalt og internationalt.
De regionale spillesteder skal i aftaleperioden 2009-2012 fremstå og virke som dynamiske og mu- sikalske kraftcentre, vækstcentre og spillesteder, som præsenterer, formidler og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet.
Kapitel 2. Overordnede mål for Musikforeningen Loppen
Loppens mål er at præsentere mange genrer indenfor rytmisk musik; overvejende ny original rockmusik, metal, hip hop og reggae, jazz og elektronisk musik fra både ind- og udland.
Loppens program skal afspejle nytænkning og originalitet såvel som tradition inden for den rytmiske musik. For at opnå en større kulturel mangfoldighed målrettes Loppens program til at imødekomme flere og nye målgrupper.
Loppen sigter mod en 50/50 præsentation af henholdsvis internationale og nationale bands.
I den kommende aftaleperiode videreudvikles den nuværende musikalske profil til i end- nu højere grad at være en toneangivende aktør i Danmark.
Kapitel 3. Spillestedets omverdensanalyse
Loppens naturlige musikalske virkeområde omfatter Københavns Kommune med ca. 510.000 ind- byggere samt et større opland, der bringer publikumsoplandet op på ca. 1,2 millioner borgere.
Dertil kommer et ikke nærmere opgjort nationalt og internationalt opland.
Loppens publikum er fortrinsvis 18-45-årige, opsøgende og musikalsk interesserede per- soner fra København, omegn og Øresundsregionen. Desuden afholder Loppen en række koncerter, der i høj grad også henvender sig til de 15-18-årige.
Loppen vil forsat samarbejde med såvel større som mindre danske og udenlandske boo- king bureauer og mindre pladeselskaber i forhold til præsentation af de nye danske bands. Vi lægger endvidere scene til en række klubaftener som f.eks. Candy Club og Punk-And-Xxxxx Xxxx.
Loppen vil indgå i et innovativt samarbejde med flere mindre agenturer, bookere og mu- sikforeninger som f.eks. Copenhagen Underground og Spektakel 14, festivaler og andre kulturformidlere såsom Cph:Dox. Dette samarbejde skal resultere i nye koncertformer og segmenteret markedsføring.
Loppen vil ved løbende kontakt og dialog med kunder/brugere indhente ønsker og inspiration til spillestedets program for at udvikle og vedligeholde den dynamiske musikprofil.
Kapitel 4. Kvalitative og kvantitative mål for Musikforeningen Loppen
Præsentation af musik
1. Loppen præsenterer regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvali- tet.
Loppen vil til stadighed præsentere vigtig og toneangivende musik af høj kunstnerisk kvalitet. Lop- pen vil fortsat præsentere regionale, nationale og internationale orkestre.
Handlingsplanen – som beskrevet i dette kapitel – skal ses i lyset af, at Loppens program i meget høj grad afspejler og er afhængigt af, den musikalske udvikling omkring spillestedet. Dette skal forstås både i forhold til musik og musikere, men også i forhold til de omkringliggende medier, miljøer og samarbejdspartnere.
År | Handlingsplan |
2009 - 2012 | • Øget opmærksomhed på genreblandinger og nye hybrider. • Stadig større fokus på toneangivende danske og udenlandske bands. • Til stadighed fokus på vækstlag, især vækstlag i spillestedets virkeområde. Loppen har tradition for at være stedet, hvor man ser ”bandet” første gang. Spille- stedet skal fortsat arbejde stenhårdt på at få de nye, interessante og toneangiven- de navne til Loppen. Loppen skal i endnu højere grad indgå i dialog, eksempelvis via internettet, med spillestedets kunder for at skaffe øget viden om, hvad der er interesse for musi- kalsk. Ved at prioritere en større del af musikbudgettet til de toneangivende kunstnere vil spillestedet kunne betale de krævede honorarer og dermed afholde eftertragtede koncerter. |
2009-2012 | • K1 Loppen skal løbende præsentere de små bands fra såvel ind- som udland. Det vil ske som support bands til større og mere etablerede navne. Loppen skal arrangere klubaftener med flere små bands. Dette giver mulighed for at præsentere vækstlaget for en større målgruppe. Indsatsen vil ske i samarbejde med nogle af de mange nye musikforeninger, der dyrker den mere alternative del af undergrundsmusikken. Loppen skal i samarbejde med andre kunstneriske miljøer, primært filmverdenen give publikum mulighed for nogle unikke oplevelser, hvor film, livemusik og dj´s indgår i en større helhed. Loppen skal udvide det allerede påbegyndte samarbejde med et norsk spillested i Oslo om udveksling af danske og norske bands, til andre spillesteder i Norden. |
2009-2012 | • K2 Loppens profil og størrelse er særdeles velegnet til de mellemstore bands fra ind- og udland. Loppen vil med dygtigt opsøgende arbejde og god timing, præsentere de mellem- store og toneangivende navne, specielt de udenlandske artister. Hvad angår de mellemstore danske bands, spiller de typisk på større steder end Loppen, men Loppen skal præsentere dem i den udstrækning det lader sig gøre. |
2009-2012 | • K3 Det er Loppens målsætning at præsentere 2 store bands hver måned. Ved at prio- ritere en større del af budgettet til de store navne forventer Loppen – til trods for spillestedets i den sammenhæng begrænsede publikumskapacitet – at kunne beta- le de stigende honorarer der forlanges for de større navne. Ligesom med de mel- lemstore navne, vil hovedvægten af de store bands være internationale. |
2. Loppen fokuserer på udvikling og nytænkning, herunder nye koncertformer, sprænge eksiste- rende koncertrammer og skabe nye oplevelser.
År | Handlingsplan |
2009 | • Flere audiovisuelle oplevelser Loppen vil i 2009 vise musikrelaterede film, gerne med instruktøren til stede eller anden form for relateret foredrag. Det er planen at afholde 5 arrangementer i 2009. Efterfølgende evalueres konceptet med henblik på en evt. videre udvikling. |
2009-2010 | • Electronica og visuel fremvisning af lyd 2009 og 2010 vil Loppen gennemføre 10-15 koncerter, hvor målet er at skabe en total oplevelse med dj's, vj's og eller musikere fra både ind- og udland. |
2009-2012 | • Akustiske koncerter Loppen vil forsat udvikle singer-songwriter aftener i stil med MTV's unplucked. |
Vækstlag
3. Loppen bidrager til at udvikle og understøtte rytmiske vækstlag der, hvor de findes, samt på spillestedet. Ved rytmiske vækstlag forstås bands, som demonstrerer potentiale og vilje til at udvikle et nationalt og internationalt niveau inden for deres genre, samt nyskabende miljøer, hvor den rytmiske musik udvikles i et samspil mellem musikere, publikum, lokale ildsjæle el- ler andre aktører.
Loppen har stor opmærksomhed på både nationale og internationale vækstlags-bands, samt de dertil hørende miljøer, fora m.v.
År | Handlingsplan |
2009-2012 | • Ved opsøgende arbejde, dialog med Loppens publikum, og brug af talent- spejdere vil Loppen finde frem til de bands, der markerer sig med originalitet og kunstneriske udtryk. • Loppen vil afholde klubaftener, med op til 4 bands for at styrke interessen og det samlede publikumsantal. Loppen promoverer disse koncerter, så de får den samme eksponering i Loppens trykte medier som i den elektroniske mar- kedsføring og på hjemmesiden. • Loppen vil fremover bruge det landsdækkende spillestedsnetværk og gode kontakter til andre spillesteder til udveksling af nye bands fra andre regioner af landet. |
Samarbejde og kulturel vækst
4. Loppen medvirker til øget dialog og samarbejde mellem genrer, musikmiljøer, institutioner, kunstarter, erhvervsliv m.fl. med henblik på at positionere den rytmiske musik samt øge den kulturelle interaktion i virkeområdet.
År | Handlingsplan |
2009-2012 | • Loppen skal til stadighed være opsøgende i forhold til nye samarbejder på tværs af de forannævnte aktører og miljøer, specielt med stort fokus på min- dre og nyskabende samarbejdspartnere i Danmark og Norden. • Opmærksomhed på nye kulturelle tiltag på Christiania. • Loppen vil etablere et samarbejde med billedkunstnere ved at invitere plakat- kunstnere og fotografer til at udstille. Gerne kunstnere, der har beskæftiget sig med rockmusik eller bruger dette i deres udtryksform. I begyndelsen satses mest på film og vj's. Fra 2010 også billedkunst. • Loppens placering på Christiania gør det naturligt at benytte nærområdet som samarbejdspartner, f.eks. gennem videreførelse af samarbejdet med Christia- nia Tv og Christiania Radio omkring live-transmissioner og promovering af koncerter. • Loppen vil med en norsk samarbejdspartner og et spillested i Oslo udveksle danske og norske bands. Loppen vil i 2009 lave 4 sådanne arrangementer. Loppen vil endvidere tage kontakt til andre nordiske spillesteder om tilsvaren- de projekter. |
Formidling
5. Loppen informerer effektivt og inviterende om spillestedets aktiviteter i hele dets virkeområde og formidler herunder musik som en god og udviklende oplevelse for områdets borgere og kulturliv, også med fokus på unge og Christiania.
År | Handlingsplan |
2009-2012 | • Øget opmærksomhed på netbaserede formidlingsmuligheder. Kommunens publikumsundersøgelse har vist, at internettet i dag er den vigtigste informations kilde i forhold til musikscenen og koncerter. Loppens hjemmeside vil derfor løbende blive forbedret, og udviklet med fokus på publikumsforum, SMS, ønskesedler og mailouts. Loppen vil samtidig benytte andre større musikrelaterede hjemmesider som f.eks. Gaffa og Soundvenue og mindre genrespecifikke til at orientere om arrangemen- ter. • Større inddragelse af bands og publikum samt deres netværk Loppen vil i samarbejde med eksterne arrangører gøre brug af deres netværk og maillister. • Segmenteret markedsføring med henblik på at nå nye publikumsgrupper Loppen vil tage kontakt til f.eks. gymnasier og øvelokaleforeninger for at komme i dialog med nye kunder. På det internationale plan vil Loppen benytte venskabsfor- eninger og herboende udlændinge som musikambassadører. |
Nationalt og internationalt kredsløb
6. Loppen bidrager til at dansk musik indgår i et nationalt og internationalt kredsløb.
År | Handlingsplan |
2009-2012 | • Stor opmærksomhed på såvel nationale og internationale vækstlagsbands, samt de tilhørende miljøer, fora m.v. |
• Skabelse af internationale kontakter ved hjælp af dansk/udenlandske dobbelt- koncerter. Loppen vil videreføre de mange gode med at pare udenlandske og danske bands, både som ligeværdige dobbeltkoncerter og som support/hovedband. Der er ingen tvivl om at dette er til stor inspiration for begge parter, ligesom det giver dynamik for publikum. Loppen vil fortsat arbejde på at udvikle dette koncept. • Opsøgende arbejde gennem festivals, seminarer og lignende. Gennem deltagelse i diverse seminarer, festivals og konferencer etablerer og op- retholder Loppen netværk i både ind- og udland. Repræsentanter fra Loppen vil deltage i f.eks. Spot i Århus og Bylarm i Norge. Loppen vil udveksle erfaringer med de øvrige spillesteder, herunder de regionale, specielt med henblik på vækstlagsscenen gennem netværk og brancheorganisati- on. |
Professionel og udviklingsorienteret drift
7. Loppens aktiviteter varetages, ledes og administreres professionelt og udviklingsorienteret. Et regionalt spillested skal som minimum have en fuldtidsansat leder, der har det daglige kunst- neriske og administrative ansvar.
Loppen har en fuldtidsansat daglig kunstnerisk leder og booker, en fuldtidsansat regnskabsansvar- lig og en deltidsansat PR medarbejder. Loppens aktiviteter varetages derudover af bestyrelsen og foreningens frivillige.
År | Handlingsplan |
2009-2012 | Loppen vil løbende sikre kompetenceudvikling af personale og frivillige, da dette er en forudsætning for at kunne afvikle koncerter med høj professionel standard. Kompetenceudviklingen skal blandt andet sikres gennem flg. aktiviteter: • Oplæring af den enkelte medarbejder/frivillige til at kunne bestride forskellige jobfunktioner. • Etablering af mindre, fagspecifikke grupper med henblik på videreformidling af viden og erfaringer, eksempelvis en teknikergruppe. Disse grupper bliver til- budt kurser og lignende. • Den kunstneriske leder deltager i festivals, seminarer og studieture i såvel ind- som udland. • Loppen afholder 2 gange årligt et internt seminar, hvor strategier, udvikling og fremtidsvisioner debatteres. |
Kapitel 5. Supplerende mål efter ønske fra Københavns Kommune
Loppen vil til stadighed medvirke til at profilere København som en kulturelt alsidig metropol.
• Præsentation af tidssvarende og nyskabende musikalske oplevelser.
Loppen vil i aftaleperioden præsentere særlige koncerter med fokus på de 15-18 årige. Det vil ske ved samarbejde med gymnasier, klubber og lignende. Loppen vil afholde showcases specielt henvendt til denne målgruppe. Loppen vil forsat lave den årlige 3 dages ”ska” festival i påskeferien.
Loppen vil tilbyde attraktive og originale bands , som ikke ellers ville have besøgt København.
• Loppen vil tilbyde koncerter i et unikt og intimt lokale, hvor lokaliteten også
2009-2012
afspejles at være et kulturelt mødested for borgerne.
• Loppen vil markedsføre sig som en del af det københavnske kulturliv i såvel ind- som udenlandske medier.
Se desuden beskrivelsen af Loppens visioner og indsatsområder i kapitel 1-4.
Kapitel 6. Kvantitative mål for koncerter og arrangementer
Loppen præsenterer både små (K1), mellemstore (K2) og store (K3) koncerter. Én koncert define- res som ét band på scenen, evt. med forskellige supportbands, solister o.l. De små koncerter præ- senterer typisk endnu ukendte kunstnere, smalle genrer og vækstlagsbands. De mellemstore kon- certer er typisk med mere etablerede og kendte kunstnere, mens de store koncerter typisk er de dyrere satsninger, hvor kunstnerne er kendte og inden for en bredere genre.
Små koncerter (K1) er koncerter med under 50 solgte billetter.
Mellemstore koncerter (K2) er koncerter med mellem 51 og 200 solgte billetter. Store koncerter (K3) er koncerter med over 200 solgte billetter.
I aftaleperioden forventes der årligt afholdt minimum følgende antal koncerter:
2009 | 2010 | 2011 | 2012 | |
Små koncerter (K1) | 35 | 35 | 35 | 35 |
Mellemstore koncerter (K2) | 100 | 100 | 100 | 100 |
Store koncerter (K3) | 35 | 35 | 35 | 35 |
Koncerter i alt pr. år | 170 | 170 | 170 | 170 |
De afholdte koncerter skal være fordelt på minimum 170 arrangementer årligt. Et arrangement defineres som en sammenhængende event inden for ét døgn, bestående af en eller flere koncerter. Hvis en event afvikles over flere døgn, tæller hvert døgn som ét arrangement, dog med den forud- sætning, at der er mulighed for at købe billetter særskilt til ét døgn.
Loppen præsenterer 160-180 koncert-aftener om året, hvoraf langt de fleste aftener består af me- re end et band/en artist. Vi forventer et gennemsnit på 130 betalende publikummer pr. aften.
Kapitel 7. Finansielle forhold og tilskud
Spillestedets virksomhed finansieres af offentlige driftstilskud, egenindtægter og eventuelt bidrag fra private fonde og sponsorer. Dertil kommer eventuelt supplerende offentlige eller private tilskud til særskilt definerede projekter.
Det årlige tilskud fra Kunstrådets Musikudvalg udgør i 2009: 930.000 kr. Det årlige tilskud fra Københavns Kommune udgør i 2009: 971.000 kr.
Det statslige tilskud kan ikke overstige udgifterne til spillestedets koncertdrift, herunder løn til fuld- tidsansat leder, kunstnerhonorar, kontraktlige følgeudgifter til kunstnerne, provision, KODA/Gra- mex, markedsføring, udgifter til teknisk personale, lyd, lys, instrumenter mv., øvrige direkte pro- duktionsomkostninger, almindelig indvendig vedligeholdelse af spillestedet samt reparation og op- datering af eget lyd- og lysudstyr. Anlægsudgifter kan ikke medregnes.
Tilskud udbetales normalt i fire årlige rater, kvartalsvis forud. Med mindre anden særskilt aftale foreligger, er det en forudsætning for udbetaling af tilskud, at budgetter, regnskaber og årsrapport er indsendt rettidigt, samt at aftalens vilkår i øvrigt er overholdt.
Tilskuddene vil årligt blive pris- og lønfremskrevet efter de almindeligt gældende regler for hen- holdsvis stat og kommune.
Tilskudstilsagnet gives under forudsætning af, at der i aftaleperioden ikke gennemføres offentlige besparelser, som rammer kulturområdet.
Kapitel 8. Afrapportering
Budget
Musikforeningen Loppen udarbejder hvert år et kommenteret budget for spillestedets virksomhed det kommende år.
Budgettet skal opstilles i overensstemmelse med Kunststyrelsens model for budgetopstilling. Som indledning til budgettet udarbejdes budgetbemærkninger, som kort og præcist beskriver forvente- de forandringer og nye prioriteringer i forhold til denne aftale og i forhold til året før budgetåret.
Budgettet skal i øvrigt leve op til de krav, som gøres gældende af Københavns Kommune der er tilsynsmyndighed.
Budgettet skal være Københavns Kommune i hænde senest den 15. september.
Budget med erklæring om kommunens godkendelse skal være Kunstrådets Musikudvalg i hænde senest den 1. november.
Kunstrådets Musikudvalg fremsender sine eventuelle bemærkninger til budgettet senest den 1. december. Der sendes kopi til Københavns Kommune
Regnskab og årsrapport
Musikforeningen Loppen udarbejder hvert år et regnskab og en årsrapport over spillestedets virk- somhed det forgangne år.
Regnskabets resultatopgørelse skal opstilles i overensstemmelse med Kunststyrelsens model for regnskabsopstilling. I tilknytning til regnskabet udarbejdes regnskabsbemærkninger, som sammen med noterne til regnskabet kort og præcist beskriver afvigelser fra det godkendte budget.
Årsrapporten skal kort og præcist gøre rede for årets resultater og status ved årets udgang. Der- udover skal følgende oplysninger indgå i årsrapporten, eventuelt som bilag:
• Oplysninger om organisationsform, CVR-nr., organisationens navn og adresse, bankkonto mv.
• Bestyrelsens sammensætning og konstituering, herunder oplysning om udpegningsmyndighed og udpegningsperiode.
• Organisationsplan med oplysninger om ledelse og personale
• Årets målopfyldelse (systematisk redegørelse i overensstemmelse med Kunststyrelsens model for afrapportering af målopfyldelse)
• Årets nøgletal for koncertvirksomheden (udformes i overensstemmelse med Kunststyrelsens model for afrapportering af nøgletal pr. koncert)
• Beskrivelse af spillestedets fysiske rammer, herunder sceneforhold, publikumsforhold, akusti- ske forhold, instrumenter og teknisk udstyr til musikproduktion.
Regnskab og årsrapport skal i øvrigt aflægges og revideres i henhold til de krav, som gøres gæl- dende af Københavns Kommune der er tilsynsmyndighed, herunder de kommunale krav om revisi- on.
Revideret regnskab og årsrapport skal være Københavns Kommune i hænde senest den 1. maj.
Regnskab og årsrapport med erklæring om kommunens godkendelse skal være Kunstrådets Musik- udvalg i hænde senest den 15. juni.
Kunstrådets Musikudvalg fremsender sine eventuelle bemærkninger til regnskabet senest den 1. september, med kopi til Københavns Kommune
Midtvejsevaluering
Midtvejsevalueringen finder sted i januar-februar 2011 og gennemføres som et møde mellem re- præsentanter fra Kunstrådets Musikudvalg, Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen. Til brug for mødet indsender spillestedet en kortfattet midtvejsstatus, som gør rede for spillestedets virksomhed de første to år af aftalen, konkluderer på målopfyldelsen og beskriver eventuelle øn- sker om justering og nye udviklingsmuligheder de resterende to år af aftaleforløbet. Som bilag til rapporten vedlægges spillestedets afrapportering af målopfyldelse for 2009 og 2010 samt nøgletal pr. koncert for 2009 og 2010.
Københavns Kommune modtager en kopi af evalueringsmaterialet, som Kunstrådets Musikudvalg har indhentet fra spillestedet.
Kunstrådets Musikudvalg udarbejder en kortfattet skriftlig evalueringsrapport, som fremsendes til Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen. Rapporten vil som minimum indeholde en be- skrivelse og vurdering af den samlede situation på de regionale spillesteder, dels en specifik vurde- ring af situationen på Loppen.
Kunstrådets Musikudvalg koordinerer den praktiske gennemførelse af evalueringen. Løbende afrapportering
Musikforeningen Loppen har til enhver tid pligt til at underrette Kunstrådets Musikudvalg og
Københavns Kommune om forhold, der indebærer en væsentlig risiko for at spillestedet ikke vil kunne leve op til de krav, som er fastsat i denne aftale.
Kunstrådets Musikudvalg og Københavns Kommune skal løbende orienteres om ændringer i sam- mensætningen af bestyrelsen eller ledelsen.
Eventuelle vedtægtsændringer skal godkendes af Københavns Kommune før de kan træde i kraft. Kunstrådets Musikudvalg skal løbende orienteres.
Københavns Kommune kan som tilsynsførende myndighed på et hvilket som helst tidspunkt kræve at blive orienteret om spillestedets forhold, herunder at få udleveret oplysninger og dokumentatio- ner efter kommunens ønske.
Kapitel 9. Aftalevilkår og mislighold
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2009 og løber indtil 31. december 2012, hvor den bortfalder uden opsigelse, medmindre parterne forinden er nået til enighed om en forlængelse af aftalen.
Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i lovgivning eller bevillingspraksis, som indebærer ændring af vilkårene for de statslige tilskud til rytmiske spillesteder, vil statens tilskud kunne ændres eller bortfalde. Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen kan i tilfælde af
væsentlige ændringer i det statslige tilskud opsige eller forlange genforhandling af aftalen uden varsel.
Hvis Københavns Kommune eller Musikforeningen Loppen misligholder aftalen, kan Kunstrådet opsige eller kræve genforhandling af aftalen uden varsel.
Aftalen kan, med mindre anden særlig aftale foreligger, fra Kommunens side opsiges med tre må- neders varsel til udgangen af det igangværende kalenderår.
Underskrift
Undertegnede bekræfter hermed aftalens gyldighed For Musikforeningen loppen, dato:
Xxxxxxx Xxxxxxx, bestyrelsesformand Xxxxx ”Xxxxxx” Xxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxx For Københavns Kommune, dato:
Xxxx Xxxxxx, kontorchef
For Kunstrådets Musikudvalg, dato:
Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, formand Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx, centerchef