Contract
1. Forretningsbetingelsernes omfang
Forretningsbetingelserne er gældende i alle aftaler mellem InMente design ApS og kunden.
Ved accept af aftale med InMente design ApS er kunden indforstået med, at reviderede forretningsbetingelser vil være at finde elektronisk på xxx.xxxxxxx-xxxxxx.xx, på samme måde som underleverandørlisten også vil blive opdateret der, rent praktisk betyder det, at der ikke sendes reviderede betingelser og lister ud, når de opdateres.
2. Databehandleraftaler
Som led i ny lovgivning pr. 25. maj 2018 skal kunder indgå databehandleraftale med InMente design ApS for at vi kan udvikle hjemmesider og markedsføring til kunden. Ved at acceptere vores forretningsbetingelser, accepterer kunden også vores databehandleraftale. Aftalen findes og kan downloades på www.inmente- xxxxxx.xx.
3. Produkter
Forretningsbetingelserne omfatter både online og off-line løsninger til diverse medier, herunder hjemme- sider, webhotel, e-mail, nyhedsbreve, markedsføring mv. Ved udarbejdelse af ny hjemmeside eller webshop, vil løsningen blive optimeret til seneste to versioner af Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari.
Søgemaskineoptimering (SEO) opdateres kun, hvis denne ydelse er tilkøbt.
4. Accept af aftale
Det skriftlige tilbud er gældende 3 måneder. Tjek altid, at tilbuddet dækker de produkter/ydelser der er specificeret i tilbuddet. Kontrollér venligst at tilbuddet omfatter de ydelser, du har forventet. Ydelser der ikke er omfattet af tilbuddet, faktureres til normal timetakst/produktpris.
Aftale skal indgås skriftligt enten ved underskrevet papirkontrakt eller ved accept på mail. Når aftalen indgås skal kunden oplyse korrekt navn, adresse, telefonnr., mail samt xxx.xx.
InMente design ApS behandler alle oplysninger fortroligt jf. gældende lovgivning. Dog er InMente design ApS berettiget til at videregive informationer til bl.a. DK Hostmaster samt retslige instanser.
Ved flytning af adresse, nyt telefonnr. mv. skal kunden sende dem til xxxx@xxxxxxx-xxxxxx.xx, så InMente design ApS altid har de korrekte oplysninger registreret.
Kunden vil modtage nyhedsbreve på oplyste mail vedr. service, nye produkter, ny lovgivning mv. Det vil dog altid være muligt at framelde sig nyhedsbrevet.
5. Materiale
Alt materiale til brug på hjemmesiden leveres af kunden, herunder tekster, oversættelser og diverse produktbilleder m.v. Medmindre andet aftales, opbevares materialet i vores arkiv, indtil det ikke længere er relevant.
InMente design ApS kan ikke holdes ansvarlig for kundens materiale. Det anbefales, at kunden beholder originalen og kun giver InMente design ApS en kopi.
6. Levering
Ved modtagelse af materiale påregnes typisk 3 ugers leveringstid ved hjemmesider/webshops, hvori indgår
1. og 2. korrektur. Ferie og helligdage medregnes ikke i leveringstiden. Ved øvrig markedsføring aftales leveringstiden fra opgave til opgave.
7. Godkendelse
Ved dato for færdigmelding af arbejde fra InMente design ApS, betragtes de følgende fem normale arbejdsdage som godkendelsesperiode. Arbejde betragtes som godkendt, hvis der ikke modtages reklamationer i perioden. Ved reklamation påbegyndes en ny godkendelsesperiode.
8. Reklamation
Reklamationer skal fremføres skriftligt via e-mail eller brev. Eventuelle reklamationer laves i en periode på 12 måneder fra fakturadato. Hvis reklamationen ikke er berettiget, betales den brugte tid af kunden til normal timepris.
9. Betalingsbetingelser
1/3 del ved accept af tilbud
1/3 del når siden er klar til dataindtastning 1/3 ved godkendelse af arbejde
Alle priser er ex. moms
Ved ekstra store mængder data på InMente design ApS’ servere, kan kunden blive bedt om at betale ekstra for datatrafik. Kunden vil blive adviseret om udviklingen inden faktureringen.
InMente design ApS er berettiget til at opkræve gebyr for ekstra service, support samt opdateringer på hjemmeside mv.
Udebliver betaling på webhotel, trafik, design og opsætning af hjemmesider mm. i mere end 60 dage, kan InMente design ApS lukke for hjemmesiden uden varsel.
10. Tekniske specifikationer
InMente design ApS tilbyder opdaterede og hurtige servere til at hoste kundens hjemmeside på. Der laves dagligt back-up og jævnligt vedligehold. Der kan undtagelsesvis forekomme driftsstop eller forstyrrelser på serverne i forbindelse med sådanne vedligehold.
Samme vedligehold gør sig gældende på InMente design ApS’ mailservere, hvorfår der undtagelsesvis også her kan forekomme driftsforstyrrelser.
Med en mailkonto hos InMente design ApS er det kun muligt at sende 200 mails pr. dag.
11. Domænenævne
Kunden skal selv reservere og købe et domænenavn hos fx DK Hostmaster. InMente design ApS hjælper gerne, men vil kun rådgive og formidle aftalen. Kunden vil altid juridsk være ejer af domænet og selv have ansvar for at betale den årlige afgift til udbyderen, fx DK Hostmaster.
InMente design ApS har ingen indflydelse på nedlukning af domænet pga. manglende betaling.
Hvis InMente design ApS reserverer et domæne til kunden, er det kundens ansvar hurtigst muligt at aktivere domænet. Alle domæner kan frit købes, hvis de er ledige. Derfor kan InMente design ApS ikke være garant for, at kundens domæne er ledigt, hvis det ikke er reserveret eller købt. Tredjemand kan til enhver tid erhverve sig domænet, hvis kunden ikke selv har registreret det.
InMente design ApS registrerer domæner til de navneservere, vi anvender. Ved fejlbestilling pga. stavefejl el.lign. fra kundens side, refunderes registreringsgebyret ikke af InMente design ApS. Derfor er det vigtigt, at sikre at domænet er staves korrekt, inden det sendes til InMente design ApS.
12. Opsigelse af aftale
Ønsker kunden at opsige sit webhotel hos InMente design ApS, er opsigelsesperioden 3 mdr. efter skriftlig opsigelse på xxxx@xxxxxxx-xxxxxx.xx. Kunden er velkommen til at få CMS-løsningen med, men skal selv sørge for alle teknikaliteter ved flytning og oprettelse på nyt webhotel/server.
Ved flytning til anden udbyder, frafalder alt garanti og service fra InMente design ApS.
Ønsker InMente design ApS at opsige aftalen med kunden, er dette også muligt. Har kunden forudbetalt et beløb, tilbagebetales det.
13. Mislighold af aftale
Som kunde hos InMente design ApS er man forpligtet til at overholde dansk lovgivning. Ved uetisk opførsel på hjemmesiden, tolkes det som mislighold af aftalen, og InMente design ApS kan opsige aftalen med øjeblikkelig varsel. Eftersom kunden altid er den juridiske ejer af domænet og dermed indholdet på
webhotellet, fralægger InMente design ApS sig alt ansvar. Dette gælder både hvis kunden på webhotellet krænker andres rettigheder og varemærker.
Materiale, der er racistisk, pædofilt eller etisk krænkende, må ikke forefindes på InMente design ApS’ servere. Dette gælder alt fra tekst, film, billeder, musik, links mv. InMente design ApS forbeholder sig retten til at slette materiale af nævnt karakter eller videregive det til retslig instans, hvis påkrævet.
Det er ydermere også 100 % kundens ansvar, at webhotellet og det indhold, der findes på det, herunder også Google-søgeord ikke krænker tredjemands ret samt gældende lovgivning. På samme måde må der heller ikke drives smædekampagne på webhotellet eller udsendes spam-mails. Her forbeholder InMente design ApS sig ret til at lukke webhotellet uden varsel. Refusion for evt. forudbetalt beløb refunderes ikke.
14. Ansvarsfraskrivelse
InMente design ApS hoster vores servere hos professionelle servercentre, hvor service og vedligehold er i højsæde. Derfor tilstræbes det, at vores servere er fuldt funktionsdygtige hele tiden. Der vil dog være perioder, hvor kortvarige driftstop er nødvendige pga. af vedligehold.
InMente design ApS fraskriver sig ansvaret for skade eller tab ved skade på vores elektroniske udstyr på samme måde som tab og skade, der kan tilskrives vores leverandørers eller tredjemands forhold.
Ved oprettelse af domæne til kunden eller redeligering af domænet fraskriver InMente design ApS sig ethvert ansvar for tab eller skade, såvel som på eventuelle mailkonti. Har kunden egen mailserver, påtager InMente design ApS sig ikke ansvaret for driftsforstyrrelser eller problemer derpå.
Forsinkelse: InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar ved opståede forsinkelser på evt. mailkonti eller webhotel.
Produktansvar: InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. På samme måde gælder det for tabt arbejdsfortjeneste, driftstab eller andet indirekte tab. Xxxxxx har ikke ret til at videreføre tredjemands eventuelle krav overfor InMente design ApS. InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar for data i mailboxen og på webhotellet. Der tages dagligt backup, men InMente design ApS opfordrer til, at kunden selv tager en backup med jævne mellemrum.
Fejlindtastning: InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar for tab, skade og tabt indtjening ved fejlindtastning på hjemmeside, webshop, markedsføring mv. Det er kundens eget ansvar at læse korrektur.
Force Majeure: InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar for Force Majeure, hvilket praktisk betyder, forhold som er uden for InMente design ApS’ kontrol, og som InMente design ApS ikke burde have taget i betragtning.
Backup: InMente design ApS er ikke pålagt at genskabe backup uden beregning, hvis fejl eller sletning er opstået efter kundens egne rettelser i CMS-systemet. Genskabelse af backup koster 3.000 kr. ex. moms.
Virus og hackerangreb: InMente design ApS fraskriver sig ethvert ansvar for virus og hackerangreb, som influerer på kundens mail, hjemmeside eller webshop.
15. Ansvar: Ydelser fra tredjepartsleverandør som kunden har tilkøbt eller benytter sig af via webhotellet og dets indhold, er InMente design ApS ikke ansvarlig for. Dette gælder også, hvis kunden har bedt InMente design ApS om at indgå aftalen på deres vegne eller installere software, scripts mv. for dem.
Kundenavn CVR nr.
InMente Design ApS – Xxxxxxxxx 00 - 0000 Xxxxxx – CVR nr. 26426022