Korrespondenter i staten
Cirkulære om overenskomst for
Korrespondenter i staten
Cirkulære af 10. februar 2006 Perst. nr. 008-06
PKAT nr. 540 X.xx. 05-441/00-7
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Kapitel 1. Overenskomstens område mv. 7
§ 1. Overenskomstens område 7
§ 2. Ansættelse mv. 8
Kapitel 2. Løn mv. 8
§ 3. Løn 8
§ 4. Basisløn 8
§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn 9
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 9
§ 7. Ansatte før 1. april 1999 9
§ 8. Lønregulering 10
§ 9. Lønudbetaling, lønberegning mv. 10
§ 10. Pension (indtil 1. oktober 2006) 10
§ 11. Pension (fra 1. oktober 2006) 13
§ 12. Valgfrihed mellem pension og løn 14
§ 13. Midlertidig tjeneste i højere stilling 14
§ 14. Gruppeliv 15
Kapitel 3. Arbejdstid 15
§ 15. Arbejdstid 15
§ 16. Merarbejde 16
§ 17. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage 18
Kapitel 4. Fravær 19
§ 18. Sygdom (fælles regelsæt) 19
§ 19. Tjenestefrihed (fælles regelsæt) 19
§ 20. Militærtjeneste mv. 21
Kapitel 5. Opsigelse og afsked 21
§ 21. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) 21
§ 22. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt). 23
§ 23. Indbringelse for faglig voldgift 24
§ 24. Bortvisning 26
Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 26
§ 25. Flyttegodtgørelse 27
§ 26. Efterindtægt 27
§ 27. Lokal uoverensstemmelse 27
§ 28. Hovedaftale 28
§ 29. Timelønnede 28
§ 30. Opsigelse af overenskomsten 29
Bilag 1. Generelle aftaler 31
Bilag 2. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 33
Bilag 3. Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger
om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg 37
Cirkulære om overenskomst for korrespondenter i staten
1. Finansministeriet har med Forbundet Kommunikation og Sprog indgået vedlagte overenskomst af 31. januar 2006 for korrespondenter i staten.
Overenskomsten afløser overenskomst af 19. december 2002 for korrespon- denter (EsF) i staten (Perst. nr. 022-02).
2. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler indgået mellem Finans- ministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme parter.
3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:
Bilag 1: Generelle aftaler
Bilag 2: Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Bilag 3: Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg
4. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet fremgår.
5. Der er sket en række redaktionelle ændringer af overenskomsten.
Overenskomsten har gennemgået en mindre omstrukturering omkring 6 ka- pitler, hvorefter bestemmelserne er placeret under relevant overskrift:
1. Overenskomstens område mv.
2. Løn mv.
3. Arbejdstid
4. Fravær
5. Opsigelse og afsked
6. Øvrige bestemmelser
For at lette overblikket er næsten alle Finansministeriets cirkulærebemærknin- ger nu opført som bemærkninger til de enkelte bestemmelser i overenskomsten.
Der er ikke med de redaktionelle ændringer tilsigtet nogen ændringer i be- stemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.
6. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2005. Samtidig ophæves Finansministeri- ets cirkulære af 19. december 2002 om overenskomst for korrespondenter i staten (Perst. nr. 022-22).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 10. februar 2006
P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Overenskomst for korrespondenter i staten
Kapitel 1. Overenskomstens område mv.
Overenskomsten omfatter medlemmer af Forbundet Kommunikation og Sprog med korrespondentuddannelse fra handelshøjskolerne, hvor fremmed- sprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke
1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i
a) staten, folkeskolen, folkekirken,
b) kommuner,
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner,
d) statsfinansierede virksomheder,
e) tilskudsområder,
f) koncessionerede virksomheder,
g) aktieselskaber,
2. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1,
3. personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1,
4. personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5. personer, der er fyldt 70 år.
Bemærkninger:
Uddannelsen anses for en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver i tilfælde, hvor korrespondenten permanent er beskæftiget med f.eks. oversættelse, tolkning og anden
kommunikation på fremmedsprog eller sagsbehandling på basis af fremmedsprogligt materia- le i en væsentlig del af arbejdstiden.
Parterne kan endvidere ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse efter overenskomsten.
Finansministeriet skal for sit vedkommende intet indvende imod, at overenskomsten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansatte korrespondenter i tilskudsbe- rettigede institutioner.
Betegnelsen ”kommuner” i stk. 2, nr. 1, litra b, omfatter i denne sammenhæng også amts- kommuner/ regioner, kommunale fællesskaber og statslig-kommunale fællesskaber mv..
Ved annoncering skal overenskomsten oplyses.
Bemærkninger:
I de tilfælde, hvor der opslås stillinger, hvor fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af arbejdstiden, eller hvor en erhvervssproglig uddannelse er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver, skal der henvises til nærværende overenskomst, da stillingen vil kunne besættes i henhold til denne. Det henstilles, at der gives meddelelse om ansættelsen til vedkommende tillidsrepræsentant.
Kapitel 2. Løn mv.
Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 5.
Basislønnen udgør 200.000 kr. årligt.
Beløbet er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997.
§ 5. Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn
De lokale parter kan aftale tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillin- gen eller stillingsgruppen.
Stk. 2. De lokale parter kan ligeledes aftale tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevare- tagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmar- ked eller hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i grundbeløb (1. oktober 1997).
Stk. 4. De lokale parter kan aftale supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måle- periode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
Bemærkninger:
Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifi- kations- og funktionstillæg er angivet i bilag 3.
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Forhandlinger og indgåelse af aftaler sker efter reglerne i bilag 2.
Bemærkninger:
Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2005 er der indgået aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Denne ordning er beskrevet i bilag 2, § 2.
§ 7. Ansatte før 1. april 1999
Eventuelle udligningstillæg, som er ydet i forbindelse med overgang til nyt løn- system, bortfalder i forbindelse med stillingsskift, med mindre stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse.
Basislønnen og lokalt aftalte funktionstillæg reguleres med de generelle stig- ninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller ud- møntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre an- det aftales.
§ 9. Lønudbetaling, lønberegning mv.
Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfat- tet af følgende fælles regelsæt:
Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker må- nedsvis bagud.
Stk. 2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om løn- fradrag/ lønberegning (for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/ lønberegning for tjenestemænd). De nævnte beregningsfaktorer i aftalens af- snit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
For timelønnede beregner ansættelsesmyndigheden lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn.
Samme beregningsmetode anvendes
- i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag
- i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.
§ 10. Pension (indtil 1. oktober 2006)
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af den enkelte ansattes basisløn og varige tillæg i henhold til § 5 samt af eventuelle udligningstillæg, jf.
§ 7.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler endvidere pensionsbidrag af mid- lertidige tillæg, medmindre andet er aftalt.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler de ansattes og ansættelsesmyndig- hedens pensionsbidrag til PFA-pension.
Stk. 4. For ansatte, der
1. er fyldt 25 år og
2. har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og
3. har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit
indbetaler ansættelsesmyndigheden et samlet pensionsbidrag på 15,30 pct. af de pensionsgivende løndele. Arbejdsgiverbidraget udgør 2/3 af det samlede pensionsbidrag. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Løn- specifikationen skal indeholde oplysning om det samlede pensionsbidrags sammensætning..
Stk. 5. For ansatte, der
1. er fyldt 20 år og
2. har været ansat i det offentlige i 9 måneder
indbetaler ansættelsesmyndigheden et samlet pensionsbidrag på 12,5 pct. af de pensionsgivende løndele. Arbejdsgiverbidraget udgør 2/3 af det samlede pen- sionsbidrag. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspeci- fikationen skal indeholde oplysning om det samlede pensionsbidrags sammen- sætning.
De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 4, når de opfylder de heri fastsatte betingelser.
Stk. 6. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der op- fylder overenskomstens, henholdsvis pensionsordningernes betingelser i øv- rigt, indbetaler ansættelsesmyndigheden - når ansættelsen har varet 6 måneder
- pensionsbidrag efter stk. 5, henholdsvis stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 4 hen- holdsvis stk. 5 er opfyldt.
Stk. 7. For ansatte, der er overgået til ansættelse i staten direkte fra en privat ansættelse, og som under denne har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, beregnes pensionsbidrag efter reglerne i stk. 5 - indtil de pågældende opfylder betingelserne i stk. 4.
30 kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang.
Stk. 8. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.
Stk. 9. Vedtægter/regulativer for pensionsordningen og fremtidige ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Der henvises til cirkulære af 27. maj 2005 om generelle krav til indhold af bi- dragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. - ydelsessammensætning, til- bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte (Perst. nr. 015-05).
Stk. 10. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.
Stk. 11. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og central- organisationerne om indbetaling af pensionsbidrag af faste tillæg til stillings- grupper.
Bemærkninger:
Ved udtrykket "det offentlige" i stk. 4, 1. punkt, forstås staten, folkeskolen, folkekirken, tilskudsområder, (amts)kommuner, kommunale værker, koncessionerede selskaber o.l. Fra- vær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgø- relse af karenstiden. Xxxxx tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden.
Pensionsbidrag påbegyndes indbetalt den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - even- tuelt fra førstkommende lønudbetaling.
Indbetaling af pensionsbidrag efter § 10 stk. 7, forudsætter ikke, at de i stk. 5 nævnte ka- rensbestemmelser er opfyldt.
Der henvises til cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr. 020-01) punkt 5 om indbetaling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om xxxxx for tjenestefrihedsperioder, der påbegyndes 1. april 2001 eller senere.
§ 11. Pension (fra 1. oktober 2006)
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af den enkelte ansattes basisløn og varige tillæg i henhold til § 5 samt af eventuelt udligningstillæg i henhold til § 7.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler endvidere pensionsbidrag af mid- lertidige tillæg, medmindre andet er aftalt.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden indbetaler de ansattes og ansættelsesmyndig- hedens pensionsbidrag til PFA-pension.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct. af de pensionsgivende løndele. Arbejdsgiverbidraget udgør 2/3 af det samlede pensionsbidrag. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbi- drag.
Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.
Stk. 6. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen og fremtidige ændrin- ger heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Der henvises til cirkulære af 27. maj 2005 om generelle krav til indhold af bi- dragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. - ydelsessammensætning, til- bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte (Perst. nr. 015-05).
Stk. 7. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.
Stk. 8. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og Central- organisationerne om indbetaling af pensionsbidrag af faste tillæg til stillings- grupper.
Bemærkninger:
Der henvises til cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr. 020-01) punkt 5 om indbetaling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om xxxxx for tjenestefrihedsperioder, der påbegyndes 1. april 2001 eller senere.
§ 12. Valgfrihed mellem pension og løn
Med virkning fra 1. oktober 2006 kan den enkelte ansatte vælge, at en del af pensionsbidraget, svarende til 0,3 pct. i form af differencen mellem 16,8 og 17,1 pct., i stedet for indbetaling til pensionskassen udbetales som løn.
Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få en del af pensionsbidraget, jf. stk. 1, udbe- talt som løn, sker det på følgende vilkår:
1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
2. Beløbet er ikke pensionsgivende
3. Ved beregning af eventuel merarbejdsbetaling, jf. § 16, stk. 6, medregnes beløbet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af me- rarbejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct.
Bemærkninger:
I alle andre henseender indgår de 0,3 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få en del af pensionsbidraget svarende til 0,3 pct. udbetalt som løn.
Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis en del af pensionsbidraget fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte sene- re, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker en del af pensionsbidraget udbe- talt som løn, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.
§ 13. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Der ydes betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsik- ring, betaler ansættelsesmyndigheden præmie til den gruppelivsforsikring, der er tegnet for statsansatte i Forenede gruppeliv (aftale nr. 85034).
Bemærkninger:
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning (for tiden Fmst.cirk. 1/7 2002 (Xxxxx.xx. 028-02)). Gruppelivssummen ved dødsfald udgør
275.000 kr. Præmien for den enkelte udgør 98,35 kr. pr. måned.
Kapitel 3. Arbejdstid
Lønnen efter § 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisatio- nerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgås afta- ler i henhold til rammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme parter om op- sparing af frihed.
Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 4. De lokale parter kan indgå aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet.
Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.
Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Bemærkninger:
Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.
Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstids- ordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperioder. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden præciseres,
1. at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
2. at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren,
3. at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke:
1. ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter
2. ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved uni- versiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutioners virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt
3. ansatte, der er beskæftiget i stillinger, der i henhold til cirkulæret om ansæt- telsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, samt special- og chefkonsulenter, som aflønnes efter den i § 4 anførte basisløn. Disse følger chefmerarbejdsreglerne.
Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:
1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en for- udsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og
2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der nor- malt ikke må være mindre end 4 uger.
Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal føl- gende formelle krav iagttages:
Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes ka- rakter samt timeforbruget.
Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timefor- brug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.
Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.
Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbej- de væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillæg- get. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke med- regnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.
Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbej- dets omfang fastsættes.
Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.
Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.
I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunk- tet for opgørelsen af merarbejdet.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 6. Hvis afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merar- bejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den på- gældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.
Bemærkninger:
Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.
Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. § 16, stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang.
Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.
I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, vil der lokalt være mulighed for at indgå aftale om konvertering til et fast tillæg, jf. den i bilag 1 nævnte aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.
Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæs- sigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbin- delse med et konkret, afgrænset projekt.
§ 17. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgs- dage
Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 16, stk. 5 an- givne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ik- ke-afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk.2. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sam- men med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i for-
bindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og central- organisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med merar- bejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgs- dage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have ad- gang til i hvert kalenderår at konvertere et timeantal svarende til 10 omsorgs- dage, men således at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et mak- simum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette mak- simum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.
Bemærkninger:
Ansatte, herunder også medarbejdere der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke- afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført merarbejde.
Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbeta- ling eller konverteres til omsorgsdage
Kapitel 4. Fravær
§ 18. Sygdom (fælles regelsæt)
Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfat- tet af følgende fælles regelsæt:
Stk. 1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 (perst. nr. 080-03).
Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengelo- ven.
§ 19. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)
Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfat- tet af følgende fælles regelsæt:
Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.
Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stil- ling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tje- nestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cir- kulære af 3. juli 1991.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finans- ministeriets bkg. nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.
Stk. 5. Finansministeriet og Forbundet Kommunikation og Sprog kan aftale, at institutionen og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensi- onsalderen for tjenestemænd.
Barns 1. sygedag
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjene- stefrihed til pasning af et sygt barn, når:
1. det er barnets første sygedag,
2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3. forholdene på tjenestestedet tillader det,
4. barnet er under 18 år og
5. barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som ville være oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fra- værssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansmini- steriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. Fi- nansministeriets cirkulære af 1. december 2003 (perst. nr. 080-03).
Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte ind- drages ved misbrug.
Bemærkninger:
De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskri- velse nr. 113 af 23/6 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkesko- len ansatte personale.
De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende, for tiden cirkulære af 25/11 1985.
Vedrørende optjening af ferie under tjenestefrihed henvises til ferieaftalens § 4.
Ved eksamen i forbindelse med godkendt undervisning ydes tjenestefrihed uden lønafkort- ning på eksamensdagen og den forudgående arbejdsdag.
Funktionærer er omfattet af funktionærlovens regler om militærtjeneste mv.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
§ 21. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)
For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlo- vens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid | Fra arbejdsgiver | Fra den ansatte |
Efter 3 mdr. | 3 dage | 3 dage |
Efter 6 mdr. | 1 uge | 3 dage |
Efter 1 år | 3 uger | 1 uge |
Efter 3 år | 2 måneder | 1 måned |
Efter 5 år | 3 måneder | 1 måned |
Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæfti- gelse på grund af arbejdsmangel.
Bemærkninger:
Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkor- tet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndighe- den afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), jf. bilag 1, pkt. 13. Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.
Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.
Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationa- liseringer, omlægninger eller udflytning.
Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.
Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den an- satte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måne- der, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afske- digelsen til organisationen.
Bemærkninger:
Den meddelelse om afskedigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndig- heden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.
§ 22. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regel- sæt)
Klager over påståede urimelige afskedigelser behandles efter reglerne i stk. 2-5. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 24.
Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forplig- tet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være af- sluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter at opsigelsen er afgivet.
Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 6 måneder, og organisationen skønner, at afskedigel- sen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er se- nest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. For-
handlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.
Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan orga- nisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens parter. Forhandlin- gen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om det.
Bemærkninger:
Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.
Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhand- ling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.
Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.
Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en må- ned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.
Afholder overenskomstens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klage- skrift senest mandag i den 8. uge.
Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.
§ 23. Indbringelse for faglig voldgift
En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvis- ning behandles efter reglerne i § 24.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 22, stk.4, kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.
Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klage- skrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftsretten sammensættes efter reglerne i hovedaftalen.
Stk. 4. Er parterne ikke blevet enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter, at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden.
Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.
Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fri- sterne bør normalt ikke overstige 4 uger.
Bemærkninger:
Til stk. 3-6. Jf. bemærkningerne til § 22, stk. 3-4 om opgørelse af frister.
Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navn- lig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændighe- der, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6 anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.
Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.
Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelses- myndigheden at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fast- sætter godtgørelsens omfang afhængig af sagens omstændigheder og pågæl- dendes anciennitet i staten mv.
Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har
en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgifts- retten denne lovgivning til grund ved afgørelse af sagen.
§ 24. Bortvisning
Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndighe- den i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræve, at berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens parter.
Bemærkninger:
Jf. bemærkningerne til § 21, stk. 4 om orientering af organisationen samt til § 22, stk. 3-4 om opgørelse af frister.
Stk. 2. Bliver overenskomstens parter ikke enige ved forhandlingen, kan orga- nisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Be- stemmelserne i § 23, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning.
Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge an- sættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgifts- retten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Kapitel 6. Øvrige bestemmelser
Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet og i denne anledning bliver nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, yder ansættelsesmyndigheden godtgørelse ef- ter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
Bemærkninger:
Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efte- rindtægten.
Forinden en sag om lokal uenighed, om forståelsen eller anvendelsen af over- enskomsten indbringes for mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1, skal der lokalt afholdes møde mellem repræsentanter for institutionen og forbun- dets lokale afdeling.
Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale mellem institutionen og forbundets lokale afdeling forlænges. Hvis en part ikke over- holder fristen, kan den anden part forlange sagen indbragt direkte for mæg- lingsmøde.
Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde:
1. en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om,
2. hvem der deltog i mødet,
3. hvor og hvornår mødet fandt sted,
4. parternes stilling til uenigheden,
5. parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mel- lem Akademikernes Centralorganisation/Forbundet Kommunikation og Sprog og Finansministeriet, jf. hovedaftalen,
6. de lokale parters underskrift.
Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale, som strider mod over- enskomstens bestemmelser.
For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansmini- steriet og AC-organisationerne.
Korrespondenter, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (f.eks. vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde) eller med en arbejdstid på under 15 timer ugentligt, aflønnes med en timeløn. Korrespondenter, der er beskæftiget 15 timer ugentligt og derover, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.
Der kan i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om uensartet beskæfti- gelse, anvendes timeløn også for beskæftigelse ud over de første 3 måneders ansættelse. Tilsvarende gælder ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måne- der af ansættelsesforholdet.
Stk. 2. Lønmæssig placering samt vederlæggelse for overarbejde og for arbejde i forskudt tid sker efter de for månedslønnede korrespondenter gældende reg- ler.
Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den i § 4 anførte årsløn. Hertil kan der ydes tillæg efter § 5.
Stk. 4. Til timelønnede ydes betaling for søgnehelligdage svarende til lønnen ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som pågældende skulle have udført, såfremt søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag.
§ 30. Opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten har virkning fra 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008.
Stk. 2. Enhver regulering af aflønningen stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.
København, den 31. januar 2006
Forbundet Kommunikation og Sprog Finansministeriet
Xxxxxxxx Xxxxxx / Xxx Xxxxxx P.M.V. E.B.
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Generelle aftaler
De ansatte er omfattet af følgende til enhver tid gældende aftaler mellem Fi- nansministeriet og centralorganisationerne:
1. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til fa- ste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96).
2. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).
3. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Xxxx.xx. 064-99).
4. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Xxxx.xx. 055-03).
5. Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 10/1 2000 (Xxxx.xx. 002-00).
6. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).
7. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2002 (Xxxxx.xx. 053-05).
8. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Xxxxx.xx. 048-05).
9. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Xxxxx.xx. 020-01).
10. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02).
11. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02).
12. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 7/9 2000 (Xxxxx.xx. 071-00).
13. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxx.xx. 33/97).
14. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/10 2005 (Xxxx.xx. 050-05).
15. Distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Xxxxx.xx. 039-05).
16. Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Xxxx.xx. 41/97).
17. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).
18. Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Xxxxx.xx. 019-05).
19. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst. nr. 020-05)
Bemærkninger:
De ansatte er ikke omfattet af lokal- og cheflønsordningerne. Til nr. 2
Der henvises til, at Finansministeriet i cirkulære af 22. august 2002 (Xxxxx.xx. 036-02) har udsendt en formular til ansættelsesbrev og henstillet, at denne så vidt muligt anvendes ved nyansættelser.
Til nr. 8
Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adopti- onsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære om barselsfonden.
Bilag 2
Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
§ 1. Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og ved- kommende centralorganisation/overenskomstorganisation.
Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndi- get hertil. Ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overens- stemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
§ 2. Som en forsøgsordning er der mulighed for lokalt at indgå aftale om an- dre forhandlingsregler end i § 1. Hensigten er at styrke den lokale dialog om løndannelsen i de nye lønsystemer og i særdeleshed dialogen mellem leder og den enkelte ansatte i de medarbejdergrupper, der omfattes af en aftale om for- søg med lokale forhandlingsregler.
Ordningen giver mulighed for, at det mellem den lokale ledelse og de(n) sted- lige tillidsrepræsentant(er) kan aftales, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder.
En aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler sendes til de(n) forhand- lingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen.
De nærmere rammer og procedurer mv. for forsøg med lokale forhandlings- regler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansat- te/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke til- læg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten.
Inden for rammerne af en lokal forsøgsaftale bygger forhandlingssystemet på en dialog på to niveauer:
1. De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye løn- systemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne).
2. Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikations- tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte.
Den ansatte kan ved forhandlingerne med ledelsen vælge at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten.
Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I mod- sat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt.
Ledelsen og tillidsrepræsentanterne evaluerer én gang årligt de lokale forhand- linger.
Bestemmelsen om lokale forhandlingsregler er et forsøg, der bortfalder med udgangen af overenskomstperioden.
§ 3. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst en gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lø- nændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.
Stk. 2. Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlin- gerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræ- sentanter fra vedkommende (central)organisation.
Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 3. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsafta-
lens/overenskomstens/aftalens parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
Stk. 5. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.
§ 4. Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.
Bilag 3
Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af kvalifikations- og funktionstillæg
Det forudsættes, at kriterier for lokale kvalifikations- og funktionstillæg udvik- les lokalt. Der bør tages udgangspunkt i en lokal dialog om sammenhæng mel- lem løn- og personalepolitik, herunder løn og kompetenceudvikling.
De nævnte kriterier skal derfor kun ses som inspiration til den lokale proces.
Eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg
Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg.
Som konkrete eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg kan nævnes:
1. Efter- og videreuddannelse
2. Erhvervserfaring af betydning for jobbets udførelse
3. Erfaring fra intern og ekstern jobrokering
4. Balancen i forhold til lønniveauet for tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked (markedsløn), herunder med henblik på rekruttering og fastholdelse
5. Innovation og strategisk tænkning
6. Samarbejdsevner
7. Resultatorientering
Eksempler på kriterier for funktionstillæg
1. Specialistfunktioner, herunder oversættelse, tolkning, fremmedsproglig sagsbehandling og anden sproglig redaktion
2. Konsulentfunktioner, herunder udvikling af sprogpolitik, udvikling og op- rettelse af sprogdatabaser
3. Webmaster
4. Tværfaglig koordination og selvstændig analyse
5. Gennemførelse af udviklingsopgaver og projektdeltagelse inden for er- hvervssprog, IT og kommunikation
6. Oplærings- og uddannelsesfunktioner
7. Ledelseskompetence, herunder forhandling på ledelsens vegne, projektsty- ring, strategiudvikling og mødeledelse