Cirkulære om
Cirkulære om
Ansættelsesvilkår i forbindelse med kom- munalreformen (særvilkår for overens- komstansatte specialarbejdere (tekniske ser- vicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune))
Cirkulære af 8. februar 2007 Perst. nr. 016-07
PKAT nr. 148
X.xx. 00-000-000
Cirkulære
Generelle bemærkninger 3
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser 3
Aftale
§ 1. Dækningsområde 5
§ 2. Ansættelse 5
§ 3. Funktionærloven 6
§ 4. Arbejdstid 6
§ 5. Ulempegodtgørelse 7
§ 6. Opsigelse og afsked 10
§ 7. Særlig feriegodtgørelse 11
§ 8. Regulering 11
§ 9. Ikrafttræden og bortfald 11
Cirkulære om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for over- enskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune))
(Til samtlige ministerier mv.)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) har indgået vedlagte aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune))
Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i for- bindelse med kommunalreformen, jf. cirkulære af 16. januar 2006 (Perst. nr.
005-06).
2. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2007.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
3. Til § 10. Opsigelse og afsked
Opmærksomheden henledes på, at der ved påtænkt uansøgt afsked af tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune, skal sendes besked til organisationen.
I tilfælde af brud på bestemmelsen om underretning ved afskedigelse, er par- terne enige om, at godtgørelse for manglende underretning, jf. bemærkninger- ne til StK-fællesoverenskomstens § 16, alene udbetales én gang pr. sag.
Adresse for FOA - Fag og Arbejde: Xxxxxxxxx Xxxxx 0-0, 0000 Xxxxxxxxx X.
Adresse for Fagligt Fælles Forbund (3F) fremgår af dataarket i Organisations- aftale for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten (3F).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 8. februar 2007
P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxx
Aftale om ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for over- enskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune))
§ 1. Dækningsområde
Aftalen gælder for ansatte, der
1. før overgangstidspunktet var omfattet af Overenskomst for tekniske ser- vicemedarbejdere/ledere og tekniske arbejdsledere ansat i Frederiksberg Kommune mellem Frederiksberg Kommune og FOA – Fag og Arbejde og
2. fra overgangstidspunktet omfattes af Organisationsaftale for rengøringsas- sistenter og specialarbejdere m.fl. i staten (3F) mellem Finansministeriet og Faglig Fælles Forbund (3F).
Stk. 2. De ansatte omfattes af de i §§ 2-9 nævnte særvilkår som supplerer/fra- viger organisationsaftalen.
§ 2. Ansættelse
I stedet for organisationsaftalens § 2, stk. 1 gælder:
a) Ansatte som har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 8 timer om ugen, og er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn.
b) Der kan ikke ske ansættelse på timeløn.
Som tillæg til organisationsaftalens § 23 gælder:
c) Der skal tilbydes fuldtidsbeskæftigelse. Der kan i særlige tilfælde, efter afta- le mellem institutionen og den lokale afdeling af forbundet oprettes del- tidsstillinger, hvis en medarbejder søger delpension, delefterløn eller lig- nende, eller af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke kan bestride en fuldtidsstilling eller der af budgetmæssige årsager inden for det enkelte område, ikke kan opnås dækning til en fuldtidsstilling.
d) Deltidsansættelse kan kun ske efter forudgående drøftelse med den lokale afdeling/tillidsrepræsentant.
§ 3. Funktionærloven
For ansatte, som er ansat på månedsløn, gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt fravigelser herfra, jf. Aftale om ansæt- telsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen af 21. december 2005.
§ 4. Arbejdstid
1. Arbejdstidens længde
Som tillæg til arbejdstidsaftalen § 4 gælder:
a) Deltidsstillinger kan ikke oprettes med mindre end gennemsnitligt 8 timer pr. uger.
2. Tjenestens tilrettelæggelse.
Som tillæg til arbejdstidsaftalens § 10 gælder:
a) Arbejdstiden vil som hovedregel være at fordele på 5 arbejdsdage af mindst 7 timer pr. dag mandag til torsdag og mindst 6 timer om fredagen, eller på 6 arbejdsdage, hvor den daglige arbejdstid skal være på mindst 4 timer pr. dag. Der vil lokalt kunne træffes aftale om en anden arbejdstid end den an- førte.
3. Overarbejde
Som tillæg til arbejdstidsaftalens § 6 gælder:
a) Overarbejde skal så vidt muligt undgås.
b) Ved overarbejde forstås arbejde ud over den normale daglige arbejdstid, jf.
§ 4, nr. 2a.
Som tillæg til arbejdstidsaftalens § 10 gælder:
c) Tilsigelse til at udføre overarbejde skal meddeles dagen forud. For mang- lende varsel til overarbejde ud over 1 time betales et tillæg på 26,68 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb 31/3 2000).
Som tillæg til arbejdstidsaftalens § 6 gælder:
d) Overarbejde afregnes i halve time.
Som tillæg til arbejdstidsaftalens § 6 gælder:
e) Overarbejde hverdage (arbejdsdage) godtgøres med et tillæg på 50 pct. for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør og et tillæg på 100 pct. for de følgende timer. For alt overarbejde på hverdage efter kl. 19.00 og indtil normal arbejdstids begyndelse dog 100 pct. Overarbejde, for medarbejdere, der normalt ikke udfører arbejde på lørdage, godtgøres for de to timer in- den kl. 12.00 med et tillæg på 50 pct. Øvrige timer godtgøres med et tillæg på 100 pct. Overarbejde på søn- og helligdage samt hverdagsfridage, godt- gøres med et tillæg på 100 pct.
f) For timer, for hvilke der ydes overarbejdstillæg, kan der ikke samtidig ydes tillæg for forskudt tid.
Som tillæg til arbejdstidsaftalen § 10 gælder:
g) Ved mere end 8 timers præsteret overarbejde efter en arbejdsdag afkortes eventuel dagtjeneste den næste dag med det timetal, som overarbejdet overstiger 8 timer. Ved mere end 8 timers overarbejde på en fridag afkortes eventuel dagtjeneste den næste dag, med det antal præsterede overarbejds- timer udover 8 timer, der falder efter kl. 21.00. Overarbejdsbetaling ydes i henhold til pkt. e. Betaling for de timer, hvormed dagtjenesten er afkortet, ydes som frihed med løn.
4. Fridage
Som tillæg til § 4, stk. 2 gælder:
a) Til månedslønnede ansatte ydes der, når der ikke arbejdes på en søgnehel- ligdag, samme løn som under sygdom.
b) 1. maj betragtes som en helligdag hele dagen. Grundlovsdag betragtes som en helligdag fra kl. 12.00.
c) Hvis der planmæssigt arbejdes på en helligdag, betales for denne normal betaling med tillæg af forskudt tid, jf. § 5, og der ydes efter nærmere aftale en erstatningsfridag med løn, jf. pkt. a. På tilsvarende vilkår ydes en erstat- ningsfridag, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag. Ydes er- statningsfridagen ikke rettidigt, betales i stedet en godtgørelse svarende til en dagløn med overtidstillæg på 100 pct.
§ 5. Ulempegodtgørelse
A) Ansatte med normal dagarbejdstid
For ansatte, der er omfattet af kapitel 3 i arbejdstidsaftalen, gælder følgende særvilkår i forhold til arbejdstidsaftalens §§ 11 og 12:
1. Forskudt arbejdstid
Der ydes godtgørelse for planmæssigt arbejde på følgende tidspunkter:
a) For arbejde på mandage fra kl. 00 til kl. 04 (til kl. 06, hvis tjenesten er star- tet kl. 24 eller tidligere) ydes et tillæg på 41,73 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb 31/3 2000). Tillægget træder i stedet for tillæg efter § 11. Hvis tillægget udgør mindre end 25 pct. af timelønnen ydes i stedet tillæg efter § 11.
b) For arbejde på 1. maj eller på grundlovsdag fra kl. 12 ydes et tillæg på 41,73 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb 31/3 2000). Godtgørelsen træder i stedet for tillæg efter § 11. Hvis tillægget udgør mindre end 25 pct. af time- lønnen ydes i stedet tillæg efter § 11.
Forskudt arbejdstid opgøres pr. påbegyndt halve time.
2. Tilfældig forskydning af arbejdstiden
Ved tilfældig forskydning af institutionens normalarbejdstid på enkelte ar- bejdsdage ydes overarbejdsgodtgørelse for de forskudte timer. For timer på lørdage, hvor overarbejdstillægget udgør 50 pct., ydes tillige tillæg efter § 11.
Der ydes ikke herudover godtgørelse efter §§ 11 og 12.
B) Xxxxx xxxxxxx
For ansatte, der er omfattet af kapitel 4 i arbejdstidsaftalen, gælder følgende særvilkår i forhold til §§ 1 og 2 i aftale af 24. marts 2006 om natpenge mv. for tjenestemænd i staten (Xxxxx.xx. 019-06) og arbejdstidsaftalens § 15:
1. Forskudt arbejdstid
Der ydes godtgørelse for planmæssigt arbejde på følgende tidspunkter:
a) For arbejde på lørdage fra kl. 11 til kl. 14 ydes et tillæg på 22,65 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb 31/3 2000). Hvis arbejdet på lørdage før kl. 11 udføres som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere falder efter kl. 11, ydes tillægget for hele tjenesten. Hvis der er tale om planlagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 14, ydes dog i ste- det tillæg efter § 2 i aftale af 24. marts 2006 om natpenge mv.
b) For arbejde på søn- og helligdage mellem kl. 06 til 17, på 1. maj samt på grundlovsdag mellem kl. 12 og 17 ydes et tillæg på 41,73 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb 31/3 2000). Godtgørelsen træder i stedet for til- læg efter § 2 i aftale af 24. marts 2006 om natpenge mv.
2. Tilfældig forskydning af arbejdstiden
Ved tilfældig forskydning af institutionens normalarbejdstid på enkelte ar- bejdsdage ydes godtgørelse efter §§ 1 og 2 i aftale af 24. marts 2006 om nat- penge mv. og frihedsoptjening efter arbejdstidsaftalens § 15. Godtgørelsen kan dog aldrig udgøre mindre end honorering efter reglerne om overarbejde.
3. Holddrift
Ved holddrift forstås: Arbejde, herunder kontinuerlig drift, hvor arbejdet for en periode på mindst 2 måneder efter en forud lagt plan udføres af hold, der afløser hinanden. Xxxxxxx afløser normalt hinanden, men hvor arbejdets tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres pr. turnusperiode og skal svare til arbejdstidsnormen pr. uge ganget med antallet af uger i turnuspe- rioden.
For arbejde i holddrift ydes følgende godtgørelser:
a) For arbejde på mandag til fredag fra kl. 17 til kl. 06 samt lørdag fra kl. 00 til kl. 06 ydes et tillæg på 19,08 kr. pr. time (kommunalt grundbeløb (31/3 2000). Godtgørelsen træder i stedet for tillæg efter § 1 i aftale af 24. marts 2006 om natpenge mv.
b) For arbejde i 2. skift indtil kl. 17 ydes godtgørelse efter § 15, stk. 1. Der ydes ikke herudover godtgørelse efter § 15 for dette tidsrum.
Der ydes herudover godtgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne om forskudttid i det omfang kriterierne for dette er opfyldt.
Arbejdstidens tilrettelæggelse:
For ansatte i holddrift gælder følgende som tillæg til arbejdstidsaftalen § 10:
a) Frihed mellem de daglige vagter skal udgøre mindst 16 timer.
b) Friheden kan én gang pr. kalenderuge nedsættes til 8 timer. Her betales den første vagt efter regler om overarbejde.
Som tillæg til § 14 gælder:
a) Ved overgang til holddriftsarbejde, ved forskydning af en vagtlistefridag og ved ændring af skifteholdstjenestens placering, skal gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis ikke varslet overholdes, honoreres de ændrede timer, der arbejdes i varslingsperioden, efter regler om overarbejde. For disse ti- mer betales der ikke samtidig tillæg for forskudt tid og holddrift.
b) Arbejde på en inddraget vagtlistefridag betragtes som overarbejde og ho- noreres som overarbejde. Dog således, at arbejde på hverdage (mandag- fredag) betales med 100 pct. overtidstillæg for alle timer mellem kl. 17 og kl. 06. Der kan dog ikke ydes en godtgørelse, som er mindre end godtgø- relse iht. Arbejdstidsaftalen § 14, stk. 1.
§ 6. Opsigelse og afsked
For månedslønnede gælder som tillæg til StK-fællesoverenskomstens § 16:
a) Ansættelsesmyndigheden skal give skriftlig meddelelse om påtænkt uansøgt afsked til organisationen. Underretningen skal indeholde sådanne oplys- ninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, medmindre oplysningerne strider imod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven og Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
For månedslønnede gælder som tillæg til StK-fællesoverenskomstens § 17:
a) Organisationen kan kræve sagen forhandlet, hvis organisationen ikke fin- der, at afskedigelsen bør finde sted, eller hvis organisationen ikke finder sa- gen tilstrækkeligt oplyst. Ansættelsesmyndigheden kan kræve forhandling afholdt inden for en frist af 3 uger efter afsendelsen af den i pkt. a nævnte meddelelse. For tekniske servicemedarbejdere/ledere og tekniske arbejds- ledere ansat med 3 måneds prøvetid, kan ansættelsesmyndigheden kræve forhandling afholdt inden for en frist på 2 uger efter den i pkt. a nævnte meddelelse. Fristen forlænges med eventuelle søgnehelligdage.
For månedslønnede gælder som tillæg til StK-fællesoverenskomstens § 16:
a) Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt). Ansættelsesmyndigheden skal give skriftlig meddelelse om en afskedigelse til organisationen efter § 16, stk. 5,
2. pkt., selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos ansæt- telsesmyndigheden i op til 6 måneder.
For månedslønnede gælder som tillæg til StK-fællesoverenskomstens § 16, stk. 5, 2. punktum:
a) Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt). Ansættelsesmyndigheden skal end- videre give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til FOA – Fag og Arbej- de.
For månedslønnede gælder som tillæg til StK-fællesoverenskomstens § 17:
a) Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) Hvis organisatio- nen skønner, at en afskedigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelses-myndighed efter
§ 17, stk. 3, selvom den ansatte kun har været uafbrudt beskæftiget hos an- sættelsesmyndigheden i op til 6 måneder.
§ 7. Særlig feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse udgør samlet 2,0 pct.
§ 8. Regulering
Tillæg, der i denne aftale er angivet som kommunalt grundbeløb i 31/3 2000- niveau, procentreguleres efter bestemmelserne i aftale pr. 1. april 2005 om løn- ninger for ansatte i amter og kommuner.
§ 9. Ikrafttræden og bortfald
Aftalen er indgået under henvisning til § 6, stk. 2, i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten mv. i for- bindelse med kommunalreformen.
Stk. 2. Aftalen har virkning fra overgangstidspunktet og gælder i perioden ind- til 31. marts 2008, på hvilket tidspunkt den ophører uden opsigelse, jf. § 16, stk. 1, i aftalen af 21. december 2005.
København, den 7. februar 2007
Fagligt Fælles Forbund (3F) Finansministeriet
Xxxx Xxxxxxxx P.M.V.
E.B.