Servicebetingelser
Servicebetingelser
For årlige lovpligtige serviceeftersyn af varmepumpe ved METRO THERM
Gældende per 1. januar 2023
1. Generelle bestemmelser
Disse servicebetingelser gælder i forholdet mellem dig (kunden) og METRO THERM A/S, CVR-nr. 20567112.
1.1. Aftalegrundlag
Dine og METRO THERMs rettigheder og forpligtelser fremgår af en serviceaftale og disse servicebetingelser, som udgør en integreret del af serviceaftalen (Aftalen), samt den til enhver tid gældende lovgivning, herunder Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr og Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 -1. Serviceaftalen træder i kraft ved udført årligt lovpligtigt serviceeftersyn eller opstarts-/indreguleringseftersyn på betingelse af, at servicemontøren har godkendt anlægget, som er omfattet af ordningen.
METRO THERM A/S kan afvise at indgå serviceaftale på anlæg, som efter servicemontørens skøn ikke lever op til vores samarbejdspartners sikkerheds- og miljøpolitik. Ligeledes kan eventuelle defekter, der konstateres ved første eftersyn, udbedres efter aftale med dig, og faktureres i henhold til vores standardpriser.
Første serviceeftersyn tilstræbes gennemført indenfor 30 dage fra bestilling af serviceaftale.
1.2 Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra datoen for din bestilling af Xxxxxx.
Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til METRO THERM A/S om, at du ønsker at fortryde Aftalen. Du kan benytte dig af fortrydelsesretten ved at sende en mail til xxx@xxxxxxxxxx.xx.
Er der givet besked om fortrydelse inden fristens udløb, anses fristen for overholdt. Hvis du har givet samtykke til, at serviceydelsen i henhold til serviceaftalen kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, så bortfalder fortrydelsesretten, når serviceydelsen er påbegyndt.
2. Serviceaftalen
En serviceaftale er en aftale om, at varmpumpen bliver efterset en gang på et år.
Hvad indeholder en serviceaftale hos METRO THERM:
En serviceaftale gælder for jord- og luft-vand varmepumper op til 20 KW og kan omfatter følgende ydelser afhængig af varmepumpesystem:
For Luft-vand varmepumpe:
Et lovpligtigt serviceeftersyn af luft-vand varmepumpe indeholder:
Kontrol og evt regulering af klimastyring
Kontrol af ekspansionsbeholder , såfremt afspærringsventil er monteret
Kontrol af anlægstryk på varmeanlæg
Kontrol og rensning af snavssamler på varmeanlæg, såfremt afspærringsventil er monteret
Visuel kontrol af kompressor/tilslutninger
Rensning af fordamper, justering af korrekt flow hen over fordamper/kondensator
Kontrol af kølemiddel. såfremt der er konstateret en lækage
En opstart og indregulering af luft-vand varmepumpe indeholder:
Kontrol af installation
Idriftsættelse af anlæg
Indregulering
Instruktion i dagligt brug og vedligehold
For jordvarmepumpe:
Et lovpligtigt serviceeftersyn af jeres jordvarmepumpe indeholder:
Kontrol af brinetryk
Kontrol af brinens frysepunkt
Afprøvning af lavtryksalarm brinekreds
Efterfyldning af IPA-sprit/Mostanol/Glykol – hvis nødvendigt jf. frysepunkt. Xxxxx afregnes til gældende listepriser
Kontrol/rensning af snavssamler brinekreds, hvis afspærringsventil er monteret
Kontrol og evt. regulering af klimastyring
Kontrol af trykekspansionsbeholder, såfremt afspærringsventil er monteret
Kontrol af anlægstryk varmeanlæg
Kontrol og rensning af snavsesamler på varmeanlæg, såfremt afspærringsventil er monteret
Visuel kontrol af kompressor/tilslutninger
Kontrol af kølemiddelfyldning, såfremt der er konstateret lækage
En opstart og indregulering af jordvarmepumpe indeholder:
Kontrol af installation
Idriftsættelse af anlæg
Indregulering
Instruktion i dagligt brug og vedligehold
Fri telefonsupport:
Serviceaftalen inkluderer muligheden for råd og vejledning ved akut opståede problemer i 12 måneder fra aftalen er indgået.
Servicevagttelefonen (udenfor almindelig arbejdstid) har følgende åbningstider: I fyringssæsonen, som er 1. oktober – 31. marts:
Mandag – Torsdag: 16:00 – 20:00
Fredag 15:00 – 20:00
Weekend/Helligdage 08:00 – 20:00 Udenfor fyringssæsonen, som er 1. april – 30. september:
Ingen vagttelefon udenfor almindelig arbejdstid.
Reservedele
Eventuelt forbrug af reservedele faktureres altid til vores gældende listepriser. Ved større udskiftninger sker dette kun efter forudgående aftale med dig. Vi tager forbehold for udgåede reservedele.
Forbehold gældende for alle produktvarianter
METRO THERM A/S tager forbehold for, at den enkelte varmepumpeinstallations opbygning og dimensionering kan godkendes til at være omfattet af denne aftale. Tegning af serviceaftalen forudsætter, at METRO THERM A/S har accepteret at kunne servicere installationen, og at der er udført serviceeftersyn inden for de sidste 12 måneder. Er dette ikke tilfældet, skal der udføres serviceeftersyn før serviceaftale kan tegnes. Der tegnes alene serviceaftaler i Danmark. Serviceaftaler for varmepumper beliggende på ikke- brofaste øer kan variere. Der monteres kun reservedele/komponenter der leveres af METRO THERM A/S .
Hvis servicemontøren finder fejl på anlægget, der ikke er dækket af serviceydelsen, så vil dette blive afregnet separat. Vi henviser i øvrigt til vores handels- og garantibestemmelser: Handelsbetingelser for METRO THERMs produkter - METRO THERM
Du har også et ansvar
Du har som ejer/bruger ansvar for at:
Varmepumpeinstallation betjenes efter forskrifterne og ikke udsættes for overlast.
Servicearbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Sørge for at sikre adgangsforhold til varmepumpen.
Kun autoriseret servicemontør arbejder på varmepumpeinstallation.
Rørføringen mellem indedel og udedel ikke er beskadiget.
Sikre, der er foretaget rensning af filter til udedel.
Sikre, der er korrekt vandtryk til installationen.
Servicepartner med speciale i METRO THERMs varmepumpeinstallationer
METRO THERM A/S benytter sig af udvalgte servicepartnere, som udfører de tilbudte serviceydelser i Aftalen. Det er din garanti for, at den servicemontør, der udfører service på din varmepumpeinstallation er specialist i netop METRO THERMs varmepumper.
3. Afregning | Betalingsbetingelser | Priser
Du betaler for Aftalen efter udført lovpligtigt årligt serviceeftersyn. Betaling foregår som en engangsbetaling.
Betaling for eventuelle ydelser og reservedele, der ikke er dækket af serviceaftalen, opkræves umiddelbart efter endt servicearbejde.
Betalingsfristen fremgår af fakturaen.
Regulering af priser
METRO THERM A/S forbeholder sig ret til at regulere priserne i serviceaftalen i takt med prisudviklingen eller andre forhold, der påvirker omkostningsniveauet på din type af serviceaftale.
4. Fornyelse og opsigelse af Serviceaftalen
Aftalen træder i kraft den dato, der er udført serviceeftersyn eller opstart/indregulering. Aftalen fornyes ikke automatisk. Inden udløbet af din serviceaftaleperiode, vil vi kontakte dig for at tilbyde mulighed for at tegne ny serviceaftale. Kontakten sker pr. mail.
Opsigelse
Serviceaftalen er gældende i 12 måneder.
METRO THERM A/S forbeholder sig ret til uden varsel at opsige serviceaftalen hvis fremsendte faktura ikke betales rettidigt.
5. Leveringshindringer og force majeure
METRO THERM A/S hæfter ikke for manglende leveringer eller forsinkelser som følge af omstændigheder, som ligger uden for METRO THERM A/S direkte kontrol.
6. Tvister
Tvister mellem kunden og METRO THERM A/S afgøres efter dansk ret.
7. Reklamationsret
På udført arbejde skal eventuel reklamation finde sted inden 8 dage.
8. Behandling af personoplysninger
METRO THERM A/S indsamler, opbevarer og behandler kontaktoplysninger om dig og oplysninger om udført service bl.a. til brug for opfyldelse af nærværende aftale. Du kan til enhver tid orientere dig om METRO THERM A/S gældende persondatapolitik på Persondatapolitik - METRO THERM.
9. Kundeservice
Henvendelser vedrørende serviceaftalen kan ske til METRO THERM A/S på mail: xxx@xxxxxxxxxx.xx