Forsikringsbetingelser for Codans Sygedriftstabsforsikring
Forsikringsbetingelser for Codans Sygedriftstabsforsikring
i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler Forsikringsbetingelserne kan være fraveget ved aftale mellem forsikringstager og Codan.
1. Forsikringsaftalens personkreds
Forsikringstageren er den virksomhed, der indgår aftalen med Codan.
Retten til at disponere over forsikringen i sin helhed tilkommer forsikringstageren. Dette gælder også, hvis forsikringen omfatter flere forsikrede.
Forsikrede er den eller de personer, på hvis helbred forsikringen er tegnet.
2. Forsikringsaftalens grundlag
Forsikringsaftalen er indgået på grundlag af en skriftlig begæring om forsikring samt på grundlag af de attester og erklæringer, som Codan har skønnet nødvendige. Dette gælder også ved genoptagelse af præmiebetaling, forhøjelser og øvrige ændringer af forsikringsaftalen.
Som dokumentation for aftalen udsteder Codan en police. Aftalens indhold fremgår af policen, forsikringsbetingelserne, samt eventuelle underliggende regulativer og skriftlige aftaler. Disse dokumenter er under et benævnt forsikringsaftalen.
Meddelelser om forsikringsforholdet bliver sendt til den adresse, som forsikringstager har opgivet.
Forsikringstager skal give Codan meddelelse om eventuel adresseændring, samt om ind- og udtræden af forsikrede i ordningen.
3. Forsikringen dækker
Forsikringen dækker driftstab som følge af dokumenteret nedgang i forsikringstagerens omsætning i forsikringstiden. Tabet skal skyldes, at en eller flere af de forsikrede bliver helt eller delvist erhvervsudygtige som følge af sygdom eller ulykkestilfælde. Erhvervsudygtigheden skal dokumenteres ved lægeattest.
4. Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke erhvervsudygtighed der:
- er fremkaldt af forsikrede ved forsæt eller grov uagtsomhed, uanset forsikredes sindstilstand under det hændelsesforløb der førte til erhvervsudygtigheden
- er forårsaget af forsikrede under selvforskyldt beruselse eller påvirkning af narkotika eller under dertil svarende påvirkning
- skyldes sygdoms- eller ulykkesfølger, hvor der ikke ved en lægelig undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstedeværelsen af men eller sygdom (f.eks. hvor der alene er tale om subjektive klager over smerter, gener eller lignende)
- er opstået som følge af hændelser under træning eller deltagelse i motorløb af enhver art, faldskærmsudspring, drageflyvning eller bjergbestigning
- skyldes ulykkestilfælde eller sygdom opstået i forbindelse med rejse til og ophold i områder udenfor Danmark, hvor der består krig eller krigslignende tilstand, herunder borgerkrig, eller hvor der officielt er advaret mod sundhedsfare eller anden fare
- skyldes hændelser i forbindelse med flyvning på anden måde end som passager under befordring med nationalitetsbetegnede luftfartøjer - skyldes udløsning af atomenergi, kerneeksplosion eller radioaktiv bestråling
5. Erstatningens beregning
a) Ved omsætning forstås:
Indgåede honorarer
+ udestående fordringer ultimo
-- udestående fordringer primo
+ uddebiteringsværdien af igangværende
opgaver ultimo
-- uddebiteringsværdien af igangværende opgaver primo
alle beløb er excl. moms.
b) Opgørelse af tab
Det i erstatningsperioden skete omsætningstab opgøres som den af erhvervsudygtigheden forårsagede forskel mellem:
- virksomhedens forventede omsætning (excl. moms)
- og den konstaterede omsætning (excl. moms)
fra dette beløb trækkes sparede omkostninger og ydelser fra anden side (lønindtægter under sygdom, offentlige sygedagpenge m.v.)
Til beløbet lægges rimelige omkostninger, der efter samråd med Xxxxx afholdes i henhold til pkt. 5,e - dog kun i det omfang, de har virkning i erstatningsperioden, jvf. pkt. 7.
Codans samlede ydelse - incl. disse omkostninger - kan dog aldrig blive større, end hvis de under pkt. 5,e nævnte foranstaltninger ikke var foretaget.
c) Virksomhedens omsætning Udgangspunktet for erstatningsberegningen er
virksomhedens - og ikke den erhvervsudygtiges - forventede, henholdsvis konstaterede omsætning.
d) Forventet omsætning
Virksomhedens forventede omsætning i erstat- ningsperioden skal være realistisk og dokumenteret med baggrund i omsætningsudviklingen frem til erhvervsudygtighedens start.
Virksomhedens forventede omsætning kan i henhold til denne forsikring, for den enkelte måned, dog aldrig overstige gennemsnittet af de seneste 24 måneders omsætning, med et tillæg på max. 10%.
e) Rimelige omkostninger
Aftales med Codan skadebegrænsende foranstaltninger i form af ekstraarbejde, vil der for denne indsats maksimalt kunne foretages aflønning svarende til den dokumenterede ekstraudgift.
Udføres ekstraarbejde af medarbejdere/indehavere, der ikke modtager overenskomstmæssig aflønning for ekstraarbejde, vil det ekstraarbejde, disse har udført, maksimalt blive erstattet med et beløb, der svarer til den erhvervsudygtiges sædvanlige løn/overskudsandel ved samme omsætning, som det præsterede ekstraarbejde har resulteret i.
f) Sagkyndig bistand ved opgørelsen
I skadeopgørelsen kan forsikringstageren medregne sine udgifter til sagkyndig revisorbistand i forbindelse hermed, dog højst med 10.000 kr. excl. moms.
6. Forsikringstiden
Forsikringstiden er perioden mellem forsikringens begyndelsesdato og udløbsdato eller forsikringens eventuelle tidligere ophør.
Under forsikringstiden indgår den enkelte forsikredes omsætningsdel i beregningsgrundlaget efter pkt. 5 i tidsrummet mellem indtræden (pkt. 8) og udtræden (pkt. 9).
7. Erstatningsperioden
Erstatningsperioden begynder ved erhvervsudygtighed ud over tre på hinanden følgende uger. Tabet som følge af de tre første ugers erhvervsudygtighed er således ikke omfattet af forsikringen.
Erstatningsperioden ophører på det tidligste af følgende 4 tidspunkter: Enten ved forsikredes raskmelding, eller med udgangen af den måned, hvor forsikrede fylder 65 år, eller ved forsikredes død eller under al/e omstændigheder senest 52 uger efter erhvervsudygtighedens indtræden. Der kan således maksimalt udbetales erstatning for 49 uger for samme lidelse.
Efter raskmelding fortsætter forsikrede i ordningen. I sådanne
tilfælde beregnes ny tre ugers karensperiode. Erstatningsperioden vil for samme lidelse maksimalt kunne andrage 49 uger minus det antal uger, der tidligere er udbetalt erstatning for.
8. Indtræden
De forsikrede indtræder i ordningen på grundlag af de under punkt 2 og 10 beskrevne regler samt eventuelt nærmere aftale mellem Codan og forsikringstageren.
9. Udtræden
Forsikrede, hvis arbejdsmæssige tilknytning til forsikringstageren ophører - herunder ved fritstillelse, udtræder af forsikringsaftalen på fratrædelsesdagen. Forsikrede udtræder under alle omstændigheder af forsikringsaftalen med udgangen af den måned, hvor vedkommende fylder 65 år.
10. Forsikringens antagelse og ikrafttræden
Xxxxx bedømmer den enkelte forsikredes forsik- ringsbegæring og afgør, om forsikringen kan antages på grundlag heraf.
Kan forsikringen ikke antages på grundlag af begæringen og de oplysninger, der er indsendt hermed, får den forsikrede snarest muligt meddelelse om, hvilke supplerende oplysninger, der skal indsendes, og inden for hvilken frist indsendelse skal ske.
Kan Codan antage forsikringen på grundlag af forsikringsbegæringen og rettidigt indsendte supplerende oplysninger, begynder Xxxxxx ansvar fra det tidspunkt hvor begæringen modtages af Codan, med mindre et senere tidspunkt er aftalt.
Kan Codan kun tilbyde at antage forsikringen på andre betingelser, får forsikrede tilbud om dette. Accepterer forsikrede tilbuddet inden for den fastsatte frist, begynder Xxxxxx ansvar fra accepten modtages af Xxxxx.
11. Urigtige oplysninger
Codan forudsætter, at de oplysninger, der afgives ved forsikringens tegning eller ved dennes senere ikrafttræden, er i nøje overensstemmelse med sandheden.
Er der afgivet urigtige oplysninger af betydning for forsikringsforholdet, gælder forsikringsaftalelovens regler, som kan medføre helt eller delvist bortfald af forsikringen.
Oplysninger afgivet af forsikrede, anses ligeledes som afgivet af forsikringstageren.
12. Præmiebetaling
Første præmie skal betales, når forsikringen træder i kraft. De følgende præmier skal betales på de aftalte betalingsdatoer. Eventuelle afgifter til staten og ekspeditionsgebyrer skal betales sammen med præmien.
Codan sender inden betalingsdatoen en opkrævning på præmien, herunder evt. afgifter og gebyrer. Hvis præmien ikke betales rettidigt, sender Codan en påmindelse med oplysning om konsekvensen af at betale for sent. Xxxxx har ret til at opkræve ekspeditionsgebyr og renter.
Codan kan i øvrigt kræve gebyr for at udskrive dokumenter (f.eks. policer) og for andre serviceydelser.
Hvis præmien ikke er betalt senest 14 dage efter den dato, der er angivet på påmindelsen, ophører forsikringens dækning.
13. Beregning af præmie og regulering
Første års præmie beregnes på grundlag af de af forsikringstageren afgivne reguleringsoplysninger om omsætningen i virksomheden, der indleveres til Codan sammen med begæringen.
Det er alene den omsætning hidrørende fra de forsikrede, der er anført i reguleringsoplysningerne, der danner grundlag for beregning af præmie og erstatning.
Har de forsikrede omsætning eller anden indtjening der ikke fremgår af reguleringsoplysningerne, f.eks. undervisningshonorar eller andre honorarer, der udbetales direkte til den pågældende, indgår denne indtjening således hverken i præmie- eller erstatningsberegningen.
Der sker præmieregulering hvert år på den i for- sikringsaftalen aftalte hovedforfaldsdag. Reguleringen sker på grundlag af den i Codan til enhver tid gældende tarif for Sygedriftstabsforsikring. Til brug for reguleringen er forsikringstageren pligtig at indsende nye reguleringsoplysninger, der skal være attesteret af virksomhedens statsautoriserede eller registrerede revisor. Har Codan ikke modtaget reguleringsoplysningerne senest 6 måneder efter hovedforfaldsdagen, er Xxxxx berettiget til at opsige forsikringsaftalen med 1 måneds varsel til den første i en måned.
De nye reguleringsoplysninger anvendes også til at beregne afvigelsen mellem den faktisk betalte præmie, og den præmie, der burde være betalt det foregående år. Afvigelsen tillægges/fratrækkes den nye præmie.
Indtil den nye præmie er beregnet, opkræves en forskudspræmie baseret på det foregående års reguleringsoplysninger. Når reguleringsoplysningerne er modtaget udbetaler/opkræver Codan præmiedifferencen ..
14. Indsendelse af skadeanmeldelse
Skader, der er omfattet af forsikringen, skal hurtigst muligt anmeldes skriftligt til Xxxxx.
Krav om erstatning skal fremsættes inden 1 år efter det tidspunkt, hvor forsikringstageren har fået kendskab til omstændigheder, der begrunder kravet. Forsikringen omfatter ikke dækning for tiden forud for fremsættelsen af kravet, hvis dette først rejses efter, der er forløbet 1 år.
Skader anmeldes på selskabets blanket, der kan fås hos Codan.
Ved anmeldelse af en skade indsendes attest efter Codans nærmere anvisning. Attesten skal være udfyldt af en læge, autoriseret af den danske Sundhedsstyrelse, med mindre Codan accepterer, at attesten udstedes af en anden.
Codan kan forlange de helbreds- og regnskabsmæssige oplysninger, som selskabet finder nødvendige til dokumentation og beregning af erhvervsudygtighedens og tabets omfang. Codan betaler kun udgifter til lægeerklæringer, der er indhentet på selskabets foranledning.
Forsikringstageren har intet krav mod Codan, såfremt forsikringstageren ikke fremsender de af Xxxxx forlangte oplysninger.
I skadetilfælde er forsikringstageren forpligtet til i videst muligt omfang, at afværge og begrænse skadens virkninger, herunder at søge at opretholde sin omsætning for at afværge eller begrænse omsætningstabets størrelse.
Forsikringstageren er forpligtet til effektivt at samarbejde med Codan med henblik på foranstaltninger til afværgelse eller begrænsning af skaden.
15. Udbetaling
Udbetaling af erstatning sker uden indsendelse af police. Erstatningen udbetales til forsikringstageren.
16. Anden forsikring Forsikringen dækker ikke tab ved nedgang i omsætningen, der dækkes ved anden forsikring. Har det pågældende selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis der er tegnet forsikring i andet selskab, gælder det samme forbehold for nærværende forsikring. Selskaberne betaler herefter erstatningen forholdsmæssigt.
17. Forældelse efter afvisning af erstatning
Har Xxxxx afvist at betale erstatning, bortfalder forsikringstagerens krav, med mindre forsikringstageren inden 6 måneder efter afvisningens modtagelse aftaler voldgift med Xxxxx eller indbringer sagen for domstolene.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget skriftlig meddelelse herom fra Codan.
Meddelelsen vil indeholde oplysning om, hvornår fristen udløber, hvordan fristen afbrydes, og virkningen af at fristen ikke afbrydes.
18. Opsigelse
Forsikringsaftalen kan af forsikringstageren opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til ophør den 1. i en måned.
Forsikringsaftalen kan af Xxxxx opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned. Opsigelse kan dog ske med 1 måneds varsel i henhold til pkt. 13, stk. 4.
19. Voldgift
Forsikringstageren og Codan kan aftale, at eventuelle tvister afgøres endeligt ved voldgift.