BETÆNKNING

BETÆNKNING

OM

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN

Afgivet i januar 1967 af studieplansudvalget for højere forberedelseseksamen.

BETÆNKNING MR. 447

1967

s. X. XXXXXXX BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

Indholdsfortegnelse

Side

1. Udvalget 5

2. Lovens sigte og forudsætninger 7

3. Udvalgets opgave og arbejde 8

4. Hovedpunkter af udvalgets indstilling:

01. Grundsynspunkt 9

02. Uddannelsens struktur og niveau 9

03. Undervisningens ordning 10

04. Undervisningsplanernes udformning 11

05. Undervisningsformerne 11

06. Kursernes vejledning af elever 12

07. Kursernes vejledning udadtil 12

08. Lærernes funktioner udover undervisning 13

09. Kursus for HF-lærere 13

10. Eksamen og prøveformer 13

11. »Beståkriterium« 16

5. Særlige spørgsmål:

01. Lærernes kvalifikationer 16

02. Kursernes indretning 17

6. Udvalgets forslag til bekendtgørelse:

I. Højere forberedelseseksamens struktur m.v.: §§ 1-2 18

II. Undervisningen på godkendte kursus til højere forberedelseseksamen (herunder statskursus) og kursernes vejledende virksomhed: §§ 3-7 18

III. Indstilling til eksamen. Eksamensordningen: §§ 8-15 20

IV. Karaktergivning m.v.: §§ 16-17 21

V. Bevis: § 18 „ 22

VI. Undervisning og eksamen i de enkelte fag:

§ 19. Dansk 22

§ 20. Kristendomskundskab 24

§ 21. Historie 24

§ 22. Biologi 25

§ 23. Geografi 26

§ 24. Matematik 27

§ 25. 1. fremmedsprog (engelsk eller tysk) 28

§ 26. 2. fremmedsprog (engelsk eller tysk) 29

§ 27. 3. fremmedsprog (fransk) 29

§ 28. Russisk 29

§ 29. Spansk 29

Side

§ 30. Samfundsfag 29

§ Sang og musik 30

§ 32. Formning 31

§ 33. Legemsøvelser 32

§ 34. Fysik 33

§ 35. Kemi 34

§ 36. Psykologi 34

VII. Ikrafttræden og revision: §§ 37-38 34

7. Bemærkninger til udvalgets forslag til bekendtgørelse 35

Til §§ 1-2 35

» §§3- 7 36

» §§8-15 37

» §§16-17 38

» § 18 38

» § 19. Dansk 38

» § 20. Kristendomskundskab 41

» § 21. Historie 41

» § 22. Biologi 43

» § 23. Geografi 46

» § 24. Matematik 46

» § § 25-29. Fremmedsprog 47

» § 30. Samfundsfag 48

> § Sang og musik 51

» § 32. Formning 52

» § 33. Legemsøvelser 53

» § 34. Fysik 53

> § 35. Kemi 55

» § 36. Psykologi 55

» §§37-38 57

Bilag: 1. Forslag til lov om højere forberedelseseksamen, fremsat i oktober 1965 59

2. Uddrag af betænkning afgivet den 18. maj 1966 af folketingets ud- valg angående forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

og forslag til lov om højere forberedelseseksamen 64

3. Lov nr. 236 af 8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen 67

4. Uddrag af bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala 69

5. Bekendtgørelse nr. 153 af 15. maj 1964 om dispensation i særlige til- fælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen 70

1. Udvalget. Studieplansudvalget for højere forberedelses-

eksamen er nedsat af undervisningsministeren den 26. august 1966. Udvalgets kommissorium er følgende:

»Udvalget skal stille forslag om indholdet og tilrettelæggelsen af højere forberedelseseksamen og undervisningen m.m. på kursus til højere forberedelseseksamen på grundlag af loven af

8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen, bemærkningerne til lovforslaget og folketings- udvalgets betænkninger.

Herunder skal udvalget udarbejde forslag til de bestemmelser, der efter loven skal fastsættes om undervisning og eksamen som grundlag for uddannelsen til lærer i folkeskolen og andre vi- deregående uddannelser, idet der tages særligt hensyn til, at højere forberedelseseksamen skal være en almindelig tilgængelig uddannelse, der uanset visse valgmuligheder giver et egnet al- ment grundlag for videre uddannelse.

Udvalget kan tilkalde andre sagkyndige og kan forhandle med myndigheder og organisa- tioner inden for uddannelsesområderne med henblik på højere forberedelseseksamens funk- tion som grundlag for videre uddannelse«.

Udvalgets medlemmer er:

Rektor Xxxxxx Xxxxxxx, Gentofte statsskole. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, un-

dervisningsministeriet, direktoratet for er- hvervsuddannelserne.

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx, Emdrupborg skole.

Professor X. Xxxxxxxx Xxxxxx, Københavns uni- versitet (formand).

Undervisningsinspektør 1b Juul, undervisnings- ministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne. Undervisningsinspektør Xxxx Xxxx, undervis- ningsministeriet, direktoratet for ungdomsun-

dervisningen.

Undervisningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx, un-

dervisningsministeriet, direktoratet for folke- skolen og seminarierne.

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx, undervisningsmi- nisteriet.

Udvalgets sekretariat består af: Fuldmægtig Xxxxx Xxxxxx, undervisningsinspektør A. Xxxxxx Xxxxxxxxx, sekretær Xxx Xxxxxx, og

sekretær Xxxxxxx Xxxx, alle undervisningsmini- nisteriet.

Udvalget har afholdt 20 møder.

Udvalget har nedsat følgende underudvalg og fagudvalg til at afgive indstilling om særlige spørgsmål eller om de enkelte fag:

Underudvalget om eksamen og prøveformer:

Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx. Undervisningsinspektør 1b Juul (formand). Undervisningsinspektør A. Xxxxxx Xxxxxxxxx. Undervisningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx.

Underudvalget har ved besøg på Källängens Skola og Fågelbackskolan i Malmø indhentet oplysninger om det svenske gymnasium og

»fackskolan«.

Underudvalget for samfundsfag og psykologi samt spørgsmålet om studie- og erhvervsoriente- ring m.v.:

Rektor Xxxxxx Xxxxxxx. Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx.

Undervisningsinspektør A. Xxxxxx Xxxxxxxxx. Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx (formand).

Fagudvalget for dansk: Undervisningsinspektør 1b Juul (formand). Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, Svendborg statsgymna-

sium.

Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, N. Zahles semina- rium.

Skoleinspektør H. H. Rosendal, Glyngøre. Pædagogisk konsulent Xxxxx Xxxxx, Esbjerg.

Fagudvalget for kristendomskundskab:

Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, Ra- num statsseminarium.

Lærerinde K. H. Weimar Jacobsen, København. Xxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, Xxxxxxx.

Undervisningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx (for- mand).

Rektor X. Xxxxxxxxxx-Xxxxxx, Roskilde kate- dralskole.

Fagudvalget for historie:

Rektor Xxx Xxxxxxx, Christianshavns gymna- sium.

Rektor Xxxxxx Xxxxxxx (formand). Viceskoledirektør Xx. X. Xxxxxxx, Xxxxxxxx. Seminarielektor X. Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Vor-

dingborg statsseminarium.

Xxxxxxxxx X. Xxxxxxx-Xxxxxx, Xxxxxxx.

Fagudvalget for biologi:

Skolebiblioteksinspektør Xxxxx Xxxxxxxx, År- hus.

Lærer Xxxx Xxxxxx, Xxxxxxxx. Undervisningsinspektør Xxxx Xxxx (formand). Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxx, Århus semina-

rium.

Lektor 1b Xxxxxxx Xxxxxxxx, Lyngby statsskole.

Fagudvalget for geografi:

Rektor Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, Tårnby gymnasium. Viceskoledirektør Xx. Holm, København.

Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxx, Århus semina- rium.

Undervisningsinspektør Xxxx Xxxx (formand). Xxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, Lyngby.

Fagudvalget for matematik: Skoleinspektør E. T. Xxxxxxx, Xxxxxxxx. Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx (formand).

Rektor Xxx Xxxxxxx, Kildegård gymnasium. Xxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxx, Xxxxxxx.

Xxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxx, Th. Langs semina- rium.

Fagudvalget for fysik og kemi:

Rektor Xxxxx Xxxxxxxx, Hellerup gymna- sium.

Xxxxxxxxx X. Xxxxxx, Århus.

Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Odense. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx (for-

mand).

Seminarierektor Xxxx Xxxxxx, Statsseminariet på Emdrupborg.

Fagudvalget for fremmedsprog:

Xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Ribe statsse- minarium.

Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxx Xxxxxx, Skive semina- rium.

Aftenskoleinspektør X. Xxxxxxxx, København. Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx (formand).

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxx, Frederiksberg. Lektor Vilh. Xxxxxx, Slagelse gymnasium.

Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Køge gymnasium.

Fagudvalget for formning:

Lærer Xxxxxx Xxxxxxx, København. Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxx, Skårup statssemina-

rium.

Undervisningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx (for- mand).

Fagudvalget for sang og musik:

Xxxxxxx Xxxxxx Xxx, Birkerød statsskole. Lærer Xxxx Xxxxxxxx, Roskilde.

Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, Kolding semina- rium.

Undervisningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx (for- mand).

Fagudvalget for legemsøvelser:

Overlærer Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxxxx- xxxx.

Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, Silkeborg semina- rium (formand).

Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxx, Rødovre statsskole. Xxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx, Frederiksberg. Seminarielektor Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Mar-

selisborg seminarium.

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Fredericia gymnasium.

Fagudvalgene er sammensat i samråd med undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarierne sådan, at der i hvert fagudvalg har været sagkyndige med hensyn til undervis- ningen på seminarierne, i folkeskolens 8.-10. klasser, i realafdelingen og i gymnasieskolen. I de fleste af fagudvalgene har et medlem af studieplansudvalget fungeret som formand.

Udvalget har benyttet sig af bemyndigelsen til at tilkalde sagkyndige. Følgende har deltaget i møder i underudvalg eller fagudvalg:

Xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Statssemi- nariet på Emdrupborg.

Lærer Tage Andersen, Fårevejle.

Xxxxxx Xxxxx Xxxxx, Frederiksberg gymnasium. Lektor Xxxxxx X. Xxxxxxxx, Gentofte stats-

skole.

Xxxxxxx X. Xxxxxxxxxx, Xx. Langs gymnasium. Xxxxxxx Xxx Xxxxxxx, Frederiksborg statsskole. Xxxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxx, Blaagaard semina-

rium.

Adjunkt Xxxx Xxxxx, Roskilde katedralskole. Forstander F. Kø-

benhavn.

Cand. psych. X. Xxxxxxxxx, direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Klinisk psykolog Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Bernadotteskolen.

Xxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxx, Xxxxx. Cand. psych. Xxxx Xxxxxxx, København.

Xxxxxxxx X. Xxxxxx, Frederiksberg tekniske skole.

Xxxxxxxxxxxxxxx X. Xxxxxxxxx, Århus semina- rium.

Professor dr. xxxx. Xxxx Xxxxxxxxxx, Københavns universitet.

Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Gladsaxe

sium, har bistået udvalget med udarbejdelse af modelskemaer til brug ved overvejelserne om undervisningen på kursus til højere forberedel- seseksamen.

Udvalget har modtaget en henvendelse fra Seminariernes Religionslærerforening. Endvide- re har fagudvalget for fysik og kemi modtagei: en udtalelse fra en arbejdsgruppe, nedsat af Danmarks fysik- og mission, og fagudvalget for matematik har mod- taget en rapport fra et af Foreningen af mate- matiklærere ved gymnasieskoler og seminarier og Foreningen af regne- og matematiklærere ved seminarierne afholdt møde.

Udvalget har under sit arbejde kontakt med det samtidig nedsatte studieplansudvalg for læ- reruddannelsen, dels ved at et medlem (under- visningsinspektør Xxxxxx X. Xxxxxxx) tillige er medlem af det nævnte udvalg, dels ved at de to udvalg har delvis fælles sekretariat. Udvalgene har holdt to fællesmøder.

Udvalget har benyttet sig af bemyndigelsen til forhandling med myndigheder og organisatio- ner inden for uddannelsesområderne, idet man den 16. september 1966 har holdt et oriente- rende møde med repræsentanter for en række videregående uddannelser, hvor man drøftede højere forberedelseseksamens eventuelle anven- delse som grundlag for de pågældende uddan-

nelser og de ønsker, uddannelserne kunne have med hensyn til højere forberedelseseksamen. I mødet deltog repræsentanter for:

Danmarks Biblioteksskole.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster (arki- tektskolen).

Arkitektskolen i Århus. Danmarks sociale Højskole. Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i Århus.

Rektorforsamlingen ved teknika. Hærens specialofficersskole.

Hospitalslaborantuddannelsen. Sygepiejerskeuddannelsen.

Terapeutuddannelserne. Indenrigsministeriet.

Uddannelseskommissionen for det sociale om- råde.

Studieplansudvalget for læreruddannelsen.

Udvalget har noteret sig de synspunkter, der kom frem ved mødet, og har taget hensyn til dem i det omfang, det har været muligt i første fase af udvalgets arbejde, jfr. afsnit 3. I næste fase af arbejdet vil udvalget - med udgangs- punkt i de fremførte synspunkter — optage kon- krete forhandlinger med en række uddannelses- områder om anvendelsen af højere forberedel- seseksamen som foruddannelse. For så vidt an- går uddannelser, hvis adgangsbetingelser over- vejes i planlægningsrådet for de højere uddan- nelser, vil udvalgets arbejde på dette punkt bli- ve koordineret med planlægningsrådets. Det be- mærkes specielt, at spørgsmålet om relationen mellem højere forberedelseseksamen og univer- siteterne ifølge en skrivelse af 26. august 1966 fra undervisningsministeriet til planlægningsrå- det og til nærværende udvalg ikke bør behand- les i udvalget, men i planlægningsrådet.

2. Lovens sigte og forudsætninger.

Som bilag (side 59-68) er optrykt lovforslaget om højere forberedelseseksamen med undervis- ningsministerens bemærkninger (fremsat i ok- tober 1965), den del af betænkningen af 18. maj 1966, der handler om højere forberedelses- eksamen (afgivet af folketingsudvalget for de to lovforslag om læreruddannelsen og højere forberedelseseksamen) og den endelige lov af

8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen. Det fremgår af loven og af de synspunkter m.v.,

der er kommet frem i forbindelse med lovens forberedelse og gennemførelse, at højere for- beredelseseksamen - HF - skal være en ny vej i uddannelsessystemet, dels med henblik på læ- reruddannelsen, dels tillige som indgang til an- dre videregående uddannelser. Med henblik herpå har loven et dobbelt indhold:

01. HF karakteriseres af, at selve eksamen ikke blot er tilgængelig for unge, der kommer direkte fra skolen, men for alle, der har skaffet sig de nødvendige kvalifikationer. HF-eksamen skal i særlig grad sigte på at godtgøre studieegnethed, altså ikke blot et kundskabsgrundlag, men også modenhed og hensigtsmæssige studiemetoder.

Det er en grundlæggende intention bag loven, at HF-eksamen skal føre frem til et felt af videregående uddannelser, der er så bredt som muligt. HF må ikke blive en ud- dannelsesmæssig blindgyde, men skal give mulighed for et virkeligt valg.

02. Der tilbydes hjælp til erhvervelsen af de kvalifikationer, der kræves ved HF. Denne hjælp har karakteren af en egentlig under- visning, hvis kvalitet bliver sikret gennem krav til HF-kursernes lokaler, lærere og udstyr og gennem et ministerielt tilsyn. Un- dervisningen skal tilrettelægges med sigte mod den studieegnethed, der skal godtgø- res ved eksamen, og skal give et kundskabs- mæssigt grundlag for videregående uddan- nelse. Inden for rammen af en sådan almen foruddannelse forudsættes HF-uddannelsen smidiggjort gennem valgmuligheder af hen- syn til elevernes forskellige interesser og be- hov.

3. Udvalgets opgave og arbejde.

Som det fremgår af kommissoriet, er det ud- valgets opgave at stille forslag om udfyldning af de rammer for HF-uddannelsen (eksamen og undervisning), der er givet ved det ovenfor be- skrevne grundlag. Udvalget har overvejet de al- mene spørgsmål om fagrækken, eksamens struk- tur, undervisningens opbygning med fællesstof og valgmuligheder samt undervisnings- og prø- veformerne og har taget stilling til undervisnin- gen og eksamen i de enkelte fag på grundlag af fagudvalgenes indstillinger. Desuden har man set det som et led i udvalgets opgave at over- veje, hvordan de, der vil forberede sig til HF ved selvstudium, kan få en vejledning, der vir-

kelig gør en sådan forberedelse mulig. Resulta- terne af udvalgets overvejelser er i videst mu- ligt omfang indarbejdet i et forslag til bekendt- gørelse om HF-uddannelsen og en række be- mærkninger til dette forslag, og man vil derfor kun trække hovedpunkter af udvalgets over- vejelser frem til behandling i de følgende afsnit. Inden man gør rede for udvalgets indstilling, ønsker man imidlertid at understrege følgende: Den nye læreruddannelse træder i kraft i au- gust 1969, og undervisningen på HF-kurserne regnes — i overensstemmelse med lovens forud- sætninger - at skulle vare 2 år. De første HF- kursus må derfor begynde samtidig med lovens ikrafttræden i august 1967. Af hensyn til den praktiske tilrettelægning af disse første kursus har udvalget koncentreret sig om så hurtigt som muligt at udarbejde forslag til bestemmelser, der kan tjene som startgrundlag for HF-uddan- nelsen i august 1967. Men udvalget anser det for givet, at disse bestemmelser må tages op til revision i løbet af forholdsvis kort tid. Af to

grunde:

01. Det følger af den nye læreruddannelseslov, at HF kvalificerer til optagelse på semina- rierne, og det må ventes, at de, der begyn- der på HF-kurserne i august 1967, for stør- stedelens vedkommende netop vil sigte mod læreruddannelsen i 1969. Spørgsmålet om HF's muligheder som grundlag for andre videre uddannelser er ikke afklaret endnu, men man har gennem det i afsnit 1 omtalte møde med repræsentanter for en række vi- deregående uddannelser fået indtryk af en positiv indstiling over for HF. De bestem- melser om undervisning og eksamen, der foreslås gennemført nedenfor, er derfor overvejende præget af læreruddannelsens behov for foruddannelse, selv om man samtidig har søgt at imødekomme ønsker, der kom frem på det ovennævnte møde. Som anført i afsnit 1 er det imidlertid ud- valgets hensigt i næste fase af arbejdet at optage egentlige forhandlinger om anven- delsen af HF som adgangsgrundlag ved andre uddannelser end læreruddannelsen, og disse forhandlinger vil kunne føre til forslag om supplering eller tillempning af de nu foreslåede bestemmelser.

02. HF er en ny uddannelse, hvor man endnu ikke har erfaringer at bygge på, og hvor man er indstillet på at gennemføre sådanne nye undervisnings- og prøveformer, som på

forhånd må anses for lovende. Udvalget ser det derfor som en nødvendighed, at de før- ste år efter lovens ikrafttræden betragtes som en forsøgsperiode, hvor erfaringerne indsamles og registreres, og at man derefter tager spørgsmålet om en samlet revision af bestemmelserne op til overvejelse på dette- grundlag. Dette synspunkt ligger bag den foreslåede bestemmelse i bekendtgørelsens

§ 38 (side 34), der pålægger den undervis- ningsdirektør, som får tilsynet med HF, en til at rejse spørgsmålet om revision, og synes i øvrigt at være i overensstemmel- se med tanken bag revisionsbestemmelsen i lovens § 11.

Foruden en sådan samlet »gøren status« forestiller man sig en løbende revision af mere justerende karakter, som det også praktiseres for de eksisterende uddannelser.

4. Hovedpunkter af udvalgets indstilling.

01. Grundsynspunkt.

Udvalget har overvejet, om det burde udfor- me sit forslag sådan, at HF-eksamen - der jo ikke forudsætter en bestemt form for forbere- delse - trådte frem som det primære, medens undervisningen på kursus blevet noget sekun- dært, blot en af flere mulige fremgangsmåder til at tilfredsstille eksamenskravene. Man har imidlertid ikke ment at burde anlægge denne men har på baggrund af den vægt, der under lovens behandling er blevet lagt på undervisningsformerne på kursus og på samspil- let mellem disse og eksamensformerne - og og- så under hensyn til, at kursusundervisningen må ventes at blive vejen for den overvejende del af eksaminanderne - fundet det rigtigst, at betragte undervisningen og eksamen som en hel- hed. Ved udarbejdelsen af forslaget til uddan- nelsens opbygning har man derfor taget ud- gangspunkt i undervisningen og set eksamen som den naturlige afslutning på denne. Men samtidig har man haft for øje, at HF-eksamen også skal kunne aflægges af eksaminander, der ikke har fulgt undervisningen på de særlige HF- kursus.

02. Uddannelsens struktur og niveau.

Som retningslinie på disse punkter har udval- get haft den forudsætning, der er kommet klart

frem under behandlingen af lovene om HF og om lasreruddannelsen: at studerende med HF- eksamen - HF-ere - skal kunne læse sammen med studenter i læreruddannelsen. Heraf må følge, dels at HF-erne skal have sådanne kund- skaber og arbejdsmetoder, at de kan undervises i de enkelte fag i lærerudannelsen på et niveau, som alle lærerstuderende kan have udbytte af, dels at HF-uddannelsen må have en sådan bred- de og give en sådan almen studieegnethed, at HF-erne kan få samme vilkår i læreruddannel- sen med hensyn til valgmuligheder og studietid som studenter - der også vil være stillet forskel- ligt indbyrdes på grund af forskelle i linie og gren ved studentereksamen.

Fagrækken i HF er til dels givet ved lovens

§ 2: dansk, kristendomskundskab, historie, bio- logi, geografi, matematik, fysik, kemi, engelsk, fransk, tysk, sang, formning og legemsøvelser. Herudover kan undervisningsministeren tilføje yderligere fag. Bl.a. under hensyn til ønsker om et solidt kendskab til samtiden og samfundet, der på det orienterende møde blev fremsat af repræsentanter for adskillige videregående ud- dannelser, foreslår udvalget, at HF-uddannelsen kommer til at omfatte to yderligere fag: sam- fundsfag og psykologi. Endvidere foreslår man, at der bliver mulighed for at lade russisk og spansk indgå i uddannelsen.

Det ligger på forhånd fast, at eksamen for den enkelte eksaminand ikke skal omfatte alle de fag, der indgår i uddannelsens struktur. Ud- valget foreslår derfor fagene delt i en række fællesfag, som alle skal have, og nogle tilvalgs- fag, hvoraf hver enkelt skal have et vist mini- mum, sammensat efter eget valg ud fra evner, interesser og ønske om senere uddannelse eller erhverv. Ved udvalgets forslag om fordeling af fagene på fællesfag og tilvalgsfag, har man ta- get hensyn til, 1) at nogle fag er fælles for alle studenter, uanset linie og gren (samlæsnings- hensynet), 2) de ønsker, der kom frem ved mø- det med repræsentanterne for de videregående uddannelser (samfundsfag, sprog, biologi og tematik), og 3) at lærergerningen i folkeskolen kan forudsætte kendskab til fag, der ikke er obligatoriske i den nye læreruddannelse

rie: ifølge bemærkningerne til

loven tænkes foruddannelsen og den obligatori- ske undervisning på seminarierne i samtids- og samfundsorientering at skulle give grundlag for undervisning i historie i folkeskolens yngre klasser).

Som fællesfag henholdsvis tilvalgsfag foreslås: f.eks. på grund af ændrede uddannelsesønsker

Fællesfag:

Dansk Kristendomskundskab Historie

Biologi Geografi Matematik

1. fremmedsprog (engelsk eller tysk)

2. fremmedsprog (engelsk eller tysk)

Samfundsfag Sang Formning Legemsøvelser

Tilvalgsfag:

Biologi Matematik

1. fremmedsprog

Samfundsfag Sang og musik Formning

3. fremmedsprog (fransk, evt. rus- sisk eller spansk)

Fysik Kemi Psykologi

eller til en videregående specialisering i den uddannelse, de har valgt.

03. Undervisningens ordning.

Udvalget har ved udarbejdelsen af sit forslag regnet med en to-årig kursusundervisning, hvil- ket er forudsat i loven som det normale be- mærkningerne til lovforslagets § 9, bilag 1, side 63). Man er opmærksom på, at der kan blive brug for både et kortere undervisningsforløb - for elever med videregående forudsætninger end der er regnet med i HF-undervisningsplanerne - og et længere; f.eks. bør elever med forholdsvis beskedne forudsætninger måske kunne under- vises i en noget langsommere rytme, og end- videre vil en eventuel HF-undervisning i aften- og ungdomsskolen muligvis kræve planer, der strækker sig over flere sæsoner end to. Udvalget

En del af tilvalgsfagene er fællesfag i udvidet omfang.

Om den nærmere udformning af ordningen henviser man til udvalgets udkast til bekendt- gørelse og bemærkningerne hertil (side 18 ff og 35 ff). I tilvalgsordningen og ved fastsættelsen af minimum for tilvalgsfag har man søgt at afveje forskellige modstridende hensyn: hensynet til en smidighed i uddannelsen, der giver et stort felt af valgmuligheder, overfor hensynet til ud- dannelsens overskuelighed og tilrettelægnings- muligheder og hensynet til fordybelsen i be- grænsede fagområder som et middel til fremme af studieegnethed over for hensynet til alsidig- hed i den enkeltes uddannelse.

Specielt bemærkes det, at udvalget går ind for et sammenstykningsprincip i HF på linie med det, der anvendes ved de tekniske forberedelses- eksaminer. Dette princip synes velbegrundet ved en eksamen, der omfatter prøve i så mange fag som HF, navnlig da denne eksamen i højere grad end de allerede eksisterende skal kunne fungere som en sluse tilbage til uddannelsessy- stemet for dem, der på et tidligt stadium er gået ud i erhvervslivet.

Som det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, er det ikke blot udvalgets tanke, at prøverne i de enkelte fag skal kunne samles op til den fuldstændige HF-eksamen, men også at denne skal kunne bygges ud med yderligere HF-prø- ver i tilvalgsfag. Dette vil kunne have betydning for HF-ere, der ønsker en mere omfattende eksamen, eller som efter eksamen får brug for en anden fagkombination end den oprindelige,

mener imidlertid, at eventuelle tillempninger af undervisningstiden efter sådanne særlige behov foreløbig må ske med godkendelse i hvert enkelt tilfælde fra vedkommende direktorat, og sådan at udgangspunktet er de planer om undervisnin- gens indhold og form, der opstilles for den to- årige undervisning.

Udvalgets forslag til undervisningens tilrette- læggelse fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 3 (side 18). Man foreslår, at undervisningstiden deles i 4 semestre. Begrundelsen herfor er, dels at loven efter udvalgets opfattelse forudsætter eksamen i alle fag, og at man gennem en se- mesterordning får bedre mulighed for at sprede eksamen noget mere end ved en skoleårsord- ning, dels at semesterordningen giver mulighed for en vis koncentration af undervisningen i de enkelte fag og for en stærk begrænsning i de valg, eleverne skal træffe allerede ved indgan- gen til kursusundervisningen.

Den af udvalget foreslåede timeplan er ud- formet efter disse synspunkter, så vidt det har været muligt. Timeplanen giver ved sit forholds- vis beskedne timetal i fællesfagene i de to sidste semestre en mulighed for valg af tilvalgsfag ud- over det krævede minimum, hvilket man venter vil blive udnyttet af eleverne i betydeligt om- fang. Dette vil kunne få betydning også for HF's anvendelse som foruddannelse til andre uddannelser end læreruddannelsen.

Man har overvejet, om timeplanen burde ud- formes med hensyntagen til en kommende 5-dages uge. Imidlertid opererer man stadig med 6-dages ugen i de skoleformer, HF umiddelbart

vil blive sammenlignet med, og udvalget har derfor fundet det rigtigst, at man på dette sta- dium af arbejdet med HF's indhold og tilrette- læggelse går ud fra den eksisterende undervis- ningsuge. Gennemførelsen af 5-dages ugen må formentlig komme samtidig for HF og for gym- nasiet og realafdelingen og gribes an efter sam- me principper.

Af hensyn til den ensartethed i uddannelsen og dermed i elevernes senere vilkår, som synes at være nødvendig i en foruddannelse til videre- gående studier, anser man det for nødvendigt, at timeplanen er bindende for kurserne, men så- dan at velbegrundede afvigelser vil kunne fore- komme med undervisningsdirektørens godken- delse.

04. Undervisningsplanernes udformning.

Udvalget har gennemgået fagudvalgenes og underudvalgenes indstillinger og har på grund- lag af denne behandling udformet forslag til be- stemmelser om undervisningen og eksamen i de enkelte fag. Ved udarbejdelsen af forslagene - og af timeplanen - har udvalget søgt at fremme de enkelte fags muligheder for at virke sammen, så at overlapninger og »tomgang« i fag, der bygger på forudsætninger fra et andet fag, ind- skrænkes mest muligt.

Undervisningsplanerne (og eksamensreglerne) findes i bekendtgørelsesudkastets §§ 19-36 (side

ff, jfr. bemærkningerne side 38 ff).

Specielt om undervisningens begyndelsesni- veau bemajrkes:

I bemærkningerne til § 9 i lovforslaget om HF er følgende anført:

»I de nærmere regler om undervisningen til højere forberedelseseksamen tænkes det kund- skabsniveau præciseret, som undervisningen må tage sit udgangspunkt i. Man lægger megen vægt på, at denne undervisning skal være åben, ikke blot »opad« til forskellige videregående dannelser, men også »nedad«, og der tænkes derfor ikke stillet krav om en bestemt eksamen eller lignende, for at en elev kan optages på et kursus til højere forberedelseseksamen. Real- eksamen eller afsluttende prøver i væsentlige fag i 10. klasse med tilfredsstillende resultat vil umiddelbart kunne give adgang til kursusunder- visningen, men den, der ad andre veje har skaf- fet sig det grundlag, denne undervisning bygger på, må have adgang til at deltage i denne«.

Det fremgår heraf, at kursusundervisningen skal være »bredt« tilgængelig, jfr. også udval- gets kommissorium: »en almindelig tilgængelig

uddannelse«. Men samtidig fremgår det, at un- dervisningen må tage sit udgangspunkt i et vist niveau, og at de, der vil følge undervisningen, må være i besiddelse af kundskaber på dette niveau.

Udvalget har ikke anset det for stemmende med lovforslagets bemærkninger generelt at læg- ge undervisningens begyndelsesniveau på real- eksamensplan.

Det er udvalgets opfattelse, at der bør være reel mulighed for at følge undervisningen for elever fra 10. klasse, der har to fremmedsprog. Endvidere har man ikke villet lægge begyndel- sesniveau'et i sådanne obligatoriske HF-fag (fællesfag), som erfaringsmæssigt er svære for mange, så højt, at de virker som en uoverstige- lig tærskel for i og for sig studieegnede elever. I matematik - som er valgfrit i 3. realklasse - tager undervisningsplanen derfor sit udgangs- punkt i den almindelige tekniske forberedelses- eksamen (9. klasse- og 2. realklasse-trinnet). I fysik og kemi, som alle elever har i 3. realklasse og ved udvidet teknisk forberedelseseksamen, og som foreslås som tilvalgsfag i HF, har man derimod ment at kunne tage udgangspunkt i et niveau svarende til realeksamen og udvidet tek- nisk forberedelseseksamen. I enkelte fag har man fundet det rigtigst ikke at bygge på et be- stemt forudgående niveau, enten fordi der må regnes med, at faget er ukendt for et større an- tal elever, eller fordi det i HF må have et væ- sentligt andet indhold eller anvende andre me- toder end det tilsvarende fag i folkeskolen. - Begyndelsesniveauet for HF-undervisningen kan således ikke angives generelt.

Der er - bl.a. i ungdoms- og aftenskolen - gode muligheder for at erhverve de kundskaber, der er nødvendige for at begynde på HF-under- visningen. Dette er af betydning ikke blot for dem, der helt mangler forkundskaber i et enkelt eller flere fag, men også for dem, der har er- hvervet deres kundskaber for så lang tid siden, at de vil have vanskeligt ved at gå direkte ind i HF-undervisningen.

05. Undervisningsformerne.

Ved udformningen af HF-loven har det været forudsat, at HF-uddannelsen benytter undervis- nings- og prøveformer, der særlig tager sigte på studieegnetheden. Dette kommer særlig tydeligt frem i folketingsudvalgets betænkning: »Det af- gørende må være, at det ved prøven dokumen- teres, at de studerende er i stand til at vurdere

et fagligt stof og at arbejde selvstændigt der- med« (bilag 2, side 64).

Dette synspunkt er gået igen i fagudvalgenes indstillinger om undervisningen i de enkelte fag og har præget udvalgets bekendtgørelsesforslag og bemærkninger. Man ønsker imidlertid at ud- tale mere generelt, at man anser det for en væ- sentlig forudsætning for, at HF-uddannelsen kan få den tilsigtede vægt, at uddannelsestiden udnyttes til udvikling af hensigtsmæssige og selvstændige arbejdsmetoder hos eleverne. I den- ne henseende er det vigtigt, at eleverne engage- res direkte i undervisningen, dels ved at planer- ne for denne lægges i samråd med eleverne, hvor dette er muligt, dels ved at der anvendes arbejdsformer som gruppearbejde, elevforedrag (eventuelt kombineret med, at de andre elever tager notater), selvstændige skriftlige opgaver, ekskursioner og anden kontakt med »oprinde- ligt« materiale, alt sammen under passende vej- ledning fra læreren. - Elevernes muligheder for i vidt omfang selv at vælge fag og emner bør give gode forudsætniger for sådanne aktive ar- bejdsformer.

Begyndelsesgrundlaget for studieteknik tæn- kes givet under samfundsfag, mens den egent- lige undervisning i de studietekniske metoder tænkes indarbejdet i de enkelte fag. De oven- nævnte undervisningsformer vil normalt være velegnede til indøvelse af studieteknik, men der gives i øvrigt i forslagene om de enkelte fag vis- se anvisninger på anvendelsen af studieteknik. I forbindelse med undervisningsformerne øn- sker udvalget at fremhæve, at man gennem dis- se og ved samarbejde mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere og elever bør tilstræbe, at de opgaver, der stilles, i så høj grad som muligt løses i timerne, således at hjemmearbejdet ind- skrænkes så meget, det er muligt under hensyn til undervisningsplanerne. Det vil være en for- del, om eleverne får mulighed for at forberede sig til undervisningen i kursernes lokaler og med adgang til deres bibliotek og eventuelt andre hjælpemidler. Ved indretningen af kurserne må der sørges for, at eleverne kan udnytte eventu- elle ventetimer til forberedelse eller til andet

selvstændigt arbejde.

06. Kursernes vejledning af elever.

Det må forventes, at eleverne på HF-kurser- ne kommer med ret forskellige forudsætninger for at vurdere deres arbejde og uddannelses- mæssige situation, og at en betydelig del af dem

vil være i en alder, hvor tilpasningsproblemer og andre vanskeligheder af personlig karakter kan indvirke på deres muligheder for at få ud- bytte af undervisningen og derigennem på deres fremtidsmuligheder. Udvalget anser det derfor for nødvendigt, at der etableres en fast vejled- ningsordning, så eleverne har nem adgang til at søge hjælp med hensyn til en række af de pro- blemer, der kan opstå under kursustiden.

I udvalgets forslag til bekendtgørelse er der derfor medtaget en bestemmelse, hvorefter kur- serne har en egentlig vejledningspligt over for de enkelte elever. Vejledningen er dels en rent faglig - som varetages af lærerne i de enkelte fag - dels en personlig, som tænkes overdraget en studievejleder — ved større kursus eventuelt to - som kan, men ikke nødvendigvis behøver, være en lærer ved kursus. Studievejlederen skal i første række bistå eleverne med hensyn til valgmulighederne i HF-uddannelsen og med in- dividuel studie- og erhvervsvejledning, men i forbindelse hermed skal studievejlederen også kunne hjælpe med rådgivning eller med henvis- ning til andre sagkyndige instanser, f.eks. læge, psykolog eller erhvervsvejleder, hvor der fore- ligger personlige problemer.

Foruden denne individuelle vejledning fore- slås der gennemført en kollektiv studie- og er- hvervsorientering, der - ligesom undervisningen i den almene studieteknik - tænkes henlagt til samfundsfag. Endelig vil der i forbindelse med vejledningsarbejdet være mere praktisk betonede funktioner som tilrettelægning af orienterings- møder, fremskaffelse af oplysningsmateriale og arrangement af erhvervspraktik og virksom- heds- og institutionsbesøg. Disse funktioner kan varetages af studievejlederen, af en lærer i sam- fundsfag eller af en anden med særlige forud- sætninger for det.

07. Kursernes vejledning udadtil.

Det har været udvalget magtpåliggende at gi- ve dem, der ønsker at forberede sig til HF ved selvstudium - måske fordi de ikke har praktisk mulighed for at følge en tilrettelagt undervis- ning — de bedst mulige betingelser herfor. Efter loven afholdes eksamen ved kursus, også for udefra kommende eksaminander, og udvalget finder det naturligt at udbygge kursernes funk- tioner, så at kurserne kan tjene som faste kon- sultationssteder for de »selvstuderende« i deres uddannelsestid.

I bekendtgørelsesudkastets § 7 er der derfor

pålagt kurserne en bistands- og oplysningspligt med hensyn til pensum, lærebøger, valgmulig- heder m.v.., og efter § 8 skal også de udefra kommende henvende sig til et kursus i forbin- delse med indstillingen.

I fag, hvor der kræves gennemført laborato- rieøvelser, kan de selvstuderende være særlig vanskeligt stillet. Der tænkes derfor hvert år af- holdt et kort laboratoriekursus ved direktoratets foranstaltning, hvor de krævede øvelser kan gennemføres under vejledning.

08. Lærernes funktioner ud over undervisning.

Som det fremgår af foranstående og af be- kendtgørelsesudkastets § § 6 og 7 (side 19-20) og bemærkningerne dertil (side 36-37) tænkes der pålagt lærerne ved HF-kurserne egentlige plig- ter i retning af indbyrdes samarbejde og vejled- ningsvirksomhed over for elever og »selvstu- derende«. Bestemmelserne anses for særlig på- krævede i en ny uddannelsesform, der skal for- berede elever med varierende forudsætninger til videregående uddannelse af forskellig art.

Lærersamarbejdet vil især omfatte en tids- og stofmæssig samordning af fagene med fælles disponering og løbende kontakt, udveksling af erfaringer om arbejdsmetoder og drøftelse som grundlag for den personlige rådgivning af xxx- xxxxx.

Udvalget lægger megen vægt på, at der for alle lærere afsættes tid inden for det pligtige timetal til regelmæssige konferencer mellem samtlige eller flere eller færre lærere (efter hvad der skal drøftes).

Den vejledningsvirksomhed, der vil påhvile lærerne i de enkelte fag, vil omfatte vejledning af elever, der - enten enkeltvis eller i grupper - arbejder med selvstændige opgaver, ophjælp- ning af elever med svagere forudsætninger i fa- get m.v. Endvidere vil den omfatte rådgivning af selvstuderende med hensyn til valg af til- valgsfag, pensum, lærebøger m.v.

Vejledningen af eleverne vil i HF kunne være så omfattende, at der må afsættes tid til den inden for lærernes pligtige timetal. I bemærk- ningerne om de enkelte fag gør man et par ste- der opmærksom på, at forslaget om undervis- ningen forudsætter vejledning af eleverne i et sådant omfang og af en sådan karakter, at der bør afsættes særlig tid hertil for lærerne i faget. I en række andre fag, som ikke angives specielt, vil de skriftlige opgaver medføre et vejlednings- arbejde for lærerne i forbindelse med elevernes

valg af emner og hjælpemidler, som bør tages i betragtning ved fastsættelse af vederlag for rettearbejde eller lignende.

Endvidere vil vejledning af HF-studerende udefra kunne nødvendiggøre en ordning med aftalt træffetid.

09. Kursus for HF-lærere.

I forbindelse med omtalen af lærernes særlige funktioner vil udvalget foreslå, at der for alle HF-lærere indrettes faste kursus, hvor der bl.a. undervises i studieteknik og i de undervisnings- og eksamensformer, der sigtes mod i HF, og hvor de erfaringer, der gøres i undervisningen, formidles til de nyansatte lærere. Sådanne kur- sus bør hvert år foranstaltes af vedkommende undervisningsdirektør. Man skal i denne forbin- delse pege på de praktiske muligheder, der kan ligge i de nedenfor under 4.10.07 omtalte un- dervisningsfrie uger i 3. og 4. semester.

Endelig skal man henstille, at der inden reg- lerne om HF træder i kraft - formentlig mest hensigtsmæssigt i foråret 1967 - holdes en ori- enterende konference om HF-uddannelsen for eventuelle interesserede lærere, og at der holdes egentlige lærerkursus i begyndelsen af undervis- ningsåret 1967.

10. Eksamen og prøveformer.

Med hensyn til eksamen har udvalget haft til opgave at finde frem til prøveformer, som

01. viser eksaminandens modenhed og evne til at arbejde selvstændigt,

02. sikrer, at det foreskrevne stof er gennem- gået med tilfredsstillende resultat,

03. stemmer med og giver impuls til de under- visningsformer, man ønsker anvendt på HF-kurserne,

04. giver bedst mulig sammenlignelighed mel- lem eksamensresultaterne for eksaminan- der forberedt på kursus og eksaminander forberedt på anden måde.

Ved sine overvejelser har udvalget taget den niveaudeling inden for prøveformerne i betragt- ning, der hyppigt benyttes i den pædagogiske teori:

Niveau 1 - reproduktionstrinnet. Niveau 2 - forståelsestrinnet.

Niveau 3 — anvendelsestrinnet. Niveau 4 - vurderingstrinnet.

Xxxxxxxx mener, at prøverne ved HF-eksa-

men fortrinsvis bør ligge på niveauerne 2 og 3, da det er på disse niveauer, eksaminandens stu- dieegnethed bedst måles.

Man finder det værdifuldt at søge i retning af prøveformer, hvor eksaminanden så vidt mu- ligt selvstændigt behandler det givne eksamens- spørgsmål og derved får lejlighed til at vise sine styrkeområder, medens eksaminator har en me- re justerende funktion til sikring af en passende dybde og alsidighed og et rimeligt almindeligt niveau i eksaminationen.

Udvalgets forslag om prøvernes udformning i de enkelte fag fremgår af bekendtgørelsesudka- stet og bemærkningerne dertil. Ved de mere principielle overvejelser om prøveformerne er man nået til følgende synspunkter:

01. Xxxxx synes at forudsætte, at der holdes eksamen i alle fag.

02. Af hensyn til den betydelige forskel, der kan være på en eksaminands evne til at ud- trykke sig skriftligt og mundtligt, bør der indgå både skriftlige og mundtlige prøver i eksamen. Der bør ikke være skriftlig prøve alene i noget fag.

03. Man anser det for uafklaret, om gruppevis eksamination - der har været praktiseret forsøgsvis i folkeskolen - lader sig anvende med udbytte i HF. I forslagene om sam- fundsfag, psykologi og sang er der peget på en mulighed for gruppeeksamination. Udvalget har ikke ment at burde gå videre i denne retning, før der foreligger erfarin- ger fra disse fag eller fra eventuelle forsøg på HF-elevernes alderstrin.

04. Man anser det for hensigtsmæssigt, at der ved mundtlige prøver eksamineres i ulæste tekster (eller andet ukendt stof). Hvis man på grund af fagets karakter finder det rig- tigst, at der udelukkende eksamineres i læst stof, bør dette så vidt muligt belyses ud fra nye synsvinkler under eksaminationen.

05. Der bør så vidt muligt gives eksaminanden en forberedelsestid ved de mundtlige prø- ver, så han kan arbejde med og disponere stoffet og fremlægge dette selvstændigt. Hvis en prøve omfatter flere spørgsmål med forberedelsestid, kan forberedelsen en- ten ske forud for eksaminationen i hvert spørgsmål, eller samlet, sådan at eksami- nanden selv skal fordele forberedelsestiden på spørgsmålene.

Forberedelsestiden bør afpasses efter ar- ten og omfanget af eksamensspørgsmålene.

Der må således tages hensyn til, om der skal prøves i læst eller ulæst stof, og til, om forberedelsen skal forme sig som en disponering af tilstedeværende stof og eks- aminandens almindelige viden om spørgs- målet eller som en indsamling og bearbej- delse af stof fra flere forskellige hjælpe- midler. Udvalget er tilbøjeligt til at mene, at forberedelsestiden på HF-elevernes al- derstrin næppe bør overstige en time, og dette synspunkt har man lagt til grund ved drøftelser af forberedelsestiden i de enkelte fag. Man anser det imidlertid for så van- skeligt på forhånd at finde frem til konkre- te forberedelsestider, der hverken er så korte, at de medfører et tidspres og dermed nervøsitet hos eksaminanderne, eller så lange, at disse bliver trætte eller forledes til at »puste eksamensspørgsmålet op« med irrelevant stof, at man ikke har fundet det rigtigt at optage bestemte tider i udkastet til bekendtgørelse. Man har derfor ind- skrænket sig til i forslagene om eksamen i de enkelte fag at angive, at der skal være forberedelsestid, og man henstiller, at for- skrift om forberedelsestidernes længde gi- ves ved et cirkulære fra vedkommende un- dervisningsdirektør, når undervisningen på kurserne har været i gang i nogen tid, og man således har visse erfaringer om under- visningsformerne at bygge på. — Endvidere henstiller man, at der gennem indberetnin- gerne om eksamen indhentes oplysninger om de fastsatte forberedelsestiders hensigts- mæssighed, og at der tilskyndes til forsøg med hensyn til forberedelse og forberedel- sestid ved mundtlig eksamen.

Til orientering skal man oplyse, at ud- valget har drøftet følgende forberedelses- tider:

Min.

Dansk 30-60

Kristendomskundskab

Historie 30

Biologi som fællesfag 30

Biologi som tilvalgsfag 30

Geografi 15-30

1. fremmedsprog som fællesfag ... . 10

1. fremmedsprog som tilvalgsfag .. . 10

2. fremmedsprog 10

Samfundsfag som fællesfag 30-60

Samfundsfag som tilvalgsfag 30-60

Sang som fællesfag 15

Sang som tilvalgsfag (sang og musik) 40

Formning som tilvalgsfag 30

3. fremmedsprog 10

Fysik ialt 30-60

Kemi ialt 30-60

Psykologi 30

Et mindretal (Xxxxxx X. Xxxxxxx) har givet følgende udtalelse:

»Bemærkningen om, at

tiden næppe bør overstige én time, kan ke tiltrædes.

Hvis man skal give en eksaminand lighed for at vise, i hvilken udstrækning han evner at arbejde selvstændigt - og

med vise side af studieegnetheden, vil én times forberedelse være utilstrækkelig i visse fag. Dette gælder først og fremmest fag, i hvilke der skal prøves i en

tekst, som skal forberedes med brug af hjælpemidler.

Ved forberedelsen til en sådan prøve skal eksaminanden efter en første

læsning af teksten gennemarbejde den un- der anvendelse af hjælpemidler, som han selv skal finde frem til, og gennem notater og lign. klargøre sig dispositionen i sin fremstilling; hertil kommer, at eksaminan- den skal overveje, på hvilke punkter læst stof må inddrages i fremstillingen, og even- tuelt foretage en hurtig gennemgang af dette.

En forberedelsestid af 1 times varighed er utilstrækkelig til en prøveform som den skitserede og vil modvirke hensigten med prøve i ulæst tekst.

En forberedelsestid af 2 timers varighed må anses for nødvendig og rimelig.«

06. Ved en eksaminationsform som den under 04 og 05 skitserede synes det naturligt, at eksaminanden under forberedelsestiden og eventuelt også under eksaminationen har adgang til at bruge håndbøger og andet slagsrnateriale, eventuelt også lærebøger., hvis stoffet er tilstrækkelig stort eller eks- amensspørgsmålet tilstrækkelig bredt til, at eksaminanden ikke herved fristes til

te reproduktion.

07. Da eksaminanders studieegnethed i særlig grad vil komme frem ved en mere omfat- tende behandling af et emne, foreslår man., at der i eksamen indgår to større opgaver i fag, der vælges af eksaminander- ne. Emnet for den enkelte specialeopgave tænkes aftalt af lærer og eksaminand inden for et af eksaminanden valgt begrænset område af vedkommende fag. Til selve udarbejdelsen af en specialeopgave gives

der en uge - opgaven formuleres først en- deligt en uge før den skal afleveres - men eksaminanden kan have gjort forarbejder i det pågældende fagområde forinden. Op- gaverne gives i 3. og 4. semester, og under- visningen suspenderes i den pågældende uge for alle elever i de nævnte semestre, men kursus' lokaler, bibliotek og øvrige udstyr skal stå til rådighed for eksaminan- derne ved udarbejdelsen. Ved den mundt- lige prøve i specialeopgave-fagene sikres det ved en kort samtale, at eksaminanden selvstændigt har tilegnet sig det pågældende emne, og karakteren — der gives af lærer og censor - indgår i karakteren for den mundtlige prøve med 1/3 og opføres des- uden selvstændigt på eksamensbeviset.

08. Efter udvalgets forslag er prøverne i de enkelte fag udformet som den naturlige af- slutning på HF-undervisningen med hen- syntagen til, at der er en ansvarlig kursus- leder, kvalificerede lærere og et ministerielt tilsyn, der står som garanter for elevernes forberedelse. For andre eksami- nanders vedkommende er der ikke den samme sikkerhed med hensyn til indholdet og omfanget af forberedelsen, og dette har ført til visse afvigelser for disse eksaminan- ders vedkommende med hensyn til prøver- nes udformning. De pågældende afvigelser er imidlertid ikke udtryk for nogen princi- piel forskel i de to eksaminandgruppers vil- kår, men er alene praktisk begrundet i forskellen i forberedelsesmåden. Eksamen som helhed, d.v.s. antallet af fag og de mulige fagkombinationer, er ens for alle eksaminander.

Den væsentligste forskel er, at man i en del fag har fundet det unødvendigt at lade kursuseleverne opgive alt det læste stof til eksamen, mens man er nødt til at kunne prøve andre eksaminander i hele stoffet, da man ikke har nogen anden sikkerhed for, at de har været det igennem. Endvidere har man - trods det værdifulde i prøve- formen — ikke ment at kunne lade den under 07 nævnte specialeopgave-ordning gælde for alle eksaminander, men kun for kursuselever og sådanne andre eksaminan- der, der udarbejder opgaverne i nært sam- arbejde med et kursus og på samme vilkår som kursuseleverne, og med hvis person- lige udarbejdelse af opgaven man således har en vis kontrol.

Man har overvejet, om der gennem et årskaraktersystem burde gives elever på kursus en vis særstilling, men dels har man ikke fundet en sådan særstilling rimeligt begrundet, dels mener man ikke, at et karaktersystem i den sædvanlige form kan indpasses hensigtsmæssigt i HF-eksamens udformning. (Derimod foreslås der i be- kendtgørelsesforslaget givet standpunktska- rakterer af rent vejledende art.)

dre eksaminanders stilling med hensyn til eksamen - og dermed mulighederne for vi- dere uddannelse - som ikke forekommer akceptabel.

Udvalget har på denne baggrund fundet det rigtigst at foreslå samme beståkriteri- um for HF, som gælder for studentereks- amen og realeksamen. Man mener imidler- tid ikke, at der bør angives noget gennem- snit på eksamensbeviset.

11. »Beståkriterium«.

01. Udvalget har været inde på tanken om — i lighed med systemet ved 9.-10. prøverne - blot at lade eksamenskarakte- rerne oplyse på eksamensbeviset og over- lade til de videregående uddannelser og andre »aftagere« af HF-ere at vurdere den enkelte på dette grundlag fremfor gennem et »bestå/dumpe-institut« at sætte en skarp grænse mellem eksaminander, i hvis præ- stationer og studieegnethed der kun er gradsforskelle. Da loven forudsætter, at der er et beståkriterium i HF, er man ikke gået dybere ind i disse overvejelser, men man ville finde det af betydelig interesse, om bestå/dumpe-spørgsmålet blev taget op til diskussion i almindelighed.

02. Ved realeksamen og studentereksamen er kravene for at bestå følgende: at summen af samtlige karakterer er mindst 5,5 gange karakterernes antal, og at summen af de to laveste karakterer plus gennemsnittet af de øvrige karakterer er mindst 13 (jfr. bilag 4, side 69).

Udvalget har overvejet andre beståkrite- rier end det foran angivne, nemlig dels et minimum for antallet af karaktererne 3 og 5 - dette lader sig næppe praktisere i HF, hvor eksaminanderne som noget normalt vil have forskellige antal eksamenskarak- terer - dels et minimum for karakteren i hvert enkelt fag, eventuelt noget højere i tilvalgsfag end i fællesfag. Da man næppe ville kunne fastsætte en lavere minimums- karakter end 5, ville et beståkriterium som det sidstnævnte virke meget strengt i sammenligning med kriteriet ved studen- tereksamen, og en afbødning af denne virk- ning gennem en mulighed for dispensation efter vurdering af eksaminandernes almin- delige studieegnethed ville rent faktisk medføre en ulighed i kursuselevers og an-

5. Særlige spørgsmål.

01. Lærernes kvalifikationer.

Udvalget finder det nødvendigt, at det i for- bindelse med fastlæggelsen af højere forberedel- seseksamens indhold og niveau overvejes, hvil- ke krav til lærernes kvalifikationer undervis- ningen på kurserne og afholdelse af HF-eksa- men vil stille, og at der fastsættes ansættelsesbe- tingelser for lærere ved HF-kursus på grundlag af disse overvejelser. Om dette skal udvalget bemærke følgende:

01. Det er forudsat under behandlingen af HF- loven og den nye læreruddannelseslov, at de, der har bestået HF-eksamen, er så studieegnede, at de kan undervises sammen med studenter i læreruddannelsen. Dette har været et udgangspunkt for udvalget.

02. Denne studieegnethed tænkes efter udval- gets forslag opnået, dels ved tilegnelsen af kundskaber, og dels ved en bevidst anven- delse af undervisningsformer, der giver eleverne mulighed for virkelig fordybelse i stofområder og for opøvelse af en hen- sigtsmæssig studieteknik. Dette stiller krav til lærerne om et betydeligt overskud af faglige kundskaber og om fortrolighed med deres fags metode.

Efter udvalgets forslag omfatter HF visse fag - samfundsfag og psykologi - som ik- ke dækkes fuldt ud af en eksisterende ud- dannelse for lærere. Endvidere ser udval- get det som et mål, at der etableres et så- dant samarbejde mellem lærerne på HF- kursus, at planerne for fag med indbyrdes berøringspunkter koordineres og så vidt muligt disponeres i fællesskab. Disse hen- syn kræver, at lærerne har en uddannel- ses- og helst også erfaringsmæssig bag- grund, der giver dem mulighed for at sæt- te sig effektivt ind i eventuelle ukendte de- le af det fag, de skal undervise i, og i

grænseområder mellem deres eget og an- dre læreres fag.

04. Udvalget vil på denne baggrund ikke anse uddannelsen til lærer i folkeskolen for til- strækkelig omfattende i de enkelte fag - heller ikke i liniefagene - til, at den kan danne grundlag for undervisning i HF. Det er udvalgets opfattelse, at denne un- dervisning normalt bør bestrides af cand. mag.'er eller andre med universitetsuddan- nelse eller uddannelse ved en højere lære- anstalt, herunder kandidatstudierne ved Danmarks Lærerhøjskole, eller af semina- rieuddannede lærere, der har suppleret de- res uddannelse som folkeskolelærere i det omfang, det kræves for at undervise på et seminarium.

Endvidere anser man det for nødven- digt, at lærerne ved HF-kurserne ligesom lærerne ved gymnasieskolerne har doku- menteret - eller inden for en passende tid dokumenterer - at have den nødvendige undervisningsfærdighed.

02. Kursernes indretning.

Som nævnt i afsnit 1 har udvalget ladet fore- tage en modelskemalægning for at se, hvilke vanskeligheder den foreslåede timeplan medfø- rer i så henseende. Skemalægningen har omfat-

tet både et selvstændigt kursus, der anvender egne lærere fuldt ud, og et kursus, der er til- knyttet en anden undervisningsinstitution og betjener sig af faglokaler og lærere ved denne. Konklusionen af modelskemalægningen er, at et skema kan lægges i begge situationer, og at vis- se ulemper bedst undgås ved kursus, der an- vender udefra kommende timelærere, og i øvrigt bliver mindre, jo flere klasser der er på det på- gældende kursus. Udvalget må derfor anbefale, at de kursus, der oprettes, bliver så store som muligt.

De krav, der må stilles med hensyn til faglo- kaler og udstyr, er for nogle fags vedkommende behandlet i bemærkningerne til forslaget om det pågældende fag.

Ved § 2 i forslaget til bekendtgørelse tillæg- ges der undervisningsdirektøren myndighed til at godkende afvigelser fra reglerne, hvis det en- kelte kursus' forhold begrunder det. Man må nok se i øjnene, at der især i den første tid kan blive brug for sådanne dispensationer for kur- sus, der på grund af lokale- eller lærermangel ikke er i stand til at tilbyde alle valgmuligheder. De kommende forhandlinger med de videregå- ende uddannelser vil i øvrigt — som også forud- sat i bemærkningerne til loven - kunne føre til en vis specialisering af kurserne, så disse kom- mer til at adskille sig noget fra hinanden.

6. Udvalgets forslag til bekendtgørelse.

Bekendtgørelse om højere forberedelses- eksamen og om undervisningen m.v. på kursus til højere forberedelseseksamen.

I henhold til lov nr. 236 af 8. juni 1966 om højere forberedelseseksamen fastsættes følgen- de:

I . Højer e forberedelseseksamen s struktu r m.v.

§ 1. Højere forberedelseseksamen omfatter:

1) Som fællesfag: Dansk, kristendomskund- skab, historie, biologi, geografi, matematik,

1. fremmedsprog (engelsk eller tysk), 2. fremmedsprog (engelsk eller tysk), sam- fundsfag, sang, formning og legemsøvelser.

2) Som tilvalgsfag: Fællesfagene biologi, mate- matik, 1. fremmedsprog, samfundsfag, sang (sang og musik) og formning i udvidet om- fang samt 3. fremmedsprog (fransk, even- tuelt russisk eller spansk, jfr. § 8, stk. 3), fysik (forkursus og hovedkursus), kemi og psykologi.

Stk. 2. For den enkelte eksaminand omfatter eksamen fællesfagene og som minimum tilvalgs- fag til 19 points. Tilvalgsfagenes pointstal er:

Biologi 8

Matematik 12

1. fremmedsprog 11

Samfundsfag 5

Sang og musik 8

Formning 8

3. fremmedsprog 12

Fysik 13

Kemi 8

Kemi med forkursus i fysik 10

Psykologi 3

Stk. 3. Valg af fysik eller af biologi som til- valgsfag forudsætter, at der tillige vælges kemi. Eksaminander, der vælger kemi uden enten fy- sik eller biologi som tilvalgsfag, skal have for- kursus i fysik.

Stk. 4. Eksaminander med et tilvalgsfag, der tillige er fællesfag, skal ikke aflægge selvstæn- dig prøve i fællesfaget. Eksamensspørgsmål i stof fra fællesfaget kan dog indgå i prøven i tilvalgsfaget for eksaminander, der ikke er for- beredt på et godkendt kursus. Eksaminander, der ikke tilhører folkekirken, kan forlange sig fritaget for prøve i kristendomskundskab.

Stk. 5. Eksamen kan aflægges samtidig i alle

eller flere fag eller i enkelte fag ad gangen og kan suppleres med prøver i yderligere tilvalgs- fag.

§ 2. Højere forberedelseseksamen hører un- der undervisningsdirektøren for Undervisningsdirektøren fører tilsyn med un- dervisningen og den vejledende virksomhed på kursus til højere forberedelseseksamen, jfr. kapi- tel II, og foranstalter eksamen afholdt ved kur- serne efter kapitel III. Undervisningsdirektøren kan fastsætte nærmere retningslinier om under- visningen m.v. og om eksamen og kan godkende sådanne afvigelser fra reglerne, som er begrun- det i forholdene ved det enkelte kursus, som er led i forsøgsundervisning, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan.

Stk. 2. Undervisningsdirektøren foranstalter hvert år afholdt et eller flere laboratoriekursus for interesserede, der forbereder sig til højere forberedelseseksamen ved selvstudium. Labora- toriekurserne omfatter praktiske øvelser i de fag, hvor sådanne kræves.

Undervisninge n p å godkendt e kursu s ti l højer e

eksame n (herunde r statskursus ) o g kurserne s vejledend e

§ 3. Undervisningen tilrettelægges efter ne- denstående timeplan.

	sem.	sem.	sem.	sem.
Dansk	4	3	3	6
Kristendomskundskab	. 2	2	2
Historie	4	3	3	3
Biologi	3	3
Geografi Matematik	3	3	3 2	3 4

;; 4

1. fremmedsprog 5	3	3	3
2. fremmedsprog 3	3	4
Samfundsfag 3	2
Sang 2	2
Formning 2	2
Legemsøvelser 2	2	2	2
Tilvalgsfag Biologi		4	4
Matematik 3	3	3	3
1. fremmedsprog ... .	4	4	3
Samfundsfag		2	3
Sang og musik		4	4
Formning		4	4
3. fremmedsprog 3	3	3	3
Fysik	2	5	6
Kemi	4	4
Psykologi	3

Stk. 2. Det enkelte kursus afgør, om 1. frem- medsprog skal være engelsk eller tysk, eller om begge muligheder skal tilbydes. Det 3. frem- medsprog er fransk, men kan med undervis- ningsdirektørens godkendelse være russisk eller spansk. Undervisningen i psykologi i 2. semester kan følges af elever i 4. semester.

Stk. 3. Antallet af elever på hold i tilvalgsfag skal være mindst 7 i gennemsnit for det enkelte kursus.

semester

Stk. 4. Der holdes eksamen i de enkelte fag ved udgangen af det semester, hvor

ningen i faget afsluttes. I 3. og 4. ves der samtlige elever en uges

gende frihed fra undervisningen til udarbejdelse af specialeopgaverne

Stk. 5. Kurserne kan undervise i latin til den lille latinprøve, jfr. bekendtgørelse nr. 231 af

10. juli 1964. Det enkelte kursus afgør, om og på hvilke tider der undervises i latin. Oprettelse af et hold i latin forudsætter, at mindst 7 ele- ver har meldt sig til faget.

§ 4. Undervisningsdirektøren kan fritage en elev delvis for undervisning i et fag, hvis eleven har sådanne forkundskaber i faget, at deltagelse i undervisningen må anses for unødvendig.

Stk. 2. Rektor kan efter fornøden attestation fritage elever for undervisningen i legemsøvelser eller formning, når dette er begrundet i sygdom eller fysisk handicap. Endvidere kan rektor fri- tage en elev for sang, hvis det må anses for at eleven kan få noget udbytte af undervisningen. Elever, der er fritaget efter den- ne bestemmelse, aflægger ikke eksamen i ved- kommende fag, men fritagelsen skal oplyses af kursus på indstillingsskemaet, og dette skal bi-

lægges sagkyndig attestation.

Stk. 3. Elever, der dokumenterer ikke at tilhøre folkekirken, kan forlange sig fritaget for under- visning i kristendomskundskab.

§ S. Om undervisningen i de enkelte fag gæl- der reglerne i kapitel VI (§§ 19-36).

Stk. 2. Undervisningen samordnes ved regel- mæssige drøftelser mellem lærerne. Ved hvert semesters begyndelse skal læreren i hvert fag enten sammen med eleverne udarbejde en plan for semestrets arbejde eller gøre eleverne be- kendt med en sådan plan.

Stk. 3. I fag, der allerede i 1. semester skal væl- ges som tilvalgsfag, skal kurserne så vidt muligt etablere supplerende undervisning for elever,

der ønsker at overgå til tilvalgsfaget i 2. seme- ster.

Stk. Kursernes lokaler skal så vidt muligt stå til rådighed for eleverne til selvstændigt arbejde uden for undervisningstiden.

§ 6. Lærerne vejleder de enkelte elever med hensyn til deres arbejde i fagene. Ved hvert se- mesters slutning giver læreren i det enkelte fag en vejledende standpunktskarakter for hver elev og meddeler den til de elever, der fremsætter ønske herom. Karakteren meddeles den i stk.

3 nævnte studievejleder, hos hvem de elever, der ønsker det, ligeledes kan få oplysning om karakteren.

Stk. 2. Standpunktskaraktererne gives efter ka- rakterskalaen i § 1 i bekendtgørelse nr. 32 af

4. februar 1963 om karakterskala.

Stk. 3. Ved hvert kursus udpeger rektor en stu- dievejleder, ved større kursus eventuelt to. Stu- dievejlederen udpeges for 3 år ad gangen og skal godkendes af undervisningsdirektøren. Stu- dievejlederen står til rådighed for eleverne med personlig vejledning angående deres valg af fag til højere forberedelseseksamen, deres valg af efterfølgende uddannelse eller erhverv samt de- res uddannelsessituation i det hele. Studievej- lederen holder kontakt med institutioner m.v., til hvilke elever, der har behov herfor, kan henvises for at få bistand.

Stk. 4. Det påhviler studievejlederen eller en lærer - der for 3 år ad gangen udpeges af rek- tor med undervisningsdirektørens godkendelse

- at varetage samordningen af den studie- og er- hvervsorienterende undervisning og undervis- ningen i almen studieteknik, jfr. § 30, herun- der at bistå med undervisningens tilrettelæg- gelse, fremskaffelse af ajourført oplysningsma- teriale, tilrettelæggelse af virksomheds- og insti- tutionsbesøg, erhvervspraktik samt studieoply- sende møder for elever og forældre.

§ 7. Kurserne yder efter anmodning vejled- ning til interesserede, der forbereder sig eller ønsker at forberede sig til højere forberedelses- eksamen ved selvstudium. Vejledningen om- fatter:

1) Oplysning om de videregående uddannelser, højere forberedelseseksamen giver adgang til.

2) Rådgivning med hensyn til valgmuligheder ved højere forberedelseseksamen.

3) Oplysning om afholdelsen af laboratorie- kursus, jfr. § 2, og om kravene i de enkelte

2*

fag og vejledning med hensyn til lærebøger, udarbejdelsen af større opgaver og lignende.

4) Vejledning med hensyn til indstilling til og fremgangsmåden ved eksamen.

Stk. 2. Vejledningen gives af rektor eller studie- vejlederen og for de enkelte fags vedkommende af lærerne i faget.

Indstillin g ti l

8. Alle kan indstille sig til eksamen eller til prøverne i de enkelte fag uden hensyn til tidli- gere uddannelse. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

1) Den, der indstiller sig til eksamen i samtlige fag eller til den sidste prøve i eksamen, skal være fyldt 18 år inden den 1. februar i eks- amensåret. I særlige tilfælde kan undervis- ningsdirektøren tillade indstilling, uden at denne betingelse er opfyldt.

2) Der skal opgives et pensum og fremlægges rapporter m.v. i de fag, eksamen skal om- fatte, som opfylder kravene i denne be- kendtgørelses kapitel VI (§§ 19-36). For elever, der er forberedt på et godkendt kur- sus til højere forberedelseseksamen, gives oplysning om opgivelserne af vedkommende kursus.

Stk. 2. Indstilling sker på en blanket, der er ud- færdiget eller godkendt af undervisningsdirek- tøren. Blanketter udleveres af kurserne. stillingsblanketten udfyldes med de forlangte oplysninger - herunder om den ønskede kombi- nation af tilvalgsfag, om eventuel fritagelse for undervisning efter § 4 eller om ønske om frita- gelse for prøve i kristendomskundskab efter § 1, stk. 4 - og afleveres til det kursus, hvor eksa- men ønskes afholdt, sammen med de i blanket- ten angivne attester m.v. Indstilling skal ske in- den den 20. marts, henholdsvis den 20. oktober, jfr. § 12 om eksamensterminer.

Stk. 3. Kurserne sender indberetning om ind- stillingerne til direktoratet for

og forelægger eventuel- le tvivlsspørgsmål for undervisningsdirektøren. Aflæggelse af eksamen i russisk eller spansk som

3. fremmedsprog skal godkendes af undervis- ningsdirektøren, medmindre undervisning i ved- kommende sprog er godkendt efter § 3. Pen- sumopgivelser og andre oplysninger om forbe- redelse til eksamen skal godkendes af undervis- ningsdirektøren, medmindre de indstillede er

forberedt ved et godkendt kursus. Kurserne gi- ver de indstillede de nødvendige oplysninger om de af direktoratet fastsatte tider for prøverne m.v.

Stk. 4. Findes de ønskede tilvalgsfag ikke ved det pågældende kursus, aftaler direktoratet med den indstillede, ved hvilket andet kursus eksa- men skal aflægges.

§ 9. Undervisningsdirektøren kan bestemme, at eksaminander med visse nærmere angivne offentlige eksaminer er fritaget for prøve i be- stemte fag.

Stk. 2. Undervisningsdirektøren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om:

1) de fag, den enkelte eksaminand skal aflæg- ge prøve i, jfr. dog § 4, stk. 2;

2) eksamensopgivelser og eksamensform.

§ 10. Om eksamensfordringerne og prøvefor- men i de enkelte fag gælder reglerne i kapitel VI (§§ 19-36).

Stk. 2. En eksaminand kan kun aflægge eksa- men i et fag efter reglerne for eksaminander, der er på et godkendt kursus elever), hvis vedkommende kursus har atteste- ret på indstillingen, at den pågældende har fulgt undervisningen i faget regelmæssigt og på tilfredsstillende måde, jfr. dog § 4, stk. 1.

§ Hver kursuselev udarbejder som led i eksamen to skriftlige specialeopgaver, en i hvert af to af eleven valgte fag. Den ene opgave ud- arbejdes i 3. og den anden i 4. semester. Hver opgave formuleres af læreren i vedkommende fag inden for et af eleven valgt område af fa- get en uge før den skal afleveres. Opgaven skal være til stede ved den mundtlige prøve i faget, og eksaminationen skal omfatte en kort samtale på grundlag af opgaven. Karakteren for opgaven gives af censor og læreren efter reglerne i § 16, stk. 3 og indgår i karakteren for den mundtlige prøve i faget med Efter eksamen kan opgaverne udleveres til eksami- nanden.

Stk. 2. Andre eksaminander kan efter aftale med et godkendt kursus udarbejde specialeopga- ver på samme vilkår som kursuselever.

Stk. 3. Kursernes lokaler, bibliotek og øvrige udstyr skal være til rådighed for eksaminander- ne i de uger, hvor specialeopgaverne udarbejdes.

§ 12. Eksamen afholdes i maj-juni og i de- cember-januar. Undervisningsdirektøren kan be-

stemme, at der i december-januar eksamenster- min kun holdes eksamen i visse fag.

Stk. 2. Kursernes rektorer har ansvaret for prø- vernes forløb i overensstemmelse med bestem- melserne i denne bekendtgørelse og de af un- dervisningsdirektøren givne retningslinier. Ved skriftlige prøver medvirker der to censorer, ved mundtlige prøver én censor. Censorerne be- skikkes af undervisningsdirektøren.

§ 13. Opgaverne til skriftlige prøver udfærdi- ges af en opgavekommission, hvis medlemmer beskikkes af undervisningsdirektøren. Undervis- ningsdirektøren udsteder forskrifter om behand- lingen af de modtagne opgaveeksemplarer, om tilsyn og eksaminandernes anbringelse i lokalet under prøverne, om besvarelsernes forsendelse til censorerne m.v. Eksaminanderne kan ikke kræve besvarelserne udleveret efter eksamens slutning.

Stk. 2. Kommer en eksaminand for sent til en skriftlig prøve, kan han ikke deltage i prøven. Rektor for kursus kan dog tillade ham at del- tage, hvis det må anses for helt udelukket, at han har fået nogen oplysning om opgaven, og rektor finder forsinkelsen rimeligt begrundet. Rektor skal straks efter prøven indberette sa- gen til undervisningsdirektøren, der afgør, om prøven kan godkendes for den pågældende eks- aminand.

Stk. 3. Hvis en eksaminand gribes i utvivlsomt forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksa- minand uretmæssig hjælp til besvarelsen, skal han straks bortvises fra eksamen, og sagen skal straks indberettes til direktoratet. Hvis der un- der prøven eller ved bedømmelsen opstår for- modning om, at en eksaminand har skaffet sig eller ydet uretmæssig hjælp eller forsøgt herpå, indberettes det til undervisningsdirektøren, der undersøger sagen. Bliver formodningen bekræf- tet, bortvises eksaminanden fra eksamen.

§ 14. Ved mundtlige prøver eksamineres der af lærerne ved det kursus, hvor eksamen afhol- des. Eksamensspørgsmålene udformes af lære- ren. Ved eksamination i ulæst tekst i fremmed- sprogene bestemmer dog censor de tekststykker, der eksamineres i. Censor, henholdsvis læreren, har ret til at forhandle om ændringer i mensspørgsmål m.v. og skal efter eksamen

re indberetning til direktoratet, hvis man ikke er nået til enighed. Undervisningsdirektøren fastsætter regler om antallet af spørgsmål m.v. og om meddelelser mellem lærer og censor in-

den eksamen. Spørgsmål og tekststykker anvises eksaminanderne ved lodtrækning.

Stk. 2. Censor kan ikke gribe ind i eksamina- tionen og kan kun undtagelsesvis stille enkelte spørgsmål gennem eksaminator (læreren). Hvis censor finder eksaminationen utilfredsstillende, kan han, når en eksamination er afsluttet, for- handle med eksaminator herom. Hvis eksami- nator ikke følger censors henstillinger, skal censor indberette sagen til direktoratet.

Stk. 3. Censor afgør, om der skal censureres ef- ter hver eksamination eller efter en gruppe eksaminationer. Censor og eksaminator er alene under censureringen. Censor giver sin bedøm- melse først.

Stk. 4. De mundtlige prøver er offentlige.

§ 15. Ved hvert kursus føres der en eksamens- protokol, hvor eksamenskaraktererne og de sær- karakterer, der skal angives på eksamensbevi- set, indføres. Ved skriftlige prøver indføres en karakter først, når resultatet af en eventuel af læreren ønsket forhandling om den pågældende karakter foreligger, jfr. § 16, stk. 2. Eksami- nanderne har ikke krav på at blive gjort be- kendt med karaktererne, før de er indført i pro- tokollen.

Stk. 2. Er dele af eksamen aflagt andetsteds, indføres det i eksamensprotokollen, hvor og hvornår de er aflagt, og hvilke karakterer der er givet, jfr. § 18, stk. 1 om attestation.

IV. Karaktergivnin g m.v.

§ 16. Der gives eksamenskarakterer i de en- kelte fag som anført i kapitel VI, jfr. dog § 11 om specialeopgaver. Karakterskalaen er den i § 1 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala fastsatte (13-skalaen).

Stk. 2. Ved skriftlige prøver gives eksamenska- raktererne af censorerne. Hver censor giver først sin karakter, og derefter fastsættes den endelige karakter ved mundtlig forhandling mellem censorerne. Bliver censorerne ikke eni- ge, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de af censorerne givne karakterer. Sva- rer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakter- skalaen, bliver karakteren det nærmeste højere tal i skalaen. Læreren i vedkommende fag har ret til at forhandle med censorerne om even- tuel revision af bedømmelsen.

Stk. 3. Ved mundtlige prøver gives eksamens- karaktererne af censor og læreren (eksamina- tor). Disse giver først hver sin karakter og for-

handler derefter om den endelige karakter. Hvis de ikke bliver enige, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to først givne ka- rakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakterskalaen, bliver karakteren det nærme- ste højere tal i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og det nærmeste lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 0 og 13 kan kun gives, hvis lære- ren og censor er enige om det. Hvis en karakter ikke gives på grundlag af enighed, skal censor indberette de af lærer og censor givne karakte- rer til direktoratet.

§ 17. Betingelserne for, at eksamen er bestået, er de samme som ved realeksamen og ved stu- dentereksamen, jfr. § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala og

bekendtgørelse nr. 153 af 15. maj 1964 om dis- pensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen.

Stk. 2. I beregningen af, om betingelserne er opfyldt, indgår eksamenskaraktererne i fælles- fagene og i de tilvalgsfag, eksaminanden skal aflægge prøve i efter § 1, stk. 2, jfr. dog § 1, stk. 4 og § 9. Karaktererne i fællesfagene sang, formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg- ningen. Er sang og musik eller formning valgt som tilvalgsfag, medregnes karkteren dog som andre eksamenskarakterer. Har eksaminanden aflagt eksamen i yderligere tilvalgsfag, afgør eksaminanden, hvilke af tilvalgsfagene, der skal indgå i beregningen. Dog skal tilvalgsfag, der til- lige er fællesfag, altid medregnes, hvis der ikke er aflagt selvstændig prøve i fællesfaget, jfr. § 1, stk. 4. Hver karakter gælder enkelt.

Stk. 3. Beregningen foretages af rektor for det kursus, hvor eksamen er fuldført. Er dele af eksamen aflagt andetsteds, sker beregningen til dels på grundlag af særlig attestation efter § 18, stk. 1.

V. Bevis .

§ 18. Eksaminander, der har aflagt prøve i enkelte fag eller grupper af fag under højere forberedelseseksamen, får efter anmodning en attestation fra vedkommende kursus med angi- velse af eksamenskaraktererne og eventuelle særkarakterer i det omfang, det følger af be- stemmelserne om de enkelte fag, jfr. kap. VI. Blanketter hertil udfærdiges af undervisnings- direktøren. Betingelserne for at bestå eksamen, jfr. § 17, stk. 1, angives på blanketten.

Stk. 2. Eksaminander, der har bestået eksamen, får et bevis for højere forberedelseseksamen. På beviset angives:

1) De eksamenskarakterer, der er indgået i be- regningen efter § 17. Der angives ingen gen- nemsnitskarakter.

2) Eksamenskarakteren i legemsøvelser.

3) Eksamenskarakterer i sang og formning som fællesfag.

4) De fag, der er udarbejdet specialeopgaver i

§ karaktererne for opgaverne og den vægt hvormed karaktererne ind- går i vedkommende eksamenskarakterer.

5) Særkarakterer i det omfang det følger af be- stemmelserne i kap. VI.

6) Eksamenskarakterer (og særkarakterer) i eventuelle yderligere tilvalgsfag, hvis eksa- minanden ønsker karaktererne angivet på beviset.

7) Eventuel fritagelse for kristendomskund- skab efter § 1, stk. 4, og eventuel fritagelse eller dispensation efter § 4 eller § 9.

8) Hvor og hvornår eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

Eksamensbeviset udstedes af rektor for det kursus, hvor eksamen er fuldført. Blanketter til eksamensbevis udfærdiges af undervisningsdi- rektøren.

VI. Undervisnin g og eksame n i de enkelt e fag.

(Ved sider forstås normalsider, d.v.s. prosa: 1300 bogstaver, poesi: 30 verslinier).

§ 19.

Formålet med undervisningen er at udvikle modenhed og studieegnethed og at sikre tilstede- værelsen af den fornødne sproglig-litterære ba- sisviden, der gør det muligt at anvende højere forberedelseseksamen til videregående studier. Den ønskede modning søges fremmet gennem bred læsning med en sådan tilrettelægning, at den nyere tids litteratur får en væsentlig place- ring. Studieegnethed søges fremmet ved selvlæs- ning under vejledning, ved gruppearbejde og ved indøvelse af hensigtsmæssige læse- og stu- diemetoder i arbejdet. Ved den fornødne basis- viden som redskab til videre studier forstås: ev- nen til at læse en tekst, nogen kronologisk orien- tering, et vist kendskab til den kulturhistoriske baggrund, færdighed i at forstå svensk og norsk, kendskab til elementær grammatik samt færdig- hed i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:

A. Litteratur:

1) Tekstlæsning: Arbejde med kortere tekster (en tekst, der overskrider 7 sider, kan kun beregnes som 7 sider).

Der begyndes med:

a) Indføring i tekstlæsning på grundlag af tekster fra tiden mellem 1870 og nuti- den (incl.): 50 sider.

Herudover læses:

b) Tekster fra oldtiden til 1720, herunder folkeviser og Kingo; fra oplysningstiden, herunder Xxxxxxx, Xxxxxxx og Xxxxx; fra den ældre romantik, herunder Oeh-

Xxxxxxxxx og Xxxxxxxx: 40 sider.

c) Tekster fra den poetiske realisme og ro- mantismen, herunder Xxxx Xxxxxx Xxx- xxx, Xxxxxxx og H. C. Xxxxxxxx; fra 1840'erne og 50'erne, herunder Paludan- fra naturalismen, herunder J. P. Xxxxxxxx, Xxxxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxx samt eventuelle norske forfattere; fra 90'erne: 60 sider.

d) Tekster fra 1900 til 1918, herunder

X. Xxxxxx; fra mellemkrigstiden

40 og fra tiden efter 1940: 75 sider.

2) Modelgennemgang af et værk i 1. semester.

3) Periodeoversigter.

4) Læsning af 4 hovedværker. Der begyndes med et værk 1870. I øvrigt skal hoved- værkerne repræsentere en af de i vedkom- mende semester læste perioder. Det i det sidste semester læste hovedværk tilegnes ved laboratoriearbejde. Anvendelsen af et værk som hovedværk fritager for repræsentation af værkets forfatter i tekstlæsningen.

5) Supplerende læsning: 10 hele værker læst selvstændigt eller i mindre grupper. Værker- ne vælges af eleverne i samråd med læreren. Læreren påser, at den enkelte elevs supple- rende læsning er nogenlunde alsidigt sam- mensat, og sikrer sig, at det krævede antal værker virkelig er læst af eleverne.

6) Afrunding, f.eks. ved essaylæsning.

Såvel et hovedværk som et selvstændigt læst værk kan erstattes af et udvalg af kortere teks- ter (minimum 50 sider prosa eller 20 sider poe- si; tekstudvalget skal bestå af mindst 5 tekster).

B. Grammatik: Indlæring og funktionel anven- delse af

1) ordlærens og syntaksens vigtigste begreber med dansk og latinsk terminologi,

2) syntaktiske helheder og ledstilling (feltana- lyse),

3) elementære stilistiske begreber.

C. Svensk og norsk:

Svensk: Læsning af 15 sider med brug af lyd- bånd med henblik på gloseforståelse og sprog- lige forskelle fra dansk.

Læsning af 10 sider bokmål og 5 sider nynorsk med brug af lydbånd med henblik på gloseforståelse og sproglige forskelle fra dansk.

D. Mundtlig fremstilling: Eleverne opøves i en fri, sammenhængende og normalsproglig mundt- lig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster + korte skriftlige øvelser; manuskript til 3 minut- ters foredrag med motiveret skrivesituation; at opbygge og udtrykke en mening; beskrivelse af et problem eller en sag med brug af skriftlige kilder; rapport fra laboratoriearbejdet; belysning af en litteraturhistorisk periode på grundlag af egen læsning; 5 almindelige stile.

Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige prøve: Der gives 5 timer til prøven. Eksaminanderne vælger mellem 5 op- gaver af følgende typer:

1) Tekstopgave.

2) Manuskriptopgave.

3) Litterær opgave.

4) Opgave i saglig orientering.

5) Opgave i beskrivelse.

Den mundtlige prøve:

A. Kursuselever:

1) Eksaminanden prøves på grundlag af en ulæst tekst efter en forberedelsestid. Teksterne skal repræsentere de læste pe- rioder. De skal udvælges med en vis af- veksling fra år til år. Der prøves i tekst- forståelse; denne skal være udtryk for eksaminandens evne til at fremdrage det væsentlige og mest karakteristiske ved teksten. Til belysning af tekstforståelsen samt af eksaminandens periodefornem- melse og litterære modenhed skal ele- menter af den i de sidste tre semestre læste litteratur (kortere tekster og hoved- værker) indgå i eksaminationen i tilknyt- ning til den forelagte tekst. Der lægges vægt på eksaminandens mundtlige frem- stilling.

2) Eksaminanden prøves kort i en ukendt svensk eller norsk tekst med brug af

lydbånd, eventuelt på grundlag af tekst alene.

3) Eksaminanden prøves ganske kort i ele- mentær grammatisk analyse (feltanalyse) på grundlag af eksempler fra den fore- lagte danske tekst.

B. Andre eksaminander:

l)-3) som ovenfor, dog kan elementer af hele den læste litteratur indgå i eksami- nationen.

4) Eksaminanden prøves desuden ved en kort samtale i et af de 10 værker, der er læst som supplerende læsning.

Stk. 4. Der gives to karakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 20.

Formålet med undervisningen er at give ele- verne kendskab til:

1) Væsentlige sider af den bibelske litteratur, dens tidshistoriske baggrund, dens litterære særart, dens tankeindhold.

2) Hovedtræk af kristendomsforståelsen gen- nem tiderne, herunder de vigtigste trossam- funds opfattelse i nutiden.

3) religioner samt areligiøs og anti- religiøs livsholdning.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:

1) Naturfolkenes religion: På baggrund af en orientering om nogle af de træk, som psyko- logisk og socialt er karakteristiske for for- skellige typer af naturfolk, gennemgås de væsentlige elementer af disses religiøse liv, dels som det præger livssynet, dels som det ytrer sig i kulten.

2) Det gamle Testamente:

a) De vigtigste elementer af Israels historie (sagntid, bosættelse i Kanaan,

tid, fælles kongedømme, de delte riger, landflygtighed, tiden efter hjemkom- sten). Dette stof belyses med træk fra den arkæologiske forskning.

b) Det gamle Testamente som litteratur: de forskellige genrer og deres karakter (my- ter, legender, sagn, historieberetninger, love, taler, ordsprog, salmer m.v.).

c) Oversigt over de vigtigste skrifters tilbli- velse og deres samling og overlevering.

d) Prøver på gammeltestamentlig litteratur samlet omkring følgende afsnit: urhisto- rie, patriarkhistorie, de profetiske, poeti- ske og historiske skrifter.

I tilknytning til en kortfattet fremstilling af det under a)-c) nævnte stof læses fra de under

d) nævnte afsnit af Det gamle Testamente stata- risk mindst 400 vers.

3) Det nye Testamente:

a) Tidsbaggrunden, dels i jødedommen, dels i hellenismen.

b) Xxxxxxxx til vor viden om Xxxxx og den ældste menighed, de vigtigste nytesta- mentlige skrifters affattelse og datering samt stoffets overlevering. Dets karakter (paradokser, parallelisme, billeder, lig- nelser m.v.).

c) Jesus. Hans liv. Hans virksomhed. Be- lyses tematisk ud fra tekster.

d) Xxxx apostle, specielt Xxxxxx. Hovedtræk af hans liv, hovedpunkter af hans for- kyndelse.

Som støtte for a)-d) læses en kortfattet fremstilling og som illustration til c)-d) sta- tarisk mindst 600 vers, væsentlig fra synop- sen, men også fra Xxxxxxxx, Apostlenes Ger- ninger og Xxxxxx.

4) De store ikke-kristne religioner:

En eller flere af de store ikke-kristne reli- gioner læses på grundlag af en kort frem- stilling, suppleret med tekster fra den eller de pågældende religioners hellige skrifter. Det bør vises, at og drøftes, hvorfor den eller disse religioner også i vor tid er leven- de magter i store dele af verden. Desuden behandles de problemer, som opstår ved kri- stendommens møde med andre religioner.

5) Den kristne tanke gennem tiderne og dens møde med andre ideer:

Med støtte i tekstlæsning gennemgås 5-7 væsentlige punkter af kristendomsopfattelsen fra urkristendommen til vore dage og/eller idékomplekser, som har haft betydning for kristendomsforståelsen. I passende omfang skal de opfattelser behandles, som næres af frikirker og sekter, ligesom man bør oriente- re eleverne om areligiøs og antireligiøs livs- holdning.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der gives et spørgsmål med en ikke-læst tekst, et billede el- ler et kort som grundlag. Spørgsmålene vælges således, at læst stof inddrages i eksaminationen. Der gives eksaminanden en forberedelsestid med hjælpemidler.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§21 . s to r i e.

Formålet med undervisningen er at give ele- verne viden om og forståelse for deres egen tid

på grundlag af dens historiske forudsætninger samt gennem et dyberegående arbejde med et snævrere område inden for historien at give dem forståelse af problemer, som knytter sig til arbejdet med det historiske stof og den histori- ske fremstilling. Formålet er endvidere gennem beskæftigelse med aktuelle politiske og sam- fundsmæssige problemer at engagere eleverne i deres samtids problemer og at fremme en kritisk holdning over for massepåvirkningerne.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:

1) Den klassiske oldtids historie (enten Græ- kenland eller Rom). En eller flere perioder behandles indgående.

2) En periode af Nordens historie før 1900 el- ler en periode af verdenshistorien før 1900, hvori Nordens historie indgår, valgt af ele- ver og lærer. Hver elev udarbejder en i sam- råd med læreren valgt større opgave inden perioden. Udarbejdelsen fortgår under lærerens vejledning. Opgaven bedømmes af

læreren.

3) Historien (verdenshistorie og Nordens histo- rie) efter 1900. Noget af stoffet behandles indgående, mens andet læses mere kursorisk.

4) Aktuel orientering. Orienteringen indgår i undervisningen i alle semestre.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig.

A. Kursuselever: Der opgives det læste stof ef- ter 1900. Eksaminandernes elevopgaver fremlajgges ved prøven. Prøven omfatter:

1) Et spørgsmål inden for det i stk. 2, nr. 3 nævnte stof, som er indgående behand- let. Der gives en forberedelsestid. Spørgsmålene formuleres sådan, at eksa- minanderne ud fra et begrænset problem inden for et rummeligt afsnit har mulig- hed for selv at drage årsagerne frem og sætte det givne spørgsmål i relation til efterfølgende begivenheder, eventuelt inddrage noget af det stof, som er gen- nemgået i aktuel orientering. Eksaminan- den kan i forberedelsestiden benytte den brugte fremstilling og andet anvendt ma- teriale samt eventuelt eget materiale til at disponere emnet og kan udvælge det eventuelle kildemateriale, de billeder, kort eller statistiske oplysninger, han vil bruge ved sin fremstilling af emnet.

2) Ud fra eksaminandens elevopgave føres der en kort samtale om et begrænset af- snit af opgaven, væsentligst for at give eksaminanden lejlighed til at vise, at op- gaven er personligt tilegnet. Samtalen

kan eventuelt tage sit udgangspunkt i en illustration, i statistisk materiale eller i citater fra anvendt kildemateriale.

B. Andre eksaminander: Der opgives det læste stof, herunder en mere indgående behand- ling af et begrænset emne fra historien før 1900, svarende til elevopgaven på kursus. Har denne behandling form af en skriftlig redegørelse, afleveres denne sammen med indstillingen til eksamen, hvorefter den be- dømmes af den lærer, der skal eksaminere den pågældende, og fremlægges ved prøven. Prøven omfatter:

1) Et spørgsmål i stoffet fra tiden efter 1900. Prøven svarer til prøven under

2) Enten: En kort eksamination i det mere indgående behandlede emne fra historien før 1900 med linier ud til den pågælden- de periode i øvrigt.

Eller: En kort eksamination i Grækenlands eller Roms historie.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 22. Biologi .

Fællesfag: Formålet med undervisningen er at give eleverne en solid biologisk viden og vænne dem til at gøre nøjagtige iagttagelser, beskrive korrekt og drage rigtige konklusioner ud fra et biologisk materiale.

Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er at udvide de kundskaber, der er erhvervet i fælles- faget, og bibringe eleverne et fyldigt kendskab til nogle af den moderne biologis vigtigste forsk- ningsområder og arbejdsmetoder.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:

Fællesfag: Menneskelegemets bygning og de en- kelte organers funktion med en fremhævelse af de faktorer, der er afgørende for bevarelse. Derudover inddrages træk fra andre biologiske discipliner (fosterlære, arveligheds- lære rn.v.), der har særlig betydning for forstå- elsen af menneskets biologi. Eleverne udfører øvelser og udarbejder rapporter herover. Føl- gende emner behandles:

Den dyriske celles bygning og livsytringer - Celle- og vævstyper hos mennesket — Hud og slimhinder - Sanseorganernes bygning og funk- tion — Nervesystemet — Indre sekretion — Bevæ- gelsesapparatet - Kredsløbsorganer, blod og lymfe — Toksiner og antistoffer — Åndedræts- organerne - Hovedgrupper af organiske stoffer i føden - Fordøjelse og opsugning - Fødens sammensætning - Stofskifte - Legemsvarmen

og dens regulering — Ekskretionsorganer — For- plantning - Fosterudvikling - Menneskets arve- lighedsforhold - Menneskets afstamning - Mi- kroorganismer og infektionssygdomme - Men- neskets økologi - Alkohol, tobak og euforise- rende stoffer.

Tilvalgsfag: Almindelig biologi i et omfang som angivet i nedennævnte emnerække, belyst ved eksempler fra alle hovedgrupper af organismer. Elementær biokemi inddrages i undervisningen. Evolutionsteoriens centrale betydning i biologi- en fremhæves, når som helst stoffet kan give anledning dertil. De biologiske videnskabers tal- rige anvendelser i erhvervslivet belyses ved eks- empler. Øvelser og eksperimenter indgår som en integreret del af undervisningen. Eleverne skri- ver journal over alle udførte forsøg og udarbej- der rapporter herover. Følgende emner behand- les:

Biologiens problemstilling og arbejdsmetode — Cellen - Biokemisk orientering - Fotosyntese - Den biologiske kode - Struktur, funktion og miljø - Forplantning - Individudvikling - Arve- lighedslære - Nye racer og arter - Adfærds- biologi (etologi) - Økologi.

Stk. 3. Eksamen:

Fællesfag: Eksamen er mundtlig.

A. Kursuselever: Der opgives det læste stof. Elevernes rapporter fremlægges og indgår i bedømmelsen. Eksaminationen sker på grundlag af et forelagt materiale (præpara- ter, billeder, forsøgsresultater). I forbindelse hermed gives der eksaminanden en forbere- delsestid. Prøven skal muliggøre en vurde- ring af elevens indlevelse i biologisk tanke- gang og metode samt vise, om eleven har til- egnet sig den biologiske viden, der er nød- vendig for et videre arbejde med faget.

B. Andre eksaminander: Som ovenfor, dog kan eksaminanden i stedet for at fremlægge rap- port på anden måde dokumentere at have arbejdet praktisk med biologiske emner.

Tilvalgsfag: Eksamen er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prø- ven. Der stilles opgaver af forskellig svær- hedsgrad og fra forskellige områder af pensum. Den sidste opgave skal kræve en udførligere be- svarelse end de andre.

Den mundtlige prøve:

A. Kursuselever: Der opgives det læste stof. Elevernes rapporter fremlægges og indgår i bedømmelsen. Eksaminationen sker på grundlag af et forelagt materiale (præpara-

ter, billeder, forsøgsresultater). I forbindelse hermed gives der eksaminanden en forbere- delsestid. Prøven skal muliggøre en vurde- ring af elevens indlevelse i biologisk tanke- gang og metode samt vise, om eleven har til- egnet sig den biologiske viden, der er nød- vendig for et videre arbejde med faget.

B. Andre eksaminander: Som ovenfor, dog kan eksaminanden i stedet for at fremlægge rap- port på anden måde dokumentere at have arbejdet praktisk med biologiske emner.

Stk. 4. Karakterer:

Fællesfag: Der gives én karakter.

Tilvalgsfag: Der gives to karakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 23.

Formålet med undervisningen er at give ele- verne forståelse af og viden om menneskets ud- bredelse og virksomhed på Jorden samt de na- turgivne forudsætninger herfor. Faget skal yder- ligere tjene til at belyse menneskets afhængig- hed af økonomiske, politiske og tekniske fak- torer.

Stk. 2. Undervisningen: Der arbejdes med ud- valgte lande eller regioner. Ved behandlingen af de enkelte lande eller regioner gennemgås de fysisk-geografiske forhold (klimatologi, jord- bundslære, geomorfologi), som er nødvendige for at forstå sammenhængen mellem det geografiske milieu, befolkningsforholdene og den erhvervsmæssige udvikling. Behandlingen af befolkningsforhold og den erhvervsmæssige udvikling samles om følgende emner:

1) Befolkningens udbredelse, struktur, vækst, erhvervsfordeling og levestandard.

2) De primære erhverv - landbrug, skovbrug og fiskeri.

3) De sekundære erhverv - minedrift, industri og bygge- og anlægsvirksomhed.

4) De tertiære erhverv — handel, transport og øvrige serviceerhverv.

Eleverne udarbejder rapporter på grundlag af indsamlede, bearbejdede og vurderede oplysnin- ger fra alment tilgængelige kilder.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Elevens rapport fremlægges og indgår i bedømmelsen. Der gi- ves ét spørgsmål inden for de gennemgåede emner. I tilknytning hertil forelægges der eksa- minanden ukendt materiale (kort, billeder, tek- ster, tabeller). Der gives eksaminanden en for- beredelsestid. Der lægges vægt på, at eksami- nanden forstår at anvende den erhvervede viden

og arbejdsmetode over for det forelagte mate- riale.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 24.

Fællesfag: Formålet med undervisningen er give eleverne et indtryk af matematisk gang og metode samt nogle matematiske

skaber, som kan være dem til nytte inden for andre fag og under deres senere virke.

Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er at give eleverne kendskab til en række fundamen- tale matematiske begreber og tankegange og at gøre dem fortrolige med anvendelser af mate- matikken inden for andre fagområder, således at de får det faglige grundlag for at gennemføre uddannelser, der forudsætter matematiske kund- skaber.

Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende emne- områder:

Fællesfag:

1) Almene hjælpebegreber fra mængdelæren. Mængde, delmængde, komplementærmængde,

foreningsmængde, fællesmængde, mængdepro- dukt. Relations- og funktionsbegrebet. Afbild- ning af en mængde ind i og på en mængde, én- entydig afbildning, invers afbildning (omvendt funktion), sammensætning af afbildninger (sam- mensat funktion).

2) Algebra.

Kompositionsregel. Den associative lov. Den kommutative lov. Neutralt element. Inverst ele- ment. Gruppebegrebet. Additiv og multiplikativ skrivemåde. Eksempler på grupper af flytninger og grupper af reelle tal. Regler for regning med reelle tal. Absolut (numerisk) værdi.

3) Ligninger og uligheder.

Åbent udsagn i én og to variable. Ligninger og uligheder af første og anden grad med én ubekendt. Ligninger og uligheder, hvor den ubekendte forekommer under kvadratrodstegn, øg hvor den forekommer under numerisk tegn. Ligninger og uligheder af første og anden grad med to ubekendte. Grafisk illustration.

4) Grundlæggende funktioner.

Den lineære funktion af én variabel. Stykke- vis lineære funktioner. Polynomier i én variabel. Logaritmefunktioner, den logaritmiske skala, regnestokkens og logaritmetabellens brug. De trigonometriske funktioner, tabeller over funk- tionsværdierne. De trigonometriske funktioners anvendelse ved beregning af retvinklede trekan- ter og ved beskrivelse af svingninger.

5) Kombinatorik og sandsynlighedsregning.

Kombinationer og permutationer. Endeligt sandsynlighedsfelt. Eksempler på sandsynlighe- ders beregning på kombinatorisk grundlag.

Tilvalgsfag:

1) Almene hjælpebegreber fra mængdelæren. Mængde, delmængde, komplementærmængde,

foreningsmængde, fællesmængde, mængdepro- dukt. Relationsbegrebet. Ækvivalensrelation, or- densrelation. Funktionsbegrebet, afbildning af en mængde ind i og på en mængde, én-entydig afbildning, invers afbildning (omvendt funk- tion), sammensætning af afbildninger (sammen- sat funktion).

2) Algebra.

Kompositionsregel. Den associative lov. Den kommutative lov. Neutralt element. Inverst ele- ment. Isomorfi. Gruppebegrebet. Additiv og multiplikativ skrivemåde. Eksempler på grupper af flytninger og grupper af reelle tal. Den distri- butive lov. Begreberne ring og legeme. Ringen af hele tal; restklasser. De rationale tals legeme. Sætningen om, at de rationale tal udgør en nu- merabel mængde. De reelle tals legeme, dets kontinuitetsegenskaber. Øvre og nedre grænse. Uendelige decimalbrøker. Absolut (numerisk) værdi.

3) Ligninger og uligheder.

Åbent udsagn i én og to variable. Ligninger og uligheder af første og anden grad med én ubekendt. Ligninger og uligheder, hvor den forekommer under kvadratrodstegn,

og hvor den forekommer under numerisk tegn. Ligninger og uligheder af første og anden grad med to ubekendte. Grafisk illustration.

4) Grundlæggende funktioner.

Den lineære funktion af én variabel. Stykke- vis lineære funktioner. Den lineære funktion af to variable. Niveaulinier. Polynomier i én varia- bel, herunder deres faktoropløsning og højeste antal rødder. Brudne rationale funktioner af én variabel. Logaritmefunktioner, den logaritmi- ske skala, regnestokkens og logaritmetabellens brug. Eksponentialfunktioner. De trigonometriske funktioner, tabeller over funktionsværdierne. Additionsformlerne, de logaritmiske formler. De trigonometriske funktioners anvendelse ved beregning af retvinklede trekanter og ved skrivelse af svingninger.

5) Infinitesimalregning.

Grænseværdibegrebet. Kontinuitet og diffe- rentiabilitet af en funktion af én variabel. Reg- neregler for differentiation, differentialer. Be-

stemmelse af funktioners værdimængde og mo- notoniforhold. Tegning af plane kurver bestemt ved eksplicit givne funktioner. Asymptoter. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Det ubestemte integral. Regneregler for bestem- te og ubestemte integraler. Bestemmelse af are- aler og rumfang ved integration.

6) Kombinatorik og sandsynlighedsregning. Kombinationer og permutationer. Binomial-

formlen. Endeligt sandsynlighedsfelt. Eksempler

på sandsynligheders beregning på kombinatorisk grundlag.

Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig. Til den skriftlige prøve kan der stilles opgaver i alle dele af det læste stof. Til den mundtlige prøve opgiver kursuselever ca. af det læste stof. Andre eksaminander opgiver hele det læste stof.

Fællesfag:

Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt, der består af flere mindre opgaver. Til besva- relse heraf gives 4 timer. Følgende hjælpemidler må medtages: regnestok, tabelsamling og en af direktoratet udarbejdet formelsamling.

Den mundtlige prøve: Der gives et spørgsmål, der er formet således, at flere dele af stoffet be- røres.

Tilvalgsfag:

Den skriftlige prøve: Der gives et opgavesæt, der består af 4 opgaver, hvoraf de 2 er obliga- toriske for alle eksaminander, medens der gives den enkelte frit valg mellem de to andre opga- ver, hvoraf kun én afleveres til bedømmelse. Til besvarelse heraf gives 4 timer. Følgende hjælpe- midler må medtages: regnestok, tabelsamling og en af direktoratet udarbejdet formelsamling. Den mundtlige prøve: Der gives to spørgs- mål, hvoraf det ene er formet således, at flere

dele af stoffet berøres.

Stk. 4. Karakterer:

Fællesfag: Der gives én karakter, hvor resultatet af den skriftlige og den mundtlige prøve tæller lige. Karaktererne fra den skriftlige og den mundtlige prøve angives på eksamensbeviset.

Tilvalgsfag: Der gives 2 karakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.

25. 1. fremmedspro g

Formålet med undervisningen er at styrke og videreudbygge de færdigheder, som eleverne møder med ved begyndelsen af uddannelsen.

Denne skal således fortsætte opøvelsen af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed og desuden ved et varieret arbejde med fortrinsvis nutidige tekster give eleverne et bredt kendskab til ka- rakteristiske sider af den kultur, der benytter engelsk eller tysk som udtryksmiddel. Det til- sigtes at bibringe eleverne en så høj grad af mundtlig og skriftlig sprogbeherskelse, at de kan føre en almindelig samtale, udtrykke sig nogen- lunde frit skriftligt og læse middelsvære tekster afpasset efter de to niveauer.

Stk. 2. Undervisningen:

Fællesfag: Der læses intensivt 150 sider. Heraf kan indtil 50 sider konverteres til ekstensiv læs- ning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt 300 sider.

Tilvalgsfag: Der læses intensivt 300 sider, hvor- af 50 sider skal læses laboratoriemæssigt som selvstændigt studium under lærerens vejledning. Indtil 100 sider kan konverteres til ekstensiv læsning i forholdet 2 til 5. Der læses ekstensivt 500 sider.

Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig. Fællesfag: Til den skriftlige prøve forelægges der eksaminanden en tekst på fremmedsproget på side. Til prøven gives 4 timer. Godkendt ordbog må benyttes. Prøven består af 3 dele:

1) Et kort selvstændigt referat på fremmed- sproget (maksimalt 200 ord) og i tilknyt- ning hertil besvarelse af enkelte spørgsmål af indholdsmæssig art.

2) En oversættelse fra dansk til fremmedspro- get af en ikke for let tekst på maksimalt 140 ord, der har indholdsmæssig tilknytning til den forelagte tekst.

3) En sproglig opgave i tilknytning til den fore- lagte tekst (indsætningsopgaver, aflednings- øvelser og lignende).

Den mundtlige prøve: Der opgives 100 sider af det intensivt læste (fortrinsvis af det i 3. og semester læste). Der gives 2 spørgsmål:

1) En ulæst nutidig prosatekst på ca. side. Der gives eksaminanden en forberedelsestid. Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Et stykke på ca. side af de opgivne tekster.

Begge tekster oplæses, og i tilknytning hertil prøves eksaminandens forståelse i samtaleform. Oversættelse - hel eller delvis — kan indgå i eksaminationen ved den ene af teksterne. Der lægges vægt på såvel eksaminandens forståelse af den forelagte tekst scm hans almene oriente- ring i det læste stof.

Tilvalgsfag: Til den skriftlige prøve forelægges

der eksaminanden en tekst på fremmedsproget på 3½ side. Til prøven gives 5 timer. Godkendt ordbog må. benyttes. Prøven består af 4 dele:

1) Et kort selvstændigt referat på fremmed- sproget af den forelagte tekst (maksimalt 200 ord) og i tilknytning hertil besvarelse af enkelte spørgsmål af indholdsmæssig art.

2) En oversættelse fra dansk til fremmedspro- get af en ikke for let tekst på maksimalt 140 ord, der har indholdsmæssig tilknytning til den forelagte tekst.

3) En sproglig opgave i tilknytning til den fore- lagte tekst (indsætningsopgave, aflednings- øvelser og lignende).

4) En fri besvarelse på fremmedsproget af et af 4 opgivne spørgsmål på mindst 200 ord. Et af disse 4 spørgsmål er forsynet med dispo- sition.

Den mundtlige prøve: Der opgives 150 sider (fortrinsvis af det i 3. og 4. semester læste). Prø- ven består af 3 dele:

1) En nutidig prosatekst på ca. 1/2 side. Der gives eksaminanden en forberedelsestid. Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Et stykke på ca. ½ side af de opgivne tek- ster.

3) En kort drøftelse af et spørgsmål inden for det laboratoriemæssigt læste stof.

Teksterne oplæses, og i tilknytning hertil prøves eksaminandens forståelse i samtaleform. Over- sættelse - hel eller delvis - kan indgå i eksami- nationen ved den ene af teksterne. Der lægges vægt på såvel eksaminandens forståelse af den forelagte tekst som hans almene orientering i det læste stof.

Stk. 4. Karakterer:

Fællesfag: Der gives én karakter, hvor resulta- tet af den skriftlige og den mundtlige prøve tæl- ler lige. Karaktererne fra den skriftlige og den mundtlige prøve angives på eksamensbeviset.

Tilvalgsfag: Der gives 2 karakterer, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve.

§ 26. 2. fremmedspro g (xxxxxx k elle r

Formålet med undervisningen er i første

ke en fortsat opøvelse af læse- og idet der dog i det daglige arbejde gives eleverne

vis opøvelse i at udtrykke sig skriftligt.

tidig sigtes der gennem læsning af fortrinsvis nutidige tekster mod at give eleverne et indtryk af den kultur, der benytter engelsk eller tysk som udtryksmiddel.

Stk. Undervisningen:

Intensivt læses 75 sider, og ekstensivt læses mindst 200 sider.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives det intensivt læste. Prøven består af 2 dele:

1) En ulæst nutidig prosatekst på ca. ½ side. Der gives eksaminanden en forberedelsestid. Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Et stykke på ca. 1/2 side af de opgivne tek- ster.

Begge tekster oplæses, og i tilknytning hertil prøves eksaminandens forståelse i samtaleform. Oversættelse - hel eller delvis - kan indgå i eks- aminationen ved den ene af teksterne. Der læg- ges på såvel eksaminandens forståelse af den forelagte tekst som hans almene orientering i det læste stof.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 27. 3. fremmedspro g

Formålet med undervisningen er at give ele- verne sådanne forudsætninger, at de dels kan læse og forstå en ikke for svær moderne fransk tekst, dels kan opfatte det talte sprog og selv udtrykke sig mundtligt på fransk i en almindelig samtale om et ikke for svært emne. I tilslutning til de læste tekster gives der en orientering om væsentlige sider af fransk kulturliv.

Stk. Undervisningen:

Intensivt læses 75 sider udover en begynder- bog, og ekstensivt læses ca. 100 sider.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Til eksamen op- gives det intensivt læste bortset fra begynder- bogen. Prøven består af 2 dele:

1) Oplæsning og oversættelse af en ulæst, ikke for svær nutidig prosatekst på ca. ½ side. Der gives eksaminanden en forberedelses- tid. Hjælpemidler må ikke benyttes.

2) Oplæsning og eventuel oversættelse af et stykke på ca. ½ side af de opgivne tekster. Eksaminandens sprogfærdighed prøves i en samtale med udgangspunkt i teksten.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 28.

Undervisningen og eksamen foregår efter en af undervisningsdirektøren godkendt plan.

§ 29.

Undervisningen og eksamen foregår efter en af undervisningsdirektøren godkendt plan.

§ 30. Samfundsfag .

Formålet med undervisningen er at give ele-

xxxxx kendskab til det samfund, de lever i. Her- udover tilstræbes det, navnlig i tilvalgsfaget, at give eleverne interesse for og færdighed i selv- stændigt og kritisk at arbejde videre med at ud- dybe og ajourføre deres viden på disse områder. Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stof- områder:

1) Familien.

2) Befolkningsforhold.

3) Samfundet og erhvervslivet. Erhvervsorien- tering. Den økonomiske og sociale struktur.

4) Kulturelle forhold. Uddannelsesorientering.

5) Politiske idésystemer og gruppedannelser.

6) Folkestyrets opbygning og funktion.

7) Danmark og udlandet. International politik. Endvidere gennemgås i tilknytning til dette fag almen studieteknik.

Fællesfag: Af ovennævnte områder behandles område 3 og 4 udførligt. Herudover vælger læ- rer og elever endnu nogle områder til udførlig behandling. De øvrige områder behandles i ho- vedtræk. Til almen studieteknik anvendes 4 ti- mer i begyndelsen af 1. semester. Til studie- og erhvervsorientering anvendes 12 timer fordelt over 1. og 2. semester.

Tilvalgsfag: Hver elev vælger i samråd med læ- reren et eller flere af ovennævnte områder, som gøres til genstand for en uddybet behandling. Der vælges fortrinsvis områder, som ikke har været udførligt behandlet i fællesfaget.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives det læste stof. Der gives ét spørgsmål, der er så bredt formuleret, at der under eksaminationen er anledning til at komme ind på forskellige si- der af emnet. Spørgsmålet kan være ledsaget af tekst, billeder eller andet kildestof. Der gives en forberedelsestid. Undervisningsdirektøren kan godkende, at prøven aflægges i form af et grup- pearbejde. Den enkelte elev skal dog, om han ønsker det, have adgang til at blive eksamineret individuelt efter foranstående regler.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 31 . S a n g o g

Fællesfag (Sang): Formålet med undervisningen i faget sang er at delagtiggøre eleverne i de mu- sikalske værdier, at styrke og udvikle deres mu- sikalske evner og bibringe dem en forståelse af sang som et kunstnerisk udtryksmiddel. End- videre er det af betydning gennem en række fællesopgaver af interessevækkende indhold at give eleverne fællesoplevelser, der samtidig fremmer samarbejdsevnen, og gennem beskæfti- gelse med fagets forskellige aspekter at give

sang og musik en naturlig plads hos den enkelte elev.

Tilvalgsfag (Sang og musik): Formålet med un- dervisningen i sang og musik er gennem udbyg- ning og udvidelse af det i fællesfaget opnåede grundlag og gennem forstærket selvstændig mu- sikudøvelse at videreudvikle elevernes musikali- tet.

Stk. 2. Undervisningen:

Fællesfag: Hovedvægten lægges på sang, det være sig såvel enstemmig sang som kanons og lettere flerstemmige satser. Der lægges vægt på den koriske stemmepleje og i den udstrækning, det er muligt, også på den enkelte elevs stemme- tekniske problemer. Ud fra musikeksempler gi- ves orientering i elementær musiklære, således at eleverne gennem deres erhvervede kendskab til de elementære rytmiske og melodiske former kan anvende nodebilledet som hjælp ved til- egnelse af nyt melodistof. Musikværker eller uddrag heraf gennemgås, hvor en sådan gen- nemgang på naturlig måde kan indgå i den un- dervisningsmæssige sammenhæng.

Tilvalgsfag: Undervisningen omfatter: sang, in- strumentalspil, musik- og hørelære samt orientering. Undervisningen i sang omfatter så- vel solosang og enstemmig fællessang som fler- stemmige satser. Undervisningen i instrumental- spil kan vælges inden for alle almindelige orke- sterinstrumenter samt klaver, guitar og blok- fløjte. Musik- og hørelærens emner er treklange, modulation, formlære og analyse af melodier. I musikorientering gennemgås en række værker eller enkeltsatser, hvis musikhistoriske baggrund og fremherskende træk med hensyn til stil, form, tematisk materiale, instrumentation belyses.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig.

Fællesfag:

A. Kursuselever: Der prøves i en opgave fra årets pensum og i en opgave inden for et selvvalgt pensum af 10 sange. Sidstnævnte opgave kan efter elevernes eget valg erstat- tes af en gruppefremførelse af en flerstem- mig sats, hvori også instrumentalt indslag kan indgå. Det selvvalgte pensum godken- des af kursus. Gennem en samtale med ud- gangspunkt i en af opgaverne prøves elevens kendskab til musiklærens discipliner. Der gives en forberedelsestid til de to opgaver.

B. Andre eksaminander: Der prøves i 2

ver inden for et pensum af mindst 20 af eks- aminanden opgivne sange. Gennem en sam- tale med udgangspunkt i en af opgaverne

prøves eksaminandens kendskab til musik- lærens discipliner. Der gives en forberedel- sestid til de to opgaver.

Tilvalgsfag:

A. Kursuselever: Der gives 4 spørgsmål:

1) Der prøves i en opgave fra årets pensum og i en opgave inden for et selvvalgt pensum af 10 sange. Den sidstnævnte opgave kan efter elevernes eget valg erstattes af en gruppe- fremførelse af en flerstemmig sats, hvori også instrumentalt indslag kan indgå. Det selvvalgte pensum godkendes af kursus.

2) Instrumentalspil: en af eleven selv valgt op- gave inden for årets pensum.

3) Ukendt melodi indøves - gerne med brug af instrument.

4) Musikorientering: Gennem samtale redegø- res for en i årets løb gennemgået komposi- tions form, temaer, stil m.m.

Til punkterne 1, 3 og 4 gives der en forberedel- sestid.

B. Andre eksaminander: Der gives 4 spørgs- mål:

1) Der prøves i 2 opgaver inden for et pensum af mindst 20 af eksaminanden opgivne san- ge. Gennem en samtale med udgangspunkt i en af opgaverne prøves eksaminandens kendskab til musiklærens discipliner.

2) Instrumentalspil: En af eksaminanden op- givet opgave.

3) Ukendt melodi indøves, gerne med brug af instrument.

4) Musikorientering: Eksaminanden opgiver 5 værker eller enkeltsatser og redegør gennem samtale for form, temaer og stil m.m. i et af disse.

Til punkterne 1, 3 og 4 gives der en forberedel- sestid.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 32. Formning .

Fællesfag: Formålet med undervisningen er på naturlig måde at videreføre og uddybe folke- skolens formningsarbejder og give plads for me- re modenhedsprægede holdninger til fagets stof- områder.

Tilvalgsfag: Formålet med undervisningen er at udvide og uddybe det i fællesfaget skabte grundlag for såvel det praktiske som det teoreti- ske formningsarbejde og føre eleverne frem til forståelse af et kunstværks billedværdier samt i nogen grad til at kunne se dette som led i en udvikling.

Stk. 2. Undervisningen:

Fællesfag: Ud fra formningsdiscipliner som fo- restillings-, iagttagelses-, pynte-, mønster-, pen- sel- og bogstavformning samt klip, reportage, collage m.m. udføres elevarbejder inden for formningsområderne maleri og grafik. I forbin- delse med elevernes arbejde med formningsom- rådet maleri sker en elementær indføring i de billedsproglige problemer, som de pågældende arbejder giver anledning til, således at eleverne bibringes en vis forståelse af væsentlige formelle forhold ved al billedformning.

Tilvalgsfag: De under fællesfaget allerede be- handlede formningsdiscipliner inden for områ- derne maleri og grafik uddybes både praktisk- eksperimentelt og gennem læsning af faglittera- tur. Herudover inddrages skulptur som nyt formningsområde, ligesom der i sammenhæng med elevernes udførelse af eget arbejde gives en egentlig indføring i kunstforståelse.

Stk. 3. Eksamen:

Fællesfag:

A. Kursuselever: De i årets løb udførte der, herunder eventuelle

fremlægges og bedømmes af lærer og sor.

B. Andre eksaminander: Eksaminanden

deler, hvilke to formningsdiscipliner inden for områderne maleri, grafik og skulptur den pågældende har beskæftiget sig med ved! forberedelsen. Prøven omfatter:

1) Udførelse af et arbejde inden for et af de opgivne områder. Hertil gives 4 timer.

2) Redegørelse for det pågældende arbejde.

Tilvalgsfag:

A. Kursuselever:

1) De i løbet af de to år udførte arbejder, herunder eventuelle

der og eventuelle skriftlige arbejder, lægges og bedømmes af lærer og censor.

2) Eksamination i formningsteoretiske

mål og kunstforståelse med udgangspunkt i et eller flere af elevens arbejder og i en eller flere reproduktioner og lignende. Der gives forberedelsestid med adgang til hjælpemid- ler.

B. Andre eksaminander: Eksaminanden med- deler, hvilke formningsdiscipliner inden for områderne maleri, grafik og skulptur den pågældende har beskæftiget sig med ved forberedelsen, og hvilken litteratur der er benyttet ved forberedelsen i formningsteo- retiske spørgsmål og i kunstforståelse.

ven omfatter:

1) Udførelse af et arbejde inden for et af om- råderne maleri, grafik eller skulptur. Hertil gives 4 timer.

2) Redegørelse for det pågældende arbejde.

3) Eksamination i formningsteoretiske spørgs- mål og kunstforståelse med udgangspunkt i reproduktioner og lignende. Der gives for- beredelsestid med adgang til hjælpemidler.

Stk. 4. Karakterer:

Fællesfag: Der gives én karakter.

Tilvalgsfag:

A. Kursuselever: Der gives én karakter på grundlag af to enkeltkarakterer, der har samme vægt.

B. Andre eksaminander: Der gives én karak- ter på grundlag af to enkeltkarakterer, der har samme vægt, og hvoraf en gives for ud- førelse af formningsarbejdet og en for rede- gørelsen for arbejdet samt eksamination i formningsteoretiske spørgsmål og kunstfor- ståelse.

§ 33. Legemsøvelser .

Formålet med undervisningen er ved hjælp af alsidige legemsøvelser at opøve elevernes be- vægelsesfunktioner, at styrke deres muskler, at bringe dem i god kondition og i det hele at fremme en harmonisk legemsudvikling samt at lære dem glæden ved og betydningen af at væ- re fysisk aktiv og i god form og derved stimu- lere dem til at fortsætte med legemsøvelser ef- ter endt kursustid.

Stk. 2. Undervisningen omfatter almen træning og specialdisciplinerne gymnastik, boldspil og atletik med følgende indhold:

Almen træning:

1) Der arbejdes med konditions- og styrke- træning og med opøvelse af leddenes natur- lige bevægelighed.

2) Der indøves opvarmningsprogrammer, der benyttes som indledning til timerne i de for- skellige discipliner. Opvarmningsprogram- merne skal indeholde løbeøvelser og et pas- sende udvalg af andre øvelser for de større led og muskler.

3) Der undervises i rigtig arbejdsteknik ved naturlige bevægelser og stillinger, bl.a. ved specielle øvelser i løfte- og bæreteknik.

4) I de sidste semestre bør eleverne indøve hver et selvstændigt træningsprogram.

Gymnastik: Der arbejdes med rytmisk gymna- stik, eventuelt med musikledsagelse og anven-

delse af småredskaber, samt med et passende udvalg af redskabsøvelser. Eleverne instrueres i modtagning.

Boldspil: Hovedvægten lægges på et eller to af de store boldspil (fodbold, håndbold, basket- ball og volleyball) med et passende udvalg af de dertil hørende tekniske og taktiske forøvel- ser.

Atletik: Der lægges vægt på de grundlæggende elementer i løbe-, spring- og kasteteknikken, og der arbejdes med et passende udvalg af skole- idrætsmærkets øvelser.

Stk. 3. Der afholdes eksamen i almen træning og gymnastik. Xxxxxxxxxxxx prøves klassevis. Der kan vises selvstændigt valgte øvelser, for de mandlige eksaminanders vedkommende især under de nedennævnte punkter 2-3. Andre eksaminander prøves i selvvalgte øvelser. Prø- ven omfatter:

A. For kvindelige eksaminander.

Almen træning: Et alsidigt opvarmningspro- gram, herunder gang og løb.

Gymnastik:

1) En afdeling rytmiske øvelser, hvor lege- mets større muskelgrupper og led del- tager, og hvor balancemomentet spiller en rolle. Der lægges vægt på fri af- spændt holdning.

2) Redskabsøvelser, hvori indgår et passen- de udvalg af spring, behændigheds- og hævøvelser.

B. For' mandlige eksaminander.

1) Gang og løb og en serie rytmisk præge- de øvelser.

2) Styrketræning for de vigtigste muskel- grupper.

3) Redskabsøvelser. Ved bedømmelsen læg- der vægt på såvel alsidigheden i øvelses- valget som de enkelte øvelsers sværheds- grad og udførelse.

Stk. 4. Der gives én karakter, der fastsættes på følgende måde:

A. Kursuselever: I discplinerne boldspil og atle- tik giver læreren en standpunktskarakter, hvori indgår et almindeligt indtryk af ele- vens dygtighed i de to discipliner samt for atletiks vedkommende resultatet af prøver i mindst et løb, et spring og et kast. Ved den i stk. 3 omhandlede prøve gives der én ka- rakter. Den endelige karakter fastsættes af censor og lærer.

B. Andre eksaminander: Karakteren gives på grundlag af prøven.

§ 34. F y s i k.

Undervisningen deles i et forkursus (2 timer i 2. semester) og et hovedkursus (5 timer i 3. semester og 6 timer i 4. semester).

Forkursus:

Formålet med undervisningen er gennem en række laboratorieøvelser at fæstne og uddybe kendskabet til simple fysiske fænomener og de- res lovmæssigheder samt at indøve elementær måleteknik.

Hovedkursus:

Formålet med undervisningen er at bibringe eleverne forståelse af den klassiske fysisks grundlag og give en orientering i visse af fysik- kens vigtigste afsnit samt at opøve eleverne i opstilling, løsning og numerisk behandling af enkle fysiske problemer.

Stk. 2. Undervisningen omfatter: Forkursus:

En række laboratorieøvelser inden for områ- der, der i store træk er kendt af eleverne. I for- bindelse hermed opøves elevernes evne til at omgås og aflæse måleinstrumenter, behandle forsøgsresultater og vurdere deres nøjagtighed. De behandlede fysiske begreber og størrelser defineres under anvendelse af Si-systemet. Xxx- xxxxx skriver journal over egne forsøg og ud- arbejder rapporter over centrale øvelser eller forsøgsrækker. Følgende emner behandles: Metoder til måling af masse, kraft, længde og længdeændring, rumfang og rumfangsændring, vinkel og vinkelændring, små tidsintervaller - Strækning, bøjning og snoning - Nogle øvelser af tilsvarende grundlæggende karakter inden for varmelære (f.eks. elementær termometri, lovene, bestemmelse af standardmassefylde, fugtighedsmåling) og eventuelt elektricitetslære (f.eks. måling af strøm, spænding og modstand). Udover øvelser vedrørende grundlæggende må- linger kan der udføres enkelte iagttagelsesøvel- ser over mere komplicerede fænomener.

Hovedkursus:

Teori, demonstrationsforsøg, elevøvelser og opgaveregning. Xxxxxxxx skriver journal over egne forsøg og udarbejder rapporter over cen- trale øvelser eller forsøgsrækker. Der skal i alt udarbejdes 10 rapporter på forkursus og hoved- kursus. Følgende emner behandles:

a) Hvile og bevægelse, inertialsystemer, ha- stighed ved retliniet bevægelse (jævn og ujævn), acceleration, jævnt varierende retliniet bevæ- gelse - Masse, bevægelsesmængde, kraft, tryk, vektorer — Newtons love, impulssætningen —

Jævn cirkelbevægelse - Massetiltrækning, tyng- dekraft på forskellige steder af jordens over- flade, det frie lodrette fald, det frie lodrette skud - Gnidning mellem to faste, plane flader i hvile og under bevægelse - Kraftens arbejde og arbejdshastighed (effekt), anvendelse på al- mindeligt forekommende bevægelser - Energi- begrebet, potentiel og kinetisk energi, meka- nikkens energisætning - Harmonisk svingning.

b) Elementær bølgelære (hastighed, bølge- længde og frekvens) på grundlag af snor- og vandbølger. Bølgers interferens, Huyghens prin- cip.

c) Bestemmelse af termiske udvidelseskoeffi- cienter - Kinetisk molekylteori - Varmeteoriens første hovedsætning med enkle, karakteristiske eksempler.

d) Elektrisk ladning (Coulombs lov) - Elek- trostatisk felt og feltstyrke - Elektrisk poten- tial — Elektrisk strøm i isolatorer og halvledere

- Elektrisk strøm i metalliske ledere - Karak- teristikker og ledningsevne og mod- stand - Måling af ledningsevne og modstand - Ohms love anvendt på enkle kredsløb (mod- stand i serie- og parallelopstilling) - Strøm- mens varmeudvikling, tekniske anvendelser, herunder glødelampen — Termisk elektronemis- sion - Elektrisk strøm i luftarter - Magnetisk felt om strømførende leder - Strømførende leder i magnetfelt - Almene lovmæssigheder vedrørende elektromagnetisk induktion. — Ele- verne skal opnå kendskab til risikoen ved ar- bejde med spændingsførende ledere.

e) Lysets brydning ved overgang luft-glas og luft-vand — Linseformlen for enkel, xxxx xxxxx

— Luppen, luptyper — Mikroskopet.

f) Herudover vælger læreren frit et eller fle- re emner. Dette valgfrie pensum kan bestå af eksperimentelle, rent teoretiske eller blandede emner; det kan udgøre en helhed eller være opdelt i flere forskellige emner. Det valgfri pensum optager af det for hovedkursus fastsatte timetal.

Stk. 3. Eksamen er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige prøve: Der gives 4 timer til prø- ven. Pensum omfatter de obligatoriske emner fra hovedkursus. Prøven skal omfatte såvel lette kvantitative problemer som forståelsesproble- mer, hvor eleven skal vise indsigt og kombina- tionsevne ved en kvalitativ besvarelse af spørgs- mål. En af direktoratet udarbejdet formelsam- ling må benyttes.

Den mundtlige prøve:

A. Kursuselever: Der opgives det læste stof fra

hovedkursus. Elevens jounal og rapporter fremlægges. Der gives 2 spørgsmål:

1. spørgsmål gives i et emne, som er ekspe- rimentelt behandlet. Der gives en forbere- delsestid, hvor eleven kan gøre brug af egen journal og egne rapporter.

2. spørgsmål gives i et teoretisk emne. Der gives en forberedelsestid, hvorunder eleven kan gøre brug af lærebog og journal.

B. Andre eksaminander: Der opgives pensum svarende til hovedkursus. Eksaminanden oplyser ved indstilling til eksamen, hvilke valgfri emner han ønsker at opgive. Der fremlægges journal og rapporter fra det i § 2, stk. 2 nævnte laboratoriekursus eller fra andet godkendt laboratoriearbejde. Ved eksamen gives spørgsmål som under A.

Stk. 4. Der gives én karakter, hvor resultatet af den skriftlige og den mundtlige prøve tæller lige. Karaktererne fra den skriftlige og den mundtlige prøve angives på eksamensbeviset.

§ 35. Kemi .

Formålet med undervisningen er at bibringe eleverne kendskab til kemiske arbejdsmetoder, fænomener og love og at meddele eleverne et indtryk af kemiens anvendelse.

Stk. 2. Undervisningen omfatter:

Atomer, molekyler og ioner - Det periodiske system - Hydrogen - Oxygen - Carbonforbin- delser - Elektrolyse — Redoxprocesser — Reak- tionskinetik og ligevægtslære — Syrer og baser - Halogenerne - Svovl - Nitrogen - Brugsmetal- ler. Demonstrationsforsøg, teori, elevøvelser og opgaveregning indgår i undervisningen. Elever- ne skriver journal over egne forsøg og udarbej- der 10 rapporter over centrale øvelser eller for- søgsrækker. — Eleverne skal bibringes kend- skab til risikoen ved arbejde med kemiske for- bindelser og specielt advares mod temperatur- og trykfarlige forsøg og forsøg med særligt gif- tige stoffer.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives det læste stof. Kursuselevers journal og rapporter fremlægges. Andre eksaminander fremlægger journal og rapport fra det i § 2, stk. 2, nævnte laboratoriekursus eller fra andet godkendt la- boratoriearbejde. Der gives 2 spørgsmål:

1. spørgsmål gives i tilknytning til en øvelse, som eleven har udført, og som gentages ved eksamen. Der gives en forberedelsestid, hvor eleven kan gøre brug af egen journal og egne rapporter.

2. spørgsmål gives i et teoretisk emne. Der gi-

ves en forberedelsestid, hvorunder eleven kan gøre brug af lærebog og journal.

Stk. 4. Der gives én karakter.

§ 36. Psykologi .

Formålet med undervisningen er

1) at give eleverne kendskab til grundlæggende principper for menneskets adfærd og dets oplevelsesverden,

2) at vise, hvordan psykologi som empirisk menneskekundskab tages i anvendelse på forskellige områder af samfundslivet, samt

3) at bidrage til, at eleverne får et objektivt og nuanceret syn på menneskelige forhold.

Stk. 2. Undervisningen omfatter følgende stof- områder: Oplevelse af omverdenen - Motiva- tion, behov og følelse - Indlæring - Udvik- lingspsykologi - Forskelle mellem mennesker - Socialpsykologi - Psykologiens anvendelse.

Stk. 3. Eksamen er mundtlig. Der opgives det læste stof. Der gives ét spørgsmål, som er så bredt formuleret, at der under eksaminationen er anledning til at komme ind på forskellige si- der af emnet. Prøven skal især vise, om eksa- minanden har indsigt i emnet, kan drage slut- ninger og sammenligninger samt er i stand til at anvende det lærte på nye problemer. Spørgs- målet kan være ledsaget af tekst, billeder eller andet materiale. Der gives en forberedelsestid. Undervisningsdirektøren kan godkende, at prø- ven aflægges i form af et gruppearbejde. Den enkelte elev skal dog, om han ønsker det, have adgang til at blive eksamineret individuelt efter de foran beskrevne regler.

Stk. 4. Der gives én karakter.

VII. I k r a f t t r æ d e n o g

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1967.

Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdes

første gang i maj-juni 1969. Undervisningsdi- rektøren foranstalter eksamen afholdt i maj-ju- ni 1968 og i december-januar 1968-69 i det omfang, det følger af reglerne om undervisnin- gen, jfr. kap. II, og kan foranstalte eksamen afholdt i videre omfang i de nævnte eksamens- terminer.

§ 38. Undervisningsdirektøren samler de erfa- ringer, der gøres med hensyn til de foranståen- de bestemmelsers virkning, og rejser senest i undervisningsåret 1969-70 spørgsmålet om en revision af bekendtgørelsen.

7. Bemærkninger til udvalgets forslag til bekendtgørelse.

Udvalget foreslår, at der udstedes én be- kendtgørelse, der omfatter både regler om un- dervisningen på kursus og selve eksamensreg- 1erne. Dette afviger fra praksis for gymnasiet, hvor man har en bekendtgørelse om undervis- ningen og en anden om eksamen, men ved den foreslåede fremgangsmåde opnår man, at be- stemmelserne om de enkelte fag kan samles på ét sted, ligesom man kan undgå en del genta- gelser.

Udkastet er opbygget sådan:

Kapitel I. Højere forberedelseseksamens

struktur.

Kapitel II. Undervisningen på godkendte

kursus til højere forberedelseseks- amen (herunder statskursus) og kursernes vejledende virksomhed.

Kapitel III. Indstilling til eksamen. Eksamens-

ordningen.

Kapitel IV. Karaktergivning m.v. Kapitel V. Bevis.

Kapitel VI. Bestemmelser om de enkelte fag. Kapitel Ikrafttræden og revision.

I udkastet er kun medtaget sådanne bestem- melser, som synes at have interesse for en stør- re kreds, mens mere detaljerede eller tekniske forskrifter, navnlig om fremgangsmåden ved eksamens afholdelse, tænkes givet af

mende direktorat ved cirkulære eller lignende. Man har betragtet det som faldende uden for udvalgets opgave at overveje kursernes organi- sation og give forslag til eventuelle regler om lærerråd eller til regler om elevråd i overens- stemmelse med § 5, stk. 2 i loven om højere forberedelseseksamen. Man er dog i udkastet til bekendtgørelse gået ud fra, at lederen af et

HF-kursus vil blive betegnet som rektor.

Xxxxxxxx har man ment at burde beskæftige sig med regler om optagelse på kursus (eller bortvisning, som formentlig må kræve under- visningsdirektørens godkendelse). Det er på for- hånd at der ikke kan stilles krav om be-

stemte forudgående eksaminer ved optagelsen, og det vil formentlig være naturligt, at afgørel- sen om optagelse træffes på grundlag af oplys- ninger om ansøgernes skolegang, deltagelse i anden undervisning, eventuelle eksaminer og og et indtryk af deres modenhed i almindelighed. Afgørelsen kan tænkes truffet af:

1) Et centralt optagelsesnævn for alle HF- kursus,

2) lokale optagelsesnævn med repræsentanter for lokale skolevæsener, lokale HF-kursus

m.v. eller

3) de enkelte HF-kursus.

I alle tilfælde forekommer det hensigtsmæssigt, at der foretages en central registrering af alle ansøgninger og optagelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

Ti l § 1.

I stk. 2 angives det, hvad uddannelsen omfat- ter for den enkelte. Der kræves et minimum af tilvalgsfag, der sikrer, at eksaminanden har for- beredt sig på et videregående niveau i mindst ét fag, og derigennem, at hans uddannelse har omfattet en passende fordybelse i et eller flere stofområder. Pointstallene svarer til fagenes samlede antal semestertimer efter timeplanen for kurserne.

Bestemmelsen i stk. 3 om kemi som forud- sætning for valg af fysik eller tilvalgsbiologi skal sikre, at eksaminanderne har den kemiske grundviden, som er forudsat i undervisningspla- nerne for de to andre fag. Eksaminander, der har erhvervet de nødvendige forudsætninger i kemi på anden måde, vil i givet fald kunne få dispensation efter § 9. - Forkursus i fysik be- står af en række øvelser, som man finder det rigtigst, at også de, der vælger kemi uden fysik, deltager i. Man har dog ikke villet gøre forkur- sus obligatorisk for eksaminander, der vælger kemi sammen med biologi.

Fritagelse for kristendomskundskab er en konsekvens af den tilsvarende regel i loven.

I stk. 5 slås sammenstyknings- og udbyg- ningsprincipperne fast.

§ 2.

Undervisningsdirektøren tænkes tillagt sam- me beføjelser, som direktoraterne har vedrøren- de eksaminer og undervisning i folkeskolen og gymnasieskolen.

På de i stk. 2 nævnte laboratoriekursus skal

»selvstuderende« kunne gennemføre de obliga- toriske øvelser i eksperimentelle fag under vej- ledning. Afholdelse af sådanne kursus bør for- mentlig være en central opgave, da deltagerne bør kunne samles fra hele landet eller større dele af det.

§ 3.

Paragraffen handler om kursusundervisnin- gens organisation.

Timeplanen i stk. 1 betragtes som bindende for kurserne, medmindre de har fået dispensa- tion efter § 2.

Ved opstilling af timeplanen har man søgt at begrænse nødvendigheden af valg i 1. semester mest muligt. Eleverne må allerede ved 1. seme- sters begyndelse tage stilling til, om de vil læse

3. fremmedsprog, og til, om de vil læse matema- tik i udvidet omfang, men dels tænker man sig, at kurserne gennem orienteringsmøder og ved personlig vejledning allerede i forbindelse med indmeldelsen hjælper eleverne med at træffe det- te valg, dels skulle der være gode muligheder for at ændre valget inden 2. semesters begyndel- se, jfr. § 5, stk. 3 om supplerende undervisning. Russisk og spansk tænkes foreløbig kun at skulle forekomme efter godkendelse i hvert en- kelt tilfælde på grundlag af en undervisnings- plan og oplysning om, hvem der skal undervise. I tilknytning til stk. 3 bemærkes, at der ved gennemsnitsberegningen må tages rimeligt hen- syn til, at holdene i eksperimentelle fag skal

deles, når de kommer over en vis størrelse.

Muligheden efter stk. 5 for at undervise til den lille latinprøve tænkes fulgt op af en æn- dring af bekendtgørelsen af 1964, så denne prøve kan afholdes ved HF-kurserne. Man fin- der det rimeligt, at den lille latinprøve kan ta- ges i forbindelse med HF-eksamen, navnlig hvis denne bliver adgangsgivende til uddannel- ser, der kræver latinprøven.

Ti l § 4.

Betydningen af den delvise fritagelse efter stk. 1 er, at den pågældende ikke mister de let- telser, der gives kursuselever ved eksamen på grund af den særlige kursusforberedelse. Man har ikke fundet det nødvendigt at sige udtryk- keligt i bestemmelsen, at elever med kemi som tilvalgsfag under samme forudsætninger kan fritages for forkursus i fysik.

Efter stk. 2 kan rektor fritage for undervis- ning med den virkning, at der heller ikke af- lægges eksamen i det eller de pågældende fag. Bestemmelsen vedrører kun de fag, hvis karak- terer ikke indgår i beregningen af, om eksamen er bestået. Fritagelse for andre fag kan kun gi- ves af undervisningsdirektøren (efter § 9).

Stk. 3 er en konsekvens af den tisvarende regel i loven.

§ 5.

I stk. 2 fastslås der en pligt til regelmæssige drøftelser mellem lærerne. I bemærkningerne til de enkelte fag er der nævnt nogle felter, hvor et løbende samarbejde eller en fælles plan- lægning er nødvendig. Nødvendigheden gælder fag som historie - samfundsfag - geografi - biologi — psykologi — kristendomskundskab, men også mellem andre fag kan der være berø- ringspunkter eller overlapningsmuligheder, som man på forhånd må tage stilling til, ligesom man gennem det organiserede lærersamarbejde må tilstræbe at opdyrke fagenes muligheder for at styrke hinanden.

§ 6.

Det er et grundlæggende synspunkt, at HF- uddannelsen foruden på en undervisningsmæs- sig forberedelse må bygge på en gennemført vejledning af den enkelte elev — under hensyn til de forventede store forskelle i elevernes al- der og foruddannelse og til de mange valgmulig- heder i HF-uddannelsen i forbindelse med det kortvarige undervisningsforløb.

En del af elevernes behov for vejledning og bistand er af faglig art og må tilgodeses af fag- lærerne. Det drejer sig f.eks. om hjælp vedrø- rende overflytning til højere niveau, råd med hensyn til selvlæsning eller udarbejdelsen af større opgaver. Faglærerne bør også give vejle- dende karakterer, som dog kun tænkes meddelt eleverne, hvis de ønsker det.

Ud over denne faglige vejledning og hjælp må der være adgang for eleverne til en mere

almen vejledning, der primært tager sigte på valgproblemerne under forløbet af HF-under- visningen og forberedelsen til det videre

eller erhvervsvalg. Valgforberedelsen kan dog ikke adskilles skarpt fra på den ene side den fagligt betonede vejledning, på den anden side en rådgivning af mere almenmenneskelig karak- ter vedrørende f.eks. økonomiske, sociale og til- pasningsmæssige problemer, idet løsningen af sådanne spørgsmål ofte er forudsætningen for den studiemæssige fremgang.

I forbindelse med samfundsfag (§ 30) skal der gives en egentlig undervisning i studie- og erhvervsorientering, hvortil slutter sig arrange- menter af valgforberedende art som virksom- hedsbesøg, erhvervspraktik og informationsmø- der. Gennem disse kollektive vejledningsforan- staltninger, der må tilrettelægges i nøje forbin- delse med den individuelle studievejledning, eventuelt gennem personfællesskab, skulle en stor del af eleverne kunne løse deres valgpro- blemer uden i større omfang at behøve indivi- duel vejledning.

Ti l § 7.

I denne § pålægges der kurserne en vejled- ningspligt udadtil for dem, der vil forberede sig til eksamen ved selvstudium, og som nor- malt vil have brug for faste holdepunkter ved tilrettelæggelsen af deres arbejde eller for rene oplysninger. Man finder det i overensstemmelse med intentionerne i HF-loven at skabe et prak- tisk rådgivningsapparat, så den principielle fri- hed for at følge kursusundervisning ikke bliver illusorisk.

Ti l § 8.

Aldersbetingelsen i stk. 1, punkt 1 følger af loven.

Indstillingsblanketten tænkes udarbejdet så udførligt, at alle nødvendige oplysninger og på- tegninger fra kursus automatisk kommer med. Som ledsagende attestationer kan nævnes: dåbsattest, attestation for eventuel dispensation, for godkendelse af andet laboratoriearbejde end det, der indgår i kursusundervisningen eller la- boratoriekurserne, attestation for eventuelle tid- ligere aflagte HF-prøver, bevis for udmeldelse

af folkekirken.

Baggrunden for bestemmelsen i stk. 4 er, at der kan tænkes kursus, som ikke har alle til- valgsfagene (med dispensation efter § 2).

Man anser det ikke på forhånd for nødven-

digt at sætte en grænse for, hvor mange gange man kan indstille sig til eksamen, da den per- sonlige vejledning antagelig vil være tilstrække- lig til at holde fleregangsindstillingerne inden for et rimeligt omfang. Det er dog muligt, at man på grundlag af de praktiske erfaringer bli- ver nødt til senere at indføre et maksimum.

Ti l § 9.

Stk. 1 svarer til den gældende ordning om studentereksamen ved tillægseksamen til andre eksaminer. Vurderingen af, om en eksamen skal give adgang til fritagelse, må bero på en nær- mere undersøgelse af de forskellige eksaminers indhold for så vidt angår de enkelte fag.

I stk. 2 gives der undervisningsdirektøren en dispensationsbemyndigelse, der svarer til det sædvanlige ved andre eksamensordninger.

§ 10.

Reglen i stk. 2 medfører, at en kursuselev, der har forsømt undervisningen - af sygdom eller andre grunde - i betydeligt omfang, er af- skåret fra at få de lempelser for kursuselever, der følger af reglerne om flere af de enkelte fag. Dette skyldes, at lempelserne er begrundet i den garanti, kursusundervisningen betyder for, at eksaminanderne har været stoffet igennem. Da semesterordningen i kursusundervisningen betyder, at en sygdomsperiode kan ramme de forskellige fag meget forskelligt, må det gøres op for hvert fag for sig, om betingelserne for lempelserne er opfyldt. Hvad der nøjagtigt kræ- ves i denne henseende, må eventuelt præciseres af direktoratet, når man har indhentet erfarin- ger i en periode - det vil f.eks. være vanske- ligt at sætte et maksimum for forsømmelser som ved studenterkursus (25 dage), da man i HF netop tænker sig virkningen af forsømmelser afhjulpet mest muligt gennem individuel vej- ledning og eventuel støtteundervisning. Med be- tingelsen »på tilfredsstillende måde« tilsigter man at udelukke sådanne elever fra

status«, som ikke har ydet det arbejde, der er en forudsætning for, at man kan få udbytte af undervisningen.

Ti l § 11.

De her foreslåede specialeopgaver, der tæn- kes at indgå i eksamen for kursuselever og eventuelt for sådanne andre eksaminander, der forbereder sig i nært samarbejde med et kur- sus, er et led i forsøget på at gøre HF til en

eksamen, der i særlig grad måler eksaminander- nes studieegnethed. De to specialeopgavefag kan vælges inden for hele fagrækken, altså bå- de i fællesfag og tilvalgsfag. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med § 3, stk. 4 om to gange en uges frihed for kursuselever. De pågældende uger skal bruges til den egentlige udarbejdelse af opgaverne, men eleverne kan forinden have arbejdet med det pågældende fagområde.

Ved bedømmelsen bør hovedvægten lægges på eksaminandens faglige viden og metode.

Af § 18 fremgår det, at karaktererne i spe- cialeopgaverne oplyses særskilt på eksamensbe- viset.

Ti l § 12.

Eksamensterminerne stemmer med ordningen på kursus. Stk. 1, 2. punktum gør det muligt at begrænse vintereksamen til de fag, der i kursusundervisningen afsluttes i 3. seme- ster, hvis dette skulle være ønskeligt. - Til gen- gæld for de halvårlige eksamensterminer tæn- ker man sig ikke afholdt sygeeksamen i HF. Eksaminander, der ikke har bestået eksamen, vil kunne aflægge prøve - eller prøver - igen efter et halvt års forløb.

Ti l §§ 13-15 .

Bestemmelserne svarer til eksamensreglerne for andre eksaminer, bortset fra at en række detaljer er udskudt til regulering ved cirkulære.

Ti l § 16.

Man foreslår, at der ikke gives ordenskarak- terer ved de skriftlige prøver, og har derfor ikke medtaget nogen bestemmelse om udregning af en samlet ordenskarakter.

Af hensyn til ensartetheden i bedømmelsen af de skriftlige opgaver foreslår man, at disse bedømmes af de to censorer, men sådan at læ- reren kan kræve forhandling om bedømmelsen. Man har overvejet, om bedømmelsen burde fo- retages af læreren og en censor, sådan at ensar- tetheden søgtes sikret gennem en forcensur, men man anser det for tvivlsomt, om denne fremgangsmåde vil være anvendelig ved prøver på HF's niveau. - Spørgsmålet om bedømmel- sen ved de skriftlige prøver bør tages op til re- vision, når man har tilstrækkelige erfaringer at bygge på.

Ti l § 17.

Som anført i betænkningens afsnit 4.11 (side

16) har udvalget efter at have overvejet andre muligheder fundet det rigtigst at foreslå samme bestå-betingelser for HF, som gælder for real- eksamen og studentereksamen. Specielt om sang og formning bemærkes:

Efter HF-lovens § 7, stk. 1 indgår resultatet af prøver i disse fag ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Udvalget har imidlertid fundet det meget ønskeligt, at fagene kan vælges i udvidet omfang på linie med andre tilvalgsfag, og da de som tilvalgsfag ikke er obligatoriske, anser man ikke den foreslåede ordning for stri- dende mod lovbestemmelsen. - Ordningen er parallel med den, der gælder for musik og mu- sikspeciale i gymnasiet.

Udvalget har overvejet, om det bør kræves, at HF-prøver i »overskydende« tilvalgsfag skal være bestået - at karakteren skal ligge over et vist minimum - for at kunne påføres eksamens- beviset. Man vil imidlertid foretrække den i §

18 foreslåede ordning, hvorefter karakteren i alle tilfælde kan opføres på eksamensbeviset, hvis eksaminanden ønsker det.

Ti l § 18.

Bestemmelserne om attestation og bevis er udformet med hensyntagen til, at eksamen skal kunne sammenstykkes, og at der skal kunne af- lægges prøve i »overskydende« tilvalgsfag. Eks- aminander, der har aflagt prøve i sådanne fag, kan vælge, om de ønsker karakteren opført på eksamensbeviset - eventuelt et tidligere udstedt eksamensbevis — eller de vil have særskilt eller slet ingen attestation for prøven. Man foreslår de almindelige beståbetingelser for HF-eksamen anført på attestationsblanketten af hensyn til eventuelle arbejdsgiveres og andres muligheder for at vurdere karaktererne.

Ti l § 19.

Undervisningen.

Man har tænkt sig undervisningen i de 4 se- mestre tilrettelagt efter nedenstående plan. En- kelte af de i bekendtgørelsen omhandlede ele- menter af undervisningen er uddybet i planen.

1. semester:

A. Litteratur (der anvendes kun tekster og vær- ker fra 1870 til nutiden):

1) Arbejde med kortere tekster: 50 sider (minimum).

2) Modelgennemgang af et værk ved lære- ren.

3) Læsning af ét hovedværk.

4) Supplerende læsning: to hele værker.

B. Grammatik: Indlæring af og funktionel an- vendelse af ordlærens og syntaksens vigtig- ste begreber med dansk og latinsk termino- logi i overensstemmelse med Undervisnings- vejledning for folkeskolen II.

C. Svensk: Læsning af 5 sider (minimum) med brug af lydbånd med henblik

på gloseforståelse og sproglige forskelle fra dansk.

D. Mundtlig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster (of- te avisstof) + korte skriftlige øvelser. - Ho- vedpunkter, der skal indøves: beretning (ob- jektiv/subjektiv), referat, resumé, genstands- beskrivelse og procesbeskrivelse.

2. semester:

A. Litteratur:

1) Fortløbende læsning af tekster fra old- tiden til 1720 (folkeviser og Kingo skal være repræsenteret), fra oplysningstiden (Xxxxxxx, Xxxxxxx og Xxxxx skal være re- præsenteret) og fra den ældre romantik (Xxxxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx og Xxxx- xxxx skal være repræsenteret): 40 sider (minimum).

2) Periodeoversigter ved læreren.

3) Lassning af ét hovedværk repræsenteren- de en af semestrets perioder.

4) Supplerende læsning: tre hele værker.

B. Grammatik: Funktionel vedligeholdelse af det i 1. semester lærte.

C. Norsk: Læsning af 10 sider (minimum) bok- mål.

D. Mundtlig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling: Iagttagelsestekster (of- te avisstof) + korte skriftlige øvelser. - Ho- vedpunkter, der skal indøves: argumenta- tion (f.eks. læserbrev), notatteknik, defini- tion, sammenligning og vurdering. Desuden to almindelige stile.

3. semester:

A. Litteratur:

1) Fortløbende tekster fra den poetiske rea- lisme og romantismen (Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx og H. C. Xxxxxxxx skal være repræsenteret), fra 40'erne og 50'erne (Paludan-Miiller skal være re- præsenteret), fra naturalismen (J. P. Ja- cobsen, Pontoppidan og Xxxxxx Xxxx skal være repræsenteret, norske forfatte-

re kan være repræsenteret) og 90'erne: 60 sider (minimum).

2) Periodeoversigter ved læreren.

3) Læsning af ét hovedværk repræsenteren- de en af semestrets perioder.

4) Supplerende læsning: tre hele værker.

B. Grammatik: Indlæring af og funktionel an- vendelse af syntaktiske helheder og ledstil- ling (feltanalyse) i overensstemmelse med Undervisningsvejledning for folkeskolen II.

C. Ikke svensk og norsk.

D. Mundtlig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling:

1) Manuskript til 3 minutters foredrag med motiveret skrivesituation (for hvem skri- ver man?); at opbygge og udtrykke en mening (jfr. en avisleder).

2) Tre almindelige stile.

4. semester:

A. Litteratur:

1) Fortløbende læsning af tekster (forventet afsluttet ca. 1. marts) fra 1900-1918 (Johs. X. Xxxxxx skal være repræsente- ret), fra mellemkrigstiden 1918-1940 og fra tiden efter 1940: 75 sider (mini- mum).

2) Periodeoversigter ved læreren.

3) Læsning af et hovedværk fra en af se- mestrets perioder som laboratoriearbejde (individuelt eller i grupper) med ind- øvelse af studieteknik under vejledning med henblik på videregående uddannel- se.

4) Supplerende læsning: to hele værker læst selvstændigt.

5) Afrunding, f.eks. ved essaylæsning.

B. Grammatik: Grammatisk analyse (feltanaly- se) og indlæring og funktionel anvendelse af elementære stilistiske begreber.

C. Svensk (minimum 10 sider) og nynorsk (mi- nimum 5 sider).

D. Mundtlig fremstilling.

E. Skriftlig fremstilling: Beskrivelse af et pro- blem eller en sag med brug af skriftlige kil- der; rapport fra laboratoriearbejdet; belys- ning af en litteraturhistorisk periode på grundlag af egen læsning.

Kommentarer til planen:

Litteratur:

I 1. semester indføres eleverne i tekstlæsning, og der tilvejebringes et fælles grundlag at bygge

på i de følgende semestre. Der læses kun littera- tur efter 1870, idet man ønsker, at det læste skal føles nærværende og vedkommende. Det er således muligt at begynde med lettilgængelige naturalistiske tekster og at præsentere eleverne for deres egen tids litteratur.

Ved modelgennemgang af et værk forstår man, at klassen til en bestemt dag har læst vær- ket, der derefter gennemgås af læreren i fore- dragsform med fremdragelse af væsentlige si- der af værket, eventuelt dets baggrund og lig- nende. Formålet er at demonstrere en metode, eleverne kan anvende for med udbytte at kunne tilegne sig værker ved selvlæsning. - Modelgen- nemgangen følges op med, at eleverne i løbet af semestret og de følgende tre semestre, alene el- ler i små grupper, selvstændigt læser i alt ti vær- ker, der må være nogenlunde alsidigt udvalgt. Værkerne tænkes ikke læst overdrevent grun- digt, men med en vis praktisk metode, der læg- ger vægt på det væsentlige. Valget af værker og igangsætning, gruppedannelse og lignende skal ske i samråd med læreren, ligesom denne må sikre sig, at det krævede antal værker virkelig er læst af eleverne.

Herudover læses i fællesskab ét hovedværk; det bør være repræsentativt for tidsperioden og kan med fordel læses i slutningen af semestret som afrunding af semestrets arbejde. Ved læs- ningen af et hovedværk bør vægten ikke lægges på detaljer, men læsningen bør forme sig som en gennemgang med debat vedrørende væsent- lige sider af værket.

Litteraturundervisningen i 2., 3. og første halvdel af 4. semester består foruden arbejdet med større værker i læsning af væsentlige tek- ster fra den danske litteratur (jfr. dog planen for

3. semester med vægten lagt på færdighed i at tilegne sig en tekst. Den kronologiske til- rettelæggelse af læsningen kan give eleverne det første grundlag for periodefornemmelse. Denne fornemmelse underbygges af lærerens korte pe- riodeoversigter. — Læsningen af hovedværker foregår som i første semester; det samme gælder den selvstændige læsning, jfr. dog følgende af- snit.

I 4. semesters sidste del er det muligt at for- dybe sig i en enkelt periode ved læsning af et hovedværk som laboratoriearbejde. — Der bør desuden søges bibragt eleverne en rimelig fæst- nelse og uddybning af deres periodefornemmel- se samt nogen indsigt i sammenhæng mellem perioderne. Dette kan f.eks. ske ved læsning af og drøftelser ud fra let tilgængelige litteratur-,

kultur- og idéhistorisk oplysende essays og es- sayagtige tekstbrudstykker af samtidige eller se- nere skribenter, gennemgået kronologisk med hensyn til stoffet. Der kan eventuelt tages hen- syn til svensk og norsk åndsliv samt til enkelte hovedtræk af europæisk åndsliv.

Grammatik:

Grammatikkens grundbegreber samt færdig- hed i grammatisk analyse (feltanalyse) indøves. Den elementære grammatik er i HF primært et redskabsfag, men bør — i 4. semester suppleret med elementære stilistiske begreber - inddrages i litteraturundervisningen, hvor den kan støtte den sproglige forståelse.

Svensk og norsk:

Her tilstræbes det fornødne sproglige kend- skab til gloser og udtale, der gør forståelsen af skrevet og talt svensk og norsk mulig. I under- visningen anvendes lydbånd.

Skriftlig fremstilling:

Der er tilrettelagt en systematisk og progres- siv undervisning. Iagttagelsestekster er tekstprø- ver (avisartikler, essays og lignende), der iagtta- ges for at få konstateret det karakteristiske ved referat o.s.v. Iagttagelsen følges op af en prak- tisk øvelse, som rettes af læreren. De enkelte tankeprocesser, der indgår i en normal dansk stil, er her tænkt indøvet enkeltvis og således, at man går fra det enkle til det sværere for at ende med mere komplicerede opgaver.

Der skal lægges vægt på korrekt ortografi og tegnsætning.

Nedenfor gives et forslag til fordeling af un- dervisningstimerne på de enkelte elementer i un- dervisningen. Der er regnet med 15 effektive uger i 1., 2. og 3. semester og ca. 13 i 4. seme- ster. Forslaget er udelukkende tænkt som vej- ledning.

1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. (4 timer (3. timer (3 timer (6 timer

ugtl.) ugtl.) ugtl.) ugtl.)

A. Litteratur.

1) Tekstlæsning . . 3 0 18 20 30

oversigter ... .	2	5	5	5
3) Hovedværkslæs-
læsning	8	8	8	8
4) Selvstændig læs-
ning
5 ) Afrunding . . . .				20
B. Grammatik	5	2	5	5
C. Svensk og/eller
norsk	5	5		7

2) Modelgennem- gang/Periode-

D. Mundtlig fremstil- ling

E. Skriftlig fremstil-

ling 10

60 45 45 80

Vejledning af eleverne.

Efter bekendsgørelsesforslaget og den foran- stående plan kræves der et omfattende vejled- ningsarbejde af læreren. Vejledning vil navnlig være nødvendig i forbindelse med elevernes selvstændige læsning og deres arbejde med skriftlig fremstilling, men eleverne bør - enkelt- vis eller i grupper — kunne rådføre sig med læ- reren om et hvilket som helst danskfagligt em- ne. Man anser det derfor for nødvendigt, at der udover de egentlige undervisningstimer afsættes timer for dansklæreren til rådgivningsarbejde.

Eksamen.

Vedrørende opgavetyperne i skriftlig prøve:

1. Tekstopgave: Eksaminanden skal tage stil- ling til — og opbygge en mening på grundlag af - en forelagt tekst.

2. Manuskriptopgave: Eksaminanden skal

ve manuskript til et foredrag over et emne, der vælges af ham selv inden for et nærmere angivet område - samt i et tillæg gøre rede for, hvem foredraget tænkes holdt for, og hvilken indflydelse dette har haft på formningen af manuskriptet.

3. Litterær opgave: Eksaminanden skal skrive en opgave af essaytype, der på en nærmere angivet måde skal vedrøre hans skønlitteræ- re læsning.

4. Opgave i saglig orientering: Eksaminanden skal ud fra en tænkt situation (som brev- skriver, bladkorrespondent, fatter el.a.) give en sagligt orienterende rede- gørelse for et nærmere angivet ligt emne eller en aktuel begivenhed.

5. Opgave i beskrivelse: Eksaminanden skal gi- ve en ordnet beskrivelse af en person, en egn, et kunstværk, en bygning el.a. — even- tuelt på grundlag af vedlagt illustration.

Den nærmere udformning af de enkelte op- gavetyper på grundlag af ovenstående må fore- tages af den kommende opgavekommission.

Ti l § 2 0.

Undervisningen.

Til enkelte punkter i emnelisten bemærkes følgende vedrørende behandlingens omfang:

ad 3.a. Det nye Testamente. Tidsbaggrunden,

dels i jødedommen, dels i hellenismen: Under- visningen kan f.eks. omfatte: Det sakrale konge- dømme. Det enkelte menneskes isolation og der- af følgende drøm om sjælelig befrielse. Myste- rie-religionerne. Stoicismen.

ad Jesus. Hans liv. Hans virksomhed: Tek- sterne læses tematisk således, at man f.eks. be- lyser: Xxxxx som menneskesønnen og Messias. — Hans forhold til retfærdige og uretfærdige. — Hans tale om Guds rige. - Bjergprædikenen. — Syndernes forladelse og gode gerninger. — Un- derne. - At tro. - Jesu død og opstandelse.

ad 5. Den kristne tanke gennem tiderne og dens møde med andre ideer: Der gennemgås f.eks.: Kampen om forståelsen af Jesus. - Askese. - Kirke og stat. - Xxxxxxx oprør mod romerkir- ken. — Katolsk og luthersk syn på bibel, kirke og nadver. - Hvad er pietisme? - Hvad er Indre Mission? Hvori består Xxxxxxxxxx indsats? - Hvori består Xxxxxxxxxxxx indsats? - Hvad er liberal teologi? - Hvad er Tidehverv? - Kristen- dommens nutidssituation. - Den økumeniske bevægelse. - Xxxx' og Xxxxxx religionsforkla- ring. - Kristendom og videnskab. - Det huma- nistiske og kristne menneskesyn.

Ti l § 21 . Historie .

Undervisningen tænkes gennemført efter ne- denstående plan.

1. semester:

a) Den klassiske oldtids historie. Enten Græ- kenlands eller Roms historie gennemgås i sam- menhæng på grundlag af en fremstilling, der svarer til gymnasielærebøgerne (i nogle af dem findes der gode litteraturfortegnelser). Der læg- ges vægt på de sider af oldtidens historie, der i særlig grad har haft betydning for den efterføl- gende europæiske historiske udvikling, og som stadig er en del af grundlaget for den europæi- ske kultur. Undervisningen bør omfatte arbejde med tekster og billedmateriale, der fortrinsvis anvendes til illustration. En enkelt eller flere perioder inden for Grækenlands eller Roms hi- storie uddybes nærmere ved hjælp af tekster og billeder samt eventuelt en bredere fremstilling. Nogle eksempler på perioder anføres neden- for, men der gøres opmærksom på, at det blot er eksempler, og at der foreligger mange andre

muligheder.

Grækenland: Minoisk kultur. Homerisk

Athen i storhedstiden. Den pelo- ponnesiske krigs tid. Hellenismen.

Rom: Det ældste Rom. Den romerske

middelhavsmagt. Den romerske republik. Republikkens fald og diktaturet. Romerfreden (30

til 180 Senantikken (fra 000x.Xx.).

Hvilken periode der end vælges, er det vig- tigt, at dens kulturelle sider fremhæves i den historiske sammenhæng.

For det supplerende stofs vedkommende kan der bl.a. peges på de billedhæfter, som er ud- givet til brug i seminariet, gymnasiet og real- afdelingen, samt på de kildehæfter, der er udgi- vet af Historielærerforeningen, eller andre tek- ster, navnlig uddrag af græske eller romerske historieskrivere. Der kan endvidere for dramaets og digtningens samt filosofiens vedkommende henvises til de udgaver, som anvendes i oldtids- kundskabsundervisningen i gymnasiet. Der er udkommet og udkommer for tiden en del anto- logier, som indeholder velegnet materiale til un- dervisningen. Med hensyn til filosofien gøres der opmærksom på de idéhistorier, der anven- des ved seminarierne og gymnasierne.

b) Aktuel orientering i et rimeligt omfang, f.eks. ved hjælp af avisstof, aktuelt

stof, Statistisk årbog, radio- og fjernsynsudsen- delser eller lignende og gerne knyttet til større begivenheder i ind- og udland. Orienteringen må tilrettelægges således, at væsentlige proble- mer vedrørende forfatningsforhold, økonomiske og politiske systemer og sammenslutninger er velkendte for eleverne, når man i 3. og 4. se- mester kommer til en nærmere behandling af disse emner.

Som eksempler på områder for den aktuelle orientering kan nævnes: væsentlige sider af fol- ketingets arbejde, arbejdsmarkedsforhandlinger, international politik, større internationale konfe- rencer.

2. semester:

a) En periode af Nordens historie før 1900 eller en periode af verdenshistorien før 1900, hvori Nordens historie indgår.

1) Xxxxxx og lærer vælger i samråd et naturligt afgrænset, dog ikke for lille afsnit af historien før 1900, som behandles ud fra en bredere fremstilling, dels for at give eleverne kendskab til og forståelse af periodens politiske, økonomi- ske og sociale træk samt kulturforhold, dels for at give dem en baggrund for valget af en selv- stændig opgave inden for perioden, jfr. neden- for.

2) Inden for den valgte periode vælger eleverne i samråd med læreren hver en opgave, som de arbejder selvstændigt med — enkeltvis eller i grupper — under lærerens vejledning. Opgaverne bedømmes af læreren. Elevopgaverne kan være af politisk, økonomisk, social og kulturhistorisk art og må i så høj grad, det er muligt, bygge på historisk kildemateriale, f.eks. tekster, statistisk materiale, billeder og monumenter. Hvor de lo- kale forhold gør det rimeligt, kan stedlige byg- ningsværker, genstande fra museer og samlinger samt andet lokalt kildemateriale udnyttes, dog sådan at det altid må sættes ind i en større sam- menhæng.

Under arbejdet med elevopgaven skal elever- ne lære at vurdere kildematerialet, således at de får en fornemmelse af, hvad det er, den histori- ske fremstilling bygger på. Der bør lægges vægt på, at eleverne viser initiativ og personlig stil- lingtagen. I det hele taget er arbejdsprocessen her i sig selv en væsentlig del af undervisnin- gens mål.

b) Aktuel orientering. Den aktuelle orientering fortsætter, men i mindre omfang.

3. og 4. semester:

a) Historien efter 1900. Der gennemgås ver- denshistorie og Nordens historie fra ca. 1900 og op til elevernes egen tid.

På grund af det øgede internationale sam- kvem, opstået ved det verdensomspændende økonomiske, politiske og kulturelle samarbejde, er det ikke længere nok i faget historie at an- skue historien ud fra snævre europæiske syns- vinkler, men en virkelig global orientering må tilstræbes, hvis eleverne skal forstå deres egen tid og dens problemer.

Der tænkes anvendt en fremstilling af om- fang som gymnasielærebøgerne for III. gymna- sieklasse. Noget stof behandles indgående, mens andet læses mere kursorisk. Ved tilegnelsen af stoffet lægges der vægt på forståelse, og eleverne vænnes til at kunne redegøre for sammenhænge og årsager. Statistisk materiale og andet kilde- stof bør inddrages i undervisningen.

b) Den aktuelle orientering fortsætter, så vidt muligt i nær sammenhæng med den øvrige gen- nemgang af det 20. århundredes historie.

Hvis det ikke er samme lærer, der underviser i historie og samfundsfag, er det nødvendigt, at lærerne i de to fag samarbejder om deres un- dervisningsplaner.

Om undervisningsformerne: De vigtigste tekniske metoder, der egner sig for faget histo- rie, bør indøves i praksis gennem det daglige arbejde. Øvelserne bør på naturlig måde knyttes til det stof, man gennemgår, således at eleverne ved arbejdet i timerne får forståelse for, hvor- ledes de kan arbejde med stoffet på egen hånd. Som anvendelige arbejdsformer kan nævnes:

1) Orienteringslæsning, hvorved eleverne får en fornemmelse af stoffets indhold, således at de kan finde nogle centrale nøgleord.

2) Oversigter - dispositioner -resumé. Arbejdet kan her koncentreres om f.eks.

a) Hovedtanker i de større afsnit.

b) Bedømmelse af tendenser og synspunkter (kritisk læsning).

c) At kunne formulere og besvare spørgsmål ud fra teksten af typen - hvad? hvorfor? hvordan?

d) At forstå at bruge kort, diagrammer, stati- stikker og lignende materiale i tilknytning til teksten.

I øvrigt kan anbefales:

1) Gruppearbejde, hvor stoffet egner sig til det. Gruppearbejde fremmer den enkelte elevs akti- vitet, den mundtlige udtryksform og samarbej- det og er velegnet ved indøvning af studietek- nik, fordi eleverne her kan hjælpe hinanden og udveksle erfaringer. Ved den selvstændige op- gave i 2. semester kan det forøge udbyttet, hvis eleverne arbejde sammen to og to.

2) Foredrag. Elevforedrag af forskellig varighed kan med fordel knyttes til gennemgang af kon- kret materiale som f.eks. billedstof eller

stof. Det er væsentligt, at eleverne lærer at tage notater under sådanne foredrag eller under fore- drag holdt af læreren.

3) Det vil være naturligt og nødvendigt, at mu- seumsbesøg, ekskursioner og lignende indgår i undervisningen.

Eksamen.

Prøven skal i videst muligt omfang afspejle de mål, man gennem det daglige arbejde har sat sig for undervisningen - modenhed og evne til selvstændigt at disponere og fremlægge et stof- område, en problemstilling eller lignende.

Lokaler og udstyr

Historielokalet må indeholde en samling af historiske kort, som dækker de perioder, under- visningen omfatter. Det må endvidere være for-

synet med lysbilledapparat i småbilledformat, episkop og overhead projector. Duplikator og billedmateriale må stå til rådighed. Der skal væ- re beregnet plads til den historiske litteratur og de klassesæt og lærebøger, som anvendes til ud- arbejdelsen af opgaver i 2. semester, samt til gennemgangen af den aktuelle orientering.

Ti l § 2 2. Biologi .

Undervisningen. Fællesfag:

Studieteknik med henblik på biologiske di- scipliner drøftes med eleverne, så ofte arbejdet med stoffet giver anledning dertil.

Anskuelsesmateriale (præparater, modeller, plancher) bruges i så stor udstrækning som mu- ligt. Lysbilleder, film og billedbånd indgår i un- dervisningen, hvor det er naturligt. Foruden det anskuelige må det eksperimentelle i arbejdsfor- men fremhæves. Mere komplicerede forsøg må vises af læreren, medens en række enkle fysiolo- giske forsøg udføres af eleverne. Elevøvelser omfatter tillige selvstændige iagttagelsesopgaver med beskrivelse og tegning af præparater. Dele af stoffet kan gennemarbejdes ved diskussioner eller som gruppearbejde. Eleverne udarbejder rapporter om de udførte øvelser; det således til- vejebragte materiale opbevares med henblik på repetition og fremlæggelse ved eksamen. Ved elevøvelser bør deltagerantallet højst være 10. I tilfælde af større elevantal end 10 bør klassen kunne deles i den ene af de tre ugentlige timer. Til de enkelte punkter i emnelisten foreslås følgende vedrørende de enkelte emners indhold:

Den dyriske celles bygning og livsytringer. Kun grundtræk af cellens kemiske forhold medtages. Celledeling (mitose).

Celle- og vævstyper hos mennesket. Epitelvæv, nervevæv, muskelvæv, binde-støttevæv.

Hud- og slimhinder. Hudens bygning med an- givelse af vævstyper. Hår og negle. Oversigt over hudens funktioner. Hudens hygiejne. Eks- empler på slimhinders bygning og funktion (bronkieslimhinde, mave- og tarmslimhinder).

Sanseorganernes bygning og funktion. Hudsan- ser, lugte- og smagssans, synet (synsforstyrrelser og deres afhjælpning), hørelsen (stemmen, problemet), organsanser.

Nervesystemet. Nervecellens funktionsmåde (impulsledning, neurohormonfrigørelse). Defini- tion af ganglie og centrum. Hjerne og rygmarv, sensoriske og motoriske nerver. Det autonome

nervesystem. Reflekstyper, reflekshæmning. Nervesystemets påvirkelighed af indre og ydre faktorer. Neuroser.

Indre sekretion. De hormonproducerende orga- ners bygning og funktion. Eksempler på syg- domme, der skyldes funktionsforstyrrelser i dis- se organer.

Bevægelsesapparatet. Skelettet. Den typiske rør- knogles bygning og vækst. Knogler, led og bånd (benbrud, forvridning, forstuvning, holdnings- fejl, diskusprolaps). Muskelsystemet. Den tvær- stribede muskulaturs fysiologiske forhold. Fy- sisk træning.

Kredsløbsor ganer, blod og lymfe. Xxxxxxx, hjer- te, blodtryk og blodstrøm. Blodets bestanddele og funktioner. Vævsvæske og lymfe, lymfekar- systemet. Almindelige kredsløbs- og blodsyg- domme.

Toksiner og antistoffer. Immunitet. Vaccination og serumbehandling. Allergi. Blodtyper.

Åndedrætsorganerne. Luftvejenes bygning. Ån- dedræt, ventilation, lungerumfang. Det respira- toriske stofskifte. I tilslutning til respirations- organerne kan omtales lungetuberkulose og lun- gekræft. Disse emner kan dog også tages i an- den sammenhæng.

Hovedgrupper af organiske stoffer i føden. En oversigt over kemisk sammensætning, oprindelse og forekomst af kulhydrat, fedt og protein. Her- under omtales kort planternes betydning for syntesen af organiske stoffer.

Fordøjelse og opsugning. Fordøjelsens biologi- ske betydning. Mekanisk og kemisk fordøjelse, enzymer. Fordøjelseskanalen og dens kirtler. Næringsstoffernes opsugning. Fødens udnyttel- sesgrad.

Fødens sammensætning. Kaloriegivende stoffer. Livsvigtige aminosyrer og fedtsyrer. Vand. mi- neralstoffer, vitaminer. Mangelsygdomme.

Stofskifte. Assimilations- og dissimilationspro- cesser. Stofskiftets størrelse under hvile og ar- bejde. Kaloriebehovet.

Legemsvarmen og dens regulering. Feber.

Ekskretionsorganer. Urinvejenes bygning og funktion. Huden og lungerne som ekskretions- organer.

Forplantning. Kønscelledannelse (meiose, køns- kromosomer). Kønscellernes udseende. Køns- organernes bygning. Menstruationscyklus. Æg- løsning. Befrugtning og svangerskab. Den hor-

monale regulering. Svangerskabsforebyggelse. Abortproblemet.

Fosterudvikling. Oversigt over forplantningsfor- holdenes udvikling gennem hvirveldyrrækken med hovedvægten lagt på befrugtning og foster- udvikling (blastula, gastrula, ekto-, meso- og entoderm, blommemasse og fosterhinder). Men- neskets fosterudvikling.

Menneskets forhold. Kromosomer- nes betydning for nedarvning, gen-begrebet. Menneskets kromosomsæt, kønsbestemmelse. Definition af anlægspræg og fremtoningspræg. Miljøfaste og miljøpåvirkelige egenskaber. Prin- cipperne for simpel Xxxxxxxx udspaltning. Eks- empler fra mennesket (øjenfarve, blodtyper, do- minante og recessive sygdomsanlæg). Ensvirken- de gener og kønsbundet nedarvning hos menne- sket. Arvehygiejne. Mutation omtales med sær- ligt henblik på ioniserende strålers mulige ind- flydelse på legemsceller og kønsceller.

Menneskets afstamning. Hvirveldyrenes histo- rie. Evolutionsteori: homologi og slægtskab, omformning og nydannelse, konvergens og di- vergens. Mutation, selektion og isolation. Men- neskets forfædre. Racebegrebet.

Mikroorganismer og infektionssygdomme. Bak- terier: formtyper, livskrav, formering, spore- dannelse. Forrådnelses-, gærings- og sygdoms- bakterier. Smitte og inkubationstid. Andre syg- domsfremkaldende mikroorganismer (svampe, flagellater, protozoer). Virus og virussygdomme. Forebyggelse og behandling af infektionssyg- domme. Antibiotika og sulfonamider.

Menneskets økologi. Definition af økosystem, fødekæde, og fødepyramide. Populationer: tæt- hed, vækst, kontrol, svingninger. Menneskets plads i økosystemet. Eksempler på menneskets indgreb i den økologiske ligevægt. »Seil ero- sion«. Luft- og vandforurening. Sprøjtegifte. Menneskets fødeproblem.

Alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Alko- hols forbrænding i legemet. Alkoholens virknin- ger. Alkoholisme. Tobaksrygning, inhalation. Nikotinets og kuliltens virkninger. Sammen- hæng mellem tobaksrygning og sygdomme. Opi- umsalkaloider. Kokain, marihuana, amfetamin

m.v. Eufomaniproblemet.

Tilvalgsfag.

Da øvelser og eksperimenter skal være en in- tegreret del af undervisningen, må der i enhver biologitime være mulighed for at udføre øvel-

ser; elevtallet bør derfor højst være 10. Arbejdet med stoffet skal til stadighed opøve eleverne i selv at iagttage, erkende problemerne og søge deres løsning.

Den biologiske forsknings historiske udvik- ling omtales, når de behandlede emner giver an- ledning dertil, og det fremhæves, at forskningens øjeblikkelige stade ikke repræsenterer nogen en- delig løsning på problemerne.

De grundsynspunkter, der må fremhæves ved den videregående biologiundervisning, kan sam- menfattes i følgende:

Evolutionen, den mest omfattende biologiske teori, hvorunder også biokemiens og etologiens resultater kan inddrages.

Den biologiske enhed. Trods arternes mangfol- dighed er der fundamentale lighedspunkter mel- lem alle organismer, både i cellens struktur og i de biokemiske processer.

Homøostasi, opretholdelse af den fine balance i cellen, individet og populationen.

Miljøets betydning, et emne, som tages op på alle niveauer, lige fra cellens indre og ydre miljø til populationer og samfund.

Samspillet mellem struktur og funktion, en re- versibel proces, der uddyber forståelsen af grundlæggende biologiske forhold.

I de enkelte emner indgår følgende indhold: Biologiens problemstilling og arbejdsmetode. Arternes mangfoldighed. Betydningen af en sy- stematisk inddeling, Linné. Oversigt over plan- te- og dyresystemet.

Evolutionstankens opståen og gennembrud. Xxxxxxx argumentation. Eksempler på evolu- tion.

Grundlæggende fællestræk hos organismerne. Den naturvidenskabelige metode: iagttagelse, idé, eksperiment, konklusion.

Cellen.

Celleforskningens teknik.

Plante- og dyrecellens vigtigste organeller, deres struktur og en oversigt over deres funktion.

Celledeling.

Cellens differentiering hos encellede og flercel- 1ede organismer.

Biokemisk orientering.

(Almen og organisk kemi medtages i et omfang, der er nødvendigt for forståelsen af biokemien). Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner.

Diffusion, osmose, aktiv transport. Enzymer. Gæring. ATP.

Fotosyntese.

Grønkorn, klorofyl. Bruttoprocessen. Ydre fak- torers indflydelse.

Den biologiske kode.

Nukleinsyrer, DNA, RNA, ribosomer, syntese.

Struktur, funktion og miljø.

Organsystemerne og deres funktioner i relation til ydre og indre miljø. Disse emner er i fælles- faget gennemgået med mennesket som eksem- pel; her uddybes de på elementært biokemisk grundlag og med eksempler fra plante- og dy- reriget. Fødeindtagelse og fordøjelse. Stofopta- gelse og -transport. Respiration. Stofskiftepro- cesser. Ekskretion. Regulation (hormoner, ner- vesystem). Afstivning. Bevægelse.

Forplantning.

Ukønnet og kønnet forplantning. Fase- og ge- nerationsskifte hos planter til belysning af evo- lutionen og plantesystemet. Dyrenes forplant- ning. Hermafroditisme, partenogenese, genera- tionsskifte.

Eksempler fra embryologien til belysning af evolution og systematik. Eksperimentel embryo- logi. Regeneration, transplantation, vævsdyrk-

Arvelighedslære.

Kromosomernes struktur. DNA, den genetiske kode. Mutation. Kobling, overkrydsning, kro- mosomkort. Kønsbestemmelse, X- og Y-bun- det nedarvning.

Nye racer og arter.

Populationsgenetik. Selektion og isolation som faktorer ved artsdannelsen, ensvirkende gener. Artsbastarder. Forædlingsarbejde. Strålingsbio- logi.

Adfærdsbiologi (etologi).

Medfødt og tillært adfærd. Adfærdsformers bio- logiske betydning. Social adfærd. Adfærdsfor- mernes evolution.

Økologi.

Samspillet i naturen. Økosystemer. Stofkreds- løb. Miljøets indflydelse. Population og sam- fund.

Eksamen:

Ved den skriftlige prøve stilles 4—6 opgaver, hvoraf den sidste må kræve en noget udførlige-

re besvarelse end de øvrige. Opgaverne hentes fra forskellige områder af pensum og skal være af forskellig sværhedsgrad. De mindre opgaver må kunne besvares kort, eventuelt omfatte enk- le beregninger eller bestå i udfyldning af et i opgaveteksten forelagt skema. Den større op- gave kan være ledsaget af billedmateriale, ta- beller over forsøgsresultater eller lignende til brug ved besvarelsen.

Med bemærkningen, at andre eksaminander end kursuselever i stedet for at fremlægge rap- port på anden måde kan dokumentere at have arbejdet praktisk med biologiske emner, tænkes især på personer, der tidligere har været be- skæftiget på laboratorier med biologisk arbejds- område. I øvrigt vil HF-studerende i biologi kunne gennemarbejde øvelsesstoffet på de i

§ 2, stk. 2 nævnte laboratoriekursus, der tæn- kes afholdt ved direktoratets foranstaltning.

Lokale og udstyr.

Biologilokalet må del6 være forsynet med en bordopstilling til hele klassen, dels med 10 fa- ste arbejdspladser, hver med el-stik, gashane og vask. Til hver arbejdsplads hører arbejds- lampe, mikroskop (med belysningsanordning), binokulær lup samt udstyr til mikroskopi og dissektion. Desuden apparatur og kemikalier til fysiologiske og biokemiske forsøg.

I lokalet må endvidere findes køleskab, var- meskab, bakteriologisk termostat, centrifuge og opvaskemaskine. Mikroprojektionsapparat, lys- billedprojektor, episkop, overhead projector og filmfremviser. Adgang til båndoptager. Mikro- præparater, lysbilleder og film. Biologiske præ- parater og modeller. Byggesæt til molekylmodel- ler. Plancher og vægkort. Et fagbibliotek, der- under gruppesæt af bøger, egnede til elevernes selvstændige arbejde.

Et særskilt rum til lærerens forberedelse af biologiske forsøg er nødvendigt.

Ti l § 2 3. Geografi .

Undervisningen.

Undervisningen koncentreres om enkelte lande eller regioner. Regionerne udvælges såle- des, at de pågældende emner belyses så alsidigt som muligt, men der må lægges større vægt på en grundig analyse af relativt få regioner end på en global behandling af emnerne. Afhængig af størrelsen vil 5-8 regioner være et passende antal.

Undervisningen bør - under hensyntagen til

stoffets karakter og muligheder - veksle xxx- xxx lærerens fremstilling og forskellige selv- stændige arbejdsformer.

Arbejdet tilrettelægges således, at eleverne lærer at indsamle, bearbejde og vurdere oplys- ninger fra alment tilgængelige kilder og at sam- arbejde den erhvervede viden til et helhedsbil- lede. Der lægges vægt på, at eleverne under ar- bejdet bliver fortrolige med at anvende for- skellige korttyper, statistikker og andet mate- riale.

Resultaterne af elevernes selvstændige arbej- de nedfældes i et rapporthæfte, der fremlægges til eksamen og kan anvendes i forbindelse med eksaminationen.

Hvor der vælges emner fra det hjemlige om- råde, skal eleverne indsamle oplysninger og gø- re iagttagelser i marken og søge at vurdere dis- se iagttagelser ud fra geografiske synspunkter. Af hensyn til undervisningsformerne bør klassen i den ene af de 3 ugentlige timer kunne deles i mindre hold, der højst bør være på 12—

14 elever.

Undervisningen må koordineres med under- visningen i samfundsfag og historie.

Lokale og udstyr:

Geografilokalet skal indeholde en varieret samling af forskellige korttyper: højdekort, to- pografiske kort, klimakort, befolkningskort, produktionskort og andre tematiske kort. Lo- kalet må endvidere være velforsynet med geo- grafisk litteratur, herunder klassesæt. Filmfrem- viser, lysbilledapparat, episkop, overhead pro- jector, spritduplikator og fornødent billedmate- riale må være til rådighed.

§ 24.

Ved fastlæggelsen af pensum for fællesfaget og tilvalgsfaget er udgangspunktet taget i pen- sum for henholdsvis det sproglige gymnasium og det matematiske gymnasiums samfundsfagli- ge og naturfaglige grene, idet man dog i begge niveauer har fastsat et noget mindre pensum end de nævnte forbilleder, men til gengæld har tilsigtet at opnå større indlæringsdybde ved op- gaveregning og øvelser.

Ved gennemgangen af stoffet kan det være hensigtsmæssigt at anvende nogle af symbolerne fra den logiske algebra, således tegnede for dis- junktion, konjunktion, implikation, biimplika- tion.

I forbindelse med bestemmelse af løsnings-

mængder tii åbne udsagn vil der være anledning til at fremdrage spørgsmål af almen art vedrø- rende bevisførelse. Specielt vil en drøftelse af brugen af begreberne implikation og biimplika- tion (med eller uden anvendelse af symbolerne) her være nødvendig.

Ved behandlingen af funktionerne gennem- gås deres grafiske billeder. Om polynomier vi- ses sætningen om delelighed med første grads polynomier, for anden grads polynomier des- uden sætningen om røddernes sum og produkt.

Kurvebanen for det skrå kast omtales.

»De trigonometriske funktioners anvendelse ved beskrivelse af svingninger« kan begrænses til enkle eksempler på harmoniske svingninger.

Der stilles jævnlig opgaver til vedligeholdelse af den regnefærdighed og sikkerhed i talbehand- ling, som eleverne ved tidligere undervisning har sig. Endvidere indøves regnefærdig- heden ved anvendelse af regnestok og tabeller i det nye stof. Der bør også indøves anvendel- se af numerisk regning på opgaver, der ikke eksplicit er udformet i ligninger og lignende, men som forudsætter, at eleverne selv vælger de rette formler og metoder og selv opstiller ligninger. Endvidere bør eleverne indøves i at vælge regnemetoder og hjælpemidler efter op- gavens karakter og den nøjagtighed, som i det enkelte tilfælde kræves.

Til styrkelse af elevernes motivation kan det være nyttigt at henvise til anvendelsesmulighe- der for de forskellige matematiske metoder, bl.a. ved opgaver og øvelser med emner fra an- dre fagområder, f.eks. fysik, kemi og samfunds- fag.

Af særlige forhold vedrørende fællesfag og tilvalgsfag fremhæves:

Fællesfag:

Det vil være naturligt at omtale ækvivalensre- lation og ordensrelation i forbindelse med rela- tionsbegrebet.

I forbindelse med grupper kan naturligt om- tales isomorfi og i forbindelse med regler for regning med reelle tal omtales den distributive lov og begrebet legeme.

Tilvalgsfag:

På et passende sted i undervisningen bør der gives eleverne en orientering om nogle af de matematiske principper, der ligger til grund for den elektroniske databehandling samt for arbejdsgangen i hovedtræk. Ved denne orien- tering skal man ikke fordybe sig i tekniske en-

keltheder, men kan f.eks. koncentrere fremstil- lingen i en beskrivelse af det binære talsystems anvendelse ved maskinens udførelse af to tals addition. En orientering som den her foreskrev- ne er ikke opført på emnelisten, fordi den næp- pe egner sig som grundlag for eksamination.

Hovedsætningerne om kontinuerte funktioner belyses og illustreres, men beviserne medtages ikke.

I integralregningen omtales sammenhængen mellem stamfunktion og bestemt integral. Ved behandlingen af regneregler for integration kan man indskrænke sig til omtale af reglen vedrø- rende integralet af en sum eller differens af to funktioner, integralet af produktet af en funk- tion og en konstant, integration ved substitu- tion samt — for bestemte integraler - indskuds- sætningen. Øvelserne i integralers bestemmelse må indskrænkes til sådanne tilfælde, hvor en stamfunktion til den givne integrand nogenlun- de umiddelbart kan angives ud fra kendskabet til de grundlæggende funktioners afledede funk- tioner.

Ti l §§ 25 — 2 9. Fremmedsprog . Ved undervisningens tilrettelæggelse tages ud-

gangspunkt i, at eleverne ved begyndelsen af

kursus har et standpunkt omtrent som ved real- eksamen, idet en del af eleverne, nemlig de, der er udgået af 10. klasse, har et noget lavere standpunkt. Man må dog påregne, at en del af eleverne møder uden forkundskaber i fransk.

Under hensyntagen til de forskellige forud- sætninger, som eleverne må formodes at møde med, vil det være nødvendigt at begynde med ret lette tekster for derefter under iagttagelse af en passende progression også at nå frem til læsning af ukommenterede udgaver. I begyn- delsen må der lægges særlig vægt på den sprog- lige side. Eleverne skal på enhver måde opmun- tres til at bruge sproget. Selv om det her må synes nødvendigt at benytte elementære hjælpe- midler som samlinger af stiløvelser og lignende, bør det dog hurtigt tilstræbes, at tekstlæsningen og sprogudøvelsen gensidig støtter hinanden, så- ledes at den enkelte time fremtræder som en helhed. I 1. sprog udarbejdes der både i fælles- faget og tilvalgsfaget regelmæssigt skriftlige op- gaver. De varierede mundtlige og skriftlige ar- bejdsformer bør supplere hinanden, således at også eksamensformen følger som en naturlig konsekvens af det daglige arbejde. Elever, der vil have 1. sprog som tilvalgsfag, kan allerede i

1. semester undervises på et særligt hold, men undervisningen må lægges sådan til rette, at ele- ver, der ikke fra først af har sigtet på at tage

1. sprog som tilvalgsfag, ikke udelukkes fra at vælge dette ved begyndelsen af 2. semester.

Der må straks fra undervisningens begyndel- se gives en vejledning i studieteknik, der tager skyldigt hensyn til sprogfagenes særlige vilkår, herunder optræning i brugen af ordbøger. Det anbefales at støtte undervisningen ved anven- delse af diverse hjælpemidler som håndbøger, audio-visuelle midler og lignende. Det anbefa- les, at der så vidt muligt etableres egentlige sproglaboratorier ved kurserne, da anvendelsen af sådanne erfaringsmæssigt fremmer indlærin- gen meget.

Undervisningen bør i videst muligt omfang foregå på fremmedsproget.

Hovedvægten må efterhånden flyttes over på teksternes litterære og kulturelle indhold over- hovedet. Læsningen bør foruden skønlitterære tekster også omfatte sådanne faglitterære (tids- skrifter, aviser m.m.), der kan bidrage til at ori- entere om karakteristiske sider af livet inden for det pågældende sprogområde. Det vil også f.eks. i faget engelsk være rimeligt, at tekstlæs- ningen omfatter amerikanske og eventuelt andre engelsksprogede forfattere, ligesom tysk også omfatter tysksprogede forfattere uden for Tysk- land. — Sprogfagenes tilknytning til andre fag skulle i øvrigt kunne afgive god basis for tvær- fagligt samarbejde.

Eleverne skal vænnes til stadig større fordy- belse og selvstændige arbejdsformer, bl.a. ved kombineret ekstensiv og intensiv læsning om- kring en bestemt emnekreds, ved udarbejdelse af selvstændige opgaver, foredrag, gruppedrøf- telser m.v.

Undervisning og eksamen i russisk og spansk tænkes foreløbig at skulle foregå efter planer, der godkendes af undervisningsdirektøren i hvert enkelt tilfælde. Paragrafferne vil even- tuelt senere kunne udfyldes med almene be- stemmelser.

Ti l § 3 0. Samfundsfag .

Undervisningen.

Under de enkelte stofområder kan følgende emner behandles:

1. Familien.

a) Familiebegrebet. Familiens betydning før og nu i forskellige sociale grupper. Familiety- per. Familiefølelse.

b) At stifte familie. Forlovelse. Bosætning. Fa- milieplanlægning. Børneopdragelse. Forhol- det mellem generationerne.

c) Forsørgerbegrebet.

Børns retsstilling. Personlig myndighed. Ad- option. Arveret.

d) Familiens tryghed og økonomi. Budgetlæg- ning. Opsparing. Forsikringer. Social sik- ring.

e) Samspillet mellem familie og samfund. Fa- miliepolitikkens mål og midler.

2. Befolkningsforhold.

a) Befolkningsstatistik. Folketælling. Folkere- gister. Fødselshyppighed. Dødelighed.

b) Befolkningens aldersfordeling. Folketæthed. Ind- og udvandring. Fordeling på erhvervs- og socialgrupper. Over- og underbefolkning. Befolkningsforskydninger.

3. Samfundet og erhvervslivet. Erhvervsoriente- ring. Den økonomiske og sociale struktur.

a) Arbejdsdeling. Samarbejde. Gensidig afhæn- gighed og interessemodsætninger. Privat fo- retagsomhed og rammerne herfor. »Rolle- fordelingen« mellem en virksomheds ejer, leverandører, aftagere, personale, långivere og konkurrenter. Trindeling og

deling. Forskellige virksomhedstyper.

b) Handelssædvaner. Konkurrencebegrænsen- de aftaler. Overenskomster om løn og andre arbejdsvilkår. Retsregler for erhvervsudøvel- se.

c) Gennemgang af de virkeområder, staten og kommunerne påtager sig (forsvar, retsorden, transport, kommunikation, sundhedsvæsen, offentlige værker, social forsorg m.v.).

d) Danmarks hovederhverv (naturresourcer og råstofgrundlag, produktionsformer, prisfast- sættelse, afsætning, organisationsforhold).

e) Arbejdsmarkedets parter (organisationerne, fastsættelse af løn og arbejdstid, konflikter og deres behandling, løn- og ansættelsesfor- mer, ferie, arbejderbeskyttelse).

f) Befolkningens fordeling efter xxxxxxx, ind- komst og formue.

g) Det offentliges indtægter og udgifter. Skat- ter og afgifter.

h) Økonomiske grundbegreber (penge og pen- gevæsen, prisdannelse, kreditinstitutioner, det økonomiske kredsløb, inflation, natio- nalprodukt, fuld beskæftigelse).

i) Økonomisk vækst - forudsætninger og føl- ger (specialisering, produktivitet, rationalise-

ring, mekanisering, automatisering, stor- drift, masseproduktion, forskning, investe- ring, planlægning, uddannelse, arbejdskraf- tens bevægelighed, forbrugs-, fritids- og vel- standssamfundet) .

4. Kulturelle forhold. Uddannelsesorientering.

a) Undervisning, uddannelse og oplysning keskolen, gymnasieskolen, ungdoms- og terskoler, højskoler, lærlingeuddannelse, dannelse af ikke-faglærte, faglige skoler og kursus, universiteter og højere

- Ungdommens uddannelsesfond, legater og lån, kollegier, planlægning af

reformer).

b) Presse., radio og fjernsyn.

c) Biblioteker, arkiver, museer.

d) Teater og film.

e) Folkekirken, andre trossamfund.

5. Politiske idésystemer og gruppedannelser.

a) Opinionsdannelse (massemedia, propaganda, censur, gruppepåvirkning og -solidaritet).

b) De vigtigste politiske og økonomiske idésy- stemer (tids- og stedsbestemte forudsætnin- ger, sammenhængen med faktorer af psyko- logisk og interessebestemt karakter, sam- med partiprogrammer og med den praktiske politik, idealisme, realisme, opportunisme og kompromis).

6. Folkestyrets opbygning og funktion.

a) Demokratiets begreb, valgret og valgbarhed, politiske partier og organisationer. Folke- styret og interesseorganisationerne.

b) Valg til folketinget og til kommunale råd.

c) Folketingets arbejdsform. En lovs tilblivel- se. Finansloven.

d) Regeringsdannelse. Ministrenes stilling og opgaver.

e) Kongen.

f) Grundloven.

g) Forvaltningen.

h) Retsplejen.

i) Det kommunale

j) Grønland og

k) Styreform i andre lande.

7. Danmark og udlandet. International politik.

a) Danmarks politiske, økonomiske og kultu- relle afhængighed af og interesse i omverde- nen (eksempler, historisk perspektiv).

b) Danmarks udenrigsstyrelse.

c) To- eller flersidige overenskomster (trakta- ter m.v.).

d) Regionalt samarbejde (Nordisk Råd, Euro- parådet, EFTA & EEC).

e) Globalt samarbejde (FN, særorganisationer- ne, OECD).

f) Danmarks sikkerhedspolitik (forsvaret, NATO).

g) U-landssamarbejdet.

h) Turistrejser.

i) International politik (interesser, indflydel- sessfærer, diplomati, spænding, kriser, kon- flikt, sanktioner. - Magtbalance, kolonipo- litik, isolationisme, neutralitetspolitik, allian- cepolitik, militærteknisk udvikling, spred- ning af kernevåben, nedrustning). Undervisningen må koordineres med under-

visningen i historie og i geografi.

Det er ikke tanken, at man skal fordybe sig i stoffets mange detaljer. For hvert af de 7 ho- vedområder må eleverne dog opnå at blive så velorienterede, at de kan sættes på sporet af den problematik, der karakteriser de pågældende områder af samfundslivet. Dette må anses for at være den vigtigste side af vindervisningen, hvorfor en ikke ringe del af tiden må anvendes herpå,, Eleverne bør i videst muligt omfang ak- tivt medvirke til at indkredse problemfelterne, f.eks. gennem gruppedrøftelser og klassesamta- ler.

For at illustrere, hvilke samfundsspørgsmål der vil kunne aktualiseres af eleverne ud fra undervisningen, skal anføres følgende eksemp- ler:

ud fra stofområde 1, Familien:

Abortspørgsmålet.

Unge under uddannelse og deres afhængig- hed af hjemmet. Samarbejdet mellem hjem og skole.

Kvindernes stilling i samfund og erhverv. Fritidsproblemet.

Ungdomskriminalitet (alkohol, narkotika,

»langhårede« og

ud fra stofområde 4, Kulturelle forhold: Uddannelsens demokratisering (adgangsbe- grænsning, elevråds medbestemmelse, øko- nomisk ligestilling).

Bladdøden.

Reklame i fjernsynet. Filmcensurens berettigelse.

Gruppearbejdsformen er ligeledes velegnet til at samle og bearbejde stof til belysning af spørgsmålskomplekserne og til at give eleverne et personligt forhold til samfundets anliggender gennem den aktivisering, der fremkaldes.

Undervisningen bør i vidt omfang knytte an

til det lokale og det aktuelle, dels ved at ind- drage læsning af avisartikler (ledere og oversig- ter m.v.) og artikler i fagtidsskrifter, dels ved elevernes besøg på virksomheder og institutio- ner. Sådanne besøg forudsætter et grundigt for- arbejde og en undervisningsmæssig efterbehand- ling, bl.a. med udveksling af elevernes iagttagel- ser og synspunkter.

Eleverne bør medvirke ved udvælgelsen af områder til udførligere behandling.

For samfundsfag som tilvalgsfag, hvor ele- verne kan sprede sig over forskellige stofområ- der, må undervisningen i vidt omfang tage form af individuelt arbejde og opgaver, hvor en grup- pe elever arbejder sammen for i fællesskab at nå et resultat. Der må her lægges vægt på at gøre eleverne bekendt med samfundsfagenes metoder. Inden for områderne 2 (Befolknings- forhold) og 3 (Samfundet og erhvervslivet m.v.) er der mulighed for at lade eleverne foretage un- dersøgelser med indøvelse af mere elementære statistiske metoder. Områderne 3.a. (Arbejdsde- ling m.v.), 3.e. (Arbejdsmarkedets parter m.v.), 4 (Kulturelle forhold m.v.) samt 5 Politiske systemer m.v.) egner sig til indøvelse af inter- viewmetode og rapportering om resultaterne.

Til den største del af de foran angivne un- dervisningsemner findes der egnede fremstillin- ger, der kan benyttes, indtil særlige undervis- ningsmidler foreligger. - For hvert enkelt em- ne findes der herudover en mængde specielt stof i form af tidsskrifter, økonomiske og stati- stiske håndbøger og monografier, lovsamlinger og andre opslagsværker, årsberetninger o.s.v., som bør være til rådighed på biblioteket eller i faglokalet. Eleverne må have lejlighed til på enkelte områder at gå i dybden ved at benytte et sådant kildemateriale.

Film og billedbånd samt radio og TV kan på nogle områder give en værdifuld belysning og ofte tjene til at fremkalde et mere markeret engagement over for en problemstilling.

Eksamen.

Der lægges mere vægt på den pågældendes almene orientering om samfundsmæssige for- hold end på, om der er indlært et detaljeret stof efter bestemte lærebøger.

Prøvens aflæggelse i form af et gruppearbej- de kan f.eks. ske ved, at hver elev i gruppen løser sin del af en sammenhængende opgave.

Studie- og erhvervsorienteiing.

Undervisningen tilsigter ikke blot at give ele-

xxxxx en almen viden, jfr. stofområderne 3 og 4, men skal tillige danne udgangspunkt for ele- xxxxxx personlige arbejde med at forberede de- res uddannelses- og erhvervsvalg. Der må der- for gives eleverne mulighed for at fordybe sig i sådanne erhvervsforhold og uddannelses- spørgsmål, som vil være af direkte betydning for dem. Herudover må undervisningen inde- holde såkaldt »anlægsorientering«, d.v.s. em- ner, som foranlediger de unge til at overveje deres interesser, deres stærke og svage sider, økonomiske forhold, familiehensyn, pigernes særlige problemer m.v., og at sætte dette i rela- tion til de valgmuligheder, der har betydning for den enkelte.

Ud over de 12 timer i 1. og 2. semester bør der søges udvej for at afholde enkelte studie- og erhvervsorienterende timer tidligt i 4. seme- ster, dels for at ajourføre konkrete oplysninger om adgangsregler, økonomiske vilkår for de forskellige uddannelser, dels for at give ele- verne lejlighed til - stående umiddelbart foran valgafgørelsen - at foretage en justerende gen- nemgang af grundlaget for deres stillingtagen. Opmærksomheden skal henledes på følgende områder, der om muligt bør behandles i sidste semester: værnepligtsforhold i forbindelse med de forskellige uddannelser samt de økonomiske og boligmæssige vilkår under uddannelsestiden. Vedrørende undervisningsemnerne i øvrigt henvises til Det nye Gymnasium (1960) side 105-106 og Undervisningsvejledning for folke-

skolen (1960) kap. 26.

Studie- og erhvervsorienteringen tjener kun sit formål, hvis dens arbejdsstof bliver genstand for elevernes personlige aktivitet og engage- ment. Der bør lægges vægt på arbejdsformer som klassediskussioner, gruppedrøftelser, inter- views med indbudte uddannelses- og erhvervs- repræsentanter.

Det vil være hensigtsmæssigt at benytte nogle timer til gruppearbejde og klassedrøftelse om, hvordan man undersøger en uddannelse og et erhverv. De herved udarbejdede dispositioner kan eleverne anvende ved personlige undersø- gelser af de uddannelser og erhverv, der ligger inden for deres interessefelt.

For at eleverne kan få det fornødne grund- lag for deres personlige valgforberedelse, må der forefindes en ret omfattende samling af stu- dieoplysende materialer: undervisningsprogram- mer, studieplaner, erhvervsbeskrivelser, årsbe- retninger m.v., og der må drages omsorg for såvel en løbende ajourføring som en hensigts-

mæssig rotation (hjemlån m.v.) af materialet mellem de elever, der har behov for det. Der kan som supplement til lærebogsstoffet i øvrigt: benyttes materiale fra dagblade og tidsskrifter, ligesom en del film, lydbilledbånd, radio og TV-udsendelser vil være anvendelige i

delse med undervisningen.

Erfaring fra andre undervisningsområder ta- ler for, at det er hensigtsmæssigt at udbygge valgforberedelsen med arrangementer ud over den egentlige undervisning: informationsmøder med studerende og erhvervsrepræsentanter, virksomhedsbesøg, deltagelse i studieoriente- ringsdage eller lignende på uddannelsesinstitu- tionerne. Endvidere bør der for HF-elever som for andre unge i forberedelses- og tilpasnings- perioden arrangeres erhvervs- og uddannelses- praktik.

Til gennemførelse af de nævnte arrangemen- ter og til fremskaffelse af et ajourført oplys- ningsmateriale vil det være hensigtsmæssigt at samarbejde med den offentlige erhvervsvejled- ning (arbejdsdirektoratet og de stedlige anvisningskontorers erhvervsvejledere).

Studie- og erhvervsorientering og studietek- nik forudsætter et betydeligt arbejde uden for den egentlige undervisningstid med henblik på tilrettelæggelse, samordning, kontakt og for- midling til mange sider.

Studieteknik.

Indføringen i studieteknik omfatter de vigtig- ste forhold i indlæringspsykologien samt prin- cipperne for god arbejdstilrettelæggelse og hen- sigtsmæssige studievaner. Hertil anvendes 4 ti- mer i begyndelsen af 1. semester. Formålet med studieteknikken opnås kun, hvis arbejdet i de enkelte fag tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne indarbejder gode studievaner. I be- handlingen af flere af enkeltfagene er sådanne metoder omtalt. Timerne i almen studieteknik inden for rammen af samfundsfag skal give ele- verne det generelle grundlag for studietrænin- gen i de enkelte fag. Den almene undervisning må af praktiske grunde knyttes til et enkelt fag. Når man hertil har valgt samfundsfag skyldes det, at man her tillige har placeret studie- og erhvervsorienteringen, og at det erfaringsmæs- sigt er lettest at vække de unges interesse for studieteknik i forbindelse med deres overvejel- ser vedrørende valget af fortsat uddannelse og de krav, der herved stilles. I tilknytning til un- dervisningen i almen studieteknik bør der gives eleverne en indføring i bibliotekskundskab, støt-

tet til demonstration og praktiske øvelser. Hertil foreslås anvendt 2 dobbelttimer, hvoraf mindst én søges henlagt til et stedligt bibliotek og til- rettelagt i samarbejde med dettes biblioteksud- dannede personale. Timerne i bibliotekskund- skab behøver ikke at tages fra samfundsfag. De kan eventuelt fordeles over flere fag eller ligge uden for normal undervisningstid.

§ og

Undervisningen. Fællesfag (sang):

Undervisningen tager sit udgangspunkt i fol- keskolens sang- og musikundervisning med ho- vedvægten på sang, sigtende mod en let og fri syngemåde, god klang og klar og tydelig tekst- udtale. Andre landes folkesang indgår i sang- repertoiret. Hvor mulighederne er til stede, ind- drages elevers instrumentale færdigheder i ti- merne, hvorved den enkeltes kunnen - vokalt som instrumentalt - udnyttes og udbygges i så høj grad som muligt.

Undervisning i stemmepleje bør ske i nær til- knytning til sangstoffet og koordineres mest muligt med dette.

Undervisningen i elementær musiklære bør omfatte nodekendskab, takt og rytme, notation, intervaller, tonearter og de almindeligst anvend- te udtryk fra musikkens terminologi, f.eks. tem- po- og styrkebetegnelser. Som hjælp ved under- visningen kan anvendes støtteinstrument (f.eks. blokfløjte).

Af afgørende betydning for elevernes udbytte af de ovenfor anførte discipliner er, at de be- handlede fænomener indordnes i en musikalsk helhed, og at de fra første færd knyttes til prak- sis.

Tilvalgsfag (sang og musik):

Med baggrund i elevernes vokale og instru- mentalle kunnen og med en styrkelse af rcd- skabsdisciplinerne (musiklære, hørelære, form- lære) tilstræbes det at give eleverne mulighed for en selvstændighedsfremmende arbejdsform, der i høj grad baseres på personlige iagttagelser og vurderinger, og som inspirerer til det skaben- de element i musikudøvelsen.

Musiklære og hørelære er vigtige støttedisci- pliner og bør medvirke til at give eleverne bedre muligheder for dels at arbejde selvstændigt på en mere bevidst måde både med deres stemme og med deres instrument, dels at opfatte og for- stå de musikalske love og principper, som de

4* 51

gennem en almen musikorientering gøres be- kendt med.

Gennem unndervisningen i musikorientering bør man tilstræbe, at elevernes på faglig basis indvundne erfaringer og deres personlige iagtta- gelser i videst muligt omfang kombineres til fremme af deres oplevelse af musik som menne- skeligt udtryksmiddel.

Hvor pædagogiske hensyn taler herfor, bør man såvel i fællesfaget som i tilvalgsfaget kun- ne dele eleverne i mindre hold, hvis størrelse afpasses til undervisningens art og krav. Under- visningen i instrumentalspil under tilvalgsfaget bør gives på hold på 2 elever med en ugentlig time.

Frivillig undervisning:

Der bør tilbydes alle elever frivillig undervis- ning i korsang og orkesterspil.

3 2.

Fællesfag:

Da de elever, der søger optagelse på kursus, har været præsenteret for væsentlige dele af den række af arbejdsområder, folkeskolens under- visning indeholder, vil det være rimeligt at udgå fra og videreføre disse formningsaktiviteter. Det vil herunder være af betydning at understrege det almene oplevelsesindhold, faget åbner rige muligheder for, bl.a., og navnlig, ved at man gennem den enkelte elevs selvstændige form- ningsudtryk kan hjælpe denne til gennem arbej- det med et givet materiale selv at opleve sin ud-

Vedrørende formningsområderne maleri og grafik bemærkes:

Ved maleri forstås her plan billedformning,

d.v.s. arbejder med blyant, pen, kul, farvekridt, akvarelfarver, limfarver, temperafarver, oliefar- ver, forskellige collagematerialer som papir, pap, finér, stof o.s.v. Denne række af materia- ler, som egner sig til udbredning over en plan flade, indeholder muligheder for at beskæftige sig med billedsproglige problemer, som f.eks. form, farve, valør, flade, stof, struktur, proportioner, materialevirkninger, rum, spæn- ding, bevægelse, balance, rytme, harmoni. Un- dervisningen bør tilrettelægges således, at disse muligheder udnyttes ved, at der i forbindelse med elevernes arbejde sker en elementær indfø- ring i de billedsproglige problemer, som de på- gældende arbejder giver anledning til, hvorved

det vil være muligt at bibringe eleverne en vis forståelse af væsentlige formelle forhold ved al billedformning og derved at berige deres ople- velse af kunst.

Ved grafik forstås her den plane billedform- ning, som karakteriseres ved muligheden for mangfoldiggørelse. Hertil anvendes materialer som f.eks. linoleum, finér, træ, zink, sten, og stoffer til deres bearbejdning som f.eks. tryk- sværte, voks, asfalt, syre m.m., der alle bidrager til ændringer af og nye muligheder for oplevel- sen af billedet og dets formelle værdier.

Som eksempel på forskellige grafiske teknik- ker kan nævnes linoleumssnit, træsnit, ætsning og tørnålsradering.

Gennem undervisningen bør der drages om- sorg for, at det udvalg af muligheder, en klasse stilles overfor, ikke bliver for snævert eller en- sidigt eller på den anden side så omfattende, at en fordybelse vanskeliggøres.

Elevforedrag vil være et naturligt led i den mere teoretiske undervisning, ligesom lysbille- der, reproduktioner m.v. bør anvendes.

For elever, der ved det mere elementære ar- bejde har vist en særlig selvstændighed og for- ståelse af billedmæssige problemer, bør der væ- re mulighed for friere arbejder inden for under- visningens områder, uden at undervisningsideen dog derved forflygtiges.

Tilvalgsfag:

De allerede behandlede formningsdiscipliner inden for områderne maleri og grafik uddybes både praktisk-eksperimentelt og gennem læsning af faglitteratur. Nye formningsdiscipliner inden for de nævnte områder tages i anvendelse i pas- sende udstrækning.

I denne del af uddannelsen vil det være na- turligt at arbejde med større opgaver, større for- mater og omfattende og vanskelige teknikker.

Skulptur inddrages som nyt formningsområ- de.

Ved skulptur forstås her plastisk billedform- ning. Beskæftigelsen med dette formningsområ- de bør udfylde en rimelig del af undervisnings- tiden i 3. og 4. semester. Eleverne bør gennem praktisk formningsarbejde stifte bekendtskab med nogle af de almindeligt anvendte materia- ler som f.eks. ler, sten, træ, gips, og disse materialers tekniske og skulpturelle mulig- heder, men man bør ved undervisningens til- rettelæggelse drage omsorg for, at kun så mange materialer tages i anvendelse, at fordybelse i arbejdet gøres mulig. Under arbejdet med den

plastiske formning må man som ved den plane billedformning have sin opmærksomhed rettet mod de tidligere omtalte billedsproglige elemen- ter. Det vil endvidere være af stor betydning, at eleven får lejlighed til at se, hvorledes kunstnere har arbejdet med de samme materialer.

I sammenhæng med elevernes udførelse af egne arbejder gives en egentlig indføring i kunstforståelse. Ved at trække xxxxxx fra elev- arbejder til kunstneres arbejder og gennem iagt- tagelse og drøftelse af kunstnerisk brug af bil- ledelementer på grundlag af reproduktioner og lignende og - i videst mulig udstrækning - ori- ginale arbejder samt ved læsning af kunstlittera- tur skal eleverne føres frem til forståelse af et kunstværks billedværdier samt i nogen grad til at kunne se dette som led i en udvikling.

Elevforedrag vil være et naturligt led i den mere teoretiske undervisning, ligesom lysbille- der, reproduktioner m.m. bør anvendes.

Gruppearbejde kan anvendes, især hvis der arbejdes med større opgaver.

I så vid udstrækning som muligt bør besøg på kunstudstillinger, museer og lignende indgå i undervisningen.

For elever, der ved det mere elementære ar- bejde har vist en særlig selvstændighed og for- ståelse af billedmæssige problemer, bør der væ- re mulighed for friere arbejder inden for under- visningens områder, uden at undervisningsideen dog derved forflygtiges.

Ti l § 33 . Legemsøvelser .

Undervisningen i legemsøvelser bør i videst muligt omfang individualiseres, så de enkelte elever kommer til at arbejde med opgaver, som de både har forudsætninger for og lyst til at lø- se, ligesom der bør være mulighed for, at elever- ne selvstændigt udformer eller kombinerer øvel- ser.

Eksamen.

Indledningsvis bemærkes, at udvalget stiller sig tvivlende overfor, om der overhovedet bør afholdes eksamen i legemsøvelser ved HF. Man henstiller, at dette spørgsmål i forbindelse med en eventuel revision af loven tages op på bag- grund af de erfaringer, der foreligger til den tid, navnlig om prøver for eksaminander, der ikke er kursuselever.

Om det foreliggende forslag: Udvalget er at den opfattelse, at der i et vist omfang bør gives standspunktkarakterer. Der skal afholdes eks-

amen i legemsøvelser, jfr. lovens § 7, men det er af praktiske grunde kun muligt at afholde prøve i gymnastik, mens afholdelse af prøve i de øvrige discipliner, der hører til faget, nem- lig boldspil og atletik ikke er praktisk mulig, og prøver i alle tre discipliner ville i hvert fald ikke kunne finde sted samtidig. Udvalget finder det imidlertid ikke rimeligt, at eksamenskarakteren for kursuselever kun baseres på eksaminander- nes standpunkt i den ene disciplin gymnastik, og for også lade standpunktet i de øvrige disci- pliner boldspil og atletik indgå i eksamenskarak- teren foreslår man, at der i disse sidstnævnte discipliner gives medtællende standspunktska- rakterer, der fastsættes som anført i bekendt- gørelsesudkastet. Det bemærkes, at den samlede eksamenskarakter, hvori denne standpunktska- rakter indgår, efter forslaget fastsættes af cen- sor ved prøven i gymnastik og læreren i for- ening.

I forbindelse hermed opstår spørgsmålet om fastsættelse af eksamenskarakter for eksaminan- der, der ikke er kursuselever. Under hensyn til den ovenfor omtalte vanskelighed ved afhol- delse af prøve i boldspil og atletik har man ment at måtte bortse fra eventuelle færdigheder i disse discipliner for disse eksaminanders ved- kommende, således at deres standpunkt i faget alene bedømmes ud fra en prøve i gymnastik, som man ikke har fundet grundlag for at fast- sætte anderledes end den prøve, kursuseleverne skal aflægge.

Prøven i gymnastik bør lægges før afholdel- sen af skriftlig eksamen i de andre fag.

Frivillig u nde r isn ing :

Der bør gives alle elever mulighed for frivil- lig træning i legemsøvelser (gymnastik, boldspil, atletik og om muligt svømning).

§ 34.

Undervisningen deles i et forkursus og et ho- vedkursus. Stoffet opdeles i en obligatorisk og en valgfri del. Den obligatoriske del omfatter forkursus samt af timetallet i hovedkursus, den valgfri del resten. Den valgfri del vælges af læreren. Den enkelte elev gennemgår således ik- ke alle fysikkens afsnit, men det er målet at give ham kendskab til fysikkens metoder og til be- handlingen af en række væsentlige problemer.

Forkursus:

Hovedvægten lægges på at indøve brugen af måleapparater. Ved omtale af apparater be-

handles deres idé, konstruktion, beskrivelse og brug, herunder nulpunkt, skala, aflæseteknik, følsomhed, kontrol, justering og lignende.

Begreberne fejl og usikkerhed indføres og indøves gennem praksis.

Den teoretiske viden, som er nødvendig til forståelse af et behandlet emne, skal eleven om nødvendigt tilegne sig ved egen læsning.

Valget af øvelser inden for varmelæren må ske under hensyntagen til behovet inden for kemiundervisningen.

Som eksempler på iagttagelsesøvelser kan nævnes forsøg over opvarmning og kogning af væske og forsøg over koblede svingninger (pen- duler).

Hovedkursus:

Anskuelighed og forståelse af kvalitative for- hold såvel på grundlag af forsøg som ud fra fy- siske ræsonnementer bør være grundlæggende i undervisningen. Den matematiske beskrivelse bør i det væsentlige baseres på de matematiske forudsætninger, eleverne har ved begyndelsen af kursus. Integral- og differentialregning bør således ikke anvendes; i stedet benyttes regning med små differenser. De hertil nødvendige reg- neregler gennemgås.

Si-systemets enheder anvendes. Dog må enkle omregnigner til andre praktiske enheder kunne udføres.

Det forudsættes, at der regnes og afleveres opgaver, som rettes og godkendes af læreren. Obligatoriske rapporter rettes og godkendes af læreren.

Til nogle punkter i den obligatoriske emne- liste skal knyttes følgende supplerende bemærk- ninger:

Massetiltrækning: Herunder omtales nogle hi- storiske forsøg og målinger.

Harmonisk svingning: Behandlingen kan be- grænses til den lineære, udæmpede svingning af en massepartikel.

Termiske Både gasser,

væsker og faste stoffer behandles.

Elektrisk strøm i isolatorer og halvledere samt i metaller: Hovedvægten bør lægges på det fæno- men årsagen til de vidt forskellige ledningsevner bør omtales i store træk.

Karakteristikker: Mindst tre typeforskellige eks- empler vælges, f.eks. kultråd, diode og glimrør.

Modstandsmålinger: Flere metoder skal behand- les, herunder en bromåling.

Termisk elektronemission: Herunder behandles fænomenets anvendelse i toelektroderøret og i visse udladningsrør.

Elektrisk strøm i luftarter: Begreberne ionbevæ- gelighed, fri middelvejlængde, rumladning og stødionisering indføres og anvendes til forkla- ring i store træk af strøm gennem luft ved nor- malt tryk og gennem udladningsrør ved lavt tryk.

Elektromagnetisme: Felterne om en enkelt cir- kulær og en lang retliniet leder samt kraften mellem parallelle strømledere skal behandles kvantitativt. Resultaterne anvendes bl.a. til for- klaring af nogle måleapparaters virkemåde.

Mikroskopet: Der er her tænkt på en større ar- bejdsopgave, der foruden almen beskrivelse om- fatter påvisning af mellembillede og okularring samt eksperimentel bestemmelse af forstørrel- sen; dernæst foretages et par målinger med rela- tion til biologiske eller tekniske problemstillin- ger, og om muligt arbejdes med tegneapparatur eller mikroprojektion.

Som eksempler på emner, der kan vælges i den ikke-obligatoriske del af hovedkursus anfø- res følgende:

Et astronomisk emne, et emne fra

eller kernefysik, afsnit af den specielle re- lativitetsteori, fysisk optik, lydlære, hydro- statik og elementær hydrodynamik, kalori- metri, lave temperaturer, vekselstrøm, tele- teknik.

Ved undervisning af over 10 deltagere bør der etableres to hold. Fysik bør råde over mindst én ugentlig dobbelttime.

Da laboratoriearbejdet er obligatorisk og en meget væsentlig bestanddel af undervisningen, foreslås der tillagt læreren i fysik en ugentlig laboratorietime i 2. og 4. semester, helst på skemaet efter dobbelttimen. Den tænkes bl.a. anvendt til fortsættelsesarbejde for langsomme elever, vejledning med hensyn til udfærdigelse af rapporter, afslutning af eventuelle forsinke- de øvelser og »opsamling« efter sygdom eller andet fravær.

For eksaminander, der ikke forberedes på et godkendt kursus, tænkes arrangeret specielle kurser til gennemførelse af de krævede labora- torieøvelser, jfr. § 2, stk. 2. øvrigt vil tidlige- re udført laboratoriearbejde kunne søges god- kendt.

v!

Ti l § 3 5. Kemi .

Det bør tilstræbes ved behandlingen af al- men-kemiske problemer at inddrage relevante stofkemiske eksempler i undervisningen, men det er ikke meningen, at eleverne gennem uden- adslære skal erhverve et omfattende kendskab til kemiske forbindelsers specielle egenskaber.

Gennem nogle af de kemiske forsøg samt gennem rapporter - der rettes og godkendes af læreren - og i mindre omfang opgaveregning skal eleverne lære at arbejde med kemi som et kvantitativt fag.

Til de enkelte punkter i emnelisten bemærkes følgende vedrørende behandlingens omfang:

Atomer, molekyler og ioner: Stoffets opbygning af atomer, ioner eller molekyler, knyttet sam- men ved atombinding, ionbinding, metalbin- ding eller intermolekulære kræfter. Fysiske og kemiske egenskaber f.eks. hårdhed, smelte- punkt og elektrisk ledningsevne forklares i sto- re træk ud fra stoffets opbygning (strukturelt og bindingsmæssigt).

Det periodiske system: Eleverne bør opøves i ved hjælp af det periodiske system at kunne opskrive formler for den typiske forbindelse især af grundstofferne i 1., 2. og 3. periode.

Carbonforbindelser: Carbonhydrider, alkoholer, aldehyder og ketoner, carboxylsyrer, ethere, estere (herunder fedtstoffer), aromatiske forbin- delser, aminer og aminosyrer. Højmolekulære kunststoffer, kulhydrater, proteinstoffer.

Elektrolyse: Xxxxxx udvalgte typiske eksem- pler behandles elektrolyse kvalitativt og kvanti- tativt. (Faradays konstant).

Redoxprocesser: Ved behandlingen af redox- processer bør det formelle begreb oxidationstrin benyttes, men eleverne må tillige have kendskab til redoxprocesser opfattet som elektronoverfø- relsesprocesser.

Reaktionskinetik: Reaktionskinetikken bør om- fatte hastighedsudtryk for reaktionerne af 1. og

2. orden i homogene og heterogene systemer.

Ligevægtslære må omfatte mas- sevirkningsloven og Le Chateliers princip.

Syrer og baser defineres i overensstemmelse med J. N. Brønsted. Eleverne må kende pH, og pKB og kunne foretage enkle bereg- ninger.

Under brugsmetaller omtales forekomst som frie metaller, sulfider, oxider, silicater og an-

dre salte. Principper for metalfremstilling be- handles.

Ved undervisning af over 10 deltagere bør der etableres to hold. Kemi bør råde over mindst én ugentlig dobbelttime.

Da laboratoriearbejdet er obligatorisk og en meget væsentlig bestanddel af undervisningen foreslås der tillagt læreren i kemi en ugentlig laboratorietime i 3. semester, helst på skemaet efter dobbelttimen. Den tænkes bl.a. anvendt til fortsættelsesarbejde for langsomme elever, vejledning med hensyn til udfærdigelse af rap- porter, afslutning af eventuelle forsinkede øvel- ser og »opsamling« efter sygdom eller andet fravær.

For eksaminander, der ikke forberedes på et godkendt kursus, tænkes der arrangeret speciel- le kursus, jfr. § 2, stk. 2. I øvrigt vil tidligere udført laboratoriearbejde kunne søges godkendt. Kemi forudsættes for tilvalg af fysik og bio- logi. Kemi kan dog også tilvælges selvstændigt, men det må da kræves, at forkursus i fysik

gennemgås.

§ 3 6. Psykologi .

Psykologi har efter timeplanen i § 3 tre ti- mer, der er placeret i 2. semester. Elever i 4. semester skal imidlertid også kunne tilslutte sig undervisningen i psykologi.

Undervisningen.

Undervisningen i psykologi kan ikke direkte opbygges på et grundlag af forudgående viden. Det vil være af betydning, at undervisningen tager udgangspunkt i forhold og eksempler, som eleverne kender dels fra deres skolegang, dels fra deres læsning eller tilværelse i øvrigt.

Under de enkelte stofområder kan følgende emner behandles:

Oplevelse af omverdenen.

a. Sansning, strukturering og tolkning. Tærsk- ler. Opmærksomhed. Camouflage.

b. Perceptionens selektive karakter. Indstillin- ger og fordomme. Subjektivitet - objektivi- tet. »Naiv realisme«. Påvirkning af tidligere erfaringer og af andre mennesker. Sugge- stion. Hypnose. Vidneudsagns pålidelighed. Personbedømmelse. Systematiske fejl og fo- rebyggelse heraf.

c. Opfattelse af farver, former, hastighed og Reaktionshastighed. Praktiske kon-

sekvenser.

Motivation, behov og følelser.

a. Xxxxx og emotioner som drivkræfter til den menneskelige adfærd. Medfødte og erhver- vede behov. Emotionernes forbindelse med det endokrine kirtelsystem og det autonome nervestystem. De vigtigste behov og emo- tioner.

b. Xxxxxxxxx og emotionernes betydning for vor opfattelse af andre mennesker og for vore oplevelser.

c. Reaktionsmønstre for opnåelse ef behovs- tilfredsstillelse. Frustration og forskellige re- aktionsmåder herpå. Forskelle i et og sam- me individs adfærd overfor beslægtede si- tuationer, og forskelle individerne imellem i samme situation.

d. Konfliktsituationer. Aggressivitet. Forsvars- mekanismer. Fortrængning. Neuroser og psykoser. Orientering om psykoterapeuti- ske metoder.

Indlæring.

a. Indlæring i bred forstand som en stadig til- pasningsproces til ændringer i omverdenen. Forstærkning af adfærd, som giver positivt resultat. Betingning. Vanedannelser. Kon- formitet i sociale grupper. Afvigende ad- færd og konsekvenser heraf.

b. Erhvervelse af kundskaber og færdigheder (med eksempler fra elevernes aktuelle ind- læringssituation). Baggrunden for studietek- niske anvisninger. (Arbejdets disponering. Aktivitetens betydning. Hukommelse. Glem- sel. Repetition. Indlæring på forskellige mo- denhedsstadier).

Udviklingspsykologi.

a. Hovedtræk af udviklingens forløb i barne- alderen, navnlig med henblik på de motori- ske, emotionelle, intellektuelle og sociale funktioner. Modenhed, indlæring og disses indbyrdes sammenhæng. Opdragelsesprin- cipper. Fejludviklinger, deres forebyggelse og behandling.

b. Ungdomsårenes psykologi. Pubertetsproble- mer, set i udviklingsperspektiv (barndoms- årenes indflydelse, - virkningen på længere sigt).

Forskelle mellem mennesker.

a. Egenskaber og deres variation. Gradsfor- skelle og typeforskelle. Arv og miljø.

b. Begavelsesforskelle, kvalitativt og kvantita-

tivt. Betydningen heraf i forhold til erhver- venes og uddannelsernes krav og vilkår. Metoder til begavelsesanalyse.

c. Personlighed, karakter og temperament. Mennesketyper. Metoder til personligheds- analyse.

d. Forskelle mellem køn, sociale grupper og racer.

Socialpsykologi.

a. Forskellige slags gruppers struktur (fami- lien, skoleklassen, kammeratgruppen, ar- bejdsfællesskabet): gruppenormer, status, rolle og rolleforventninger. Gruppers indvir- ken på hinanden. Samarbejde og samar- bejdsformer.

b. Meningsdannelse, propaganda og reklame.

c. Orienterirg om socialpsykologiske metoder.

Psykologiens anvendelse.

a. og skolepsykologi: skoler, børneforsorg, rådgivningscentre.

b. Klinisk psykologi: hospitaler, klinikker, råd- givningscentre.

c. erhvervsvejledning, stu- dierådgivr ing, revalidering og konsulent- virksomhed.

d. Kriminal psykologi: domstole, fængsler, ef- terforsorg.

e. Militærpsykologi: forsvaret.

f. Andre dyrepsyko-

logi o.s.v. - Den anvendte psykologis mulig- heder og begrænsning.

Læreren bør som optakt til undervisningen præsentere en plan over stoffet for eleverne, således at disse kan have grundlag for at tilken- degive deres ønsker om vægtfordelingen mellem emnerne. Det er nødvendigt, at læreren — om muligt i samråd med eleverne - udskyder en del af underpunkterne, men på en sådan måde, at der dog for hvert af hovedområderne foreta- ges en vis oversigtlig gennemgang af hoved- trækkene.

De enkelte stofområder er ikke skarpt af- grænsede fra hinanden. Sammenhængen bør komme frem ved, at der gives eksempler fra andre stofområder, når et emne behandles. Så- ledes kan det være hensigtsmæssigt at behandle emner fra »Psykologiens anvendelse« i forbin- delse med gennemgangen af de øvrige områder og at foretage en sammenfatning på et senere tidspunkt, eventuelt i forbindelse med studie- og erhvervsorientering.

Psykologiundervisningens stof har forbindelse med fag som dansk, historie, samfundsfag, er- hvervsorientering, biologi og kristendomskund- skab. Denne forbindelse bør udnyttes begge veje, dels ved at man drager eksempler og pro- blemstillinger fra de nævnte fag ind i psykolo- giundervisningen, dels ved at psykologiunder- visningen formes på en sådan måde, at den understøtter og beriger de øvrige fag ved at bringe disses stof ind i en almen menneskelig sammenhæng.

Psykologiundervisningen må især samordnes med samfundsfag, erhvervsorientering og stu- dievejledning samt studieteknik. De pågælden- de lærere må formentlig til en vis grad planlæg- ge deres undervisning i fællesskab.

Metodiske spørgsmål.

For at psykologiundervisningen skal kunne fastholde elevernes interesse og give dem per- sonligt udbytte, må de fornemme, at stoffet i mange henseender handler om dem selv, deres egne og deres omgivelsers problemer, og des- uden må undervisningen præges af aktiv delta- gelse i forskellige former fra elevernes side.

Adskillige af emnerne egner sig godt til de- monstrationer eller elevforsøg. Der bør gives rigelig plads for diskussion i undervisningen. Eleverne kan ofte bidrage med egne eksempler, foreslå løsninger eller påvise praktiske konse- kvenser. Gruppearbejde med påfølgende fri drøftelse i klassen vil være en praktisk arbejds- form ved behandlingen af en hel del af emner- ne. Det er nyttigt at tilstræbe, at eleverne selv ved at arbejde med stoffet får øje på - og selv formulerer - vigtige psykologiske problemer, der med udbytte kan diskuteres eller bearbejdes på anden måde.

Endvidere er psykologiundervisningen veleg- net til at give eleverne lejlighed til at anvende selvstændige arbejdsformer. Til nogle af emner- ne bør stoffet således indsamles gennem inter- views, observationer eller gennemgang af trykt materiale f.eks. artikler i dag- og fagblade. Her kan eleverne ofte arbejde alene eller et par styk- ker sammen. Arbejdsresultatet kan forelægges skriftligt eller i foredragets form. Selv om tiden er knap, bør der i en vis udstrækning — gerne i tilknytning til tilvalgsfaget samfundsfag - gen- nemføres studiebesøg et par steder, hvor der foregår psykologisk eller psykologiskbetonet ar- bejde (f.eks. småbørnsinstitutioner, skolepsyko-

logiske kontorer, arbejdspsykologiske institutter, personaleafdelinger i større virksomheder). Ef- ter besøgene, der mest hensigtsmæssigt aflægges af smågrupper af elever, indgår erfaringerne og iagttagelserne i klassens videre arbejde.

Hjælpemidler.

Der findes nogle populære fremstillinger af den almene psykologi, der vil kunne anvendes som grundbøger i undervisningen, indtil even- tuelle særlige undervisningsmidler for HF fore- ligger. Herudover vil læreren få brug for ak- tuelt arbejdsmateriale i form af dag- og fagbla- de, ligesom en del film- og billedbånd samt ra- dio og TV i et vist omfang kan benyttes i un- dervisningen.

Eksamen.

Ved spørgsmålenes udformning, ved eksami- nationen og ved bedømmelsen af præstationen må hovedvægten lægges på, om eleven har en dybere indsigt i emnet, kan drage slutninger og sammenligninger samt er i stand til at anvende det lærte på nye problemer. Prøven bør ikke have karakter af at være en kontrol på evnen til at reproducere et huskestof.

Prøvens aflæggelse i form af et gruppearbej- de kan f.eks. ske ved, at hver elev i gruppen lø- ser sin del af en sammenhængende opgave.

Ti l § 3 7.

Loven om højere forberedelseseksamen træ- der i kraft den 1. august 1967, og bekendtgørel- sen bør have virkning fra samme dato.

Stk. 2 er udformet sådan, at eksamen skal etableres allerede fra sommeren 1968 for kur- suselever og kan etableres fra dette tidspunkt for andre eksaminander. Der kan næppe tæn- kes at blive brug for eller praktisk mulighed for at afholde eksamen i vinteren 1967-68.

Ti l § 3 8.

I forbindelse med de tidligere anførte be- mærkninger om, at undervisningen bør have en forsøgsmæssig karakter, ønsker udvalget at pe- ge på, at der lige fra begyndelsen bør tilrette- lægges en systematisk indsamling af erfaringer fra undervisningens gennemførelse og afholdel- sen af eksaminer. Herved tilvejebringes et eg- net grundlag for den foreslåede revision af be- kendtgørelsen. Udvalget gør allerede nu op-

mærksom på, at eksamen i den foreslåede ud- stort omfang, i særdeleshed for så vidt angår formning muligvis vil vise sig at være af et for antallet af skriftlige prøver.

Den 5. januar 1967.

Xxxxxx Xxxxxxx. Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx.

X. Xxxxxx, 1b Juul. Xxxx Xxxx.

formand

Xxxxxx X. Xxxxxxx. Xxxxxx Xxxxxxxxx.

Xxxxx Xxxxxx. A. Xxxxxx Xxxxxxxxx. Xxx Xxxxxx. Xxxxxxx Xxxx.

Bilag 1.

Forslag

til

Lov om højere forberedelseseksamen.

§ i.

Højere forberedelseseksamen skal sikre til- stedeværelsen af de kundskaber, der er nødven- dige til at begynde uddannelsen til lærer i folke- skolen.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens nær- mere bestemmelse kan højere forberedelseseks- amen også tilrettelægges med henblik på andre videregående uddannelser.

§ 2.

Undervisningen til højere forberedelseseksa- men omfatter følgende fag: dansk, kristendoms- kundskab, historie, biologi, geografi, matema- tik, fysik., kemi, engelsk, fransk, tysk, sang, formning og legemsøvelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilføje yderligere fag.

Stk. 3. Elever, der ikke tilhører folkekirken, fritages efter anmodning for undervisning i kri- stendomskundskab .

§ 3.

Undervisningen gives på kursus til højere forberedelseseksamen. Sådanne kursus kan op- rettes som statskursus af undervisningsministe- ren og som private kursus med undervisnings- ministerens godkendelse.

Stk. 2. Kursus kan kun oprettes, hvis under- visningsministeren finder, at der er grundlag for en forsvarlig undervisning, herunder kvalificere- de lærere, egnede lokaler og fornødent udstyr. Stk. 3. Godkendelse gives for et bestemt an-

tal år.

Stk. 4. Undervisningsministeren foranstalter tilsyn med kurserne.

§ 4.

Private kursus, der er godkendt, har ret til tilskud af statskassen. De nærmere regler om tilskud fastsættes indtil videre af undervisnings- ministeren efter forhandling med finansministe- ren og finansudvalget.

§ 5.

Ved hvert kursus skal der være et elevråd, hvis medlemmer vælges af eleverne.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om elevrå- dets sammensætning og beføjelser fastsættes af undervisningsministeren.

§ 6.

Undervisningsministeren lader højere forbe- redelseseksamen afholde ved kurserne.

Stk. 2. Betingelserne for at indstille sig til denne eksamen fastsættes af undervisningsmini- steren. Det kan ikke fastsættes som betingelse, at den pågældende har fulgt undervisningen til højere forberedelseseksamen.

§ 7.

Eksamen omfatter de fag, der undervises i efter § 2. Resultater af prøver i fagene sang, formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg- ningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 2. Eksaminander, der ikke tilhører fol- kekirken, fritages efter anmodning for prøve i kriste

§ 8.

Ved eksamen holdes der skriftlige og mundt- lige prøver med censorer, der beskikkes af un- dervisningsministeren. De mundtlige prøver er offentlige.

5* 59

Stk. 2. Der udstedes bevis for eksamen efter undervisningsministerens nærmere bestemmel- se.

§ 9.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

a) undervisningen til højere forberedelseseksa- men, herunder om de enkelte fags indhold og omfang,

b) afholdelse af denne eksamen og fordrin- gerne i de enkelte fag ved eksamen,

c) karaktergivning og censur.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 fastsættes i det om- fang, hvori de berører grundlaget for lærerud-

dannelsen, efter forhandling med det i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen omhandle- de seminarieråd.

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. august 1967.

Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdes første gang i foråret 1969. Undervisningsmini- steren kan dog bestemme, at eksamen afholdes tidligere.

§ 11.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn- land.

Bemærkninger til lovforslaget.

A. Almindelige bemærkninger.

1. I marts 1965 afgav det udvalg, som var nedsat af undervisningsministeriet til at over- veje den fremtidige læreruddannelse, en be- tænkning, der indeholdt udkast til en lov om læreruddannelsen og derunder til lovbestemmel- ser om adgangsprøven til seminarierne og om adgangskursus.

I maj 1965 fremsatte undervisningsministe- ren et forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen med henblik på genfremsættelse i folketingssamlingen 1965—66. Reglerne om adgangsprøven var stort set de samme som i læreruddannelsesudvalgets lovudkast, men den af udvalget foreslåede bestemmelse om ad- gangskursus (»Forberedelse til adgangsprøven finder sted ved et 2-årigt kursus på seminarium eller på anden måde«) blev udeladt af lovfor- slaget. I bemærkningerne oplystes det, at der ville blive fremsat et særligt lovforslag om ad- gangskursus samtidig med, at lovforslaget om læreruddannelsen blev genfremsat.

2. Hovedgrunden til, at bestemmelser om adgangskursus blev henskudt til en særlig lov, er, at man ikke anser det for rigtigt, at denne undervisning, der i overensstemmelse med læ- reruddannelsesudvalgets forslag tænkes at skulle være almen, knyttes begrebsmæssigt så fast til læreruddannelsen, at den i praksis vil være uan- vendelig andre steder end på seminarierne. Man anser det for meget vigtigt, at dette kursus får en sådan placering i undervisningssystemet, at dets elever kan vælge mellem flere uddannel-

sesveje, og at ingen, der har fulgt det i den hen- sigt at blive lærer, men som ændrer sit erhvervs- valg eller ikke kan få plads på et seminarium, er afskåret fra at få sin foruddannelse aner- kendt noget andet sted.

I den debat om læreruddannelsen, der er fulgt efter betækningens offentliggørelse og fremsæt- telsen af lovforslaget i maj 1965, er der fra mange sider peget på det ønskelige i, at forud- dannelsen til seminarierne ikke bliver et blind- spor.

Læreruddannelsesudvalget har for sit ved- kommende ud fra den samme tanke foreslået, at adgangsprøven skal give ret til at tage stu- dentereksamen ved tillægsprøver i et begrænset antal fag, og at kravene ved tillægsprøverne tilrettelægges sådan, at de kan dækkes af et 1-årigt supplerende kursus.

Undervisningsministeriet finder det herud- over helt nødvendigt, at denne foruddannelse - højere forberedelseseksamen — akcepteres i sig selv som direkte anvendelig, måske i visse grene af erhvervslivet, men i hvert fald — eventuelt med en mindre tillempning eller et kortere sup- plerende kursus - i en række andre videregåen- de uddannelser. For at opnå dette vil man op- tage forhandlinger med en række uddannelses- områder dels med henblik på anerkendelse af højere forberedelseseksamen som grundlag for videregående uddannelser i deres nuværende udformning, dels for at sikre, at højere forbere- delseseksamen tages i betragtning ved alle frem- tidige overvejelser om ændring af sådanne ud-

dannelser eller indretning af nye videregående uddannelser.

3. Medens læreruddannelsesudvalget over- vejende byggede sit forslag med hensyn til for- uddannelsen op omkring adgangsprøven, har man fundet det rigtigst i nærværende lovforslag i højere grad at lægge vægten på undervisnin- gen som et forbindende uddannelsesled mellem skoleuddannelserne og de videregående uddan- nelser. Samtidig opretholder man fuldt ud den af udvalget foreslåede ordning, hvorefter en- hver kan indstille sig til prøven (eksamen), uan- set om han har fulgt den særligt indrettede un- dervisning.

4. Det følger af de her anlagte hovedsyns- punkter, at det vil være naturligt at etablere kursus til højere forberedelseseksamen ikke blot på seminarier, men også i tilknytning til andre undervisningsinstitutioner, der har lærere og ydre rammer til det, eller helt uden tilknytning til en bestående institution, f.eks. i områder af landet, hvor der savnes en undervisning udover realeksamensniveauet.

5. Ungdommens Uddannelsesfond vil kunne give støtte til elever på disse kursus.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Man har valgt betegnelsen »højere forbere- delseseksamen« for at understrege undervisnin- gens og den afsluttende prøves mere almene ka- rakter og for at tilkendegive et niveau, der lig- ger over f.eks. realeksamen og teknisk forbere- delseseksamen.

Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter, at denne eksa- men og undervisningen til den skal dække læ- reruddannelsens behov for forkundskaber, me- dens der i stk. 2 åbnes mulighed for en udvik- ling til en mere alment anvendelig foruddan- nelse. Udbygningen efter stk. 2 vil muligvis medføre, at denne foruddannelse får flere va- rianter, som ikke alle behøver at findes ved hvert enkelt kursus.

Til § 2.

Fagrækken er den samme som ved den af læ- reruddannelsesudvalget foreslåede adgangsprø- ve med tilføjelse af fagene sang, formning og legemsøvelser. Det er meningen, at undervis- ningen til højere forberedelseseksamen skal om- fatte undervisning i samtlige fag efter almene læseplaner, men ikke at alle elever nødvendigvis

skal have alle fag. Der tilsigtes således ikke no- gen asndring i forhold til den af udvalget fore- slåede ordning, hvorefter den enkelte elev kun skal have to af de i paragraffen nævnte tre fremmedsprog. Man kan tænke sig, at varian- ter af undervisningen samler sig om forskellige faggrupper, eller at elever kan fritages for fag, hvor de har særlige forkundskaber. Endvidere vil det være muligt af særlige grunde at fritage enkelte elever for fag, f.eks. fysisk handicappe- de for legemsøvelser. Man har fundet det rig- tigst at optage muligheden for fritagelse for kri- stendomskundskab i stk. 3 i selve loven, da der her er tale om en særlig ret for eleven.

Til § 3.

Bestemmelsen giver mulighed for at oprette kursus til højere forberedelseseksamen i ning til undervisningsinstitutioner af forskellig karakter eller som en selvstændig institution. Denne vide mulighed forudsætter imidlertid, at undervisningens kvalitet og overensstemmelse med de almene læseplaner sikres, dels gennem et tilsyn, dels ved at det inden oprettelsen kon- stateres, at grundlaget for undervisningen eller den variant af denne, som ønskes taget op ved det pågældende kursus, i alle henseender er fredsstillende.

Undervisningsministeriet vil til sin tid

veje betimeligheden af - i lighed med den be- stående ordning for gymnasieplanlægningen

at nedsætte et udvalg med repræsentanter for sagkyndige og interesserede myndigheder og or- ganisationer til at give indstilling til undervis- ningsministeriet om tilvejebringelse af den nød- vendige kapacitet ved oprettelse eller ning af kursus til højere forberedelseseksamen samt om rækkefølgen af sådanne

ger.

Til § 4.

Den forberedende undervisning til lærerud- dannelsen efter den gældende lov af 11. juni 1954 gives næsten udelukkende ved seminarier- ne og går ind under seminariernes almindelige tilskudsordning. Som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 3 vil der blive videre mulighed for at oprette kursus til højere forberedelses- eksamen også uden for seminarierne, og man finder det derfor rigtigst, at der gives særlige tilskudsregler for disse kursus. Sådanne regler tænkes fastsat ved lov under hensyntagen til visse almene principper for tilskudsordningerne

under undervisningsministeriet. Da disse prin- cipper for tiden er under overvejelse med hen- blik på mulighederne for forenkling og tilveje- bringelse af større ensartethed, og da man end- nu ikke præcis ved, hvilke institutioner, udover seminarierne, der vil tage denne undervisning op, finder man det mindre hensigtsmæssigt at stille forslag om en ny tilskudslov i forbindelse med nærværende lovforslag. Man foreslår der- for, at tilskudsregler for de heromhandlede kursus indtil videre fastsættes af undervisnings- ministeren efter forhandling med bevillings- myndighederne.

Det er undervisningsministeriets hensigt i de kommende regler om tilskud til kursus at sætte visse grænser for varigheden af den undervis- ning, der kan gives tilskud til. Dette vil først kunne gøres, når der er udarbejdet nærmere regler om undervisningens indhold og omfang.

Til § 5.

Hvis et kursus til højere forberedelseseksa- men oprettes ved en undervisningsinstitution, hvor der - som f.eks. ved seminarierne - i øv- rigt er en elevrepræsentation, vil det være na- turligt, at de to elevråd normalt optræder sam- men. Det kan dog ikke udelukkes, at der selv i et sådant tilfælde kan være brug for et organ, der varetager kursuselevernes specielle interes- ser, og man har derfor anset det for rigtigst, at ikke blot helt selvstændige kursus, men også kursus, der er knyttet til en anden institution, har deres egne elevråd.

Til § 6.

Man finder det naturligt, at højere forbere- delseseksamen afholdes ved de kursus, der har undervist eksaminanderne, som en afslutning på undervisningen, og at eleverne som ved an- dre skoleformer eksamineres af kursernes lære- re. De eksaminander, der ikke har fulgt under- visningen på et kursus til højere forberedelses- eksamen, tænkes at skulle indsende deres ind- stilling med de nødvendige oplysninger om pen- sum m.v., til undervisningsministeriet og deref- ter at gå op til eksamen ved et bestående kursus i deres nærhed.

Ved bestemmelsen i stk. 2 er det understre- get, at indstilling til eksamen ikke kan be- tinget af, at den pågældende har fulgt kursus- undervisningen. Man betragter således under- visningen som et tilbud til dem, der ikke ønsker at forberede sig til deres senere uddannelse ved

selvstudium eller ved andre former for under- visning. Det vil dog i alle tilfælde være en for- udsætning, at de pågældende har forberedt sig i de fag, eksamen omfatter, så at de ved deres indstilling til eksamen kan opgive et pensum, der svarer til eksamensfordringerne.

Til § 7.

Ligesom undervisningen tænkes at kunne va- riere noget, vil der også kunne være behov for flere varianter af eksamen. Dette vil kunne til- godeses ved udformningen af nærmere regler efter lovforslagets § 9, hvorved man også vil kunne give mulighed for bortfald af fag i visse tilfælde, f.eks. for eksaminander, der på anden måde har dokumenteret, at de har de krævede kundskaber, eller for fritagelse for prøve f.eks. i sang eller legemsøvelser i særlige tilfælde. For den enkelte elev tænkes eksamen kun at skulle omfatte to af de af eksamen som helhed omfat- tede tre fremmedsprog.

I fagene sang, formning og legemsøvelser tænkes prøven kun at skulle have betydning som oplysning om eksaminandens anlæg og standpunkt.

Til § 8.

Eksamen tænkes afholdt i overensstemmelse med almindelig praksis, således at skriftlige eks- amensopgaver stilles af undervisningsministeriet, og således at det pågældende kursus' lærere stiller de mundtlige eksamensspørgsmål efter censors godkendelse. Man har imidlertid ikke fundet det nødvendigt at optage sådanne mere detaillerede forskrifter i lovteksten, da den be- skrevne fremgangsmåde ved afholdelse af eksa- men er fast indarbejdet ved de forskellige sko- leformer og anerkendt som selvfølgelig fra alle sider. Regler af denne art tænkes givet ved be- kendtgørelse i henhold til lovforslagets § 9.

Til § 9.

I de nærmere regler om undervisningen til højere forberedelseseksamen tænkes det kund- skabsniveau præciseret, som undervisningen må tage sit udgangspunkt i. Man lægger megen vægt på, at denne undervisning skal være åben, ikke blot »opad« til forskellige videregående ud- dannelser, men også »nedad«, og der tænkes derfor ikke stillet krav om en bestemt eksamen eller lignende, for at en elev kan optages på et kursus til højere forberedelseseksamen. Real- eksamen eller afsluttende prøver i væsentlige

bl

fag i 10. klasse med tilfredsstillende resultat vil umiddelbart kunne give adgang til kursusunder- visningen, men den, der ad andre veje har skaf- fet sig det grundlag, denne undervisning bygger på, må have adgang til at deltage i den.

Der vil til sin tid blive nedsat et udvalg til at udarbejde forslag til planer for undervisnin- gen, og i denne forbindelse vil man overveje, om en vis differentiering af planerne og af un- dervisningens længde - som må forudsættes normalt at blive 2 år — vil være nødvendig af hensyn til forskellige forudsætninger hos ele- verne. Der vil desuden blive taget hensyn til det sigte mod andre uddannelser end læreruddan- nelsen, man ønsker at give højere forberedelses- eksamen og undervisningen til denne, og til et eventuelt behov for variationsmulighed også inden for undervisningen til den enkelte videre uddannelse. Det er ikke meningen, at undervis- ningens almene karakter skal kunne forflygti- ges, og undervisningen på kursus bør formentlig i hvert fald være ens for alle eleverne i det før- ste kursusår, således at eventuelle variationer først forekommer i det andet kursusår.

I de regler om eksamensfordringerne, som det pågældende udvalg ligeledes tænkes at skul- le udarbejde forslag til, vil det muligvis være naturligt at give eksaminander, der har fulgt undervisningen på tilfredsstillende måde, ad- gang til at opgive begrænset pensum til eksa- men.

Bestemmelse om, hvad der kræves for at bestå eksamen, vil blive fastsat sammen med de øvrige regler om karaktergivning og censur. Man anser det for hensigtsmæssigt, at den ka- rakterskala (»13-skalaen«), som ifølge bekendt-

gørelse af 4. februar 1963 om karakterskala bruges bl.a. i 8.-10. klasserne og i realafdelin- gen, også anvendes i den heromhandlede under- visning og ved højere forberedelseseksamen.

Bestemmelsen i stk. 2 er i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder om seminarie- rådet, der er rådgivende for undervisningsmini- steren i sager om læreruddannelsen.

Til §10.

Da undervisningen på kursus til højere forbe- redelseseksamen først vil kunne påbegyndes, når de nærmere regler om undervisningens ind- hold jtn.m. er udarbejdet, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. august 1967, således at un- dervisningen etableres fra denne dato.

I det forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, bestemmes det, at de nye regler om optagelse på seminarierne første gang anvendes ved optagelsen til undervisnings- året 1969-70, og da den i nærværende lovfor- slag omhandlede undervisning forudsættes at blive 2-årig, i hvert fald som altovervejende ho- vedregel, stemmer det hermed, at højere forbe- redelseseksamen afholdes første gang i foråret 1969. Der kan tænkes at blive brug for at af- holde eksamen inden dette tidspunkt for eksa- minander, der har forberedt sig på anden måde end ved denne særlige undervisning, og som sigter på en anden uddannelse end den nye læ- reruddannelse, og man har derfor fundet det rigtigst at give undervisningsministeren mulig- hed for at lade højere forberedelseseksamen af- holde tidligere.

Bilag 2

Uddrag af betænkning over

I. forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen og

II. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.

(Afgivet af folketingsudvalget den 18. maj 1966).

Ad 11. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.

Med forslag til lov om højere forberedelses- eksamen tilstræbes det at skabe udvidede ad- gangsmuligheder til højere uddannelser. For- slaget hviler endvidere på den opfattelse, at den nugældende ordning af adgangen til lærerud- dannelsen for ansøgere, der ikke har studenter- eksamen, ikke er tilfredsstillende.

Ønsket om at komme bort fra optagelses- prøven på grund af dens stilling som en »blind- gyde« i uddannelsessystemet kunne tænkes imø- dekommet ved alene at lade studentereksamen være adgangsgivende til læreruddannelsen. Et stigende antal studenter har i de senere år gen- nemgået læreruddannelse, hvilket har tilført skolen mange gode lærere, men udvalget er med ministeren enxx x, at det ikke vil være rig- tigt at gøre studentereksamen til den eneste ad- gangsvej til læreruddannelsen. For at åbne for tilgang af unge, der har de fornødne evner, men som ikke har afsluttet deres skolegang med studentereksamen, eller som først nogle år efter skolegangens afslutning, eventuelt efter nogle års praktisk arbejde ønsker at uddanne sig til lærere, må der findes en anden adgangs- mulighed.

Denne anden adgangsvej til læreruddannel- sen må baseres på en selvstændig almen uddan- nelse, og for at den ikke skal blive en ny blind- gyde i uddannelsessystemet, må den indrettes sådan, at den giver et godt grundlag også for

andre uddannelser. Højere forberedelseseksa- men og den 2-årige undervisning, der fører frem til den (for dem, der ønsker at forberede sig til eksamen ved at følge de særlige kursus, der tænkes oprettet), må ligge på et tilstrække- ligt højt niveau til at give grundlag for en vi- deregående uddannelse. Det afgørende må væ- re, at det ved prøven dokumenteres, at de stu- derende er i stand til at vurdere et fagligt stof og at arbejde selvstændigt dermed. Som følge heraf er det af største betydning, at man an- vender prøveformer, der ud over at vurdere eksaminandens kundskaber i de enkelte fag og- så giver mulighed for at vurdere, om den for den videre uddannelse fornødne modenhed og selvstændighed er til stede. Det må i det hele tillægges stor betydning, at såvel undervisnings- former som prøveformer bygger videre på de erfaringer, der indhøstes i folkeskolens ældste klasser, inden for ungdomsundervisningen m.v.

Bestemmelserne om indholdet og omfanget af de enkelte fag må fastsættes administrativt, således som det normalt er tilfældet både for de øvrige almene og for de faglige uddannelser. Udvalget ønsker i denne forbindelse at under- strege, at højere forberedelseseksamen i videst muligt omfang bør være en almen eksamen.

Udvalget havde gerne set, at det allerede nu kunne fastsættes, hvilke andre uddannelser høje- re forberedelseseksamen kan give adgang til, men efter samrådene med undervisningsmini- steren erkender man, at der endnu ikke kan ta- ges endelig stilling hertil. På den anden side an- ser man det af hensyn til adgangen til lærerud-

M

dannelsen for nødvendigt, at den nye adgangs- vej til denne etableres snarest, således at man hverken skal fortsætte med den nuværende op- tagelsesprøve eller i en overgangsperiode kun optage studenter. Man ønsker imidlertid at fremhæve, at jo flere uddannelser højere forbe- redelseseksamen giver adgang til, desto større betydning vil dette nye led i uddannelsessyste- met få.

Udvalget har specielt drøftet spørgsmålet om, på hvilke måder højere forberedelseseksamen kan danne basis for adgang til studier ved uni- versiteterne og de andre højere læreanstalter. Da spørgsmålet om betingelserne for adgang til de omhandlede studier for tiden behandles i lægningsrået for de højere uddannelser og kræ- ver indgående overvejelser, finder man det ikke rigtigt at foregribe rådets overvejelser. Der kan næppe heller tages stilling til spørgs- målet, før det nærmere indhold og omfang af højere forberedelseseksamen er blevet fastsat ved ministeriel bekendtgørelse. Samtidig må man allerede ved udformningen af bestemmel- serne i videst muligt omfang sigte mod at gøre eksamen velegnet som grundlag for en række videregående uddannelser. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han vil gøre det studieplansudvalg, der vil få til opgave at ud- arbejde forslag til nærmere bestemmelser om højere forberedelseseksamen, opmærksom på disse forhold, og har i øvrigt oplyst, at på om- råder, hvor det ikke måtte vise sig muligt at gøre højere forberedelseseskamen direkte ad- gangsgivende, er der mulighed for administra- tivt at fastsætte bestemmelser om de fornødne tillægsprøver.

Ministeren har i øvrigt over for udvalget op- lyst, at han er indstillet på, at også det her nævnte studieplansudvalg skal være et ganske snævert udvalg med adgang til at forhandle med andre sagkyndige og fagudvalg m.m. på de forskellige områder. Udvalget støtter den af mi- nisteren påtænkte fremgangsmåde.

Udvalget har anmodet ministeren om at over- veje, om der ikke bør fastsættes en mindsteal- der som betingelse for at indstille sig til højere forberedelseseksamen. Ministeren har erklæret sig enig i, at der i loven bør fastsættes en be- stemmelse herom, således at indstilling til høje- re forberedelseseksamen normalt vil være be- tinget af, at den pågældende er fyldt 18 år in- den den 1. februar i det år, hvori han ønsker at indstille sig til eksamen.

Undervisningsministeren har stillet nedenstå-

ende ændringsforslag, om hvilke der henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren foreslåede ændringer.

II. forslag til lov om højere forberedelseseksamen.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udval- get:

Til § 6.

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Det er en betingelse for at indstille sig til eksamen, at den pågældende er fyldt 18 år inden den 1. februar i det år, eksamen finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse i særlige tilfælde fra denne betingelse.«

Stk. 2 ændres til stk. 3, og 1. punktum affat- tes således: »De øvrige betingelser for at ind- stille sig til eksamen fastsættes af undervisnings- ministeren.«

Ny paragraf.

2) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 11. Forslag om revision af loven frem- sættes senest i folketingsåret 1972-73.«

Til § 11

(som bliver § 12).

3) Paragraffen affattes således:

»§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.«

B e m æ r k n i n g e r ti l ændrings - forslagene .

Til nr. 1.

Under lovforslagets behandling i udvalget har der været peget på det ønskelige i, at der kræ- ves en sådan mindstealder for at indstille sig til højere forberedelseseksamen, at denne uddan- nelse ikke tiltrækker elever, alene fordi de ad denne vej kan nå tidligere frem til en eksamen, der giver grundlag for videre uddannelse, end gennem et normalt skoleforløb. Aldersgrænsen er fastsat under hensyn til, at højere

seseksamen normalt vil følge efter en 2-årig un- dervisning, der for de helt unge, der her er tale om, sædvanligvis vil ligge efter det 10. skoleår. Da der kan tænkes situationer, hvor en rigori- stisk fastholden af alderskravet kan virke min- dre rimelig, er der åbnet mulighed for at fast- sætte regler om undtagelse i særlige tilfælde.

Til nr. 2.

Det anses for ønskeligt, at der på ny tages stilling til lovens indhold, når man i de første år har fået erfaringer med hensyn til indpasnin- gen af højere forberedelseseksamen som et al-

mindeligt led i uddannelsessystemet. Loven fo- reslås derfor optaget til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Til nr. 3.

Samtidig med lovforslagets fremsættelse an- modede man ministeriet for Grønland og rigs- ombudsmanden på Færøerne om en udtalelse om lovens gyldighedsområde, idet man oplyste, at man ville søge hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland og Færøerne, hvis dette øn- skedes. Nærværende ændringsforslag fremsættes i overensstemmelse med de modtagne svar.

Lov nr. 236 af 8. juni 1966. Bilag 3

Lov om højere forberedelseseksamen.

VI FRXXXXXX XXX XXXXXX, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, hauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Højere forberedelseseksamen skal sikre stedeværelsen af de kundskaber, der er

dige til at begynde uddannelsen til lærer i fol- keskolen.

Stk. 2. Efter undervisningsministerens

mere bestemmelse kan højere forberedelseseks- amen også tilrettelægges med henblik på andre videregående uddannelser.

§ 2. Undervisningen til højere forberedelseseks- amen omfatter følgende fag: dansk, kristen- domskundskab, historie, biologi, geografi, matik, fysik, kemi, engelsk, fransk, tysk, sang, formning og legemsøvelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilføje yderligere fag.

Stk. 3. Elever, der ikke tilhører folkekirken, fritages efter anmodning for undervisning i

§ 3. Undervisningen gives på kursus til højere forberedelseseksamen. Sådanne kursus kan op- rettes som statskursus af undervisningsministe- ren og som private kursus med undervisnings- ministerens godkendelse.

Stk. 2. Kursus kan kun oprettes, hvis under- visningsministeren finder, at der er grundlag for en forsvarlig undervisning, herunder kvalifice- rede lærere, egnede lokaler og fornødent udstyr. Stk. 3. Godkendelse gives for et bestemt an-

tal år.

Stk. 4. Undervisningsministeren foranstalter tilsyn med kurserne.

§ 4. Private kursus, der er godkendt, har ret til tilskud af statskassen. De nærmere regler om tilskud fastsættes indtil videre af undervisnings-

ministeren efter forhandling med finansministe- ren og finansudvalget.

§ 5. Ved hvert kursus skal der være et elevråd, hvis medlemmer vælges af eleverne.

2. De nærmere bestemmelser om elevrå- dets sammensætning og beføjelser fastsættes af undervisningsministeren.

§ 6. Undervisningsministeren lader højere for- beredelseseksamen afholde ved kurserne.

Stk. 2. Det er en betingelse for at indstille sig til eksamen, at den pågældende er fyldt 18 år inden den 1. februar i det år, eksamen fin- der sted. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse i særlige tilfælde fra denne betingelse.

Stk. 3. De øvrige betingelser for at indstille sig til eksamen fastsættes af undervisningsmini- steren. Det kan ikke fastsættes som betingelse, at den pågældende har fulgt undervisningen til højere forberedelseseksamen.

§ 7. Eksamen omfatter de fag, der undervises i efter § 2. Resultatet af prøver i fagene sang, formning og legemsøvelser indgår ikke i bereg- ningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 2. Eksaminander, der ikke tilhører folke- kirken, fritages efter anmodning for prøve i kristendomskundskab.

§ 8. Ved eksamen holdes der skriftlige og mundtlige prøver med censorer, der beskikkes af undervisningsministeren. De mundtlige

ver er offentlige.

Stk. 2. Der udstedes bevis for eksamen efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse.

9. Undervisningsministeren fastsætter nærme- re regler om

a) undervisningen til højere forberedelseseksa- men, herunder om de enkelte fags indhold og omfang,

b) afholdelse af denne eksamen og fordringer- ne i de enkelte fag ved eksamen,

c) karaktergivning og censur.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 fastsættes i det om- fang, hvori de berører grundlaget for lærerud- dannelsen, efter forhandling med det i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen omhandle- de seminarieråd.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1967. Stk. 2. Højere forberedelseseksamen afholdes første gang i foråret 1969. Undervisningsmini- steren kan dog bestemme, at eksamen afholdes

tidligere.

§ 11. Forslag om revision af loven fremsættes senest i folketingsåret 1972—73.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn- land, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FRXXXXXX X.

X. X. Xndersen

Bilag 4

Uddrag af undervisningsministeriets bekendtgørelse af

4. februar 1963 om karakterskala.

§ 1. Enhver bedømmelse af eleverne i 8., 9. og 10. klasse, realafdelingen og gymnasiet samt ved kursus til teknisk forberedelseseksamen skal udtrykkes ved en af følgende karakterer: 1 3 - 1 1 - 1 0 - 9 - 8 - 7 - 6 - 5 - 3 - 0 .

Tilsvarende gælder den i §§ 1 og 2 i ovennævn- te bekendtgørelse om ungdomsskoler og aften- skoler m.v. omhandlede ungdomsskoleunder- visning, for så vidt den afsluttes med en prøve. Stk. 2. Om anvendelsen af de enkelte karak-

terer gælder følgende:

13: Gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.

11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation.

10: Gives for den udmærkede, men noget ruti- neprægede præstation.

9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.

8: Gives for den middelgode præstation.

7: Gives for den ret jævne præstation, der lig- ger lidt under middel.

6: Gives for den noget usikre, men nogen- lunde tilfredsstillende præstation.

5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillen- de præsation.

3: Gives for den meget usikre, meget man- gelfulde og utilfredsstillende præstation.

0: Gives for den helt uantagelige præstation.

§ 2. For at bestå realeksamen eller studen- tereksamen kræves, at summen af samtlige ka- rakterer er mindst 5,5 gange karakterernes an- tal, og at summen af de to laveste karakterer plus gennemsnittet af de øvrige karakterer er mindst 13.

Stk. 2. Eksamen er kun bestået, hvis det i stk. 1 indeholdte krav er opfyldt såvel for års- karaktererne som for eksamenskaraktererne.

Bilag 5 iriets bekendtgørelse af 15. maj 1964.

Bekendtgørelse om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved realeksamen og studentereksamen.

1. For eksaminander ved realeksamen og stu- dentereksamen, som er talehæmmede, svagtse- ende, svagthørende, læseretarderede (ordblinde) eller spastisk lammede, eller som lider af et til- svarende handicap, kan der dispenseres fra den i § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. fe- bruar 1963 om karakterskala givne særlige re- gel, hvorefter summen af de to laveste karak- terer plus gennemsnittet af de øvrige karakterer skal være mindst 13, for at eksamen er bestået. Sådan dispensation meddeles for realeksamens vedkommende af undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarierne og for studenter- eksamens vedkommende af undervisningsdirek- tøren for gymnasieskolerne efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde og kun under følgende be- tingelser:

a. Handicappets tilstedeværelse, art og grad skal være dokumenteret ved erklæring fra en med hensyn til det pågældende handicap sag- kyndig (skolepsykolog, konsulent for specialun- dervisning, læge m.v.). Erklæringen skal tillige indeholde oplysning om, ved hvilke præstationer handicappet medfører vanskeligheder for ele- ven. Ved læseretardering (ordblindhed) skal der altid forelige erklæring fra en skolepsykolog.

b. Mixxxx xen ene af de to laveste karakterer skal være givet i et fag, i hvilket handicappet medfører væsentlige vanskeligheder for eksami- nanden.

§ 2. Ansøgning om dispensation efter § 1 ind- sendes til vedkommende direktorat gennem den des til vedkommende direktorat gennem den skole eller det kursus, der har forberedt eksa- minanden til eksamen, tillige med en udtalelse fra skolen eller kursuset og med oplysning om eksaminandens årskarakterer og eksamenska- rakterer, samt om eksaminanden har fået dis- pensation fra reglerne om undervisning eller eksamen, og om han har fået eller søgt særlig undervisning på grund at sit handicap. For privatister indsendes ansøgning gennem ved- kommende eksamenskommission.

§ 3. Når eksamen er bestået med dispensation efter denne bekendtgørelse, forsynes eksamens- beviset med følgende påtegning:

»På grund af ... . (eksaminandens navn)'s

... . (handicappets art) er der dispenseret fra kravet i § 2, stk. 2 i bekendtgørelse af 4. fe- bruar 1963 om karakterskala om, at summen af de to laveste karakterer plus gennemsnittet af de øvrige skal være mindst 13, jfr. omstående bestemmelser.«

§ 4. Denne bekendtgørelse anvendes ved real- eksamen og studentereksamen fra samme tids- punkter, som reglerne i bekendtgørelse af 4. fe- bruar 1963 om karakterskala finder anvendelse ved de pågældende eksaminer.

Undervisningsministeriet, den 15. maj 1964.

K. Xxxxxx Xxxxxxxx.

/ Xxxxx Xxxxxx.