Veterankøretøjer
Betingelser nr. 11-31
Veterankøretøjer
og klassiske
køretøjer
Fortrydelsesret
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalelovens § 34i. Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du skriftligt har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du fx har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den
15. Har du først fået oplysningen senere, fx onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftens- dag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette forsikringsselskabet om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: GF Forsikring
Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse eventuelt policenummer samt gerne returnere eventuel police og opkrævning.
Indledning
Til forsikringstageren
Forsikringsbetingelserne er opbygget på en sådan måde, at du let ved brug af indholdsfortegnelsen kan finde frem til svarene på de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med forsikringen.
Er du i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal forstås, er du altid vel- kommen til at kontakte forsikringsklubben eller selskabet.
Vi håber, du bliver tilfreds med din forsikring for veteranbil/motorcykel eller klassisk bil/motorcykel.
Med venlig hilsen GF Forsikring
Indhold
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed
Disse forsikringsbetingelser og din police udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Forsikring for veteranbil/-motorcykel eller klassisk bil/motorcykel i GF Forsikring kan omfatte:
• Ansvarsforsikring alene
• Ansvarsforsikring med trækkrog
• Ansvars- og kaskoforsikring
• Ansvars- og kaskoforsikring med trækkrog
• Stilstandsforsikring
Det fremgår af din police, hvad din forsikring omfatter.
Almindelige regler for forsikringen Side 1. Forsikringens oprettelse og ikrafttrædelse 6
2. Hvem er dækket (de sikrede) 6
3. Hvor dækker forsikringen 6
4. Forsikringens varighed og opsigelse 7
5. Betaling af præmien 8
6. Indeksregulering m.m 9
7. Præmie 9
8. Selvrisiko 9
9. Årsopgørelsen – overskud 10
10. Flytning, navne- eller risikoændring 10
11. Køb, salg eller afmelding 11
Regler for ansvarsforsikringen
12. Hvad dækker ansvarsforsikringen 12
13. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke 12
14. Regres for ansvarsskader 12
15. Ansvarsforsikring for trækkrog 13
Regler for kaskoforsikringen og stilstandsforsikringen Side 16. Hvad dækker kaskoforsikringen 14
17. Hvad dækker kaskoforsikringen ikke 14
18. Hvad dækker stilstandsforsikringen 15
19. Hvad dækker stilstandsforsikringen ikke 15
20. SOS-redningsforsikring i udlandet (det røde kort) 15
21. Retshjælpsforsikring 16
Andre regler for forsikringen
22. Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m 17
23. Orienterings- og pålidelighedsløb o.l 17
Hvis du kommer ud for en skade
24. Anmeldelse af skade 18
25. Hvordan erstattes skaden 18
Ankeinstanser
26. Ankeinstanser 21
Klausul
27. Klausul – individuel aftale 23
Almindelige regler for forsikringen
1. Forsikringens oprettelse og ikrafttrædelse
1.1 For at tegne og opretholde forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub tilknyttet GF Forsikring a/s. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for forsikringsklubben er overholdt.
1.2 Følgende betingelser skal være opfyldt for at tegne forsikring for hen- holdsvis veteranbil/-motorcykel og klassisk bil/motorcykel:
• forsikringstager og den faste bruger er fyldt 30 år.
• veteranbil/-motorcykel er ældre end 35 år fra første indregistrering.
• klassisk bil/-motorcykel er ældre end 25 år fra første indregistrering.
• bilen/motorcyklen anvendes ikke som dagligt befordringsmiddel/brugskøretøj.
• det årlige kørselsforbrug overstiger ikke 6.000 km.
1.3 Forsikringen dækker fra det tidspunkt, hvor GF Forsikring eller forsikrings- klubben godkender en begæring eller fra et aftalt senere tidspunkt.
2. Hvem er dækket (de sikrede)
2.1 Forsikringstageren og enhver, der med forsikringstagerens tilladelse benytter bilen/motorcyklen som fører eller passager, er dækket af forsikringen. Det er en betingelse for dækning, at fører er fyldt 30 år. I forbindelse med orienterings- og pålidelighedsløb o.l., jf. punkt 23, kan der søges særlig tilladelse til at føre køretøjet i et konkret løb, selvom fører ikke er fyldt 30 år. Reparatører, forhandlere eller andre, som har bilen/motorcyklen til reparation, service eller salg, er dog ikke dækket af forsikringen.
2.2 Ny ejer er dækket i henhold til lovgivningen.
3. Hvor dækker forsikringen
3.1 Ansvarsforsikringen dækker i Danmark og i de lande, der er tilsluttet grøntkortordningen, efter de pågældende landes love om biler/motor- cykler.
3.1.1 Ved kørsel til lande, der ikke har tilsluttet sig grøntkortordningen, må der tegnes særlig ansvarsforsikring ved grænserne.
3.2 Kaskoforsikringen dækker i Danmark og i de lande, hvor SOS-rednings- forsikringen (det røde kort) dækker.
3.3 Udlandsdækningen kan af GF Forsikring ændres med 14 dages varsel uden retsvirkning for de øvrige dele af forsikringsaftalen.
3.4 Nærmere oplysninger om, hvilke lande grøntkortordningen og SOS-red- ningsforsikringen (det røde kort) omfatter, samt hvortil der skal medbrin- ges grønt kort, kan fås i forsikringsklubben eller GF Forsikring.
3.5 GF Forsikring er berettiget til at opkræve et gebyr for udstedelse af grønt og/eller rødt kort.
4. Forsikringens varighed og opsigelse
4.1 Forsikringen gælder for etårige perioder og kan af forsikringstageren eller GF Forsikring opsiges skriftligt inden 1. december til ophør 1. januar. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
4.2 Efter enhver skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil en måned efter skadens afslutning berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
4.2.1 Endvidere kan GF Forsikring indtil en måned efter skadens afslutning som betingelse for forsikringens fortsættelse kræve skærpede betin- gelser i form af fx en forhøjelse af selvrisikoen i en nærmere fastsat periode.
4.3 Forsikringen kan endvidere af GF Forsikring opsiges med 14 dages varsel til enhver tid, såfremt selvrisiko ifølge afsnit 8 ikke betales ved påkrav.
4.4 Endelig kan forsikringen af GF Forsikring opsiges med 14 dages varsel til enhver tid, såfremt forsikringstagerens medlemskab af forsikringsklub- ben ophører.
4.5 Hvis GF Forsikring på grund af forsikringens forløb, fx efter gentagne skadetilfælde, stiller skærpede betingelser for dens fortsættelse eller opsiger forsikringen, kan der ske registrering heraf i den del af Automo- bilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, som vedrører forsikringstagere, der frembyder en særlig risiko.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren medde- lelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.v. Registrering i det nævnte fællesregister (D.F.I.M., Xxxxxx Xxxxxxx Alle 1, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00) sker på grundlag af en tilladelse, meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
5. Betaling af præmien
5.1 Forskudspræmien opkræves på indbetalingskort eller via BetalingsService/ Nets.
Præmien opkræves helårligt med hovedforfald 1. januar.
5.2 Sammen med præmien opkræves et opkrævnings- og administrations- gebyr.
5.3 Betales præmien ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstage- ren er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
5.4 Betales præmien stadig ikke, slettes forsikringen, og eventuel panthaver underrettes. Endvidere underrettes politiet med henblik på inddragelse af bilens/motorcyklens nummerplader.
5.5 Hvis forsikringen er ophørt på grund af præmierestance, kan den ikke sættes i kraft igen, før restancen er betalt.
5.6 Sammen med præmien opkræver GF Forsikring afgifter eller gebyrer til det offentlige ifølge til enhver tid gældende lovgivning, p.t.:
5.6.1 Stempelafgift
5.6.2 Afgift af ansvarsforsikringspræmien
5.6.3 Gebyr ved udstedelse af forsikringsbevis
5.6.4 Miljøafgift
5.7 Hvis GF Forsikring på grund af præmierestance sletter forsikringen, registreres restanceforholdet i forsikringsselskabernes fælles register.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren med- delelse med nærmere oplysning om klageadgang m.v. Registrering i det fælles register Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, der føres af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), Xxxxxx Xxxxxxx Alle 1, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00, efter indhentet tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
6. Indeksregulering m.m.
6.1 Forskudspræmie, ansvarsforsikringssummer og selvrisiko indeksreguleres hvert år pr. 1. januar på grundlag af et af Danmarks Statistiks offentlig- gjorte lønindeks for foregående års januar kvartal. Forsikringssum og selv- risiko under retshjælpsforsikringen indeksreguleres dog ikke, jf. afsnit 21.
Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
6.2 Er indeksreguleringen ikke tilstrækkelig til at imødegå den forventede udvikling i skadeudgifterne og andre omkostninger, kan GF Forsikring foretage ekstraordinære forhøjelser af forskudspræmien med virkning fra enhver 1. januar.
6.2.1 Ekstraordinær forhøjelse over 5% meddeles forsikringstageren i for- bindelse med opkrævning af forskudspræmien. Forsikringstageren har i disse tilfælde ret til at lade forsikringen udgå. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
7. Præmie
7.1 Præmien er beregnet under forudsætning af, at forsikringstager og den faste bruger er fyldt 30 år, at bilen/motorcyklen er en henholdsvis veteranbil/-motorcykel eller en klassisk bil/motorcykel, at bilen/motor- cyklen ikke anvendes som dagligt befordringsmiddel (brugskøretøj), og at det årlige kørselsforbrug ikke overstiger 6.000 km, jf. punkt 1.2 samt det oplyste om bilens/motorcyklens dagsværdi/handelsværdi på tegnings- tidspunktet, jf. policen.
7.2 Forsikringen er tegnet med fast præmie. Dette betyder, at der ikke sker ændring af præmien på grund af skade eller skadefri kørsel.
8. Selvrisiko
8.1 Af enhver ansvars- og/eller kaskoskade bærer forsikringstageren en selvrisiko på 1.762 kr. (basisår 2012).
8.2 For retshjælpsforsikringen gælder særlig selvrisiko, jf. afsnit 21.
8.3 Der beregnes ikke selvrisiko ved følgende skadetyper:
8.3.1 Skade, hvor skadevolderen er kendt og har erkendt eller er blevet idømt erstatningspligt, men ikke har nogen forsikring, der dækker, eller ikke har økonomisk mulighed for selv at betale skaden.
8.3.2 Skade forvoldt af en skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i medfør af erstatningsansvarslovens bestemmelser.
8.3.3 Personskadeerstatning i henhold til færdselslovens bestemmelser herom, hvor skyld ikke foreligger hos den for bilen/motorcyklen ansvarlige.
8.4 Sammen med selvrisikoen opkræves et opkrævningsgebyr, som forsik- ringstageren er forpligtet til at betale.
8.5 Betales selvrisikoen ikke til den anførte betalingsdato, udsendes et rykker- brev. Forsikringstageren er forpligtet til at betale opkrævnings- og admi- nistrationsgebyr for rykkerbrevet.
8.6 Såfremt selvrisikoen herefter ikke betales, er GF Forsikring berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel og at modregne i eventuel overskydende præmie.
9. Årsopgørelsen – overskud
9.1 Forsikringsklubben har eget præmie- og skaderegnskab.
9.2 Efter udløbet af hvert kalenderår foretages opgørelse af erstatnings- udgifterne for forsikringsklubben som summen af erstatningsudgifterne for skader sket i det pågældende år, og ændringer i erstatningsudgifterne for skader sket i de foregående to kalenderår.
Opgørelsens resultat fradrages i summen af de fra forsikringsklubbens medlemmer opkrævede forskudspræmier efter fradrag af statsafgift, administrationsbidrag, reassurancebidrag og henlæggelse til klubskade- reserver. Differencen fordeles forholdsmæssigt efter opkrævet forskuds- præmie på klubbens medlemmer.
9.3 Overskud udbetales til medlemmerne.
10. Flytning, navne- eller risikoændring
10.1 Forsikringstager skal straks give meddelelse til forsikringsklubben eller GF Forsikring, hvis der sker ændringer i betingelserne for forsikringen og præmien, jf. policen og punkt 1.2 og 7.1.
10.1.1 Når forsikringstageren eller den faste bruger skifter bopæl eller navn.
10.1.2. Når der i øvrigt sker forandring i risikoen, fx bilens/motorcyklens anvendelse, faktisk bruger eller dagsværdien/handelsværdien i for- hold til den på policen anførte, fx i forbindelse med renovering.
10.2 En risikoændring kan betyde regulering af præmien fra tidspunktet for ændring af risikoen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende præmietarif eller opsigelse af forsikringen.
10.3 Undladelse af at give oplysninger om risikoændringer kan medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvist.
11. Køb, salg eller afmelding
11.1 Forsikringstager skal straks give meddelelse til forsikringsklubben eller GF Forsikring i tilfælde af køb af anden bil/motorcykel, salg eller afmel- ding af den forsikrede bil/motorcykel.
11.2 Hvis forsikringstager køber en anden bil/motorcykel, bliver den placeret ifølge den til enhver tid gældende præmietarif, eller GF Forsikring kan se sig nødsaget til at bringe forsikringen til ophør.
11.2.1 Hvis GF Forsikring ikke kan tilbyde forsikring for den nyanskaffede bil/motorcykel, er denne dog dækket i indtil 14 dage efter, at GF For- sikring har meddelt, at forsikring ikke kan tegnes.
11.3 Sælger eller afmelder forsikringstager den forsikrede bil/motorcykel, op- hører forsikringen herfor straks. Ved afmelding kan der dog tegnes en stilstandsforsikring, såfremt bilen/motorcyklen fremstår som et samlet brugbart køretøj.
11.4 Forsikringen kan ikke overføres til ny ejer.
11.5 Betalt præmie for den tid, der ligger efter forsikringens ophør, tilbage- betales.
11.6 Forsikringens ophør medfører ikke bortfald af ret til tilbagebetaling af eventuelt overskud på klubbens samlede skadeopgørelse, jf. afsnit 9, for det år, forsikringen ophører.
11.7 Nummerplader kan ikke deponeres.
Regler for ansvarsforsikringen
12. Hvad dækker ansvarsforsikringen
12.1 Ansvarsforsikringen dækker i perioden fra 15. marts til 31. oktober erstatningsansvar ifølge færdselslovens bestemmelser for skade forvoldt ved bilens/motorcyklens brug som køretøj.
Ved kørsel uden for Danmark, jf. punkt 3.1, dækker forsikringen med de pågældende landes regler og erstatningssummer.
12.2 GF Forsikring er berettiget til at indgå forlig om erstatningsspørgsmålet. Forsikringstageren er pligtig til at befuldmægtige GF Forsikring til på sine vegne at føre eventuelle retssager og forhandlinger.
12.3 Ud over dækningssummerne betales pålagte omkostninger og renter af erstatningsbeløb.
12.4 Endvidere dækkes førerens ansvar for skade på forsikringstagerens per- son, når denne ikke er fører af bilen.
13. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke
Ansvarsforsikringen dækker ikke:
13.1 I perioden fra 1. november til 14. marts.
13.2 Skade påført førerens person. Endvidere skade på ting eller ejendom, der tilhører føreren, den faste bruger, forsikringstageren, dennes ægtefælle/ samlever eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse.
13.3 Skade på tilkoblet køretøj, påhængsredskab eller sidevogn.
13.4 Skade på transporterede ting.
13.5 Skade der indtræffer, medens bilen/motorcyklen er udlejet.
14. Regres for ansvarsskader
14.1 GF Forsikring har regres mod føreren af den forsikrede bil/motorcykel, hvis denne har forvoldt skaden med forsæt, jf. færdselslovens bestem- melser herom.
14.2 Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, har GF Forsikring kun regres, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensynsløshed, jf. færdselslovens bestemmelser herom.
14.3 GF Forsikring har regres for skader, som er indtruffet, medens bilen/ motorcyklen har været udlejet.
14.4 GF Forsikring har regres mod den, der er ansvarlig for skaden, hvis GF Forsikring har måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsik- ringen.
15. Ansvarsforsikring for trækkrog
15.1 Ansvarsforsikringen dækker under anvendelse af trækkrog.
Regler for kaskoforsikringen og stilstandsforsikringen
16. Hvad dækker kaskoforsikringen
16.1 Kaskoforsikringen dækker i perioden fra 15. marts til 31. oktober enhver skade på og tyveri af bilen/motorcyklen med de i punkterne 17.1 til 17.11 nævnte undtagelser. I perioden fra 1. november til 14. marts dækker for- sikringen udelukkende brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, røveri, tyveri eller hærværk.
16.2 Kaskoforsikringen dækker tilbehør, der er fastmonteret, omfattende originalt, tilsvarende originalt og tidstypisk tilbehør, herunder sidevogn.
16.3 Følgende tilbehør er dog dækket, selv om det ikke er fastmonteret:
16.3.1 Tilbehør der alene anvendes til den forsikrede bil/motorcykel.
16.3.2 Værktøj der udelukkende anvendes til den forsikrede bil/motorcykel. Maks. erstatning 1.000 kr.
17. Hvad dækker kaskoforsikringen ikke
Kaskoforsikringen dækker ikke:
17.1 Forringelse af bilens/motorcyklens værdi som følge af alder og brug
– herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder.
17.2 Skade der alene opstår i og er begrænset til bilens/motorcyklens mekaniske eller elektriske dele (fx motor, transmission, styretøj, star- ter, generator, tændingslås, ledningsnet). Disse skader er dog dæk- ket, hvis skaden skyldes brand, lynnedslag, røveri, tyveri eller hær- værk.
17.3 Skade der påføres bilen/motorcyklen under privat reparation.
17.4 Skade som er en følge af kørsel med utilstrækkeligt vand eller olie og skade som følge af frostsprængning.
17.5 Skade der sker, når bilen/motorcyklen er udlejet.
17.6 Tab og tyveri af brændstof.
17.7 Erstatningsbil/-motorcykel og værdiforringelse.
17.8 Skade forvoldt med forsæt, ved grov uagtsomhed eller ved kørsel i spiritus-, medicin- eller narkotikapåvirket tilstand.
17.9 Skade sket mens bilen/motorcyklen blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort.
17.10 Skade som følge af, at bilen/motorcyklen var forsynet med et eller flere ulovlige dæk.
17.11 Forsikringstager er dog dækket i skadetilfældene nævnt under punkterne
17.8 til og med 17.10, hvis forsikringstager ikke var fører af bilen/motor- cyklen og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet, for- udsat at det ikke skyldes grov uagtsomhed, at forsikringstager ikke vid- ste det.
17.11.1 Forsikringstager er dog ikke dækket i følgende tilfælde:
17.11.1.1 Når forsikringstagers ægtefælle/samlever var fører.
17.11.1.2 Når forsikringstagers hjemmeboende børn var fører.
17.11.1.3 Når den faste bruger ifølge policen var fører.
17.12 Har GF Forsikring måttet betale erstatning for en skade, der ikke er dæk- ket af kaskoforsikringen, har GF Forsikring regres mod den ansvarlige skadevolder.
17.13 Har GF Forsikring betalt erstatning til en panthaver eller andre for en skade, som ikke er dækket af kaskoforsikringen, har GF Forsikring regres mod forsikringstager.
18. Hvad dækker stilstandsforsikringen
18.1 Der gælder de samme regler som for kaskoforsikringen, jf. afsnit 16, dog er udelukkende skade som følge af brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, røveri, tyveri eller hærværk dækket.
19. Hvad dækker stilstandsforsikringen ikke
19.1 Der gælder de samme regler som for kaskoforsikringen, jf. afsnit 17.
20. SOS-redningsforsikring i udlandet (det røde kort)
20.1 Forsikringen dækker udelukkende, hvis der er tegnet kaskoforsikring.
20.2 De fuldstændige vilkår for SOS-redningsforsikring i udlandet findes i det røde kort, som kan rekvireres hos forsikringsklubben eller GF Forsikring.
21. Retshjælpsforsikring
21.1 Retshjælpsforsikringen dækker udelukkende, hvis der er tegnet kasko- forsikring.
21.2 Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsik- ring udstedt af Forsikring & Pension gældende for alle forsikringsselska- ber.
Forsikringsbetingelserne udleveres efter ønske.
21.3 Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker forsikringstagers omkostninger i en vis udstrækning ved visse tvister, hvori forsikringstager er part i sin egenskab af ejer, bruger eller fører af den kaskoforsikrede bil/motorcykel. Erstatning kan højst andrage
125.000 kr., og selvrisiko udgør 10% af omkostningerne – dog mindst
2.500 kr. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, dækkes uden beregning af selvrisiko.
21.4. For at opnå retshjælp skal forsikringstager kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advoka- ten anmode GF Forsikring om retshjælp på forsikringstagers vegne, hvor- efter GF Forsikring tager endelig stilling. Vedrørende muligheden for fri proces skal forsikringstager til advokaten medbringe forsikringstagers og eventuel ægtefælles eller samlevers årsopgørelse fra skattevæsenet.
21.5 Hvis forsikringstager har spørgsmål vedrørende retshjælpsforsikringen, bedes forsikringstager kontakte GF Forsikring.
Andre regler for forsikringen
22. Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m.
22.1 Forsikringen dækker ikke skader, der er en følge af krig, oprør eller bor- gerlige uroligheder samt jordskælv eller andre naturforstyrrelser.
22.1.1 Forsikringen dækker dog, hvis sådanne forhold indtræffer i det land, jf. punkterne 3.1 og 3.2, hvori forsikrede opholder sig på rejse uden for Danmark i indtil en måned efter konfliktens udbrud.
Det forudsættes, at der ikke foretages kørsel til et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
22.2 Forsikringen dækker ikke skader, der sker ved udløsning af atomenergi.
23. Orienterings- og pålidelighedsløb o.l.
23.1 Forsikringen dækker skade, som opstår under orienterings-, pålideligheds- eller økonomiløb eller træning dertil, under forudsætning af:
At kørslen foregår i Danmark. Hvis løbet foregår i udlandet, kræves Forsikringsklubbens godkendelse.
At foreskrevne løbsregler overholdes.
23.2 Forsikringen dækker øvelseskørsel (glatføre, manøvre eller lignende) på steder godkendt af politiet og afspærret til formålet, hvis kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motororganisation eller tilsva- rende sagkyndig.
23.3 Forsikringen dækker ikke skade, som opstår under terræn-, kap-, vædde- løbs- eller rallykørsel eller træning dertil eller enhver kørsel på bane eller på område, der er afspærret til formålet, bortset fra tilfælde, der er omfattet af punkt 23.1 og 23.2.
Hvis du kommer ud for en skade
24. Anmeldelse af skade
24.1 Enhver skade, der er omfattet af forsikringen, skal straks anmeldes til forsikringsklubben eller GF Forsikring. Ved tyveri skal der altid ske skrift- lig anmeldelse, jf. punkt 25.4.2.
24.2 Røveri, tyveri eller hærværk skal tillige straks anmeldes til politiet.
24.3 Aftaler om reparation eller erstatningskrav må ikke træffes uden GF For- sikrings samtykke.
25. Hvordan erstattes skaden
25.1 GF Forsikring kan lade bilen/motorcyklen reparere eller erstatte skaden med et kontant beløb.
25.2 Reparation.
25.2.1 Forsikringstager kan efter aftale med GF Forsikring inden for visse grænser vælge selv at udføre reparationen. GF Forsikring hæfter ikke for fejl eller mangler fra reparatørens side.
25.2.2 Forsikringstager skal selv vælge, hvilket værksted der skal udføre reparationen. GF Forsikring har dog ret til i specielle tilfælde at bestemme, hvor reparationen skal udføres.
Reparationen må ikke påbegyndes eller udføres uden aftale med GF Forsikring, GF Forsikrings taksator eller forsikringsklubben.
25.2.3 Medfører reparationen forbedring af bilen/motorcyklen (fx grundet rusttæring eller slitage), skal forsikringstager selv betale den del af reparationsudgiften, der svarer til den skete forbedring.
25.2.4 Bliver reparationen udført uden for normal arbejdstid, betaler GF For- sikring ikke de ekstraudgifter, dette medfører.
25.2.5 GF Forsikring dækker udelukkende reparation af den eller de beska- digede dele.
Fx erstattes ikke farvenuancer efter lakering eller forskelle i fælge efter reparation eller udskiftning af en eller flere fælge.
Forsikringstager bærer risikoen for, at reservedele tilsvarende de skadede ikke kan skaffes.
Eventuel forringelse af bilens/motorcyklens handelsværdi som følge af reparationen eller skaden erstattes ikke.
25.2.6 Er skaden sket, mens bilen/motorcyklen var solgt eller overladt til reparatør eller forhandler, og reparatør eller forhandler er ansvarlig for skaden, skal reparationer, som kan udføres på den pågældendes eget værksted eller andet værksted i samme koncern, udføres til nettopriser ekskl. moms.
Skader, som udbedres på andre værksteder, erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for en sådan reparation.
25.3 Transportomkostninger.
25.3.1 GF Forsikring betaler nødvendige transportomkostninger til bilens/ motorcyklens hjemsted eller nærmeste værksted under forudsætning af, at der er tale om en erstatningsberettiget skade, og at der ikke er tegnet abonnement hos redningskorps eller lignende.
25.3.2 Ved tyveri betales nødvendige omkostninger til transport af bilen/ motorcyklen til dennes hjemsted.
25.4 Kontanterstatning.
25.4.1 Såfremt GF Forsikring afgør skaden ved kontant betaling, ansættes dagsværdien/handelsværdien af bilen/motorcyklen, inkl. tilbehør (jf. afsnit 16), til det beløb, som en bil/motorcykel samt tilbehør af samme mærke, alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling, uanset de oplysninger, der er afgivet ved tegning af forsik- ring. Hvis dagsværdien/handelsværdien overstiger den i policen anførte maksimale dagsværdi/handelsværdi, kan erstatningen mak- simalt udgøre den i policen anførte dagsværdi/handelsværdi.
25.4.2 Ved tyveri er det en betingelse, at bilen/motorcyklen ikke bliver fun- det inden fire uger efter, at GF Forsikring og politiet har modtaget anmeldelse om tyveriet. Det er en betingelse, at anmeldelsen til GF Forsikring er sket skriftligt.
25.4.3 Hvis GF Forsikring har udbetalt kontanterstatning, er bilen/motorcyk- len GF Forsikrings ejendom.
25.5 Merværdiafgift (moms).
25.5.1 For biler/motorcykler, som tilhører merværdiafgiftregistrerede ejere, gælder følgende:
25.5.2 Hvis ejeren kan medregne merværdiafgiften til den indgående afgift, lægger GF Forsikring merværdiafgiften ud ved at betale beløbet til reparatøren.
Ejeren har derefter pligt til at godtgøre GF Forsikring merværdiafgif- ten.
25.5.3 Ved kontanterstatning trækkes merværdiafgiften fra erstatningsbe- løbet.
Ankeinstanser
26. Ankeinstanser
26.1 Opstår der uenighed om erstatningens størrelse, kan sagen forelægges for forsikringsklubben.
26.2 Uenighed om værdien af bilen/motorcyklen kan afgøres ved syn og skøn, hvis forsikringstager og selskab er enige herom.
26.2.1 I givet fald udpeger forsikringstager og selskab en uvildig sagkyndig, som skal fastsætte værdien af bilen/motorcyklen.
26.2.2 Syns- og skønsmandens afgørelse er bindende for såvel forsikrings- tager som selskab.
26.2.3 Hvis syns- og skønsmandens afgørelse medfører en højere værdi af bilen/motorcyklen end den af GF Forsikring tilbudte, betaler GF For- sikring alle omkostninger til syns- og skønsmanden. Hvis afgørelsen medfører en tilsvarende eller lavere værdi end den af GF Forsikring tilbudte, skal forsikringstager betale halvdelen af omkostningerne til syns- og skønsmanden.
26.2.4 Hverken forsikringstager eller selskab kan efter syn og skøn indbrin- ge spørgsmålet om værdien af bilen/motorcyklen eller erstatningens størrelse for Ankenævnet eller domstolene.
26.3 GF Forsikring er tilsluttet:
Ankenævnet for Forsikring,
som er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension.
26.3.1 Er der opstået uoverensstemmelse mellem forsikrede og GF Forsik- ring om forsikringen, og fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikringstager klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
26.3.2 I forbindelse med en klage skal betales et gebyr, som skal indsættes på Ankenævnets postgirokonto 9 07 86 30 som forudsætning for, at Ankenævnet kan behandle klagen.
Såfremt forsikrede får helt eller delvist medhold i klagen, eller Anke- nævnet afviser at behandle klagen, tilbagesendes gebyret.
26.3.3 Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, der kan fås hos:
GF Forsikrings skadeafdeling. Forsikringsoplysningen.
Ankenævnets sekretariat.
Der er også mulighed for at klage direkte til GF Forsikrings klage- ansvarlige. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxxxxxxxxxxx.xx.
26.4 Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af selvrisiko og forhøjet præmie.
Klausuler
27. Klausuler
27.1 Eventuel individuel aftale fremgår af policen eller policetillæg.
Den 2. september 2002
GF Forsikring · Xxxxxxxxxxx 00 · 0000 Xxxxxx XX · Tlf. 00 00 00 00
01.2013