KØBERETSAFTALE
KØBERETSAFTALE
Udkast 18. september 2018
AARHUS KOMMUNE [KØBER]
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL 1
2. KØBERETTEN 1
3. BYDELSPLAN 2
4. VEDERLAG OG BRUGSRET 3
5. UDNYTTELSE AF KØBERETTEN 3
6. BETINGELSER 3
7. OMKOSTNINGER 4
8. AFTALEGRUNDLAGET 4
9. VÆRNETING 4
10. UNDERSKRIFTER 4
BILAGSOVERSIGT
Bilag 1: | Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret med tilhørende Værdi- og Kvalitetskatalog Udbudsbetingelser af 19. september 2019 og spørgsmål/svar af [DATO] Tilbudsgivers tilbud på køberetten af [DATO] Udkast til købsaftale med tilhørende bilag |
Bilag 2: | |
Bilag 3: | |
Bilag 4: |
Nærværende køberetsaftale er indgået mellem
Aarhus Kommune Rådhuset Xxxxxxxxxxxxx 0
8000 Aarhus C
(”Aarhus Kommune”) og
[TILBUDSGIVER] [CVR NR.] [ADRESSE] [POSTNR. /BY]
(”Tilbudsgiver”)
1. AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL
1.1 Aarhus Kommune har udarbejdet Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret samt det hertil hørende Værdi- og Kvalitetskatalog (bilag 1). Med Udviklingsplanen ønsker Aarhus Kommune at skabe en tæt og mangfoldig bydel. En helt særlig bydel med plads til kunst, kultur-produktion og bevægelse, erhverv, tusindvis af nye ar- bejdsplads- er, social mangfoldighed og byliv døgnet rundt. På denne baggrund har Aarhus Kommune udbudt køberetter til byggefelter i det nordlige område af Sydhavnskvarteret (i det følgende benævnt ”Området”) med henblik på købernes udvikling af de pågældende byggefelter i overensstemmelse hermed. Nærvæ- rende køberetsaftale vedrører én af disse køberetter i Området.
1.2 Udbuddet af køberetten er sket efter afholdelse af offentligt udbud, jf. bekendt- gørelse nr. 799 af 24. juni 2011, og i henhold til lov om kommunernes styrelse §
68 samt de vilkår, der er fastsat i udbudsbetingelser af [DATO] samt spørgs- mål/svar af [DATO] (bilag 2).
1.3 Tilbudsgiver har afgivet tilbud på køberetten den [DATO] (bilag 3), og Aarhus Kommune har valgt at acceptere Tilbudsgivers tilbud på de i nærværende købe- retssaftale anførte vilkår.
2. KØBERETTEN
2.1 Køberetten vedrører et byggefelt inden for zone [ZONE] i Området på [ANTAL] m2 (i det følgende benævnt ”Byggefeltet”), jf. det som bilag 3 vedlagte tilbud. Ved indgåelsen af nærværende køberetsaftale opnår Tilbudsgiver ret til at er- hverve Byggefeltet ved udnyttelse af køberetten, jf. nærmere punkt 5.
2.2 Den konkrete placering af Byggefeltet og de nærmere vilkår for den fremtidige anvendelse af Byggefeltet kan ikke endeligt fastsættes ved indgåelsen af nærvæ- rende køberetsaftale, men vil blive fastlagt endeligt i forbindelse med køberettens udnyttelse, jf. nærmere punkt 5, og som led i udarbejdelse af bydelsplanen for den del af Området, hvor Byggefeltet er beliggende, jf. nærmere nedenfor under punkt 3.
3. BYDELSPLAN
3.1 Efter indgåelsen af nærværende køberetsaftale skal Tilbudsgiver og eventuelle andre tilbudsgivere, der erhverver køberetter i Området, medvirke i forbindelse Aarhus Kommunes udarbejdelse af en bydelsplan (i det følgende benævnt ”By- delsplanen”) for Området.
3.2 Bydelsplanen skal udfylde Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret og blandt an- det indeholde en beskrivelse af, hvorledes Området skal planlægges og dispone- res, herunder bebyggelsesmulighederne i form af blandt andet hvilke typer af bebyggelser og funktioner Området skal indeholde, samt den areal- og anvendel- sesmæssige disponering af Området, herunder angive nærmere arealbeskrivelse fordelt på de forskellige relevante anvendelsestyper (f.eks. detail/restaurant, kontor, kultur, hotel, veje- og stiforbindelser, parkering m.v.). Bydelsplanen skal endvidere omfatte beskrivelser af, hvilke infrastrukturelle forhold, der vil være nødvendige for at realisere Områdets forudsatte disponering.
3.4 Tilbudsgiver skal sideløbende med deltagelsen i udarbejdelsen af Bydelsplanen uden særskilt vederlag udarbejde konkret projekt for bebyggelsen på Byggefeltet (i det følgende benævnt ”Projektet”). Projektet skal under hele forløbet udarbej- des i dialog med Aarhus Kommune og skal omfatte samtlige forhold, som er sæd- vanlige for udviklingsprojekter for den pågældende bebyggelse og/eller udnyt- telse. Projektet skal være af en sådan standard, at dette umiddelbart kan danne grundlag for udarbejdelse af lokalplan.
4. VEDERLAG OG BRUGSRET
4.1 Tilbudsgiver modtager ikke vederlag for hverken Tilbudsgivers arbejde forbundet med udarbejdelsen af Bydelsplanen, jf. punkt 3.1 - 3.3, for arbejdet forbundet med udarbejdelsen af Projektet, jf. punkt 3.4, og/eller for Aarhus kommunes rettigheder efter punkt 4.2, jf. straks nedenfor. Tilbudsgiver afholder herunder samtlige udgifter forbundet med Projektet.
4.2 Hvis nærværende aftale (uanset årsagen hertil) måtte bortfalde eller i øvrigt ikke fører til, at Tilbudsgiver erhverver Byggefeltet, jf. herunder punkt 5.1 og 6.2., er Aarhus Kommune berettiget til efter eget skøn at benytte Bydelsplanen - herun- der materiale og oplysninger modtaget fra Tilbudsgiver til brug for udarbejdelsen heraf – som led i Aarhus Kommunes fortsatte udvikling af Området samt ved fremtidige udbud og salg. Aarhus Kommune betaler ikke særskilt vederlag til Til- budsgiver herfor, jf. punkt 4.1.
5. UDNYTTELSE AF KØBERETTEN
5.1 Når (i) Bydelsplanen er udarbejdet og godkendt af Aarhus Kommune, jf. punkt
3.1 - 3.3, (ii) Aarhus Kommune skriftligt har godkendt Projektet, jf. punkt 3.4, og (iii) Aarhus Kommune skriftligt har meddelt købesummen for Byggefeltet til Tilbudsgiver, jf. de som bilag 2 og 3 vedlagte udbudsbetingelser og tilbud, skal Tilbudsgiver, senest 1 måned fra datoen for fremsendelsen af den skriftlige med- delelse om købesummen, skriftligt meddele Aarhus Kommune, om køberetten ønskes udnyttet. Afgives der ikke inden for nævnte frist meddelelse om udnyt- telse af køberetten, bortfalder køberetten uden at nogen af parterne kan rette krav mod hinanden.
5.2 Køberetten udnyttes ved, at parterne indgår betinget købsaftale vedrørende Byg- gefeltet. Købsaftalen skal indgås på de vilkår, der fremgår af den som bilag 4 vedlagte udkast til købsaftale, idet kun de forhold, der er angivet med skarpe parenteser i udkastet (i form af blandt andet købesummen og beskrivelsen af byggefeltet, jf. det som bilag 2 vedlagte udbudsmateriale) skal udfyldes af Aarhus Kommune i forbindelse med indgåelsen af købsaftalen.
6. BETINGELSER
6.1 Nærværende køberetssaftale er fra Aarhus Kommunes side betinget af,
6.1.1 at Aarhus Byråd godkender køberetsaftalen i sin helhed senest 6 måne- der efter indgåelsen,
6.1.2 at Bydelsplanen godkendes af Aarhus Kommune, jf. punkt 3.1-3.3,
6.1.3 at Projektet godkendes af Aarhus Kommune, jf. punkt 3.4-3.5, og
6.1.4 at der senest to år efter endelig indgåelse af nærværende køberetsaftale indgås købsaftale vedrørende Byggefeltet, jf. punkt 5.2.
6.2 Opfyldes en af betingelserne i nærværende punkt 6 ikke, er Aarhus Kommune berettiget til at træde tilbage fra nærværende køberetsaftale. I givet fald kan ingen af parterne rette noget krav mod hinanden, jf. dog punkt 4.2 om Aarhus Kommunes ret til uden vederlag at benytte Bydelsplanen, herunder materiale og oplysninger modtaget fra Tilbudsgiver i forbindelse hermed.
7. OMKOSTNINGER
7.1 Parterne afholder hver især egne omkostningerne til rådgivere i forbindelse med nærværende aftales indgåelse.
8. AFTALEGRUNDLAGET
8.1 Ændringer i af nærværende køberetsaftale skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige.
8.2 Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at Aarhus Kommune, som offentlig myndig- hed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, i det omfang det følger af disse regler.
9. VÆRNETING
9.1 Opstår der tvister om forhold vedrørende nærværende køberetsaftale skal par- terne søge en mindelig løsning. Er dette ikke muligt, er der mellem parterne aftalt værneting i Aarhus.
10. UNDERSKRIFTER
Dato: | Dato: |
For Tilbudsgiver: | For Aarhus Kommune: |