JB Metalindustri A/S
JB Metalindustri A/S
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale.
1. Tilbud og aftale:
1.1. Tilbud er gældende 3 mdr fra tilbuddets dato at regne dog med forbehold for priser jfr. pkt 2.2.1.
1.2. Har køber anmodet om udarbejdelse af skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk m.m. er JB Metalindustri A/S, i det efterfølgende kaldet JB, berettiget til at få dette arbejde betalt.
1.3. Aftale er indgået, når købers accept er modtaget. I tilfælde, hvor køber ikke afgiver udtrykkelig accept, er aftale indgået, når JB har afgivet en ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.
1.4. Enhver ændring af ordrespecifikation, herunder annullering, kan kun accepteres, hvis ordren ikke er taget i produktion, og skal for at være gyldig, være skriftligt bekræftet af JB.
2. Pris:
2.1. Alle priser er ekskl. moms
2.2. Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.
2.2.1 Såfremt der under tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i materialepriser eller i øvrige omkostninger, er JB berettiget til at regulere priser med sådanne dokumenterede stigninger.
2.3. Alle leverancer er baseret på EUR-paller, der faktureres ved levering og krediteres fuld pris minus 10% ved returnering.
2.4. Prisen forudsætter, at det beordrede kvantum aftages samlet. JB forbeholder sig dog ret til dellevering.
2.5. Ved overskridelse af betalingsfrist beregnes renter. Det bemærkes specielt, at der beregnes renters rente. Renter forfalder ved tilskrivelsen.
3. Ejendomsret, ophavsret m.v.:
3.1. JB’s skitser, layout, rentegninger, tekstforslag o.l.
tilhører JB og må ikke uden JB’s godkendelse overlades til tredjemand.
3.2. Hvad der er tilvejebragt til brug for leverancen, såsom stanseforme, værktøjer, tegninger, fotoarbejde, film o.l. tilhører den, der har afholdt omkostningerne hertil, og opbevares kun i 2 år fra sidste leveringsdato. Såfremt det nævnte kun delvis er betalt af kunden, tilkommer ejendomsretten JB.
4. Mangler:
4.1. XX har ret til en mindre- eller merlevering på indtil 10% af det aftalte oplag samt at fakturere i overensstemmelse hermed. JB forbeholder sig normale produktionsmæssige tolerancer i materialetykkelse.
4.1.1. Viser leverancen sig at være mangelfuld, er køber forpligtig til inden 8 dage at reklamere herover. Undlades reklamation, eller reklamerer køber for sent, mister køberen adgangen til at gøre manglen gældende. XX er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
5. Ansvar
5.1. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har JB intet ansvar i tilfælde, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes arbejdskonflikter af enhver art, maskinskade, vandskade, brand og i øvrigt enhver omstændighed som jB ikke er herre over.
5.2. I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter JB ikke for købers driftstab, tab af
avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af købers retsforhold overfor tredjemand, jf. dog 5.5.
5.3. I tilfælde hvor der reklameres over fejl på et eller flere emner, og såfremt XX vedkender sig et ansvar herfor, forbeholder JB sig retten til at udbedre disse fejl, alternativt retten til at levere nye emner som erstatning for de fejlbehæftede.
5.3.1. I tilfælde hvor der reklameres over fejl på et eller flere emner, der helt eller delvist er forarbejdet i emner eller råmaterialer som er leveret af køber, og såfremt JB vedkender sig et ansvar herfor, ydes kun godtgørelse svarende til det udførte arbejde. Kundeleverede råemner eller råmaterialer som ikke er indbefattet i den tilbudte pris erstattes ikke.
5.4. I tilfælde hvor overfladebehandling eller andre underleverandørydelser ikke er indbefattet af leveringen fra JB, men hvor emnerne efterfølgende tilføres sådanne, er det kundens ansvar at kontrollere emnerne inden disse efterfølgende processer igangsættes. Eventuelle udgifter til disse ydelser erstattes således ikke af JB i tilfælde af reklamation.
5.4.1 I tilfælde hvor overfladebehandling er indbefattet i leveringen fra JB, garanterer JB ikke eventuelle specifikationer vedrørende lagtykkelse.
JB bestræber sig på at overholde eventuelle ønsker, og forsyner så vidt muligt, den valgte overflade- behandler, med de nødvendige oplysninger/specifi- kationer.
JB kan ikke efterprøve lagtykkelser ved maling, og JB kan ikke efterprøve rigtigheden af eventuel- le øvrige valgte overfladebehandlinger (såsom galvanisering, chromatering, anodisering og lignende).
5.4.2 Medmindre andet specifikt er aftalt, arbejdes der efter tolerancer som specificeret i gældende normer.
5.5. I tilfælde af at et leveret produkt volder skade, er JB kun ansvarlig, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at JB eller JB’s medarbejdere har begået fejl, der ikke burde have været afværget ved købers kontrol af de leverede varer. JB er dog aldrig ansvarlig for skade, som voldes på købers eller andres produktion, på produkter som emballeres i de leverede produkter, eller på ting i hvis fremstilling disse produkter indgår, medmindre det dokumenteres, at der fra JB’s side er handlet med grov uagtsomhed. JB hæfter aldrig for driftstab, tab af avance og andet indirekte tab. I tilfælde af, at JB bliver pålagt ansvar, der rækker ud over de fastsatte grænser for JB’s ansvar, er køber pligtig til at holdes skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger.
5.6. JB har intet ansvar for købers manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager XX sig ansvar overfor tredjemand i anledning af købers manglende rettigheder, holder køber JB skadesløs for et sådant ansvar. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge for samme domstol, som behandler spørgsmålet om JB’s ansvar overfor tredjemand.