Sekreta ia ets årsrapport 2015

Sekreta ia ets årsrapport 2015

r

t

Indhold

Indledning 8

Forhandlingsafdelingen 8

1. Det private forhandlingsområde 8

1.1. Fornyelse af overenskomster ved OK15 8

1.2. Udvalgte resultater 9

1.3. Tema og tendenser for OK16 13

1.4. Temadag for akademikerklubber 14

1.5. Funktionærloven – ny tilgang 15

1.6. Standardkontrakter 17

1.7. KOKS 18

1.8. Masseafskedigelser 18

1.9. Ansættelsesklausuler. 19

1.10. Økonomiske pejlemærker 20

1.11. Fælles spørgsmål vedr. lønstatistik 20

1.12. Ansattes retsstilling under insolvensbehandling 20

1.13. Den betalte frokostpause hos DR 22

2. Det offentlige forhandlingsområde 22

2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2015 22

2.1.1. CFU-forhandlingerne 23

2.1.2. Det statslige overenskomstområde 24

2.1.3. Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med KL 25

2.1.4. Det kommunale fællesoverenskomstområde 27

2.1.5. Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med RLTN 27

2.1.6. Det regionale fællesoverenskomstområde 29

2.1.7. Redigering af overenskomsterne 30

2.1.8. Evaluering af OK15 30

2.2. Faglige voldgiftssager og sager ved de civile domstole 31

2.3. Politiske/strategiske drøftelser i FHO 35

2.3.1 Studenterområdet 35

2.3.2 Tillidsrepræsentanter 35

2.3.3 Lokal løndannelse 36

2.4. Særligt om reguleringsordningerne og hensigtserklæringerne 36

2.5. Projekter 36

2.5.1. Staten 37

Fokus på anvendelsen af rammerne for lokal løndannelse (Akademikerne-Finansministeriet) 37

”Anerkendelse af den gode undervisning” på erhvervsgymnasier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne-Finansministeriet)) samt ”Anerkendelse af den gode undervisning” på professionshøjskoler og erhvervsakademier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne-Finansministeriet)) 37

Kompetenceudvikling, design og ledelse af projekter i netværk (Akademikerne-Finansministeriet) 37

Dialog og samarbejde på de gymnasiale arbejdspladser (Akademikerne-Finansministeriet) 37

Parterne styrker det centrale og lokale samarbejde (CFU- Finansministeriet) 38

Partsfælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø (CFU- Finansministeriet) 38

Chefprojekt 39

Projekt om tillid og samarbejde 39

2.5.2. KL-området 40

Lokal løndannelse (Akademikerne-KL) 40

Mobilitets- og beskæftigelsesfremme (Akademikerne-KL) 40

Netværksprojekt om innovation på kommunale arbejdspladser (Akademikerne-KL) 40

Faglig ledelse (Akademikerne-KL) 41

Talent- og karriereudvikling for seniorer (Akademikerne-KL) 41

Fremtidens krav til psykologer i PPR (Akademikerne-KL) 41

Fokus på den danske model (Forhandlingsfællesskabet-KL) 41

Psykisk arbejdsmiljø (Forhandlingsfællesskabet-KL) 42

2.5.3. RLTN-området 42

Lokal løndannelse (Akademikerne-RLTN) 42

Kompetenceudvikling (Akademikerne-RLTN) 43

Beskæftigelsesfremme (Akademikerne-RLTN) 43

Innovation på offentlige arbejdspladser (Akademikerne-RLTN) . 43 Samarbejde i regionerne (Forhandlingsfællesskabet-RLTN) 44

Udvikling af aftalesystemet (Forhandlingsfællesskabet-RLTN) 44

Psykisk arbejdsmiljø (Forhandlingsfællesskabet-RLTN) 44

3. Øvrige spørgsmål vedr. forhandlingsområdet 45

3.1. TR-uddannelsen 45

3.2. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg 46

3.3. Grønland 46

Side 3 af 100

3.4. Implementering af deltidsdirektivet 47

3.5. Tillidsreform – modernisering og udvikling 47

3.6. Udflytning af statslige arbejdspladser 48

3.7. Ferielovsudvalget 49

3.8. Kompetenceudvalget 49

3.9. Om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowere 50

3.10. Grænsedragning 50

3.11. Undervisningsområderne, herunder arbejdet i FUF og ESU 50

Politisk-økonomisk afdeling 51

4. Akademikernes politiske udvalg 51

Forsknings- og Uddannelsesudvalget 51

Privatsektorudvalget 52

Arbejdsmiljøpolitikudvalget (AMPU) 52

5. Arbejdsmarkedsområdet 52

Det arbejdsmarkedspolitiske felt 52

Akademikernes arbejdsmarked 53

Fokus på demografiudviklingen og den geografiske mobilitet i 2015 54

Den nationale arbejdsmarkedspolitiske interessevaretagelse 54

Beskæftigelsesrådet (BER) og relationerne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 55

Fremtidens arbejdsmarked 56

Nordisk beskæftigelseskonference den 8.-9. oktober 2015 56

Dagpengereformen 57

Den regionale arbejdsmarkedspolitiske interessevaretagelse 59

Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) 59

Regionale vækstfora (VF) 60

Arbejdsmarkedspolitiske indsatser tilknyttet håndtering af udflytningerne af de statslige arbejdspladser 61

Analyser – bedre viden om mangel og barrierer på arbejdsmarkedet 61

Arbejdsmarkedspolitikken og den kommunale interessevaretagelse 62

Væksthusene 62

6. Akademikerkampagnen 63

Den opsøgende virksomhedskontakt og jobskabelse 63

Videnopsamling og -formidling 64

Akademikerkampagnen på de sociale medier (SoMe) 64

Events 65

DITEK – Livematch for IT-segmentet 65

Side 4 af 100

Odsherred – Bosætning og Speeddating 65

Køge Live Match 66

Anden udadvendt aktivitet 66

Kompetenceudvikling af konsulenter og kandidater 66

7. Vækst- og erhvervspolitik 67

Den overordnede vækstpolitik 67

Gør Danmark dygtigere. Erhvervsstrategi 2025 67

Digitalisering 68

Xxxxxxxx Xxxxxxxx 00

Virksomhedsforum 69

Produktionspanelet 69

Projekt om iværksættere og nye former for vækst gennem netværk 69

Anden ansøgningsrunde til iværksætterpilotordningen for dimittender. 70

8. Uddannelses- og forskningspolitik 71

Uddannelses-, forsknings- og innovationsmidlerne på finansloven 71

Forskningsinvesteringer for fremtiden. Samarbejdet med Dansk Industri og Danske Universiteter 72

Forskningsdebat på Folkemødet på Bornholm 72

Danmarks Innovationsfond 72

Kvalitetsudvalget 73

Censorudvalget 73

Taxameterreform 74

Sammen om god uddannelse 74

De fremtidige akademiske uddannelser og arbejdsmarked 75

Danske Universiteters Dialogforum 2015 76

Ny uddannelsesminister 76

Fremdriftsreform 2.0 76

Fælles forslag om en erhvervskandidatordning 77

FL2016 - uddannelse 78

9. Arbejdsmiljø 79

Arbejdsmiljøundersøgelsen 79

Politiske forslag på baggrund af Arbejdsmiljøundersøgelsen 80

OK-projekter om psykisk arbejdsmiljø 80

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det kommunale område 80

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det statslige område 81

Side 5 af 100

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det regionale område 82

Samarbejdsprojekter 83

Samarbejdsprojekt med CBS og CABI 83

Samarbejdsprojekt med Dansk Industri (DI) 83

Finanslovsforslag om psykisk arbejdsmiljø 84

Paneldebat om psykisk arbejdsmiljø på Folkemødet 85

10. Tværgående politiske emner 85

Strategiske temadrøftelser i bestyrelsen 85

Folkemødet på Bornholm 2015 86

Akademikernes hjemmeside og sociale medier 88

Twitter 89

11. Det internationale arbejde 89

Ny Kommission med investeringsambitioner 89

EU-konference om retsforbeholdet 90

TTIP 90

ETUC kongres 91

NFS’ kongres 91

Direktiver 92

Direktiv om gensidig anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer 92

Direktiv om enkeltmandsvirksomheder med begrænset ansvar (SUP) 92

Direktiv om forretningshemmeligheder (kunde- og konkurrenceklausuler) 93

Mobilitetspakken 93

Refit og bedre regulering 93

12. UBVA / ophavsret, patentret, designret, mv. 94

Rådgivning 94

Retssager 94

Forfatternes forvaltningsselskab 95

UBVAs generelle informationsindsats 95

EU's kommende reform af europæisk ophavsret 96

UBVA-symposiet om Forskningsfrihed, undervisningsfrihed, ytringsfrihed

....................................................................................... 96

Kurser 97

UBVA på folkemødet på Bornholm 98

Ophavsretten og bibliotekerne. En solstrålehistorie? 98

Side 6 af 100

Forskningsetik og retssikkerhed 98

UBVAs temadag 99

Gå-hjem-møder, konferencer, o.l. 99

Det XV nordiske ophavsretssymposium 99

TV- og radiomedarbejderlegatet 100

UBVAs rettighedshaverpulje 100

UBVAs ph.d.-projekt om ophavsret og ytringsfrihed 100

Side 7 af 100

Indledning

Denne redegørelse for Akademikernes aktiviteter i 2015 er sekretaria- tets ”selvangivelse”, hvor de (større) aktiviteter, der har præget Aka- demikernes arbejde i 2015, er beskrevet. Årsrapporten kan med fordel anvendes som et ”opslagsværk”, hvor interesserede kan læse om Aka- demikernes aktiviteter og positioner på det enkelte område.

Redegørelsen kan også bruges som grundlag for en diskussion af priori- teringerne i Akademikernes arbejde.

Redegørelsen er opbygget med to hovedkapitler fra hhv. forhandlingsaf- delingen og politisk/økonomisk afdeling. Der er dog flere emner, som både rummer et politisk og et forhandlingsmæssigt ben, som er beskre- vet i begge hovedkapitler. Det drejer sig fx om psykisk arbejdsmiljø og udflytning af statslige arbejdspladser.

Sekretariatets årsrapport må ses som et supplement til bestyrelsens årsrapport 2015, hvori Akademikernes bestyrelse giver en politisk status over indsatsen i 2015.

Forhandlingsafdelingen

1. Det private forhandlingsområde

1.1. Fornyelse af overenskomster ved OK15

OK15 i den private sektor har for akademikerområdet primært omhand- let forhandlingerne om fornyelsen af en række overenskomster, som fordeler sig i tre grupperinger: NGO-området, faglige organisationer samt enkeltstående større virksomheder (bl.a. ATP, Xxxxxx og Orbicon).

Det særlige ved OK15 fornyelserne var dog, at de for de flestes ved- kommende skete i forlængelse af de store offentlige overenskomstfor- nyelser, hvor der blev indgået forlig i løbet af februar 2015 med virkning pr. 1. april. De offentlige forhandlinger var derfor på mange måder rammesættende for de efterfølgende forhandlinger i den private sektor ved OK15, da der er tradition for, at disse virksomheder enten følger eller lægger sig op ad de offentlige forhandlinger.

Forud for OK15 i den private sektor, var anbefalingen fra Akademikernes bestyrelse, at løntemaet blev prioriteret højest mhp. at kunne sikre real- lønnen. Det blev desuden anbefalet, at forhandlingerne i vid udstræk- ning fulgte de temaer, der kom i spil ved de offentlige forhandlinger ved OK15, navnlig på de områder, hvor der var tradition for at følge de of- fentlige aftaleresultater. Her var udfordringen dog at få omsat de offent- lige resultater til en privat kontekst, som gav mening. Dette skulle der derfor gøres en indsats for. Endelig blev det anbefalet, at arbejde videre

Side 8 af 100

i sporene fra OK14 i den private sektor, og prioritere krav indenfor psy- kisk arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, tryghed samt øremærket bar- sel.

Generelt kan der om forhandlingsforløbene udledes, at de anciennitets- bestemte lønsystemer igen blev sat under pres fra arbejdsgiverside på flere af de områder, hvor man har sådanne lønsystemer. Det lykkedes dog et enkelt sted at gå den anden vej og få aftalt et erfaringstillæg i overenskomsten.

Særligt interessant var det, at Xxxxxxx gik med til at ændre overens- komstens udløbsdato, så der ikke længere var sammenfald med de to- neangivende overenskomster i den private sektor (DA-LO-området). Når udløbsdatoen/fornyelsesdatoen ikke længere er sammenfaldende med DA-LO-overenskomsterne, vil Orbicon-overenskomsten heller ikke kunne sammenkædes med DA-LO-overenskomsterne i regi af Forligsinstitutio- nen i forbindelse med fremsættelse af et mæglingsforslag for DA-LO- området.

OK15 forhandlingsforløbet viste også, at der bliver koordineret tæt på arbejdsgiversiden på tværs af de enkelte overenskomstområder. Tilsva- rende var det oplevelsen, at i takt med at flere af de private interesse- organisationer, særligt NGO’erne, meldte sig ind i Dansk Erhverv, stod akademikerorganisationerne overfor en langt mere låst modpart i for- hold til at kunne opnå særlige akademikerkrav. Dette hang bl.a. sam- men med, at Dansk Erhverv trak i den anden retning mod virksomheds- overenskomster med standarder, der skulle gælde for alle grupper af ansatte – noget som allerede var tilfældet i nogle NGO’er, hvor overens- komsterne var indgået sammen med for eksempel HK og/eller Dansk Socialrådgiverforening. Under forhandlingerne med virksomheder/inte- resseorganisationer, der var medlem af Dansk Erhverv, deltog også en repræsentant fra Dansk Erhverv sammen med arbejdsgiveren – og ofte brugte arbejdsgiveren som argument for sine krav, ”at det er sådan Dansk Erhverv synes, at det skal være”.

Endelig kan der peges på den erfaring, at når alle kræfter blev sat ind på reallønssikring via de generelle lønstigninger (i modsætning til inklu- sive lokalt/individuelt forhandlede lønstigninger), så kunne det tømme det reelle forhandlingsrum, hvilket gjorde det vanskeligt at komme igennem med andet end noget, der mest af alt havde karakter af vedli- geholdelsesoverenskomster. Omvendt var løn også det højest prioritere- de krav ved OK15.

1.2. Udvalgte resultater

Atkins A/S:

Overenskomstresultatet blev en 1-årig vedligeholdelsesoverenskomst, hvor minimallønnen blev hævet fra 29.500 kr. til 30.000 kr. pr. måned i hovedstadsområdet og fra 29.000 kr. til 29.500 kr. i provinsen. Der blev samtidig aftalt en præcisering af reglerne om tidsregistrering ved forret- ningsrejser. Som led i overenskomstforhandlingen skulle der aftales en

Side 9 af 100

årlig regulering af lønsummen, og denne blev aftalt til 2,2 pct., som herefter udmøntes ved individuel forhandling.

ATP:

OK15 forhandlingerne blev afsluttet med en ren vedligeholdelsesover- enskomst. Der er aftalt en 3-årig periode med generelle lønstigninger på 1 pct. pr. år. ATP har desuden forpligtet sig til at forhandle individuelle tillæg på 0,19 pct. af lønsummen pr. år., så det samlede resultat udgør 3,57 pct. over den 3-årige periode. ATP havde et ultimativt krav om at sænke bommen på lønskalaen fra trin 5 til trin 4 eller lavere (på en 7- trins skala). Medlemmerne havde på forhånd tilkendegivet, at de ikke ville acceptere forringelser. Det lykkedes at få afværget forringelserne. Til gengæld blev der ikke aftalt yderligere vilkårsforbedringer, herunder heller ikke en ekstra uges barsel til fædre, selv om at kravet var rejst.

Sex & Samfund:

Husaftale blev aftalt ophøjet til overenskomst. Overenskomsten er 3- årig med generelle lønstigninger på 3,52 pct.. Sex & Samfund har desu- denforpligtet sig til at følge reguleringsordningen således, at der udmøn- tes 0,23 pct. pr. 1. april 2015. Der er desuden afsat en pulje til lokale tillæg på 0,6 pct. i 2015. Der skal forhandles nye puljer i 2016 og 2017. Rådighedsforpligtigelsen – svarende til den model man har i staten - er dog blevet nedsat til 10 timer pr. kvartal. Der er aftalt en ekstra uges barsel til fædre. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kigge på stress og arbejdsmiljø.

Orbicon A/S (og Orbicon Informatik A/S):

Efter indledende drøftelser hver organisation for sig, fortsatte DM, JA og IDA i efteråret 2014 fælles overenskomstforhandlinger med Orbicon med det formål at opnå en fælles overenskomst. De tre organisationer har hidtil haft hver sin overenskomst med virksomheden. Primo decem- ber 2014 blev parterne enige om indgåelse af en fælles overenskomst pr. 1. januar 2015. Det er i vidt omfang lykkedes at få de bedste vilkår fra hver af de tre overenskomster ført med over i den nye fælles over- enskomst. Til gengæld er der ikke aftalt så mange nye vilkår. Arbejdsgi- ver var under forhandlingerne meget opsat på en generel forhøjelse af arbejdstiden, men alle tre organisationer var afvisende heroverfor. Re- sultatet blev i stedet, at overenskomsten giver mulighed for individuel aftale om højere arbejdstid (op til 42 timer pr. uge). Af andre resultater skal nævnes en forhøjelse af ferietillægget til 1,5 pct.. Overenskomsten åbner mulighed for, at andre akademikerorganisationer kan tiltræde overenskomsten. Overenskomsten kan opsiges til 31. marts, tidligst i 2017.

Takeda Pharma A/S:

IDA og Pharmadanmark har indgået en fællesoverenskomst sammen med HK og Farmakonomforeningen på virksomheden Takeda Pharma A/S. Tidligere havde organisationerne egne overenskomster med Take- da.

Side 10 af 100

Overenskomsten har en økonomisk ramme på 4,2 pct. over 2 år, og udmønter 1,85 pct. i generel løn samt 0,25 pct. pensionsstigning, hvert år i den 2-årige periode.

Desuden er dækningsområdet blevet forbedret, der er aftalt tryghedsaf- tale samt en TR-struktur.

Folkekirkens Nødhjælp:

I Folkekirkens Nødhjælp er der tradition for at følge den statslige over- enskomst på det lønmæssige område. Dette blev aftalt videreført for den kommende 3-års periode, ligesom der også blev aftalt en regule- ringsordning, der udligner 80 pct. af forskellen mellem den statslige løn- udvikling og den private lønudvikling i 2015 og 2017.

Det blev desuden aftalt, at minimum 0,3 pct. af den budgetterede løn- sum skulle afsættes til individuelle tillæg. Der blev desuden nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på, hvordan man kunne forbedre processen i forbindelse med forhandling af tillæg lokalt.

Der blev aftalt en omlægning af reglerne for faglig orlov, så der frem- over afholdes faglig orlov 1 uge hvert andet år i stedet for 2 uger, hvert fjerde år.

I resultatet indgår desuden en hensigtserklæring om at sætte fokus på karriereudvikling.

Forbrugerrådet Tænk:

Der blev aftalt en fortsat tiltrædelse til statsoverenskomsten, herunder den statslige ramme på i alt 6,60 pct., hvoraf 2,1 pct. udgør skønnet for den lokale løndannelse. Desuden blev de generelle forbedringer i stats- forliget aftalt overført, herunder 1 uges ekstra lønret øremærket til fæd- re under forældreorlov.

Direktører og ledere blev aftalt ud af overenskomsten (de var før omfat- tet delvist). Der blev desuden aftalt, at der i perioden drøftes en moder- ne og fleksibel ramme for lederansættelser.

Der blev desuden aftalt en overenskomstregulering af TR-tillægget (før givet pr. kutyme) samt en forhøjelse af dette, indførelse af bruttoløns- ordninger (transportkort/DSB kort) og omplacering af fridage mellem jul og nytår (erstatningsfridage).

Medarbejderindflydelsesudvalget skal senest 1. juni 2016 have udarbej- det en kompetencepolitik samt politik for stresshåndtering.

Indførelse af ret til frihed med løn til brug for vejledning i de overens- komstbærende akademikerorganisationer, hvis arbejdsgivers forhold betyder, at der skal ske personaletilpasninger.

Side 11 af 100

Den automatiske reduktion af opsparingstid (overtid over 35 timer fjer- nes uden kompensation) gælder ikke for nyuddannede mhp. mulighed for afspadsering i stedet for løntræk under ferie.

Red Barnet:

Her har akademikerorganisationerne en fælles overenskomst sammen med HK. OK15 resultatet blev en økonomisk ramme svarende til CFU- forliget. Desuden blev der bl.a. aftalt 1 ekstra uges lønnet forældreorlov til ansatte fædre, diæter skal fremover også ydes ved rejser i Danmark, aftale om lønpolitik og aftale om A-tillæg - funktionstillæg som indskri- ves i overenskomsten. Ved udsendelser/sekunderinger indsættes loft over antallet af opsparede EF-dage - loftet udgør fremadrettet 5 dage pr. rejse. Aftale om ungarbejdere - fremover kan Red Barnet ansætte ungarbejdere til forefaldende arbejde af kortere varighed til en særlig lønsats.

Resultatet indeholder desuden hensigtserklæringer om kompetenceud- vikling og hensigtserklæringer om oprettelsen af en række seniorkonsu- lentstillinger med højeste arbejdstid i den kommende overenskomstpe- riode.

DBC A/S:

Overenskomsten er fornyet indenfor rammerne af det kommunale aka- demikerresultat, dvs. en samlet ramme på 5,87 pct. (incl. skønnet regu- leringsordning) over en 3-årig periode.

Der udmøntes flg. generelle lønstigninger:

2015

1. april: 0,96 pct.

1. oktober: 0,35 pct. (+reg. ordning - skøn +0,29 pct.)

2016

1. januar: 0,50 pct.

1. april: 0,40 pct.

1. oktober: 1,00 pct.

2017

1. januar: 1,20 pct.

1. oktober: 0,80 pct. (+ reg. ordning - skøn + 0,32 pct.) Andre forbedringer:

− faderens ret til betalt forældreorlov udvides med 1 uge (til 7 uger)

− ekstra 5 dages frihed med løn ved barns hospitalsindlæggelse (til 10 dage pr. år)

− ATP forhøjes med 168 kr. om året

− Den kommunale "Aftale om trivsel og sundhed" bliver gældende

Side 12 af 100

− præcisering af procedurerne for lokale lønforhandlinger

− hensigtserklæring vedr. rettigheder ved for tidlig fødsel

Mellemfolkeligt Samvirke:

Her er indgået et forhandlingsresultat, der sikrer et nyt erfaringstillæg til akademikere, der har minimum fem års anciennitet på sluttrin i deres lønskala. Erfaringstillægget udbygges gradvist hen over overenskomst- perioden, og udgør 20.159 kr. pr. 1. december 2017 som årligt tillæg. Der er desuden enighed om en række seniorordningsmuligheder.

BUPL:

Her er aftalt en 3-årig overenskomst gældende for perioden 1. april 2015 – 31. marts 2018 med generelle lønstigninger svarende til For- handlingsfællesskabets ramme for 2015 – 2018. Der er desuden aftalt lokal udmøntning af løn i henhold til reguleringsordning. Der afsættes 0,25 pct. (frie midler pr. 1. januar 2015) til udbetaling som et engangs- beløb til alle medarbejdere. De frie midler vil igen være til rådighed ved forhandlingerne i 2018. Der afsættes yderligere 0,4 pct. pr. 1. april 2016 til udbetaling som et engangsbeløb til alle medarbejdere. De frie midler vil igen være til rådighed ved forhandlingerne i 2018.

1.3. Tema og tendenser for OK16

FHP-s har forud for OK16 i den private sektor udarbejdet et oplæg til temaer og tendenser for OK16 i den private sektor, som efterfølgende er blevet tiltrådt af bestyrelsen. Oplægget fungerer - sammen med de øko- nomiske pejlemærker, der løbende udsendes fra Akademikerne til med- lemsorganisationerne - herefter som rammen for overenskomstfornyel- serne for OK16 i den private sektor.

Overenskomstfornyelserne i 2016 i den private sektor kan på mange måder betragtes som et mellemår, da der hverken er sammenfald med forhandlinger på det store DA-LO område (Industriforliget, m.fl.) eller med forhandlingerne på det offentlige område. Dette skyldes, at der ved de sidste forhandlinger på de store områder i 2014 blev aftalt en 3-årig periode, hvilket tilsvarende blev aftalt på det offentlige område i 2015.

I 2016 er der et mindre antal enkeltstående virksomheder/institutioner, der har akademikeroverenskomster, som skal fornyes. Dette gælder bl.a. på Atkins, Teknologisk Institut, Kommuneinformation, IFU, DOF samt FIC.

I temaer og tendenser for OK16 i den private sektor bliver der peget på en række udfordringer for de kommende forhandlinger. Disse er bl.a. en bevarelse af de anciennitetsbestemte lønsystemer, hvorfor det anbefales at der bliver udtænkt en strategi og argumenter for at kunne bevare dette de steder, hvor det er ønskeligt.

Med en forventning om, at der atter kommer mere gang i samfundsøko- nomien og dermed virksomhedernes økonomi, vil også medlemmernes

Side 13 af 100

forventninger til større lønstigninger og bedre vilkår vokse tilsvarende. Det bliver derfor en udfordring at få forventningsafstemt med medlem- merne i forhold til, hvad der er realistisk at opnå af forbedringer ved en overenskomstfornyelse. De sidste 5-7 år med økonomisk krise og løntil- bageholdenhed i mange virksomheder har skabt en forventning om, at der skal gives noget den anden vej, når konjunkturerne for alvor ven- der. Det kræver derfor, at der udarbejdes analyser over situationen på den konkrete virksomhed og dennes økonomi, før man kan give bud på, hvad der er realistisk. Det må derfor også forventes, at der vil komme større spredning i de forskellige resultater, afhængigt af økonomien i den enkelte virksomhed.

Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 viste, at kun 55 pct. af de privatansatte medlemmer angav, at de i høj eller meget høj grad havde et godt psykisk arbejdsmiljø. Selv om medlemstilfredsheden lå højere end i den offentlige sektor, er det psykiske arbejdsmiljø stadig et område, der skal sættes fokus på i den private sektor. Således anførte 12 pct. af de privatansatte medlemmer, at de i lav grad eller meget lav grad eller slet ikke havde noget godt psykisk arbejdsmiljø. Det bliver derfor en udfordring at arbejde videre med det psykiske arbejdsmiljø i den private sektor - også i en overenskomstkontekst.

Det er en udfordring, at arbejdsgiverne i stigende omfang ønsker sig virksomhedsoverenskomster på tværs af alle faggrupper, særligt hvis akademikerorganisationerne i forvejen har egne overenskomster på virksomheden. En sammenlægning af overenskomsterne med LO- og FTF-området kan føre til mindre indflydelse, men også risiko for laveste fællesnævner på de generelle vilkår, ligesom det kan have negativ ind- flydelse på lønudviklingsmulighederne. Det er derfor noget, der skal overvejes nøje. I andre situationer kan det måske være vejen ind for at opnå overenskomst. Men igen må det overvejes, om ikke det vil give bedre muligheder med bare en rammeaftale eller lokalaftale kun for akademikerområdet på virksomheden.

Der skal fortsat være fokus på de nyuddannede, så de får en god start- løn. Der er en vis bekymring for, at de sælger sig for lavt. Tilsvarende er ledigheden hos især dimittenderne et problem, der også skal være fokus på igennem overenskomsterne i den private sektor.

I temaer og tendenser bliver desuden anbefalet en række krav til de kommende overenskomstfornyelser ved OK16.

FHP-s har som supplement til temaer og tendenser for OK16 i den priva- te sektor udarbejdet en inspirationspjece, der uddyber en række krav, der kan rejses ved forhandlingerne.

1.4. Temadag for akademikerklubber

Akademikerorganisationerne/Akademikerne afholdt den 12. maj 2015 en temadag for akademikerklubber i den private sektor. Deltagerkredsen var afgrænset til TR/TR-suppleanter samt bestyrelsesmedlemmer i aka-

Side 14 af 100

demikerklubber og organisationsklubber samt repræsentanter, talsper- soner og kontaktpersoner fra virksomhedsgrupper, mv. Desuden blev det besluttet, at også medlemmer på virksomheder, hvor der endnu ikke var etableret nogen form for klub, eller anmeldte tillidsposter, kunne deltage, hvis der var et ønske om at få etableret en klub.

På temadagen deltog knap 100 medlemmer fordelt på syv akademiker- organisationer.

Temadagen var inddelt i tre temaer: Først om AC-klubberne - hvordan får man klubberne til at fungere, og hvordan får man engageret med- lemmerne. Herefter handlede det om interessevaretagelse, og hvordan man opnår indflydelse hos ledelsen. Til sidst et tema om globalisering og fremtidens akademikerarbejdsmarked, herunder også om ”digitale ind- fødte”.

Tilbagemeldingerne fra deltagere såvel som de deltagene organisationer var overordnet positive. Det var indtrykket, at deltagerne fik en god dag med et stort udbytte, og med gode muligheder for netværksdannelse, og at arrangementet ramte rigtigt i forhold til et behov ude i de lokale klubber om mere netværksdannelse på tværs af virksomhederne, samt i forhold til at kunne styrke klubarbejdet lokalt med et større medlemsen- gagement. Det blev desuden fremhævet, at det var et plus, at deltager- kredsen var på tværs af medlemsorganisationerne.

Som et udtryk for den gode energi, der var på temadagen, kan der ek- sempelvis nævnes, at der i forlængelse af temadagen blev oprettet en netværksgruppe på LinkedIn efter initiativ fra en af deltagerne.

Der er udarbejdet en evaluering af temadagen, som vil indgå i det vide- re arbejde med at planlægge en gentagelse af temadagen.

1.5. Funktionærloven – ny tilgang

Bestyrelsen drøftede på sit møde den 19. juni 2015 en række initiativer til styrkelse af interessevaretagelsen i forhold til privatansatte akademi- kere.

Bestyrelsen besluttede i den forbindelse, at bede FHP-s om at foretage en gennemgang af funktionærloven med en mere offensiv tilgang til, hvad der kan forbedre vilkårene for de privatansatte.

Det lå i opdraget, at gennemgangen af funktionærloven bl.a. skulle fo- kusere på følgende (men ikke udtømmende) forhold:

• Dækningsområdet (bl.a. i forhold til sikring af atypiske ansættel- ser, freelancere, m.fl.)

• Vilkårene/rettighederne i funktionærloven (- er de gode nok?)

• Globaliseringen (tager funktionærloven højde for det globalisere- de arbejdsmarked?)

Side 15 af 100

Side 16 af 100

FHP-s har igennem efteråret 2015 arbejdet videre med funktionærloven, og har i den forbindelse udarbejdet et baggrundsnotat om funktionærlo- ven, som gennemgår de enkelte bestemmelser, som ønskes forbedret, dels i forhold til justeringer af nugældende bestemmelser, men også med forslag til nye bestemmelser.

Selv om funktionærloven går tilbage til 1938, er den løbende blevet æn- dret i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og især de seneste par gange for at bringe loven i overensstemmelse med EU-retten. Dette var fx tilfældet i foråret 2015, hvor Funktionærlovens § 2a - fratrædelses- godtgørelsen blev bragt i overensstemmelse med EU-retten.

Tilsvarende vil det nyligt fremsatte lovforslag om ansættelsesklausuler, som forventes vedtaget med ikrafttræden den 1. januar 2016 føre til konsekvensændringer i Funktionærloven, da bestemmelserne om kon- kurrence- og kundeklausuler fremover bliver samlet i loven om ansæt- telsesklausuler. Dette lovforslag er båret af et vækst- og mobilitetshen- syn.

Der findes desuden eksempler på, at funktionærloven er blevet ændret med henvisning til udviklingen på det øvrige arbejdsmarked (de tonean- givende overenskomster). Dette var eksempelvis tilfældet tilbage i 1964, hvor hjemlen til godtgørelse for urimelig afskedigelse blev indført i lovens § 2b under henvisning til, at der i overenskomsterne var blevet aftalt et værn mod urimelig afskedigelse.

Det anbefales derfor, at der i det videre arbejde med funktionærloven tages afsæt i

• en EU-vinkel (bringe i overensstemmelse med EU-retten)

• et vækst- og mobilitetshensyn

• hensynet til udviklingen på det øvrige arbejdsmarked (de tone- angivende overenskomster)

Det er vurderingen, at det ikke vil være fremkommeligt alene at argu- mentere for, at noget er urimeligt, eller at ”det er synd for funktionæ- rerne”, da den gængse opfattelse i det politiske system er, at funktio- nærer har gode forhold.

Som eksempler på forslag til ændringer af funktionærloven, som falder indenfor et af ovennævnte tre kriterier kan nævnes

• afskaffelse af 8-timers reglen i funktionærlovens § 1 (EU-vinkel)

• afskaffelse af prøvetidsbestemmelsen i funktionærlovens § 2, stk. 5 (mobilitetshensyn)

• afskaffelse af 1 års reglen i § 2b (hensynet til udviklingen på det øvrige arbejdsmarked)

Et andet eksempel er en øget security-del i funktionæransættelsen, når dagpengesatsen efterhånden er blevet så lav, og derfor reelt ikke giver nogen sikkerhed for højtlønnede og funktionærer. Derfor må funktio- nærloven give bedre sikkerhed mod ledighed – i modsætning til ikke- funktionærer, faglærte og ufaglærte, som dagpengesystemet reelt hen- vender sig til. En forøgelse af security-delen i funktionærloven falder indenfor ovennævnte kriterie om hensynet til det øvrige arbejdsmarked, men også til dels i forhold til mobilitet.

Under drøftelsen i FHP-s er der blevet peget på, at der er blevet arbej- det med fornyelse af funktionærloven igennem en årrække, og at man hidtil har været enige om en strategi, hvor der blev fokuseret på nogle få udvalgte bestemmelser i funktionærloven i erkendelse af, at vi ikke kan få det hele, da der realistisk set skal være en balance i forhold til arbejdsgiverne.

Men i stedet for at fokusere indsatsen på nogle få bestemmelser i funk- tionærloven, anbefales nu en strategi, hvorefter der argumenteres for nedsættelse af en funktionærlovskommission, som med deltagelse fra arbejdsmarkedets parter skal skrive en ny moderne funktionærlov og samtidig forholde sig til anden lovgivning af relevans for funktionærer.

Lønmodtagerbegrebet bliver i nogle situationer defineret forskelligt i skattelovgivningen, ferieloven og funktionærloven. Der er eksempler på, at medlemmer bliver betragtet som selvstændige i forhold til funktio- nærloven og ferieloven, men behandlet som lønmodtagere i forhold til skattelovgivningen. Sådanne uklarheder bør en kommende funktionær- kommission også afdække.

1.6. Standardkontrakter

Bestyrelsen drøftede på sit møde den 19. juni 2015 initiativer til styrkel- se af interessevaretagelsen i forhold til privatansatte akademikere, her- under bl.a. muligheden for at lave en aftale om standardvilkår med en eller flere af de små arbejdsgiverorganisationer – herunder også en afta- le om TR-repræsentation ved mere end fem ansatte akademikere.

Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe bestående af forhandlingsdi- rektører og forhandlingschefer fra medlemsorganisationerne, som skulle udarbejde et oplæg til, hvordan en sådan standardansættelseskontrakt kunne se ud samt gøre sig overvejelser om, hvilke arbejdsgiverparter, det kunne være relevant at tage en sådan drøftelse med.

Arbejdsgruppen har peget på en konkret mindre arbejdsgiverorganisati- on, der i første omgang kan tages kontakt til.

Arbejdet i arbejdsgruppen viste desuden, at der allerede findes et stort antal af ensidigt fastsatte standardansættelseskontrakter både hos de enkelte medlemsorganisationer samt hos arbejdsgiverorganisationerne, herunder bl.a. DI og Dansk Erhverv. Der er også eksempler på aftalte standardkontrakter i tilknytning til et overenskomstområde. Desuden

Side 17 af 100

har Erhvervsstyrelsen fået udarbejdet en standardansættelseskontrakt, der anbefales på portalen Virk/startvækst, som henvender sig til nystar- tede virksomheder. Gennemgangen af de mange standarder viser store forskelle i hvilke forhold, der tillægges vægt afhængigt af, om standar- den er fastsat af en lønmodtagerorganisation eller en arbejdsgiverorga- nisation.

Arbejdsgruppen har endvidere udarbejdet et oplæg til en generel aftale ”Almindelige bestemmelser om ansættelse af akademikere samt samar- bejdet mellem XX arbejdsgiverorganisation og Akademikerne”, der har karakter af en til standardkontrakten supplerende ”overliggende” aftale mellem Akademikerne/de enkelte akademikerorganisationer og arbejds- giverorganisationen. Udgangspunktet for bestemmelserne er, at ar- bejdsgiverorganisationen og Akademikerne er enige om at anbefale, at der ved ansættelse af akademikere i arbejdsgiverorganisationens med- lemsvirksomheder tages afsæt i den af parterne udarbejdede standard- ansættelseskontrakt for ansættelse af akademikere på individuel kon- trakt.

Herudover indeholder bestemmelserne en række hensigtserklæringer om løn, forhandlingsadgang, pensionsordning, kompetenceudvik- ling/efteruddannelse samt adgangen til at vælge tillidsrepræsentanter, når der på virksomheden er mere end fem akademikere – uden ledel- sesansvar. Derudover fastslås det, at parterne mødes en gang årligt for at gøre status over samarbejdet.

Bestyrelsen har tilsluttet sig, at Akademikernes formand i første omgang kan tage kontakt til den konkrete arbejdsgiverorganisation for at afsøge mulighederne for at anbefale en fælles standardansættelseskontrakt samt indgå en overliggende aftale med ”almindelige bestemmelser og samarbejde”.

1.7. KOKS

På den elektroniske kommunikationsplatform KOKS (klub og overens- komstsamarbejdet) sker der igennem året en løbende koordinering af mandater, mv. i forhold til akademikerorganisationernes indgåelse af forhandlingsaftaler, forhandlinger samt afstemninger om forhandlingsre- sultater. Kommunikationsplatformen har i efteråret 2015 undergået en mindre opdatering, som har resulteret i en forbedret brugerflade.

1.8. Masseafskedigelser

Akademikere har igennem 2015 været involveret i et større antal sager om masseafskedigelser, hvoraf flere har været af en størrelsesorden, så de er omfattet af lov om varsling, mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Der koordineres løbende om masseafskedigelserne i FHP-s samt via KOKS, herunder om de opnåede resultater i forhandlin- gerne om afbødeforanstaltninger.

Side 18 af 100

Listen over virksomheder, der i løbet af 2015 har varslet afskedigelser af større omfang, tæller bl.a.:

Mærsk Drilling, Mærsk Olie og gas, IBM, Carlsberg, BRF Kredit, CSC, Novenco Marine & Offshore, Actavis A/S, Rambøll Olie og Gas, Bang & Olufsen, Nets, National Oilwell Varco Denmark, Lundbeck, Haldor Top- xxx, Xxxxxxxxx. Post Nord Scanning, Rockwool int. Motorola, Biogen. Desuden er særligt NGO-branchen blevet hårdt ramt af afskedigelser som følge af regeringens nedprioriteringer på ulandsbistanden.

1.9. Ansættelsesklausuler

Regeringen fremsatte i foråret 2015 et lovforslag om ansættelsesklausu- ler. Lovforslaget samler reguleringen af ansættelsesklausuler i én lov så reglerne om kunde- og konkurrenceklausuler fremover kommer til at gælde alle grupper på arbejdsmarkedet, og ikke kun funktionærer, som er tilfældet i den hidtidige lovgivning. Med lovforslaget forbydes samtidig brugen af jobklausuler. Lovforslaget er en opfølgning på delaftalen i den politiske vækstpakkeaftale fra juni 2014.

Akademikerne afgav sammen med FTF et fælles høringssvar, der bakke- de op om intentionerne, men også rejste kritik af en række elementer i lovforslaget samt foreslog en alternativ model til de foreslåede kompen- sationsregler. Lovforslaget gør det bl.a. billigere for arbejdsgivere at anvende konkurrenceklausuler med en varighed på op til 6 måneder, end efter de hidtidige regler i funktionærlovens § 18. Derfor forudså Akademikerne og FTF, at lovforslaget ville få som konsekvens – stik imod intentionerne – at der ville ske en stigning i anvendelsen af kon- kurrenceklausuler for funktionærer med en mellem- eller lang videregå- ende uddannelsesmæssig baggrund.

I de senere år har samfundsforskningen ellers påvist, at brugen af kon- kurrencebegrænsende ansættelsesklausuler går ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet, hæmmer videndelingen og lægger en dæmper på in- novation og iværksætteri. I sidste ende går det derfor ud over sam- fundsøkonomien. Dette er bl.a. også blevet påpeget af Produktivitets- kommissionen i 2014. Derfor er det meget beklageligt, at lovforslaget ikke tager skridtet fuldt ud og sætter en effektiv stopper for brugen af ansættelsesklausuler.

Lovforslaget faldt i første omgang på grund af valgudskrivelsen. Et iden- tisk lovforslag er efterfølgende blevet genfremsat af den nye regering, og det forventes vedtaget med virkning fra den 1. januar 2016.

Med lovforslaget er det forudsat, at der skal ske en evaluering efter 3 år. Desuden fremgår det af den politiske aftale fra 2014, at der skal iværksættes en analyse af de udenlandske erfaringer, herunder Califor- nien, hvor man har forbudt ansættelsesklausuler.

Side 19 af 100

1.10. Økonomiske pejlemærker

Sekretariatet udarbejder løbende et notat, der sammenfatter en række økonomiske skøn vedrørende forventningerne til lønudvikling, ledighed, priser, mv. Baggrunden for De økonomiske Vismænds og regeringens skøn beskrives kort, da disse prognoser har stor betydning for den øko- nomiske rammesætning på overenskomstområdet.

Notatet lægges i KOKS-systemet samt på Akademikernes hjemmeside. Det anvendes som baggrundspapir for akademikerkredsens drøftelser af temaer og tendenser på det private område.

Interessen for tallene er stor i organisationerne – og i 2015 er det udvi- det med et afsnit, hvori gives en hel aktuel vurdering af retningen for dansk økonomi, som den tegner sig ud fra den økonomiske debat og centrale nøgletal.

Udviklingen i inflationen og lønningerne i såvel den private som den of- fentlige sektor kan følges på Akademikernes hjemmeside, hvor Dan- marks Statistiks opgørelser ligger grafisk præsenteret. Tal og plancher kan rekvireres i sekretariatet. Det er disse lønopgørelser, der ligger til grund for udmøntningen af reguleringsordningen på det offentlige områ- de.

1.11. Fælles spørgsmål vedr. lønstatistik

Som tidligere år drøftede lønteknikerne også i 2015 status for lønudvik- lingen på det private område. Lønudviklingen vurderes fortsat at være fornuftig, og der er opbakning til fortsat at spørge ind til de fælles spørgsmål vedr. personalegoder og konkurrenceklausuler.

Organisationerne er i højere grad begyndt at benytte dataadgang i Danmarks Statistik til forskellige analyseformål – også ud over løn - og der er enighed om at holde hinanden løbende orienteret om såvel tekni- ske udfordringer og relevante faciliteter – bl.a. via forskeradgangen. Akademikerne har en plads i Danmarks Statistiks brugerudvalg vedrø- rende hhv. lønstatistik og arbejdsmarkedsstatistik, og en observatør- post i bestyrelsen for det kommunale og regionale løndatakontor, KRL. Arbejdet her orienteres organisationerne løbende om – aktuelt tilpasses enkelte organisationers IT platforme med afsæt heri.

1.12. Ansattes retsstilling under insolvensbehandling

Konkursrådet fremkom i foråret 2015 med sin betænkning om ansattes retsstilling under insolvensbehandling. Forud for denne lå et flerårigt udvalgsarbejde som bl.a. havde involveret Akademikerne/akademiker- organisationerne under et debatmøde med Konkursrådets formand i november 2014.

Side 20 af 100

I betænkningen foreslår Konkursrådet bl.a., der skal indføres et beløbs- loft på 160.000 kr. i forhold til lønkrav, som kan omfattes af reglen om lønprivilegiet i konkurslovens § 95.

Konkursrådet foreslår desuden, at minimalerstatningen og fratrædelses- godtgørelse efter funktionærloven skal behandles som løn i en opsigel- sesperiode, og omfattes af samme beløbsloft på 160.000 kr. Forslaget indebærer, at der bliver modregnet for anden lønindtægt i minimaler- statningen samt i fratrædelsesgodtgørelsen i en konkurssituation.

Akademikerne har i juni 2015 i et fælles høringssvar sammen med FTF kritiseret netop disse forslag i Konkursrådets betænkning.

Forslagene vil få store konsekvenser for funktionæransatte herunder langt de fleste akademikere, som er ansat i en virksomhed, der går kon- kurs.

I dag er det nemlig sådan, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) dækker den konkursramte lønmodtagers lønkrav på op til 160.000 kr. For den del af lønkravet, der overstiger beløbsgrænsen på 160.000 kr. kan den ansatte anmelde lønkravet i boet efter konkurslovens § 95 (lønprivilegi- um). Men Konkursrådet foreslår, at der skal et tilsvarende beløbsloft på

160.000 kr. i forhold til lønprivilegiet i § 95. Dette får som konsekvens, at den del af lønkravet der overstiger 160.000 kr., ryger længere ned i konkursordenen som et simpelt krav på lige fod med øvrige kreditorer.

Akademikere risikerer derfor i insolvenssituationer at komme til at ar- bejde gratis på grund af beløbsloftet. Når akademikere har en høj løn, er det fordi de også skaber en tilsvarende høj værdi for virksomheden. Det må derfor give anledning til betydelig undren, når Konkursrådet foreslår et loft på lønprivilegiet, som vil fjerne akademikeres sidste reelle mulig- hed for at få hele den løn, de har til gode i en konkurssituation.

Akademikerne peger desuden på, at såfremt man vil fastholde de ansat- te på en virksomhed, der har dårlig økonomi, og måske er på vej mod en konkurssituation, så må man sørge for, at de ansatte i det mindste har sikkerhed for lønnen. Der er jo ikke nogen, der vil arbejde gratis. Ellers risikerer virksomheden, at de dygtigste videnmedarbejdere med de højeste lønninger forlader virksomheden, hvis den er på vej i vanske- ligheder i stedet for at blive og forsøge vende udviklingen.

I betænkningen foreslår Konkursrådet desuden, at krav, der vedrører minimalerstatningen i funktionærlovens § 3 samt fratrædelsesgodtgørel- se i funktionærlovens § 2a, fremover skal behandles som løn, og derfor omfattes af beløbsloftet på 160.000 kr., men dog kun for den del, der ikke bliver modregnet for anden lønindtægt. Dette er en klar forringelse for funktionæransatte i forhold til de nugældende regler.

Forslaget vil få store konsekvenser for funktionæransatte, som jo de fleste akademikere er. Det er grundvilkår i funktionæransættelsen, som

Side 21 af 100

hermed sættes ud af kraft, når Konkursrådet foreslår, at der i konkurssi- tuationer skal modregnes i minimalerstatningen samt fratrædelsesgodt- gørelsen for lang og tro tjeneste.

Betænkningen er endnu ikke blevet omsat til et lovforslag. Temaet er ikke medtaget i regeringens lovprogram for folketingsåret 2015-2016.

1.13. Den betalte frokostpause hos DR

DR har anlagt sag ved en faglig voldgift med påstand om, at akademi- kerorganisationerne skal anerkende, at DR kan opsige den betalte fro- kostpause med virkning pr. 1. juni 2017, som er samtidigt med, at aka- demikeroverenskomsten med DR udløber. DR har herefter opsagt den betalte frokostpause overfor organisationerne samt individuelt overfor de enkelte medarbejdere på DR. DR har gjort det tilsvarende overfor andre faggrupper på DR.

Akademikerne/akademikerorganisationerne har protesteret overfor op- sigelserne af den betalte frokostpause under henvisning til, at den betal- te frokostpause er en del af overenskomsten, og derfor ikke individuelt kan bringes til ophør uafhængigt af overenskomsten. Den betalte fro- kostpause deler skæbne med overenskomsten.

Akademikerne indgår i en koordinationsgruppe, der skal forberede hånd- teringen af sagen ved den faglige voldgift.

2. Det offentlige forhandlingsområde

2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2015

På det kommunale, regionale og statslige forhandlingsområde blev der i februar 2015 indgået forlig om en 3-årig overenskomst- og aftaleforny- else med en økonomisk ramme fra 6,44 pct. til 6,60 pct. over de 3 år.

Akademikernes bestyrelse godkendte det samlede forhandlingsresultat på de tre forhandlingsområder den 3. marts 2015. Forhandlingsresulta- terne blev herefter sendt til vedtagelse eller forkastelse i medlemsorga- nisationerne sammen med bestyrelsens redegørelse for det samlede resultat. Medlemsorganisationerne/fællesrepræsentationerne fik en frist til den 8. april 2015 for en tilbagemelding til Akademikerne.

Organisationerne tog stilling til resultatet dels ved en række urafstem- ninger, dels ved kompetente forsamlinger. Resultatet blev et klart ja, idet 91,6 pct. stemte ja og 8,4 pct. stemte nej. Den gennemsnitlige stemmeafgivningsprocent på urafstemningsområdet udgjorde 30 pct..

Ni organisationer tog stilling ved urafstemning. 13 tog stilling ved kom- petent forsamling. Alle organisationerne stemte ja til resultatet.

Side 22 af 100

Side 23 af 100

Til sammenligning blev resultatet i 2013 på AC-området vedtaget, da 73,6 pct. stemte ja og 26,4 stemte nej. Dengang stemte Gymnasiesko- lernes Lærerforening og Handelsskolernes Lærerforening nej til resulta- tet.

2.1.1. CFU-forhandlingerne

Ligesom i 2013 besluttede CFU’s forhandlingsudvalg, at alle midler ved OK15 i videst muligt omfang skulle gå til generelle, procentuelle lønstig- ninger.

Beslutningen herom havde indflydelse på kravsprocessen i øvrigt, idet de øvrige af CFU’s fremsatte krav i videst muligt omfang skulle være omkostningsneutrale, idet der ikke blev afsat særlige puljemidler.

CFU fremsatte i alt 19 krav incl. forbeholdskrav. Finansministeriet frem- satte 13 krav incl. forbeholdskrav.

Forventningerne op til forhandlingerne var afdæmpede. Finansministeri- et havde, udover en ”pligtdagsorden” om ændring af åremålsaftalen, ikke signaleret, at man havde de store ønsker eller forventninger til for- handlingerne.

Forhandlingerne blev indledt med et møde mellem finansministeren og CFU torsdag den 18. december 2014.

CFU-forhandlingerne blev i køreplanen tilrettelagt som i 2013. Der blev således ikke nedsat forhandlingsforberedende grupper, men parterne nedsatte en sekretariatsgruppe bestående af CFU-S og Moderniserings- styrelsen, der under forhandlingerne mødtes ofte. Efter kravspræsenta- tionen enedes parterne om seks temaer, som skulle udfoldes yderligere i tekniske grupper. Temaerne var:

• Den danske model, tillid og samarbejde

• Psykisk arbejdsmiljø

• Kompetence

• Løngruppe (teknikergruppe)

• Øremærket barsel og varsling af særlige feriedage

• Chefer

• Ad hoc (lønfradrag/-beregning og lønanciennitet)

På et møde den 5. februar 2015 mellem finansministeren og CFU’s for- handlingsudvalg blev de afsluttende forhandlinger indledt.

CFU og Finansministeriet havde indtil disse sidste forhandlingsdøgn en god proces, hvor der blev opnået enighed om en række skitser til resul- tater, som også senere blev en del af det endelige forlig.

Udgangspunktet om generelle lønforbedringer blev i vidt omfang gen- nemført. En ekstra uges fædreorlov, opsparingsdage, ændring (forrin- gelse af) af åremålsaftalen f.s.v. angår fratrædelsesbeløb og anvendelse af provenuet herfra til dommernes lønudvikling. Forhøjelse af ATP, vide- reførelse af Kompetencesekretariatet, samt undtagelse af tjeneste- mandsansatte organister fra puljestyring.

Parterne aftalte endvidere en række partsprojekter om lokalt og centralt samarbejde og psykisk arbejdsmiljø, samt at man i perioden vil afsøge mulighederne for at fastsætte nye rammer for ansættelse af chefer.

De afsluttende forhandlinger fik dog et helt anderledes forløb end for- ventet. Finansministeriet indledte mødet den 5. februar 2015 med at præsentere en kurve, som illustrerede ”et løngab” i lønudviklingen mel- lem den statslige og den private sektor. Forskydningen var, efter Fi- nansministeriets opfattelse, opstået i 2008-2009. Resultatet i OK15 skulle afspejle, at ”gabet” skulle lukkes, samt en ændring af regule- ringsordningen, således at der ikke kunne opstå en lignende forskydning igen.

Dette førte til nogle meget vanskelige forhandlinger, idet CFU ikke var forberedt på modkravet i forhold til kravet om en videreførelse af regu- leringsordningen. Det resulterede i et CFU-forlig med en ændret regule- ringsordning, indeholdende en nyskabelse i form af et privatlønsværn. Privatlønsværnet træder i kraft, når den statslige lønudvikling overstiger den private. Opstår den situation, vil der ikke, som hidtil, ske en reduk- tion med 80 pct., men med 100 pct. af forskellen i lønudviklingen.

Ydermere suspenderes reguleringsordningen i 2016.

Endelig indeholder forliget en hensigtserklæring, hvorefter det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er efter erklæringen en fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks, med basisår 2008, senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfal- dende. Med hensigtserklæringen er det ikke Akademikernes opfattelse, at man har vedkendt sig Finansministeriets opfattelse af størrelsen på forskellen mellem sektorernes løn. Akademikerne vurderer, at gabet i lønudviklingen mellem sektorerne er mindre.

2.1.2. Det statslige overenskomstområde

Akademikerforhandlingerne blev som i 2013 gennemført sideløbende med CFU-forhandlingerne.

Side 24 af 100

Akademikerne fremsatte 45 generelle krav incl. forbeholdskrav, samt 44 specielle krav. Finansministeriet fremsatte, hvis man ser bort fra krave- ne fremsat overfor CFU, seks krav til fællesoverenskomsten, samt otte specielle krav. Denne ubalance i antallet af krav prægede forhandlings- forløbet.

Forhandlingsforløbet blev tilrettelagt således, at politiske møder blev afholdt mellem finansministeren og FHO, mens de tekniske forhand- lingsmøder blev afholdt i en sekretariatsgruppe, hvor FHO-s løbende blev inddraget.

Forhandlingerne blev indledt med politisk møde den 19. december 2014. Finansministeriets centrale krav på Akademikerområdet var en ændring af oprettelsesadgangen af konsulentstillinger. Særligt for akademiker- området ønskede Finansministeriet en ændring af indplaceringsreglerne for chefkonsulenter.

Akademikernes højest prioriterede krav var generelle, procentuelle løn- stigninger for at sikre reallønnen og en bevarelse af reguleringsordnin- gen. Dog havde Akademikerne ligeledes en række omkostningskræven- de krav, hvor barsel til fædre var meget centralt.

Det var endvidere centralt for Akademikerne, indenfor rammen af en overenskomstforhandling og i et partssamarbejde at aftale indsatser rettet mod det psykiske arbejdsmiljø, og gennemføre fælles initiativer, som understøtter udviklingen af den offentlige sektor indenfor rammer- ne af den danske model og i samklang med tillidsreformen.

Chefområdet, beskæftigelse/mobilitet og lokal løndannelse blev endvide- re fremhævet.

Endelig blev banen fra start kridtet op i forhold til at få stillingsstruktu- rerne på universitets- og det øvrige forskningsområde, herunder det kunstneriske område, samt for hele det maritime område på plads inden afslutningen af forhandlingerne.

Forhandlingerne blev afsluttet den 6. februar 2015. Det lykkedes at op- nå en uges yderligere barsel til fædre i CFU-regi, partsprojekter indenfor de ønskede områder, samt alle de udestående stillingsstrukturer, uden at der blev ændret på chefkonsulentreglerne. Der blev endvidere aftalt en række projekter på undervisningsområdet tematiseret under lokal løn eller dialog og samarbejde og endelig et mere generelt projekt om lokal løn.

2.1.3. Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med KL

Der blev mellem Forhandlingsfælleskabet og KL afholdt tre politiske for- handlingsmøder i januar og februar. Forud for hvert politisk møde blev der afholdt to tekniske forhandlingsmøder mellem Forhandlingsfælles- skabets sekretariatsudvalg (FS) og KL. Mhp. den tekniske forberedelse blev der i øvrigt nedsat følgende tekniske arbejdsgrupper:

Side 25 af 100

• Økonomi, løn og pension

• MED/TR, AKUT

• Psykisk arbejdsmiljø

• Tryghed, mv.

• Socialt kapitel og social dumping

• Seniorpolitik

• AUA

• Generelle aftaler

• Gruppeliv

Den 16. februar 2015 blev der indgået forlig mellem parterne om de generelle vilkår for de ansatte i kommunerne.

Forliget indebar bl.a. følgende:

• En omlægning af reguleringsordningen til en ny kombineret ord- ning, kaldet ”Reguleringsordningen og privatlønsværnet”, jf. bemærkningerne herom ovenfor om CFU-resultatet. I den til- knyttede hensigtserklæring erklærede KL, at det er KL’s mål- sætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og kommunale sektor til ophør i den næst- kommende periode (fra 2018 og frem). Heroverfor tilkendegav Forhandlingsfællesskabet, at den kommunale lønudvikling ikke har ligget over lønudviklingen i den private sektor, hvilket skyl- des, at reguleringsordningen regulerer lønudviklingen med tids- forskydninger

• Generelle lønstigninger på 5,42 pct. incl. udmøntningen fra re- guleringsordningen og privatlønsværnet

• En forhøjelse af alle ATP-satser

• En styrket indsats om psykisk arbejdsmiljø, bl.a. ved etablering af et rejsehold

• Et projekt med det formål at skabe fælles billeder af, hvordan samarbejde og dialog i MED-systemet og det lokale partssystem (TR-leder) fungerer og skal fungere i fremtiden

• Udvidelse af øremærket forældreorlov med 1 uge med løn til fa- deren

• Udvidelse af retten til frihed med løn ved børns hospitalsindlæg- gelse med 5 dage

• Adgang til vejledning ved afskedigelse i vedkommendes A- kasse/fagforening

• Aftale om fleksjob og socialt kapitel

Side 26 af 100

• En række forbedringer i den fælles kommunale gruppelivsord- ning

• Bedre muligheder for fuldtidsbeskæftigelse

• Ændringer af reglerne for fratrædelsesgodtgørelse i rammeafta- len om åremålsansættelse

• Regulering af AKUT-bidraget og den lokale AKUT-ordning

• Herudover var der bl.a. enighed om en seniorpolitisk undersø- gelse af betydningen af den gennemsnitlige stigende tilbage- trækningsalder, udarbejdelse af inspirationsmateriale til lokale lønforhandlere om ligestilling samt en undersøgelse af, på hvilke områder og hvordan arbejdsgivere og faglige organisationer, herunder tillidsrepræsentanter, effektivt kan samarbejde gen- nem øget digitalisering, hvor det er relevant.

2.1.4. Det kommunale fællesoverenskomstområde

Som ved tidligere forhandlingsrunder indgik Akademikerne også denne gang – i forlængelse af køreplansaftalen mellem Forhandlingsfællesska- bet og KL – aftale med KL om, at principperne i Forhandlingsfællesska- bets køreplansaftale også skulle gælde for forhandlingerne på overens- komstområdet.

I løbet af januar/februar 2015 var der en række tekniske drøftelser om parternes krav, og de afsluttende forhandlinger fandt sted den 16. og

17. februar 2015, hvor der blev indgået forlig mellem parterne.

Hovedpunkterne i forliget var:

• En forhøjelse af pensionsbidraget med i alt 0,48 pct., således at medlemmer, der er omfattet af den fællesakademiske overens- komst, når op på en pensionsprocent på 18,3 pct.

• Et projekt om den lokale løndannelse, hvor parterne bl.a. drøfter den strategiske anvendelse og funktionaliteten af lønsystemet

Herudover var der enighed om en række yderligere personalepolitiske projekter om bl.a. mobilitets- og beskæftigelsesfremme, innovation, om et talent- og karriereudviklingsprogram for seniorer og om fremtidens psykologer i pædagogisk/psykologisk rådgivning, se i øvrigt nærmere herom nedenfor under ”Projekter”.

2.1.5. Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med RLTN

Der blev mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN i januar og februar 2015 afholdt to politiske forhandlingsmøder. Forud for hvert politisk blev der – som på KL-området – afholdt to tekniske forhandlingsmøder mel- lem Forhandlingsfællesskabets sekretariatsudvalg (FS) og RLTN. Som på KL-området blev der også her nedsat en række tekniske arbejdsgrupper

Side 27 af 100

mhp. den tekniske forberedelse af forhandlingerne. Emnemæssigt var der tale om de samme tekniske arbejdsgrupper som på KL-området, jf. ovenfor.

Den 28. februar 2015 blev der indgået forlig mellem parterne om de generelle vilkår for de ansatte i regionerne.

Forliget indebar bl.a. følgende:

• Som på det statslige og det kommunale område en omlægning af reguleringsordningen til en ny kombineret ordning, kaldet ”Regu- leringsordningen og privatlønsværnet”. Se afsnittet ovenfor om resultatet af Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med KL

• Generelle lønstigninger på 5,39 pct. incl. udmøntning fra regule- ringsordningen og privatlønsværnet

• En forhøjelse af alle ATP-satser

• En styrket indsats om psykisk arbejdsmiljø, dels som et supple- ment til den eksisterende indsats i form af et forskningsprojekt, der skal give grundlæggende ny viden om faktorer, kausalitet og evidens dels mulighed for at give de regionale arbejdspladser ad- gang til at rekvirere supplerende ekspertbistand efter behov

• Et projekt om ”Samarbejdet i regionerne” med det formål at af- dække og få fælles viden om rammer, praksis og forventning til samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i regionerne samt samspillet mellem de forskellige fora

• Enighed om i perioden at etablere en politisk dialog om betydnin- gen af udviklingen i hospitalsvæsenet, mv. i forhold til aftalesy- stemet. Formålet er at se på, om aftalesystemet kan udvikles, så det yderligere understøtter den generelle udvikling på hospitals- området og parternes fælles interesse i at udvikle og fremtidssik- re den danske model

• Udvidelse af den øremærkede barselsorlov med 1 uge med løn til faderen

• Udvidelse af retten til frihed med løn ved børns hospitalsindlæg- gelse med 5 dage

• Adgang til vejledning ved afskedigelse i vedkommendes A- kasse/fagforening

• Aftale om fleksjob og socialt kapitel mv.

• En række forbedringer af den fælles regionale gruppelivsordning

• Bedre muligheder for fuldtidsbeskæftigelse

• Ændringer af reglerne for fratrædelsesgodtgørelse i rammeafta- len om åremålsansættelse

• Regulering af AKUT-bidraget

Side 28 af 100

Herudover blev der enighed om i perioden at drøfte erfaringer med regi- onernes anvendelse af tidsbegrænset ansættelse, herunder også brug af timelønnede vikarer, gennemførelse af et projekt, der skal understøtte parternes målsætninger om at skabe mere fuldtidsbeskæftigelse, enig- hed om at overenskomstens/overenskomsternes opsigelsesbestemmel- ser skal tilpasses lov om offentlig forvaltning, og at der i perioden bliver iværksat et projekt om digitalisering med det formål at undersøge, på hvilke områder og hvordan arbejdsgivere og faglige organisationer, her- under tillidsrepræsentanter, effektivt kan samarbejde gennem øget digi- talisering, hvor det er relevant, samt om at ændre aftalen om statistik- grundlag for de lokale lønforhandlinger, således at aftalen indeholder forpligtelser og rettigheder svarende til § 5a i Lov om ligeløn til mænd og kvinder og med de ændringer, der følger af loven om pligt til for en virksomhed at udarbejde kønsopdelt lønstatistik for hele eller dele af virksomheden for et kalenderår, når virksomheden i det pågældende år beskæftiger lønmodtagere svarende til 10 i fuldtidsbeskæftigelse, her- under mindst tre mænd og tre kvinder.

Herudover blev krav vedrørende lokal løndannelse, herunder et krav fra Forhandlingsfællesskabet vedrørende udarbejdelse af beregninger til de lokale lønforhandlere om ligestilling samt et krav fra arbejdsgiverside vedrørende modernisering af overenskomststrukturerne samt digital post forhandlet tværgående mellem organisationerne, jf. nærmere her- om nedenfor.

2.1.6. Det regionale fællesoverenskomstområde

Parterne havde i januar og februar 2015 en række tekniske drøftelser om kravene, og de afsluttende forhandlinger fandt sted den 23. og 24. februar 2015, hvor der blev indgået forlig.

Forliget indebar bl.a., at parterne – sammen med de øvrige organisatio- ner på det regionale område – iværksætter et projekt i perioden om lokal løndannelse på det regionale område, der tager sigte på fire tema- er, der alle har betydning for, hvordan muligheden for lokal løndannelse bruges og opleves. De fire temaer er: Forventninger til den lokale for- handlingsproces og det lokale forhandlingsresultat; åbenhed om grund- laget for den lokale forhandling, forhandlingsprocessen og resultatet; råderummet, der kan anvendes, og den konkrete anvendelse af midler. Arbejdet med de fire temaer gennemføres i perioden april 2015 til de- cember 2015, og evalueringen/en politisk dialog herom planlægges i slutningen af overenskomstperioden. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om ”Projekter”.

Herudover var hovedpunkterne i forliget bl.a.:

• En forhøjelse af pensionsbidraget i den fællesakademiske over- enskomst fra 17,97 pct. til 18,46 pct.. Pensionsforhøjelsen kan konverteres til løn i overensstemmelse med den allerede gæl- dende fritvalgsordning

Side 29 af 100

• En videreførelse af forsøgsordningen om, at der kan indgås afta- ler om højere individuel arbejdstid (plustid) mellem regionen og den ansatte, uden at der forinden er blevet indgået en såkaldt til- trædelsesaftale mellem region og en (lokal) repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation

• Enighed om at henstille til regionerne, at når en xx.x.xx har fra- vær pga. barsels- eller adoptionsorlov, bør regionerne se positivt på at imødekomme en ansøgning fra medarbejderen om forlæn- gelse af ansættelsesperioden, svarende til fraværsperiodens længde

En række yderligere personalepolitiske projekter, dels med det formål at sætte fokus på ledigheden blandt nyuddannede akademikere, dels med det formål at sætte fokus på, hvordan ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere på regionale arbejdspladser kan skabe en innovationskul- tur, der er baseret på bruger– og medarbejderdreven innovation, og dels et projekt hvis formål er at indsamle viden om kompetenceudvikling af regionalt ansatte akademikere opnået via praktikophold, jobbytte eller lign. i eller udenfor regionen.

2.1.7. Redigering af overenskomsterne

Den statslige fællesoverenskomst blev færdigredigeret og udsendt den

12. november 2015. Redigeringen på det statslige område har været forholdsvis problemfrit. Udsendelsen afventede imidlertid udsendelsen af bekendtgørelserne med alle nye stillingsstrukturer.

De kommunale og regionale fællesoverenskomster forventes færdigredi- geret ultimo 2015.

2.1.8. Evaluering af OK15

FHO har på møder i maj og juni 2015 evalueret overenskomst- og afta- leforhandlingerne 2015. FHO’s evaluering mundede ud i en række over- vejelser om fremadrettede drøftelser/initiativer, mv.

Der er således enighed om, at FHO forud for forhandlingerne i 2018 drøfter følgende:

• Initiativer med det sigte, at organisationernes forslag til krav re- laterer sig til en fælles rammeforståelse, der bør fremstå som udmeldinger ”til inspiration”, herudover konsekvenserne af om der afsættes midler til organisationsforhandlingerne eller ej

• Det hensigtsmæssige i få/mange krav, herunder muligheden for at opstille en prioriteringsliste, samt fokus på risikoen ved få krav, hvis modparten spiller uforudsete temaer ind i forhandlin- gerne

Side 30 af 100

• Spørgsmålet om skævdeling/lavtlønsprojekter med det klare ud- gangspunkt, at krav fra såvel andre organisationer som arbejds- giverne herom afvises

• Akademikernes forhold til/udbytte af medlemsskabet af CFU. I drøftelserne indgår bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt akademiker- organisationernes overenskomstansatte medlemmer bør tilsluttes CFU, CFU-formandsposten, tilstedeværelse i de afsluttende for- handlinger med CFU-formanden og mere uddybende og forplig- tende køreplansaftaler mhp. bl.a. at sikre en vis frist fra det en- delige resultatpapir foreligger, til resultatet underskrives samt sikre et større fælles forberedende arbejde om talmaterialer og drøftelser af fælles beregningstekniske forudsætninger

• Akademikernes forhold til/udbytte af medlemsskabet af Forhand- lingsfællesskabet

• Opdelingen i forhandlingsdelegationer på undervisnings- og forskningsområdet, herunder en tværgående baggrundsgruppe.

2.2. Faglige voldgiftssager og sager ved de civile dom- stole

Cirkulærebemærkninger til aftaler kan prøves ved faglig voldgift

– fortolkning af hovedaftalen

Akademikerne er på vegne af medlemsorganisationerne som biinterve- nient indtrådt i en voldgiftssag anlagt af GL mod Moderniseringsstyrel- sen om fortolkning af cirkulærebemærkninger. Moderniseringsstyrelsen gjorde gældende, at cirkulærebemærkninger i overenskomsten er et anliggende mellem indklagede og de underliggende myndigheder, hvor- for den anden aftalepart ikke er påtaleberettiget heroverfor. Det betyder således, at hovedaftalens adgang til at få prøvet tvister mellem parterne ved faglig voldgift ikke omfatter cirkulærebemærkninger efter Kammer- advokatens og Moderniseringsstyrelsens opfattelse – heller ikke aftalte bemærkninger eller bemærkninger, som har været gentaget over flere perioder.

Problematiseringen af voldgiftssager, hvori indgår fortolkning af cirkulæ- rebestemmelser er ny – der har tidligere været ført adskillige sager, hvor cirkulærebemærkninger er indgået, uden at Moderniseringsstyrel- sen har problematiseret dette forhold.

Sagens udfald kan blive ganske normerende for holdningen til aftale- tekst og cirkulærebemærkninger ved OK18. Sagen blev hovedforhandlet

31. august 2015. Der afventes fortsat en kendelse fra opmanden.

Brud på aftalen om klassificering af nyoprettede tjenestemands- stillinger – stillingen som Chef for Operationsstaben, Den Værn- fælles Forsvarskommando

Akademikerne fik medhold i, at der i den konkrete sag var sket brud på klassificeringsaftalen, hvor Forsvarsministeriet på trods af forhandlings-

Side 31 af 100

anmodning af stillingens indplacering besatte stillingen i den foreslåede lønramme, i hvilket lønrammeniveau Akademikerne var uenig.

Med sagen er det statueret, at brud på klassificeringsaftalen, hvor en stilling besættes, uanset der er fremsat begæring om forhandling, udlø- ser bod på kr. 150.000.

Uddannelseschef på Campus Bornholm samt rektor/vicedirektør på Rybners

I to konkrete sager, er der sket ansættelse på individuel kontrakt, uden at dette er blevet aftalt med den relevante Akademikerorganisation.

Moderniseringsstyrelsen er af den opfattelse, at Akademikeroverens- komsten ikke omfatter lederstillinger af den pågældende institutionsty- pe.

Der er derfor anlagt sag ved faglig voldgift mhp. at få fastslået, at stil- lingerne er omfattet af Akademikeroverenskomsten, ligesom det også gøres gældende, at løn- og ansættelsesvilkår i den individuelle kontrakt skulle have været aftalt med den relevante forhandlingsberettigede aka- demikerorganisation.

Moderniseringsstyrelsen har afgivet duplik den 7. januar 2014. Sagen er endnu ikke blevet berammet. Akademikernes advokat har rykket for berammelse af begge sager, som er aftalt behandlet under et.

Uddannelsesledere på Campus Bornholm

I forbindelse med etableringen af Campus Bornholm, som er en fusion mellem Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Born- holm, blev der opslået tre stillinger som uddannelsesledere for hhv. vok- senuddannelsescentret, stx og HF. Xxxxxxxxxxxx blev efterfølgende besat med akademikere på individuel kontrakt, uden at dette blev aftalt med den relevante forhandlingsberettigede AC-organisation.

Djøf og GL har derfor begæret mæglingsmøde samt anlagt sag ved fag- lig voldgift med påstand om, at stillingen som uddannelsesleder for vok- senuddannelsescentret er omfattet af overenskomsten for forstandere og øvrige chefstillinger ved VUC (Djøf), samt at stillingerne som uddan- nelsesleder for HF hhv. stx er omfattet af overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler, mv. (GL).

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at stillingerne er omfattet af Akademikeroverenskomsten, såfremt de ikke findes omfattet af oven- nævnte overenskomster.

Akademikerne/akademikerorganisationerne har den 8. oktober 2014 afgivet replik i sagen. Sagen afventer fortsat modpartens duplik. Der er rykket herfor.

Side 32 af 100

Rektorer på erhvervsakademierne

Sagen omhandler brud på AC-overenskomsten samt spørgsmålet om forhandlingsretten i forbindelse med ansættelse af en række rektorer med akademisk baggrund på de nyoprettede Erhvervsakademier tilbage i 2009. Akademikernes synspunkt i sagen er, at rektorerne skulle an- sættes i henhold til Akademikeroverenskomsten i den udstrækning, de har akademisk uddannelse.

Moderniseringsstyrelsens synspunkt er, at Akademikeroverenskomsten ikke omfatter ledere ved nye selvejende institutioner på Undervisnings- ministeriets område. Moderniseringsstyrelsen tilbød derfor overens- komstindgåelse med den organisation, der kunne dokumentere at re- præsentere flerheden af rektorerne. Da rektorerne hovedsageligt blev rekrutteret fra lederstillinger ved erhvervsskolerne – stillinger, som er omfattet af CO10’s forhandlingsret – blev der indgået overenskomst mellem CO10 og Moderniseringsstyrelsen. Dette til trods for, at hoved- parten af rektorerne har akademisk baggrund. Sagen er derfor blevet indbragt for en faglig voldgift.

Skriftudvekslingen er endnu ikke afsluttet.

Opsigelse af betalte fridage i SKAT

SKAT opsagde i 2013 fire betalte fridage, som bl.a. de akademiske med- arbejdere indtil da havde afholdt med løn, nemlig 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Akademikerne bad en advokat vurde- re, hvorvidt der kunne gøres indsigelse mod opsigelsen og/eller det var- sel, der var blevet anvendt. På denne baggrund meddelte Akademikerne SKAT, at SKAT efter Akademikernes opfattelse ikke har opsagt juleaf- tensdag og nytårsaftensdag 2013 med det korrekte varsel, f.s.v. angår de medarbejdere, der har et individuelt opsigelsesvarsel på 6 måneder eller mere. Der blev afholdt et mæglingsmøde med Moderniseringssty- relsen, hvor enighed ikke kunne opnås, og Akademikerne har herefter anlagt sag ved en faglig voldgift. Der er udvekslet flere processkrifter i sagen, men den er endnu ikke berammet.

Opsigelse af halve betalte fridage i Frederiksberg og Slagelse Kommuner

I slutningen af 2014 opsagde Frederiksberg Kommune en halv arbejds- giverbetalt fridag (en halv Grundlovsdag) og Slagelse Kommune to halve arbejdsgiverbetalte fridage (hhv. en halv Grundlovsdag og en halv 1. maj). Det er overfor begge kommuner meddelt, at der er tale om væ- sentlige stillingsændringer, der skulle have været varslet overfor medar- bejderne med deres individuelle opsigelsesvarsler. Akademikerne har afholdt mæglingsmøde med KL, hvor der umiddelbart ikke kunne opnås enighed. Mæglingsmødet blev imidlertid sat i bero på yderligere under- søgelser af bl.a. baggrunden for de betalte fridage og genoptages i star- ten af december 2015.

Orientering af TR forud for opsigelse af medarbejdere

Sagen angår, om – og hvornår – tillidsrepræsentanter skal modtage besked om, hvilke medarbejdere der agtes opsagt. Det fremgår af den

Side 33 af 100

statslige aftale om tillidsrepræsentanter, at tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forestående afskedigelser. Ved en konkret afske- digelsesrunde ved Aarhus Universitet blev tillidsrepræsentanterne ikke orienteret af ledelsen, før medarbejderne blev varslet opsagt, og tillids- repræsentanterne blev i et vist omfang heller ikke orienteret af ledelsen efter varslingen. Aarhus Universitet anførte i den forbindelse, at en ori- entering af tillidsrepræsentanterne ville have været i strid med person- dataloven.

Sagen blev efterfølgende drøftet med Moderniseringsstyrelsen, hvor der bl.a. var enighed om i fællesskab at rette henvendelse til Datatilsynet for at få belyst eventuelle persondataretlige problemer. Datatilsynet af- viste imidlertid at udtale sig om sagen generelt og oplyste, at de først vil tage stilling hertil i forbindelse med en eventuel konkret klagesag.

Moderniseringsstyrelsen ændrede herefter sin vejledning om tillidsre- præsentantaftalen på en måde, der reelt udelukker, at tillidsrepræsen- tanter orienteres om, hvilke medarbejdere der agtes opsagt. Der har været afholdt mæglingsmøde med Moderniseringsstyrelsen om sagen, og styrelsen afviste i den forbindelse, at det følger af tillidsrepræsen- tantaftalen, at tillidsrepræsentanter skal orienteres om de afskedstruede medarbejderes navn. I skrivende stund arbejdes der fortsat på at finde en forhandlingsmæssig løsning på sagen, men det forventes, at spørgs- målet formentlig vil skulle afklares ved faglig voldgift i regi af CFU.

Procedure ved flytning af TR ud af valgområdet

På baggrund af en konkret sag i Gladsaxe Kommune, hvor kommunen, uden at orientere HK herom, flyttede en fællestillidsrepræsentant ansat efter HK-overenskomsten til overenskomsten for akademikere ansat i kommunerne, jf. overenskomstens protokollat 1, nr. 2, med den virk- ning, at den pågældende ikke længere kunne fungere som tillidsrepræ- sentant, har procedurerne for flytning af tillidsrepræsentanter ud af valgområdet været drøftet med KL.

Det er vurderingen, at flytning af en TR ud af sit valgområde, udover tvingende årsager, forudsætter, at der forudgående skal ske forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på samme måde som ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant. Der har ikke kunne opnås enig- hed med KL, og det forventes, at Forhandlingsfællesskabet med bl.a. Akademikerne som en del af baggrundsgruppen, anlægger sagen ved faglig voldgift.

Pensionsbidrag til fleksjobansat invalidepensionist

Sagen angår, hvorvidt en medarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune, og som senere bevilges invalidepension fra pensionskassen, er omfattet af pensionsbestemmelserne i den fællesakademiske over- enskomst. Det har ikke været muligt at opnå enighed om spørgsmålet med KL, hvorfor Akademikerne har anlagt en sag ved de civile domstole, hvori det bl.a. gøres gældende, at det direkte og udtrykkeligt fremgår af pågældendes ansættelsesbevis, at der er et pensionsbidrag knyttet til ansættelsen, og at det fremgår af lov om aktiv beskæftigelsespolitik, at

Side 34 af 100

”i ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sam- menlignelige områder gælde”, hvilket må være den fællesakademiske overenskomst. Hovedsagen er endnu ikke berammet, idet KL i første omgang har forsøgt at få sagen afvist fra de civile domstole med en formalitetspåstand om, at den skal behandles ved faglig voldgift. Retten i Skive gav ved kendelse af 6. november 2015 Akademikerne medhold i, at den skal føres ved de civile domstole, men Skive Kommune har efter- følgende anmodet Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære afgø- relsen til Landsretten. Procesbevillingsnævnet har endnu ikke truffet afgørelse.

Diskriminering af timelærere ved universiteterne

Akademikerne har på vegne af en række timelærere anlagt en sag mod RUC. Kernen i sagen er, om deltidsansatte timelærere diskrimineres i forhold til overenskomstansatte. I den indledende fase er sagen efter Akademikernes anmodning overført fra byretten til landsretten som før- steinstans. Sagen beror nu på afgivelse af replik fra Akademikerne. Sa- gen er berammet til hovedforhandling i Østre Landsret 12.-14. septem- ber 2016.

2.3. Politiske/strategiske drøftelser i FHO

2.3.1 Studenterområdet

Aftaledækning

FHO har i efteråret 2015 besluttet, at ansættelser af alle aktive universi- tetsstuderende i videst muligt omfang skal søges omfattet af aftaler på hele det offentlige område.

Der er iværksat et arbejde med at sikre dokumentation for repræsenta- tivitet af gruppen. Forhandlingsanmodning forventes fremsendt til alle offentlige arbejdsgivere i december 2015.

Praktikanter

FHO har endvidere besluttet en udredning af praktikantområdet mhp. at sikre ordnede forhold også for denne gruppe. Der er iværksat en spør- geundersøgelse blandt medlemsorganisationerne, som skal danne grundlag for det videre arbejde.

2.3.2 Tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanternes rolle og legitimitet indgår som tema i en række projekter på alle offentlige områder. FHO har derfor besluttet at se på området som et indsatsområde og har indtil videre lagt sporene for, at der skal arbejdes videre med TR-funktionen i nye organisationsformer, samt arbejdes for udvikling af tillidsrepræsentantuddannelser udenfor rammerne af organisationernes uddannelsesprogrammer, samt under- støtte en højere grad af organisationssamarbejder. I 2016 vil temaet blive udfoldet yderligere.

Side 35 af 100

2.3.3 Lokal løndannelse

Manglende lønudvikling og udfordringer af lønsystemernes funktionalitet har ført til en række projekter i denne overenskomstperiode på alle of- fentlige områder efter pres fra vores side af bordet. FHO har på den baggrund besluttet at se på området som et indsatsområde og har indtil videre lagt sporene for, at der skal arbejdes videre med, hvorledes Aka- demikerne strategisk skal forholde sig til en videreudvikling af de nye lønsystemer – også set i samspil med arbejdet om reguleringsordningen og reststigningen. I 2016 vil temaet blive udfoldet yderligere. Der vil også i 2016 blive afholdt en lønkonference i regi af CFU. De allerførste drøftelser heraf indledes i CFU i december 2015.

2.4. Særligt om reguleringsordningerne og hensigtser- klæringerne

Som beskrevet under CFU-forhandlingerne kom de afsluttende forhand- linger på det statslige område og senere på alle øvrige offentlige områ- der i høj grad til at handle om reguleringsordningen og det efter ar- bejdsgivers opfattelse opståede løngab mellem den offentlige og den private sektor, som afstedkom udformningen af hensigtserklæringerne i alle overenskomstresultater. Og en indsigt i en ganske koordineret ar- bejdsgiverside med et meget gennemslagskraftigt Finansministerium.

Siden afslutningen af de offentlige forhandlinger har disse erklæringer på alle tre områder skabt usikkerhed. Det har betydet, at der på organi- sationssiden er iværksat et udredningsarbejde af Finansministeriets reg- nemetoder, som tilbagevises som vilkårlige, bl.a. begrundet i indekse- ringsmetoden. Herudover arbejdes der med en udredning af reststignin- gen, og de allerførste skridt er taget i forhold til en drøftelse af regule- ringsordningens fremtid på arbejdstagerside. Der er endvidere en tæt koordinering med Forhandlingsfællesskabets lønteknikere.

Herudover er det aftalt, at CFU og Finansministeriet i januar 2016 igangsætter et fælles arbejde om det faktuelle grundlag for økonomien i overenskomstforhandlinger. Arbejdet skal bidrage til, at parterne står på et fælles faktagrundlag til OK18. Der skal bl.a. gennemføres en analyse af reguleringsordningen, der kan danne grundlag for det videre arbejde med hensigtserklæringen.

Der er endvidere nedsat en teknisk arbejdsgruppe i Akademikerne, som arbejder med scenarier for reguleringsmekanismer og reststigningsfor- ståelser ved de kommende overenskomstforhandlinger.

2.5. Projekter

Ved OK15 blev der på alle tre offentlige områder aftalt en række projek- ter, finansieret af hhv. engangsmidler fra ATP, AUA-midler eller FUSA- midler. Nedenfor er projekterne og status for arbejdet kort beskrevet.

Side 36 af 100

2.5.1. Staten

Fokus på anvendelsen af rammerne for lokal løndannelse (Aka- demikerne-Finansministeriet)

Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne har aftalt at sætte fokus på anvendelsen af rammerne for lokal løndannelse, ligesom parterne vil drøfte, om rammerne for lokal løndannelse skal justeres ved OK18.

FHO har i efteråret 2015 indledt politiske/strategiske drøftelser om det fremtidige arbejde med lokal løndannelse, drøftelser som fortsætter i 1. kvartal 2016. Drøftelserne er retningssættende og spiller ind som forbe- redelse af projektet. Moderniseringsstyrelsen og Akademikerne forven- tes at opstarte projektet i foråret 2016.

”Anerkendelse af den gode undervisning” på erhvervsgymnasier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne- Finansministeriet)) samt ”Anerkendelse af den gode undervis- ning” på professionshøjskoler og erhvervsakademier (projekt om lokal løndannelse (Akademikerne-Finansministeriet))

Parterne aftalte ved OK15 to projekter, som begge tager sigte på aner- kendelse af den gode undervisning via lokal løndannelse. Der er nedsat arbejdsgrupper på Akademikernes side af bordet. Arbejdet forventes opstartet i 1. kvartal 2016.

Kompetenceudvikling, design og ledelse af projekter i netværk (Akademikerne-Finansministeriet)

I overenskomstperioden har parterne aftalt at drøfte mulighederne for at iværksætte et projekt om at kvalificere projektledere indenfor design og ledelse af projekter i netværk. Der er ikke indledt drøftelser heraf.

Dialog og samarbejde på de gymnasiale arbejdspladser (Akade- mikerne-Finansministeriet)

Ved OK15 blev der aftalt et partsprojekt om ”Dialog og samarbejde på de gymnasiale arbejdspladser”. Formålet er at fremme samarbejdet og dialogen på skolerne, således at kerneopgaven løses på bedst mulig vis via:

• Udvikling af tillidsbaseret samarbejde, der fremmer dialogen om den pædagogiske praksis og skolens strategi

• Udvikling af forskellige veje til at fremme samarbejdet mellem ledere og lærere

• Udvikling af kompetencer, der bidrager til at understøtte skoler- nes strategi.

Akademikerne, Djøf, IDA og GL har deltaget i projektet som en del af styregruppen, hvor også lederforeningerne og Moderniseringsstyrelsen har sæde. Kompetencesekretariatet varetager sekretariatsopgaven. Der er afsat 2 mio. kr. til projektet fra kompetencemidlerne. Hensigten er at

Side 37 af 100

dele midlerne ud til skoler, som vil arbejde med lokale projekter inden- for formålet.

Der har efter sommerferien været afholdt to seminarer med i alt 200 deltagere – ledere og TR’ere. På den baggrund søgte en række skoler om at blive omfattet af projektet. Der er nu bevilliget støtte til projekter, som omfatter 13 gymnasiale arbejdspladser.

Alle de lokale projekter vil blive fulgt i løbet af 2016. I januar 2017 af- holdes en konference om erfaringerne fra projekterne, hvor alle gymna- siale arbejdspladser vil blive inviteret.

Parterne styrker det centrale og lokale samarbejde (CFU- Finansministeriet)

Parterne aftalte ved OK15 et partsprojekt om at styrke det centrale og lokale samarbejde. I CFU er det besluttet, at CFU-S skal virke som CFU’s medlemmer af styregruppen i projektet. CFU har den 20. august 2015 afholdt seminar herom. CFU har på baggrund af seminaret lagt vægt på overfor Moderniseringsstyrelsen, at der forud for opstarten af projektet er enighed på centralt hold om nogle pejlemærker. Begrundelsen herfor er bl.a. en total udskiftning af medarbejdere og chefer på arbejdsgiver- siden siden projektformuleringen. CFU har overfor Moderniseringsstyrel- sen nævnt følgende forudsætninger:

• Projektet skal være med til at tale aftalesystemet op

• Projektet skal styrke aftalesystemets legitimitet

• Hvordan kan det gøres attraktivt at tænke TR ind i det lo- kale?

• Behovet for ligeværdighed mellem TR og leder

• Belysning af forskellen mellem det formelle og uformelle system/inddragelse af TR og inddragelse af medarbejdere

Parterne forventes at mødes til projektopstart i december 2015.

Partsfælles indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø (CFU- Finansministeriet)

Psykisk arbejdsmiljø var for Akademikerne et helt centralt tema under OK15. Det lykkedes på alle tre offentlige områder at komme igennem med en aftale om fælles indsatser mellem overenskomstparterne for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det er en fælles forudsætning hos parterne i staten, at et godt psykisk arbejdsmiljø og et tillidsfuldt samarbejde er afgørende for medarbejde- res og lederes trivsel og for produktivitets- og kvalitetsniveauet i opga- veløsningen. Der er ydermere en fælles erkendelse af, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan føre til øget sygefravær, mistrivsel og høj personaleomsætning og til, at arbejdet ikke udføres så godt og effektivt som muligt.

Side 38 af 100

Side 39 af 100

I staten er projektet i en opstartsfase, hvor der på CFU-siden er nedsat en styregruppe bestående af Xxxx Xxxxxxxxx (OAO), Xxxxxx Xxxxxx (SKAF), Xxxx Xxxxxxxxxx (Djøf), Xxxxxxx Xxxxxxx (SKAF), Xxxxxx Xxxxx- xxxx (OAO) og Xxxxx Xxxxxxx (Akademikerne). Første møde med Moder- niseringsstyrelsen forventes at blive ultimo 2015/primo 2016. Projektet er blevet forsinket på grund af personalemangel i Moderniseringsstyrel- sen.

Chefprojekt

CFU/Akademikerne og Finansministeriet har i forbindelse med OK15 drøftet perspektiverne for et nyt grundlag for løn- og ansættelsesvilkår for chefer på det statslige område. Parterne har aftalt at videreføre drøf- telserne i perioden. Der har indtil videre været en helt overordnet drøf- telse med Moderniseringsstyrelsen om igangsættelse af projektet, samt nedsat en gruppe i CFU herom. De første drøftelser parterne imellem forventes at finde sted i januar 2016.

Projekt om tillid og samarbejde

Af CFU-forliget fra OK13 fremgår det, at parterne skal iværksætte et projekt om tillid og samarbejde. Omdrejningspunkterne er bl.a.:

• At indsamle viden og erfaringer fra forskning og best practice vedr. tillid og samarbejde, herunder bl.a. psykisk arbejdsmiljø og social kapital

• At indsamle viden om effekten af indsatser for tillid og samarbej- de

• At igangsætte relevante initiativer og aktiviteter, der understøtter arbejdet med at fremme tillid og samarbejde

Moderniseringsstyrelsen og CFU har i regi af projektet udarbejdet et inspirationskatalog med eksempler på sammenhænge og metoder til at arbejde med tillid og samarbejde.

Parterne støtter endvidere lokalt forankrede arbejdspladsprojekter (op- rindelig otte i alt, men antallet er nu syv), der med fokus på kerneopga- ven vil arbejde med tillid og samarbejde, bl.a. med udgangspunkt i pro- blemstillinger om tillid og samarbejde i omstillingsprocesser, på geogra- fisk spredte arbejdspladser og i statslige enheder med mange styrings- niveauer.

KORA er knyttet til arbejdspladsprojekterne og står for at gennemføre effektmålinger. Der er i 2015 udsendt et nyhedsbrev om projektet, og det er planen, at der vil blive udsendt yderligere tre nyhedsbreve i 2016. Arbejdspladsprojekterne forventes at være færdige med udgangen af 2016.

2.5.2. KL-området

Lokal løndannelse (Akademikerne-KL)

Der blev mellem Akademikerne og KL ved OK15 indgået aftale om, at forsøgsordningen om andre forhandlingsregler videreføres i overens- komstperioden frem til 31. marts 2018. Ordningen evalueres inden ud- løbet af overenskomstperioden.

Herudover var der enighed om, at lokal løndannelse drøftes mellem de centrale parter i den kommende overenskomstperiode. Det er således aftalt, at parterne i perioden skal drøfte, hvordan strategisk anvendelse af den lokale løndannelse kan fremme kvalificeret varetagelse af kerne- opgaverne, hvordan den lokale løndannelse anvendes med fokus på den enkeltes behov på arbejdspladsens udvikling, hvilken viden og kompe- tence, der fremmer en konstruktiv og smidig lokal proces og anvendelse af lokal løndannelse, hvordan en fornuftig forventningsafstemning fremmes i den lokale forhandlingsproces samt hvordan de lokale parter kan sikre balance mellem indsats og ressourcer.

I drøftelsen skal deltage repræsentanter fra KL og de akademiske for- handlingsberettigede organisationer, ligesom lokale ledere og lokale re- præsentanter fra organisationerne deltager. På baggrund af den fælles viden overvejer parterne eventuelt yderligere initiativer, der kan under- støtte de lokale parters forhandlingsproces. Resultatet af parternes drøf- telser skal foreligge ved udgangen af 2016.

Projektets opstart har afventet en færdigredigering af den kommunale fællesoverenskomst.

Mobilitets- og beskæftigelsesfremme (Akademikerne-KL)

Der er enighed mellem Akademikerne og KL om at iværksætte et pro- jekt om mobilitets- og beskæftigelsesfremme, der dels skal medvirke til at sikre, at nyuddannede akademikere får et ordentligt kendskab til, hvilken mangfoldighed af job og karrieremuligheder, der er i en land- kommune samt skal belyse mulighederne for flere langsigtede akademi- kerstillinger i landkommuner. Herudover skal projektet afdække hvilke erfaringer, der er med at skabe korte mobilitetsforløb for akademikere ansat i kommunerne mhp. at udbrede anvendelsen af mikromobilitet. Projektet vil bestå af en omfattende erfaringsindsamling og en efterføl- gende formidling. Erfaringerne sammenfattes i en praksisnær guide.

Netværksprojekt om innovation på kommunale arbejdspladser (Akademikerne-KL)

KL og Akademikerne havde ved OK15 aftalt at sætte fokus på, hvordan ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere på kommunale arbejds- pladser kan skabe en innovationskultur, der er baseret på bruger- og medarbejderdreven innovation.

Der er nedsat en gruppe bestående af KL, Akademikerne og IDA, der indtil videre har aftalt, at der laves to netværk – Innovationsnetværk

Side 40 af 100

VEST og Innovationsnetværk ØST. Parterne er enige om at tilrettelægge forløbene således, at der skabes og faciliteres en opstart af netværkene, der gives inspiration via temadrøftelser på fire arrangementer og det understøttes, at netværket lever videre, når parterne trækker sig ud. Projektet gennemføres i løbet af 2016.

Faglig ledelse (Akademikerne-KL)

Der er mellem KL og Akademikerne enighed om i overenskomstperioden at søge at fremme et projekt om faglig ledelse i Væksthus for ledelse, som skal sætte fokus på, hvorledes fagprofessionelle bedriver ledelse i krydsfeltet mellem fag og ledelse.

Talent- og karriereudvikling for seniorer (Akademikerne-KL)

Projektets formål er at give seniorer fortsat lyst til udvikling i arbejdsli- vet, tydeliggøre seniorernes kompetencer, afklare seniorernes fremtidige karriereønsker og potentialer samt styrke den generelle opfattelse af seniorer som en attraktiv og fleksibel arbejdskraft. I projektet søges udarbejdet et elektronisk værktøj, der som et udvidet tillæg kan bidrage til at klargøre og skelne den enkeltes seniors faglige og personlige kom- petencer.

Fremtidens krav til psykologer i PPR (Akademikerne-KL)

Mellem KL og Akademikerne er der enighed om at iværksætte et pro- jekt, der dels skal indsamle eksempler fra de kommunale PPR, som har succes med at udvikle psykologernes opgaveløsning i henhold til inklusi- onsopgaver, og dels indsamle viden for relevant forskning af relevans for den påkrævede udvikling af psykologernes opgaveportefølje. Projek- tets mål er at komme med forslag til best practice for psykologer i PPR, herunder styrke autorisationsordningens kobling til inklusionsopgaven.

Fokus på den danske model (Forhandlingsfællesskabet-KL)

I forlængelse af parternes aftale ved OK15 om at sætte fokus på værdi- en af den danske model og tilvejebringe et grundlag for at drøfte en fælles vision for fremtidens MED-system og det lokale partssystem i kommunerne, er der mellem Forhandlingsfællesskabet og KL nedsat en styregruppe, hvori Akademikerne er repræsenteret, der skal se på, hvordan den danske model fungerer i praksis i kommunerne.

Formålet med projektet er at skabe fælles billeder hos de centrale parter af, hvordan samarbejdet og dialogen mellem ledelsen og medarbejder- repræsentanterne fungerer og skal fungere i fremtiden i kommunerne, herunder hvilke rammer der styrker hhv. hæmmer det gode samarbej- de, at drøfte visionen for fremtidens MED-system og lokale partssystem (TR-leder) samt at drøfte eventuelle centrale ”her og nu initiativer”, der kan understøtte den lokale dialog og samarbejde fx i form af inspiration og formidling af eksempler på god samarbejdspraksis.

Side 41 af 100

Parterne har derfor bl.a. aftalt sammen at besøge en række kommuner og kommunale arbejdspladser for at undersøge, ”hvordan det går” og for at skaffe viden, der kan inspirere til drøftelserne i fremtiden.

Parterne har besluttet at besøge ni kommuner, og de første besøg fandt sted i oktober og november 2015. De resterende besøg afvikles i 2016.

Psykisk arbejdsmiljø (Forhandlingsfællesskabet-KL)

I forbindelse med OK15 blev der mellem parterne enighed om at under- støtte de kommunale arbejdspladsers fortsatte arbejde med et godt psykisk arbejdsmiljø og derfor i perioden at iværksætte følgende initiati- ver:

Side 42 af 100

• Rejsehold

• Formidlingsindsats om psykisk arbejdsmiljø

Rejseholdet etableres med virkning fra 1. januar 2016 med det formål at understøtte arbejdspladser i kommunerne i at håndtere problemstillinger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det er lokale ledere – og medar- bejderrepræsentanter, som i enighed kan anmode om bistand fra rejse- holdet. Rejseholdet står ligeledes til rådighed for arbejdsmiljøorganisati- onen/MED-udvalg på alle niveauer.

Herudover iværksættes en formidlingsindsats om et godt psykisk ar- bejdsmiljø og gevinsterne herved, fx lavere sygefravær, højere trivsel, højere produktivitet og større omstillinger. Målgruppen er ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser.

2.5.3. RLTN-området

Lokal løndannelse (Akademikerne-RLTN)

Ved OK15 blev der mellem RLTN og organisationerne i Forhandlingsfæl- lesskabet aftalt et projekt om lokal løndannelse på det regionale områ- de, der skal understøtte de lokale lønforhandlingsprocesser. Der er ned- sat en styregruppe bestående af repræsentanter fra organisationerne samt fra Danske Regioner og hver af regionerne. Fra akademikerområ- det deltager repræsentanter fra DM, DP, Djøf, FAS, YL og Akademiker- ne.

Der har i september 2015 været afholdt møder i alle regionerne med deltagelse af de centrale parter, hvor de lokale forhandlingsparter sam- men drøftede lokal løndannelse, herunder hvordan der skabes en god forhandlingsproces, kendetegnet ved fælles forståelse af de lokale ram- mer, gennemsigtighed og gensidig respekt. De fem regionale møder følges op af en lokal proces i hver region, der skal medvirke til at sikre, at ledere og relevante tillidsrepræsentanter fra alle faglige organisatio- ner bliver inddraget i og informeret om temaer og perspektiver fra mø- derne. Det er hensigten, at de lokale initiativer skal have en positiv ef- fekt på de lokale parters oplevelse og anvendelse af lokal løn i løbet af 2016.

Side 43 af 100

Til brug for processen har de centrale parter udarbejdet et fælles papir om arbejdet med lokal løndannelse, et inspirationskatalog til den lokale lønforhandlingsproces, en vejledning om inddragelse af ligestillings- aspektet i de lokale lønforhandlinger samt et opdateret råderumspapir. Materialet er tilgængeligt på Danske Regioners hjemmeside, og det er hensigten, at inspirationskataloget løbende opdateres med erfaringer, ideer og forslag fra de lokale parter.

Der vil i regi af styregruppen løbende blive fulgt op på de lokale initiati- ver regionerne, og der vil forud for OK18 ske en evaluering heraf mhp. at understøtte en politisk dialog om emnet.

Kompetenceudvikling (Akademikerne-RLTN)

Der er enighed mellem Akademikerne og RLTN om at iværksætte et pro- jekt om kompetenceudvikling, hvis formål er at indhente viden om kom- petenceudvikling af regionalt ansatte akademikere skabt gennem prak- tikophold, jobbytte eller lign. i eller udenfor regionen. Projektet skal formidle erfaring og viden som inspiration til anvendelse af praktikforløb, jobbytte eller lign. Formidlingsindsatsen skal herudover suppleres med tilbud om gennemførelse af lokale aktiviteter, fx lokale workshops, for lokale ledelses- og medarbejderrepræsentanter, mhp. drøftelse af mu- ligheder for iværksættelse af initiativer til styrkelse af mobiliteten og tilpasset den enkelte regions behov.

Beskæftigelsesfremme (Akademikerne-RLTN)

På baggrund af de erfaringer, der er i regionerne med hensyn til ansæt- telse af nyuddannede i fx løntilskudsstillinger, introduktionsstillinger, midlertidige ansættelser/vikariater, mv. er der enighed om at gennem- føre et projekt, der har til formål at sætte fokus på ledigheden blandt nyuddannede akademikere.

Erfaringer fra de regioner, der har arbejdet med fokus på akademikerle- digheden indsamles og formidles til de øvrige regioner.

Innovation på offentlige arbejdspladser (Akademikerne-RLTN)

Der er mellem Akademikerne og RLTN enighed om at iværksætte et pro- jekt, der skal sætte fokus på, hvordan ledere og akademiske medarbej- dere på regionale arbejdspladser kan skabe en innovationskultur, der er baseret på bruger- og medarbejderdreven innovation. Projektet gen- nemføres som supplement til allerede igangsatte initiativer i regionerne og bygger derfor oven på disse. Det overordnede formål er at kvalificere og sprede ny viden om, hvordan regionale akademikerarbejdspladser – og funktioner – kan skabe og implementere innovative ideer og dermed bidrage til at udvikle og effektivisere opgavevaretagelsen til gavn for patienterne og borgerne.

Samarbejde i regionerne (Forhandlingsfællesskabet-RLTN)

Projektets formål er at afdække og få fælles viden om rammer, praksis og forventninger til samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i regi- onerne samt samspillet mellem de forskellige fora. Det er aftalt, at pro- jektet fokuserer på samarbejdsformer i følgende fora:

• Samarbejde i MED-systemet

• Det lokale partssystem

• Andre samarbejdsfora, som fx ad hoc-arbejdsgrupper, udvik- lingsprojekter og lign.

Projektet er forankret i en styregruppe – hvori også Akademikerne er repræsenteret. Projektet er for øjeblikket i en planlægningsfase og gen- nemføres indledningsvis med en fælles afdækning af en række problem- stillinger i fremadrettet perspektiv, idet der sideløbende hermed foreta- ges arbejdsplads-/virksomhedsbesøg og eventuelle politiske drøftelser og andre tiltag, som parterne i fællesskab finder relevant. Der har været afholdt to møder i styregruppen i efteråret 2015, og styregruppen mø- des igen i januar og februar 2016, bl.a. mhp. fastlæggelse af datoer for besøg i regionerne.

Udvikling af aftalesystemet (Forhandlingsfællesskabet-RLTN)

Ved OK15 blev det aftalt at gennemføre en politisk dialog om udvikling af aftalesystemet. Formålet er at se på, om aftalesystemet kan udvikles, så det yderligere understøtter den generelle udvikling på hospitalsområ- det og parternes fælles interesse i at udvikle og fremtidssikre den dan- ske model. Der er nedsat en teknisk styregruppe for projektet, hvor Akademikerne er repræsenteret. Mhp. en politisk dialog, som afsæt for en efterfølgende fastsættelse af retning for det videre forløb, afholdes der et indledende politisk møde i foråret 2016. Der er mellem parterne enighed om, at den samlede proces bør være afsluttet inden sommeren 2017.

Psykisk arbejdsmiljø (Forhandlingsfællesskabet-RLTN)

Der blev mellem parterne enighed om at gennemføre et forskningspro- jekt i den kommende overenskomstperiode mhp. at give de centrale overenskomstparter mere og fælles viden om det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Projektet har fokus på tre overordnede forhold i relation til psykisk arbejdsmiljø: Faktorer, kausalitet og evi- dens. Et element heri er, at parterne kan blive mere afklarede i forhold til, hvilke metoder og indsatser, der virker under hvilke omstændighe- der. Herudover blev det besluttet at afsætte 3 mio. kr. årligt til at yde inspirations- og rådgivningsbistand til udvalgte temaer indenfor psykisk arbejdsmiljø. Disse aktiviteter er tilbud, der ligger udover den arbejds- miljøindsats, der allerede foregår i dag. Der er etableret en projektgrup- pe – hvori YL repræsenterer Akademikerne – der får til opgave at udar- bejde oplæg til en af parterne nedsat koordineringsgruppe bestående af de centrale parter, der styrer, koordinerer og sørger for videnopsamling

Side 44 af 100

og evaluering. Der har været afholdt to møder i koordineringsgruppen i efteråret 2015. Næste møde afholdes i januar 2016.

3. Øvrige spørgsmål vedr. forhandlingsområdet

3.1. TR-uddannelsen

Syv akademikerorganisationer (Forbundet Arkitekter og Designere, Dansk Psykolog Forening, De Offentlige Tandlæger, DDD, JA, Pharma- danmark og Tandlægeforeningen) samarbejder om at afholde en basis- uddannelse for tillidsrepræsentanter. Organisationerne har indgået en aftale med Akademikerne om administration, ajourføring af kursusmate- riale, mv. mod betaling. Der har i 2015 været afholdt følgende antal kurser med følgende antal tilmeldte:

Xxxx	Xxxxx kur- ser	Antal tilmeld- te
Modul 1 (grunduddannelsen)	2	58
Modul 2 (TR’s rolle i lønsystemet)	2	37
Modul 3 (medindflydelse og personale- politik)	1	19
Modul 4 (forhandlingsteknik)	2	39
I alt	7	153

Niveauet for antal tilmeldte er steget ganske pænt til i alt 153 i 2015 mod 119 i 2014.

I et samarbejde med underviserne blev der i 2014 iværksat et projekt om modernisering af de materialer, som underviserne anvender på ba- sisuddannelsen, og som kursusdeltagerne får udleveret. De nye mate- rialer, der bl.a. lægger op til en højere grad af inddragelse af kursister- ne, blev første gang anvendt på kurserne i foråret 2015, og der er gene- relt blevet taget godt imod dem. På baggrund af erfaringerne er der ef- terfølgende sket en opdatering af materialet til brug for kurserne i efter- året 2015.

Akademikerne tilbyder endvidere såkaldte overbygningskurser for tillids- repræsentanter. Overbygningskurserne tilrettelægges og afvikles efter drøftelse i en planlægningsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de interesserede organisationer, pt. 13 organisationer.

Side 45 af 100

Nedenfor fremgår emnerne for kurserne samt antal tilmeldte i 2015:

Xxxx	Xxxxx tilmeldte
Personlig power	18
Offentlig ansættelsesret	26
Praktisk konflikthåndtering	35
Praktisk konflikthåndtering II	9
Psykisk arbejdsmiljø	32
Retorik for tillidsrepræsentanter	41
I alt	161

Niveauet for antal tilmeldte er steget lidt til i alt 161 i 2015 i forhold til 153 i 2014.

3.2. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler bl.a. klager over afgø- relser efter ferieloven og spørgsmål om arbejdsgiverens overholdelse af oplysningspligten efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Akademikerne indgår i henhold til retssikkerhedsloven i udvalget i de klagesager, hvor lønmodtageren er medlem af en organisation, tilknyttet Akademikerne. I det forgangne år har der været en enkelt sag, som omhandlede spørgs- målet om manglende dokumentation for udbetaling af sociale ydelser som betingelse for udbetaling af uhævede feriepenge.

3.3. Grønland

Der har i 2015 fortsat været ført drøftelser mellem Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) og de danske organisationer, tilslut- tet ASG, om gensidige forventninger til samarbejdet i regi af ASG mhp. afklaring af økonomiske forhold og spørgsmål om opgave- og arbejdsde- ling mellem organisationerne og ASG og af organisationernes forvent- ninger til ASG.

Efter aftale med de organisationer, der er tilknyttet ASG, har Akademi- kerne forberedt kravsudtagelsen, herunder koordineret mellem ASG og ASG-organisationerne, samt ydet teknisk bistand til forhandlingerne om aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd under Grøn- lands Selvstyre og kommunerne i Grønland.

Der blev således i maj måned gennemført aftaleforhandlinger for de tje- nestemandsansatte i Grønland, hvor sekretariatet ydede forhandlingsbi- stand til ASG.

Forløbet var stærkt præget af, at Selvstyret befandt sig i en meget låst situation med en meget begrænset økonomisk ramme, og hvor man skulle opnå resultater på arbejdstidsområdet for universitet – det fusio- nerede område bestående af professionsuddannelser og klassiske uni- versitetsuddannelser.

Side 46 af 100

Side 47 af 100

Da det var umuligt at færdigforhandle universitetsområdet blev forhand- lingerne heraf lagt ud i perioden, og med status af en fortsættende afta- leforhandling efter reglerne herfor. ASG vurderede, at Selvstyret var så opsat på, at der skulle ske en modernisering på universitetsområdet, at der ikke var mulighed for at undgå ændringer. Det bedste ASG kunne gøre var derfor at søge indflydelse og samtidig få landet et aftaleresul- tat, som ellers blot ville blive trukket ud.

Resultatet indeholder en nettoramme på 3 pct. over en 4-årig periode, samt af centrale resultater: Forbedringer i lønaftalen af muligheder for at forhandle tillæg, på ferie- og på åremålsaftalen.

Forhandlingerne af universitetsområdets arbejdstidsaftale varetages af De samforhandlende Akademikerorganisationer med forhandlingsledelse af DM, som har langt størsteparten af de berørte ansatte.

3.4. Implementering af deltidsdirektivet

EU-Kommissionen sendte i 2013 en åbningsskrivelse til den danske stat om problemstillinger ved implementering af deltidsdirektivet. Åbnings- skrivelsen har ført til, at en række generelle aftaler og konkrete over- enskomster på det kommunale og det regionale område er blevet æn- dret til gunst for medlemmerne.

EU-Kommissionen har imidlertid efterfølgende stillet spørgsmål ved an- vendelsen af en månedsgrænse i definitionen af løst ansatte i rammeaf- talen om deltidsansatte. Der pågår derfor pt. drøftelser med KL om be- hovet for yderligere justeringer i aftaler og overenskomster.

På statens område er der igennem 2015 blevet rykket for at komme videre med drøftelserne om korrekt implementering af deltidsdirektivet. Finansministeriet har dog henstillet til, at man afventer den endelige løsning på det kommunale område, da det er det kommunale område, EU-Kommissionens åbningsskrivelse tager afsæt i. Der pågår derfor pt. overvejelser om et sagsanlæg via CFU for at få skred i udviklingen på det statslige område, da det er opfattelsen, at der bliver diskrimineret, navnlig på timelønsområdet.

3.5. Tillidsreform – modernisering og udvikling

I 2013 indledtes et samarbejde mellem det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, KL og RTLN, Akademikerne, FTF og OAO. Dette samarbejde indledtes med en formulering af syv principper for samar- bejde om modernisering af den offentlige sektor og etablering af Center for Offentlig Innovation. Samarbejdet fortsatte i 2015, hvor alle parter forberedte en opfølgning på de igangsatte styringslaboratorier i 2014, ligesom parterne forberedte gennemførelsen af sektorworkshops ud fra en idé om at få alle dele af styringskæderne til at mødes. Dette skulle ske i samarbejde med professor Xxx Xxxxxxxx. Herudover forberedte

parterne opstart af yderligere styringslaboratorier, samt udarbejdelse af et ”papir” om balancerne i de syv principper. Alle initiativer blev i forbin- delse med udskrivelsen af valget i sommeren 2015 sat i stå. Samarbej- det er endnu ikke genoptaget.

Akademikerne har endvidere i samarbejde med OAO og FTF i 2015 af- holdt ”gå-hjem-møde” med Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxx om resultatmålinger og stress samt ”Udvikling af den offentlige sektor” med KL og Danske Regi- oner i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

3.6. Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen besluttede den 1. oktober 2015 at udflytte 3.900 arbejds- pladser fra København, hvoraf de fleste berørte ansatte er akademikere. Udflytningerne skal være afsluttet med udgangen af 2017. Arbejdet med udflytningen i Akademikerne er forankret i bestyrelsen med en tilknyt- ning af FHO f.s.v. angår forhandlingsbanen. Der er endvidere nedsat en sekretariatsgruppe, som mødes ugentligt for at følge forløbet.

Sekretariatet har fokus på fire områder:

• De medarbejdere, der ikke kan flytte med

• De medarbejdere, som flytter med (og deres ægtefæller/børn)

• Beskæftigelsesudfordringer for både København – øget ledighed - og ude i landet – vanskeligheder med rekruttering

• Psykisk arbejdsmiljø

Et underliggende tema for alle forhold omkring udflytningen er, at der kun er afsat 400 mio. kr. i 2016 (og forventeligt et beløb – endnu ukendt i 2017). Det vækker stor bekymring, at der er afsat så få midler.

CFU er involveret, idet der på foranledning af CFU er optaget forhandlin- ger med Moderniseringsstyrelsen om en række krav, som skal motivere flest mulige medarbejdere til at flytte med og derved begrænse kompe- tencetabet og produktivitetsnedgang med følgerne heraf såsom risiko for dårligere psykisk arbejdsmiljø, mm. CFU har endvidere stort fokus på den af Moderniseringsstyrelsen udsendte vejledning, samt udvikling af (rets)praksis på baggrund af vejledningen.

Endvidere har Moderniseringsstyrelsen og CFU nedsat en Task Force, som mødes jævnligt for bl.a. at håndtere uforudsete problemstillinger, men også for at håndtere de udflytninger, hvor der ikke er en modta- gerorganisation og derfor ingen arbejdsmiljøorganisation eller SU.

Arbejdet med udflytningen vil fortsætte gennem 2016.

Side 48 af 100

3.7. Ferielovsudvalget

Akademikerne indgår i det af regeringen nedsatte Xxxxxxxxxxxxxxx. Ud- valget har fået i opdrag at komme med forslag til en ny ferielov, som skal tage udgangspunkt i, at et fremtidigt feriesystem skal

• være mere gennemskueligt og sammenhængende for lønmodta- geren, uden at dette hæmmer jobmobiliteten,

• være administrativt enkelt for arbejdsgivere både på det private og offentlige arbejdsmarked,

• være i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig- telser, herunder navnlig EU-retten. Det bemærkes i den forbin- delse, at Europa-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten

Udvalget skal afslutte sit arbejde til efteråret 2016. Udvalget afrapporte- rer til regeringen.

3.8. Kompetenceudvalget

Ved OK15 aftalte parterne at fortsætte arbejdet med Kompetenceudvik- ling i regi af Kompetencesekretariatet indenfor rammerne skabt ved OK13. Der afsættes årligt ca. 25 mio. kr. til Fonden for udvikling af statslige arbejdspladser (FUSA) til projekter og indsatser, samt ca. 33 mio. kr. årligt til Kompetencefonden, hvor midlerne sendes ud til lokal anvendelse. Akademikerne sidder både i styregruppen og i Kompeten- ceudvalget.

I denne overenskomstperiode er der et stærkt fokus på lokal forankring for at skærpe effekten af den kompetenceudvikling, der gennemføres lokalt, samt videreformidlingen heraf. Der er siden afslutningen af for- handlingerne færdiggjort et nyt afrapporteringssystem for Kompetence- fondsmidlerne, som blev taget i brug for 1. gang ved udmøntningerne i dette efterår. Forventningen er, at man med systemet i højere grad kan følge effekten for Fonden, som har været stærk efterspurgt – også af Akademikerne.

Endelig er der aftalt en indsats om MUS. Indsatsen kommer til at invol- vere 40 institutioner med fokus på undervisningsområdet (produktions- skoler, professionshøjskoler og universiteter, mv., som ikke var med i OK13 indsatsen om MUS) kulturinstitutioner, mindre decentrale enheder under fx Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Transportministeriet samt decentrale enheder i Kriminalforsorgen. Der vil være skærpet fokus i rådgivning, ledertræning, medarbejderforberedelse og skriftlig informa- tion om medarbejdernes livssituation, eksempelvis seniorers fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Side 49 af 100

3.9. Om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist- leblowere

Justitsministeren nedsatte ultimo 2013 et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowere. Akademikerne har i udvalget været re- præsenteret af Akademikernes næstformand Xxxxxx Xxxxx. Udvalget af- sluttede sit arbejde i starten af 2015.

Udvalgsbetænkningen blev sendt i høring i april 2015, og Akademikerne afgav sammen med FTF og LO et fælles høringsvar. I efteråret 2015 har Akademikerne, FTF, LO og Dansk Journalistforbund haft foretræde for Retsudvalget for at understrege vigtigheden af, at der bliver fulgt op på anbefalingerne i betænkningen om bl.a. øget ansættelsesretlig beskyt- telse samt stadig information og vejledning til offentligt ansatte om de- res rettigheder.

3.10. Grænsedragning

I forbindelse med overenskomstresultatet fra 2013, hvorefter alle nye kandidatuddannelser tilflyder Akademikernes medlemsorganisationer – efter grænsedragning, er der nedsat en grænsedragningsgruppe med repræsentanter for medlemsorganisationerne, som mødes to gange år- ligt og drøfter de senest akkrediterede nye uddannelser.

Herudover har grænsedragningsaftalen med Sundhedskartellet, som var en forudsætning for at få landet resultatet ved OK13, afstedkommet ganske mange og lange drøftelser om hhv. enkeltstillinger og nye ud- dannelser. Endelig så har resultatet mellem KL og SHK om dækning af cand.soc. ført til en række drøftelser. Der er således fortsat en række opgaver og et omverdenspres, knyttet til dækningsområdet på enkelte områder. Det er besluttet i 2016 at arbejde for en forenkling af grænse- dragningen internt bl.a. på baggrund af erfaringerne fra de seneste år, dog indenfor de aftalte rammer med de offentlige arbejdsgivere fra 2013.

3.11. Undervisningsområderne, herunder arbejdet i FUF og ESU

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 tilkendegav Sty- relsen for Videregående Uddannelser, at man også i denne periode vil være indstillet på at indgå i et samarbejde om universiteternes psykiske arbejdsmiljø.

Det er aftalt, at FUF og Styrelsen vil arbejde i tre spor:

• En besøgsrunde i fællesskab til en række universiteter for at drøfte de lokale behov for initiativer, herunder en afdækning af allerede igangværende indsatser ude lokalt, samt en afdækning af anvendelsen af parternes fælles publikation fra OK13

Side 50 af 100

• Afdække om der er behov for netværk om psykisk arbejdsmiljø på tværs af universiteterne

• Xxxxxx om det giver mening at iværksætte fælles dataindsamlin- ger om psykisk arbejdsmiljø, karriereveje m.m.

Der er endvidere igangværende drøftelser om, hvorledes man i fælles- skab kan arbejde for en udvikling i ansættelse af forskere med en stær- kere erhvervstilknytning samtidig med, at stillingsstrukturens kvalitets- krav ikke udfordres, fx via pilotforsøg, fælles udmeldinger m.m.

Politisk/økonomisk afdeling

4. Akademikernes politiske udvalg

Der har været lagt op til en evaluering af udvalgsstrukturen i Akademi- kerne i løbet af 2015, men drøftelsen er udsat til starten af 2016. I lyset heraf er den genkonstituering af de faste udvalg, som ellers skulle have været foretaget pr. 1. januar 2016, også udsat. De eksisterende udvalg forventes således at fortsætte deres arbejde i 1. kvartal 2016.

Forsknings- og Uddannelsesudvalget

Forsknings- og Uddannelsesudvalgets arbejde har i 2015 været præget af drøftelser om uddannelsernes kvalitet og relevans, herunder dimensi- oneringen af uddannelserne og sammenhængen mellem de akademiske uddannelser og arbejdsmarkedet. Udvalget har holdt fire møder.

Blandt årets temaer i Forsknings- og Uddannelsesudvalget har været:

• Kvalitetsudvalgets rapporter og opfølgning herpå

• Dimensionering af uddannelserne

• Fælleserklæring om god uddannelse mellem ministeren og rekto- rerne fra de videregående uddannelsesinstitutioner

• De akademiske uddannelser og arbejdsmarkedet - bedre match mellem udbud og efterspørgsel af akademisk arbejdskraft

• Anbefalinger fra udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser

• Ph.d.ernes vilkår og beskæftigelse – ph.d.-arbejdsmarked

• Taskforce for Flere Kvinder i Forskning

• Ophavsret, forskningsfrihed og ytringsfrihed

Side 51 af 100

Privatsektorudvalget

Privatsektorudvalgets arbejde har i 2015 først og fremmest været præ- get af færdiggørelsen af ”Gør Danmark dygtigere. Erhvervsstrategi 2025” og opfølgningen herpå. Der har været afholdt fire ordinære og et ekstraordinært møde.

Blandt årets temaer i Privatsektorudvalget har været:

• Erhvervspolitiske initiativer og politikforslag til strategien – færdiggørelse af og opfølgning på strategien

• Hvordan får vi flere akademikerjob udenfor storbyerne?

• Danmark som digitalt foregangsland

• Redegørelse for OK15 i den private sektor – og temaer og tendenser for OK16 i den private sektor

• Initiativer til styrkelse af de privatansatte akademikeres vilkår

• Akademikere med atypiske og/eller løse ansættelser

Arbejdsmiljøpolitikudvalget (AMPU)

Arbejdsmiljøpolitikudvalgets arbejde har i 2015 været fokuseret på of- fentliggørelsen af Arbejdsmiljøundersøgelsen og den tilhørende presse- strategi. Derudover har der været fokus på udviklingen af politikforslag på baggrund af resultaterne fra Arbejdsmiljøundersøgelsen. Herudover har en række øvrige punkter været på dagsordenen:

• Xxxxxxx, køn og psykisk arbejdsmiljø

• Psykisk arbejdsmiljø ved udflytning af statslige arbejdspladser

• Partssamarbejdet om psykisk arbejdsmiljø

• Den politiske situation og Akademikernes finanslovsforslag vedr. psykisk arbejdsmiljø

• Strategisk selvledelse

• Samarbejdsprojekter om psykisk arbejdsmiljø

• Arbejdsmiljørådets temadrøftelse om psykisk arbejdsmiljø

5. Arbejdsmarkedsområdet

Det arbejdsmarkedspolitiske felt

Håndtering af det arbejdsmarkedspolitiske felt for højtuddannede er tæt forbundet med dele af erhvervspolitikken og den konkrete jobskabelse - både nationalt, regionalt og kommunalt.

Side 52 af 100

Trods en fortsat vækst i udbuddet af akademiske kandidater er der nærmest ingen redskaber tilbage i beskæftigelsessystemets værktøjs- kasse til at få højtuddannede ledige i job eller skabe job til akademikere i den private sektor. Med den nye refusionsreform, der er på vej til ved- tagelse, fjernes kommunernes refusion på generel opkvalificering og vejledning. Dette vil reducere kommunernes incitament til at igangsætte kompetenceudvikling til ledige højtuddannede, særligt hvis de kun har få af dem bosiddende.

Via vækstfora er der samlet 3 mia. kr. til rådighed for regional- og soci- aludvikling. Hertil kommer regionernes egne erhvervsudviklingsmidler - og en kontekst, hvor regionerne bevæger sig mere og mere ind på det arbejdsmarkedspolitiske felt og visse steder samler sig i ’business regi- ons’, hvor formålet er at drage nytte af regionernes styrker på tværs af kommunegrænser. Akademikerne har derfor i 2015 sat øget fokus på at arbejde på tværs af niveauerne i beskæftigelsespolitikken og fastholde en sammenhæng med erhvervspolitikken og indsatsen på området samt påvirke forbruget af de regionale erhvervsudviklingsmidler og udmønt- ningen af strukturfondene. Dette sker både via arbejdet i de regionale vækstfora og i de nye regionale arbejdsmarkedsråd. En særlig bunden opgave heri har i 2015 været at fastholde og udvikle samarbejdet med både de universitetskommuner, der har et overskud af ledige nyuddan- nede, og de relevante aktører i områder i landet, hvor virksomhederne har brug for nye kompetencer og mere viden - og har svært ved at til- trække og fastholde den højtuddannede arbejdskraft.

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikere har kun delvist mærket det svage økonomiske opsving. I 2015 har det arbejdsmarkedspolitiske område været præget af varsler om mangelsituationer og flaskehalse indenfor helt specifikke områder (akademikere og faglærte med specifikke kompetencer). Ledigheden blandt akademikere med erhvervserfaring og efterspurgte kompetencer er nærmest ikke eksisterende, mens der desværre stadig er en svagt stigende og alt for høj dimittendledighed. For oktober 2015 ligger denne på knap 30 pct. - og det gælder med få undtagelser alle grupper. Det arbejdsmarkedspolitiske område i 2015 har derfor fordret opmærksom- hed både på paradoksproblemer, som konkret for akademikergruppen bl.a. handler om de nyuddannedes svære vej ind på arbejdsmarkedet, mens mangel på erfarne med efterspurgte kompetencer fylder mere og mere på dagsordenen blandt de mange arbejdsmarkeds- og erhvervsak- tører.

Akademikerne var sammen med LO og FTF værter ved en seance på Folkemødet, der skulle drøfte, om fagbevægelsens organisationer er gode nok til at få de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Det blev en rigtig god debat, der viste, at mange unge, på tværs af uddannelsesni- veauer, har svært ved at komme i job, selvom de kan læse om mangel i pressen – og der er et fortsat behov for at se på tværs af lediges adgang til job og efterspørge et arbejdsgiveransvar. På egen arena er det tyde- ligt, at der fortsat skal skabes nye job til de mange nyuddannede aka-

Side 53 af 100

demikere, og at den offentlige sektor ikke i samme omfang som tidligere tager nyuddannede akademikere ind og lærer dem op. Akademikerne har i 2015 brugt energi og tid på at undersøge realia bag de mange meldinger om mangel og flaskehalse og vil fortsat bruge kræfter på bl.a. at få sat kompetenceudvikling i gang for akademikere.

Fokus på demografiudviklingen og den geografiske mobili- tet i 2015

Først kom en rapport fra Vismændene, som med al tydelighed viste, at Danmark er ved at knække over rent geografisk, når vi ser på økono- misk aktivitet, erhvervsfrekvens og distribution af viden. Tidligere tiders effektiviseringstiltag, centralisering af visse ungdomsuddannelser samt agglomation (markedsøkonomiens tendens til at trække aktiviteter sammen i stærkere centre) har medført, at der fra 2010 kan iagttages en affolkning af yderområderne i landet. Kun 4 pct. af LVU’erne bor i yderområderne i Danmark.

I det skriftlige bidrag, som Akademikerne gav til rapporten, anbefales en bedre uddannelsesfordeling i hele landet, da det er et af de få tiltag, hvor der er evidens for positiv spillover i den private sektor. Det fik vi ikke – til gengæld en ny regering, der har besluttet, at 3.900 statslige arbejdspladser flyttes ud fra hovedstaden til resten af landet og en vækstpakke med bl.a. et forslag om at allokere 60 mio. kr. til en ny landdistriktsvækstpilot, så der kan komme flere højtuddannede ud i yderområderne. Det er bl.a. på baggrund af et langt, sejt lobbytræk fra Akademikerne, at vi ser denne ordning spillet ind først af Venstre under valgkampen og senere aktuelt præsenteret i regeringens vækstpakke.

Der er igangsat og foregår stadig et stort koordineret arbejde ved Aka- demikerne i tæt samspil med de berørte akademiske foreninger om at tilrettelægge indsatser med både modtagende og afgivende arbejdsmar- keder med det formål både at sikre så lille produktivitetstab og kompe- tencedyk som muligt.

Den nationale arbejdsmarkedspolitiske interessevaretagel- se

Nationalt har det været et år præget først af implementering af den nye beskæftigelsesreform; at få de regionale arbejdsmarkedsråd godt i gang, følge det nye ’samtalecirkus’ - og ikke mindst udarbejde første udgave og dernæst sparre med arbejdsmarkedsrådsrepræsentanter om den regionale positivliste til brug for imødegåelse af mangelsituationer.

Derudover har det været centralt for Akademikerne fortsat at gøre op- mærksom på de store mangler i det nye beskæftigelsessystem. Akade- mikerne har haft møder både med de siddende beskæftigelsesministre igennem året samt de relevante ordførere – og efter regeringsskiftet er det på det beskæftigelsespolitiske felt blevet en smule nemmere at ita- lesætte de åbenlyse problemer for ledige højtuddannede i det nye be-

Side 54 af 100

skæftigelsessystem. Men da reformen stadig er meget ny, og da der var bred række af partier bag forliget, vil det tage noget tid endnu at få masseret det nye beskæftigelsessystem til reelt at kunne bistå ledige højtuddannede med at komme i job.

Akademikerne har benyttet relationer til Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) til at trække i en bedre retning f.s.v. angår sammenhængene i arbejdsmarkedet mellem uddannelse (kompetenceudvikling), erhverv (vækst) og beskæftigelse. EVM tog i foråret initiativ til at danne en tværministeriel arbejdsgruppe til belysning af dette til brug for konkret at forbedre det virksomhedsopsøgende arbejde - en opgave som i dag er fordelt mellem både jobcentre, væksthuse, lokal erhvervsservice, erhvervsstøtteordninger, mv. Akademikerne har haft en løbende, god dialog med EVM for at belyse de højtuddannedes udfordringer indenfor det nye regime – samt herunder problematisere og forsøgsvis forklare, at der trods et stort fokus på virksomhedsbesøg ikke kommer så mange job med hjem.

Beskæftigelsesrådet (BER) og relationerne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Akademikerne har på vanlig vis varetaget pladsen i Beskæftigelsesrådet, der i foråret genvalgte Xxxxxxx Xxxx som formand. BER har igennem året haft en række forskellige emner på dagsordenen, men fokus tange- rer desværre stadigvæk socialpolitik i højere grad end arbejdsmarkeds- politik, selvom mangelsituationer og flaskehalse fylder mere og mere.

Desværre er STAR efter regeringsskiftet opdelt og varetager ikke længe- re international rekruttering, hvilket Styrelsen for International Rekrut- tering og Integration (SIRI) gør fremadrettet. Akademikerne har i BER og via relationerne til STAR arbejdet for at forbedre arbejdsmarkedsba- lancen; få ministermål og -opmærksomhed tættere på virksomhedskon- sulenternes kompetencer til jobskabelse – herunder især deres mangel på match-kompetencer.

Akademikerne har efterspurgt forbrug af den regionale pulje på uddan- nelsesniveauer – det er på vej. Akademikerne har også arbejdet for at få mere viden ud af STARs rekrutteringssurvey, der ikke viser samme ten- dens til mangel, målt på forgæves rekrutteringer som visse regionale fremskrivninger. Dette er desværre ikke lykkedes endnu. Til gengæld er det aftalt med STAR, at Akademikerne skal bidrage til en forbedring af cv-databasen med udgangspunkt i erfaringerne fra Akademikerbasen.

Sammen med IDA og Akademikerkampagnen ansøgte Akademikerne BERs centrale pulje om et demonstrationsprojekt til udvikling af bedre metoder til match mellem mangel og ledig arbejdskraft på tværs af (RAR-)regioner. Ansøgningen tog udgangspunkt i ingeniørmanglen i Sydjylland og overskuddet af ledige relevante kandidater i Nordjylland og Hovedstadsområdet. Ansøgningen blev afvist i første omgang, men vi er blevet kraftigt opfordret til at genansøge. Det var centralt for Akade- mikerne at komme med i ansøgningsrunden, og der bliver da også gen-

Side 55 af 100

ansøgt i 2016, da ingeniørmanglen i Sydjylland kun bliver forværret ef- ter udflytningerne af visse tunge styrelser hertil.

Desuden kan arbejdsmarkedsaktørernes fokus på mangel være broho- ved til at nedbryde regionale og kommunale barrierer overfor bedre sammenhæng på tværs af beskæftigelsessystemet - samt øge opmærk- somheden omkring de højtuddannedes behov for kompetenceudvikling. Akademikerne har desværre måtte konstatere, at BER, STAR og beskæf- tigelsessystemet stadig tænker i og former rammer for et industriar- bejdsmarked bestående primært af kendte, større virksomheder med masser af faste stillinger. Det er ikke tilfældet længere, og et tværgåen- de arbejde i Akademikerne har gået på at belyse ’vores andel’ af prekæ- re arbejdstagere.

Fremtidens arbejdsmarked

Også indenfor den arbejdsmarkedspolitiske arena har Akademikerne fokuseret på det voksende fænomen, prekariatet. Begrebet er fra den britiske arbejdsmarkedsøkonom, Xxx Xxxxxxxx, og omfatter bl.a. de mange, unge mennesker, som tror, at en lang, videregående uddannel- se er vejen til et fast job og en tryg økonomi. Men det er det ikke læn- gere. Mange unge mennesker vælger i dag en lang, videregående ud- dannelse. Og vi ser en voldsom stigning i løse arbejdsforhold blandt di- mittenderne.

Mens hver niende erfarne arbejdstager har et løst tilknyttet forhold til arbejdsmarkedet, er det hver fjerde nyuddannedes vej ind på arbejds- markedet. Denne gruppe dækker over flere meget forskellige typer fra iværksætterne, der i høj grad vælger at skabe eget job, til arbejdstagere tvunget ud i den ene midlertidige stilling efter den anden – fx timelære- re på universiteterne eller de mange projektansatte. Fælles for dem er, at de er dårligere stillet og dårligere dækket ved opsigelse og arbejds- løshed, sygdom og barsel samt sikring af deres løbende kompetenceud- vikling.

Nordisk beskæftigelseskonference den 8.-9. oktober 2015

Akademikerne slog derfor den nordiske iværksætterkonference, hvis værtsskab var vores tur, og den årlige vækst- og beskæftigelseskonfe- rence sammen for at se nærmere på dette fænomen med det voksende antal løst tilknyttede i en international, nordisk og dansk kontekst.

Xxx Xxxxxxxx holdt en alarmerende åbningstale, hvori han bl.a. langede ud efter fagbevægelserne, som stadig tror, at den klassiske arbejdsgiver er ’fjenden’, når flere og flere af opgaverne flyder fra faste stillinger hos disse arbejdsgivere og over i et globalt ’hollandsk-auktion’ lignende marked, hvor globale arbejdstagere via globale, digitale jobplatforme underbyder forhandlede lønninger.

Side 56 af 100

Til at perspektivere dette havde vi inviteret et par af disse nye firmaer, som skaber disse muligheder for arbejdstagere i fx 3. verdenslande og formidler kontakt med kunder hertil. Ligeså så vi på fire nordiske cases for, hvordan det løst tilknyttede arbejdsmarked ser ud fra arbejdstager- perspektivet, og de belyste spektret af både muligheder og udfordringer forbundet med dette fænomen.

Akademikerne ansøgte Nordisk Ministerråd om støtte til afvikling af kon- ferencen, hvilket ikke lykkedes i denne omgang (udvalget havde op- brugt midlerne i år), men der er interesse for temaet fra nordisk side, og Akademikerne vurderer, at det er centralt, at både foreninger og hoved- organisation fortsætter arbejdet med at belyse, om og hvordan det pre- kære arbejdsmarked udfolder sig i Norden, og hvordan vi skal sikre at have de rette tilbud og rammer til denne voksende medlemsgruppe.

Dagpengereformen

Regeringen nedsatte i efteråret 2014 en Dagpengekommission, som fik til opgave at analysere det nuværende dagpengesystems fortrin og mangler og komme med forslag indenfor den nuværende økonomiske ramme til et nyt dagpengesystem, som passer til dagens arbejdsmarked med de mange forskellige beskæftigelsesformer.

Dagpengekommissionen bestod af ni medlemmer (fem eksperter og fire partsrepræsentanter) med professor Xxxx Xxxxx som formand. LO ved Xxxxxx Xxxxxxxx og FTF ved Xxxxx Xxxxxxxxxx sad på de to partsrepræ- sentationer på lønmodtagersiden, og Akademikerne har dels udøvet ind- flydelse via deltagelse i formøder til kommissionens møder sammen med FTF og i en vis udstrækning også LO og dels ved direkte dialog med kommissionen – primært kommissionens formand.

Denne konstruktion har fungeret tilfredsstillende et stykke af vejen, men i den afsluttende afgørende fase i forhandlingerne i Dagpengekommissi- onen, hvor kravet om fortrolighed i forhold til kommissionens materiale samtidig var blevet skærpet, var det en svækkelse af Akademikernes muligheder for at øve indflydelse på kommissionens drøftelser og kon- klusioner, at vi ikke var direkte repræsenteret i Dagpengekommissio- nen.

Akademikerne lavede i løbet af 2015 indspil til Dagpengekommissionen med konkrete forslag til ændringer i dagpengesystemet. Hovedtemaerne i Akademikernes indspil var:

• Et nyt regelforenklet dagpengesystem baseret på indkomst i ste- det for timer

• Bevarelse af dimittendrettighederne

• Højere dagpengesats for ledige med lang beskæftigelsesancienni- tet i starten af ledighedsperioden

• Forbedringer af selvstændiges og freelanceres muligheder i for- hold til dagpengesystemet

Side 57 af 100

• Forbedringer af vilkår for ledige med supplerende dagpenge

• Forslag om etableringsordning for nyuddannede iværksættere

• Lempelse af genoptjeningskravet

Dagpengekommissionen har afsluttet sit arbejde med en rapport, som blev præsenteret den 19. oktober 2015. Resultatet imødekom på nogle områder Akademikernes ønsker i forhold til ændringer i dagpengesy- stemet. På positivsiden skal fremhæves, at vi fik et nyt regelforenklet dagpengesystem, baseret på indkomst i stedet for timer. Endvidere at man fik en lempelse af genoptjeningskravet via en fleksibel genoptje- ning, som belønnede folk, der tog korterevarende job, med en forlæn- gelse af dagpengeperioden i op til et år. Endelig bevarede man dimit- tendrettighederne og undgik indførelse af en karensmåned for nyuddan- nede mod at acceptere en sænkning af dimittendsatsen fra 82 pct. af dagpengemaksimum til 78 pct. af dagpengemaksimum.

På negativsiden skal fremhæves, at man ikke fik forslaget om en højere dagpengesats i starten af ledighedsperioden for ledige med lang beskæf- tigelsesanciennitet. Endvidere var der ingen forbedringer af vilkårene for ledige med supplerende dagpenge – snarere tværtimod. Forslaget om etableringsordning for nyuddannede iværksættere blev også afvist af kommissionen. Endelig er forbedringer af selvstændiges og freelanceres muligheder i forhold til dagpengesystemet ikke blevet behandlet i Dag- pengekommissionen, men sendt videre til en arbejdsgruppe, som skal gennemanalysere denne gruppes forhold til forsikringssystemet.

Akademikerne har anmodet beskæftigelsesministeren om en plads i ar- bejdsgruppen, hvilket pt. ikke er afklaret.

Regeringen indgik tre dage efter offentliggørelsen af Dagpengekommis- sionens rapport et forlig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, hvor man tog de fleste af kommissionens anbefalinger til sig i forliget, bortset fra dimittendrettighederne og supplerende dagpenge. Vedr. di- mittendrettighederne skruede forligspartierne kraftigt ned på dimittend- satsen for dimittender udenforsørgerpligter, hvor dimittendsatsen blev nedsat til 71,5 pct. af dagpengemaksimum, mens dagpengesatsen for dimittender, som er forsørgere, fortsat skal være på 82 pct. af dagpen- gemaksimum.

Akademikerne forholdt sig yderst kritisk til dette element i dagpengefor- liget. Med hensyn til supplerende dagpenge har Akademikerne ved hjælp af en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe udarbejdet et alternativt forslag, som styrker incitamenterne til at tage kortvarig beskæftigelse. Forslaget er spillet ind til den videre politiske proces, som endnu ikke er afklaret på dette punkt.

Side 58 af 100

Den regionale arbejdsmarkedspolitiske interessevaretagel- se

Akademikerne har i 2015 haft større fokus på den regionale interesseva- retagelse - både i det beskæftigelsespolitiske spor og erhvervsudvik- lingssporet. Det gælder servicering af vore akademiske repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) og vækstfora (VF) samt relati- onsopbygning til de regionale aktører indenfor de forskellige arenaer i arbejdsmarkedet.

Akademikerne ser en bevægelse regionalt mod større samarbejde på tværs af regionerne netop på erhvervsfremme- og delvist også beskæf- tigelsesområdet. Da Akademikerne vurderer, at det er afgørende for vor del af arbejdsstyrken, at de kommunale og regionale samarbejder styr- kes, har vi spillet aktivt med i at støtte disse nye ’business regions’ regi- onalt, nationalt, i høringssvar på fx REVUS- og RAR-strategier samt i debatindlæg og ved deltagelse i regionale arrangementer på Folkemødet på Bornholm og tilsvarende. Det er fortsat Akademikernes vurdering, at der bør følges aktivt med i udviklingen af disse nye tværkommunale og - regionale samarbejder, idet de i højere grad end fx RAR-regionerne gi- ver mening for den højtuddannede del af arbejdsstyrken. Ligeså er sam- arbejdet med både de enkelte regioner og Danske Regioner styrket.

For at sikre en større impact af Akademikernes tilstedeværelse i de regi- onale fora har vi samlet alle aktive AC’ere til netværksmøder i vækstfo- raregionerne, hvor nord og syd er afholdt i 2015, mens møderne i de øvrige regioner afholdes primo 2016.

Regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

Akademikerne og ikke mindst de akademiske repræsentanter i RAR har brugt mange kræfter i 2015 på implementering af den nye lov, igang- sættelse af arbejdet i rådene, udarbejdelse af de regionale positivlister, rådenes strategier og på høringssvar hertil. Derudover har LO, FTF og Akademikerne afviklet et fælles opstartsseminar med alle arbejdstager- RAR-repræsentanter i januar 2015.

Akademikerne afholdt også eget RAR-seminar i april, et meget givende møde, som formentlig vil blive gentaget – efter vurdering af hhv. sekre- tariatets og repræsentanternes tid og ressourcer. Der er udsendt debat- indlæg til brug for vores regionale repræsentanter, og de er blevet taget godt imod – og enkelte også bragt i regionale medier. Denne betjening fortsættes i 2016, hvor arbejdet med at intensivere sammenhænge mel- lem RAR og VF, hvad angår indsatser omkring jobskabelse og mangel, fortsat pågår. Et konkret samarbejde mhp. en ansøgning til Vækstforum Hovedstaden er indledningsvist drøftet positivt med LO Hovedstaden.

Side 59 af 100

Regionale vækstfora (VF)

Akademikernes egne pladser i vækstfora i hele landet er blevet udnyttet til fulde, visse steder er der udviklet en god formøde-kultur, og indsat- sen har både givet værdi og trukket ressourcer hos vore AC- repræsentanter og i Akademikernes sekretariat.

Det er stadig vurderingen, at Akademikerne via dette regionale arbejde kan opnå størst mulig påvirkning af de konkrete erhvervsfremmeindsat- ser. Her kan vi både præge andre aktørers relevante konkrete initiativer og projekter - og på sigt igangsætte egne i partnerskaber med øvrige aktører – og derved øge viden og produktivitet i landets mindre private virksomheder, hvilket er et dedikeret formål for alle vores repræsentan- ter både i RAR og VF.

Akademikerne har arbejdet på og er stadig i gang med at afdække mu- lighederne for finansiering af sådanne indsatser indenfor både de nye rammeprogrammer, de regionale udviklingsstrategier (REVUS) og de investeringsplaner for 2016, der netop er ved at blive vedtaget i regio- nerne. Grundet nye, meget ambitiøse krav i de nye rammeprogrammer er der først relativt sent her i 2015 for alvor kommet afløb i program- midlerne.

Det er Akademikernes vurdering, at der fortsat er grundlag for at afsøge konkrete muligheder for at få flere højtuddannede ud i landets SMV’er ved hjælp af strukturfondene. Relationsopbygning til de forskellige rele- vante aktørgrupper i de 5-6 regioner samt Erhvervsstyrelsen er godt i gang - bl.a. via Akademikernes plads i Overvågningsudvalget.

Ligeså har pladserne i vækstfora givet Akademikerne mulighed for at få centrale bemærkninger med ind i flere REVUS til gavn for en større ræk- kevidde af programmerne – og i det store flagskibsprojekt ”Team Vækst DK”, som vil båndlægge en god portion af de regionale erhvervsudvik- lingsmidler til de absolut mest vækst-ambitiøse virksomheder. Arbejdet med at sikre eksekvering heraf vil fortsætte i 2016, og således vil denne indsats forhåbentlig også gavne den konkrete jobskabelse til højtuddan- nede i hele landet.

Sammen med LO og FTF har Akademikerne inviteret alle vækstforare- præsentanter på arbejdstagerside til et fælles årligt vækstseminar. I 2015 var Akademikerne vært herfor, og der blev holdt oplæg om er- hvervsfremmesystemet af IRIS Group og drøftet mulighed for investe- ringer i gode arbejdspladser via vækstfora-investeringerne ved CEVEA. Det har givet anledning til, at LO, FTF og Akademikerne sammen ser på, om der kan udvikles en model herfor, som kan præsenteres for de regi- onale vækstfora.

Side 60 af 100

Arbejdsmarkedspolitiske indsatser tilknyttet håndtering af udflytningerne af de statslige arbejdspladser

Bestyrelsen har besluttet, at Akademikerne skal arbejde for at sikre la- vest mulige kompetencedyk og produktivitetstab grundet de statslige udflytninger, hvorfor der arbejdes for at sikre højest mulig grad af ’medudflytning’. Da arbejdet med øget mobilitet med al tydelighed har vist, at det er hele familier, der flyttes rundt på, og da antallet af ar- bejdspladser for højtuddannede i yderområderne er ret få, har Akademi- kerne valgt at gå helhedsorienteret ind i arbejdet med at lande udflyt- ningerne så effektfuldt som muligt. Det betyder bl.a., at der arbejdes for at sikre ressourcer til at skabe job til medfølgende partnere, hvorfor Akademikerne bl.a. er ved at indgå samarbejder med den regionale for- ening ’work-live-stay’, der skal sikre bosætning af højtuddannede i regi- on Syddanmark.

Samtidig er det centralt at se på de, der lades tilbage. Både de, der ikke kan flytte med, og de mange ledige dimittender som hovedstaden må forvente et yderligere antal af i løbet af de kommende 2-4 år. Der pågår derfor et større koordineret arbejde mellem Akademikerne, de berørte foreninger, statslige, regionale og kommunale aktører mhp. at afdække mulighederne for at igangsætte konkrete indsatser, der kan håndtere ’nu og her’-udfordringerne samt gøde jorden for et langt mere dynamisk arbejdsmarked, hvor de nyuddannedes vej til det første job bliver lette- re. Det skal blive nemmere for de nyuddannede at komme i job i hele landet, både i privat og offentlig sektor.

Analyser – bedre viden om mangel og barrierer på ar- bejdsmarkedet

På den regionale arbejdsmarkedspolitiske scene står ’mangel og flaske- halse’-truslen højt på dagsordenen. Mange af regionerne – både RAR og VF – bruger kræfter på analyser og data over både aktuel mangel, vars- let mangel og fremskrivninger omkring mangel.

Desværre har det vist sig, at visse af analysernes datagrundlag er for ringe - til trods for behovet for at kende fagområderne, hvor manglen konkret er til stede – for at sikre kompetenceudvikling. Endvidere er det problematisk, at der er så få programmer og værktøjer i det offentlige system, der hjælper ledige højtuddannede i job – samtidig med at der er flere programmer, der giver offentlig støtte til tiltrækning af internatio- nal, højtuddannet arbejdskraft. Akademikerne er derfor gået ind arbej- det med at nuancere analyserne – samt igangsætte nye.

AE lancerede en rapport i april 2015, hvori de kunne dokumentere det, mange vidste i forvejen, at kun meget få private virksomheder bruger de vanlige søgekanaler; det være sig offentlige stillingsopslag samt dia- log med jobcentre.

Akademikerne har med midler fra vores projektpulje været i stand til at geare vores 150.000 kr. til en samlet analyse til mere end 600.000 kr.

Side 61 af 100

Sammen med REGlab har vi samlet en relevant partnerkreds omkring en tilbundsgående analyse af, hvorfor virksomhederne og den ledige, kvali- ficerede arbejdskraft ikke finder hinanden af sig selv – hvori består mar- kedsfejlen – og hvad kan vi lære af de virksomheder, der formår at re- kruttere tilfredsstillende? Formålet er at udvikle policyanbefalinger til i dialog med de relevante aktører som STAR, KL og Danske Regioner, der deltager i referencegruppen, om at forbedre både erhvervsfremme- og beskæftigelsessystemet. Fire af de fem regioner er gået med i analysen, som også Akademikernes A-kasse deltager i. De første resultater forven- tes at komme i løbet af første kvartal 2016.

Arbejdsmarkedspolitikken og den kommunale interesseva- retagelse

Det er en central opgave at få forbedret job- og virksomhedskonsulen- ters evne til at besøge virksomheder med det formål at identificere op- gaver, der ikke bliver løst - og som ønskes løst, og så skabe jobåbninger med ordinære job til følge. Det kræver både de rigtige værktøjer og kompetencer hos virksomhedskonsulenterne at løse det særlige match mellem specialiserede opgaveløsninger og højtkvalificeret arbejdskraft.

Så længe kommunerne har den primære opgave, vil Akademikerne fort- sat interessere sig for deres evner til at skabe job og matche med rele- vant, højtuddannet arbejdskraft. Akademikerne har i 2015 fortsat arbej- det med de strategiske samarbejder med de store universitetsbyer, KL og kommunekontaktrådene (KKR) omkring akademikerindsatsen – sær- ligt dimittendledigheden.

Samtidig betyder refusionsomlægningen, at kommunerne skal fuldfinan- siere kurser, mv. til den højtuddannede gruppe af ledige, og det bety- der, at der fortsat skal arbejdes med at afsøge nye muligheder for bl.a. kompetenceudvikling. Akademikerne har sammen med KL i gangsat en undersøgelse af, hvor langt man er kommet med forbedringen af IT- systemerne til udsøgning af ledige kandidater til stillinger på tværs af kommuner og regioner samt det konkrete forbrug i kommunerne af den regionale positivliste fordelt på uddannelsesniveauer. Der er aktuelt ikke kommet svar herpå, hvorfor Akademikerne fortsat vil efterspørge dette.

KL er desuden interesseret i at løfte Akademikerkampagnen ud til alle jobcenterchefer i landet og har i deres nyeste udspil konkret støttet op omkring forslaget om en vækstpilot til landdistrikterne for at sikre øget bosætning af højtuddannede i yderområderne.

Væksthusene

Akademikerne har i 2015 og vil fortsætte i 2016 med at afsøge mulighe- derne for, at de kommunalt ejede, men ofte regionalt projektstyrede væksthuse bliver operatører på enten særlige programmer til mere vi- den i virksomhederne, eller om de i tillæg til andre af deres erhvervsud- viklingsforløb kan øge rekruttering af nye kompetencer og mere viden til virksomhederne ved fx at samarbejde med Akademikerkampagnen. Væksthusene er dog meget forskellige, og enkelte steder udestår endnu

Side 62 af 100

den kulturændring, som baner vejen for at se erhvervsudvikling og flere videnjob i de private virksomheder som to sider af samme sag.

6. Akademikerkampagnen

Akademikerne har i 2015 fået en bevilling på 5,1 mio. kr. fra Beskæfti- gelsesministeriet til at videreføre Akademikerkampagnen og har fået et tilsvarende beløb stillet i udsigt i 2016. Indsatsen evalueres ved årets udgang.

Den opsøgende virksomhedskontakt og jobskabelse

Akademikerkampagnen har i 2015 ved hjælp af telemarketingsfirmaerne kontaktet ca. 18.000 virksomheder mhp. at afkode deres interesse for ansættelse af akademikere og interesse for et besøg af en virksomheds- konsulent.

Der har været rigtig god tilslutning fra Akademikerkampagnens samar- bejdspartnere – og det har derfor igen været muligt at besøge små og mellemstore private virksomheder over hele landet med sigte på at gå i dialog med SMV-segmentet omkring den vækstfremmende faktor, aka- demikere potentielt udgør for den enkelte virksomhed.

Med udgangspunkt i at rette fokus på de vækstpotentielle brancher har kampagnen opsøgt virksomheder indenfor turisme, digitalisering i de- tailhandlen samt IT og produktion/fremstilling. Derudover har de re- spektive samarbejdspartnere besøgt virksomheder i brancher, de mente var potentielle vækstbrancher i deres respektive geografiske områder.

I alt har Akademikerkampagnen booket og besøgt 2.730 små og mel- lemstore virksomheder over hele landet. De foreløbige registreringer tyder på en god respons fra virksomhederne og spændende jobåbninger

– særligt indenfor kommunikation og formidling (især de sociale medi- er), markedsføring, IT-opgaver samt projektledelse og forretningsudvik- ling. Langt de fleste match er indgået indenfor kommunikation og mar- kedsføring, hvor der også er en del kandidater at bringe i spil på dette område. Det kan være mere vanskeligt at finde ansøgere til de mere tekniske jobåbninger, men håndholdt matcharbejde med udgangspunkt i Akademikerbasen gør det ofte muligt at finde kandidater med kompe- tenceprofiler, der kan byde ind på en del af opgaverne.

De endelige resultater af phonerindsatsen bliver opsamlet ved udgangen af året – men den generelle opfattelse blandt konsulenterne er, at Aka- demikerkampagnen efterhånden er et kendt brand blandt virksomhe- derne, og at mange virksomhedsejere godt ved, hvad kampagnen står for.

I efteråret 2015 har kampagnens samarbejdspartnere rettet sigtet på de mange virksomheder fra 1. phonerbølge der af timingmæssige årsager havde ønsket genhenvendelse. Effekten af call back indsatsen indsamles i slutningen af 2015.

Side 63 af 100

Side 64 af 100

Rekruttering og match: Sideløbende med de øvrige aktiviteter har Aka- demikerkampagnens sekretariat løst 38 jobordrer fra virksomheder, der har henvendt sig direkte til kampagnen med en jobordre og derudover hjulpet virksomhedskonsulenter med match, som de ikke umiddelbart selv kunne løse.

Videnopsamling og -formidling

Den gode fortælling - casesamling

Akademikerkampagnen har i foråret 2015 samlet, redigeret og udgivet en længe efterspurgt casesamling ”Akademikere skaber vækst i de pri- vate virksomheder – 68 fortællinger om et Danmark i udvikling”. Bogens casehistorier er indsamlet dels fra samarbejdspartnere og dels fra Aka- demikerkampagnens egne cases. Alle fortællinger tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds udfordringer, og hvordan løsningen var tilførsel af ny viden og metode i kraft af ansættelse af en akademiker. Bogen er opdelt i brancheafsnit med beskrivelse af hver branches typiske udfor- dringer, som en akademiker erfaringsmæssigt kan være svaret på.

Casesamlingen bruges som inspiration til både ledige akademikere, virk- somhedsejere, virksomhedskonsulenter, studerende samt ikke mindst politikere, der arbejder med arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og byg- ger uden tvivl bro mellem parterne gennem formidlingen af ”den gode historie”.

Sekretariatet skriver løbende nye casehistorier, så der hele tiden kom- mer nye gode fortællinger, der kan bruges til aktuel inspiration i arbej- det med jobskabelse hos alle vores samarbejdspartnere. De nye cases optræder på Akademikerkampagnens hjemmeside og flashes endvidere på de sociale medier, hvilket giver en øget trafik på bl.a. vores hjemme- side og generelt bedre synlighed for Akademikerkampagnen.

Akademikerkampagnen på de sociale medier (SoMe)

Akademikerkampagnen har løbende gennem året gjort sig synlig via indlæg på Twitter og LinkedIn – og i efteråret 2015 er det også lykkedes gennem en målrettet indsats og professionel assistance at skabe en syn- lighed via Facebook (FB). FB er det sociale medie, hvor kampagnen bedst kan nå ud til de nyuddannede akademikere med vores budskab om, at det kan være en spændende og relevant karrierevej at søge job i de små og mellemstore virksomheder.

Den øgede synlighed skal også bruges til at skabe større opmærksom- hed omkring Akademikerbasen blandt de ledige dimittender og formidle muligheden for at komme i job, når der oprettes en profil på basen. Re- klameindsatsen vil køre i december 2015 og målet er, at der er 2.000 aktive profiler på basen, når vi starter en ny phonerbølge op primo 2016.

Side 65 af 100

Events

DITEK – Livematch for IT-segmentet

Akademikerkampagnen har deltaget i arbejdsgruppen for bedre formid- ling af IT-job med forankring i DI – ITEK. Indsatsen; Grand Coalition for digital job har fokus på en bedre håndtering af at skaffe medarbejdere til IT-branchen gennem effektive og nye matchmetoder. Målet er at identificere og præsentere en effektiv formidling, der styrker gennem- sigtigheden på IT-arbejdsmarkedet – og desuden styrker IT- virksomhedernes mod til at afprøve alternative akademiske kompeten- cer i de tilfælde, hvor der er flaskehalslignende tilstande på delarbejds- markeder i IT-branchen.

Sammen med de øvrige samarbejdspartnere (DI, Djøf, Prosa, IDA samt Akademikernes A-kasse samt ITU og to mindre IT-konsulentvirksomhe- der), har Akademikerkampagnen arrangeret to Live Match arrangemen- ter i hhv. København og Aalborg, hvor der mødte IT-virksomheder op med gode udfordringer til de deltagende akademikere. Både virksomhe- der og kandidater fik gode input med fra dagene – og ikke mindst en god indsigt i, hvad en akademiker kan byde ind med – og herudover hvilke udfordringer, der typisk skal løses i en IT-virksomhed.

Samarbejdet fortsætter i 2016 med fokus på at skabe en fælles netba- seret indgang for IT-virksomheder, der efterspørger IT-eksperter og en beskrivelse af, hvad samarbejdsparterne i coalitionen kan hjælpe virk- somhederne med.

Odsherred – Bosætning og Speeddating

I starten af 2015 var Akademikerkampagnen i samarbejde med Odsher- red Erhverv arrangør af en kombineret bosætnings- og matchdag på Dragsholm Slot. Temaet var Odsherred som vækstområde og en del af Greater Copenhagen med områdets Food-sigte som omdrejningspunkt.

På dagen deltog både bosætningskonsulent, erhvervskonsulent samt lokale virksomheder med efterspørgsel efter nye medarbejdere – og 20 jobsøgende akademikere med motivation til at høre om jobmuligheder i Odsherred.

Evalueringen viste stor tilfredshed med arrangementet, og de deltagen- de akademikere var efter arrangementet med i erhvervskonsulentens database over relevante profiler, så de løbende kunne bringes i spil til nye jobåbninger i Odsherred.

I efteråret 2015 fulgte Akademikerkampagnen op på Odsherred ved del- tagelse i speeddating arrangement i samarbejde med Odsherred Er- hverv, Djøf og IDA. På dagen deltog kampagnen med rådgivning om- kring jobsøgning i SMV-segmentet og information om støtteordninger - herunder InnoBooster.

Køge Live Match

I samarbejde med Køge Erhverv og Djøf har Akademikerkampagnen arrangeret Køge Live Match, hvor fem lokale virksomheder fik gode in- puts til deres aktuelle udfordringer fra 18 deltagende akademikere. En uge inden selve live match, fik deltagerne tilbud om en halv kursusdag, hvor de fik indsigt i Køge som udviklingsområde og læring omkring mål- rettet kommunikation med ejerledere – og ikke mindst værktøjer til at byde ind på virksomhedernes udfordringer i grupper.

Dagen blev evalueret tilfredsstillende – og både akademikere og virk- somheder gik hjem med gode inputs fra den anden part og så efterføl- gende Køge som muligt arbejdssted med gode jobåbninger.

Anden udadvendt aktivitet

Gennem året er Akademikerkampagnen blevet inviteret med som op- lægsholdere til diverse konferencer, seminarer, kurser og markedsdage hos samarbejdspartnere og interessenter. DI’s MMV konference, DSF’s Dimittendkonference, KU HUM’s markedsdag, DM’s bestyrelse for privat- ansatte, DM’s kursus for dimittender samt Næstved Erhverv, Byplanmø- de i Vordingborg samt Slagelse Erhvervscenter. Som oplægsholdere vi- dendeler kampagnen primært om vores metoder, erfaringer og trækker generelt på vores specialistviden på akademikerområdet.

Kompetenceudvikling af konsulenter og kandidater

Akademikerkampagnen har videreudviklet flere læringskoncepter over- for begge målgrupper – primært med fokus på en optimal kommunikati- on målrettet SMV-segmentet og særligt ejerledere.

Konsulenter: På take-off møderne hvert halve år faciliterer kampagne- sekretariatet en mødeplads med nye vinkler, tips og idéer til effektiv jobskabelse – og der videndeles flittigt af alle virksomhedskonsulenter- ne. Sekretariatet leverer desuden hvert halve år ny viden om vækstpo- tentielle brancher og hvilke arbejdsopgaver, der typisk kan tages ud- gangspunkt i ved virksomhedsbesøgene.

Kandidater: Kampagnen har afholdt flere kortere kurser for jobsøgende akademikere, hvor der også rettes fokus på målrettet kommunikation, præsentation af kompetencer samt fif til jobsøgning i SMV segmentet.

Karrieredagene 2015: I foråret 2015 deltog kampagnen på Karriereda- gene landet over, hvor vi mødte jobsøgende akademikere og virksom- heder. På Karrieredagene får kampagnen gennem utallige samtaler med begge parter dels udbredt det gode budskab om akademikeres vækst- fremmende bidrag til SMV-segmentet – og dels hentet en stor viden om mulige barrierer og fordomme, der stadig lever hos såvel jobsøgere som virksomheder. Denne viden indgår naturligt i vores indsats for at ned- bryde disse barrierer gennem formidling og videndeling samt udvikling af nye metoder, der styrker indsatsen med at bygge bro mellem SMV segmentet og jobsøgende akademikere.

Side 66 af 100

7. Vækst- og erhvervspolitik

Den overordnede vækstpolitik

Den tidligere regering lancerede i maj 2015 et vækstudspil med 14 initi- ativer, herunder smidigere afskrivningsregler for udgifter til forskning og udvikling, styrket rådgivning til virksomhederne og en iværksætterpak- ke. Som en del heraf var der fokus på at få flere akademikere ud i SMV’erne, men der var desværre ingen nye initiativer knyttet hertil. Akademikerne foreslog derfor en vækstpilotordning, som skal styrke virksomhedernes mulighed for at gøre brug af højtuddannede. Ordnin- gen betyder, at virksomheder ved at ansætte en akademiker kan få til- skud til 50 pct. af lønnen i en periode på op til 9 måneder. Akademiker- ne påpegede, at tilskuddet ofte er den afgørende faktor, når en mindre virksomhed skal kaste sig ud i at ansætte den første akademiker.

Da den nye regerings grundlag blev offentliggjort, ledte Akademikerne forgæves efter det forslag til en landdistriktsvækstpilotordning, som Venstre havde i sit valggrundlag. Regeringen bebudede dog efterfølgen- de ved offentliggørelsen af sit finanslovsforslag, at den ville fremlægge et samlet udspil, der skal understøtte fremgangen i de erhverv, som er særligt repræsenteret udenfor de større byer og i landdistrikterne. Aka- demikerne opfordrede i den forbindelse regeringen til at huske det gode forslag fra valgkampen om landdistriktsvækstpiloter.

I forbindelse med regeringens offentliggørelse af sit forslag til finanslov for 2016 udarbejdede Akademikerne for første gang et selvstændigt ud- spil med finanslovsforslag på erhvervs- og vækstområdet. Forslaget om en vækstpilot var selvfølgelig med, og derudover var der forslag om en landsdækkende virksomhedsindsats for vækst og produktivitet og om flere ressourcer til de dygtigste klynger. Der var forslag om et mobilnet- værk, der dækker hele landet, og endelig forslag om eksportstøtte og bedre udvikling af eksportfremmeindsatsen samt fastholdelse af de dyg- tigste højtuddannede i Danmark. Forslagene blev bl.a. præsenteret for en række af erhvervsordførerne i september og oktober 2015.

Gør Danmark dygtigere. Erhvervsstrategi 2025

Den første del af Privatsektorudvalgets arbejde med Akademikernes nye erhvervsstrategi: Globale megatrends og mission, vision og strategiske målsætninger for arbejdet blev drøftet i bestyrelsen i december 2014 og på udviklingskonferencen 2015. Derefter satte Privatsektorudvalget fo- kus på at udarbejde konkrete målsætninger og initiativer indenfor dels en række centrale tværgående politikfelter dels fire felter/brancher med potentiale for øget bidrag fra akademikerne. Strategien blev fremlagt og endeligt godkendt i bestyrelsen maj 2015 og offentliggjort ultimo juni.

Erhvervsstrategien fik titlen ”Gør Danmark dygtigere. Erhvervsstrategi 2025”, og den rummer 6 strategiske mål, 45 konkrete målsætninger og 71 forslag til initiativer, der kan øge væksten ved at styrke virksomhe-

Side 67 af 100

der og iværksættere i Danmark frem mod 2025. Strategien giver såle- des Akademikernes bud på, hvilken retning den private sektor skal be- væge sig, og hvordan de private virksomheder bliver stærkere og dygti- gere. Det er intentionen, at erhvervsstrategien kan give inspiration til politikerne og bidrage til et øget samarbejde mellem Akademikerne og de øvrige erhvervspolitiske aktører.

Offentliggørelsen af strategien kom til at ligge lige efter folketingsvalget i juni 2015, og Akademikernes erhvervsstrategi blev derfor noget af det første, som landede i dueslaget hos de nyvalgte folketingsmedlemmer, som alle fik den tilsendt. Desuden blev den sammen med en lykønsk- ning med udnævnelsen sendt til finansministeren, erhvervs- og vækst- ministeren, beskæftigelsesministeren og uddannelsesministeren. Endelig blev udspillet sendt til en lang række erhvervsorganisationer og til en- keltpersoner med interesse for erhvervs- og vækstpolitik.

Digitalisering

Akademikerne har i 2015 sat større fokus på digitalisering. Den tidligere regering offentliggjorde i december 2014 en vækstplan for digitalisering i Danmark, hvori der bl.a. blev lovet bedre mobil- og bredbåndsdækning til yderområderne. Akademikerne ser det som et meget vigtigt mål, fordi det kan lette hverdagen for virksomhederne og hjælpe dem til at rekrut- tere højtuddannede og få forretningen til at vokse.

Akademikerne har sammen med flere af vores medlemsorganisationer og en lang række andre erhvervsorganisationer deltaget i et fælles ud- viklingsprojekt, initieret af Finansrådet og Finansforbundet, om at højne digitaliseringen af Danmark og de danske virksomheder. Samarbejdet mellem de 25 organisationer har kørt henover det seneste år og fort- sætter ind i 2016, og det har indtil videre resulteret i to fælles udspil:

1) ”Initiativkatalog til den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020” blev offentliggjort i marts med 25 initiativforslag, der skal sætte fokus på, hvordan digitalisering skaber værdi for dan- skerne i samspil med virksomhederne. Kataloget skal bane vejen for øget samarbejde om at gøre den fællesoffentlige digitalise- ringsstrategi mere ambitiøs og sætte fokus på, hvor meget digi- talisering betyder for væksten.

2) ”Danmark – det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet” blev offentliggjort i juni 2015. Heri fo- reslås det, at det offentlige og det private går sammen om at ud- forme en ambitiøs national strategi for digitaliseringen af Dan- mark med det formål igen at gøre Danmark til det mest digitale land i verden.

Side 68 af 100

Danmarks Vækstråd

Efter at Akademikerne har fået en delt plads med FTF i Danmarks Vækstråd. Der er etableret et velfungerende samarbejde på sekretari- atsplan om forberedelse af møderne i Danmarks Vækstråd, men der er dog grund til at være realistisk omkring graden af indflydelse, som er mere indirekte, så længe Akademikerne kun har en suppleantpost.

Virksomhedsforum

Virksomhedsforum er et rådgivende organ for regeringens arbejde med erhvervsrettet afbureaukratisering, og Akademikernes formand er re- præsenteret heri. I 2015 har rådet bl.a. behandlet forslag indenfor te- maer som forenkling af EU-regulering, barrierer for vækst samt kontrol og tilsyn. På et møde i december er der lagt op til, at udvalget skal drøf- te forslag, der kan bidrage til regeringens målsætning om at lette er- hvervslivets byrder med 3 mia. kr. frem mod 2020 ved at identificere særligt byrdefulde områder, som kan lettes væsentligt.

Produktionspanelet

Produktionspanelet blev nedsat af den tidligere regering med det formål at komme med anbefalinger til, hvordan Danmarks udvikling som at- traktivt produktionsland kan styrkes. Akademikernes formand deltog i både i et opstartsmøde og i det afsluttende dialogmøde i maj 2015, hvor resultaterne blev præsenteret. Produktionspanelet overraskede positivt ved ikke bare at fokusere på de store virksomheders vilkår. En central anbefaling var således at hæve SMV’ernes investeringer ved at indføre et ekstrafradrag for SMV’ernes investeringer i forskning og udvikling.

Projekt om iværksættere og nye former for vækst gennem netværk

En række medlemsorganisationer (Djøf, IDA, DM, KS, BF, FAOD, HOD og DJ) og a-kasserne (Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse og AJKS) valgte at gå sammen med Akademikerne om et projekt, der skal vise den vækst og jobskabelse, som små iværksætter-virksomheder skaber i og udenfor egne virksomheder.

Formålet med projektet er at vise den vækst og jobskabelse, der finder sted i og omring denne type virksomheder. For selv om virksomhederne ikke i klassisk forstand lever op til definitionen af en vækstvirksomhed (som forudsætter en vækst i både omsætning og antal ansatte), så går det godt i denne type mikrovirksomheder. De lever af og er kendetegnet ved at være ekstremt fleksible og tilpasser sig hurtigt nye krav og for- ventninger hos kunderne.

Xxxxxxx interviews med otte iværksættere indenfor forskellige brancher og fag (en arkitekt, jurist, oversætter, kommunikationsrådgiver, perfor- mance designer, ingeniør, lydtekniker/producer og en major) vil vi vise paletten af akademikeriværksættere, der driver og udvikler deres for-

Side 69 af 100

retning i netværk. Deres motiver for at have valgt denne form for kar- riere er meget forskellige. Groft set kan de inddeles i fire arketyper:

1) Den internationale nomade (den internationale nomade opererer i tæt kontakt med og/eller løser opgaver igennem deres internati- onale netværk)

2) Balancekunstneren (for balancekunstneren er det vigtigt, at der både bliver tid til virksomheden og familien. De insisterer på, at det skal være muligt at have store faglige ambitioner med og i deres arbejde samtidig med, at der skal være plads til familien. De har valgt lønarbejdet fra for bedre selv at kunne styre deres tid)

3) Ildjsælen (ildsjælden lever og ånder for sit fag og kan ikke fore- stille sig at arbejde med andet end lige netop det speciale, som de har specialiseret sig indenfor)

4) Konceptmageren (konceptmagerne er konstant på udkig efter, hvordan de kan udvikle flere og nye ydelser eller service til deres kunder).

Beskrivelsen af de otte cases kommer til at indgå i en publikation, som udkommer primo 2016.

Anden ansøgningsrunde til iværksætterpilotordningen for dimittender

21 talenter med iværksætterdrømme ud af mere end 200 ansøgere blev optaget til anden runde af iværksætterpilotordning. De 21 piloter vil danne 11 virksomheder. I denne runde er der mange teams, som har søgt og er blevet godkendt. Iværksætteraspiranterne har valgt at gå sammen om at starte virksomhed. Det lover godt for virksomhedernes fremtidige succes, da erfaringer viser, at opstartsvirksomheder startet af teams ofte klarer sig godt og udvikler sig til positive væksthistorier.

Blandt de udvalgte forretningsideer var et bredt udvalg af produkter og services, som hver på sin vis udnytter ny teknologi og muligheder i markedet til at ramme kundernes behov.

Det er flere gange dokumenteret, at iværksættervirksomheder, skabt af studerende og nyuddannede fra universiteterne i gennemsnit vokser hurtigere end øvrige iværksættere, målt på både beskæftigelse og pro- duktivitet. Iværksætterpilotordningen er med til at realisere det potenti- ale, der er blandt dimittender med iværksætterambitioner.

Side 70 af 100

8. Uddannelses- og forskningspolitik

Uddannelses-, forsknings- og innovationsmidlerne på fi- nansloven

Finanslovsforløbet blev i 2015 ca. en måned forsinket, fordi den nyvalg- te regering efter valget i juni skulle have tid til at fastlægge deres egne finanslovsprioriteringer. Det gjorde det sværere end normalt at få ind- flydelse på processen, men som vanligt præsenterede Akademikerne sine forslag til finansloven for uddannelses- og forskningsordførerne i løbet af september og oktober. På uddannelsesområdet var der bl.a. forslag om at fastholde og genoprette bevillingerne til uddannelse samt om styrkelse af taxametrene. På forskningsområdet var der bl.a. forslag om et øget ambitionsniveau for de offentlige forskningsinvesteringer, flere basismidler, stabile bevillinger til forskningsinstitutionerne og flere midler til Danmarks Innovationsfond.

Det var desværre en dagsorden, som hurtigt blev uaktuel, idet regerin- gens forslag til finansloven viste sig at indeholde store besparelser på uddannelse og forskning. Udspillet rummede en besparelse på 8,7 mia. kr. på uddannelserne over de næste fire år, herunder 3,3 mia. kr. på de videregående uddannelser. Derudover var der forslag om besparelser på 1,4 mia. kr. på forskningsområdet, hvoraf en stor del skulle hentes fra forskningsreserven.

Akademikerne kritiserede besparelserne skarpt og påpegede – sammen med mange andre aktører - at viden og uddannelse er det råstof, der skal sikre Danmarks konkurrenceevne og vækst i fremtiden. Uddannel- serne er allerede i dag underfinansierede, og der er nu spændt ben for bestræbelserne på at sikre en højere kvalitet. Og med besparelserne på forskningsreserven vil både Innovationsfonden og Det Frie Forsknings- råd få en succesrate, der er urimeligt lav. I sidste ende vil størstedelen af besparelserne ramme universiteterne, som får meget svært ved at levere det, som samfundet forventer. Men regeringen fastholdt, at ned- skæringerne kan gennemføres uden mærkbare konsekvenser.

I regeringens forslag til fordeling af forskningsreserven var det mest markante, at der slet ikke var afsat ekstra midler til Det Frie Forsknings- råd. I den endelige aftale sørgede oppositionen for, at der blev tilført rådet flere midler, dog uden at bevillingen kommer i nærheden af 2015- niveauet. Det samme gælder for Innovationsfonden, som også får en væsentlig lavere bevilling end sidste år. Med den endelige finanslovsaf- tale blev besparelserne på uddannelse og forskning fastholdt trods me- get brede protester. Akademikerne måtte konstatere, at vi dermed har set afslutningen på en længere årrække med politisk forståelse for, at vi skal investere i de områder, som vi skal leve af i fremtiden.

Side 71 af 100

Forskningsinvesteringer for fremtiden. Samarbejdet med Dansk Industri og Danske Universiteter

Dansk Industri (DI), Danske Universiteter og Akademikerne havde i 2014 udarbejdet et udkast til et fælles forskningsudspil ”Forskningsinve- steringer for fremtiden”. Med udspillet skulle der opfordres til at øge ambitionsniveauet for forskningsinvesteringerne for at nå et mål om, at de offentlige forskningsinvesteringer i 2025 skal udgøre 1,5 pct. af BNP. Udspillet rummer en række forslag til, hvordan vi kan styrke den excel- lente forskning og øge samarbejdet mellem universiteter og virksomhe- der. Udspillet blev præsenteret parallelt for de politiske fora i de tre or- ganisationer flere gange i løbet af 2014 og 2015, og det blev senest drøftet og tiltrådt i Akademikernes bestyrelse i april 2015.

”Forskningsinvesteringer for fremtiden” blev offentliggjort ultimo maj 2015, og samme dag havde Xxxxxxx Xxxxxx, administrerende direktør i DI, Xxxx Xxxxxxxxxx, talsmand for Danske Universiteter, og Xxxx X. Xxxxxx, formand for Akademikerne en fælles kronik i Berlingske om, hvordan vi gør Danmark til et kraftcenter for viden. Det var en stor til- fredsstillelse for Akademikerne, at det efter en langvarig proces lykke- des at skabe en så stærk alliance omkring forslagene om øgede forsk- ningsinvesteringer og anvendelsen af dem. Publikationen blev sendt til uddannelses- og forskningsministeren, erhvervs- og vækstministeren og finansministeren, til medlemmerne af de tre tilsvarende folketingsudvalg samt til en lang række aktører og interessenter på forskningsområdet.

Forskningsdebat på Folkemødet på Bornholm

Med udspring i det ovenfor beskrevne fælles projekt afholdt Akademi- kerne i samarbejde med Dansk Industri og Danske Universiteter et de- batmøde på Folkemødet med titlen ”Hvordan tiltrækker vi topforskere og globale virksomheder?” Til debatten havde vi inviteret Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx, direktør for BioRefining Alliance, Xxxx Xxxx, HR-direktør i Siemens og Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx, professor på Københavns Universitet samt fra de arrangerende organisationer Xxxxx Xxxx Xxxxxxx, rektor på Aarhus Universitet, Xxxxxxxxx Xxxxxx, underdirektør i Dansk Industri og Xxxx X. Xxxxxx, formand for Akademikerne. Der blev en levende debat, bl.a. om hvordan vi får mere vækst og innovation ud af forskningen.

Danmarks Innovationsfond

Innovationsfonden er blevet en stor og afgørende spiller på forsknings- og innovationsområdet, og Akademikerne har derfor også lagt vægt på at udbygge forbindelserne til fonden i løbet af 2015. Der har været af- holdt møder både med fondens daglige ledelse og med de ansvarlige for fondens InnoBooster-program, der er rettet mod virksomheder med innovationsprojekter for op til 5 mio. kr. og for talentprogrammet, der rummer erhvervsPhD-ordningen, erhvervspostdoc-ordningen og iværk- sætterpilotordningen. Akademikerne ser særligt frem til, at fonden of- fentliggør data om InnoBooster-ordningen, der kan vise, hvor mange

Side 72 af 100

højtuddannede de mindre virksomheder ansætter via ordningen. Endvi- dere har Akademikerne deltaget i Innovationsfondens strategiseminar.

Kvalitetsudvalget

Kvalitetsudvalgets afsluttende rapport blev offentliggjort den 29. januar 2015, på dagen for Akademikernes udviklingskonference. Datosammen- faldet satte sit præg på konferencens første dag, idet uddannelsesmini- ster Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx takkede ja til i forlængelse af offentliggørel- sen, at tage direkte ud til Akademikerne og drøfte udvalgets anbefalin- ger med forsamlingen.

Akademikerne benyttede uddannelsesministerens tilstedeværelse på konferencen til at overrække hende seks konkrete forslag til, hvorledes undervisningen og uddannelserne kan få mere prestige og opmærksom- hed på universiteterne. Forslagene var dels rettet mod institutionerne, dels rettet mod det politiske administrative niveau.

Bl.a. foreslog Akademikerne et styrket fokus på ansøgers undervisnings- kompetencer ved ansættelse til videnskabelig stilling på universitetet, og at adjunkturet igen bliver den normale start på en videnskabelig karrie- re, fx ved at der på finansloven prioriteres flere basismidler, og at der som modydelse fra universiteterne udformes pligtige mål i udviklings- kontrakterne for en forøgelse af andelen af adjunkter. Endvidere, at uni- versiteterne tildeles et minimum af basismidler til sikring af forsknings- baseringen med særlig adresse til CBS.

Akademikerne har ikke været enig med Kvalitetsudvalget i alle dets an- befalinger, men det ændrer ikke ved en samlet positiv bedømmelse af udvalgets arbejde. Især har udvalget bidraget med velfunderede analy- ser, peget på væsentlige kvalitetsudfordringer, og i det hele taget for- mået af få sat en kvalitetsdagsorden for særligt universitetsuddannel- serne.

En række af Kvalitetsudvalgets anbefalinger lever videre – også efter den nye regering er kommet til. Bl.a. forslaget om en taxameterreform og omlægning af censorinstitutionen.

Censorudvalget

Aftenen før statsministerens valgudskrivelse, fik uddannelsesminister Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx nedsat et udvalg, der skulle se nærmere på cen- sorordningen og komme med anbefalinger til forbedringer. Men på grund af regeringsskiftet blev udvalgsarbejdet sat på stand-by, indtil den nye regering i efteråret besluttede, at censorudvalget skulle genop- tage sit arbejde. Udvalgets anbefalinger skal ifølge planen offentliggøres til august 2016. Udvalget har tidligere direktør i Akademikerne, Xxxxxx Xxxxxxxx, som udvalgsformand.

Side 73 af 100

Censorudvalget er som nævnt endnu en udløber af Kvalitetsudvalgets arbejde. Kvalitetsudvalget pegede på, at den eksterne censur ikke i til- strækkelig grad bidrager til kvalitetssikringen af uddannelserne og at censorkorpsene mange steder reelt ikke er landsdækkende, endsige uafhængige. Akademikerne vil følge udvalgsarbejdet tæt og bidrage med indspil til udvalgets arbejde.

Taxameterreform

Som opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefaling, fik uddannelsesmini- ster Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx igangsat en omkostningsanalyse af de videre- gående uddannelser, der skulle danne baggrund for en egentlig taxame- terreform. Men folketingsvalget kom i vejen, og offentliggørelsen af om- kostningsanalysen blev udskudt. Efter pres fra en række aktører, herun- der Akademikerne, offentliggjorde den nye uddannelsesminister Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Deloittes taxameteranalyse i september. Ministeriet be- kendtgjorde dog samtidig, at analysen ikke ville blive lagt til grund for et reformarbejde, idet analysen viste, hvor vanskeligt, det er at sammen- ligne omkostningerne til videregående uddannelse på tværs af instituti- oner og uddannelser. Et spinoff af Deloittes analyse er da også, at mini- steriet i dialog med uddannelsesinstitutionerne vil skabe en fælles regn- skabspraksis mhp. at opnå større gennemsigtighed i, hvordan uddannel- sesmidlerne anvendes.

Akademikerne blandede sig i debatten om et nyt taxametersystem med to debatindlæg i Altinget i starten af året. Akademikerne støtter i ud- gangspunktet en taxameterreform, men gjorde samtidig gældende, at det er afgørende, at et nyt bevillingssystem bevarer en enkel og klar styringslogik, hvor aktivitet og tilskud følges ad. Og ligeså, at et fremti- digt bevillingssystem skal bidrage til gennemsigtighed og forudsigelig- hed i det økonomiske råderum på institutterne.

Uddannelsesministeren har i starten af oktober nedsat et tværministeri- elt udvalgsarbejde, der har fået til opgave at udarbejde forslag til et nyt tilskudssystem for de videregående uddannelser. I tilknytning til ud- valgsarbejdet har man nedsat en teknisk referencegruppe med repræ- sentanter for uddannelsesinstitutionerne. Regeringens udgangspunkt for sit initiativ er, at et nyt tilskudssystem i højere grad skal kunne under- støtte høj kvalitet i uddannelserne, og at uddannelserne fører til beskæf- tigelse. Endvidere har uddannelsesministeren understreget at et nyt tilskudssystem skal understøtte et regionalt uddannelsesudbud.

Akademikerne vil byde ind til dette arbejde med konkrete bud på, og ønsker for, hvilke hensyn et fremtidigt bevillingssystem skal kunne til- godese.

Sammen om god uddannelse

I april måned lykkedes det uddannelsesminister Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx at lande en fælles forståelse om god uddannelseskvalitet med universitets-

Side 74 af 100

rektorerne og de andre videregående uddannelser. Udspillet var dels ministerens opfølgning på Kvalitetsudvalget, men lige så vigtigt et for- søg på at klinke skårene med sektoren efter et turbulent forløb om di- mensioneringsmodellens tilblivelse. I det hele taget kunne det fælles udspil ses som nye politiske toner fra ministeren efter sværdslagene med sektoren om dimensioneringsmodel og fremdriftsreform.

I det lys, bifaldt Akademikerne den indgåede ”gentlemen agreement”, og benyttede lejligheden til at rose regeringen for at række hånden ud mod institutionerne i bestræbelsen på at finde fælles løsninger, idet ud- dannelsernes kvalitet bedst løftes, når institutionerne ikke fratages an- svaret herfor, sådan som politikerne bl.a. lod ske med fremdriftsrefor- men. I tråd hermed fremhævede Akademikerne det som særligt vigtigt, at ministeren sammen med universiteterne var blevet enige om et ser- viceeftersyn af fremdriftsreformen, idet håbet var, at et sådant service- eftersyn kan dæmme op for nogle af de kvalitetshæmmende effekter ved reformens enøjede hensyn til hastighed og fremdrift.

De fremtidige akademiske uddannelser og arbejdsmarked

Dimensioneringsmodellen har også skabt røre i AC-familien. En af udlø- berne af dimensioneringsforløbet var bestyrelsens beslutning om at ned- sætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan Akademikerne skal agere ved en fremtidig dimensioneringsdiskussion. Arbejdsgruppens arbejde skulle inddeles i tre faser:

1. Diskussion af dimensionering som politisk fænomen og værktøj til at skabe balance på det akademiske arbejdsmarked. Hvor langt kan Akademikerne gå ind i den politiske diskussion?

2. Identifikation af kriterier og hensyn, der i givet fald vil kunne for- bedre dimensioneringsmodellen.

3. Operationalisering og kvalitetssikring af de identificerede kriterier i forhold til deres gennemførlighed.

Arbejdsgruppen fik kun afholdt et møde. Arbejdsgruppen indstillede her- efter til bestyrelsen, at den skulle nedlægges, da man fandt, at et udspil fra Akademikerne til forbedring af dimensioneringsmodellen ville sende forkerte politiske signaler. I stedet blev besluttet, at sekretariatet skulle bede medlemsorganisationerne om at udarbejde et ekstrakt af den vi- den organisationerne ligger inde med af undersøgelser, analyser, frem- skrivninger, mv., der kan belyse udfordringer, problemstillinger og po- tentialer i forhold til den fremtidige kandidatproduktion og efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft. Xxxxxxx medlemsorganisationer har ind- sendt bidrag. Bestyrelsen har besluttet at udskyde sin drøftelse til star- ten af det nye år.

Side 75 af 100

Danske Universiteters Dialogforum 2015

Med samlingen af de videregående uddannelser i Uddannelses- og Forskningsministeriet blev Dialogforum for universiteterne samtidig er- stattet af det bredere Uddannelsesmødet for den videregående uddan- nelsessektor. Danske Universiteter påtog sig i 2015 efter opfordring og hjælp fra Akademikerne at løfte arven efter Dialogforum. Det første mø- de blev afholdt i april med deltagelse af uddannelsesminister Xxxxx Xxx- xxxx Xxxxxxx. Hvorvidt Danske Universitetets initiativ bliver en enlig sva- le vides endnu ikke, men Akademikerne finder det fortsat nyttigt med et tilbagevendende årligt Dialogforum, hvor aktører og interessenter i uni- versitetsverden kan mødes hen over et døgn, og på uformel vis drøfte aktuelle uddannelses- og forskningspolitiske udfordringer og løsninger for sektoren.

Ny uddannelsesminister

Akademikerne mødtes med uddannelsesministeren i starten af oktober. På mødet forelagde Akademikerne bl.a. ministeren vores forslag til, hvordan fremdriftsreformen kan justeres. Endvidere benyttede vi mødet til at udtrykke bekymring for de bebudede uddannelsesbesparelsers konsekvens for uddannelsernes kvalitet, idet vi dog anerkendte fortsæt- telsen af taxameterløftet for humaniora og samfundsvidenskab samt fastholdelsen af 3-årig budgetsikkerhed. Endelig benyttede Akademiker- ne mødet til at forelægge uddannelsesministeren det fælles forslag med DI, Dansk Erhverv og Danske Universiteter om en erhvervskandidatord- ning på universiteterne.

Fremdriftsreform 2.0

Fremdriftsreformen har lagt beslag på en betydelig andel af Akademi- kernes uddannelsespolitiske arbejde – særligt i det forgangne år. Den politiske aftale mellem forligspartierne, som blev indgået 20. november 2015 kan ses som en foreløbig kulmination på et langstrakt pres for ændringer. Det åbne vindue, som blev skabt med den nye V-regerings udmelding om at ville justere reformen i løbet af efteråret, skabte en unik mulighed for via fokuseret interessevaretagelse at få lagt et for- ventningspres på politikerne i forhold til at gennemføre reelle forbedrin- ger.

Det stod fra starten klart, at regeringen nok ville lave justeringer af fremdriftsreformen, men at sådanne justeringer skulle holdes indenfor reformens økonomiske ramme. Med andre ord var regeringen ikke til sinds at ændre ved det forhold, at universiteterne risikerer en frem- driftsbøde på 935 mio. kr., såfremt de ikke opfylder reduktionskravet på 4,3 måneder i de studerendes gennemsnitlige gennemførelsestider.

Akademikernes politiske interessevaretagelse har foregået i to spor. I det ene spor har vi spillet konstruktivt ind til justeringsdagsordenen med konkrete forslag til, hvorledes reformen kan justeres. Parallelt hermed

Side 76 af 100

har vi udfordret den økonomiske præmis, som regeringen har lagt ned over forhandlingerne om justering af fremdriftsreformen. Bl.a. ved at gøre politikerne opmærksomme på problemerne i den finansministerielle beregningsmetode for reformens forventede gevinst, og de afledte kon- sekvenser heraf.

Den politiske interessevaretagelse har indbefattet en række forskellige aktiviteter: Mødeaktiviteter med forligspartiernes uddannelsesordførere, herunder hjulpet med at formulere § 20 spørgsmål om reformens be- regningsforudsætninger. Og som før nævnt, har Akademikerne budt ind med en række konkrete justeringsforslag til politikerne og ministeren.

Akademikerne afholdt en velbesøgt konference om fremdriftsreformen den 29. oktober 2015: ”Når hastighed trumfer kvalitet og relevans”. Konferencen var placeret på det tidspunkt, det var forventningen, at forhandlingerne skulle gå i gang. Endvidere fik Akademikerne foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg den 10. november 2015 med det formål at gøre politikerne opmærksomme på de mangelfulde og forsim- plede antagelser om fremdriftsreformens forventede påvirkning af de studerende.

Til brug for pressedækningen i dagene op til og under forhandlingerne, gennemførte Akademikerne i samarbejde med medlemsorganisationerne en survey blandt studentermedlemmerne mhp. at få afdækket frem- driftsreformens påvirkning af de studerendes arbejdsudbud. Denne del af Akademikernes påvirkningsarbejde ville ikke have været mulig uden den fælles indsats. Mere end 6.200 studerende responderede, og resul- tatet af undersøgelsen var, at fremdriftsreformen ville betyde en reduk- tion i de studerendes arbejdsudbud på 677 mio. kr. Det har således væ- ret muligt at påvise, at Finansministeriet ikke har ret, når det antages, at fremdriftsreformen alene påvirker de studerende til hurtigere gen- nemførelse.

Det vigtigste resultat i den nye politiske aftale er, at forligspartierne er blevet enige om at slække på de studerendes studieaktivitetskrav fra regeringens udspil på 60 ECTS til 45 ECTS årligt. Hermed er der vist politisk anerkendelse af, at de studerende har brug for luft til væsentlige aktiviteter såsom erhvervsarbejde, praktik og udlandsophold mv. Re- geringens udspil ville de facto blot have været en fastholdes af frem- driftsreform 1.0’s studiekrav, med den forskel at ”skal” bestemmelserne var blevet ændret til ”kan” bestemmelser.

Akademikerne vil fremover holde politikerne fast på, at det årligt vurde- res og følges, hvorvidt og i hvilken retning fremdriftsreform 2.0 påvirker de studerendes arbejdsudbud og iværksætteri, frafald samt dimittenders ledighedsrisiko.

Fælles forslag om en erhvervskandidatordning

Akademikernes og Danske Universiteters fælles forslag om en ny er- hvervskandidatordning fra 2013 fik i 2015 nyt liv, idet DI og Dansk Er-

Side 77 af 100

hverv også kom med i kredsen af forslagsstillere. Forslaget er blevet fremsendt i en fælles henvendelse til uddannelsesministeren, som har kvitteret for forslaget. Endvidere har flere af oppositionspartiernes ud- dannelsesordførere offentligt støttet forslaget.

Erhvervskandidatordningen er ment som en mulighed for universiteterne som de kan udbyde på særlig udvalget uddannelser som alternativ til den ordinære uddannelse. Forskellen fra den ordinære kandidatuddan- nelse er, at erhvervskandidaten er tilrettelagt på deltid – op til 4 år – idet den studerende under uddannelsen er tilknyttet en uddannelses- virksomhed.

Som en del af den politiske aftale om justering af fremdriftsreformen, er det indskrevet, at partierne er enige om at drøfte mulighederne for at etablere en erhvervskandidatordning på et senere tidspunkt, som det hedder i aftaleteksten.

FL2016 - uddannelse

Uddannelsesminister Xxxxx Xxxxx Xxxxxx formåede at give nyt liv til det lidt bedagede ord ”kornfed” i forbindelse med sit forsvar af regeringens uddannelsesbesparelser. Akademikerne var naturligvis med i koret af kritik af regeringens finanslovsudspil for de videregående uddannelser. Desværre måtte det konstateres i midten af november, at regeringen med støtte fra sit parlamentariske grundlag i blå blok, fik vedtaget de foreslåede årlige 2 pct. besparelser.

På positivsiden skal nævens, at regeringen fastholder taxameterløftet for humaniora og samfundsvidenskab samt den 3-årige budgetsikker- hed.

Akademikernes budskab var – og er – at det er helt forkert at spare på uddannelse. Regeringen har med sin finanslov brudt den konsensus, der i årevis har hersket, om, at viden og uddannelse skal sikre Danmarks internationale konkurrenceevne og dermed vækst. Og vækst er afgø- rende for, at vi også i fremtiden kan finansiere det velfærdssamfund, vi alle nyder godt af.

Statsministerens Marienborgmøde om flygtningeintegration Akademikernes formand var den 24. september 2015 af statsministeren invitereret til møde på Marienborg for sammen med en bred kreds af organisationer at drøfte integrationsindsatsen af flygtninge. Flygtninge- politik er traditionelt ikke et politikfelt for Akademikerne, men alligevel lykkedes det at få skabt et fornuftigt bidrag fra Akademikerne til stats- ministerens initiativ. Forslagene blev drøftet i bestyrelsen inden Marien- borgmødet, og bl.a. kunne Akademikernes formand på mødet støtte Københavns Universitets forslag om en særordning for syriske flygtnin- ge, der skulle give adgang til gratis uddannelse på KU.

Side 78 af 100

Ligeledes påtog Akademikerne og de akademiske organisationer sig at arbejde aktivt for, at flygtninge får bedre muligheder for at bruge deres kompetencer i erhvervslivet, fx gennem projekter, der har til hensigt at hjælpe, fastholde og udvikle flygtninges muligheder for at bidrage i rele- vante job og samtidig styrke det danske erhvervsliv.

9. Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøundersøgelsen

I foråret 2015 blev de første resultater fra Akademikernes undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø offentliggjort. Forud for dette var hovedresulta- terne fra undersøgelsen blevet præsenteret for medlemsorganisationer- ne på Udviklingskonferencen.

Offentliggørelsen af Akademikernes undersøgelser af akademikeres psy- kiske arbejdsmiljø har skabt bred synlighed omkring emnet i pressen. Presseindsatsen har resulteret i mange artikler i landsdækkende, regio- nale og lokale medier. Desuden har resultaterne været udgangspunktet for flere nyhedsindslag i radioen - både i radioavisen, P1 morgen, P4 samt radio24/7, samt på forskellige digitale nyhedsplatforme.

En vigtig gevinst ved presseindsatsen er, at det lykkedes at skabe op- mærksomhed omkring akademikeres psykiske arbejdsmiljø som et sam- fundsproblem. En stor del af medieomtalerne tager afsæt i de sam- fundsmæssige konsekvenser af akademikeres psykiske arbejdsmiljø.

Især koblingen mellem akademikeres psykiske arbejdsmiljø, produktivi- tet og de deraf afledte økonomiske konsekvenser havde bred medieap- pel i forbindelse med offentliggørelsen af hovedrapporten. Men også koblingen mellem stress, udbredelsen af det og konsekvenserne for den enkeltes arbejdsevne og liv, var et budskab som dominerede i mange medieomtaler. Ligeledes fik delrapporten omkring mobning god omtale i mange medier. På baggrund af den aktive medieindsats er der blevet skabt synlighed omkring mange af de væsentlige problemstillinger, aka- demikere står overfor i deres arbejdsliv. Desuden er der ved flere lejlig- heder skabt synlighed omkring Akademikernes politiske budskaber og løsningsforslag, målrettet både arbejdsmiljøsystemet og arbejdspladser- ne. Arbejdsmiljøundersøgelsens medieomtale har på den måde tilføjet en ny dimension i Akademikernes interessevaretagelsesarbejde på ar- bejdsmiljøområdet.

De rapporter fra Arbejdsmiljøundersøgelsen, der i skrivende stund er blevet offentliggjort er:

• Hovedrapport om psykisk arbejdsmiljø

• Delrapport om stress

• Delrapport om stress på universitetsområdet

• Delrapport om mobning og konflikter

• Delrapport om forandringer og jobusikkerhed

Side 79 af 100

Side 80 af 100

Derudover er følgende delrapporter undervejs:

• Delrapport om sygefravær

• Delrapport om selvstændiges psykiske arbejdsmiljø.

I tillæg hertil arbejdes der på analyserne omkring selvledelse samt ba- lancen mellem arbejde og privatliv, som er planlagt til offentliggørelse i det nye år.

I forbindelse med offentliggørelsen af hovedrapporten samt delrappor- ter, har en række medlemsorganisationer modtaget tilkøbsrapporter, der skitserer, hvordan arbejdsmiljøet ser ud for deres medlemmer i sammenligning med den samlede akademikergruppe.

Politiske forslag på baggrund af Arbejdsmiljøundersøgel- sen

Et af formålene med gennemførslen af Akademikernes arbejdsmiljøun- dersøgelse er, at resultaterne skal understøtte det politiske arbejde med at iværksætte initiativer og tiltag, der medvirker til at forbedre akade- mikernes psykiske arbejdsmiljø. Derfor er der som opfølgning på Ar- bejdsmiljøundersøgelsen blevet vedtaget otte forslag om, hvordan man fra henholdsvis national, arbejdsgiver- og lønmodtagerside kan medvir- ke til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Forslagene er samlet i for- slagspapiret ”8 veje til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø”.

I forlængelse af disse forslag, samt på baggrund af at Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse viste et stort behov for et øget fokus på ledel- se, er der derudover udformet et notat om ”Ledelse og psykisk arbejds- miljø” med en række forslag til, hvilke initiativer, der kan iværksættes for at forbedre den ledelsesmæssige håndtering af det psykiske ar- bejdsmiljø.

OK-projekter om psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø var for Akademikerne et helt centralt tema under OK15. Det lykkedes på alle tre offentlige områder at komme igennem med en aftale om fælles indsatser mellem overenskomstparterne for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det kommuna- le område

På det kommunale område blev det ved OK-15 aftalt at iværksætte et periodeprojekt om psykisk arbejdsmiljø, der indebærer, at der etableres et rejsehold, der skal yde hjælp til de kommunale arbejdspladser i for- hold til forebyggelse og sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er i løbet af 2015 arbejdet intensivt for at kunne søsætte rejseholdet hur-

tigst muligt. Der er nedsat såvel en politisk styregruppe som en sekreta- riatsarbejdsgruppe.

Det er besluttet, at rejseholdet får navnet SPARK ”Samarbejde om Psy- kisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – parternes støtte til lokal dialog og handling”. Det har været målet at sikre en klar arbejdspladsorienteret tilgang, og det er vedtaget, at kerneopgaven for SPARK er ”gennem dia- log og faglig støtte medvirke til at styrke samarbejdet og handlekompe- tencen hos ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser i deres arbejde med at identificere, håndtere og forebygge de psykiske arbejdsmiljøproblematikker, som findes eller opstår i og omkring løsnin- gen af kerneopgaven.”

I forberedelsesarbejdet er der lavet en rapport, der belyser de udfor- dringer og behov, der er på det kommunale område i forhold til psykisk arbejdsmiljø. Der er i denne forbindelse udført en række interviews med centrale aktører i kommunerne. På baggrund heraf er det besluttet, at SPARK fokuserer deres rådgivning på de fire følgende temaer (indsats- områder) indenfor det psykiske arbejdsmiljø:

• Problemer, der knytter sig til den usikkerhed og utryghed, som kan skabes af forandringer og omstillinger

• Problemer, der knytter sig til samarbejdet mellem de ansatte på arbejdspladsen, herunder konflikter og i yderste konsekvens chi- kane og mobning

• Problemer, der knytter sig til vold og trusler fra borgere

• Problemer, der knytter sig til arbejdets indhold, omfang og udfø- relse

Det er besluttet, at der ansættes en leder for SPARK samt 4-6 konsulen- ter. Et krav er, at både ledere og konsulenter skal være fagligt stærke indenfor arbejdsmiljøfeltet.

For at sikre kendskab til SPARK blandt de kommunale ledere og medar- bejdere afholdes der den 11. april 2016 en opstartskonference, hvor deltagerne oplyses om formålet med SPARK, samt hvad der tilbydes. Det er planlagt, at kommunerne kan begynde at rekvirere SPARK fra april/maj måned med fuld indfasning efter sommerferien 2016.

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det statslige område

Det er en fælles forudsætning hos parterne i staten, at et godt psykisk arbejdsmiljø og et tillidsfuldt samarbejde er afgørende for medarbejde- res og lederes trivsel og for produktivitets- og kvalitetsniveauet i opga- veløsningen. Der er ydermere en fælles erkendelse af, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan føre til øget sygefravær, mistrivsel og høj personaleomsætning og til, at arbejdet ikke udføres så godt og effektivt som muligt.

Side 81 af 100

Side 82 af 100

I staten er OK-projektet blevet forsinket på grund af personalemangel i Moderniseringsstyrelsen. Projektet er derfor i en opstartsfase, hvor der på CFU-siden er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra OAO, SKAF, Akademikerne og Djøf. Første møde med Moderniseringsstyrelsen forventes at blive primo 2016.

Overenskomstprojekt om psykisk arbejdsmiljø på det regionale område

Ved OK-15 blev det aftalt, at der på det regionale område skulle igang- sættes et periodeprojekt om psykisk arbejdsmiljø med to delelementer: Dels etablering af ekspertrådgivning, som de regionale arbejdspladser kan rekvirere, dels etablering af et forskningsprojekt om afdækning, kausalitet og evidens i forhold til psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser.

Der arbejdes på, at ekspertrådgivningen placeres hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, CBS, RUC og firmaet Alectia. Det har været parternes vurdering, at disse fire aktører alle har den rette faglige bredde, har de rette kompetencer i forhold til bl.a. formidling af forsk- ningsbaseret viden, har erfaring med rådgivning/inspiration, har kend- skab til sektorens forhold og er geografisk tilgængelig.

Det er besluttet, at hovedudvalget i hver region skal vælge mellem

1. at der i regionen sættes fokus på eksempelvis et eller flere af de tre temaer i en fælles overordnet/strategisk indsats. Indsatsen anvendes som led heri på et antal regionale arbejdspladser

2. at man lokalt frit kan rekvirere inspiration eller ekspertrådgiv- ning primært indenfor de tre temaområder.

Det forventes, at ekspertrådgivningen kan tilbydes regionerne primo 2016.

F.s.v. angår videnopsamling og -formidling arbejdes der på en model, hvor ovennævnte eksperter midtvejs i projektet orienterer parterne om træk på ekspertrådgivningen eller inspirationen, og om til hvilke temaer eller arbejdsmiljøproblemstillinger, der efterspørges inspiration eller rådgivning. Ved projektets afslutning vurderer eksperterne hvilke gene- relle træk, der kan udledes af udbyderens inspirations- eller rådgiv- ningsindsats – fx hvilke metoder, der er særligt virksomme i forhold til forskellige målgrupper og arbejdsmiljøproblemstillinger, mv.

Forskningsprojektet er i skrivende stund kun i sin spæde start. Mhp. at udfolde projektet er der taget kontakt til to eksterne forskere, der kan give sparring og hjælpe med at folde projektbeskrivelse/-design ud.

Samarbejdsprojekter

Akademikerne har i 2015 indledt en række samarbejdsprojekter om psykisk arbejdsmiljø. Formålet er at sætte psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen i samarbejde med væsentlige aktører, der kan være med til at styrke området.

Samarbejdsprojekt med CBS og CABI

Akademikerne, CBS, og XXXX ønsker at sætte værdien af et godt psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen og har derfor indledt et samarbejdsprojekt. Fokus i projektet er på universitetsområdet, men vil også være relevant for andre typer arbejdspladser.

Projektet består af en kommunikations- og pressedel, der har til hensigt at sætte psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen, samt en værktøjsdel, hvor der udvikles redskaber, der kan understøtte arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. I samarbejdsprojektet indgår repræ- sentanter fra Akademikernes medlemsorganisationer.

I projektet arbejdes der med følgende tre spor og hovedbudskaber:

Kvalitetsspor: Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for en god uddannelseskvalitet, forskning på højeste niveau, medarbejdernes trivsel og mulighederne for i omverdenen at blive opfattet som en at- traktiv arbejdsplads samt effektivitet. Alle får mere valuta ud af ressour- cerne.

Ledelsesspor: Målrettet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø er en naturlig del af ledelsen af et moderne universitet og nødvendigt for at skabe de bedste resultater. Topledelsens prioritering af det psykiske arbejdsmiljø har afgørende betydning, og mellemlederne skal være klædt på til at forebygge og håndtere udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.

Medarbejderspor: Dialog mellem ledelse og medarbejdere sikrer imple- menteringskraft i udviklingen af et stærkere psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Brug de eksisterende systemer for medindflydelse til at styrke arbejdet mod et bedre psykisk arbejdsmiljø samt til at implemen- tere og kvalitetssikre det.

I projektet drøftes desuden muligheden for at lave en business case/ ROI (Return on investment)-case. Det er yderst begrænset, hvad der findes af denne type resultater på arbejdsmiljøområdet, selvom det er efterspurgt på arbejdspladserne, og kunne være en indgangsvinkel til, at arbejdspladserne i højere grad prioriterer indsatser vedrørende psy- kisk arbejdsmiljø til fordel for bl.a. akademikerne.

Samarbejdsprojekt med Dansk Industri (DI)

I Akademikernes paneldebat på Folkemødet 2015 deltog DI’s arbejds- miljøchef som paneldeltager. I forlængelse heraf er Akademikerne og DI

Side 83 af 100

blevet enige om at iværksætte et samarbejdsprojekt om psykisk ar- bejdsmiljø.

I dette samarbejde deltager repræsentanter fra Djøf, FAOD, IDA og øv- rige medlemsorganisationer har også fået tilbud om at deltage.

DI har fået tilsendt Akademikernes erhvervsstrategi ”Gør Danmark dyg- tigere”, og Akademikerne har foreslået, at samarbejdsprojektet tager udgangspunkt i gevinsterne ved et godt psykisk arbejdsmiljø i relation til vækst, produktivitet, mv.

Formålet med samarbejdsprojektet er i fællesskab at få synliggjort be- tydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø overfor virksomhederne. Aka- demikernes arbejdsmiljøundersøgelse viser klart, at god ledelse er afgø- rende for et godt psykisk arbejdsmiljø, og at de steder, hvor topledelsen prioriterer det psykiske arbejdsmiljø, er det psykiske arbejdsmiljø meget bedre, end steder hvor det ikke prioriteres. Desuden har projektet også til formål at signalere, at Akademikerne finder det vigtigt med en ar- bejdsmiljøindsats på det private område, da problemerne på det private område ofte overskygges af problemerne på det offentlige område, om end dette ikke er hensigtsmæssigt.

Finanslovsforslag om psykisk arbejdsmiljø

Som noget nyt udarbejdede Akademikerne forslag vedrørende psykisk arbejdsmiljø til finansloven for 2016. Akademikerne havde i alt tre for- slag på området.

• For det første foreslog Akademikerne en pulje til stressforebyg- gelse og fastholdelse i virksomhederne. Forslaget bunder i, at stress er et af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer for akade- mikerne, og at der fortsat er et stort behov for viden om og støt- te til dette arbejde i virksomhederne.

• Derudover havde Akademikerne et forslag om at styrke Arbejds- tilsynets indsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø, eftersom en god myndighedsindsats på området er en af forudsætningerne for at komme problemet til livs.

• Endelig var der forslag om at afsætte midler til lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Baggrunden for dette forslag var, at Ar- bejdsmiljøundersøgelsen viste, at ledere ser det som en vigtig del af deres ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, men en stor andel føler sig ikke fagligt godt nok klædt på til op- gaven, og finder det sværere at håndtere psykiske end fysiske arbejdsmiljøproblemer.

Regeringen prioriterer ikke arbejdsmiljøområdet højt, hvilket bl.a. af- spejles i regeringsgrundlaget, hvor arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø ikke er nævnt, hvilket kan undre, idet det bl.a. kræver en generel for- bedring af det psykiske arbejdsmiljø at realisere regeringens ønske om

Side 84 af 100

at flytte flere fra offentlig forsørgelse til job. Den vedtagne finanslov bar ligeledes præg af regeringens manglende prioritering af området, efter- som den medførte besparelser på Arbejdstilsynet og ikke indeholdt initi- ativer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Paneldebat om psykisk arbejdsmiljø på Folkemødet

Ved Folkemødet 2015 afholdt Akademikerne et arrangement om psykisk arbejdsmiljø med titlen ” Kan vi fjerne stress og sygedage fra jobbet?” I panelet deltog Xxxx Xxxxxxxxxx som repræsentant for Akademikerne, samt Xxxxxx Xxxxxxx, Ph.d., Aalborg Universitet (Akademikernes repræ- sentant i BAR UF). Fra arbejdsgiversiden deltog Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, arbejdsmiljøchef i DI, og Xxxxxx Xxxxxx, regionsmedlem og formand for RLTN, Region Midtjylland. Xxxxx Xxxxxx, vicedirektør i Akademikerne, var ordstyrer. Arrangementet havde form af en paneldebat, hvor hver deltager først gav status på psykisk arbejdsmiljø i Danmark set fra deres perspektiv. Der var solidt fremmøde og god deltagelse i debatten fra publikum.

10. Tværgående politiske emner

Strategiske temadrøftelser i bestyrelsen

I 2014 blev der i bestyrelsen igangsat politiske temadrøftelser af sam- menhængskraft, veje til politisk indflydelse, fremtiden for de offentlige forhandlinger samt mulige konsekvenser af en LO-FTF fusion for Akade- mikerne.

I 2015 var omdrejningspunkterne for temadrøftelserne bestyrelsesar- bejdet i en politisk organisation og fremtidens arbejdsmarked, som bl.a. blev adresseret på et udvidet strategiseminar for medlemmer og sup- pleanter i bestyrelsen i foråret 2015.

Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx, bestyrelsesformand for DR og Aarhus Universitet indledte drøftelserne om bestyrelsesarbejdet i en politisk organisation med en præcisering af behovet for at få identificeret ejerkredsen, før arbejdet med at identificere mål, sætte kurs og lægge strategi iværk- sættes. Det blev startskuddet til en større debat om, hvordan ejerkred- sen ser ud i en politisk organisation som Akademikerne dvs. om ejer- kredsen er medlemsorganisationerne eller deres enkeltmedlemmer.

Med overskriften: ”Er vi klar til fremtiden” blev der sat gang i den politi- ske drøftelse af, hvordan der på (akademiker)arbejdsmarkedet de kommende år sikres rettigheder og tryghed for det stigende antal soli- ster, som er ansat i korte midlertidige job på mange forskellige arbejds- pladser. Fremtidens arbejdsmarked udfordrer mange af de kollektive løsninger, som faglige organisationer historisk har kæmpet for. På stra- tegiseminaret drøftede vi derfor, hvordan rettighederne fremadrettet i

Side 85 af 100

højere grad kan blive individbåret fremfor knyttet til kollektivet, ar- bejdspladsen.

Et andet tema var det internationale arbejde, og hvordan vi via vort in- ternationale arbejde i Akademikerne og i medlemsorganisationerne kan styrke akademikeres politiske indflydelse internationalt og nationalt. I takt med, at de europæiske aftaler er blevet mindre forpligtende og ju- ridisk bindende, og at det seneste EU-direktiv på arbejdsmarkedsområ- det fandt sted i 2008, har Akademikerne valgt at prioritere den direkte politiske interessevaretagelse, dvs. den direkte dialog med EU- institutioner om prioriterede sager som bl.a. i sagen om direktiv vedr. forretningshemmeligheder (konkurrence- og kundeklausuler). Etablering af det fælles EU-kontor i Bruxelles og et tættere samarbejde med LO og FTF på EU-området er et led i et stærkere fokus på den direkte politiske interessevaretagelse.

Mens Akademikerne varetager de tværsektorielle interesser på EU- niveau, er det fortsat sådan, at medlemsorganisationerne prioriterer den mere professionsrettede del af EU-arbejdet (lægerne - spørgsmål om patientrettigheder, ingeniørerne - teknologispørgsmål, GL og DM - un- derviseres uddannelsesrettigheder, etc.).

Et tredje tema var strategisk kommunikation. Politisk indflydelse bliver i stigende grad et spørgsmål om at udvikle og udnytte netværk for der- igennem at oversætte, fortolke og fortælle om samfundsproblemer og byde ind med løsninger. Analyser og dokumentation er ofte et vigtigt element i opgaven med at skabe synlighed og få indflydelse. Bestyrelsen drøftede således, hvordan Akademikerne kan styrke sin rolle som inte- ressant samtalepart i netværket. Det forudsætter bl.a. en afklaring med medlemsorganisationerne af, hvor vi skal hen og en forståelse for, at det kræver frihedsgrader at nå politiske resultater.

Folkemødet på Bornholm 2015

Akademikerne var også i 2015 tilstede på folkemødet på Bornholm med en ambitiøs satsning. Formålet var at bidrage til at skabe gode rammer for medlemsorganisationernes folkemødedeltagelse, styrke sammenhol- det i akademikerfamilien og at skabe fokus på en række politiske mær- kesager. Umiddelbart efter folkemødet foretog bestyrelsen en evaluering af Akademikernes deltagelse. Konklusionen var, at Akademikerne også i 2016 skal tage til folkemødet med tilsvarende ambitiøse målsætninger som i år.

Som i de foregående år var etableringen og driften af ”Akademikernes Hus” central for Akademikernes deltagelse på folkemødet. Denne sats- ning blev der også i 2015 taget godt imod. Mange af medlemsorganisa- tionerne brugte huset som base og netværkssted i deres folkemødeind- sats. Deres interesse for at bruge husets to scener til at afholde debat- arrangementer var også stor.

Side 86 af 100

I 2014 valgte medlemsorganisationerne at afholde 13 arrangementer i ”Akademikernes Hus”. I 2015 endte det totale antal på 15.

For at styrke interessevaretagelsesarbejdet valgte Akademikerne selv at afholde flere arrangementer i huset. Arrangementerne blev brugt til at sætte spot på en række aktuelle, politiske spørgsmål og styrke Akade- mikernes relationer til flere kerneinteressenter.

Akademikernes arrangementer blev afholdt i samarbejde med bl.a. LO, FTF, KL, Danske Regioner, Danske Universiteter og DI. Overskrifterne for de enkelte arrangementer var: Er vi på vej mod en tabt generation?, Kan vi fjerne stress og sygedage fra jobbet?, Går udviklingen i den of- fentlige sektor den rette vej?, Hvordan tiltrækker vi topforskere og glo- bale virksomheder?, Fremtiden tilhører de unge iværksættere, Den tek- nologiske udvikling tager livet af lange uddannelser!, Er der ingen politi- kere i den unge generation?

”Akademikernes Hus” har nu eksisteret som en del af folkemødet i 4 år og har på den måde udviklet sig til en slags institution. Husets beliggen- hed har været den samme i alle 4 år, og ambitionsniveauet har været højt hvert år. Tilsammen bevirker det, at Akademikerne som arrangør er blevet i stand til at høste en række fordele, som ikke var nær så udtalte de første år.

Når Akademikerne taler med samarbejdspartnere og andre arrangører på folkemødet, har de på forhånd en ide om, hvad det er, Akademikerne står for på Bornholm og kan tilbyde af rammer ved et eventuelt samar- bejde. På samme måde oplever Akademikerne, at mange folkemødedel- tagere er blevet bekendt med ”Akademikernes Hus” af navn, fordi de tidligere har besøgt huset. De ved, hvor huset ligger og kender kvalite- ten af arrangementer og den service, der bydes på, fx at der tilbydes gode muligheder for afslapning, gratis kaffe og vand, etc. Det er en for- del, når deltagerne står og skal beslutte sig for, hvilke arrangementer de skal gå efter i et hektisk folkemødeprogram.

Fordelene er også til at få øje på, når det kommer til etableringen af og selve driften af huset under folkemødet. I løbet af årene har Akademi- kerne effektiviseret indsatsen ved at have fokus på mulighederne for lageropbevaring i Allinge, genbrug, herunder af marketingmaterialer, forbedret udnyttelse af lokaler i forhold til sceneanlæg, lydudstyr, mv.

De sidste 2 år har Akademikerne mere målrettet udnyttet udendørsmil- jøet i ”Akademikernes Hus”. Der er kommet en stor udendørsscene i gården, og der tilbydes leje af mindre telte til arrangører, der ønsker en permanent publikumsstand under folkemødet. Sidstnævnte gjorde UBVA fx brug af under alle dagene på folkemødet i 2015.

Resultatet af Akademikernes satsning på at udvide arrangementmulig- hederne er mange. Indsatsen har ført til en større efterspørgsel på at afholde arrangementer i huset fra medlemsorganisationernes side, og fra arrangører, som ikke tidligere har brugt ”Akademikernes Hus”. Ind-

Side 87 af 100

xxxxxx har også ført til, at der i 2015 blev afholdt arrangementer af en art, som ikke tidligere har været en del af huset.

I år valgte DM studerende således at bruge faciliteterne i huset til at holde en uddannelsesfest torsdag aften. Ligeledes valgte Magistrenes A- kasse at benytte huset som udgangspunkt for deres beskæftigelses- event. Det skete ved at tage området foran husets indgang i brug og skabe opmærksomhed omkring deres sag gennem bl.a. sang og udde- ling af flyers. En tredje fornyelse var, at udendørsterrassen foran loun- gen også blev anvendt til arrangementer for at fremme en mere uformel og direkte kontakt til publikum.

Samlet set har de ændringer, som de sidste år er blevet foretaget i op- bygningen af ”Akademikernes Hus”, bidraget til en større variation i de arrangementer, publikum kan opleve i huset. Akademikernes vurdering er, at det har haft positiv indflydelse på husets besøgstal. Den generelle publikumstilstrømning til huset er vokset år for år, så der nu er liv i hele huset, fra dørene åbnes om morgenen, til de bliver lukket igen om afte- nen. Til gengæld er der ikke sket den store ændring i antallet af besø- gende til de enkelte arrangementer. Besøgsantallet til arrangementer i ”Akademikernes Hus” ligger på linje med tilsvarende arrangementer andre steder på folkemødet.

En af husets vigtigste funktioner har fra første år været at styrke sam- menholdet blandt de akademiske organisationer. Det sker bl.a. ved, at Akademikerne hvert år afholder en fælles grillfest for alle medlemsorga- nisationer på folkemødet. Som i 2014 blev grillfesten i 2015 en velbe- søgt begivenhed, hvor politikere og sekretariatsfolk mødtes på tværs af organisationerne. Ca. 200 deltog i årets grillarrangement.

Årets folkemøde blev afholdt midt i et folketingsvalg. Det betød, at an- tallet af deltagende politikere var væsentlig mindre end i de foregående år. Alligevel oplevede folkemødet generelt set en stigende interesse, målt på både deltagere/publikumstal og antallet af afholdte arrange- menter.

Folkemødet på Bornholm rider således videre på den bølge af succes, som har præget begivenheden fra første færd. Arrangørernes forvent- ninger er, at interessen for folkemødet også næste år vil vokse. En til- svarende tendens har Akademikerne oplevet i interessen fra medlems- organisationernes side. Flere og flere medlemsorganisationer vælger at prioritere folkemødet som en vigtig politisk begivenhed i deres årshjul. På den baggrund er folkemødet på Bornholm et naturligt sted at være for Akademikerne.

Akademikernes hjemmeside og sociale medier

xxx.xx.xx spiller en vigtig rolle i Akademikernes arbejde. Hjemmesiden er et vigtigt værktøj til at gøre politiske budskaber og arbejdet i Akade- mikerne tilgængeligt for omverdenen. Akademikerne har de sidste år arbejdet målrettet på at forbedre hjemmesiden som en kommunikati-

Side 88 af 100

onskanal. Det har givet bonus i form af et støt stigende antal besøgende år for år (se tabellen nedenfor).

Periode	Xxxxx xxxxx
1. november 2013 – 1. november 2014	42.890
1. november 2014 – 1. november 2015	48.758

Antallet af tilmeldte brugere til Akademikernes nyhedsbrev er til gen- gæld kun steget marginalt det sidste år. For et år siden lå antallet på 899 tilmeldte brugere. I dag har nyhedsbrevet 910 tilmeldte brugere.

Twitter

Akademikerne er i dag flittigt på Twitter. Det skyldes, at de sociale me- dier får større og større betydning i den politiske og i den offentlige de- bat. Især Twitter har de seneste år konsolideret sig som et centralt sted for politiske interessenter og meningsdannere at gøre sig gældende. Stadig oftere udspringer historier i de traditionelle medier fra indlæg og kommentarer på Twitter. I det hele taget foregår der løbende en dialog på Twitter om væsentlige politiske dagsordner for Akademikerne mellem vigtige aktører i Akademikernes interessevaretagelsesarbejde.

Akademikernes formål med at være på Twitter er at bruge indsatsen til politisk lobbyisme/medieopmærksomhed. For at gøre det bedst muligt har Akademikerne valgt en tilgang til mediet, hvor formanden for Aka- demikerne og alle medarbejdere i politisk/økonomisk afdeling har deres egen twitterprofil. Derudover har Akademikerne som organisation og Akademikerkampagnen sin egen Twitterprofil. Denne strategi betyder, at Akademikerne dagligt er meget synlige på Twitter, hvor der målrettet bliver gået i dialog med og promoveret budskaber overfor en meget bred gruppe af relevante interessenter.

I november sidste år lå det samlede antal personer, der følger en aka- demikerprofil på Twitter på godt 500. I november 2015 er det samlede antal følgere vokset til 2.420.

11. Det internationale arbejde

Ny Kommission med investeringsambitioner

Formændene for Akademikerne, FTF og LO mødtes med konkurrence- kommissær Xxxxxxxxx Xxxxxxxx og Kommissionens næstformand og - kommissær for job, vækst og investeringer Xxxxx Xxxxxxxx i maj for at drøfte, hvordan vi kommer i mål med at få Europa til at vokse igen og øge antallet af arbejdspladser i Europa uden at skabe ny gæld.

På mødet fremførte Akademikernes formand, at 80 pct. af alle nye job sker i små og nye virksomheder, og at vækstplan for Europa må derfor fokusere på at fremme bedre vilkår for iværksættere. Desuden betonede

Side 89 af 100

Akademikerne vigtigheden af at begrænse virksomhedernes anvendelse af konkurrence- og kundeklausuler. De skader mobiliteten på arbejds- markedet og risikerer dermed at hæmme væksten på det europæiske marked.

EU-konference om retsforbeholdet

Den 9. november 2015 inviterede Akademikerne, LO og FTF til fælles konference om retsforbeholdet som optakt til afstemningen den 3. de- cember 2015. På konferencen blev der fokuseret på de fem af de i alt 22 retsakter, der er omfattet af retsforbeholdet. Nemlig de fem retsakter, der vedrører det civilretlige område:

• Rom II forordningen, der harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende kontraktlige forpligtelser

• Konkursforordningen, der har til har til formål at sikre en hurtig og effektiv konkursbehandling på tværs af landegrænser

• Kontosikringsforordningen, der giver adgang til at kunne fastfry- se skyldners konto og dermed sikre, at der er penge at inddrive

• Betalingspåkravsforordningen, der indfører en standard procedu- re, formular, som kreditorer i EU’s medlemslande kan benytte, når de skal anmode om udbetalingskrav

• Småkravsforordningen, der indfører en standard procedu- re/formular, som kreditorer i et andet medlemsland kan benytte for at gøre krav på beløb op til 5.000 euro.

Med tilvalgsordningen bliver Danmark en del af et styrket samarbejde på det civilretlige område, og Akademikerne har sammen med LO og FTF tilkendegivet en opbakning til tilvalgsordningen.

TTIP

EU’s forhandlingsleder Xxxxxxx Xxxxxxx mødtes med den danske fagbe- vægelse for at drøfte status på arbejdet og forventninger til resultater af TTIP-forhandlingerne.

Konsekvenserne af den kommende frihandelsaftale for lønmodtagerne er en vigtig del af forhandlingerne. EU-kommissionen sigter mod at få grundlæggende lønmodtagerrettigheder med ind i den færdige aftale- tekst.

Akademikerne så med stor tilfredshed, at Kommissionen i juni offentligt præciserede, at det vil være op til det enkelte land at træffe beslutning om at friholde offentlige serviceområder fra at blive liberaliseret og kon- kurrenceudsat, bl.a. uddannelse og sundhed.

Der er endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt frihandels- aftalen skal indeholde et nyt internationalt voldgiftssystem – det såkald-

Side 90 af 100

te ISDS-system (Investor-State-Dispute-Settlement). Men Kommissio- nen arbejder på udkast til en tekst, som har været drøftet med EU- medlemsstaterne og Europa Parlamentet. Det er forventningen, at Kommissionen vil have et udkast til et nyt ISDS-system færdigt inden årets udgang, hvorefter det vil blive præsenteret for USA i forhandlin- gerne.

Det var planen at TIIP-forhandlingerne skulle være afsluttet med ud- gangen af 2015, men alt tyder på, at en aftale kan indgås, inden valgfe- beren for alvor sætter ind op til præsidentvalget i USA i november 2016.

ETUC kongres

ETUC afholdt sin 13. kongres den 28. september - 1. oktober 2015 i Paris. Flygtningekrisen kastede en stor skygge over kongressen, som vedtog en resolution med en opfordring til de politiske ledere i EU om at tage ansvar og hjælpe de mange, der er på flugt fra deres hjemland.

På kongressen understregede kommissionsformand Xxxx Xxxxxx Xxxxx- er, at der er behov for en relancering af den sociale dialog, der kan bi- drage til at sikre, at det sociale kommer til at stå stærkt i det europæi- ske projekt.

Europa-Parlamentets formand Xxxxxx Xxxxxx pegede på ungdomsar- bejdsløsheden som det største og vigtigste problem og pegede på, at selv unge med to universitetsgrader, der taler flere sprog ikke kan finde arbejde. De unge betaler for den krise, som de ikke selv har part i eller ansvar for, lød meldingen fra Europa-Parlamentets formand.

Frankrigs præsident Xxxxxxxx Xxxxxxxx mindede kongresdeltagerne om, at den sociale dialog har skabt store sociale fremskridt på arbejdsmar- kedet i EU i 1990’erne med europæiske rammeaftaler om forældreorlov, vilkår for deltidsansatte og i 2000 med aftaler om stress og ligestilling. Xxxxxx har været med til at svække den sociale dialog, og præsidenten kaldte til opgør med troen på, at et svækket socialt EU fører til en styr- kelse af den økonomiske udvikling.

NFS’ kongres

Under overskriften ”Norden – verdens mest konkurrencekraftige region” blev NFS- kongressen afholdt i Køge den 27.-29. maj 2015. Her drøftede ledere fra de faglige organisationer i Norden fremtid og udfordringer.

Den nordiske model med kollektive aftaler har formået at levere ret- tigheder og sikkerhed for lønmodtagerne med god konkurrenceevne, omstillingsparathed og en sund økonomi. Modellen har været en forud- sætning for at kunne opbygge stærke og velfungerende velfærdssam- fund. Men de nordiske lande står i dag overfor store udfordringer med klimakrise, øget pres på de offentlige velfærdsydelser, international konkurrence og pres på den kollektive aftalemodel.

Side 91 af 100

Side 92 af 100

Generalsekretær for den europæiske fagbevægelse, Xxxx Xxxxxxxxx af- sluttede kongressen med en opfordring til de nordiske faglige organisa- tioner om ikke at lukke sig om selv og aftalemodellen, men vise solidari- tet og forståelse for de vanskeligheder, som faglige organisationer i Sydeuropa står overfor, bl.a. lønninger, som ikke giver mulighed for at opretholde et eksistensminimum.

Direktiver

Direktiv om gensidig anerkendelse af uddannelses- og er- hvervsmæssige kvalifikationer

EU-direktivet om gensidig anerkendelse af uddannelses- og erhvervs- mæssige kvalifikationer blev behandlet i Folketinget og viste en generel støtte fra alle partier undtagen Enhedslisten, og Dansk Folkeparti gjorde sin stilling afhængig af, at der sker præciseringer på områderne sprog- krav i forhold til sundhedsområdet og på spørgsmålet om delvis aner- kendelse.

Akademikerne har forholdt sig kritisk i.f.t. indførelsen af delvis anerken- delse, som direktivet introducerer, og har opfordret til, at parterne ind- drages i anerkendelsesprocessen.

Direktiv om enkeltmandsvirksomheder med begrænset ansvar (SUP)

Siden efteråret 2014 har Akademikerne fulgt direktivet om enkelt- mandsmandsvirksomheder med begrænset ansvar. Forslaget har til formål at gøre det lettere for potentielle iværksættere at etablere virk- somhed i udlandet ved at indføre en ny enkeltmandsselskabsform i med- lemsstaterne. De fælles harmoniserede regler vil bl.a. omfatte stiftelse og drift af selskabet (bl.a. med mulighed for opdeling af selskabets hjemsted og hovedkontor, online-procedurer for registrering af selska- bet samt et minimumskapitalkrav på 1 euro). F.s.v. angår minimumska- pitalkrav, så støtter Akademikerne Kommissionens udspil, mens FTF og LO har foreslået et min. kapitalkrav på 12.000 euros.

I 2015 har EU-kontoret på vegne af de tre hovedorganisationer afholdt møder med repræsentanter i Europa-Parlamentets udvalg for beskæfti- gelse og med repræsentanter fra udvalget for det indre marked. I begge udvalg i Parlamentet kan der konstateres opbakning til fagbevægelsens prioriteter:

• Et SUP-selskab må i hver medlemsstat behandles som et selskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den med- lemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

• Principper om medarbejderrepræsentation må respekteres i SUP.

I beskæftigelsesudvalget er det desuden lykkes at få dele af den borge- lige fløj til at bakke op om fagbevægelsens prioriteter, idet Xxxx Xxxxxx bl.a. har lagt navn til fire af fagbevægelsens ændringsforslag.

Direktiv om forretningshemmeligheder (kunde- og konkurrence- klausuler)

Direktiv om forretningshemmeligheder har til formål at sikre beskyttelse af fortrolig viden og forretningsoplysninger mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Direktivet indfører en fælles definition af forret- ningshemmeligheder og regler om erstatning i tilfælde af misbrug.

Selv om direktivet ikke regulerer konkurrence- og kundeklausuler, har det været en prioritet at sikre den rette balance i de nye regler mellem virksomheders muligheder for at beskytte forretningshemmeligheder på den ene side og informationsudveksling og videndeling til gavn for ar- bejdstagermobiliteten på den anden side.

Ved brug af opbyggede kontakter er det lykkes at få foretræde ved en høring om forretningshemmeligheder i Europa-Parlamentets retsudvalg. Høringen har fungeret som et afsæt for fagbevægelsens kontakter til en bred kreds af centrale beslutningstagere i EU-processen. Via kontakter- ne i Parlamentet har det været muligt at formulere ændringsforslag, der er blevet spillet ind i både de formelle og uformelle forhandlinger forud for udvalgsafstemningen. Det er på denne måde lykkedes at få indfly- delse på den foreliggende kompromistekst, hvor der er formuleringer, der tydeligt understøtter arbejdstagernes frie bevægelighed.

Mobilitetspakken

Den 9. december 2015 fremsatte Kommissionen ”Mobilitetspakke, der har til formål at fremme arbejdskraftens mobilitet og sætte ind overfor misbrug bl.a. gennem en bedre koordination af nationale socialsikrings- systemer (med indførelse af skærpede vilkår for adgang de enkelte lan- des sociale ydelser), en målrettet revision af direktivet om udstatione- ring af arbejdstagere og en styrkelse af EURES” (samarbejde og jobpor- tal af europæiske arbejdsformidlinger).

Selvom Kommissionen i flere omgange har offentliggjort rapporter og analyser, der viser, at antallet af EU-borgere, der benytter sig af retten til at flytte og bosætte sig i andet medlemsland, er beskedent (3,4 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU), så valgte Kommissionen at komme med et udspil til en mobilitetspakke. Det sker i kølvandet på en række EU-domme og politiske markeringer om bekymringer for misbrug fra flere EU-medlemslande.

Refit og bedre regulering

Tilbage i december 2014 vedtog Kommissionen sit arbejdsprogram for 2015 med de konkrete REFIT-initiativer. Men en række af lovforslagene fra arbejdsprogrammet blev i.f.m. en behandling i Kommissionen den 7.

Side 93 af 100

marts 2015 trukket tilbage med den begrundelse, at de ikke modsvarer Kommissionens politiske prioriteter, eller at Kommissionen ønsker at nå målene på nye og bedre måder.

Den 19. maj 2015 præsenterede Kommissionen et nyt initiativ ”REFIT- platformen” – et forum, hvor Kommissionen ønsker at føre en løbende dialog med medlemslande og interesserede parter om forbedring og effektivisering af EU-regulering. REFIT-platformen består af to grupper, én for eksperter fra medlemslandene ("regeringsgruppen") og én for repræsentanter for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsam- fundet ("stakeholdergruppen"). I stakeholdergruppen har ETUC en plads, der varetages af FTF.

Som en del af Kommissionens REFIT-program er der på arbejdsmiljøom- rådet iværksat en større evaluering af alle de direktiver, der regulerer arbejdstagers sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Formålet med evalueringen er "at forenkle EU-lovgivning og fjerne unødige byrder". Fra Danmark har COWI deltaget i det europæiske konsortium, som fore- står evalueringen. I starten af 2016 vil resultaterne af evalueringen blive præsenteret i.f.m. en offentlig høringsrunde.

12. UBVA / ophavsret, patentret, designret, mv.

Rådgivning

Det er en central UBVA-opgave at rådgive akademikerorganisationerne og deres medlemmer om ophavsret og andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder. I større, mere principielle sager afgives en mere formel ”UBVA-udtalelse” af det samlede UBVA. I mere rutineprægede sager gives rådgivningen af UBVAs rådgivningsenhed, dvs. et udvalg af universitetsjurister med immaterialretlig ekspertise. Også i 2015 har UBVA rådgivet i flere hundrede sager. Ifølge de tilbagemeldinger udval- get også i år har fået, er modtagerne meget glade for rådgivningen.

Retssager

Det er en vigtig del af de faglige organisationers opgaver at anlægge principielle retssager på medlemmernes vegne.

UBVA anlagde i 2014 en retssag mod Bornholms Regionskommune som mandatar for to unge arkitekter, organiseret i Dansk Arkitektforbund. De havde indsendt et forslag om fornyelse af Hasle Havn til en arkitektkon- kurrence, udskrevet af kommunen. Så foretog kommunen et ”indkøb” af deres projekt og betalte 25.000 kr. for det, og så gik kommunen i gang med at føre projektet ud i livet uden tilladelse fra arkitekterne. I den forbindelse valgte kommunen at overhøre en UBVA-udtalelse om, at man ikke kan købe ophavsretten til en hel havn for 25.000 kr., og at indkøbet selvfølgelig kun vedrørte de indsendte plancher, ikke ophavs-

Side 94 af 100

retten til projektet. Xxxxx rejser det principielle spørgsmål, om en kon- kurrenceudskriver, der foretager et ”indkøb” af et indsendt forslag, der- med får ophavsretten til forslaget. Efter UBVAs opfattelse er svaret klart nej. Det er håbet, at retten er enig heri, når sagen har været hovedfor- handlet i Rønne byret den 22. januar 2016.

Forfatternes forvaltningsselskab

Danske forfatteres interesser i ophavsretlige spørgsmål bliver varetaget af:

Side 95 af 100

• Dansk Forfatterforening (skøn- og faglitteratur)

• Danske Skønlitterære Forfattere (skønlitteratur)

• Dansk Journalistforbund (skøn- og faglitteratur)

• Danske Dramatikere (dramatik)

• Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA) (sangtekster, mv.)

• Danske Populær Autorer (DPA) (sangtekster, revytekster mv.

• Akademikerne v. UBVA (akademisk faglitteratur)

De nævnte organisationer gik i slutningen af 2014 sammen og stiftede Forfatternes Forvaltningsselskab. Selskabet skal styrke forfatternes rets- stilling i forhold til forlag og medievirksomheder, herunder ved at kunne forvalte dele af forfatternes ophavsrettigheder på deres vegne.

Alle de forfatterorganisationer, der står bag Forfatternes Forvaltnings- selskab, er repræsenteret i selskabets bestyrelse.

Selskabet har nu eksisteret i et år. I løbet af 2015 har det bl.a. fokuse- ret på at få aftaler med forlag om digitalisering af deres bagkataloger. Der har været tale om en tung, arbejdskrævende opgave, der har kræ- vet mange og lange forhandlinger. Desuden har selskabet bl.a. arbejdet på at få aftaler i stand med DR, museumssektoren m.m.

I UBVA er der ikke tvivl om, at Forfatternes Forvaltningsselskab vil styr- ke danske forfatteres retsstilling meget betydeligt og være til gavn for en lang række medlemmer af AC-organisationer.

UBVAs generelle informationsindsats

UBVA åbnede i 2014 to nye informationsportaler. Den ene, xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx , informerer om de juridiske regler om e-læring. Den anden, xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx, informerer om de juridiske og eti- ske regler om forskning, herunder forskningsetik, ophavsretten til forsk- ningsresultater, plagiat, universitetsansattes rettigheder til opfindelser,

m.m. Portalerne indeholder information både på dansk og engelsk, her- under artikler, informationsfilm, filmede interviews m.m. UBVA har i 2015 fortsat arbejdet med at få udbygget portalerne. Bl.a. er der ind- spillet 11 nye filmede interviews til forskerportalen om bl.a. forsknings-

frihed, forskeres sikkerhed, forskning og strafferet, forskere i medierne, m.m.

Desuden bestræber udvalget sig på at udsende mindst et Nyhedsbrev fra UBVA om måneden og på løbende at opdatere UBVAs profiler på Fa- cebook og LinkedIn.

EU's kommende reform af europæisk ophavsret

EU-kommissionen har planer om at foretage en gennemgribende reform af den europæiske ophavsret. Reformen skal resultere i et ”digitalt indre marked”, hvor digitale ydelser frit kan passere landegrænserne uden hindringer. Det ventes, at kommissionen i den forbindelse bl.a. vil be- skæftige sig med, om der bør indføres europæiske undtagelsesregler, der gør det muligt at bruge beskyttet stof som led i undervisning og forskning uden tilladelse fra rettighedshaverne.

Sagen er meget vigtig set fra en UBVA-synsvinkel. Bl.a. har medlem- merne af de akademiske organisationer en stor interesse i, at der ikke vedtages ordninger, der truer eller medfører lukning af Copydan- systemet, som indbringer danske akademikere adskillige hundrede milli- oner kroner om året. Samtidig er det også vigtigt set fra en UBVA- synsvinkel, at de ophavsretlige regler om brug af værker som led i un- dervisning og forskning moderniseres. Bl.a. er det nærliggende at argu- mentere for, at danske forskeres mulighed for ”Open Access”- publicering skal styrkes.

I 2015 har UBVA gjort en meget intensiv indsats for at kommunikere de ovenstående synspunkter til Bruxelles. Arbejdet udføres på UBVAs veg- ne af observatør i UBVA, præsident for The International Federation of Journalists Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx.

UBVA-symposiet om Forskningsfrihed, undervisningsfri- hed, ytringsfrihed

Det årlige UBVA-symposium blev holdt den 5. november 2015 i Køben- havns Universitets festsal. Symposiets titel var Forskningsfrihed, under- visningsfrihed, ytringsfrihed.

Symposiet fokuserede på en række problematiske situationer, hvor un- dervisere og forskere hindres i at sige, skrive og mene, hvad de vil. Bl.a. var der fokus på, i hvilket omfang undervisningsinstitutioner kan sætte sig på de ansattes ophavsret til forskning og undervisning. Desuden be- lyste symposiet det væsentlige og beklagelige problem, at universiteter, der leverer betalte undersøgelser til offentlige myndigheder, mv., tit skriver under på kontrakter, der overfører alt, hvad der kan krybe og gå af rettigheder, til de pågældende myndigheder, og samtidig pålægger universiteterne og forskerne en ekstremt vidtgående, evigtvarende tavshedspligt.

Side 96 af 100

I sin åbningstale på symposiet henledte Akademikernes formand Xxxx X.

Xxxxxx bl.a. opmærksomheden på, at

”… ytringsfriheden er […] fundamentet for de intellektuelle ejendomsret- tigheder. De giver ikke mening uden ytringsfriheden. I tilbagestående samfund uden ytringsfrihed har man ingen veludviklede intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er der ingen grund til at have. Men i veludvik- lede samfund spiller ytringsfriheden og de intellektuelle ejendomsret- tigheder sammen. Det skaber grobund for vækst og innovation. Vi får bøger, forskning, opfindelser, medicin, mikrochips. Det får vi kun, hvis vi har velfungerende intellektuelle ejendomsrettigheder. Og det får vi kun, hvis vi har ytringsfrihed. Uden den er der ingen bøger, ingen artikler, ingen forskning af høj kvalitet.[…]

Skal undervisere aflevere deres ophavsrettigheder ved kasse 1 til deres uddannelsesinstitutioner?

Skal vi lukke forlagene og overlade det til uddannelsesinstitutionerne at udgive lærebøgerne?

Skal vi se passivt til, mens universiteterne og erhvervslivet laver aftaler, der giver forskerne mundkurv på for tid og evighed? […]

Hvordan skal man som forsker kommunikere med pressen? Og hvordan håndterer vi den situation, at forskere, der udtrykker sig lidt bramfrit i medierne, systematisk bliver kaldt nedladende øgenavne på landsdæk- kende tv af toppolitikere, der ikke kan lide det, forskeren siger?

Og kan man drive historieforskning, hvis man bliver dømt for injurier, hvis man gentager, hvad der står sort på hvidt i de offentlige myndighe- ders arkiver?”

Symposiet er tilgængeligt som web-tv på xxx.xxxx.xx fra begyndelsen af 2016. Desuden blev der under symposiet optaget en række inter- views, der snarest vil blive lagt på UBVAs informationshjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Side 97 af 100

Kurser

UBVA har i 2015 holdt 21 heldagskurser, rettet mod bl.a. sagsbehandle- re i akademikerorganisationer, lærere ved universiteter og andre lære- anstalter, tillidsrepræsentanter, m.fl.

Ud over det Grundlæggende kursus i ophavsret er der afholdt kurser om Undervisning og jura i samarbejde med Gymnasieskolernes Lærerfor- ening, Immaterialret for arkitekter og designere i samarbejde med For- bundet Arkitekter og Designere (tidligere Arkitektforbundet), Ophavsret for biblioteker og biblioteksfolk i samarbejde med Bibliotekarforbundet og Ophavsret for forfattere i samarbejde med Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere.

Desuden har UBVA gennemført kurser om Immaterialret for iværksætte- re, som bl.a. har tiltrukket medlemmer af IDA, og om Forskning, etik og jura, rettet mod ansatte indenfor forskningssektoren.

Der er en særdeles stor interesse for kurserne, og der er kommet meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Der er ingen tvivl om, at kur-

serne opfylder et stort behov hos akademikerorganisationernes med- lemmer. Den bedste måde at hjælpe medlemmerne på, når det kommer til ophavsret, er at klæde dem på, så de selv forstår deres rettigheder. Viden er magt, ikke mindst når det handler om jura.

UBVA på folkemødet på Bornholm

XXXX holdt tre arrangementer på folkemødet på Bornholm 2015. Em- nerne var følgende: Ophavsretten i en digital tidsalder. Må brugerne nok?

Nogle mener, at ophavsretten lægger for mange begrænsninger på, hvad man må, når man bruger film, musik og bøger på internettet. An- dre mener, at reglerne er, som de skal være, og at det derimod er et problem, at de ikke håndhæves hårdt nok. Hvem har ret? Må brugerne nok, eller må de alt for meget? En række ophavsretsadvokater, universi- tetsfolk, repræsentanter fra forvaltningsorganisationerne og ophavsrets- organisationerne deltog i paneldebatten.

Ophavsretten og bibliotekerne. En solstrålehistorie?

Biblioteker kan kun udlåne e-bøger med tilladelse fra forfattere og for- lag. De skal også give tilladelse, hvis bibliotekerne vil digitalisere deres samlinger og lægge dem på nettet. Det skaber betydelig frustration i bibliotekssektoren. Har rettighedshaverne for meget magt? Er reglerne optimale? Og må bibliotekerne nok?

”Cremen” af repræsentanter i ophavsretsmiljøet, såsom Nationalbiblio- tekschefen, direktøren i Forlæggerforeningen, formand for Bibliotekar- forbundet Xxxx Xxxxxxxxx, direktøren i Forfatternes Forvaltningsselskab, samt direktøren i Copydan Tekst & Node deltog i paneldebatten.

Forskningsetik og retssikkerhed

Forskere skal overholde principper om god videnskabelig praksis. Hvis de træder ved siden af, kan det medføre alvorlige sanktioner, herunder kritik fra Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed. Den slags kan smadre folks karriere, og det er derfor vigtigt, at systemet indrettes på en måde, der giver forskerne optimal retssikkerhed. Lykkes det, som reglerne er nu? Eller er der plads til forbedring?

Professor Xxxxx Xxxxxxxx, Professor, medlem af UBVA, Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx, Uddannelseschefen på AU Xxx Xxxx Xxxxxxxxx, ph.d.-stipendiat på AAU Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, lederen af UBVA-sekretariatet Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx samt UBVAs formand Xxxxxx Xxxxxxxxxx deltog i paneldebatten.

Arrangementerne blev filmet og ligger som web-tv på xxxx.xx. Mange af UBVAs medlemmer var med på folkemødet og gjorde en stor indsats for at få det hele til at køre. Hertil kom, at turen til Bornholm også var en stor og god oplevelse på det sociale plan.

Side 98 af 100

UBVAs temadag

Den årlige UBVA-temadag, henvendt til medlemmer af UBVA og UBVA-S og udvalgte gæster, blev holdt på Moesgaard Museum ved Århus. Te- maet var Forskningsfrihed, ytringsfrihed og forskerettigheder.

Indledningsvis holdt team coordinator v. DEFF, medlem af UBVA Xxxxxx Xxxx et ildevarslende, men ikke desto mindre spændende oplæg om The Dark Side of Open Access. Oplægget fokuserede på den overraskende kendsgerning, at Open Access har udviklet sig til en guldrandet forret- ning for de tidsskriftsforlag, hvis abonnementer Open Access- bevægelsen har til formål at nedbringe.

Så holdt studielektor, ph.d.-stipendiat Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Aalborg Uni- versitet, et fint oplæg om Beskyttelsen af forskningsresultater, aktind- sigt og tavshedspligt.

Derefter var der et interessant oplæg fra professor em. Xxxxx Xxxxxxxx om Akademisk frihed og det modsatte, med afsæt i den hvidbog om forskningsfrihed, som Xxxxx Xxxxxxxx er ved at udarbejde med støtte fra bl.a. UBVA.

Endelig kiggede direktør i Forfatternes Forvaltningsselskab Xxxx xxx Xxx- lmcrone i krystalkuglen i et spændende oplæg med overskriften For- skerne, ophavsretten, fremtiden.

Flere af de emner, temadagen handlede om, er uddybet på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx og på UBVAs 2015-symposium.

Side 99 af 100

Gå-hjem-møder, konferencer, o.l.

UBVA har i årets løb været repræsenteret på en række konferencer og informationsmøder m.m., hvor udvalget bl.a. har forklaret om UBVAs informationsarbejde, ophavsret til undervisningsmateriale, juridiske pro- blemer forbundet med e-læring, mv.

Det XV nordiske ophavsretssymposium

Det XV nordiske ophavsretssymposium blev holdt 6.-8. maj 2015 i Rey- kjavik under titlen Nordic Copyright in a Cross-border Virtual World: The Future of National and Regional Copyright within Europe.

Symposiet fokuserede på en række situationer, hvor de ophavsretlige regler sættes på prøve af den digitale udvikling, herunder i forbindelse med brug af beskyttet stof på internettet. Der var bl.a. oplæg om op- havsretsspørgsmål i forbindelse med linking på nettet, internetudbyde- res ansvar for kundernes ophavsretskrænkelser, de ophavsretlige und- tagelser i en EU-retlig kontekst og de virkninger, som direktivet om kol- lektiv forvaltning vil få for de nordiske ophavsretsorganisationer.