Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

(Vejledende tekst er fremhævet med grønt og slettes af ansøger, når skemaet udfyldes)

Områdets navn: Bispebjerg Aftalens parter:

fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftalen gælder fra:

1.jan. 2017 – 31 dec. 2020

Underskrifter:

fsb

Dato Navn

Boligorganisation B

Dato Navn

Københavns Kommune

Dato Navn

Den strategiske aftale

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling.

Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaf- taler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale.

Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kun- ne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale:

- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2)

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5)

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6

- En milepælsplan for den samlede projektperiode

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt

1. Formål med den boligsociale indsats

Den boligsociale indsats i København

Den boligsociale helhedsplan skal arbejde inden for rammerne af Kommuneplanen 2015 og Politik for Ud- satte Byområder. Indsatsen skal således bidrage til at løfte Københavns udsatte byområder og ambitionen om, at alle boligområder i København er levende, trygge og gode rammer om livskvalitet og bidrager til at bryde den negative sociale arv.

Den boligsociale helhedsplan skal understøtte de fælles ambitioner i Hovedaftalen mellem BL – Danmarks Almene Boliger, 1. kreds og Københavns Kommune om 1) Et København med plads til alle, 2) En sammen- hængende by med trygge og socialt velfungerende boligområder og 3) Bæredygtige og veldrevne almene boliger med lav husleje.

De overordnede formål boligsociale helhedsplan er:

• At medvirke til at bryde den negative sociale arv for udsatte børn og unge

• At bidrage til at flere unge går i gang med og fastholdes i en ungdomsuddannelse

• At højne kendskab, tilknytning og forståelse af samfundets normer og krav

• At styrke forældreskab og trivsel i udsatte børnefamilier

• At bidrage til at fastholde den positive udvikling ift. tryghed

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og priorite- re på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafde- linger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styre- gruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små

indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Den boligsociale helhedsplan for Bispebjerg indgår i den styringsstruktur som er aftalt mellem boligorgani- sationerne og Københavns Kommune for de boligsociale helhedsplaner (Organisationsdiagram i Bilag).

Der etableres en fælles Boligsocial bestyrelse, der har fokus på den strategiske prioritering på tværs af de boligsociale helhedsplaner i København og sikrer det fornødne samspil med de kommunale indsatser på området. Deltagere er alle boligorganisationer i København (involveret i en boligsocial helhedsplan) samt alle kommunale forvaltninger. Alle deltagere på direktørniveau.

Der etableres ydermere 5 decentrale Bydelsbestyrelser (heraf en for Bispebjerg), der har fokus på udvik- ling, fremdrift og lokal koordinering af det boligsociale område på byområdeniveau, herunder ansvar for fremdriften af de strategiske aftaler og delaftaler. Deltagere er på Bispebjerg repræsentanter fra fsb og andre boligorganisationer (AAB og KAB), relevante kommunale, decentrale chefer fra BIF, BUF, KFF og SOF samt central chef for TMF. Mødefrekvens er min. to gange årligt.

Endelig etableres et tværgående boligsocialt sekretariat, der betjener både den boligsociale bestyrelse og de fem bydelsbestyrelser.

Der etableres en tematisk lokal følgegruppe med fokus på Tryghed og Trivsel på Bispebjerg. Hvis der er interes- se blandt beboerne, kan der evt. også etableres følgegrupper i relation til de to andre indsatsområder i hel- hedsplanen. Følgegruppen(erne) forankres i den boligsociale helhedsplans lokaler, og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordinering og videndeling mellem den boligsociale helhedsplan, beboere og de lokale afdelingsbe- styrelser. Det er vigtigt at gruppen(erne) så vidt muligt har deltagere fra alle ni afdelinger og fra ejedomsdriften, da netop tryghed og trivsel er temaer, som generelt har beboernes interesse og bevågenhed. De bredere aktivi- teter er også netop knyttet til dette indsatsområde og derfor skal følgegruppen ligeledes medvirke til at kvalifi- cere og udvikle lokale arrangementer i regi af helhedsplanen. Deltagere er beboere, afdelingsbestyrelsesrepræ- sentanter og leder af den boligsociale helhedsplan. Mødekadencen vil være afhængig af, om der etableres en eller flere grupper. Yderligere vil den boligsociale helhedsplan forsøgsvis arrangere en årlig workshop med del- tagelse af beboere, ejendomsdriften, lokale kommunale samarbejdspartnere m.fl. og her sætte fokus på frem- driften i helhedsplans arbejdet samt drøfte lokale udfordringer og ressourcer.

Beboerprojekt Bispebjerg omfatter ni boligafdelinger, og dækker et stort geografisk område. For at sikre synlig- hed og tilstedeværelse i alle helhedsplanens afdelinger, vil aktiviteterne dels rykke rundt mellem afdelingerne og dels afvikles, der hvor behovet er størst. Beboerrådgivningen vil f.eks. kunne foregå fra forskellige ejen- domskontorer på skift og det opsøgende arbejde ift. helhedsplanens målgrupper kræver også, at helhedspla- nens medarbejdere som hidtil er tilstede, der hvor målgrupperne bor og færdes. Yderligere vil nogen aktiviteter f.eks. familiekurser og netvækscaféer være ”kopivarer”, der gennemføres i flere afdelinger.

3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryg- hedssituation

Bispebjerg er på mange områder et kvarter i udvikling. Gennem de senere år, er der kommet bibliotek og kulturhus til kvarteret, og i området omkring Dortheavej er forskellige kreative miljøer i vækst. Samtidig står Bispebjerg over for en udviklingsplan, som bl.a. foreslår en åbning af kirkegården op som rekreativt

areal, bedre og tryggere forbindelser på kryds og tværs i kvarteret og en gennemgribende renovering af

Degnestavnens legeplads. Samlet betragtet er kvarteret i færd med at få op- og udbygget sin bymæssige herlighedsværdi, og Bispebjerg er ikke længere kun et sted man bor.

Men Bispebjerg er også et meget sammensat kvarter med store sociale udfordringer. Det handler først og fremmest om klassiske sociale problemer som fattigdom, misbrug og psykisk sygdom. Men sammenlignet med resten af byen også om en højere andel børn og unge, en højere andel enlige forsørgere, mange be- boere med ikke-vestlig baggrund, lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau og mangelfuld integration. Husstandsindkomsten er meget lav, også sammenlignet med fsbs andre udsatte boligområder. Da fsb sta- dig har en hel del små og billige boliger i området, er flere afdelinger i kvarteret særlig attraktive for den kommunale boliganvisning.

Yderligere har kvarteret også udfordringer ift. tryghed. Det handler bl.a. om periodevise1 problemer med grupper af unge med utryghedsskabende adfærd rundt omkring i kvarteret - særligt omkring Frederiks- sundvej. Den primære tryghedsudfordring er dog, ifølge driftspersonale og beboere, organiseret hashhan- del, som er en ganske stabil og åbenlys aktivitet i området omkring Birkedommervej. Politiet har i forvejen særlig fokus på denne problemstilling.

Samlet betragtet peger udviklingen i kvarteret forskellige retninger, for mens den økonomiske og etniske segregation bliver mere stadig mere udtalt, ses der i forhold til f.eks. uddannelse og kriminalitet en lidt mere positiv udvikling end i resten af byen.

Med udgangspunkt i afdelingernes udfordringer, skal den kommende boligsociale helhedsplan for Bispe- bjerg arbejde med indsatsområderne:

• Tryghed og trivsel

• Forebyggelse og forældreansvar

• Uddannelse og beskæftigelse

De primære målgrupper i den kommende boligsociale helhedsplan er:

• Udsatte og sårbare beboere herunder familier

• Udsatte børn og unge

• Uddannelsesfremmede familier

Tryghed og trivsel

I forhold til tryghed og trivsel, er de væsentligste udfordringer på Bispebjerg koncentrationen af meget udsatte beboere herunder børn og unge med svære livsbetingelser og begrænsede muligheder. I gruppen af meget udsatte beboere er der også en del psykisk syge og misbrugere, som er en væsentlig kilde til utryghed for deres naboer og i kvarteret mere generelt. Derudover er trygheden i afgrænsede områder i kvarteret udfordret decideret kriminel adfærd i form af organiseret hashhandel, og periodevis utrygheds- skabende adfærd fra unge, der driver rundt i kvarteret.

fsb´s driftspersonale rapporterer om et stigende antal boliganviste, som flytter ind i de afdelinger med mindre lejligheder f.eks. Klerkegården og Degnegården2. Det har betydet flere særligt udsatte beboere i afdelingerne, som giver sig udslag at driftspersonalet oplever et stigende antal nabokonflikter, flere hen- vendelser fra bestyrelser og ejendomskontorer omkring udsatte beboere, flere henvisninger til boligrådgi-

verne og distriktspsykiatrien og flere synligt udsatte beboere i kvarteret. Andelen af kommunalt anviste

1 Særligt SOF har givet udtryk for, at der er et særligt fokus på disse unge, idet der kan være risiko for, at uroen vil dukke på igen.

2 Kvalitativ vurdering fra driftsledere lokalt, de laver ikke målinger og opgørelser

svinger fra 24% i Degnegården og Klerkegården og ned til 8% i Birkebo. De øvrige afdelinger ligger mellem 11 og 22% kommunalt anviste beboere. fsbs konfliktmægler melder også om hyppige besøg i kvarteret, hvor sagerne spænder vidt i kompleksitet og ofte omhandler udfordringer omkring psykisk sygdom og misbrug. Fra juli 2014 og frem til juni 2016, er der registreret i alt 140 husordenssager i de 9 afdelinger3. Sagerne omhandler alt fra misrøgt af boligen, utøj, støj, vold og trusler til ulovlig fremleje. Der er fsbs vur- dering, at ikke mindst psykisk syge beboere er en konstant kilde til utryghed hos andre beboere4. I 2015 var der i alt 23 udsættelser i helhedsplanens afdelinger, heraf fem i Bispeparken, som er den største af de 9 afdelinger. Antallet af udsættelser er nogenlunde uforandret siden 2012. fsb har gennem flere år arbej- det med at begrænse antallet af restanceudsættelser på Bispebjerg, og det skønnes at antallet af udsæt- telser ville være endnu højere, uden den målrettede indsats.

Socialforvaltning vurderer, at de målgrupper, der har de største sociale udfordringer er enlige mænd og enlige mødre, borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblematikker. Disse fire målgrupper har især behov for økonomisk rådgivning, råd og vejledning i husordensager og viden om, hvordan man skal hånd- tere et godt naboskab. Derudover er der ensomhedsproblemer. Det vurderes, at der er en lille overvægt af sager med etniske danske borgere. Dette billede går igen i Sundhedsplejen, som vurderer, at nogen af de dårligst stillede familier i København netop bor på Bispebjerg.

Ift. trygheden i kvarteret er der periodevise problemer med børn og unge med utryghedsskabende ad- færd. Det handler om først og fremmest om lettere hærværk, ophold i kælderrum eller opgange og ”over- tagelse” af udearealer. I området omkring Dommerparken, og specifikt ved krydset på Frederiksborgvej og Birkedommervej, har der tidligere være uro omkring en gruppe unge/unge voksne med uhensigtsmæssig adfærd. Københavnerteamet påpeger (i lighed med politiet), at der ikke er bandeaktivitet i kvarteret, og ulig andre udsatte boligområder i København, er der tilsyneladende ikke nogen kriminel gruppering, der har ”sat sig på” området. Fra SSP og lokalpoliti forlyder det, at pusherne kommer udefra (omegnskommu- ner og andre steder i København), og at der ikke er lokal forankret bandeaktivitet i kvarteret.

Ift. kriminalitet ligger de ni afdelinger i helhedsplanen over det Københavnske gennemsnit. Siden 2011 er der dog sket et betydeligt fald i antallet af kriminalretslige afgørelser (fra 45 i 2011 til 33 i 2015 mod KK 15 i 2015) og i antallet af sigtelser i bestemte kategorier (fra 99 i 2011 til 88 i 2015 mod KK 37 i 2015)5. Andelen af 10-17 årige, der mindst en gang er sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om eu- foriserende stoffer er faldet fra 3,9% i 2011 til 2,3% i 2015, men ligger stadig højere end resten af Køben- havn, hvor andelen i 2015 var nede på 1,6%6, men noget lavere end fx Indre Nørrebro med en andel på 3,8%.

Tryghedsundersøgelsen 20167 viser, at det for alle kriminalitetstyper gælder, at niveauet for anmeldelser på Bispebjerg ligger under det Københavnske gennemsnit. Det sammen gælder den borgervendte krimina- litet i området, som er faldende og også ligger under det københavnske gennemsnit. På Bispebjerg var der i 2015 således 38 anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. t. beboere, mens der var næsten dobbelt så mange i København (73 pr. t. beboere). Alligevel fremgår det, at andelen af utrygge beboere er næsten

dobbelt så høj på Bispebjerg, i resten af byen, og der synes således ikke nødvendigvis at være nogen sam-

3 Fsb data - Her er der tale om 140 forskellige sager, og altså ikke om en person, der genererer 140 klager

Baseret på telefoninterviews med alle fsbs driftsledere i 2013 samt tilbagemeldinger til fsbs arbejdsmiljøudvalg ift.

psykisk arbejdsmiljø blandt driftspersonale og boligsociale medarbejdere

5 BL data

6 LBF portalen

7 Byområdet Bispebjerg omfatter i tryghedsundersøgelsen et langt større geografisk område og langt flere beboere end de ni afdelinger, der omfattes af den boligsociale helhedsplan. På Bispebjerg boede der i 2015 52.444 mennesker. I fsb-afdelingerne er der ca. 6700 beboere.

menhæng mellem faktisk udsathed og bekymring/utryghed. Bydelen har oplevet en positiv udvikling i den oplevede tryghed, idet der er sket et fald i andelen af utrygge fra 16% i 2009 til 12% i 2016 Ift. trygheden i aften- og nattetimerne er udviklingen også positiv, idet der er sket et fald i andelen af utrygge på 6% point i samme periode (fra 30-24%). Andelen af utrygge i aften og nattetimerne er i 2016 højere end gennem- snittet for hele København.

For at imødegå nogle af de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsom- rådet tryghed og trivsel fokus på aktiviteter der:

• Fastholder den positive udvikling i trygheden

• Styrker trivslen blandt udsatte beboere

• Nedsætter antallet af restanceudsættelser

• Øger antallet af beboere der er aktive i deres afdeling

Forebyggelse og forældreansvar

Andelen af 0-18 årige på Bispebjerg er højere end i resten af København (25% mod 18% i 2015), men ikke nær så høj som i andre særligt udsatte boligområder, hvor andelen af børn og unge ligger omkring 30% (f.eks. i Husum Nord)8. Mange børn og unge på Bispebjerg vokser op i udsatte familier præget af komplek- se problemer og med ganske begrænsede livsmuligheder. Ofte har mor og far ingen tilknytning arbejds- markedet, uddannelsesniveauet er begrænset, og det samme gælder husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af enlige forsørgere dobbelt så høj som i København (13% mod 6,5% 2015)9. Da der også er mange beboere med ikke-vestlig baggrund, vokser børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber er ringe, og hvor forældrene mangler kendskab til og forståelse for det danske samfund. Endelig er tilslutning til dagtilbud for de mindste børn lav, hvilket især er problematisk ift. børn fra udsatte og uddannelsesfrem- mede hjem.

Børne- og Ungdomsforvaltningen iværksatte i 2015 68 §50/51 undersøgelser af 0-18 årige i helhedspla- nens ni afdelinger, svarende til 4,05%10. Sammenlignet med København som helhed (2,58%) og andre ud- satte boligområder i kommunen (fx Indre Nørrebro 2,11% og Tingbjerg 2,81%), er andelen af børn med børnefaglige undersøgelser på Bispebjerg høj, og viser tydeligt, at der er alvorlige udfordringer omkring manglende forældreansvar. Også antallet af SSP-enkeltsager (12-17 årige) er ret højt på Bispebjerg, nemlig 16611 i 2015 (mod 181 i 2014) sammenlignet med andre byområder. Ift. data der omfatter hele byområdet, skal det dog det dog understreges, at der bor 51.488 mennesker på Bispebjerg, som er et af kommunens folkerige byområder12. Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) vurderer, at de primære udfordringer i kvarteret, er børn og unge, der ikke kommer i institutioner og/eller får en ungdomsuddannelse samt ud- fordringer omkring relation mellem forældre, unge og det kommunale system. I forhold til de mindste børn fra 1-5 år, er 25% ikke i pasningsordning13, det københavnske gennemsnit er 12%14. Hhv. 60% af de 6- 9 årige 39% af de 10-14 årige børn i de ni afdelinger i pasningstilbud15 – de tilsvarende tal for København som helhed er hhv. 73% og 50%. Mange børn og unge er dermed ofte overladt til sig selv i fritiden og

mangler viden om og støtte til at indgå i positive fritidsaktiviteter.

8 BL data

9 BL data

10 KK data

11 KK Data omfatter hele Bispebjerg

12 Til sammenligning bor der f.eks. ca. 33.000 på Indre- og ca. 43.000 på Ydre Nørrebro, hvor der i 2015 var hhv. 104 og 119 enkeltsager

13 Tal for 2015

14 LBF Portalen

15 2015 data

Den høje andel beboere med ikke-vestlig baggrund er en udfordring fordi, gruppen er tydeligt overrepræ- senteret ift. ledighed, lavt uddannelses- og indkomstniveau, sproglige barrierer og mangelfuld integration. 61% af beboerne i kvarteret er indvandrere og efterkommere, og heraf stammer langt hovedparten (90%) fra ikke-vestlige lande. Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er steget med 6 procentpoint fra 2010-14. I Københavns Kommune er 23% af beboerne indvandrere og efterkommere, og andelen er stort set uforandret siden 2010. Flere forskellige lokale kommunale aktører skønner, at mange familier har et meget begrænset kendskab til det danske samfund generelt, og deres lokalområde mere specifikt. Mang- lende sproglige færdigheder er endvidere med til at vanskeliggøre samarbejde med familier med anden etnisk baggrund, ikke mindst når det handler om at tage del i sit barns skolegang og uddannelsesvalg.

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet

forebyggelse og forældreansvar fokus på aktiviteter der:

• Støtter og udvikler forældrene ift. forældrerollen

• Understøtter småbørnsfamilier med behov

• Xxxxxxxxx til den kommunale pasningstilbud og folkeskolen

• Guider flere børn og unge til positive fritidsaktiviteter

Uddannelse- og beskæftigelse

Uddannelsesniveauet på Bispebjerg er lavt, og det samme gælder beskæftigelsesgraden. En del børn vok- ser op i uddannelsesfremmede hjem med forældre uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er pro- blemer med højt skolefravær og lavt karaktergennemsnit på de lokale folkeskoler og forældreopbakningen er svag og sporadisk. Yderligere vurderes det, at en del børn går på privatskoler af svingende kvalitet I føl- ge data fra Københavns Kommune, er det kun 41% af børnene i helhedsplanens 9 afdelinger, der går på en grunddistriktsskole. Kombineret med den lave tilknytning til dagtilbud blandt de mindste børn, får mange børn og unge en urimelig svær start på uddannelses- og arbejdslivet. Yderligere skønner BUF, at den mål- gruppe, der har brug for særlig opmærksomhed unde mellem 15 og 21 år, af begge køn og både med et- nisk dansk og anden etnisk baggrund. Dog er flere udsatte unge fra etniske danske familier i forhold til mange andre bydele.

Både uddannelses- og indkomstniveauet er lavere i Bispebjergafdelingerne sammenlignet med resten af byen. Andelen af beboere, som har grundskolen som højeste afsluttede uddannelse er mere en dobbelt så høj som i Københavns Kommune i øvrigt. Men selvom der er sket et markant fald i andelen uden kompe- tencegivende uddannelse, har 23% af de 18-29 årige ingen anden uddannelse end folkeskolen og er ikke i gang med at uddanne sig. Det tilsvarende tal for hele København er 10%. Men en positiv udvikling er i gang også blandt de unge, idet andelen er faldet fra 30% i 201116. Blandt 18-29 årige er 17% på offentlig forsør- gelse mod 8% i Kommunen som helhed17.

Data fra Københavns Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesvejledning (UU) viser, at i 2014 havde 39% af de 15-24 årige i de ni afdelinger gennemført en ungdomsuddannelse, 47% var i gang med en ungdomsud- dannelse og 13% var i restgruppen (hverken i gang med uddannelse eller i beskæftigelse). De tilsvarende tal for hele København er hhv. 57%, 31% og 11%.

BL Data

sten 1,6 karakterer lavere end København, hvor gennemsnittet var 6,58. Samtidig er skolefraværet også højt og stigende (9,24% for skoleåret 2014/2015 mod 8,72% for skoleåret 2013/14), højere end i de om- kringligge udsatte boligområder og højere end det københavnske gennemsnit på 7%.

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet

uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der:

• Bidrager til at flere unge får en god start på deres arbejdsliv

• Styrker uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandet områdets unge

• Brobygger til arbejdsmarkedet gennem lommepenge- og fritidsjobs

• Understøtter forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse

4. Fælles tværgående målinger

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på … (her indsættes link til portalen).

Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale ind- satser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet – herunder de mål- grupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal ved- lægges nærværende aftale.

5. Indsatsområder

Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsafta- le samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er in- volveret i indsatsen.

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) par- terne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Må- lene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som

kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisio- nen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1).

5.1 Tryghed og trivsel
Formål:
For at fastholde den positive udviklingen i trygheden og styrke udsatte beboeres almene trivsel, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet tryghed og trivsel fokus på aktiviteter der: • Fastholder den positive udvikling i trygheden • Styrker trivslen blandt udsatte beboere og nedsætter antallet af husordenssager • Nedsætter antallet af restanceudsættelser • Øger antallet af beboere der er aktive i deres afdeling & styrker det frivillige engagement • Styrker det lokale tryghedssamarbejde og samarbejde omkring uroskabende børn og unge Målgruppe: Alle beboere, udsatte voksne samt uroskabende unge
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At nedbringe andelen af restanceudsættelser fra 23 i 2015 til 15 i 2020	fsb centrale data
At medvirke til at fastholde den positive udvikling ift. trygheden i området ved at nedbringe andelen af utrygge beboere i byområdet fra 12% i 2016 til 8% i 2019 (KBH gns. er 6,4% i 2016)	KK Tryghedsundersøgelse
Ved helhedsplanens afslutning er 75% af alle beboerakti- viteter (beboernetværk, familierettede aktiviteter, am- bassadørtiltag mv.) i boligområdet forankret hos frivillige	CFBU logbøger, HP registrerer
Antallet af husordenssager nedbringes fra gns. 70 årligt (2014-16) til 50 årligt i 2020	fsb centrale data
Et styrket tryghedsnetværk og herunder et styrket samar- bejde omkring gruppen af udsatte/kriminalitetstruede børn og unge under 18 år er etableret & fungerende. Hel- hedsplanen har formel plads i alle relevante samarbejds- fora.	Helhedsplanen registrerer samt simpelt evalueringsskema til centrale aktører midt- vejs & ved helhedsplanens afslutning

Andel af de 10-17 årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer falder fra 2,3% i 2015 til 1,6% i 2019

LBF Portalen

5.2 Kriminalpræventiv indsats
Formål:
Formål på indsatsområdeniveau udgør det samlede sigte for de aktiviteter, der ligger un- der det givne indsatsområde. Dette formål genfindes også i delaftalen for indsatsområdet.
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:

5.3 Uddannelse og beskæftigelse
Formål:
For at styrke uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt kvarterets unge og understøtte forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og uddannelse, sætter den boligsociale helheds- plan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der: • Bidrager til at flere unge får en god start på deres arbejdsliv • Styrker uddannelsesniveauet blandet områdets unge og unge voksne • Bidrager til at flere unge får en ungdomsuddannelse • Medvirker til at nedbringe ungeledigheden • Styrker børn og unges skolegang & nedbringer skolefraværet • Understøtter & styrker forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse Målgruppe: udsatte unge fra 13 -29 år og unge fra uddannelsesfremmede hjem samt deres forældre
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (39 % i 2016) overstiger andelen der er i gang (47 % i 2016) således at fordelingen ligner gennem- snittet i København i 2020.	Halvårlig BUF statusopgørelse

(København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016)
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduceret fra 15 % (ca. 257 unge) i 2016, så den nærmer sig gennemsnittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016)	Halvårlig BIF statusopgørelse
Andel af de 20-24-årige i boligområdet som har grundsko- le som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, falder fra 25 % i 2015 (ca. 147 unge) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 20-24-årige som har grundsko- le som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 147 unge i 2015 til ca. 58 unge (i 2015-tal))	Landsbyggefondens indikatordatabase
Andel af de 30-34-årige i boligområdet som har grundsko- le som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 20 % i 2015 (ca. 133 personer) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 30-34-årige som har grundsko- le som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 133 personer i 2015 til ca. 55 per- soner (i 2015-tal))	Landsbyggefondens indikatordatabase
Skolefraværet nedbringes fra 9,24% i skoleåret 2014/2015 til 7% for skoleåret 2019/2020	KK data

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Formål:

For at støtte og udvikle forældrene ift. forældrerollen, og brobygge til dagtilbud og folkeskolen og guider børn og unge til positive fritidsaktiviteter sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet forebyggelse og forældreansvar fokus på aktiviteter der:

• Udvikler forældrekompetencer ift. at støtte op om børns udvikling og skolegang

• Medvirker til at nedbringe antallet af § 50/51 undersøgelser

• Xxxxxxxxx til kommunale pasningstilbud og folkeskolen og bidrager til, at andelen af børn & unge i dagtilbud øges

• Guider flere børn og unge til positive fritidsaktiviteter

Målgruppe: udsatte forældre, forældre med anden etnisk baggrund og børn og unge uden positive fri- tidsaktiviteter
Lokalt opstillede målinger (succeskriteri- er):	Datakilde:
Mindske andelen af 1-5 årige, som ikke er i pasningsord- ning fra 25% i 2015 til 18% 2019 (KK gns. 2015 12%)	LBF Portalen
Nedbringe andelen af børn med børnefaglig undersøgelse (§50/51 undersøgelser) fra 4,05% i 2015 til at nærme sig det tilsvarende tal for hele København i 2019 (2,58% i 2015)	KK data
Øge andelen af 6-9 årige og 10-14 årige i dagtilbud øges fra hhv. 60% til 65% (2015-19) og 39% til 45% (2015-19) (KBH gens. Hhv. 73% og 50% i 2015)	BL tabeller
Antallet af børn/unge, der indmeldes i det etablerede foreningsliv fastholdes på min. 40 nye årligt (2015 niveau), og 50% af de børn/unge, der indmeldes i foreninger, er stadig medlem ved sæsonafslutning hvert år/gennemsnitligt pr år	CFBU Logbøger

6. Lokal evaluering

Der anvendes de aktivitetsskemaer, der er tilgængelige i Driftsstøttesystemet, som del af den løbende evaluering. Ligesom helhedsplanen indgår i analyser og evalueringer i regi af samarbejdet mellem boligor-

ganisationerne og Københavns Kommune.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den bo- ligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	16.535.000
Lokal medfinansiering	5.512.000
Samlet budget for den boligsociale indsats	22.047.000

8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser

I efteråret 2016 starter en ny områdefornyelse i Nordvest. Der er afsat 60 millioner kroner til fysiske, socia- le og kulturelle indsatser i de fem år, som områdefornyelsen varer. På baggrund af tidligere borgermøder og planer lavet for Nordvest er der identificeret en række ”mål” i områdefornyelsen, som også har særlig interesse ift. en ny boligsocial helhedsplan, det handler især om:

• Øget tryghed på veje og i byrum

• Flere unge i beskæftigelse og uddannelse

• Udvikling og synliggørelse af den kreative zone på Rentemestervej

• Nyt lokalt samlingspunkt for vækst og medborgerskab

• Flere lokale fællesskaber

Ift. Områdefornyelsen, går fsb og kommunen med overvejelser om en evt. samlokalisering af de to indsat- ser, hvis der kan findes egnede lokaler i kvarteret. Derudover skal der i regi af områdefornyelsen også gen- nemføres en række fysiske tiltag så som skybrudssikring, mere energivenlige boliger og grønne gårde.

Samtidig står Bispebjerg over for en udviklingsplan, som bl.a. foreslår at åbne af kirkegården som rekrea- tivt areal, bedre og tryggere forbindelser på tværs i kvarteret og en gennemgribende renovering af Degne- stavnens legeplads. Oven i dette skal flere af fsbs afdelinger have gennemført gennemgribende fysiske helhedsplaner. Samlet betragtet er kvarteret i færd med at få op- og udbygget sin bymæssige herligheds- værdi, og fremadrettet er Bispebjerg ikke længere kun et sted man bor.

Derudover indgår Beboerprojekt Bispebjerg i et samarbejde med bl.a. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen omkring Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder. I praksis betyder det, at projektmedarbejdere fra Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder understøtter aktiviteter i projektet, der passer til projektets formål og bidrager med oplæg v. bl.a. beboercafeer. Partnerskabsprojektet løber i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017. I Københavns kommune er partnerskabet henlagt til bydelene Bispebjerg og Nørre- bro og det konkrete samarbejde sker i tæt samarbejde mellem Forebyggelsescenter Nørrebro og de bolig- sociale helhedsplaner. Formålet med partnerskabet er at finde nye veje til trivsel og bevægelse i boligom- råder sammen med beboerne, hvorfor der bliver udviklet og afprøvet forskellige initiativer på tværs af beboere, boligorganisationer, kommune, private og civilsamfundet. Projektet evalueres af Steno Sund- hedsfremmeforskning.

Endelig har helhedsplanen også etableret et samarbejde den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Puls (AAB, 3B og SAB/KAB). Beboerprojekt Puls har fokus på afdelinger i Fuglekvarteret samt Afdeling 33, som ligger på Frederiksborgvej i nærheden af Beboerprojekt Bispebjergs afdelinger Bispeparken, Dommerpar- ken og Klerkegården. Samarbejdet med Beboerprojekt Puls har særlig fokus på tryghedsskabende indsat- ser og børn- og ungeaktiviteter omkring Frederiksborgvej. I øjeblikket er der igangsat et pilotprojekt

’Sammen Xx Xxxxxx’ som omhandler ugentlige udendørsaktiviteter for børn og unge på tværs af afdelin- ger i det område, og i samarbejde med medarbejdere fra BUF’s Klub Bispebjerg. Derudover har der været

samarbejde omkring fælles temadage for driften, Bydelsmødrenes uddannelsesforløb, og generelle spar-

ring omkring indsatser på Bispebjerg for at sikre koordinering.

9. Underretning

På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår fsb og de kommunale forvaltninger i et tæt sam- arbejde om at løfte Bispebjerg. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift og betin- gelserne for at løfte området boligsocialt.

Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Underretninger om væsentlige ændringer på bydelsniveau sker til Bydelsbestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførelse og fremdrift.

Underretning om væsentlige ændringer på overordnet niveau sker til den Boligsociale bestyrelse, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for udviklingen og fremdriften af det boligsociale arbejde i København.

10. Konflikthåndtering

Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de for- pligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løs- ningsmuligheder.

• Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse.

• Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation.

• Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora.

Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020

Aftalens parter:

Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020 Leder af den boligsociale helhedsplan Xxxx Xxxxxxxx: 2530 1063 / xxx@XXX.xx

Socialforvaltningen (SOF)

Områdechef for Bolig & Beskæftigelsesenheden, Borgercenter Voksne Xxxxxxx Xxxxxxx Grøn: 2673 4899 / xx00@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen (SOF)

Afdelingsleder for Borgercenter Børn og Unge Xxxxx Xxxxxxx: 2711 1406 / XX00@xxx.xx.xx

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) Afdelingsleder, Center for Sundhed

Xxxxx Xxxxxx: 2494 1079 / XX0X@xxx.xx.xx

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Projektchef for Områdefornyelse Nordvest

Xxxx Xxxxx Xxxxxx: 2155 5282 / x00x@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF)

Pædagogisk konsulent, Område Nørrebro/Bispebjerg Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx: 2612 1373 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur og Fritid Nord

Xxx Xxxxxxx: 3033 4673 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF)

Konstitueret Enhedschef, Center for Driftsudvikling

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx: 4049 4268 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF)

Enhedschef, Center for Driftsudvikling/Partnerskaber Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx: 2059 4225 / X00X@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen (SOF)

Udviklingschef, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Xxxxxx Xxxxxx: 3045 4748 / X000@xxx.xx.xx

WeShelter Sekretariatsleder

Xxxxx Xxxxxxxxxxxx: 3125 1265 / xxx@xxxxxxxxx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

I forhold til tryghed og trivsel, er de væsentligste udfordringer på Bispebjerg koncentrationen af meget udsatte beboere herunder børn og unge med svære livsbetingelser og begrænsede muligheder. I gruppen af meget udsatte beboere er der også en del psykisk syge og misbrugere, som er en væsentlig kilde til utryghed for deres naboer og i kvarteret mere generelt. Derudover er trygheden i afgrænsede områder i kvarteret udfordret decideret kriminel adfærd i form af organiseret hashhandel, og periodevis utryghedsskabende adfærd fra unge, der driver rundt i kvarteret.

fsb´s driftspersonale rapporterer om et stigende antal boliganviste, som flytter ind i de afdelinger med mindre lejligheder f.eks. Klerkegården og Degnegården1. Det har betydet flere særligt udsatte beboere i afdelingerne, som giver sig udslag at driftspersonalet oplever et stigende antal nabokonflikter, flere henvendelser fra bestyrelser og ejendomskontorer omkring udsatte beboere, flere henvisninger til boligrådgiverne og distriktspsykiatrien og flere synligt udsatte beboere i kvarteret. Andelen af kommunalt anviste svinger fra 24% i Degnegården og Klerkegården og ned til 8% i Birkebo. De øvrige afdelinger ligger mellem 11 og 22% kommunalt anviste beboere. fsbs konfliktmægler melder også om hyppige besøg i kvarteret, hvor sagerne spænder vidt i kompleksitet og ofte omhandler udfordringer omkring psykisk sygdom og misbrug. Fra juli 2014 og frem til juni 2016, er der registreret i alt 140 husordenssager i de 9 afdelinger2. Sagerne omhandler alt fra misrøgt af boligen, utøj, støj, vold og trusler til ulovlig fremleje. Der er fsbs vurdering, at ikke mindst psykisk syge beboere er en konstant kilde til utryghed hos andre beboere3. I 2015 var der i alt 23 udsættelser i helhedsplanens afdelinger, heraf fem i Bispeparken, som er den største af de 9 afdelinger. Antallet af udsættelser er nogenlunde uforandret siden 2012. fsb har gennem flere år arbejdet med at begrænse antallet af restanceudsættelser på Bispebjerg, og det skønnes at antallet af udsættelser ville være endnu højere, uden den målrettede indsats.

Socialforvaltning vurderer, at de målgrupper, der har de største sociale udfordringer er enlige mænd og enlige mødre, borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblematikker. Disse fire målgrupper har især behov for økonomisk rådgivning, råd og vejledning i husordensager og viden om, hvordan man skal håndtere et godt naboskab. Derudover er der ensomhedsproblemer. Det vurderes, at der er en lille overvægt af sager med etniske danske borgere. Dette billede går igen i Sundhedsplejen, som vurderer, at nogen af de dårligst stillede familier i København netop bor på Bispebjerg.

Ift. trygheden i kvarteret er der periodevise problemer med børn og unge med utryghedsskabende adfærd. Det handler om først og fremmest om lettere hærværk, ophold i kælderrum eller opgange og ”overtagelse” af udearealer. I området omkring Dommerparken, og specifikt ved krydset på Frederiksborgvej og Birkedommervej, har der

tidligere være uro omkring en gruppe unge/unge voksne med uhensigtsmæssig adfærd.

1 Kvalitativ vurdering fra driftsledere lokalt, de laver ikke målinger og opgørelser

2 Fsb data - Her er der tale om 140 forskellige sager, og altså ikke om en person, der genererer 140 klager

3 Baseret på telefoninterviews med alle fsbs driftsledere i 2013 samt tilbagemeldinger til fsbs arbejdsmiljøudvalg ift. psykisk arbejdsmiljø blandt driftspersonale og boligsociale medarbejdere

Københavnerteamet påpeger (i lighed med politiet), at der ikke er bandeaktivitet i kvarteret, og ulig andre udsatte boligområder i København, er der tilsyneladende ikke nogen kriminel gruppering, der har ”sat sig på” området. Fra SSP og lokalpoliti forlyder det, at pusherne kommer udefra (omegnskommuner og andre steder i København), og at der ikke er lokal forankret bandeaktivitet i kvarteret.

Ift. kriminalitet ligger de ni afdelinger i helhedsplanen over det Københavnske gennemsnit. Siden 2011 er der dog sket et betydeligt fald i antallet af kriminalretslige afgørelser (fra 45 i 2011 til 33 i 2015 mod KK 15 i 2015) og i antallet af sigtelser i bestemte kategorier (fra 99 i 2011 til 88 i 2015 mod KK 37 i 2015)4. Andelen af 10-17 årige, der mindst en gang er sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er faldet fra 3,9% i 2011 til 2,3% i 2015, men ligger stadig højere end resten af København, hvor andelen i 2015 var nede på 1,6%5, men noget lavere end fx Indre Nørrebro med en andel på 3,8%.

Tryghedsundersøgelsen 20166 viser, at det for alle kriminalitetstyper gælder, at niveauet for anmeldelser på Bispebjerg ligger under det Københavnske gennemsnit. Det sammen gælder den borgervendte kriminalitet i området, som er faldende og også ligger under det københavnske gennemsnit. På Bispebjerg var der i 2015 således 38 anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. t. beboere, mens der var næsten dobbelt så mange i København (73 pr. t. beboere). Alligevel fremgår det, at andelen af utrygge beboere er næsten dobbelt så høj på Bispebjerg, i resten af byen, og der synes således ikke nødvendigvis at være nogen sammenhæng mellem faktisk udsathed og bekymring/utryghed. Bydelen har oplevet en positiv udvikling i den oplevede tryghed, idet der er sket et fald i andelen af utrygge fra 16% i 2009 til 12% i 2016 Ift. trygheden i aften- og nattetimerne er udviklingen også positiv, idet der er sket et fald i andelen af utrygge på 6% point i samme periode (fra 30-24%). Andelen af utrygge i aften og nattetimerne er i 2016 højere end gennemsnittet for hele København.

For at imødegå nogle af de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet tryghed og trivsel fokus på aktiviteter der:

• Fastholder den positive udvikling i trygheden

• Styrker trivslen blandt udsatte beboere

• Nedsætter antallet af restanceudsættelser

• Øger antallet af beboere der er aktive i deres afdeling

Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:

Formål:

For at fastholde den positive udviklingen i trygheden og styrke udsatte beboeres almene trivsel, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet tryghed og trivsel fokus på aktiviteter der:

• Fastholder den positive udvikling i trygheden

• Styrker trivslen blandt udsatte beboere og nedsætter antallet af husordenssager

4 BL data

5 LBF portalen

6 Byområdet Bispebjerg omfatter i tryghedsundersøgelsen et langt større geografisk område og langt flere beboere end de ni afdelinger, der omfattes af den boligsociale helhedsplan. På Bispebjerg boede der i 2015 52.444 mennesker. I fsb-afdelingerne er der ca. 6700 beboere.

• Nedsætter antallet af restanceudsættelser • Øger antallet af beboere der er aktive i deres afdeling & styrker det frivillige engagement • Styrker det lokale tryghedssamarbejde og samarbejde omkring uroskabende børn og unge Målgruppe: Alle beboere, udsatte voksne samt uroskabende unge
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
At nedbringe andelen af restanceudsættelser fra 23 i 2015 til 15 i 2020	fsb centrale data
At medvirke til at fastholde den positive udvikling ift. trygheden i området ved at nedbringe andelen af utrygge beboere i byområdet fra 12% i 2016 til 8% i 2019 (KBH gns. er 6,4% i 2016)	KK Tryghedsundersøgelse
Ved helhedsplanens afslutning er 75% af alle beboeraktiviteter (beboernetværk, familierettede aktiviteter, ambassadørtiltag mv.) i boligområdet forankret hos frivillige	CFBU logbøger, HP registrerer
Antallet af husordenssager nedbringes fra gns. 70 årligt (2014-16) til 50 årligt i 2020	fsb centrale data
Et styrket tryghedsnetværk og herunder et styrket samarbejde omkring gruppen af udsatte/kriminalitetstruede børn og unge under 18 år er etableret & fungerende. Helhedsplanen har formel plads i alle relevante samarbejdsfora.	Helhedsplanen registrerer samt simpelt evalueringsskema til centrale aktører midtvejs & ved helhedsplanens afslutning
Andel af de 10-17 årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer falder fra 2,3% i 2015 til 1,6% i 2019	LBF Portalen
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning 2. Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser 3. Tryghedsnetværk på Bispebjerg 4. Ambassadørindsatser i boligområdet 5. Beboernetværk på Bispebjerg

Medarbejderressourcer

Leder

Timeforbrug: 33,3% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: alle beboere

Aktiviteter: overordnede ledelsen af alle aktiviteter og medarbejdere samt den primære sparringspartner mht. ’Tryghedsnetværk på Bispebjerg’ og metodeudviklingsaktivitet ’Ambassadørindsatser i boligområdet’

Student:

Timeforbrug: 33,3% af en deltidsstilling på 15 timer på ugen Målgruppe: alle beboere

Aktiviteter: kommunikation relaterede til alle aktiviteter og evt. forfaldende opgaver ift. at understøtte helhedsplanens andre aktiviteter

Beboerrådgiver:

Timeforbrug: 100% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: udsatte voksne

Aktiviteter: ’Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning’ og ’Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser’

Ungemedarbejder:

Timeforbrug: 15% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: udsatte børn og unge

Aktiviteter: ’Tryghedsnetværk på Bispebjerg’

Trygheds- og netværksmedarbejder:

Timeforbrug: 70% af en deltidsstilling på 30 timer om ugen Målgruppe: voksne beboere

Aktiviteter: ’Ambassadørindsatser i boligområdet’ og ’Beboernetværk på Bispebjerg’

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Indsatsområde ’Tryghed og trivsel’ har flere snitfalder med de kommunale indsatser i området.

Beboerrådgiveren skal være i tæt samspil med Boligrådgiverne (SOF Borgercenter Voksen), så det sikres, at beboerne får den bedst mulige støtte og vejledning.

Boligrådgiverne, som har en myndighedsfunktion, skal hjælpe beboerne med kontakten til kommunen og sikre at beboerne får den hjælp og støtte, de har krav på og brug for. Beboerrådgivningsfunktionen er relations- og tillidsbåret, hvilket betyder, at der kan skabes god kontakt til nogle af de beboere, der ikke nås gennem de ordinære kommunale indsatser med henblik på senere brobygning i de tilfælde hvor der kræves egentlig rådgivning.

Samtidig fungerer Xxxxxxxxxxxxxxxx også som en hjælp i forhold til samarbejdet med ejendomskontor, boligorganisationerne og med sit indgående kendskab til det sociale liv i boligområdet.

Der er flere eksisterende og kommende tryghedsnetværk på Bispebjerg, som helhedsplan kommer til at arbejde tæt sammen med. Mens der er en del forskellige kommunale

samarbejdspartnere med i de forskellige netværk, er gadeplansindsatser under Ungerådgivning og Københavnerteam en gengående partner, og derfor bliver der en øget

samarbejde med dem i den kommende helhedsplan. Områdefornyelse Nordvest, som starter op til efteråret 2016, kommer til at spille en stor rolle mht. helhedsplanens ambassadørindsatser og forskellige beboernetværk, da Områdefornyelsen har fokus på at arbejde med borgerinddragelse, fællesskaber og frivillighed i bydelen.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation			Finansiering
Landsbyggefonden			4.765.000 kr.
Lokal medfinansiering			888.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet			5.653.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styrings- dialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):
Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Bispebjerg.
Delaftalen gælder fra:
01.01.2017	-	31.12.2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet:

Aktivitetsnavn:

1. Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning

Aktiviteten svarer til ’Økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser’ der beskrives i CFBU’s videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning indeholder en opsøgende- og rådgivende indsats for særligt udsatte beboere via tre forskellige tiltag.

Forebyggelse af udsættelser

Når en beboer har modtaget påkravsskrivelse som følge af huslejerestance, opsøges beboeren af helhedsplanens medarbejdere. Beboeren tilbydes rådgivning og vejledning i forhold til at få overblik over sin situation og handlemuligheder, og tilbydes hjælp til at kontakte fsb’s restanceservice og konfliktmægler, Københavns Kommune (fx SOF’s boligrådgivere, gældsrådgivning på Borgercenter Voksne, Modtagelsen eller Hjemløseenhedens ungementorer) eller andre relevante instanser fx SR-Bistand.

Aktiviteten har naturligvis også fokus på hjælp til selvhjælp, og derved handler også om at give beboere en større forståelse for deres egne økonomi, og videregive værktøjer og redskaber så at de har flere kompetencer til at selv forebygge fremtidige udfordringer med udsættelser. Denne forståelse bliver opbygget via rådgivningssamtaler af medarbejdere med de nødvendige faglige kompetencer mht. økonomiskrådgivning, og brobygning til relevante samarbejdspartnere.

For at komme i kontakt med udsatte beboere med økonomiske udfordringer før problemerne er opstået, kræves der dialog med og tætte relationer til de lokale ejendomskontorer, fsb’s restanceservice, samt SOF’s boligrådgivere og øvrige medarbejdere fra SOF’s Borgercenter Voksne. Derfor vil helhedsplanen udarbejde en kommunikationsstrategi ved helhedsplanens opstart med de lokale ejendomskontorer og fsb’s restanceservice for at sikre, at helhedsplanen bliver informeret og inddraget i god tid omkring beboere, som kunne være i risiko for en evt. udsættelse, men henblik på at finde løsninger sammen med beboeren inden udfordringerne bliver akut.

Forebyggelse af udsættelser er målrettet beboere (nye og eksisterende), som har økonomiske udfordringer eller er i risiko for at blive udsat af deres bolig.

Velkomstindsats

Nye beboere i fsb’s afdelinger, som kunne være i risiko for at have økonomiske eller andre udfordringer (fx sproglige barrierer, psykiske sygdom, misbrugsproblemer, ensomhed), kommer i kontakt med de lokale ejendomskontorer, når der fx skal laves indflytningssyn. Derudover har ejendomskontorerne kendskab til, hvilke beboere er blevet anvist af kommunen. Derfor vil helhedsplanen udnytte sit tæt samarbejde med ejendomskontorer og driftspersonale til at identificere, hvilke nye beboere til afdelingerne vil være i målgruppen (fx beboere anviste af kommunen, beboere med sproglige barrierer), for en specifik og opsøgende velkomstindsats for udsatte beboere. Denne forebyggende

velkomstindsats bliver lavet af en af helhedsplanens beboerrådgiver, som starter med et opsøgende besøg hjemme hos beboeren. Under besøget vil målgruppen blive tilbudt

ekstra informationer fra helhedsplanens medarbejdere omkring deres bolig, deres nærområde, og hvor de kan få/søge hjælp til hverdagen eller finde lokale netværk som kan fx hjælpe med ensomhed.

Disse beboere vil blive orienteret omkring helhedsplanens øvrige aktiviteter så at de har muligheden til at deltage i netværksskabende aktiviteter eller rådgivningstilbud.

Derudover vil der være muligheden for at henvise til forskellige kommunale tilbud. Hvis det er relevant kan disse beboere også modtage et besøg fra fx en Bydelsmor eller andre samarbejdspartnere. Denne forbyggende velkomstindsats er med at styrke tryghed og trivsel for beboeren, naboerne, og nærområdet, og forebygge andre mulige udfordringer i afdelingerne.

Velkomstindsatsen er målrettet kun til nye udsatte beboere, som kunne fx have økonomiske udfordringer med også andre udfordringer som fx psykiske sygdom, misbrugsproblemer eller ensomhed.

BB’s Brobygning

BB’s Brobygning er et værktøj til at komme i kontakt med udsatte voksne og familier, og hjælpe beboere med at løse udfordringer fx med at læse breve fra kommunen, nabokonflikter, husordenssager. Helhedsplanens medarbejdere får kontakt til udsatte beboere via opsøgende arbejde, åbent hus arrangementer, fastlagte træffetider (enten lokalt i afdelingerne eller på helhedsplanens kontor), gennem samarbejde med fsb’s driftspersonale, og via helhedsplanens øvrige aktiviteter.

Aktiviteten har fokus på hjælp til selvhjælp, og derved handler det også om at videregive værktøjer og redskaber så at beboere kan forebygge fremtidige udfordringer. Denne forståelse bliver opbygget via rådgivningssamtaler og brobygning til andre relevante samarbejdspartnere. Rådgivning kan både være omkring konkrete enkelte sager, og længerer håndholdt forløb. I alle situationer er hensigten at brobygge beboere til kommunale samarbejdspartnere og andre aktører som kan understøtte beboeren.

Beboere vil blive orienteret omkring helhedsplanens øvrige aktiviteter så at de har muligheden til at deltage i netværksskabende aktiviteter eller andre rådgivningstilbud.

BB’s Brobygning er målrettet udsatte voksne og familier med diverse udfordringer.

Samspil med øvrige indsatser

For at sikre den bedste brobygning til kommunen mht. forebyggelse af udsættelser,

velkomstindsats og BB’s Brobygning etableres der et tæt samarbejde og dialog med relevante medarbejdere i kommunen herunder SOF’s boligrådgivere, gældsrådgivning på Borgercenter Voksne – Modtagelsen, Hjemløseenhedens ungementorer, SOF’s Borgercenter Børn og Unge, og den lokale Visitation i SUF i forhold til beboere der fylder 65 år. Dette er med henblik på at sikre, at helhedsplanen kan henvise beboere til den passende kommunale støtteordninger og rådgivning. Derudover vil brobygning også foregår mellem beboere og fsb’s restanceservice, SR-Bistand eller andre relevante samarbejdspartnere.

Formål:

• At lave en forbyggende indsats for udsatte beboere så at de kan fastholdes i egen bolig

• At understøtte udsatte beboere som har forskellige former for udfordringer i deres

hverdag • At brobygge til relevante samarbejdspartnere så beboere kan få det nødvendige støtte, som de har brug for.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Udsatte voksne og familier med særlige udfordringer fx økonomiske udfordringer, psykiske sygedom, misbrugsproblemer eller ensomhed, og nytilflytter til boligafdelingerne. Målgruppe 2: Udsatte voksne og familier, som er i risiko for at blive udsat fra deres bolig pga. økonomiske udfordringer.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
40 udsatte beboere får økonomisk vejledning igennem helhedsplanens medarbejdere om året	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
40 udsatte beboere bliver en del af helhedsplanens velkomstindsats hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
120 beboere (unikke) gør brug af mulighederne for støtte og hjælp hos beboerrådgiveren hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
80 beboere henvises årligt til øvrige aktører	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Identificering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere og fsb’s medarbejdere (driftspersonale og fsb’s restanceservice og konfliktmægler) • Afholdelse af 1:1 økonomisk vejledning med beboere, som er i risiko for at blive udsat fra deres bolig (forebyggelse af udsættelser) • Opsøgende indsats for nye udsatte beboere i fsb’s afdelinger (velkomstindsats) • Planlægning og afholdelse af et åbent rådgivningstilbud for beboere med diverse problemstillinger (BB’s Brobygning) • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Indkaldelse til koordineringsmøder omkring udsatte voksne

• Stiller lokaler til rådighed til åbent hus arrangementer og faste træffetider for rådgivning

Der skal afholdes koordineringsmøder omkring udsatte voksne 2 gang årligt med samarbejdspartnere ift. at definere og afgrænse målgruppen samt orientere hinanden omkring nye tiltag og ændringer i lokalområdet, som påvirker målgruppen. Disse koordineringsmøder har fokus på både aktiviteten ’Forebyggelse af udsættelser,

velkomstindsats og BB’s Brobygning’ og aktiviteten ’Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser’, da der er en del overlap mht. målgruppen og kommunale samarbejdspartnere. Derfor bliver disse koordineringsmøder også brugt til planlægning af emner til temacaféer til udsatte voksne. Dialog omkring konkrete sager/beboere tages ikke op til disse møder, men løses ad hoc i løbet af året, når det er relevante.

Helhedsplanen indkalder til disse koordineringsmøder.

Ressourceforbrug: 60% af en fuldtidsstilling (beboerrådgiver) på 36.5 timer om ugen

SOF (Borgercenter Voksne)

SOF’s medarbejdere fra Borgercenter Voksne (særligt boligrådgivere) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare voksne), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af helhedsplanens viden om og brobygning til boligrådgivere med

henblik på at styrke SOF’s kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring SOF’s aktiviteter og tilbud

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring udsatte voksne (møderne omhandler både aktiviteten ’Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning’ og aktiviteten ’Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser’)

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om udsatte voksne om året + 20 timer om året til faglig sparring og dialog.

SUF (Den lokale visitation for Bispebjerg/Nørrebro)

Den lokale visitation for Bispebjerg/Nørrebro skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Vejledning om generelle muligheder for beboere + 65 år fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring udsatte voksne mellem de forskellige involverede professionelle aktører, hvor drøftelserne fx, vedrører forebyggelse af udsættelse, helhedsplanens velkomstindsats for nye beboere samt øvrige aktiviteter målrettet udsatte voksne.

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om udsatte voksne om året + 5 timer om året til faglig vejledning og dialog i forhold til ældre + 65 år.

Øvrige samarbejdspartnere

- fsb’s restanceservice og konfliktmægler

- fsb’s ejendomskontorer

Forankring:

Et muligt forankrings potentiale vil være at ansætte en Beboerrådgiver på en eller flere af ejendomskontorerne når helhedsplanen udløber så at indsatsen bliver en del af afdelingens drift.

Aktivitetsnavn:

2. Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser

Aktiviteten kan sammenlignes med ’Værested for udsatte beboere’ der beskrives i CFBU’s

videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Temacaféer til udsatte voksne sætter fokus på udsatte beboere, og deres problemstillinger og udfordringer, belyser muligheder for at styrke udsatte beboeres hverdag og trivsel, og sikrer en brobygning til kommunale indsatser. Derudover skal ensomhedsindsatser være med at understøtte udsatte beboeres trivsel via netværk, fællesaktiviteter og frivillighed.

Temacaféer til udsatte voksne

Temacaféer for udsatte voksne er planlagt temabaserede caféer, hvor beboere møder op og får hjælp, informationer og vejledning omkring et eller flere specifikke emner, som er defineret og besluttet på forhånd. Emner kan fx være sundhed, rygestop, Nem-ID, tryghed, naboskab, og ensomhed. Helhedsplanen står for organisering og afholdelse af disse månedlige temacaféer, og helhedsplanens beboerrådgiver vil være til stede.

Temacaféer vil oftest blive understøttet af en medarbejder fra kommunen, som vil orientere beboere omkring et emnefelt, og hjælpe med at etablere kontakt til beboere med henblik på en viderebrobygning til andre kommunale indsatser eller samarbejdspartnere.

Nogle diskussioner og spørgsmål, som dukker op via temacaféer for udsatte voksne, vil kræve en videre rådgivningsforløb eller vejledning. Disse efterfølgende problemstillinger tages op med den enkelte beboere via BB’s Brobygning, som er en rådgivningsaktivitet i helhedsplanen. Hvis efterfølgende problemstillinger kræver input fra andre professionelle samarbejdspartnere i kommunen bliver der brobygget til det (fx har BIBLIOTEKTET flere åbne tilbud til beboere).

Derudover vil beboere blive orienteret omkring helhedsplanens øvrige aktiviteter så at de har muligheden til at deltage i andre netværksskabende aktiviteter eller rådgivningstilbud. Der vil også være muligheden til at henvise til forskellige kommunale tilbud som fx SOF’s FriNoVa tilbud på Kulturhuset Tomgårdsvej, hvor der arbejdes med indsatser for sårbare beboere.

Temacaféer bliver afholdt i forskellige afdelinger for at sikre, at helhedsplanen har muligheden til at lave en nær indsats på tværs af de ni afdelinger. Derudover kan temacaféer afholdes med og hos kommunale samarbejdspartnere fx SOF’s FriNoVa tilbud på Kulturhuset Tomgårdsvej eller KFF’s Børnekulturhuset Sokkelundlille for at sikre brobygning til kommunale indsatser og institutioner.

Deltagerne i temacaféer vil også have muligheden til at give input til andre emner, som

kunne være relevante for deres hverdag.

Ensomhedsindsatser

Da ensomhed er et væsentligt problem for mange udsatte beboere, skal temacaféer også ses som en mulighed for udsatte beboere til at etablere og danne nye netværk og relationer. I den nuværende helhedsplan har aktiviteter omkring beboercaféer og seniornetværk nemlig været med til at opbygge nye relationer blandt beboere, som ikke ellers havde et lokalt netværk med andre beboere. Dannelse af nye fællesskaber for ensomme beboere bliver en direkte og positiv resultat af fx temacaféer til udsatte voksne, og derfor vil helhedsplanen bruge disse temacaféer som udgangspunkt til at igangsætte fx fællesspisning og andre fællesaktiviteter for målgruppen.

Derudover vil helhedsplanen indgå i et samarbejde omkring en besøgvensordning til udsatte voksne. Socialforvaltningen har indgået et samarbejde med WeShelter om en besøgsvensordning til udsatte voksne, som hedder ’Netværksordningen i Nordvest’.

Projektets formål er at styrke den frivillige indsats overfor udsatte voksne, og dermed reducere ensomhed og forbedre borgerens livskvalitet. Erfaringer viser, at udsatte borgere ofte har brug for en særlig indsats fra frivillige, der er uddannet til og forberedt på mødet med en socialt udsat person. WeShelter har gode erfaringer med at arbejde med frivillighed på denne måde, bl.a. i deres besøgsvenskoncept for hjemløse. Projektet vil både arbejde med 1-1-relationer og netværksskabende aktiviteter i grupper.

Socialforvaltningen ønsker et styrket fokus på ensomhed i helhedsplanssamarbejdet, og projektet skal arbejde målrettet med dette tema, både ved at støtte borgerne i at deltage i eksisterende aktiviteter og ved at lave nye aktiviteter i området.

Helhedsplanens rolle i dette samarbejde er at bygge bro mellem Netværksordning i Nordvest og udsatte beboere, som er målgruppen for denne særlige ensomhedsindsats. Derfor vil projektets samarbejde starte med at invitere Netværksordning i Nordvest og de kommende frivillige ind i nogle af helhedsplanens eksisterende netværk og aktiviteter, hvor der er behov for at arbejde med ensomhed (fx temacaféer til udsatte voksne, seniornetværk). Derefter vil Netværksordning i Nordvest arbejde med målgruppen omkring aktiviteter, som kan modvirke ensomhed, og brobygge til en frivillig-baserede besøgsvensordning, for de beboere som ønsker det. WeShelter vil have ansvar for en række frivillige koordinatorer, som organiserer den frivillige indsats. Under hele forløbet vil helhedsplanen blive inddraget i netværksaktiviteter for at sikre samspil med Netværksordning i Nordvest. Netværksordning i Nordvest skal også samarbejde med helhedsplanens aktivitet omkring velkomstindsatsen, da der vil være noget overlap mht. målgruppen.

Netværksordning i Nordvest er i gang med projektstart i løbet af efterår 2016. Projektplanlægning ift. workshops og inddragelse af Netværksordning i Nordvest i helhedsplanens aktiviteter kan sættes i gang i 1. kvt. 2017. Netværksordning i Nordvest udløber ved udgang af 2019.

Samspil med øvrige indsatser

Aktiviteten ’Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens aktiviteter. Kontakten til målgruppen kan suppleres via aktiviteten ’Forebyggelse af udsættelser, velkomstindsats og BB’s Brobygning’, da der vil være en del beboere som får vejledning fra denne aktivitet, som vil også have brug for at deltage i fx temacaféer til udsatte voksne. Derudover kunne der fx være beboere, som deltager i

aktiviteten ’Beboernetværk på Bispebjerg’, som kunne understøtte andre beboere mht.

ensomhedsindsatser, fællesspisning mm. Aktiviteten understøttes via et tæt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at sikre vidensdeling og brobygning. Kommunale samarbejdspartnere som vil bidrage til dette er fx SOF’s Borgercenter Voksne, SUF, og SOF’s FriNoVa tilbud på Kulturhuset Tomgårdsvej, hvor de driver indsatser for psykiske sårbare voksne. Derudover kan temacaféer afholdes hos kommunale samarbejdspartnere fx Børnekulturhuset Sokkelundlille for at sikre brobygning til kommunale indsatser og institutioner.
Formål:
• At give udsatte voksne beboere informationer og vejledning omkring konkrete emner, som kan være med til at hjælpe med forskellige hverdagsudfordringer • At forebygge ensomhed blandt udsatte ensomme ældre.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Udsatte voksne beboere fx ensomme.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Minimum 12 temacaféer til udsatte voksne afholdes hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Der deltager i gennemsnit 10 beboere til hver temacafé	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
15 ensomme voksne bliver en del af besøgsvensordning hvert år	WeShelter/SOF
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Koordinering og planlægning af månedlige temacaféer til udsatte voksne i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Koordinering af beboeraktiviteter med fokus på ensomhed • Samarbejde med WeShelter og SOF om besøgsvensordning ’Netværksordning i Nordvest’ • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Indkaldelse til koordineringsmøder omkring udsatte voksne

• Stiller lokaler til rådighed til temacaféer til udsatte voksne

koordineringsmøder har fokus på både aktiviteten ’Forebyggelse af udsættelser,

Helhedsplanen indkalder til disse koordineringsmøder.

Ressourceforbrug: 40% af en fuldtidsstilling (beboerrådgiver) på 36.5 timer om ugen

SOF (Borgercenter Voksne)

SOF’s medarbejdere fra Borgercenter Voksne (særligt boligrådgivere) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare voksne), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af temacaféer til udsatte voksne via oplæg/workshop om SOF’s

tilbud til voksne med henblik på at styrke SOF’s kontakt til målgruppen

• Evt. samarbejde med WeShelter og SOF om besøgsvensordning

• Formidling til helhedsplanen omkring SOF’s aktiviteter og tilbud

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i temacaféer som oplægsholder optil 2 gang om året.

SUF (Center for Omsorg og Rehabilitering)

SUF’s Center for Omsorg og Rehabilitering skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring omkring forebyggelse af ensomhed på tværs af generationer

• Understøttelse af temacaféer til udsatte voksne med oplæg om netværksdannelse for at forebygge ensomhed og isolation

• Formidling til helhedsplanen omkring SUF’s aktiviteter og tilbud fx kurser for frivillige, som ønsker at lære bestemte metoder for netværksgrupper, eksempelvis med udgangspunkt i livsfortælling (”Fortæl for Livet”) eller med udgangspunkt i litteratur (”Guidet fælleslæsning”). De frivillige modtager undervisning i disse metoder og opretter derefter en netværksgruppe.

• Deltagelse i en lokalhistorisk netværksgruppe, hvor gruppen på baggrund af erindringer, fotografier og andre dokumenter deler deres erfaringer og minder fra et bestemt tidspunkt eller lokalitet

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om udsatte voksne om året + deltagelse i temacaféer som oplægsholder op til 2 gang om året.

SOF (Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, FriNoVa på Kulturhuset Tomgårdsvej)

SOF’s medarbejdere hos FriNoVa på Kulturhuset Tomgårdsvej skal understøtte

helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare voksne), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af temacaféer til udsatte voksne via oplæg/workshop (fx psykiske

sårbarhed) med henblik på at styrke XxxXxXx’x kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring FriNoVa’s aktiviteter og tilbud

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om udsatte voksne om året + deltagelse i temacaféer som oplægsholder 2 gang om året.

KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Stiller lokaler til rådighed til temacaféer til udsatte voksne

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Muligheden for at låne/leje lokaler til nærliggende indsatser 4 gang om året.

WeShelter

WeShelter skal understøtte aktiviteten via:

• Det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af projektet Netværksordning i Nordvest

• Tovholder på Netværksordning i Nordvest inkl. formidling om projektet, rekruttering og fastholdelse af frivillige, styring af besøgsvensordning

• Sparring med helhedsplanen omkring projektet og særligt omkring

Øvrige samarbejdspartnere

- frivillige foreninger

Forankring:

En vigtig del af ’Temacaféer til udsatte voksne og ensomhedsindsatser’ omhandler at styrke beboernes kendskab til hinanden og styrke deres sociale relationer. Derfor vil arbejdet omkring at udvikle beboernes netværk være med til at skabe en langvarende forandring hos beboere, og derved forankre elementer af ensomhedsindsatser.

Aktivitetsnavn:

3. Tryghedsnetværk på Bispebjerg

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Øget oplevelse af tryghed blandt beboerne i boligområdet er et centralt tema i den nye helhedsplan. Derfor skal samarbejdet mellem helhedsplanen, SSP og politiet styrkes, og deltagelsen i forskellige tryghedsnetværk, som for eksempel SSP Nordvest og Områdefornyelse Nordvests Tryghedsnetværk prioriteres højt. Dette skal sikre, at helhedsplanen er orienteret omkring områdets tryghedsudfordringer (ikke mindst dem der opstår akut) og de indsatser, der sættes i gang for at afhjælpe dem. Derved bliver der ikke brugt unødvendig tid og ressourcer på problematikker, der tages hånd om fra anden side og samtidig muliggøres en helhedsorienteret, fælles indsats. Desuden skal et styrket samarbejde og deltagelse i tryghedsnetværk sikre, at helhedsplanens afdelinger kommer på dagsordenen og bliver prioriteret i det kommunale arbejde, og at helhedsplanen kan understøtte gadeplanarbejde via en samarbejdsaktiviteter, som har uroskabende unge som særlig målgruppe.

SSP-samarbejde

SSP Nordvest er et samarbejdsnetværk på Bispebjerg med en række forskellige samarbejdspartnere fra både forvaltninger, skoler, politi, gadeplansindsatser og boligsociale helhedsplaner. SSP-samarbejde er essentielt for at styrke en gensidelig orientering omkring udfordringer med tryghed på Bispebjerg, sætte fokus på specifikke problemstillinger, og gå i dialog med samarbejdspartnere omkring konkrete løsninger. Derfor er deltagelse i SSP-samarbejde en nødvendig udgangspunkt for at håndtere uroskabende aktiviteter i helhedsplanens afdelinger, særligt fordi politi er en del af samarbejdet og har dybgående kendskab til områdets udfordringer. Der er i regi af SSP, at helhedsplanen kan mødes med politi, kommunale gadeplansindsatser mm. og viderebringe oplysninger omkring, hvor og hvordan beboere oplever udfordringer, og hvad der skal gøres ved det. Dette betyder, at deltagelse i SSP Nordvest er nødvendigt for at kunne samarbejde på tværs af bydelen omkring uroskabende aktiviteter.

Derudover skal helhedsplanen, som en del af SSP-samarbejde, deltage aktivt i SSP arbejdsgrupper. Arbejdsgrupper har fokus på at styrke trygheden og arbejde med unge via konkrete tiltag, som SSP’s medlemmer er ansvarlig for. Fx i 2016 har helhedsplanen været en del af en screeningsgruppe sammen med gadeplansmedarbejdere, hvor arbejdsgruppen skulle identificere, hvilke unge skabte uro på Frederiksborgvej, og hvilket kendskab SSP havde til dem i forvejen. Da nye arbejdsgrupper bliver omformet hvert år med udgangspunkt i de nuværende udfordringer i bydelen er det pt. ukendt, hvilket arbejdsgruppe helhedsplanen vil deltage i i 2017. Deltagelse i arbejdsgrupper er med til at informere helhedsplanen om tryghedsniveauet på Bispebjerg, og understøtte konkrete løsninger som kan styrke trygheden for helhedsplanens afdelinger og beboere.

Børne- og Ungenetværk Bispebjerg

SSP er ikke det eneste fora, hvor trygheden på Bispebjerg er i fokus. På Bispebjerg er der et Børne- og Ungenetværk, som er et praksisnetværk, som styrker koordineringen og samarbejdet mellem aktører (kommunale, helhedsplaner, institutioner, foreninger), således at aktørers ressourcer bruges bedst muligt. I netværket er der fokus på fælles mål og metoder i forhold til diverse målgrupper af børn og unge, men samtidigt en fokus

på at modvirke de uroskabende aktiviteter på Bispebjerg via fælles aktiviteter og de rette tilbud til målgrupperne. Dette betyder, at hvis der er særlige udfordringer i et bestemt

område, kan Børne- og Ungenetværk Bispebjerg igangsætte fælles aktiviteter eller events, som vil være med til at forebygge yderligere udfordringer. Hvis disse aktiviteter sker i helhedsplanens afdelinger vil helhedsplanen naturligvis stå som koordinator for indsatsen.

Helhedsplanens deltagelse i dette netværk er med til at sikre, at helhedsplanens aktiviteter og tiltag kan understøtte bydelens udfordringer. Derudover betyder deltagelse i dette netværk, at helhedsplanen kan sætte fokus afdelingernes behov mht. tryghed, og styrke samarbejdspartneres tiltag i helhedsplanens afdelinger.

Koordinering af Børne- og Ungenetværk ligger hos BUF’s Klub Bispebjerg, og helhedsplanen deltager på lige fod med de andre aktører og samarbejdspartnere i netværket.

Områdefornyelse Nordvests tryghedspartnerskabsgruppe

Områdefornyelse Nordvest har fokus på tryghed som en del af deres kvarterplanen. I den forbindelse vil Områdefornyelse Nordvest etablere en tryghedspartnerskabsgruppe, hvor der arbejdes koordineret og målrettet med tryghedsfremmende indsatser i kvarteret. I tryghedspartnerskabsgruppen vil der sidde repræsentanter for blandt andre Center for Sikker By, Politi, SSP, lokale forvaltninger og boligforeninger. Arbejdsgruppen arbejder med tryghed på tre områder: samskabelse om tryghed i byrummet, kriminalpræventive indsatser, herunder job- og uddannelsesaktiviteter, og borgerdialog. Arbejdsgruppen udarbejder en tryghedsanalyse og handleplan for tryghed i kvarteret. Handleplanen understøttes af en forpligtigende aftale mellem de relevante aktører, så alle bidrager til at gennemføre planen. Planen bliver fornyet hvert år, så den er aktuel i forhold til kvarterets kriminalitets- og tryghedsudfordringer. Områdefornyelsen stiller midler til rådighed til implementering af handleplanen for tryghed, herunder til metodeudvikling og konkrete indsatser.

Helhedsplanens deltagelse i tryghedspartnerskabsgruppen er med til at understøtte tryghed i bydelen via en fællesforståelse omkring bydelens udfordringer. Helhedsplanens rolle vil blive at koordinere og understøtte konkrete tiltag og løsninger i helhedsplanens afdelinger.

Områdefornyelse Nordvests kvarterplan blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 22. september 2016 og afventer endelig godkendelse i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Denne godkendelse forventes at foreligge i slutning af 2016.

SOF’s arbejdsgruppe omkring Frederiksborgvej

SOF’s gadeplansindsatser under Ungerådgivning har igangsat en arbejdsgruppe omkring udfordringer med uroskabende unge på Frederiksborgvej. Arbejdsgruppen består af de lokale aktører (forvaltninger, skoler, helhedsplaner, bestyrelser mm.), som har tiltag i lige præcis dette område (ved Frederiksborgvej og Birkedommervej). Hensigten med denne arbejdsgruppe er at sætte fokus de særlige og periodevise tryghedsmæssige udfordringer, som opstår på Frederiksborgvej, kortlægge hvilke tiltag til unge i dette område findes i forvejen, og undersøge hvilke andre aktiviteter, gadeplansindsatser eller processer skal til for at kunne øge trygheden på Frederiksborgvej.

Forskellen med denne arbejdsgruppe i forhold til de andre tryghedsnetværk på Bispebjerg

er, at SOF’s arbejdsgruppe har en meget målrettet fokus på et afgrænset område, hvor de

andre tryghedsnetværk er mere bydelsdækkende. Ved at målrette arbejdsgruppens fokus på et specifikt område bliver det muligt at igangsætte specifikke forebyggende

gadeplansindsatser med samarbejdspartnerne i helhedsplanens afdelinger. Da alle deltagere i arbejdsgruppen er også medlemmer af de andre tryghedsnetværk på Bispebjerg (fx SSP, Børne- og Ungenetværk) kan der også undgås at lave parallelle indsatser, da alle er i forvejen informeret omkring aktiviteter i de andre netværksgrupper.

Samarbejdet i SOF’s arbejdsgruppe omkring Frederiksborgvej betyder også, at helhedsplanens medarbejdere har muligheden for at deltage i nogle specifikke gadeplansindsatser og opsøgende indsatser sammen med fx Ungerådgivning og Københavnerteamet. Dette samarbejde omkring opsøgende indsatser skal ske, når det omhandler helhedsplanens afdelinger og beboere, og hvor helhedsplanen kan spille en rolle mht. specifikke forebyggende samarbejdsindsatser eller kontakten til målgruppen.

Arbejdsgruppen afholdte sit første møde inden i juni 2016, hvor samarbejdspartnere gik i dialog omkring områdets udfordringer, og hvordan eksisterende tiltag skal suppleres med øvrige indsatser. Arbejdsgruppens konkrete tiltag og organisering (fx møderække) skal udarbejdes ved det næste møde i efterår 2016.

Samspil med øvrige indsatser

Via de overnævnte tryghedsnetværk har helhedsplanen muligheden for kende og indgå i samarbejde omkring tryghedsskabende indsatser på Bispebjerg. Alle de overnævnte fora og samarbejdsnetværk sikrer, at helhedsplanen er orienteret omkring udfordringer i bydelen, og hvilke individuelle- og samarbejdsindsatser er blevet sat i gang for at arbejde med udfordringer. I den forbindelse vil helhedsplanen også have muligheden til at trække på de professionelle samarbejdspartnere i disse fora, hvis/når udfordringer opstår i fx helhedsplanens egne afdelinger, og på den måde sikre, at lokale udfordringer bliver belyst.

I takt med, at der kommer flere tryghedsfokuseret netværk for professionelle samarbejdspartnere på Bispebjerg bliver det endnu vigtigere, at helhedsplanen afsætter ressourcer til at være en del denne tværfaglige indsats, og kan fx deltage i nogle konkrete gadeplansindsatser sammen med kommunale samarbejdspartnere.

Derudover har helhedsplanen en række aktiviteter under flere indsatsområder, som har uroskabende og/eller udsatte unge, som enten hoved- eller delmålgruppe for aktiviteten: ’En Styrket Skolegang’, ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, ’Uddannelsesaftaler’, ’Job- og uddannelsesformidling’, ’Børne- og ungedemokrati’, ’Mind Your Own Business’ og ’Fritidsguidning’. Med udgangspunkt i de faglige vurderinger, som blev indhentet fra kommunale samarbejdspartnere, passer disse aktiviteter med fx Ungerådgivningens og Københavnerteamets forslag til, hvordan helhedsplanen vil kunne understøtte trygheden og forbygge uroskabet på Bispebjerg. Disse samarbejdspartnere pegede nemlig på lommepenge- og fritidsjobsindsatser, fællesaktiviteter, SSP-samarbejde, og styrkelse af kompetencer hos børn og unge (som fx børne- og ungedemokrati), som nødvendige boligsociale tiltag, der kan være med til at øge tryghed på Bispebjerg for udsatte og/eller uroskabende unge.

Både helhedsplanens boligsocial ungevejleder og ungemedarbejder kommer til at arbejde med denne målgruppe af uroskabende og/eller udsatte unge via hver deres aktiviteter og indgangsvinkler, og derved sikre en helhedsorienteret indsats for målgruppen.

Formål:

• At sikre, at helhedsplanen bliver inddraget i den lokale håndtering af utryghedsmæssige udfordringer på Bispebjerg

• At understøtte i samarbejde med øvrige lokale aktører, aktiviteter, som afhjælper udfordringer med uroskabende unge. • At styrke trygheden i området og sikre den fortsatte positive udvikling ift. trygheden i området.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Uroskabende unge mellem 7-18 år Målgruppe 2: Professionelle aktører på Bispebjerg
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Helhedsplanen deltager i 10 konkrete tryghedsfremmende tiltag, som følge af tryghedsnetværk, hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Helhedsplanen deltager i 4 konkrete gadeplansindsatser med kommunale samarbejdspartnere hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har deltagende rolle i aktiviteten herunder: • Deltagelse i SSP-samarbejde og SSP arbejdsgrupper • Deltagelse i Børne- og Ungenetvæket • Deltagelse i Områdefornyelse Nordvests tryghedsnetværk • Deltagelse i SOF’s arbejdsgruppe omkring Frederiksborgvej • Samarbejde med gadeplansindsatser som medaktør, når det drejer sig om boligsociale tiltag til helhedsplanens afdelinger eller beboere • Tovholder på aktiviteter i helhedsplanen, som har udsatte og uroskabende børn og unge som målgruppe Ressourceforbrug: 15% af en fuldtidsstilling (ungemedarbejder) på 36.5 timer om ugen + 10% af en fuldtidsstilling (leder) på 36.5 timer. TMF (Områdefornyelse Nordvest) Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (børn og unge), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats • Samarbejde (som tovholder) med helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvests tryghedspartnerskabsgruppe • Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelsen Nordvests tiltag til unge • Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 4 koordineringsmøder om året omkring tryghed og tryghedsskabende aktiviteter + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

BUF (Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter)

BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (børn og unge), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde (med Klub Bispebjerg som tovholder) med helhedsplanen omkring Børne- og Ungenetværk Bispebjerg

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjerg’s og Kantorparkens Fritidscenters tiltag til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 4 koordineringsmøder om året omkring tryghed og tryghedsskabende aktiviteter + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Ungerådgivningen)

Ungerådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (børn og unge), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde (som tovholder) med helhedsplanen omkring SOF’s arbejdsgruppe

omkring Frederiksborgvej og gadeplansindsatser

• Formidling til helhedsplanen omkring Ungerådgivningens tiltag til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 4 koordineringsmøder om året omkring tryghed og tryghedsskabende aktiviteter + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Borgercenter Børn og Unge og helhedsplanen indgår et forpligtende samarbejde i den periode, som helhedsplanen dækker (primo 01.01.2017 til 31.12.20). En gang årligt tages det kommende års aktiviteter op til vurdering og overvejelse. Aktiviteten er afhængig af politisk prioritering og ressourcer i Københavns Kommune.

Øvrige samarbejdspartnere

- SSP Nordvest

- Lokaludvalg Bispebjerg

Forankring:

At de boligsociale helhedsplaner er blevet en mere etableret del af SSP samarbejdet. Det skal ved udløb af helhedsplanen diskuteres hvilke tiltag, der ellers kan forankres hos de lokale samarbejdspartnere.

Aktivitetsnavn:

4. Ambassadørindsatser i boligområdet

Aktiviteten kan sammenlignes med ’Naboambassadører’ der beskrives i CFBU’s

videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Ambassadørindsatser i boligområder omhandler forskellige ambassadørtiltag for voksne nøglepersoner fra boligafdelinger. Koncepten er at styrke beboernes muligheder for at være medspiller i deres nærområde, og udvikle beboeres kompetencer og handlemuligheder for at være en aktiv del i at skabe tryghed lokalt.

Ambassadørindsatser

Indsatser omkring ambassadører skal være med til at styrke naboskabet og øge trygheden i afdelinger via synlige aktiviteter og tiltag. Ambassadører vil oftest være frivillige voksne beboere, som bidrager til og hjælper i deres afdeling og lokalområde med forskellige initiativer som synlige rollemodeller. Dette kunne fx være som naboambassadør (som byder velkommen til nye beboere og viser dem rundt i afdeling), som madambassadør (som hjælper med madlavning til fællesaktiviteter og fungerer som rollemodel til andre beboere mht. frivillighed), eller som miljøambassadør (som hjælper med at afholde affaldssamlingsdage i deres afdeling). Xxxx og unge kan også fungere som ambassadører, og indsatser for denne målgruppe kunne fx spille sammen med børnebestyrelser. Aktiviteten har fokus på at understøtte individer, som vil fungere som nøglepersoner og rollemodeller overfor andre beboere i deres afdeling ved at være initiativtager til nogle konkrete indsatser i boligområdet.

Analysen mht. hvilke individer er relevant for en ambassadørindsats vil starte via helhedsplanens øvrige aktiviteter fx ’Beboernetværk på Bispebjerg’ og ’Bydelsmødre’. I flere af de eksisterende netværk findes der i forvejen frivillige nøglepersoner, som yder et indsats i deres nærområde, og oftest er tovholder eller koordinator for et beboernetværk. Derudover skal helhedsplanen udarbejde en ressourcebank mht. frivillige beboeres interesser, og gå i dialog med dem om, hvordan de kunne tænke sig at arbejde som ambassadør i deres boligafdeling. Konceptet er at udvide antallet af rollemodeller eller nøglepersoner i helhedsplanens afdelinger via denne aktivitet omkring ambassadørindsatser.

Ambassadørindsatser, som et metodeudviklingsprojekt, skal i starten drives og koordineres via helhedsplanens medarbejdere. Efter der er blevet indsamlet data omkring mulige ambassadører skal deres profiler og ønsker matches til de rette opgaver efter deres kompetencer og interesser, og efter hvilket behov der er i deres afdeling.

Helhedsplanen skal understøtte igangsættelse, planlægning og afholdelse af ambassadørindsatser, men skal også være med at udvikle en plan og strategi med de ambassadører beboere omkring, hvordan deres indsats skal fortsætte og udvikle sig. Det betyder, at helhedsplanen er også med at sikre den nødvendige understøttelse og faglige udvikling af ambassadørerne via fx vejledning omkring frivillighed, kommunikation mm. Dette er også med til at sikre kompetenceudvikling hos ambassadørerne ved at de får nye redskaber, netværk og ansvarsområder. Derudover bliver ambassadørtiltag en væsentlig metode til at sætte fokus på fællesskabet i afdelingerne, styrke sociale relationer i boligområderne, og kan være med til at forebygge konflikter og utrygheden.

Fordi ambassadørerne skal være tovholder på synlige aktiviteter, som gavner andre

beboere fra boligområdet og styrker naboskabet, vil man få anerkendelse for sin frivillig indsats, når de afholder en aktivitet. Som ambassadører skal man forpligte sig til at være en del af løbende indsats i afdeling. Derudover vil disse ambassadører samtidigt fungerer både som synlige rollemodeller overfor andre beboere, og også en brobygger til andre frivillige aktiviteter i boligafdelinger.

Forskellen mellem ’Ambassadørindsatser i boligområder’ og ’Beboernetværk på Bispebjerg’ er, at ambassadørindsatser har en tydelig fokus på at arbejde med individer og enkeltpersoner, der kan bidrage til en styrket tryghed via synlige aktiviteter i deres lokalområde, mens beboernetværk har en tydelig fokus på at arbejde med (større eller mindre) grupper, som understøtter både netværk og en netværksbaseret form for tryghed.

En del af de metoder, som skal anvendes med ambassadørindsatser, skal have fokus på forankring af deres aktiviteter. Derfor bliver der brugt fleste medarbejderressourcer fra helhedsplanen i starten af indsatsen (de første par år). Derefter vil der stadig være mulighed for at oprette flere nye ambassadørindsatser imens de første ambassadørindsatser er ved at blive forankret hos beboeren.

Ambassadørindsatser skal gerne opstå i alle af helhedsplanens afdelinger, da de spiller en væsentlig rolle mht. frivillighed og tryghed. Derudover kan nogle ambassadørindsatser blive udført sammen med kommunale samarbejdspartnere for at udvide målgruppens kendskab til kommunale indsatser. Helhedsplanen vil arbejde på at trække flere professionelle samarbejdspartnere og frivillige organisationer til boligafdelingerne og beboergrupperne i forbindelse med denne indsats.

Samspil med øvrige indsatser

Aktiviteten ’Ambassadørindsatser i boligområder’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Flere ambassadører vil kunne rekrutteres via fx helhedsplanens forskellige beboernetværk, da der er en del ressourcestærke beboere i disse fora, som er vant til at være aktive deltagere i deres boligområde.

Aktiviteten understøttes via et tæt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at sikre vidensdeling og brobygning fx kan aktiviteten være med til at understøtte Områdefornyelse Nordvest, og områdefornyelsens formål om at arbejde med borgerinddragelse, fællesskaber og frivillighed i bydelen. Områdefornyelse Nordvest har også planer om at understøtte og udbrede udvikling af fx peer-to-peer indsatser, som helhedsplanen vil kunne videreudvikle og udbrede med ambassadørindsatser. Aktiviteten vil brobygge til fx SOF’s Familierådgivning via en udvidede kontakt til målgruppen, og ambassadørindsatser vil spille sammen med fx KFF’s BIBLIOTEKTET og Børnekulturhuset Sokkelundlille for at sikre brobygning og kendskab til kommunale indsatser og institutioner.

Formål:

• At styrke beboernes medindflydelse i deres nærområde

• At styrke beboerens kompetencer mht. frivillighed og naboskabet så at der kan øges trygheden i boligområderne.

Målgruppe(r):

Målgruppe 1: Voksne beboere.

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
10 forskellige ambassadørindsatser igangsættes i det første år (2017)	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Ambassadørindsatser samarbejder med samarbejdspartnere udenfor boligområdet 5 gang om året	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
15 nye/unikke frivillige bliver ambassadør hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Koordinering af ambassadørindsatser som fx naboambassadører, madambassadører eller miljøambassadører • Understøttelse af aktiviteter i forbindelse med ambassadørindsatser • Stiller lokaler til rådighed til mentorindsatser og ambassadørindsatser Ressourceforbrug: 35% af en deltidsstilling (trygheds- og netværksmedarbejder) på 30 timer om ugen. SOF (Borgercenter Børn og Unge - Familierådgivning) Familierådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), som har brug for en særlig indsats • Understøttelse af ambassadørindsatser med henblik på at styrke SOF’s kontakt til målgruppen • Formidling til helhedsplanen omkring SOF’s aktiviteter og tilbud • Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter Ressourceforbrug: Optil 15 timer om året til faglig sparring og dialog. Borgercenter Børn og Unge og helhedsplanen indgår et forpligtende samarbejde i den periode, som helhedsplanen dækker (primo 01.01.2017 til 31.12.20). En gang årligt tages det kommende års aktiviteter op til vurdering og overvejelse. Aktiviteten er afhængig af politisk prioritering og ressourcer i Københavns Kommune. TMF (Områdefornyelse Nordvest)

Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (frivillige beboere), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af ambassadørindsatser med henblik på at styrke Områdefornyelse

Nordvest’s kontakt til målgruppen

• Understøtter udvikling af peer-2-peer indsatser, som helhedsplan kan bidrage til at udbrede i kvarteret

• Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvest’s aktiviteter og tilbud

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter Ressourceforbrug: Optil 20 timer om året til faglig sparring og dialog. KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx BIBLIOTEKTET, Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Stiller lokaler til rådighed til ambassadørindsatser for at øge deres kendskab til lokale tilbud

• Understøttelse af ambassadørindsatser via oplæg/workshop (fx kulturtilbud, fritidsaktiviteter) med henblik på at styrke Kultur og Fritid Nord’s kontakt til målgruppen

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 15 timer om året til faglig sparring og dialog + muligheden for at låne/leje lokaler til nærliggende indsatser 4 gang om året.

Øvrige samarbejdspartnere

- frivillige foreninger fx Red Barnet, Ungdommens Røde Kors

- Afdelingsbestyrelser

Forankring:

Som en essentiel del af aktiviteten skal der arbejdes med forankring af beboernes ressourcer som ambassadører så at disse nøglepersoner kan drive aktiviteten uden helhedsplanens støtte over tid, og når helhedsplanen udløber.

Aktivitetsnavn:

5. Beboernetværk på Bispebjerg

Aktiviteten svarer til ’Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft’ der beskrives i CFBU’s videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Beboernetværk på Bispebjerg omhandler indsatser, som har fokus på at styrke beboernes frivillighed, opkvalificere deres evner til at understøtte andre beboere, og sikre positive og tryghedsskabende beboerdrevne aktiviteter i boligområder.

Beboernetværk

Beboernetværk i nærmiljøet skal støttes op omkring og kompetenceudvikles så at der kan deles viden med andre beboere, skabe udvikling og forandring i afdelingerne, og derved øges naboskabet og trygheden i afdelingerne. I den nuværende helhedsplan er der en lang tradition for at styrke og facilitere netværksgrupper, og der er opbygget gode og værdifulde netværk med fx flere kvindenetværk og seniornetværk. Disse indsatser skal fastholdes i den kommende helhedsplan.

Forskellige beboernetværk har forskellige formål og målgruppe, og der arbejdes strategisk og temabaseret med netværkene. Dette arbejde fortsættes i den nye helhedsplan, da relationer i beboernetværkene mellem deltagere er med til at styrke sammenhængskraften i området og trække mere ressourcesvage beboere med i aktiviteter og arrangementer. Samtidig bidrager netværkene også til relationen mellem helhedsplanens medarbejdere og beboere, og er en værdifuld kilde til information og viden om, hvad der rør sig i området og hvilke behov, beboerne har. Tilbageløb af viden og information om beboernes behov til det boligsociale arbejde er en forudsætning for at kunne udvikle og forbedre aktiviteterne.

Helhedsplanen kommer til at understøtte beboernetværk på tre forskellige måder.

For det første har hHHh helhedsplanen en rolle i at hjælpe med organisering, konkretisering, foreningsdannelse, puljesøgning samt formidle kontakt til samarbejdspartnere og rådgivningstilbud efter behov. Hensigten er at gøre netværk og foreninger så selvkørende og selvbærende som muligt, og at give beboere et ansvar, som udvider deres ejerskab i forhold til deres boligområde og nærmiljø. Derfor forventes der at være en større ressourceforbrug fra helhedsplanen mht. at understøtte netværkerne i starten af projektperioden, hvor derefter vil der være muligheden for nedtrappe helhedsplanens rolle i beboernetværkerne i takt med, at de bliver mere selvstændigt.

Dette betyder, at helhedsplanen arbejder med at opbygge kompetencer hos de frivillige beboere i bebonetværkerne ved at vejlede dem om, hvordan de planlægger aktiviteter og inddrage andre i deres arbejde, samt hvordan de skal bruge fx kommunikation til at styrke energien og udviklingen i netværket. Ved at give frivillige beboere værktøjer til at drive deres beboernetværk vil de kunne overtage styring med mindre støtte fra helhedsplanen over tid.

For det andet fungerer beboernetværkene som platforme, hvor både kommunale, frivillige og den boligsociale indsats kan rekruttere til nye initiativer samt inddrage beboere i bydelens udvikling. Fx vil aktiviteten være med til at understøtte Områdefornyelse Nordvest og områdefornyelsens formål om at arbejde med borgerinddragelse, fællesskaber og frivillighed i bydelen. Derudover skal beboernetværkerne inddrages i fx TMF’s Center for Driftsudvikling mht. udvikling af den bemandede legeplads Hulgårds Plads eller Utterslev Mose, eller rundvisninger på KFF’s BIBLIOTEKET Rentemestervej mht. lånerkort mm. Fordi hver beboernetværk bestå af en samlede (dog specifik) målgruppe af beboere skal dette udnyttes, når der skal implementeres ellers brobygges til tiltag for bydelen.

For det tredje skal beboernetværkerne understøttes via faglige input fra kommunale samarbejdspartnere. Dette input, i formen af workshops og oplæg fra kommunale samarbejdspartnere til de individuelle beboernetværksmøder i løbet af året, vil skabe en opkvalificering af beboernes viden omkring diverse problemstillinger fx sundhed, og en kompetenceudvikling for beboerne mht. kommunale tilbud. Samtidigt vil disse workshops

eller oplæg fra kommunale samarbejdspartnere skabe en tættere relation mellem

kommunen og beboere i boligafdelingerne. Mens helhedsplanens aktiviteter med temacaféer også bliver understøttet af workshop og oplæg fra flere kommunale samarbejdspartnere, skal oplæg til ’Beboernetværk på Bispebjerg’ målrettes til andre målgrupper. Fx er et oplæg til temacaféer til familier (som har fokus på kompetenceudvikling af forældrene) ikke det samme oplæg som gavner flere af helhedsplanens seniornetværk (som hører under beboernetværk).

Familierettede aktiviteter

Familierettede aktiviteter skal ses som en tryghedsskabende og relationsskabende indsats for børn, unge og familier. Disse aktiviteter fx sommerfester eller julearrangementer er med til at få beboernetværk og afdelingens øvrige beboere til at møde hinanden, og finde metoder til at arbejde sammen omkring en aktivitet. Derudover handler aktiviteten også om at skabe synlige aktiviteter i boligafdelinger og bydelen så at børn og unge har noget positiv at lave i deres fritid, og så at en diverse målgruppe af beboere kan møde hinanden på tværs af generationer, etnicitet mm. Disse typer af aktiviteter er også med til at styrke beboernes kendskab til hinanden og styrke naboskabet og trygheden. Familierettede aktiviteter bliver også brugt som en platform til at introducere børn, unge og deres forældre til muligheder og aktiviteter, som foregår i nærmiljøet med henblik på at sluse dem over i kultur- og fritidstilbud i bydelen.

Hensigten er, at familierettede aktiviteter vil blive forankret hos beboernetværkerne og/eller andre frivillige beboere i de enkelte afdelinger, som kan overtage planlægning og koordinering af aktiviteterne i fremtiden. Det betyder, at med støtte fra helhedsplanen til at starte med, at beboernetværkerne bliver opfordret af helhedsplanen til arbejde med indsatser og aktiviteter, som gavner andre beboere udenfor deres netværk fx skal kvindenetværk står for at afholde en fastelavnsfest for hele afdeling. Derfor bliver beboernetværkerne inddraget i planlægning og afholdelse af relevante familierettede aktiviteter med henblik at kunne overtage dem på et senere tidspunkt. Ved at give beboere og beboernetværk ansvaret for styring af familierettede aktiviteter skabes der også en opkvalificering af de redskaber, som beboere har til rådighed. Derfor, ligesom med beboernetværkerne generelt, vil der også ske en forankringsproces for familierettede aktiviteter, hvor beboere får mere og mere ansvar over helhedsplanens projektperiode. I takt med en gradvis forankring af beboernetværks aktiviteter vil helhedsplanens medarbejder, som er tovholder på beboernetværk, får flere timer til at understøtte og

videreudvikle aktiviteten ’Mentorindsats for unge’.

Arrangementer og aktiviteter afholdes oftest lokalet i afdelingerne for at opsøge og komme i kontakt med børn, unge og familier fra helhedsplanens afdelinger, og får at gøre dem nærliggende for afdelingens beboere.

Samspil med øvrige indsatser

Aktiviteten ’Beboernetværk på Bispebjerg’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Flere beboernetværk kan bruges (enten direkte eller via beboernetværkernes andet kontakt til øvrige beboere) til at rekruttere forældre og deltagere til fx ’Fædre i fokus’ eller ’Familiekurser og temacaféer til familier’. Derudover skal kontakten til børn og unge via familierettede aktiviteter bruges mht. rekruttering og henvisning til fx ’En Styrket Skolegang’ og ’Job- og uddannelsesformidling’.

Beboernetværk på Bispebjerg understøttes via et tæt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at sikre vidensdeling og brobygning. Kommunale samarbejdspartnere vil bidrage til dette er fx SUF’s Center for Xxxxxxx, og SOF’s

Familierådgivning. Derudover kan beboernetværksaktiviteter afholdes hos kommunale

samarbejdspartnere fx KFF’s Kulturhuset Tomgårdsvej eller Børnekulturhuset Sokkelundlille for at sikre brobygning til kommunale indsatser og institutioner.
Formål:
• At sikre at beboerne involverer sig aktivt i deres boligområde og får redskaber til at styrke deres egne og andres ressourcer • At sikre, at beboere er medspiller i at styrke trygheden i deres boligområde.
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Voksne beboere uden netværk. Målgruppe 2: Børn og unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Minimum 80 unikke beboere er aktiv i beboernetværk pr. år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Beboernetværkerne er med til at søge eksterne midler 4 gang om år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
10 beboernetværksmøder bliver understøttet af kommunale samarbejdspartnere hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Beboernetværk er tovholder på 15 familierettede aktiviteter hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Understøttelse af beboernetværk mht. deres planlægning, organisering og videreudvikling • Koordinering af beboernetværksmøder med faglige input fra kommunale samarbejdspartnere • Understøttelse af beboernetværk mht. afvikling af netværksaktiviteter • Understøttelse af familierettede aktiviteter i samarbejde med beboernetværkerne og andre frivillige beboere • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser

• Stiller lokaler til rådighed til beboernetværksaktiviteter og familierettede aktiviteter

Ressourceforbrug: 35% af en deltidsstilling (trygheds- og netværksmedarbejder) på 30 timer om ugen (dog vil ressourceforbruget bliver minder over tid i takt med forankring af indsatsen, og derved brugt flere ressourcer på aktiviteten ’Mentorindsats for unge’)

BUF (Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter)

BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg og Kantorparken Fritidscenter skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx klub tilbud, fritidsliv) med henblik på at styrke Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters tiltag til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Stiller lokaler til rådighed til beboernetværksaktiviteter og familierettede aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 2 beboernetværksmøder om året + 10 timer om året til faglig sparring og dialog + muligheden for at bruge lokaler til nærliggende indsatser 2 gang om året.

TMF (Områdefornyelse Nordvest)

Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx byudvikling på Bispebjerg, fællesskaber i Nordvest) med henblik på at styrke Områdefornyelse Nordvests kontakt til målgruppen

• Samarbejde med helhedsplanen omkring familierettede aktiviteter, når der er samspil med Områdefornyelsens aktiviteter

• Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvests tiltag til beboernetværkerne

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Stiller lokaler til rådighed til beboernetværksaktiviteter og familierettede aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 3 beboernetværksmøder om året + 2 familierettede aktiviteter om året + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

TMF (Center for Driftsudvikling)

TMF’s medarbejdere fra den bemandede legeplads Hulgårds Plads skal understøtte

helhedsplanen og aktiviteten via:

• Samarbejde med helhedsplanen omkring relevante netværk, fx kvindenetværk, som understøttes ved at placere netværkets aktiviteter hos den bemandede

legepladsens lokaler så at brugerne kender mere til Hulgårds Pladsens faciliteter og legepladsens øvrige aktiviteter

• Samarbejde med helhedsplanen omkring Hulgårds Pladsens folkekøkken, hvor der kan placeres forskellige beboernetværksaktiviteter, og på den måde understøtte naboskab og fællesskab i nærområdet

• Sikre gensidige sparring mellem helhedsplanen og legepladsen via ad hoc telefonsamtaler i løbet af året for at sikre planlægning af de overnævnte fælles tiltage, samt gensidige orientering omkring nye aktiviteter hos henholdsvis legepladsen og helhedsplanen

Ressourceforbrug: Optil 10 timer om året til faglig sparring og dialog

TMF (Center for Driftsudvikling/Partnerskaber)

TMF’s medarbejdere fra Center for Driftsudvikling/Partnerskaber skal understøtte

helhedsplanen og aktiviteten via:

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx udvikling Utterslev Mose) med henblik på at styrke Center for Driftsudvikling/Partnerskabers kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring Center for Driftsudvikling/Partnerskabers tiltag mht. borgerinddragelse på Bispebjerg

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 2 beboernetværksmøder om året.

SUF (Center for Sundhed)

SUF’s Center for Sundhed skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Understøttelse af beboernetværksmøder med oplæg for at reducere alkohol, rygning og stoffer hos unge

• Formidling til helhedsplanen omkring SUF’s aktiviteter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 4 beboernetværksmøder om året.

KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx BIBLIOTEKTET, Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Stiller lokaler til rådighed til beboernetværkerne og familierettede aktiviteter for at øge deres kendskab til lokale tilbud

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx kulturtilbud, fritidsaktiviteter) med henblik på at styrke Kultur og Fritid Nord’s kontakt til målgruppen

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 2 beboernetværksmøder om året + muligheden for at låne/leje lokaler til nærliggende indsatser 4 gang om året.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Ungerådgivning)

Ungerådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig

indsats

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx teenager, unge problematikker, familielivet) med henblik på at styrke Ungerådgivningen’s kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring Ungerådgivningen’s aktiviteter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 2 beboernetværksmøder om året + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Familierådgivning)

Familierådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af beboernetværksmøder via oplæg/workshop (fx familielivet,

opdragelse) med henblik på at styrke Familierådgivningen’s kontakt til målgruppen

• Formidling til helhedsplanen omkring Familierådgivningen’s aktiviteter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Deltagelse i optil 2 beboernetværksmøder om året + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Øvrige samarbejdspartnere

- frivillige foreninger

- Afdelingsbestyrelser

Forankring:

Som en essentiel del af aktiviteten skal der arbejdes med forankring af beboernes ressourcer i beboernetværkerne så at nøglepersoner kan drive aktiviteten uden helhedsplanens støtte over tid, og når helhedsplanen udløber.

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres.

Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020

Aftalens parter:

Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020 Leder af den boligsociale helhedsplan Xxxx Xxxxxxxx: 2530 1063 / xxx@XXX.xx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF)

Områdechef for ”Jobparate Unge”

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx: 2365 5893/ XX0X@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (UU)

Centerchef for Ungdommens uddannelsesvejledning Xxxxx Xxxxxxx: 2015 8931/ XX0X@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF)

Områdechef for Nørrebro/Bispebjerg (skoler og Sundhedsplejen) Xxxxxx Xxxxxxxxx: 2720 4344 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF)

Pædagogisk konsulent, Område Nørrebro/Bispebjerg Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx: 2612 1373 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Projektchef for Områdefornyelse Nordvest

Xxxx Xxxxx Xxxxxx: 2155 5282 / x00x@xxx.xx.xx

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF)

Enhedschef, Center for Driftsudvikling/Partnerskaber Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx: 2059 4225 / X00X@xxx.xx.xx

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur og Fritid Nord

Xxx Xxxxxxx: 3033 4673 / xxxxxx@xxx.xx.xx

Socialforvaltningen (SOF)

Afdelingsleder for Borgercenter Børn og Unge Xxxxx Xxxxxxx: 2711 1406 / XX00@xxx.xx.xx

Xxxxx Xxxxx

FVU-koordinator

Xxxxxx Xxxx: 2321 4510 / xxx@xxxxx.xx

Mind Your Own Business Direktør

Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx: 2611 7183 / xxxxx.xxxxxx@xxxx.xx

Ungdommens Røde Kors – Strøm National Konsulent

Xxxxx Xxxxxxxx Gunst: 2895 6646 / xxxxx@xxx.xx

Problemkompleks for indsatsområdet:

Uddannelsesniveauet på Bispebjerg er lavt, og det samme gælder beskæftigelsesgraden. En del børn vokser op i uddannelsesfremmede hjem med forældre uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er problemer med højt skolefravær og lavt karaktergennemsnit på de lokale folkeskoler og forældreopbakningen er svag og sporadisk. Yderligere vurderes det, at en del børn går på privatskoler af svingende kvalitet I følge data fra Københavns Kommune, er det kun 41% af børnene i helhedsplanens 9 afdelinger, der går på en grunddistriktsskole. Kombineret med den lave tilknytning til dagtilbud blandt de mindste børn, får mange børn og unge en urimelig svær start på uddannelses- og arbejdslivet.

Yderligere skønner BUF, at den målgruppe, der har brug for særlig opmærksomhed unde mellem 15 og 21 år, af begge køn og både med etnisk dansk og anden etnisk baggrund. Dog er flere udsatte unge fra etniske danske familier i forhold til mange andre bydele.

Både uddannelses- og indkomstniveauet er lavere i Bispebjergafdelingerne sammenlignet med resten af byen. Andelen af beboere, som har grundskolen som højeste afsluttede uddannelse er mere en dobbelt så høj som i Københavns Kommune i øvrigt. Men selvom der er sket et markant fald i andelen uden kompetencegivende uddannelse, har 23% af de 18-29 årige ingen anden uddannelse end folkeskolen og er ikke i gang med at uddanne sig. Det tilsvarende tal for hele København er 10%. Men en positiv udvikling er i gang også blandt de unge, idet andelen er faldet fra 30% i 20111. Blandt 18-29 årige er 17% på offentlig forsørgelse mod 8% i Kommunen som helhed2.

Data fra Københavns Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesvejledning (UU) viser, at i 2014 havde 39% af de 15-24 årige i de ni afdelinger gennemført en ungdomsuddannelse, 47% var i gang med en ungdomsuddannelse og 13% var i restgruppen (hverken i gang med uddannelse eller i beskæftigelse). De tilsvarende tal for hele København er hhv.

57%, 31% og 11%.

Karaktergennemsnittet på de lokale folkeskoler er lavere, også sammenlignet med folkeskolerne i andre udsatte boligområdet. På Bispebjerg havde afgangseleverne i 2015 et gennemsnit på 4,99 og dermed næsten 1,6 karakterer lavere end København, hvor gennemsnittet var 6,58. Samtidig er skolefraværet også højt og stigende (9,24% for skoleåret 2014/2015 mod 8,72% for skoleåret 2013/14), højere end i de omkringligge udsatte boligområder og højere end det københavnske gennemsnit på 7%.

For at imødegå de beskrevne udfordringer, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der:

• Bidrager til at flere unge får en god start på deres arbejdsliv

• Styrker uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandet områdets unge

BL Data

• Brobygger til arbejdsmarkedet gennem lommepenge- og fritidsjobs • Understøtter forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse
Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet:
Formål:
For at styrke uddannelses- og beskæftigelsesniveauet blandt kvarterets unge og understøtte forældres muligheder for at bakke op om deres børns skolegang og uddannelse, sætter den boligsociale helhedsplan under indsatsområdet uddannelse og beskæftigelse fokus på aktiviteter der: • Bidrager til at flere unge får en god start på deres arbejdsliv • Styrker uddannelsesniveauet blandet områdets unge og unge voksne • Bidrager til at flere unge får en ungdomsuddannelse • Medvirker til at nedbringe ungeledigheden • Styrker børn og unges skolegang & nedbringer skolefraværet • Understøtter & styrker forældres muligheder for at bakke op om skolegang og uddannelse Målgruppe: udsatte unge fra 13 -29 år og unge fra uddannelsesfremmede hjem samt deres forældre
Lokalt opstillede målinger (succeskriterier):	Datakilde:
Andelen af 15-24-årige i boligområdet der har færdiggjort en uddannelse (39 % i 2016) overstiger andelen der er i gang (47 % i 2016) således at fordelingen ligner gennemsnittet i København i 2020. (København: 57 % færdige og 31 % i gang i 2016)	Halvårlig BUF statusopgørelse
Ungeledigheden blandt 18-29-årige i boligområdet er reduceret fra 15 % (ca. 257 unge) i 2016, så den nærmer sig gennemsnittet i København i 2020. (København: Ungeledigheden blandt 18-29-årige var 9,4 % i 2016)	Halvårlig BIF statusopgørelse
Andel af de 20-24-årige i boligområdet som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, falder fra 25 % i 2015 (ca. 147 unge) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 20-24-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og	Landsbyggefondens indikatordatabase

ikke er i gang med en uddannelse var 9,8 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 147 unge i 2015 til ca. 58 unge (i 2015-tal))
Andel af de 30-34-årige i boligområdet som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse falder fra 20 % i 2015 (ca. 133 personer) til gennemsnittet i København i 2020. (København: Andelen af de 30-34-årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse var 8,2 % i 2015. Succeskriteriet svarer til at reducere antallet fra 133 personer i 2015 til ca. 55 personer (i 2015-tal))	Landsbyggefondens indikatordatabase
Skolefraværet nedbringes fra 9,24% i skoleåret 2014/2015 til 7% for skoleåret 2019/2020	KK data
Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger:
1. Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter 2. Uddannelsesaftaler (praktikpladser) 3. Job- og uddannelsesformidling 4. En Styrket Skolegang 5. Danskundervisning 6. Mind Your Own Business 7. Mentorindsats for unge
Medarbejderressourcer
Leder Timeforbrug: 33,3% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: alle beboere Aktiviteter: overordnede ledelsen af alle aktiviteter og medarbejdere samt den primære sparringspartner mht. metodeudviklingsaktiviteter ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, ’Mind Your Own Business’ og ’En Styrket Skolegang’ Student: Timeforbrug: 33,3% af en deltidsstilling på 15 timer på ugen Målgruppe: alle beboere Aktiviteter: kommunikation relaterede til alle aktiviteter og evt. forfaldende opgaver ift.

at understøtte helhedsplanens andre aktiviteter

Boligsocial ungevejleder:

Timeforbrug: 100% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: udsatte unge (15-29 år)

Aktiviteter: ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, ’Uddannelsesaftaler’ og ’Job- og

uddannelsesformidling’

Note: Der ansættes en boligsocial ungevejleder i UU København. Boligsocial ungevejlederen placeres i det boligsociale sekretariat i boligområdet med reference til lederen af den boligsociale helhedsplan. Lederen af den boligsociale indsats leder, fordeler og prioriterer hvilke aktiviteter den boligsociale ungevejleder arbejder med. Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelse gældende for ungevejlederen, hvori snitflader mellem henholdsvis den boligsociale helhedsplan og UU København beskrives.

Den boligsociale ungevejleder har primært ansvar for den opsøgende indsats over for områdets 15-29-årige uden uddannelse og job. Ungevejlederens lokale placering i boligområdet medfører, at indsatsen i højere grad kan gøres direkte og opsøgende over for målgruppen bl.a. gennem tilstedeværelse, hvor de unge opholder sig f.eks. i klubber og lign. i området.

Endvidere opsøger boligsocial ungevejleder unge i målgruppen gennem adgang til registreringer på de unge i BIF og/eller UU, hvor status for den enkelte unge fremgår. Hvis en ung bliver en del af målgruppen vil denne fremgå af registret og ungevejlederen vil kunne opsøge den unge, herunder på dennes hjemmeadresse.

Boligsocial ungevejlederen arbejder med fokus på fritidsjob, uddannelsesaftaler (praktikpladser), og uddannelses- og jobvejledning i planlægningsfasen, herunder at kvalificere øvrige, relevante aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. Boligsocial ungevejleder varetager indsatsen i et tæt samarbejde med BIF. På denne måde sikres en gensidig ressourceudnyttelse på tværs af de to fagforvaltninger og de boligsociale medarbejdere i helhedsplanen.

For at ungevejlederen skal kunne opnå de fastsatte succeskriterier er det vigtigt at arbejde med at fastholde de unge i job og uddannelse. Dette sker ved at holde kontakten til de unge over længere tid ved;

• At den boligsociale ungevejleder ikke bare skal formidle fritidsjob, men også matche og følge op indtil stabilt ansættelsesforhold, herunder som bisidder til jobsamtalen (eller vejlede andre aktører om formidling, match og opfølgning)

• At den boligsociale ungevejleder skal støtte den unge i overgangen fra fritidsjob til uddannelse – helst grundforløb på en erhvervsuddannelse, der er realistisk, dvs. afspejler den unges faglige og personlige kvalifikationer og fører til en uddannelse med gode jobmuligheder

• At den boligsociale ungevejleder skal sikre overgangen til BIFs praktikpladsformidling, bl.a. som bisidder til matchsamtalen i Ungecentret. Herefter tager BIF over, hvis den unge vurderes som egnet kandidat, mens den boligsociale ungevejleder fortsat støtter de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater. BIFs indsats indebærer match, evt. aftale om mentor, forudgående virksomhedspraktik mv. og opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb. BIF har erfaring for, at den overvejende andel af uddannelsesfremmede unge ikke på eget initiativ skaffer sig en uddannelsesaftale og derfor har behov for boligsocial

ungevejleders bisidderrolle, primært for at sikre fastholdelse og støtte til det videre forløb for de unge, der ikke vurderes som egnede kandidater.

Familiemedarbejder:

Timeforbrug: 50% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: udsatte familier og forældre

Aktiviteter: ’En Styrket Skolegang’ og ’Danskundervisning’

Ungemedarbejder:

Timeforbrug: 20% af en fuldtidsstilling på 36.5 timer om ugen Målgruppe: udsatte børn og unge (10-17 år)

Aktiviteter: ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Mind Your Own Business’

Trygheds- og netværksmedarbejder:

Timeforbrug: 30% af en deltidsstilling på 30 timer om ugen Målgruppe: udsatte unge

Aktiviteter: ’Mentorindsats for unge’

Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet:

Indsatsområde ’Uddannelse og beskæftigelse’ har flere snitfalder med de kommunale indsatser i området.

Boligsocial ungevejlederen har, med den særlige tilknytning til UU og BIF, en indgang til de to forvaltningers systemer, herunder både BIFs fritidsjobformidling og UUs redskaber i forhold til bl.a. virksomhedspraktik. Boligsocial ungevejlederen vil deltage i et bydækkende netværk af boligsocial ungevejledere fra de boligsociale helhedsplaner, for herved at sikre videndeling og erfaringsudveksling på tværs, samt input fra de to fagforvaltninger.

Boligsocial ungevejlederen får, igennem den organisatoriske forankring i UU, adgang til de kommunale systemer i arbejdet med de unge. Herunder til afdækning af målgruppe, og til dosering af indsatsen, i form af fritidsjobs, uddannelsesaftaler, viden om uddannelser og praktikker.

Der opnås følgende fordele ved boligsocial ungevejlederens tilknytning til Københavns Kommune gennem ansættelse i UU:

• Digital systemadgang til data om unge i målgruppen

• Adgang til eksisterende og velafprøve værktøjer inden for kommunale fritidsjob og uddannelses- og karrierevejledning

• Adgang til relevant kompetenceudvikling

• Deltagelse i professionelt og fagligt fællesskab i form af et boligsocial ungevejlederteam, deltagelse i UUs møder for medarbejdere

• Adgang til netværk og viden om EKI (exitprogram), SSP og SSP+, Ungeprojektet m.v.

• Tæt kobling til de ordinære UU-opgaver på grundskoleområdet og ungeområdet.

• Som repræsentant for samarbejdet og netværket mellem BIF og BUF opnår boligsocial ungevejlederen endvidere en smidig håndtering af den enkelte unges forløb.

Aktiviteterne i indsatsområdet gennemføres i tæt samarbejde med Ungerådgivningen, Klub Bispebjerg, områdets folkeskoler samt flere andre kommunale samarbejdspartnere, som arbejder med børn og unge.

BUF’s klubber på Bispebjerg kommer til at spille en stor rolle, når der skal udvælges

unge, som er målgruppen for fritidsjobaktiviteter, job- og uddannelsesformidling eller

aktiviteten ’Mind Your Own Business’ på baggrund af deres tætte relationer til områdets

unge. Der er ofte et overlap, hvor helhedsplanen kender forældrene, mens klubberne kender de unge. Det giver mulighed for at arbejde helhedsorienteret med familierne, ved at Klub Bispebjerg arbejder med de unge mens helhedsplanen arbejder med forældrene, så de to målgrupper får den samme viden og dermed mulighed for sammen at drøfte den unges fremtid. Tagensbo Skole og Holbergskolen skal helhedsplanen igangsætte et nyt og tæt samarbejde med omkring skolepraktikker til folkeskoleelever og inddragelse af forældrene i skolens aktiviteter og tilbud. Derudover kommer helhedsplanen til at understøtte skolerne mht. skole/forældre samarbejde via flere opsøgende indsatser for børn, unge og familier. Mentorindsatsen for unge og Ungdommens Røde Kors projekt ’Strøm’ bliver understøttet via tæt dialog og samarbejde med SOF’s Familierådgivning og Ungerådgivning, og BUF’s skoler og klubber. Helhedsplanens involvering i Strøm betyder, at helhedsplanen for muligheden for at brobygge unge fra helhedsplanens afdelinger til mentorprojektet, og derved understøtte projektet sammen med de kommunale partnere.
Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats):
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	4.942.000 kr.
Lokal medfinansiering	1.346.000 kr.
Samlet budget for indsatsområdet	6.288.000 kr.
Konflikthåndtering og underretning:
Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler):

Ændringer og revision af delaftalen skal godkendes i Bydelsbestyrelsen for Bispebjerg.

Delaftalen gælder fra:

01.01.2017 - 31.12.2020

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet:

Aktivitetsnavn:

1. Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter

Aktiviteten svarer til ’Fritidsjobprojekter’ og ’Lommepengeprojekter’ der beskrives i

CFBU’s videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Mange børn og unge på Bispebjerg vokser op uden netværk til uddannelse og job. Årsagen til dette kan være, at deres omgangskreds i udsatte boligområder hellere ikke er tilknyttet forskellige former for ordinært- eller fritidsjob, og at de vokser op i husstande, hvor forældrene ligeledes mangler en tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Derfor har sårbare unge brug for støtte og vejledning til at blive introduceret til arbejdsmarkedet, og på den måde skabe en grundlag for deres fremtidige arbejdsmuligheder. Måden helhedsplanen kan arbejde med dette er via en målrettet indsats omkring lommepengejobs og fritidsjobs. Disse aktiviteter er med til at give unge nye kompetencer, større ansvar, og praktiske erfaringer så at de kan klare sig bedre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Med fokus på 13-19-årige gennemføres fritidsjobformidling til alle unge, der inden for den opsøgende indsats efterspørger hjælp til et fritidsjob. Der tilbydes tre typer fritidsjob: lommepengejob, kommunale fritidsjob og ordinære fritidsjob (overvejende i private virksomheder).

Lommepengejob

I den nuværende helhedsplan er der indgået en samarbejdsaftale og et forsøgsprojekt med BUF’s Klub Bispebjerg, hvor Klub Bispebjerg ansætter unge mellem 13-15 år fra helhedsplanens afdelinger så de unge kan varetage forskellige praktiske opgaver i tæt samarbejde med helhedsplanens medarbejdere. Opgaverne er fx omdeling af kommunikationsmateriale for helhedsplan eller ejendomskontoret, understøttelsen af familierettede aktiviteter som medhjælper, eller opgaver i forbindelse med

bydelsaktiviteter hos fx KFF’s kulturinstitutioner eller TMF’s Områdefornyelse Nordvest. Derfor ønsker helhedsplanen at fortsætte med de gode erfaringer fra dette samarbejde i den nye helhedsplan.

Ansættelsen i lommepengeprojektet vil være for mange unge deres første arbejde. Derfor kan lommepengeprojektet være med til at træne de unge i, hvad det betyder at komme i arbejde, give dem større indsigt i forskellige arbejdsrutiner og arbejdsformer, og lære dem om de forpligtelser og ansvar som arbejdsmarkedet kræver. Derudover er lommepengeprojektet en positiv aktivitet for unge i boligafdeling, og skaber en større synergi med afdelingens beboere. Lommepengeprojektet er tænkt som en brobygningsindsats til et fritidsjob.

Inden for rammen af helhedsplanen etableres lommepengejob, typisk mindre krævende opgaver som omdeling af opslag i opgange, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til at varetage et kommunalt eller ordinært fritidsjob. Unge fra helhedsplanens afdelinger vil kunne få en lommepengejob hos lokale aktører (Klub Bispebjerg) formidlet gennem helhedsplanen. Ungemedarbejderen varetager etablering, match, opfølgning og indberetning af løn i samarbejde med Klub Bispebjerg. Lønsum til lommepengeunge fra helhedsplanens afdelinger finansieres inden for rammen af helhedsplanen.

Ansvaret for indsatsen påhviler ungemedarbejderen.

Kommunale fritidsjob

Fritidsjobsindsatsen handler om at hjælpe unge over 15 år til at finde et fritidsjob.

Der etableres kommunale fritidsjob i lokale eller nærliggende institutioner, typisk afgrænsede opgaver inden for institutionens kernedrift som bogopstilling på bibliotek, i en tidsbegrænset periode på højst seks måneder, indtil den unge vurderes parat til et ordinært fritidsjob. Boligsocial ungevejlederen laver aftaler om job i de lokale kommunale institutioner og services, mens lønsummen finansieres af BIF, der også varetager lønudbetaling. Der udpeges ansvarlig på institutionen, der varetager etablering, match og opfølgning. Boligsocial ungevejleder rådgiver i etableringsfasen de kommunale institutioner, gerne i samspil med boligsociale medarbejdere, for at etablere job, som lokale unge efterspørger, men også kan magte. Boligsocial ungevejleder kan efter behov vejlede om match og opfølgning.

TMF’s Green Teams projekt har fx mulighed til at ansætte unge mellem 15-18 år som fritidsjobber, og unge over 18 år i løntilskud, hvilket helhedsplanen kan brobygge til. Ligesom med lommepengeprojektet skal fritidsjobsindsatsen skabe en forståelse for, hvilke krav og forventninger arbejdsgivere kan have, og hvordan man kan bruge et fritidsjob som grundlag for et meningsfyldt arbejdsliv senere hen.

Derfor er jobvejledning en vigtig del af fritidsjobsindsatsen, hvor der også kan arbejdes med de unges kompetencer mht. at skrive ansøgning, lave CV’er, og gå til jobsamtaler. Denne træning kan afholdes både som gruppeforløb og som 1:1 rådgivning, som den boligsocial ungevejleder er ansvarlig for.

Ansvaret for denne indsats påhviler boligsocial ungevejlederen.

Ordinære fritidsjob

BIF varetager fritidsjobformidlingen, dvs. sikrer, at jobcentrets virksomhedskontakt udnyttes til at aftale fritidsjob, der placeres på en hjemmeside. Der etableres så vidt muligt en bred vifte fritidsjob, overvejende i private virksomheder, der afspejler de unges ønsker til uddannelse og job. Der er dog samtidig fokus på det centrale formål: At den unge tilegner sig generelle arbejdsmarkedskompetencer, der forudsættes bredt i det videre uddannelses- og karriereforløb3.

Boligsocial ungevejleder varetager match, herunder efter behov bisidderrolle under jobsamtalen, og opfølgning indtil stabilt forløb, herunder efter behov kontakt til

3 Der er endvidere accept af, at fritidsjobmuligheder er begrænsede grundet sikkerhedsforhold og obligatoriske kompetencekrav i en række brancher, f.eks. bygge og anlæg, transport m.fl. Der sigtes udelukkende på ordinære fritidsjob, der aflønnes af virksomheden. Der fokuseres på et stabilt ansættelsesforløb, indtil den unge er parat til en praktikplads, eller evt. andet erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb.

forældre. Boligsocial ungevejleder anvender primært BIFs fritidsjobformidling, men kan anvende egen virksomhedskontakt. Med input fra boligsocial ungevejleder varetager det boligsociale sekretariat jobannoncering. Ansvaret for denne indsats påhviler boligsocial ungevejlederen i tæt samarbejde med BIF Alle tre typer job formidles generelt igennem helhedsplanen via opslag, Facebook og individuel kontakt til de unge. Desuden vil der afholdes et intro-arrangement om fritidsjob og lommepengejob for både de unge og deres forældre. Helhedsplanen får kontakten til målgruppen via opsøgende arbejde, helhedsplanens øvrige aktiviteter, og løbende dialog med kommunale samarbejdspartnere fx gadeplansindsatser og SSP. Aktiviteten kommer til at have ekstra fokus på unge, som ellers kunne være medløber i uroskabende indsatser i bydelen. Disse unge har det største brug for støtte mht. forebyggende indsatser, og har oftest det største brug for støtte mht. at komme i gang med et arbejde. Samspil med øvrige indsatser De forskellige tiltage under ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Fx kan kontakten til målgruppen suppleres via aktiviteten ’Job- og uddannelsesformidling’. Derudover skal specifikke sårbare unge (fx uroskabende unge), som har brug for støtte mht. jobhjælp, påpeges via helhedsplanens samarbejde med kommunale samarbejdspartnere fx SSP og gadeplansindsatser under indsatsområdet ’Tryghed og trivsel’. Helhedsplanens ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ understøttes via et tæt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at sikre vidensdeling og brobygning. Udover at oprette en medarbejderstilling, som kan arbejde på tværs af helhedsplanen, UU og BIF skal kommunale samarbejdspartnere kunne bidrage til aktiviteten via fx BUF’s klubber (som brobygger), TMF’s Green Teams (som arbejdsgiver), KFF’s Kultur og Fritid Nord (som samarbejdspartnere omkring lommepengeprojektet), og TMF’s Områdefornyelse Nordvest (som samarbejdspartnere omkring lommepengeprojektet og fritidsjobs i bydelen).
Formål:
• At ruste unge uden uddannelse og job i boligområdet til det videre, erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: 13-15 årige i boligområdet mht. lommepengeaktiviteter Målgruppe 2: 15-19 årige i boligområder uden uddannelse og job mht. fritidsjobaktiviteter
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At mindst 40 unge årligt tager imod	Cpr.nr.-baseret opgørelse via boligsocial

individuel hjælp/vejledning til at søge lommepenge eller fritidsjob (herfra mindste 30% er særligt sårbare unge)	ungevejleder
Mindst 8 unge årligt bliver fastholdt i et lommepengejob i mindst seks måneder	CFBU’s logbøger (registrering via ungemedarbejderen)
Mindst 15 unge årligt får et kommunalt fritidsjob i mindst seks måneder, fra medio 2017 (herfra mindste 30% er særligt sårbare unge)	Cpr.nr.-baseret opgørelse via boligsocial ungevejleder
Mindst 15 unge opnår årligt et ordinært fritidsjob i mindst seks måneder	Cpr.nr.-baseret opgørelse via boligsocial ungevejleder
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af boligsocial ungevejleder Der ansættes en boligsocial ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere fx SSP og gadeplansindsatser • Koordinering af lommepengeprojektet i samarbejde med Klub Bispebjerg mht. identificering af målgruppen og planlægning af arbejdsopgaver (ungemedarbejderen) • Koordinering af fritidsjobsindsatsen og brobygning til ordinære fritidsjobs, Green Teams mm. (boligsocial ungevejlederen) • Afholdelse af 1:1 jobvejledning med de unge omkring CV’er, jobsamtaler mm. (boligsocial ungevejlederen) • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Indkaldelse til koordineringsmøder om unge i uddannelse og job • Stiller lokaler til rådighed til temaarrangementer, rådgivninger mm. Der skal afholdes koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job 2 gang årligt med samarbejdspartnere ift. at definere og afgrænse målgruppen samt orientere hinanden omkring nye tiltag og ændringer i lokalområdet, som påvirker målgruppen. Disse koordineringsmøder har fokus på både aktiviteten ’Job- og uddannelsesformidling’ og ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, da der er en del overlap mht. målgruppen og kommunale samarbejdspartnere. Dialog omkring konkrete sager/beboere tages ikke op

til disse møder, men løses ad hoc i løbet af året, når det er relevante. Helhedsplanen indkalder til disse koordineringsmøder.

Ressourceforbrug: 20% af en fuldtidsstilling (boligsocial ungevejleder) på 36.5 timer om ugen + 10% af en fuldtidsstilling (ungemedarbejder) på 36.5 timer om ugen (kun mht. lommepengeindsatsen).

BUF (Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter)

BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Rekruttering af målgruppen til ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ via Klub

Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters aktiviteter

• Koordinering af lommepengeprojektet i samarbejde med helhedsplanens og Klub Bispebjerg mht. identificering af målgruppen, ansættelse af unge mellem 13-15 år, og planlægning af arbejdsopgaver

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

• Stiller lokaler til rådighed til jobmesse og informationsaftener om beskæftigelsesmuligheder

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 20 timer om året til faglig sparring og dialog.

TMF (Center for Driftsudvikling/Partnerskaber)

TMF’s medarbejdere fra Center for Driftsudvikling/Partnerskaber skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Samarbejde med helhedsplanen omkring rekruttering af unge mellem 15-18 år til Green Teams fritidsjobsindsats

• Tovholder på Green Teams fritidsjobsindsats for unge mellem 15-18 år

• Samarbejde med helhedsplanen omkring rekruttering af unge over 18 år til Green Teams løntilskudsindsats

• Tovholder på Green Teams løntilskudsindsats for unge over 18 år

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året omkring Green Teams og unge i uddannelse og job + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

TMF (Områdefornyelse Nordvest)

Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og

udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde med helhedsplanen omkring arbejdsopgaver til unge mellem 13-15 år i forbindelse med Områdefornyelsens indsatser

• Samarbejde med helhedsplanen omkring fritidsjobs til unge mellem 15-17 år i forbindelse med Områdefornyelsens indsatser

• Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvests aktiviteter og projekter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 20 timer om året til faglig sparring og dialog.

KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde med helhedsplanen omkring arbejdsopgaver til unge mellem 13-15 år i forbindelse med Kultur og Fritid Nords indsatser

• Samarbejde med helhedsplanen omkring fritidsjobs til unge mellem 15-17 år i forbindelse med Kultur og Fritid Nords indsatser

• Formidling til helhedsplanen omkring Kultur og Fritid Nords aktiviteter og projekter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Øvrige samarbejdspartnere

- fsb’s ejendomskontorer

- Lokale virksomheder

Forankring:

Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder og evt. effektiviseringskrav. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

2. Uddannelsesaftaler (praktikpladser)

Aktiviteten kan sammenlignes med ’Uddannelsesvejledning for unge’ der beskrives i CFBU’s videnskatalog

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Boligsocial ungevejleder anvender BIFs praktikpladsindsats4 til at formidle konkrete muligheder for en udannelsesaftale til unge. BIF gennemfører i praktikpladsindsatsen matchsamtaler med den unge, for en vurdering af den unge som egnet kandidat.

Herefter præsenteres den unge for virksomheden, dvs. sendes til jobsamtale efter forudgående match med virksomhedens profil. Der kan aftales uforpligtende virksomhedspraktik på 4-6 uger, så virksomheden og den unge kan se hinanden an, inden der indgås en for begge parter forpligtende uddannelsesaftale, evt. delaftale for ét trin på uddannelsen.

Uddannelsesaftalen indebærer, at den unge ansættes som lærling eller elev på overenskomsfastsatte løn- og arbejdsvilkår. Den evt. forudgående Virksomhedspraktik er ulønnet, dvs. at unge med tilknytning til jobcentret får udbetalt ydelse som hidtil under praktikken, mens der kun i begrænset omfang kan sikres ydelse til unge uden for jobcentret. BIF varetager opfølgning indtil stabilt uddannelsesforløb, herunder anvendelse af redskaber som mentor, hjælp til gældssanering og boligstøtte, sideløbende undervisning i grundfag o.l.

Boligsocial ungevejlederen kan, grundet tilknytningen til kommunen, på baggrund af en faglig vurdering, henvise unge til matchsamtaler hos BIF. Boligsocial ungevejlederen leder således, fra den opsøgende indsats, ind til de kommunale services. Hvis boligsocial ungevejlederen vurdere det givende, kan han/hun være som bisidder for den unge ved matchsamtalen.

Boligsocial ungevejleder rådgiver de unge for at understøtte overgangen til et job som elev eller lærling, herunder vejlede om optag på grundforløb, overgangskrav på uddannelsens hovedforløb, mulighed for omvalg til anden uddannelse med lavere krav til grundfag eller til uddannelser med særligt gode muligheder for uddannelse og høj beskæftigelsesgrad som nyuddannet mv. Målgruppen for denne indsats er derfor både unge der endnu ikke har et grundforløb og unge med grundforløb der har behov for at blive hjulpet videre i uddannelse, enten i deres nuværende eller en ny uddannelse.

Der er fokus på en bred vifte af de 104 erhvervsuddannelser, der især efterspørges af arbejdsmarkedet og hvor den efterfølgende beskæftigelsesgrad er høj5. Der er dog samtidig særlig fokus på bygge- og anlægsrelevante erhvervsuddannelser via Københavnermodellen som delelement i BIFs praktikpladsindsats. Københavnermodellen

er indskrevet i hovedaftalen og indebærer, at hhv. BIF og de almene boligorganisationer

4 Aktiviteten bygger på BIFs praktikpladsindsats, dvs. den ekstraordinære rekrutteringsservice, BIF tilbyder private virksomheder godkendt til praktikophold for match med 18-29-årige københavnere med gennemført grundforløb, der vurderes som egnede kandidater.

5 Fokus på en bred vifte opretholdes samtidig i en hensyntagen til unges uddannelses- og jobønsker, der

erfaringsmæssigt sigter på en bred vifte brancher, men også for at skabe grundlag for den unges realistiske uddannelsesvalg. En høj andel blandt de unge kan ikke efterleve krav til grundfag på den ønskede uddannelse og må træffe et valg om enten at tilegne sig nødvendigt niveau eller vælge anden uddannelse, der afspejler aktuelt niveau.

i København er gensidigt forpligtet til hhv. at udmønte og anvende BIFs rekrutteringsservice i alle almene byggesager, både renovering og nybyggeri6. Med Københavnermodellen sigtes i videst muligt omfang på unge i de udsatte boligområder under forudsætning af, at BIF har kontakt til dem. Det er en central opgave for ungevejleder løbende at formidle unge med afsluttet grundforløb til matchsamtale i BIF ifm. aktuelle jobåbninger til lærlinge og elever.
Formål:
• At øge antal og andel unge i boligområdet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse med fokus på erhvervsuddannelse
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: 15-29-årige unge i boligområdet uden uddannelse og job
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
At alle 15-29-årige i boligområdet med gennemført grundforløb på en erhvervsuddannelse tilbydes matchsamtale i BIF	Cpr.nr.-baserede, halvårlige opgørelser, der varetages af boligsocial ungevejleder. Samt halvårlige cpr.nr.-baserede statusopgørelse, BIF varetager
At 15 unge får en uddannelsesaftale årligt	Opgjort af BIF/helhedsplanen
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Ansættelse af boligsocial ungevejleder Der ansættes en boligsocial ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere fx SSP og gadeplansindsatser samt de andre udgående

6 Det indgår i Københavnermodellen, at BIF deltager i et byggemøde for præsentation af BIFs rekrutteringsservice for hoved- og underentreprenører. Forinden har BIF afdækket, hvilke entreprenører, der er godkendt til praktikophold for hvor mange lærlinge til hvilke uddannelser, hvor mange, der p.t. er ansat og hvornår de pågældende uddannelsesaftaler udløber. Derudover medbringer BIF en liste over unge københavnere med gennemført grundforløb, som BIF har kontakt til og har vurderet som egnede kandidater. Entreprenører, der ikke er godkendt til praktikophold, tilbydes administrativ support for praktikgodkendelse. Udover de almene byggesager tilbydes Københavnermodellen fremadrettet i alle kommunale byggesager som frivilligt alternativ til sociale klausuler.

medarbejdere i helhedsplanen

• Varetager og henviser til matchsamtaler og virksomhedspraktik

• Rådgivning og vejledning mht. job som elev eller lærling (herunder vejlede om optag på grundforløb, overgangskrav på uddannelsens hovedforløb, mulighed for omvalg til anden uddannelse)

• Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser

• Indkaldelse til koordineringsmøder om unge i uddannelse og job

• Stiller lokaler til rådighed til temaarrangementer, rådgivninger mm.

Ressourceforbrug: 40% af en fuldtidsstilling (boligsocial ungevejleder) på 36.5 timer om ugen.

Forankring:

Indsats, resultater og enhedsudgifter følges mhp. en efterfølgende forankring i de to fagforvaltninger, dog afhængigt af lovændringer ift. de to ressortområder, evt. effektiviseringskrav og konjunkturudvikling. Boligorganisationerne drøfter og beslutter i samråd med Landsbyggefonden efterfølgende forankring på samme grundlag.

Aktivitetsnavn:

3. Job- og uddannelsesformidling

Aktiviteten svarer til ’Uddannelsesvejledning for unge’ der beskrives i CFBU’s

videnskatalog

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Aktiviteten tager afsæt i et presserende behov for at gøre de faktuelt gode uddannelses- og jobmuligheder synlige og konkrete for de unge og deres forældre. Dvs. både pege på de uddannelser, der især efterspørges på arbejdsmarkedet og derfor indebærer særligt gode jobmuligheder, men også konkrete uddannelseskrav. Det er central, at denne aktivitet gennemføres i øjenhøjde med de unge og deres forældre via de boligsociale aktører i området

Der er som med de øvrige aktiviteter fokus på erhvervsuddannelser, men også på videregående uddannelser. Ift. videregående uddannelser vægtes formidling af adgangskvotienter og den efterfølgende beskæftigelsesgrad.

Boligsocial ungevejleder bidrager i et tæt samarbejde med BIF med input til den løbende eventplanlægning, til etableringsfasen ift. en evt. lokal jobformidling og til at kvalificere lokale aktiviteter for en målrettet uddannelses- og jobformidling.

Helhedsplanens boligsocial ungevejleder skal afvikle flere jobmesse, informationsaftener omkring beskæftigelsesmuligheder, virksomhedsbesøg og andre events i løbet af året, der kan bidrage til en udvidede forståelse af job og uddannelsesmuligheder i samfundet. Nedenfor er oplistet mulige eksempler:

• Besøg på C.G. Xxxxxx-byggeplads for unge og deres forældre for selvoplevet erfaring

for de gode muligheder for uddannelsesaftale som struktørlærling og en månedindtægt på 50.000 kr. som færdiguddannet

• Oplæg af arabisktalende, kvindelig bygningskonstruktør, der videregiver erfaring om uddannelse og jobbet som projektleder for et større renoveringsarbejde på uddannelsesevent i den lokale fritidsklub

• Oplæg fra ’Engineer To Be’ (E2B) om ingeniøruddannelsen

• Oplæg af driftschef Xxxxx Xxxxxxx med ansvar for butiks-, bager- og slagterelever, der fortæller Bydelsmødre om karriere- og jobmuligheder, herunder præference for elever med anden etnisk baggrund, idet koncernen gerne ser kundekredsen afspejlet blandt personalet

• Lærlingetræf i regi af helhedsplanen (enten i beboerhuse eller ved temaarrangementer), hvor lærlinge med uddannelsesfremmed baggrund fortæller om deres vej fra grundskole til uddannelsesaftale (fx rollemodeller)

Derudover drøftes muligheden for at inddrage frivillige og frivillige organisationer, f.eks.

• Lektiecafé via Ungdommens Røde kors

• Coachordninger til misbrugere via High Five

• Støtte til psykisk sårbare via Headspace

Ungevejlederen kan arbejde med unge med erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis der er tid, når arbejdet med den oprindelige målgruppe tillader det. Det kan således give mening, at ungevejlederen også hjælper unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse i job, herunder ved henvisning til BIF kernedriften, men det ikke ungevejlederens primære opgave. Der kan peges på erhvervsvejledning på den lokale grundskole, Socialforvaltningens ungerådgivning, den lokale fritidsklub eller som led i joborienteret aktivitet i helhedsplanen.

Disse temaarrangementer kan med fordele afholdes både i boligafdelingerne (for at gøre dem nærliggende for afdelingens beboere) og i lokaler hos kommunale samarbejdspartnere (for at understøtte en øget brobygning til kommunale indsatser).

Samspil med øvrige indsatser

De forskellige tiltage under ’Job- og uddannelsesformidling’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Fx kan kontakten til målgruppen suppleres via

aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, og forældrene kan inddrages via fx ’Familiekurser og temacaféer til familier’ eller ’En Styrket Skolegang’. Derudover skal specifikke sårbare unge (fx uroskabende unge), som har brug for støtte påpeges via helhedsplanens samarbejde med kommunale samarbejdspartnere fx SSP og gadeplansindsatser under indsatsområdet ’Tryghed og trivsel’.

Derudover kan temaarrangementer om jobindsatser og aktiviteter afholdes hos kommunale samarbejdspartnere fx BUF’s institutioner eller KFF’s Kulturhuset Tomgårdsvej eller Børnekulturhuset Sokkelundlille for at sikre brobygning til kommunale indsatser og institutioner.

Formål:

• At sikre aktuel viden om de gode uddannelses- og jobmuligheder blandt boligområdets unge uden uddannelse og job, deres forældre og lokale aktører med kontakt til de unge

Målgruppe(r):

Målgruppe 1: 15-29-årige unge uden uddannelse og job i boligområdet, deres forældre

og lokale aktører med kontakt til de unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Afholdelse af 10 temaarrangementer/informationsaftener omkring job- og uddannelsesmuligheder hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Mindste 80 unge mellem 15-29 år deltager i job- og uddannelsesformidlings aktiviteter hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Mindste 40% af de unges forældre deltager i job- og uddannelsesformidlings aktiviteter hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplanen Der ansættes en boligsocial ungevejleder, der i et tæt samspil med BIF og i en gensidig ressourceudnyttelse i samarbejdet med lokaler aktører varetager aktiviteten som beskrevet i afsnittet medarbejderressourcer. Der udarbejdes en ansættelseskontrakt med en uddybende jobbeskrivelse og løn- og arbejdsvilkår. Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere fx SSP og gadeplansindsatser • Afholdelse af jobmesse, informationsaftener om beskæftigelsesmuligheder og virksomhedsbesøg • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Indkaldelse til koordineringsmøder om unge i uddannelse og job • Stiller lokaler til rådighed til temaarrangementer, rådgivninger mm. Der skal afholdes koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job 2 gang årligt med samarbejdspartnere ift. at definere og afgrænse målgruppen samt orientere hinanden omkring nye tiltag og ændringer i lokalområdet, som påvirker målgruppen. Disse koordineringsmøder har fokus på både aktiviteten ’Job- og uddannelsesformidling’ og ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, da der er en del overlap mht. målgruppen og kommunale samarbejdspartnere. Dialog omkring konkrete sager/beboere tages ikke op til disse møder, men løses ad hoc i løbet af året, når det er relevante. Helhedsplanen indkalder til disse koordineringsmøder.

Ressourceforbrug: 40% af en fuldtidsstilling (boligsocial ungevejleder) på 36.5 timer om ugen.

BUF (Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter)

BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Rekruttering af målgruppen til ’Job- og uddannelsesformidling’ via Klub

Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters aktiviteter

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

• Stiller lokaler til rådighed til jobmesse og informationsaftener om beskæftigelsesmuligheder

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Ungerådgivning)

Ungerådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Rekruttering af målgruppen til ’Job- og uddannelsesformidling’ via

Ungerådgivningens aktiviteter

• Formidling til helhedsplanen omkring Ungerådgivningens aktiviteter til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

Ressourceforbrug: Optil 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

TMF (Områdefornyelse Nordvest)

Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Understøttelse af jobmesse, informationsaftener om beskæftigelsesmuligheder og

virksomhedsbesøg

• Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvests aktiviteter og projekter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 20 timer om året til faglig sparring og dialog.

KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Formidling til helhedsplanen omkring Kultur og Fritid Nords aktiviteter og projekter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder omkring unge i uddannelse og job (møderne omhandler både aktiviteten ’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’ og ’Job- og uddannelsesformidling’)

• Stiller lokaler til rådighed til jobmesse og informationsaftener om beskæftigelsesmuligheder

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om unge i uddannelse og job + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Forankring:

Aktivitetsnavn:

4. En Styrket Skolegang

Aktiviteten svarer til ’Brobygning mellem skole og forældre’ og ’Lektiecaféer’, der beskrives i CFBU’s videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Flere kommunale samarbejdspartnere vurderer, at mange børn og unge på Bispebjerg har en problematisk skolegang, for højt skolefravær, og har svært med at finde deres vej i uddannelsessystemet.

Samtidigt mangler flere forældre en tilstrækkelig forståelse for, hvordan de kan

understøtte børn og unges skolegang. Dette kan skyldes forældrenes sproglige udfordringer, mangel på ressourcer til at sætte sig ind i deres unges skolegang, eller evner til at forstå det danske uddannelsessystem pga. deres egen opvækst i et andet land end Danmark. Forældrenes forståelse for og understøttelse af børn og unges skolegang er afgørende for at kunne hjælpe dem med at blive fastholdt i deres uddannelsesvalg senere hen, minimere skolefravær, og styrke skole/forældre samarbejde.

Derfor vil helhedsplanen arbejde med lektiecaféer, og skolepraktikker for folkeskoleelever og understøttelse af skole/forældre samarbejde.

Lektiecafé

Der findes en lektiecafé i en af helhedsplanens afdelinger (Gravervænget/Møllerlodden), som er drevet via både eksterne og interne frivillige ressourcer, og har været i afdelingen i mange år. Helhedsplanen ønsker at understøtte denne frivillige indsats, da selvom børn går til lektiecafé i deres egne skole, har de stadig stor interesse i at komme til denne aktivitet, og derved få flere ekstra timers vejledning om ugen end de ellers vil. De frivillige i lektiecaféen oplever, at de fleste børn og unge, som deltager i lektiecaféen, har behov for dette ekstra støtte fordi der mangler både plads og vejledning derhjemme for at kunne ellers arbejde på lektier.

Lektiecaféen bliver yderligere brugt som et rum, hvor frivillige voksne og børn kan tale om læringsmål, og hvilke planer og ønsker børnene har mht. deres egne fremtid. Derudover kan den kontakt, som frivillige voksne har til børnene, udnyttes så at forældrene bliver inviteret med til lektiecaféen for at øge deres kendskab til børnenes skolegang.

Helhedsplanen rolle i forbindelse med lektiecaféen er at rekruttere og fastholde nye frivillige, og koordinere indsatsen i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Derudover skal helhedsplanen samarbejde med kommunale skoler i nærområdet (Tagensbo Skole, Holbergskolen) for at sikre, at de mere udsatte elever, som har brug for ekstra lektiecafé, får særlig opmærksomhed og tilbuddet omkring at deltage denne lektiecafé. Lektiecaféen er målrettet til børn og unge mellem 7-14 år.

Skolepraktikker for folkeskoleelever

Den nær kontakt, som helhedsplanen har til beboere, skal bruges til at understøtte skolepraktikker for folkeskoleelever (8+9 klasse). Helhedsplanen har i forvejen lidt erfaringer med at tage imod skolepraktikker for folkeskoleelever fra helhedsplanens afdelinger så at de kan få konkrete erfaringer med sociale indsatser i udsatte boligafdelinger, og forstå hvad boligsocialt arbejde indebærer. Det har vist sig at være en givende investering, da folkeskoleelever får en øget ejerskab over deres boligafdeling via aktivt deltagelse, og helhedsplanen får en styrket kendskab og relation til unge, hvilket kan bruges til at arbejde målrettet med den unges behov via helhedsplanens øvrige aktiviteter.

Derfor vil helhedsplanen styrke gerne sætte endnu mere fokus på skolepraktikker for folkeskoleelever. Flere elever har svært med at finde en givende skolepraktik, da de eller deres forældre ikke har et netværk, som de kan trække på, og derfor ikke har et udvalg af arbejdspladser, hvor de kan afholde deres skolepraktik. Oftest er denne målgruppe fra udsatte familier. Dette betyder, at i samarbejde med de nærliggende folkeskoler (Tagensbo Skole og Holbergskolen) skal helhedsplanen vejlede og tage imod folkeskoleelever som ønsker at komme i skolepraktik.

Helhedsplanen skal både hjælpe elever, hvis de ønsker at komme i praktik hos

helhedsplanen, eller hvis de hellere vil komme i praktik et andet sted eller hos en af helhedsplanens samarbejdspartnere, hvis det betyder en bedre kobling for den unge. Skolepraktikker skal afholdes i uge 16 hvert år. Helhedsplanen vil have kapacitet til at varetage optil 4 elever på en gang hos helhedsplanen, og vil hjælpe 16 flere elever med at komme i praktik andre steder. Helhedsplanens familiemedarbejder, som er tovholder på aktiviteten skal bruge ressourcer på at gå i dialog med skolen og elever inden der skal afholdes skolepraktikker, og bliver ansvarlig for elevernes forløb imens de er på praktik hos helhedsplanen.

Der er indgået en aftale med Tagensbo Skole og Holbergskolen omkring det ovenstående. Der arbejdes på at oprette et samarbejde med Utterslev Skole omkring skolepraktikker for folkeskoleelever.

Understøttelse af skole/forældre samarbejde

Kontakten til børn og unge i fx lektiecaféen, skolepraktikker og helhedsplanens øvrige aktiviteter skal udnyttes så at der kan etableres et tættere samarbejde med forældre af skolebørn. Et styrket forhold til forældrene skal bruges til at understøtte skolernes informationsaftener for forældre, forældreintra, og andet nyttige viden fra skolerne, som kan være med til at fastholde børn og unges skolegang og reducere deres skolefravær.

For at understøtte denne form for skole/forældre samarbejde vil helhedsplanen samarbejde med skolerne for at sikre, at helhedsplanen er orienteret omkring skolernes formidling og aktiviteter, og inddrage skolerne i helhedsplanens uddannelsesrettede aktiviteter. Derudover fungerer helhedsplanen som brobygger til skolerne, da helhedsplanen har en anden kontakt til børn, unge og forældre fra boligafdelinger, og derved kan få fat i familier, som skolerne kan have svært med at nå.

Aktiviteter, som Tagensbo Skole og helhedsplanen vil indgå et samarbejde omkring er:

• Understøtte forældrecaféer (om morgen) på skolen ved at informere beboere omkring det via helhedsplanens øvrige aktiviteter og andre kommunikationsmidler

• Undervisning om forældreintra. Fx kan helhedsplanen have en særlig åbningstid om ugen, hvor forældre kan få hjælpe til at checke forældreintra. Dette vil være en støtte til fx udsatte familier eller forældre med sproglige barrierer. Tagensbo Skole vil hjælpe med at undervise helhedsplanens medarbejder omkring det. Derudover vil Tagensbo Skole gerne undervise om forældreintra til helhedsplanens aktivitet ’Familiekurser og temacaféer til familier’. Forældre som ikke bruger forældreintra er særlig stort blandt udskolingselever.

• Samarbejde omkring udendørsaktiviteter for børn som fx Sammen på Plænen, motionsdage, Street OL, Jorden Rundt med særlig fokus på at inddrage forældrene

• Udnyttelse af helhedsplanens beboernetværk og Bydelsmødre for at oplyse om forældrecaféer, forældreintra mm.

• Afprøv en følgeordning til skolen for forældre (hvor forældre fra helhedsplanens afdelinger følges hen til skolen med fokus på forældre til indskolingselever i 0-3 klasse), når der skal afholdes temauger (uge 35). Følgeordningen er tænkt som en måde at opfordre flere forældre til at deltage i skolens årlige temadage, da der pt. er lavt forældredeltagelse.

• Afhold en børn- og ungeaktivitet imens der er forældremøder (2 gang om året) for at sikre at forældrene kan deltage i møderne uden at skulle finde børnepasning. Dette er særlig relevant for forældre med indskolingselever (0-3 klasse) og

mellemtrin (4-6 klasse). Derudover skal helhedsplanen oplyse forældrene om vigtigheden af forældremøder via opslag, netværk og andre kommunikationsmidler.

• Hjælp med informering omkring skole/hjem samtaler (2 gang om året) for alle forældre (indskoling, mellemtrin og udskoling)

• Hjælp med informering omkring skoletilmelding (om efteråret) ved at viderebringe informationer omkring dette til helhedsplanens netværk og aktiviteter fx temacaféer til familier

• Afhold en event sammen med skolen om skolens første skoledag i august

• Udvikle en indsats sammen med skolen omkring sikkert trafik og forældre

For at kunne arbejde med de ovenstående punkter vil helhedsplanen udarbejde et årshjul sammen med Tagensbo Skole.

Aktiviteter, som Holbergskolen og helhedsplanen vil indgå et samarbejde omkring er:

• Undervisning om forældreintra på mobilen for forældrene. Fx kan helhedsplanen oprette særlige caféer eller aktiviteter, hvor forældre kan få hjælp til at checke forældreintra på deres mobiltelefoner. Dette vil være en støtte til fx udsatte familier eller forældre med sproglige barrierer. Holbergskolen vil hjælpe med at undervise helhedsplanens medarbejder omkring det.

• Ad hoc oplæg i boligafdelinger omkring skolen, skolereform, baggrund og betydning af nationale tester, hvordan elever bliver evalueret mm.

• Evt. andre tiltage på baggrund af løbende undersøgelser af, hvad forældrene har brug for at vide om skolen.

For at kunne arbejde med de ovenstående punkter vil helhedsplanen udarbejde et årshjul sammen med Holbergskolen.

Der arbejdes på at oprette et samarbejde med Utterslev Skole omkring understøttelse af skole/forældre samarbejde.

Samspil med øvrige indsatser

De forskellige tiltage under ’En Styrket Skolegang’ vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Fx kan fx skolegang, uddannelsessystemet, eller forældreintra være emner, som tages op med forældrene under aktiviteten ’Temacaféer til familier’. Bydelsmødre kan også understøtte aktiviteten via deres tætte relationer til udsatte familier.

Helhedsplanens skoleindsatser understøttes via et tæt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at sikre vidensdeling og brobygning. Kommunale samarbejdspartnere, som kan understøtte aktiviteten er fx BUF’s skoler (integrationsvejledere), SOF’s Familierådgivning (som arbejder med

forældrekompetencer), og SOF’s Borgercenter Børn og Unge (hvor skolesocialrådgivere

arbejder med skolegang og fravær).

Formål:

• At styrke børn og unges skolegang

• At understøtte skole/forældre samarbejde for derved at styrke forældres muligheder til at understøtte børn og unges skolegang

Målgruppe(r):

Målgruppe 1: Børn og unge mellem 7-18 år.

Målgruppe 2: Forældre af børn og unge.
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
12 i gennemsnit bruger lektiecaféen hver gang	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Minimum 20 skolepraktikker for folkeskoleelever om året via helhedsplanen	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Afholdelse af minimum 12 skole/forældre aktiviteter (informationsaftener, følgeordninger mm.) for forældre hvert år i samarbejde med skolerne	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Koordinering af lektiecaféen • Understøttelse og rekruttering af frivillige lektiehjælper • Koordinering af skolepraktikker for folkeskoleelever hos helhedsplanen • Understøttelse af skole/forældre samarbejde via indsatser mht. forældreintra, forældremøder, fællesaktiviteter, kommunikation til afdelingens forældre mm. • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Indkaldelse til koordineringsmøder • Stiller lokaler til rådighed til temaarrangementer, rådgivninger mm. Ressourceforbrug: 40% af en fuldtidsstilling (familiemedarbejder) på 36.5 timer om ugen BUF (Tagensbo Skole og Holbergskolen) BUF’s skoler og medarbejdere (fx integrationsvejleder fra Tagensbo Skole og Holbergskolen) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats • Formidling til helhedsplanen omkring skolernes informantionsaftener, forældreintra mm. så at helhedsplanen kan viderebringe oplysninger til familier • Koordinering af skolepraktikker for folkeskoleelever

• Samarbejde omkring indsatser under skole/forældre samarbejde

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Deltagelse i koordineringsmøder

• Stiller lokaler til rådighed til temaarrangementer og uddannelser

Ressourceforbrug: Optil 20 timer om året til faglig sparring og dialog + muligheden for at bruge lokaler til nærliggende indsatser 2 gang om året.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Ungerådgivning)

Ungerådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Formidling til helhedsplanen omkring Ungerådgivningens aktiviteter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Familierådgivning)

Familierådgivning’s skolesocialrådgivere på skolerne skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens afdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Formidling til helhedsplanen omkring Familierådgivningens aktiviteter

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Øvrige samarbejdspartnere

- Afdelingsbestyrelser

Forankring:

Lektiecaféen kan på sigt forankres helt hos frivillige beboere i afdelingen. Helhedsplanens indsats omkring skole/forældre samarbejde kan ikke forankres mere end forældrenes egne kompetenceudvikling

Aktivitetsnavn:

5. Danskundervisning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

Sproglige udfordringer spiller en væsentlig rolle for mange beboere i helhedsplanens afdelinger. Dette har indflydelse på beboernes trivsel, arbejdes- og uddannelsesmuligheder, samt deres forudsætninger for at kunne løse mange hverdagsudfordringer. Derudover påvirker sproglige barrierer ikke kun de voksne beboere, da det oftest betyder fx en manglende forståelse for deres børns uddannelse og lektier, og derfor har indflydelse på forældrenes muligheder for at kunne understøtte familiens skolegang.

Helhedsplanen har i forvejen en god kontakt til noget af målgruppen for danskundervisning via eksisterende aktiviteter og indsatser. Bydelsmødre eller flere af helhedsplanens kvindenetværk består blandt andet af udsatte beboere som enten har sproglige udfordringer, eller deltager i netværk, hvor der er andre beboere med sproglige udfordringer. Derudover vil forældrene til børn og unge, som helhedsplanen arbejder med via andre tiltage, være oplagte deltagere i danskundervisningsforløb. Derfor har helhedsplanen et fundament for at kunne udnytte dette netværk og tilbyde danskundervisning til en bredere gruppe af beboere.

I den nuværende helhedsplan er der blevet igangsat et gratis danskundervisningsforløb i samarbejde med Xxxxx Xxxxx. Xxxxx Xxxxx udbyder et 20 ugers danskundervisningsforløb med FVU (Forberedende Voksen Undervisning). Målgruppen for undervisning er voksne over 18 år, som er bosiddende i Danmark, og som gerne vil løfte deres danskkundskaber. I første omgang arbejdes der primært med danskundervisning, men efterfølgende er der muligheden for at arbejde med ordblinde- og matematikundervisning.

Matematikundervisning er særlig vigtig mht. forældrenes muligheder for at kunne understøtte børn i udskoling med deres lektier.

Samarbejdet mellem helhedsplanen og Xxxxx Xxxxx er baseret på, at helhedsplanen kan finde målgruppen til danskundervisning via helhedsplanens eksisterende kontakt til beboere fra afdelingerne. Xxxxx Xxxxx står for afholdelsen af undervisningsforløbet.

Danskundervisning kan med fordele afholdes både i boligafdelingerne (for at gøre det nærliggende for afdelingens beboere), eller efter aftale hos en kommunale samarbejdspartnere fx skolerne eller institutioner (for at understøtte en øget brobygning til kommunale indsatser).

Samspil med øvrige indsatser

Danskundervisning vil spille sammen med flere af helhedsplanens øvrige aktiviteter. Fx

kan kontakten til målgruppen suppleres via aktiviteten ’Beboernetværk og familierettede aktiviteter’ eller ’Bydelsmødre’, hvor helhedsplanen kommer i kontakt med beboere, som enten er målgruppen for danskundervisning, eller har et netværk med beboere som kunne være målgruppen for danskundervisning. Derudover kan informationer omkring muligheden for danskundervisning tages op med forældrene under fx aktiviteten

’Temacaféer til familier’ eller ’En Styrket Skolegang’.

Danskundervisning kan afholdes hos kommunale samarbejdspartnere fx BUF’s skoler og

institutioner eller KFF’s Kulturhuset Tomgårdsvej eller Børnekulturhuset Sokkelundlille for

at sikre en øget brobygning til kommunale indsatser og institutioner.
Formål:
• At give forældre kompetencer til at støtte op om deres børns skolegang og uddannelse • At forbedre deltagerens forudsætninger for uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Forældre og voksne med manglende danskkundskaber
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
15 beboere deltager i gennemsnit i Xxxxx Xxxxxx danskundervisning	Xxxxx Xxxxx
Der afholdes minimum 2 danskundervisningsforløb hvert år	Xxxxx Xxxxx/CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
75% af deltagere i danskundervisning har forbedret deres danskkundskaber efter hvert forløb	Xxxxx Xxxxx/CFBU’s logbøger (registrering via evalueringsskemaer ved hvert kursusforløb)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen skal understøtte aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser • Facilitering og koordinering af danskundervisningsforløb i samarbejde med Xxxxx Xxxxx • Stiller lokaler til rådighed til danskundervisningsforløb Ressourceforbrug: 10% af en fuldtidsstilling (familiemedarbejder) på 36.5 timer om ugen. BUF (Tagensbo Skole) BUF’s skoler (fx integrationsmedarbejder fra Tagensbo Skole) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og forældre med sproglige udfordringer fra helhedsplanens boligafdelinger, som har

brug for en særlig indsats

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Stiller lokaler til rådighed til danskundervisningsforløb

Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog + muligheden for at bruge lokaler til danskundervisning.

BUF (Sundhedsplejen)

Sundhedsplejen skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og forældre med sproglige udfordringer fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog. SOF (Borgercenter Børn og Unge - Familierådgivning) Familierådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og forældre med sproglige udfordringer fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog.

KFF (Kultur og Fritid Nord)

Institutioner under Kultur og Fritid Nord (fx Børnekulturhuset Sokkelundlille, Dansekapellet) skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Stiller lokaler til rådighed til danskundervisning

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Muligheden for at låne/leje lokaler til nærliggende indsatser 2 gang om året.

Xxxxx Xxxxx

Xxxxx Xxxxx skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Koordinering af danskundervisningsforløb i samarbejde med helhedsplanen

• Planlægning af FVU undervisningsgang mht. igangsættelse, tidspunktet mm.

• Afholdelse af danskundervisningsforløb

• Xxxxxxx underviser og materialer til rådighed til undervisningsgang

Forankring:

Aktiviteten kan forankres i et efterfølgende samarbejde mellem lokale kommunale

aktører og Xxxxx Xxxxx.

Aktivitetsnavn:

Mind Your Own Business

Aktiviteten svarer til ’Kreativ læring’ der beskrives i CFBU’s videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)

Mind Your Own Business (MYOB) er en indsats der henvender sig til udsatte drenge i aldersgruppen 13-17 år.

MYOB er et iværksætteriprogram, hvor et team af udvalgte drenge får tilbudt rådgivning og vejledning til at etablere deres egen mikro-virksomhed. Programmet er en kreativ proces der med udgangspunkt i idégenerering og -udvikling, bevæger sig over fondsansøgninger, PR, økonomi og budgettering, internt samarbejde og HR, for til sidst at ende ud i et færdigt produkt. I forløbet tilbydes drengene løbende sparring og hjælp fra en professionel mentorvirksomhed og frivillige ’Venturepiloter’, der ligeledes fungerer som sparringspartnere på projektet.

CFBU påpeger at alternativ, kreativ læring7 har en dokumenteret og meget virkningsfuld effekt på kriminalitetstruede unge, der ikke har fundet deres retning i tilværelsen i forhold til uddannelse. Tilbagemeldinger fra deltagere i tidligere MYOB-forløb melder således om forbedring af ordforråd, selvtillid, sociale kompetencer samt et øget engagement og forbedring af karakterer i skolen. Udover at udvikle drengenes kompetencer i forhold til deres skolegang og videre uddannelses forløb, forbereder deltagelsen i programmet også til arbejdsmarkedet

Således er MYOB også et greb til at forberede deltagerne til at gøre brug af de uddannelse- og beskæftigelsesrettede indsatser under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse.

MYOB-programmet løber over otte måneder med start i oktober hvert år, hvilket gør det muligt at arbejde intensivt og kontinuerligt med målgruppen. Den boligsociale helhedsplan vil, i tæt dialog med Klub Bispebjerg og øvrige samarbejdspartnere på Bispebjerg som også er medlemmer af fx SSP, koordinere og være bindeled mellem drengene, mentorvirksomheden og Venturepiloterne. Forud for forløbet sker en udvælgelse af deltagere i forløbet i samarbejde. Dette sker i samarbejde med de overnævnte samarbejdspartnere på Bispebjerg. I hvert MYOB-forløb er der 10-12 deltagere.

MYOB er tovholder på hele deres koncept inkl. afholdelse af workshops, rekruttering af frivillige, kontakten til virksomheder, afholdelse 2 årlige events mm.

Den boligsociale indsats påtager sig således en central rolle i projektet, hvilket CFBU understreger er afgørende for projektets succes og fastholdelsen af drengene. Udover at fungere som bindeled mellem de unge, mentorvirksomheden og de frivillige, vil den

boligsociale også varetage kontakten til deltagernes forældre. Helhedsplanen betaler for MYOB-forløbet (25.000 kr.), samt sørger for forplejning, lokaler, og transport til 2 årlige

7 S. 103 i CFBU’s Videns- og Inspirationskatalog til boligsociale indsatser

events (Venture Camp og Business Award) for alle MYOB projekter i Danmark. Den boligsociale helhedsplan vil i første omgang forpligte sig til ét MYOB-forløb i oktober 2017, som MYOB organiserer og afholder i samspil med helhedsplanen. Efter dette første forsøge med MYOB vil der blive evalueret på effekten og resultatet af forløbet. Målet er at igangsætte optil 3 MYOB forløb i løbet af helhedsplanens projektperiode.
Formål:
• At sikre, at udsatte unge indgår i en sammenhæng med mulighed for positiv læring i forhold til at indgå i forpligtende fællesskaber • At bygge bro til, supplere og understøtte kommunale fritids- og ungdomsklubbers kernedrift overfor målgruppen. • At give udsatte drenge redskaber til udvikle deres kompetencer og fremtidige jobmuligheder
Målgruppe(r):
Målgruppe 1: Unge udsatte/kriminalitetstruede drenge mellem 13-17 år
Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der gennemføres 3 forløb (der hver strækker sig over 2 kalenderår) med mindst 10 rekrutterede deltagere over helhedsplanens projektperiode.	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Hvert forløb gennemføres af mindst 10 deltagere.	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen skal understøtte aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Inddragelse af målgruppernes forældre i projektet • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Kontakt til Mind Your Own Business • Inddragelse af relavante samarbejdspartnere Ressourceforbrug: 10% af en fuldtidsstilling (ungemedarbejder) på 36.5 timer om ugen. BUF (Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter) BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg og Kantorparkens Fritidscenter skal understøtte

helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Rekruttering af målgruppen til ’Mind Your Own Business’ via Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters aktiviteter og understøtter i fastholdelsen af deltagere

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs og Kantorparkens Fritidscenters tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

• Stiller lokaler og computer til rådighed for månedligt møder med Venturepiloter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om Mind Your Own Business + 20 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge - Ungerådgivning)

Ungerådgivning skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Rekruttering af målgruppen til ’Mind Your Own Business’ via Ungerådgivnings

aktiviteter og understøtter i fastholdelsen af deltagere

• Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om Mind Your Own Business + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

TMF (Områdefornyelse Nordvest)

Områdefornyelse Nordvest skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via:

• Rekruttering af målgruppen til ’Mind Your Own Business’ via Områdefornyelse

Nordvests aktiviteter

• Formidling til helhedsplanen omkring Områdefornyelse Nordvests tiltage om kultur, handel og kreative erhverv

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 2 koordineringsmøder om året om Mind Your Own Business + 10 timer om året til faglig sparring og dialog.

Mind Your Own Business

Mind Your Own Business har det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af aktiviteten herunder:

• Koordinering og afholdelse af workshops, events, ugentlige møder med deltager og månedlige statusmøder

• Samarbejde med helhedsplanen omkring MYOB-forløb

Forankring:

Aktiviteten skal ikke forankres ved helhedsplanens udløb.

Aktivitetsnavn:

Mentorindsats for unge

Aktiviteten svarer til ’Mentorindsats med frivillige mentorer’ der beskrives i CFBU’s

videnskatalog.

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)

Mange unge på Bispebjerg vokser op uden netværk til uddannelse og job, fordi deres forældre eller andre voksne familiemedlemmer hellere ikke har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at unge fra disse husstande er i større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet, da der mangler opbakning og netværk hjemmefra.

Derfor kan mentorindsatser for unge uden netværk har en stor betydning for deres udvikling og fremtidsmuligheder via deres kobling til en ressourcestærk frivillig voksen, som kan vejlede dem omkring fx job og uddannelse.

Strøm: En Mentor- og Netværksindsats

Ungdommens Røde Kors har startet mentorprojekt ”Strøm” op i samarbejde med Københavns Kommune i områderne Bispebjerg og Nørrebro. I projektet matches børn og unge i alderen 10-15 år med frivillige livserfarne mentorer. Børnene plejer at henvises til projektet af kommunale samarbejdspartnere.

For barnet/den unge (mentee) skal den frivillige mentor være en rollemodel og en støtte i udviklingen af troen på sig selv. En mentor er noget andet end en lærer eller en af de autoritetsfigurer, som mentee typisk er omgivet af i sin hverdag. Derfor har mentoren mulighed for at skabe en tillidsfuld relation ved at lytte og vejlede.

Xxxxxx et mentorforløb skal mentor og mentee sammen finde mentees potentialer og udvikle hans/hendes sociale, faglige og personlige kompetencer.

Mentoren og mentee mødes som udgangspunkt tre gange om måneden. Alle mentorforløbene tilpasses mentees behov og ønsker, og det er derfor op til mentor og mentee at finde ud af, hvad de skal lave på deres møder. Et mentorforløb varer i et år. Derudover bliver alle mentees tilbudt at deltage i weekendlejre to gange i løbet af deres mentorforløb.

Henvisninger til dette mentorforløb hos Strøm sker 2 gang om året (i starten af året, og efter sommerferie), hvor pladser til nye mentee bliver frigivet af projektet, og hvor henvisere få muligheden for at finde unge, som vil få gavne af projektet. I løbet af en henvisningsperiode på 6 uger skal pladserne (40 i alt for hele bydelen) i Strøm fyldes op. Men før henvisningsperioden skal der en del opsøgende arbejde igangsættes for at finde og undersøge de rigtige unge, som kunne være målgruppen for denne mentorindsats.

Dette opsøgende arbejde skal foretages både med de unge, som kan få en mentor, men

også med de unges forældre, da forældrene skal også inddrages i, af deres unge kan få en mentor. Helhedsplanens kendskab og relation til familier og forældrene, via fx helhedsplanens andre aktiviteter, udnyttes for at få opbakning fra forældrene om, at deres unge bliver en del af Strøm. Derfor er der tale om en helhedsorienteret indsats for familier omkring projektet.

Pt. sker henvisninger til Strøm via en række kommunale samarbejdspartnere på Bispebjerg fx integrationsvejledere på skolerne (BUF), skolesocialrådgivere på skolerne (SOF), Ungerådgivning (SOF), Familierådgivning (SOF), og klubmedarbejdere på Klub Bispebjerg (BUF). Helhedsplanen vil indgå et samarbejde med disse kommunale samarbejdspartnere omkring Strøm og henvisninger til mentorforløb for unge, hvor en af helhedsplanens medarbejdere vil blive påpeget som ”henviser”. På den måde får helhedsplanen muligheden for at brobygge unge fra helhedsplanens afdelinger til mentorprojektet Strøm. Når der skal udvælges nye mentee til projektet vil helhedsplanens medarbejder, som er blevet påpeget som henviser, gå i dialog med de kommunale samarbejdspartnere på skolerne og klubber mht. at finde de rigtige unge til indsatsen.

Pt. er Strøm finansieret indtil april 2018, men der er en forhåbning om, at projektet fortsætter efter denne periode.

På sigt kunne det blive relevante at udvide målgruppen for mentorindsatsen til yngre børn og unge. Der findes flere professionelle frivillige foreninger som arbejder med at give børn og unge positive voksne rollemodeller, som fx Red Barnet Ungdom (Barnets Ven).

Målgruppen for Barnets Ven er udsatte børn mellem 6-12 år, som har brug for en mentor/ven. Helhedsplanen kunne være med til at understøtte et samarbejde om dette via den tætte relation, som helhedsplan allerede har til beboere og familier. Men i første omgang vil helhedsplanen afsætte ressourcer til at styrke mentorindsatsen for unge mellem 10-15 år, og vil overveje en mentorindsats for børn senere i projektperioden.

Samspil med øvrige indsatser

Unge, som er målgruppen til at være mentee, vil helhedsplanen få kendskab til via fx

’Fritidsguidning’, ’En Styrket Skolegang’, ’Lommepenge- og fritidjobsaktiviteter’ og

’Tryghedsnetværk på Bispebjerg’. Derudover får helhedsplanen kendskab til familier, som har brug for en mentor til deres unge, via fx ’Familiekurser og temacaféer til familier’.

Bydelsmødre vil også identificere familier, som har brug for ekstra og tilbagevendende hjælp via mentorindsatsen. Samtidigt kan unge, som bliver en del af mentorindsatsen, ligeledes brobygges til helhedsplanens øvrige aktiviteter for udsatte unge fx

’Lommepenge- og fritidsjobaktiviteter’, ’Fritidsguidning’ mm.

Som en del af aktivitetens opbygning skal mentorindsatsen understøtte et tæt samarbejde mellem helhedsplanen og integrationsvejledere på skolerne (BUF), skolesocialrådgivere på skolerne (SOF), Ungerådgivning (SOF), Familierådgivning (SOF), og klubmedarbejdere på Klub Bispebjerg (BUF).

Formål:

• At styrke udsatte unges hverdag og viden omkring job- og uddannelsesmuligheder via tætte relationer til ressourcestærke voksne

Målgruppe(r):

Målgruppe 1: Unge i alderen 10-15 år

Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet)
Succeskriterier:	Datakilde:
Der henvises 8 unge fra helhedsplanens afdelinger til Strøm hvert år	CFBU’s logbøger (registrering via helhedsplanens medarbejdere)
Mindst 50% af de unge, som helhedsplanen henviser, deltager i hele mentorforløbet på 12 måneder	Ungdommens Røde Kors, Strøm
Organisering, ansvar og rollefordeling:
Helhedsplan Helhedsplanen skal understøtte aktiviteten herunder: • Kommunikering og synliggørelse af aktiviteten • Rekruttering af målgruppen via helhedsplanens øvrige indsatser og opsøgende arbejde i afdelingerne • Inddragelse af målgruppernes forældre i projektet • Rekruttering af målgruppen via sparring og samarbejde med kommunale samarbejdspartnere • Fungerer som henviser til Strøm og andet løbende kontakt til projektet • Brobygning af målgruppen til relevante kommunale samarbejdspartnere og indsatser Ressourceforbrug: 30% af en deltidsstilling (trygheds- og netværksmedarbejder) på 30 timer om ugen. BUF (Klub Bispebjerg) BUF’s medarbejdere fra Klub Bispebjerg skal understøtte helhedsplanen og aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats • Samarbejde omkring henvisning af unge i målgruppen til Strøm projektet • Formidling til helhedsplanen omkring Klub Bispebjergs tiltage til unge • Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog. BUF (Tagensbo Skole og Holbergskolen) BUF’s skoler (fx integrationsvejleder fra Tagensbo Skole og Holbergskolen) skal understøtte aktiviteten via: • Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats • Samarbejde omkring henvisning af unge i målgruppen til Strøm projektet • Formidling til helhedsplanen omkring skolens tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog. SOF (Borgercenter Børn og Unge – Ungerådgivning) Ungerådgivning skal understøtte aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde omkring henvisning af unge i målgruppen til Strøm projektet

• Formidling til helhedsplanen omkring Ungerådgivningens tiltage til unge

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog.

SOF (Borgercenter Børn og Unge – Familierådgivning)

Familierådgivning skal understøtte aktiviteten via:

• Sparring med helhedsplanen omkring målgruppen generelt (sårbare familier), og udsatte børn og unge fra helhedsplanens boligafdelinger, som har brug for en særlig indsats

• Samarbejde omkring henvisning af unge i målgruppen til Strøm projektet

• Formidling til helhedsplanen omkring Familierådgivningens tiltage til familier

• Brobygning til helhedsplanens øvrige aktiviteter

Ressourceforbrug: Optil 5 timer om året til faglig sparring og dialog.

Ungdommens Røde Kors - Strøm

Ungdommens Røde Kors skal understøtte aktiviteten via:

• Det overordnede ansvar for udvikling, iværksættelse og koordination af projektet

• Tovholder på Strøm projektet inkl. formidling om projektet, rekruttering og fastholdelse af mentorer

• Sparring med helhedsplanen omkring projektet og særligt omkring henvisningsperioder

Forankring:

Aktiviteten er allerede understøttet af en store antal a

Document Metadata

Table of Contents

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Document Metadata