Kolding Kommune
Lejekontrakt
Mellem udlejer:
Kolding Kommune
Cvr. nr. 29189897
Axeltorv 2, 6000 Kolding att. Strategisk Vækst Tlf. 00 00 00 00
og lejer:
Vinterbadeforeningen ”Hop i fjorden”
Xxx.xx. 36008326
Vestervang 3, 6000 Kolding
att: formand Xxxx Xxxxxxx, mobil 0000 0000
Lejemålets adresse:
Xxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxx
Del af matr. nr. 9v, Nr. Bjert By, Nr. Bjert Areal ca. 260 m2.
Nærværende lejekontrakt indgås på betingelse af, at lejer i sine vedtægter indføjer, at disse ikke kan ændres uden kommunens skriftlige samtykke.
§ 1
Omfang
Lejemålet omfatter ca. 260 m2 af matr. nr. 9v, Nr, Bjert By, Nr. Bjert. Placeringen af byggeriet afgøres endeligt ved byggetilladelse.
§ 2
Ikrafttræden og varighed
Lejemålet træder i kraft den 1. januar 2020 og er tidsubegrænset. Begge parter kan til enhver tid opsige lejemålet med et opsigelsesvarsel på 30 år.
Dog bortfalder lejekontrakten i sin helhed, såfremt Kolding Kommune forinden overtager de på grunden opførte bygninger, jf. § 4.
Lejemålet kan uden hensyn til lovmæssig eller kontraktmæssig uopsigelighed eller det aftalte opsigelsesvarsel straks ophæves ved den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen.
§ 3
Anvendelse
Det lejede må af lejeren alene anvendes til opførelse af en sauna, samt omklædnings- og toiletfaciliteter og må kun anvendes til formål, som er i overensstemmelse med foreningens vedtægter, som ligeledes skal være godkendt af udlejer.
Anden anvendelse kræver udlejers skriftlige godkendelse.
Overdragelse, bortforpagtning eller fremleje til andre kan kun ske med udlejers skriftlige godkendelse.
Lejer sørger selv for at indhente fornødne tilladelser hos de respektive myndigheder. Lejer er underkastet de til enhver tid gældende regler for den påtænkte anvendelse.
Lejer er forpligtet til at tegne og opretholde alle nødvendige forsikringer, herunder fx ansvarsforsikring, brandforsikring m.v.
Lejer overtager arealet som det er og forefindes, uden ansvar for udlejer for jordbundsforhold, kloakering mv.
Lejers anvendelse af det lejede må ikke medføre forurening af ejendommen, ligesom deponering af farlige og forurenende stoffer i eller omkring det lejede ikke må finde sted.
Vedligeholdelse af det lejede grundstykke påhviler lejer.
Arealerne skal til enhver tid fremstå ryddelige og renholdte. Lejer har en grundejers forpligtelser og ansvar med hensyn til renholdelse, snerydning, grusning mv.
Udlejer skal til enhver tid have adgang til at besigtige det lejede areal.
§ 4
Økonomi
Arealet udlejes vederlagsfrit. Udlejer betaler grundskatter.
Lejer betaler øvrige til enhver tid pålagte skatter og afgifter i det omfang Kolding Kommune kræver det.
Lejer betaler alle forbrugsudgifter (vand, el mv.).
Bygningerne må ikke videresælges, pantsættes, stilles som garanti/sikkerhed for lån uden udlejers skriftlige samtykke. Lejer kan ikke forvente samtykke til belåning af bygningen i kreditforening, pengeinstitut eller kreditinstitutter.
Hvis lejer ophører som forening, er udlejer berettiget – men ikke forpligtiget – til at overtage bygningerne.
Xxxxx har ikke afståelses-/fremlejeret vedrørende det lejede areal, og der kan ikke ske pantsætning af rettighederne i henhold til kontrakten, medmindre udlejer giver særskilt samtykke her til.
Nærværende lejekontrakt tinglyses servitutstiftende med prioritet forud for al pantegæld.
Lejeaftalen respekterer byrder og servitutter på ejendommen, der er tinglyst pr. datoen for udlejers underskrift af denne lejeaftale.
§ 5
Lovgivning
For kontraktforholdet gælder den til enhver tid gældende Erhvervslejelov (pt. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 11/10-2018) i det omfang, der ikke er aftalt fravigelser i nærværende kontrakt.
For Kolding Kommune: Kolding d. / 2019
Borgmester Xxxx Xxxxxxxx
Byrådssekretariatetschef Xxxxxx Xxxxx
For Foreningen ”Hop i fjorden” (bestyrelsen): Kolding d. / 2019
Formand
Kasserer