Overenskomst mellem


Overenskomst mellem

DM-Arbejdsgiver og HK/Privat 2014-2017

Indholdsfortegnelse side:

§ 1 Overenskomstens område 3

§ 2 Tilpasning af overenskomster for nyoptagne virksomheder 3

§ 3 Arbejdstid 4

§ 4 Minimallønninger for handels- og kontorfunktionærer 5

§ 5 Minimallønninger for unge under 18 år 6

§ 6 Løn og arbejdstid for deltidsbeskæftigede 6

§ 7 Aflønning af ekstrahjælp, skoleelever og studerende 7

§ 8 Tillæg for arbejde på forskudt tid 7

§ 9 Generel lønberegning 8

§ 10 Overarbejde 8

§ 11 Personlige tillæg 10

§ 12 Fastlønsaftaler 12

§ 13 Produktivitetsfremmende lønsystemer 13

§ 14 Løn- og arbejdsforhold for elever 14

§ 15 Uddannelse og kompetenceudvikling 21

§ 16 Praktikanter/KVU-studerende 23

§ 17 Voksenuddannelse/Meritforløb 24

§ 18 Udeblivelse, sygdom, barsel/adoptionsorlov 24

§ 19 Ferie 27

§ 20 Feriefridage 33

§ 21 Seniorer 34

§ 22 Arbejdsmiljø 36

§ 23 Personlig opsigelse 37

§ 24 Ansættelsesbevis 38

§ 25 Uddannelsesfond 39

§ 26 Regler for tillidsrepræsentanter 40

§ 27 Pension 40

§ 28 Organisationsforhold 43

§ 29 Lokalaftaler 43

§ 30 Regler for behandling af faglig strid 44

§ 31 Hovedaftale 44

§ 32 Varighed 45

Protokollat 1 Implementering af EU-direktiver 46

Protokollat 2 Frihed til faglige tillidshverv 46

Protokollat 3 Socialt kapitel 47

Protokollat 4 Barselsfond 47

Protokollat 5 Uddannelsesfonden 47

Protokollat 6 Vikarer 48

Protokollat 7 Dobbelt medlemskab af Dansk Maskinhandlerforening og

DS Håndværk & Industri 49

Protokollat 8 Regler for tillidsrepræsentanter 49

Protokollat 9 Forsikring til elever 55

Protokollat 10 Ligelønsregler 56

Protokollat 11 Afgørelse af tvistigheder 56

Protokollat 12 Elektroniske dokumenter 61

Protokollat 13 Kontrolforanstaltninger 61

Protokollat 14 Nedsættelse af et udvalg 62

Bilag A 63

Bilag B 68

Bilag C 69

§ 1 Overenskomstens område


1. Overenskomsten er gældende for samtlige aktive medlemmer under DM-Arbejdsgiver for handels og kontorfunktionærer og elever, der gennemgår en uddannelse inden for området.


Overenskomsten omfatter ikke medarbejdere, der udfører arbejde, der forudsætter en uddannelse på kandidatniveau.


2. Vikarer, der udsendes af vikarbureau, er omfattet af over- enskomsten, jfr. protokollat nr. 6.


3. Funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejdsgiverens tillidsmænd, falder dog uden for overens- komstens område.


4. Virksomhedens indehaver, dennes familie i lige opad og nedadgående linje samt ægtefælle er ikke omfattet af den- ne overenskomst.


5. De i protokollat 7 anførte virksomheder er ikke omfattet af overenskomsten.


§ 2 Tilpasning af overenskomster for nyoptagne virksomheder

1. En overenskomst mellem HK/Privat og en virksomhed, der indmelder sig i DM-Arbejdsgiver, omskrives fra overens- komstens udløbstid til landsoverenskomsten mellem DM- Arbejdsgiver og HK/Privat.


2. Omskrivningen skal ske således, at lønsatser, der ligger un- der eller over landsoverenskomsten, ændres til dennes sat-

ser, og der gives medarbejdere, hvis løn ifølge de eventuelle højere satser ligger over landsoverenskomsten, personlige modregningsfrie tillæg, der skal svare til forskellen mellem landsoverenskomstens satser og den højere sats, hvorefter pågældende var aflønnet.


§ 3 Arbejdstid

1. Normal arbejdstid


a. Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer.


b. Hvis virksomhedens normale arbejdstid er kortere end 37 timer pr. uge, honoreres ekstra arbejde ud over den gældende arbejdstid som overarbejde.


c. Arbejdstiden lægges normalt mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 17.00, dog lørdag indtil kl. 14.00.


Ved arbejde på lørdage i perioden kl. 12 – 14 betales for- skudttidstillæg.


Det er muligt lokalt at aftale flextid.


Arbejdstidstilrettelæggelsen aftales lokalt og meddeles skriftligt hver enkelt medarbejder. I uger med søgne- helligdage reduceres den ugentlige arbejdstid med det antal timer, medarbejderne skulle have arbejdet den på- gældende dag.


d. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere

lægges med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennem- snitlige arbejdstid er 37 timer pr.uge i en 12 måneders periode.

e. Timer ud over 37 timer ugentligt kan afvikles som hele fridage efter lokal forhandling, uden at disse er fastlagt i arbejdstidsplanen, dog inden for den aftalte periode, jfr. punkt d.


f. Overarbejde i forbindelse med den aftalte fastlagte, va- rierende daglige arbejdstid betales i henhold til overens- komstens § 10.


g. Sådanne aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb.


h. Medarbejderne skal have en samlet pause på mindst en halv time pr. dag. Den daglige tid til pauser kan ikke over- stige 1 time.


i. På dage, hvor arbejdstiden slutter før kl. 14.00, kan der mellem parterne aftales, at der ikke holdes pauser.


j. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er hele fridage med løn.


§ 4 Minimallønninger for handels- og kontorfunktionærer

Voksne mindstelønninger


Pr. 1. marts 2014

Pr. 1. marts 2015

Pr. 1. marts 2016

19.649,-

19.944,-

20.263,-

kr. pr. måned

kr. pr. måned

kr. pr. måned


For deltidsmedarbejdere beregnes stigningen forholdsmæssigt.

§ 5 Minimallønninger for unge under 18 år


Unge som på grund af arbejdets karakter, jfr. Lov om erhvervsuddan- nelser, ikke skal have oprettet uddannelsesaftale, samt unge der ar- bejder i virksomheder, der ikke kan godkendes som oplæringssteder, aflønnes således:


Pr. 1. marts 2014

Pr. 1. marts 2015

Pr. 1. marts 2016

59,85 kr. pr. time

60,74 kr. pr. time

61,72 kr. pr. time


Fra den første i den måned, hvor medarbejderen fylder 18 år, aflønnes efter reglerne i § 4.


§ 6 Løn og arbejdstid for deltidsbeskæftigede

1. Deltidsbeskæftigede medarbejdere skal sikres en fastlagt ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer, og den daglige ar- bejdstid skal være på mindst 4 timer.


Deltidsbeskæftigede medarbejdere indplaceres efter samme regler som heltidsbeskæftigede, og lønnen bereg- nes som månedsløn efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller afdelin- gen gældende normale ugentlige arbejdstid.


2. Når en heltidsbeskæftiget medarbejder fortsætter i virksom- heden som deltidsbeskæftiget, beregnes lønnen som overfor anført, men i forhold til den pågældendes hidtidige løn.


3. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert en- kelt tilfælde normalarbejdstiden (længde og placering).


Ændring af den normale arbejdstid kan kun ske med Funktionær- lovens eller overenskomstens varsel. Aftalen indgås skriftligt.

4. Der betales for søgnehelligdage i de tilfælde, hvor disse fal- der inden for de aftalte beskæftigelsestidspunkter.


5. Hvis arbejde udføres på tidspunkter, hvor der, jfr. § 8, stk. 3, ydes forskudttidstillæg til fuldtidsbeskæftigede, ydes dette tillæg også til deltidsbeskæftigede.


§ 7 Aflønning af ekstrahjælp, skoleelever og studerende

1. Arbejder en ekstrahjælp ud over virksomhedens normale ar- bejdstid betales efter samme regler som for deltidsbeskæftigede.


2. Der betales for søgnehelligdage i de tilfælde, hvor disse fal- der inden for de fast aftalte beskæftigelsestidspunkter.


§ 8 Tillæg for arbejde på forskudt tid


1. For arbejde på nedennævnte tider betales følgende tillæg:


1. marts 2014 Kl. 17-22 og lørdag kl. 12-14 26,08 kr. pr. time Kl. 22-07 36,45 kr. pr. time


1. marts 2015 Kl. 17-22 og lørdag kl. 12-14 26,50 kr. pr. time Kl. 22-07 37,03 kr. pr. time


1. marts 2016 Kl. 17-22 og lørdag kl. 12-14 26,95 kr. pr. time Kl. 22-07 37,66 kr. pr. time


2. Tillægget ydes ikke ved overarbejde og fridage, og der reg- nes ved udbetaling af tillægget med kvarte timer.

3. Tillægget ydes dog ikke ved flekstidsordninger, hvor fleks- tidsintervallet er fastsat således, at det strækker sig ud over tidsrummet kl. 06.00 - kl. 17.45.


§ 9 Generel lønberegning

1. Beregning af løn for brudte måneder


a. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til eller fratræden i månedens løb, beregnes lønnen som 4,8 % af månedslønnen for hver dag, pågældende er i arbejde.


b. Der betales for frilørdage og søgnehelligdage, der falder inden for arbejdsperioden.


c. Ved fravær på grund af ferie eller fridage fradrages der 4,8 % af månedslønnen for hver ferie/fridag.


2. Lønudbetaling


Lønnen udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag måneden.


§ 10 Overarbejde


Der er enighed mellem parterne om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, og udført overarbejde bør tilstræbes afspadseret.


Overarbejdsbetaling ydes kun, når arbejdet er udført efter ordre fra arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder på arbejdspladsen.

1. Betaling


a. Overarbejde, for hvilket der kan kræves tillæg, jfr. § 3, beregnes med timeløn plus 50 % for de første 3 overar- bejdstimer og derefter samt for alt overarbejde på søn- og helligdage 100 %.


b. Bliver medarbejderen tilsagt til varslet overarbejde, der udføres efter, at medarbejderen ved normal arbejdstids ophør har forladt virksomheden, betales for mindst 3 timer med normalt overarbejdstillæg, jfr. litra a. Såfremt medarbejderen bliver tilkaldt uden forudgående varsel, udgør tillægget dog 100 % i disse tilfælde.


c. Timelønnen beregnes som den pågældende medarbej- ders samlede månedsløn divideret med 160.


d. Når overarbejde finder sted, regnes betalingen ifølge stk.

a. fra tidspunktet for overarbejdets begyndelse. Overar- bejde, der udføres mellem kl. 24.00 og kl. 06.00, betales med timeløn + 100 %.


e. Der regnes med kvarte timer.


f. Overarbejde skal så vidt muligt varsles senest dagen før.


g. Såfremt uvarslet overarbejde strækker sig over mere end 2 timer, betales en diæt på kr. 165,00 som tillæg til nor- mal overarbejdsbetaling.


2. Afspadsering


a. Såfremt medarbejderen ønsker det, kan overarbejde afspad- seres, således at 50 % timer afspadseres med 1½ time og 100

% timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime.

b. Overarbejde bør afspadseres. Dog er det tilladt at akkumu- lere op til 50 timers overarbejde, før udbetaling finder sted. Akkumuleret overarbejde skal være afspadseret senest 6 måneder efter udførelsen.


Overarbejde kan ikke forlanges afspadseret i en opsigelses- periode.


Afspadsering aftales mellem arbejdstager og arbejdsgiver.


§ 11 Personlige tillæg

1. Det er en forudsætning, at der gives højere løn end de i overenskomsten fastsatte minimallønninger.


2. Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifika- tioner, dygtighed, jobfleksibilitet, uddannelse, samt stillin- gens indhold og ansvar.


Kriterierne skal anvendes på en systematisk, ensartet og objektiv måde overfor samtlige medarbejdere.


3. For hvert fagmodul, som medarbejderen efter aftale med arbejdsgiveren gennemfører på merkonom studiet, ydes et tillæg på 200 kr. pr. måned. Tillægget ydes første gang må- neden efter, at medarbejderen har bestået modulet.


Der ydes kun tillæg for fagmoduler, som er relevante for virksomheden.


I forhold til medarbejdere, som var ansat i virksomheden pr.

1. marts 2010 eller senere, og som på et tidspunkt herefter har bestået et fagmodul på merkonom uddannelsen, skal

det vurderes konkret, om medarbejderens løn afspejler denne efteruddannelse.


4. Aftaler i overensstemmelse med stk. 1 træffes direkte mel- lem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Kan der ikke opnås enighed, videreføres sagen under organisationernes medvirken.


5. I virksomheder, hvor der ikke er tillidsrepræsentant, træffes aftalen direkte mellem virksomheden og den enkelte med- arbejder. Kan der ikke opnås enighed, videreføres sagen under organisationernes medvirken.


6. Lønforhandlinger på lokalt plan i henhold til stk. 2 og 4 skal være påbegyndt senest 14 dage efter kravets fremsættelse.


7. Organisationerne er enige om, at medarbejderne frit kan drøfte personlig løn og lønforhold indbyrdes.


8. Personlige tillæg skal forhandles og fastsættes ud fra kønsneutrale principper. Personlige tillæg skal ydes efter objektivt begrundede kriterier.


9. Arbejdsgiveren skal på foranledning af den enkelte med- arbejder/tillidsrepræsentant orientere om, hvilke kriterier tillægget er fastsat efter, og hvordan kriteriet er anvendt.


10. Hvor misforhold - som helhed taget - skønnes at være til stede, kan hver af organisationerne efter forgæves forhand- ling indbringe sagen til afgørelse ved faglig voldgift.


11. Såfremt der vedrørende den enkelte medarbejder foreligger et forhold, der er i åbenbar strid med forudsætningen i stk. 1 og 2, kan hver af organisationerne efter forgæves forhand- ling indbringe sagen til afgørelse ved faglig voldgift.

12. Den enkelte medarbejder kan på begæring få oplyst, om lønindberetningen til Danmarks Statistik (DISCO-kode) for så vidt angår sig selv.


13. Hvor HK/Privat finder baggrund i lov om ligeløn til mænd og kvinder og/i kollektiv overenskomst for at rejse en fagretlig sag, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, forinden sagen behandles i henhold til ”Regler for behandling af Faglig strid”.


Der udarbejdes en fælles rapport over besigtigelsen.


§ 12 Fastlønsaftaler

1. Virksomheden og den enkelte funktionær kan skriftligt aftale fast løn inkl. overarbejdsbetaling. En fastlønsaftale kan alene indgås for medarbejdere, som har en månedlig løn på 25.000 kr. eller derover. Aftalen er frivillig og individuel og er en del af medarbej- derens ansættelseskontrakt, og tillæg for fast løn samt forventet antal overarbejdstimer skal fremgå af ansættelseskontrakten.


2. Ved indgåelse af fastlønsaftaler skal lønnen fastsættes ud fra medarbejderens indsats, kvalifikationer, jobfleksibilitet, arbejde på særlige tidspunkter, stillingens indhold og an- svar samt den tid, der forventes anvendt til arbejdet.


3. Der skal være et rimeligt forhold mellem den aftalte må- nedsløn og den tid der forventes anvendt til arbejdet, og såfremt tillidsrepræsentanten eller HK finder at der finder misbrug sted, kan spørgsmålet forhandles fagretligt.


4. Såfremt der finder flere overarbejdstimer sted end forven- tet ved aftalens indgåelse, kan medarbejderen forlange af- talen genforhandlet.

5. Såfremt en funktionær ønsker at overgå fra en aftale om fast løn til aflønning efter de almindelige overenskomst- mæssige principper, kan funktionæren opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.


6. Arbejdsgiveren kan opsige aftalen om fast løn med medar- bejderens opsigelsesvarsel. Såfremt aftalen opsiges, kan funktionæren maksimalt sættes ned i løn svarende til løn- stigningen ved indtræden i fastlønsaftalen.


7. En medarbejder kan ikke afskediges som følge af, at ved- kommende ikke ønsker at aftale fast løn eller som følge af opsigelse af en fastlønsaftale.


§ 13 Produktivitetsfremmende lønsystemer

1. Med det formål at styrke de enkelte virksomheders konkur- renceevne og skabe forøgelse af produktiviteten er parterne enige om at anbefale, at der indføres aflønningsformer, der er produktivitetsfremmende til fordel for såvel virksomhe- den som de ansatte.


2. Sådanne lønformer, som bygger på eksempelvis bonus-, provisions- eller meritvurdering, udformet for medarbejdere enkeltvis eller for grupper af medarbejdere, erstatter eller supplerer de i § 4 fastsatte minimallønssatser.


3. Såfremt virksomheden eller den pågældende gruppe af medarbejdere ønsker indført sådanne lønsystemer, optages forhandlinger herom.

§ 14 Løn- og arbejdsforhold for elever


1. Område

De i denne paragraf anførte bestemmelser gælder for alle elever, der indgår uddannelsesaftaler i henhold til lov om erhvervsuddannelser inden for overenskomstens område.


2. Formkrav

Der oprettes ved ethvert ansættelsesforhold en skriftlig uddannelsesaftale på en af Undervisningsministeriet god- kendt formular.


Det skal af uddannelsesaftalen fremgå, at elevforholdet er omfattet af nærværende overenskomst.


Uddannelsesaftalen skal være underskrevet af praktikste- det og eleven samt underskrevet af erhvervsskolen, forin- den uddannelsesforholdet indledes.


Er eleven undergivet forældremyndighed, skal uddannel- sesaftalen tillige underskrives af forældremyndighedens indehaver.


Uddannelsesaftalen med tilhørende uddannelsesbekendt- gørelse og skoleindmeldelsespapirer fås på erhvervssko- lerne.


Det er en forudsætning for uddannelsesaftalens gyldighed, at virksomheden er godkendt som uddannelsessted på det pågældende område.


Ved uddannelsens begyndelse udarbejder virksomheden en skriftlig uddannelsesplan i overensstemmelse med praktik- uddannelsens mål.

Uddannelsesplanen skal på alle tidspunkter mindst opfylde uddannelsesbekendtgørelsen og i sit indhold og tidsforløb understøtte skoleopholdene.


Det påhviler den uddannelsesansvarlige på vegne af virksom- heden og efter aftale med eleven og tillidsrepræsentanten - hvor en sådan findes - at udarbejde en uddannelsesplan.


3. Læretid m.v.

Uddannelsestiden fastsættes af de faglige udvalg. Forhol- det mellem antal elever og udlærte fastsættes af de faglige udvalg.


4. Prøvetid

Prøvetiden er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medreg- nes ikke i prøvetiden, som forlænges tilsvarende. I prøveti- den kan uddannelsesaftalen hæves af begge parter uden begrundelse og uden varsel.


5. Minimallønnen



Pr. 1. marts

2014

Pr. 1. marts

2015

Pr. 1. marts

2016

1. år/trin

11.331,- kr.

11.547,- kr.

11.766,- kr.

2. år/trin

12.409,- kr.

12.645,- kr.

12.885,- kr.

3. år/trin

13.356,- kr.

13.610,- kr.

13.868,- kr.

4. år/trin

13.627,- kr.

13.886,- kr.

14.150,- kr.


6. Elever med gymnasial uddannelse

Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har en gymnasial uddannelse, ydes et tillæg til ovennævnte lønninger på kr. 944,00 måned.


For elever med en gymnasial uddannelse, som påbegynder en uddannelse med handelsskoleophold (jfr. § 4 i en af de

faglige udvalgs uddannelsesbekendtgørelser), betales der fuld løn (elevløn) fra aftalens indgåelse på det løntrin som eleven skal indplaceres på.


7. Uddannelse på mindre end 4 år

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 4 år, afkor- tes antallet af lønsatser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende.


8. Elever over 21 år

Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, aftales lønnen i hvert tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæftigelse og uddannelse.

Hvis en af parterne ønsker det, kan lønforholdet aftales un- der organisationernes medvirken.


9. Elever over 25 år

Voksne elever over 25 år aflønnes de sidste 12 måneder af uddannelsen med minimallønnen for voksne (§ 4). For- udgående elevtid aflønnes med 90% af minimallønnen for voksne.


10. Ikke bestået fagprøve

For elever, der ikke består fagprøven, kan uddannelsesaf- talen forlænges, indtil ny fagprøve kan afholdes. Såfremt den manglende beståelse af fagprøven skyldes manglende oplæring i virksomheden, betales der i forlængelsen den for fagets voksne minimalløn jfr. § 4.


11. Korte uddannelser (Erhvervsuddannelser)

For så vidt angår korte uddannelser (varighed op til 2 år) indplaceres eleverne som følgende:


- Elever uden særlig uddannelsesmæssige forudsætninger påbegynder uddannelsen ved trin 1.

- Elever med HG1 og HG2 påbegynder uddannelsen ved trin 2.

- Elever med gymnasial baggrund påbegynder uddannelse ved trin 2 samt med tillægsbetaling i henhold til stk. 6.


12. Sygdom, svangerskab og fødsel

I tilfælde af sygdom og ulykkestilfælde - samt ved barsel og adoption - betales fuld løn. Praktikstedet modtager re- fusion i henhold til gældende lov. I øvrigt henvises til Funk- tionærloven, Dagpengeloven og Lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselor- lov m.v.


13. Ferie

Eleven er omfattet af Ferielovens regler. Eleven har ret til 5 ugers ferie med fuld løn eller feriegodtgørelse. Elevens ferieret gælder i det 1. og 2. ferieår efter, at ansættelsen er

påbegyndt. Har eleven ikke optjent feriegodtgørelse for alle feriedagene, betaler arbejdsgiver løn i de resterende dage. Såfremt læreforholdet er indgået inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 5 ugers ferie.


Xxxxxx, der påbegynder læreforholdet i perioden 1. juli - 31. december, har ret til 10 dages ferie med løn, der skal afvik- les inden 30. april det følgende år.


Elever er berettiget til feriefridage jfr. § 20.


Forbliver eleven i virksomheden efter afsluttet uddannelse, ydes der ferie med den aktuelle løn.


14. Arbejdsskader

Eleven er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsik- ring under hele uddannelsen, både den praktiske og den teoretiske del.

15. Arbejdstid

Elevens arbejdstid er den normale ugentlige arbejdstid, jfr.

§ 3.


For elever, der arbejder på særlige tidspunkter, betales fuldt tillæg efter satserne i § 8, stk. 1.


Om elevers arbejdstid henvises til den til enhver tid gæl- dende lovgivning.


I elevens arbejdstid medregnes undervisningstid og den dertil knyttede transporttid, der ligger inden for normal arbejdstid. Ved deltagelse i brancheugekurser ydes der ar- bejdsfrihed i hele den eller de pågældende uger.


16. Elevens rettigheder og uoverensstemmelser med praktik- stedet

Såfremt der i en virksomhed er mere end 2 elever, har disse ret til at vælge en talsrepræsentant, der i samarbejde med tillidsrepræsentanten kan varetage elevernes interesser i alle spørgsmål. Uoverensstemmelser mellem elev og prak- tiksted søges forligt ved forhandling under organisationer- nes medvirken forinden indbringelse for det faglige udvalg/ Tvistighedsnævnet.


Det tilstræbes, at uoverensstemmelser søges forligt ved lokal forhandling.


17. Uddannelsens gennemførelse

Eleven må ikke anvendes til arbejde, der ikke henhører til virksomheden og kun undtagelsesvis til arbejde, der ikke vedrører faget i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen og kun under forudsætning af, at de uddannelsesmæssige mål kan nås.

Det påhviler praktikstedet at støtte eleven mest muligt i den praktiske oplæring og i skoleopholdene, og herunder hvor der er behov derfor at iværksætte støtteforanstaltnin- ger, således at de uddannelsesmæssige mål nås inden for aftaleperioden.


I særlige tilfælde kan uddannelsestid forlænges eller af- kortes. Dette kan kun ske efter godkendelse af det faglige udvalg.


Eleven og virksomheden har - under alle forhold - ret til at indbringe en afkortning eller forlængelse af uddannelsesti- den for det faglige udvalg til endelig afgørelse.


18. Befordring

Eleven har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbin- delse med skoleophold, når den samlede rejselængde er mindst 20 km pr. dag.


Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befor- dringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmid- ler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.


Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk af- holdte udgifter. Befordringen skal foretages på den efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal - hvor dette er muligt - anvendes abonnements- kort, klippekort o. lign.


Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en befordringsgodt- gørelse i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgø- relse i Undervisningsministeriets herom.

For indkvarterede elever ydes befordringstilskud for rejse til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, samt påske- og juleferie, såfremt den samlede længde er mindst 20 km. Bestemmelserne i 2. og 4. afsnit finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette afsnit.


Såfremt arbejdsgiveren - efter aftale med eleven - vælger en anden skole end den i forhold til arbejdspladsen nærme- ste liggende, og rejselængden ikke overstiger 20 km, betaler arbejdsgiveren elevens transportomkostninger.


I øvrigt gælder de til enhver tid fastsatte regler om Arbejds- giverens Elevrefusion.


19. Betaling af skoleudgifter

Arbejdsgiveren refunderer eleven for bøger. Ligeledes refun- derer arbejdsgiveren afgifter til kopiering op til p.t. kr. 550,- for det samlede uddannelsesforløb.


Ved elevers ophold på handelsskole betaler arbejdsgiveren de af skolen opkrævede udgifter til kost og logi.


20. Praktik i udlandet


Ved udstationering i udlandet som led i uddannelsen og an- ført i uddannelsesaftalen eller tillæg hertil, er den danske virksomhed uddannelsesansvarlig.


Den danske virksomhed betaler forskellen mellem praktik- løn i udlandet og dansk elevløn efter denne overenskomst.


Den danske virksomhed betaler for eventuel flytning og rejse ved udstationering.

21. Støtte fra Uddannelsesfonden


Xxxxxx har efter seks måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra Uddannelsesfonden. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som for øvrige medarbejdere. Det er en forudsætning, at eleven gennemfører uddannelsen.


Arbejdsgiveren lægger ud for kursusafgift m.v. og kan søge refusion i Uddannelsesfonden, hvis uddannelsen gennem- føres. Hvis uddannelsen ikke gennemføres, kan arbejdsgi- veren kræve udlagte beløb tilbagebetalt fra eleven.


Eleven betragtes ikke som opsagt, selv om uddannelsesaf- talen er tidsbegrænset.


22. I øvrigt henvises til relevante uddannelsesbekendtgørelser, love og overenskomstens bestemmelser.


§ 15 Uddannelse og kompetenceudvikling

1. Den voksende internationale konkurrence stiller krav om fortsat udvikling og effektivisering af virksomhederne.


Der er enighed om, at denne effektivisering er et fælles an- liggende for ledelse og ansatte.


Med henblik på at udnytte de til rådighed værende res- sourcer bedst muligt lægger overenskomstparterne vægt på

- under hensyn til virksomhedens tarv - at der gennemføres en personaleudvikling, der bidrager til udvikling og uddan- nelse af den enkelte medarbejder inden for såvel nuværen- de som fremtidige arbejdsområder.

2. Kompetenceudvikling og resulterende uddannelser aftales mellem virksomhed og medarbejder. Til opfyldelse af ud- dannelsesmål har medarbejderen ret til 10 dages uddan- nelse årligt uden fradrag i lønnen.


Uddannelserne skal være inden for overenskomstområdet.


Der kan mellem virksomhed og medarbejder aftales et op- sparingsforløb med op til 5 kursusdage pr. år i max. 5 år, det vil sige i alt 25 kursusdage.


3. Såfremt en medarbejder af virksomhedsbetingede årsager ikke har udnyttet de 10 dage fuldt ud i det enkelte år, er der mulighed for at foretage en opsparing af de overskydende kursusdage med max. 5 dage pr. år i en periode på max. 5 år.


Forudsætningen for at foretage opsparing af overskydende kursusdage er, at der foreligger en konkret plan for anven- delse af den foretagne opsparing.


4. Skulle den fastlagte plan ikke kunne gennemføres på grund af forhold i virksomheden, som forhindrer gennemførelsen heraf, er medarbejderen berettiget til at modtage en godtgørelse, der svarer til den foretagne opsparing i tilfælde af afskedigelse.


5. Omkostninger ved uddannelse/kurser dækkes af den fælles uddannelsesfond i henhold til dennes regelsæt. Fonden kan dække følgende omkostninger:


Lønrefusion til arbejdsgiveren efter fradrag for evt. VEU- el- ler SVU godtgørelse

• Kursusgebyr

• Kursusmateriale

• Transport til og fra kursussted

• Ophold ved internatkurser

6. Ud over uddannelse i henhold til stk. 2 har medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv ret og pligt til med fuld løn at deltage i nødvendig undervisning inden for den enkelte medarbejders arbejdsområde.


7. 50 % af den til enhver tid gældende betaling til DA/LO ud- viklingsfond overføres til ovennævnte uddannelsesfond.


8. Organisationerne er enige om i samarbejde at virke for, at virksomhedernes medarbejdere får den fornødne efter og videreuddannelse for herigennem at styrke branchen.


Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at foretage en uddannelsesplanlægning på basis af branchens kursustilbud.


§ 16 Praktikanter/KVU-studerende

1. De i denne paragraf anførte bestemmelser gælder for stu- derende, der er omfattet af bekendtgørelsen.


2. Praktikken gennemføres på baggrund af en kontrakt/ praktikaftale og efter de vejledende regningslinjer, som er fastsag af de organisationer, som dækker det pågældende område.


3.

I praktikken betales for de dele af uddannelserne, som ikke er berettiget til SU, efter følgende lønsatser:


a. Det merkantile område:

1. marts 2014

1. marts 2015

1. marts 2016

17.036,-

17.359,-

17.689,-

kr. pr. måned

kr. pr. måned

kr. pr. måned

b. Andre studerende, der som led i uddannelse er beskæfti- get i virksomheden, aflønnes efter denne overenskomst generelle lønbestemmelse (§4).


4. I øvrigt gælder overenskomstens generelle bestemmelser vedrørende løn, arbejdstid, overarbejde, pension m.v.


§ 17 Voksenuddannelse/Meritforløb


Parterne anbefaler, at der med henblik på at fremme medarbej- dernes faglige og personlige kvalifikationer tilbydes voksne over 25 år med mindst 3 års anciennitet i virksomheden at opnå fag- lært kompetence.

Ved deltagelse i voksenerhvervsuddannelsesforløb som merit- kurser ydes der fuld løn. Eventuel refusion efter de til enhver tid gældende regler tilfalder virksomheden.


§ 18 Udeblivelse, sygdom, barsel/adoptionsorlov

1. Udeblivelse og sygdom


a. Såfremt en funktionær udebliver fra sit arbejde, skal meddelelse om grunden hertil så hurtigt som muligt gi- ves arbejdsgiveren.


b. Arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for, at ude- blivelsen skyldes sygdom ved afgivelse af tro og love er- klæring, friattest eller mulighedserklæring.


Endvidere kan friattest eller mulighedserklæring kræves, hvis udeblivelse af få dages varighed hyppigt forekom- mer.

Arbejdsgiveren kan gennem funktionæren fremkomme med et skriftligt, velbegrundet påkrav til lægen.


Arbejdsgiveren betaler for attesterne.


c. Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, ind- rømmes frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/ børn under 14 år.


Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre. Der ydes løn for to dage i en sygeperiode.


Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af Tro- og loveerklæring.


d. Der ydes fornøden frihed til forældre til at ledsage deres barn/børn til konsultation hos læge eller tandlæge, samt ved institutionsskift/skoleskift og start.


e. Til medarbejdere indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sam- men med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er ikke en betingelse, at indlæggelsen kræver, at der overnattes på hospital, ligesom der kan være tale om indlæggelse i hjemmet. Det er alene et lægeligt skøn.


Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maximalt kan gives den ene af forældrene, der er om- fattet af overenskomsten, 5 dages frihed med løn inden for en 12 mdr. periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Der ydes fuld løn.

2. Barsel/Adoptionsorlov


a. Om reglerne ved funktionærers graviditet og adoption henvises til den til enhver tid gældende barsels- og dag- pengelovgivning.


Arbejdsgiverens forpligtelse til betaling af løn i forbin- delse med barsel, jfr. nedenfor, er betinget af, at der ydes refusion til arbejdsgiveren af barselsdagpenge.


b. Orlov til mødre

Arbejdsgiveren udbetaler til den kvindelige medarbejder, der på fødselstidspunktet har 9 måneders anciennitet i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel i i alt 19 uger. Udbetalingen kan påbegyndes tidligst 4 uger før forventet fødselstidspunkt og senest på fødselstids- punktet.


Orlov til adoptanter

Til adoptanter udbetales løn i 19 uger efter samme regler som ovenfor.


Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.


Orlov til fædre

Til fædre med 9 måneders anciennitet på fødselstids- punktet betaler arbejdsgiveren løn i indtil to uger (fædre- orlov). Fædreorloven kan placeres i perioden fra fødsels- tidspunktet og 19 uger frem.


Forældreorlov

For forældreorlov, som påbegyndes før 1. juli 2014 hen- vises til overenskomsten gældende fra 1. marts 2013 til

28. februar 2014.

For forældreorlov, som påbegyndes 1. juli 2014 eller senere gælder nedenstående:


Herudover yder arbejdsgiveren betaling under fravær i ind- til 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde fem uger.


Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen.


De resterende tre ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forældre.


De 13 uger skal være afholdt senest et år efter fødslen.


Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.


Betalingen i de 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 27.000 kr. pr. måned.


c. En funktionær har i henhold til Xxx om ligebehandling ret til at vende tilbage til sin oprindelige eller tilsvarende stilling efter endt barsel/adoptionsorlov.


§ 19 Ferie

1. Optjeningsår og ferieafholdelse


a. Ferieloven er gældende.


b. Der kan mellem medarbejderen og arbejdsgiveren indgås aftale om, at ferien kan afholdes i timer. En medarbejder der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at afholde 20 dages betalt ferie.

c. Optjeningsåret går fra 1/1 til 31/12. Den optjente ferie skal afholdes i det følgende ferieår, der går fra 1. maj til

30. april.


d. Ud over ferie med løn udbetales et ferietillæg af lønnen optjent det foregående kalenderår (inkl. en evt. bonus, provision eller lignende variable indtægter samt for- skudttidstillæg og overarbejdsbetaling).


I perioden 1. januar 2014 - 30. april 2014 beregnes ferie- tillægget som 2,0% af lønnen, som kommer til udbetaling sammen med lønnen for maj måned 2015.


Pr. 1. maj 2014 beregnes ferietillægget som 2,3% af løn- nen, som kommer til udbetaling sammen med lønnen for maj måned 2015.


Pr. 1. maj 2015 beregnes ferietillægget som 2,7% af løn- nen, som kommer til udbetaling sammen med lønnen for maj måned 2016.


Pr. 1. maj 2016 beregnes ferietillægget som 3,0% af løn- nen, som kommer til udbetaling sammen med lønnen for maj måned 2017.


Ferietillægget udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for maj måned det efterfølgende år, medmindre medarbejderen inden 1. april det pågældende år har bedt om, at den del af beløbet, der er over 1 %, indbetales på den pågældendes pensionskonto.


e. Såfremt hele ferietillægget udbetales ved ferieårets start, kan der ske modregning i den 1 % i det omfang, der udbetales ferietillæg for ikke afholdt ferie.

f. Hvor der holdes samlet ferielukning, skal forhandlingerne om tidspunktet for feriens afholdelse være afsluttet senest den 1. februar. Hvor der ikke holdes samlet ferielukning, skal tidspunktet for den enkelte medarbejders ferie være fastlagt senest den 1. april ved fremlæggelse af ferielister.


2. Overførsel af ferie


a. Det kan lokalt aftales, at optjent og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage overføres til det følgende ferieår.


Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage. De enkelte overførte feriedage skal afvikles senest det 2. ferieår efter optjeningen.


Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden ferieårets udløb og kan ikke omfatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.


Parterne anbefaler, at den som bilag B optrykte aftale om ferieoverførsel benyttes.


Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barsels- orlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien over- føres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt.


Aftalen indgås efter samme regler som ovenfor.


Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder i virksomheden, inden al ferie er afviklet, udbetales ferie- godtgørelse for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratrædelsen.

Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden ferie- årets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale fe- riegodtgørelsen, at ferien overføres.


Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke på- lægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien allerede er aftalt til afvikling i opsigelsesperioden.


b. Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved nor- mal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.


c. Tvistigheder, som måtte opstå som følge af aftalte fravi- gelser af Ferielovens bestemmelser, behandles fagret- ligt. Brud på aftalen behandles efter de herfor gældende regler, herunder i Arbejdsretten.


3. Feriekort


a. En medarbejder, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted, skal have udleveret et feriekort i forbindel- se med fratrædelsen.


De anvendte feriekort skal oplyse, at de hidrører fra medlemmer af DM-Arbejdsgiver. Disse feriekort godken- des af organisationerne.


Feriekortene skal angive arbejdsgiverens XXX.xx. og endvidere vedkommende arbejdsgivers navn og adresse, det tidsrum - inden for samme optjeningsår - beskæfti- gelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, samt den feriegodtgørelse, der er opnået ret til. Herud- over anføres det antal feriedage, beskæftigelsen beret- tiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr.

feriedag. Har medarbejderen ved afgang ikke holdt de feriedage, der tilkommer ham, hidrørende fra beskæfti- gelse på samme virksomhed i tidligere optjeningsår, ud- stedes der herfor feriekort (restferiekort) indeholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.


b. De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge for- falder til udbetaling det følgende ferieår.


c. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen ud- betalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor vedkom- mende tidligere har været beskæftiget, mod indlevering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleverede feriekort eller restferiekort.


Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, gives ved påtegning på kortet af den arbejdsgiver, hos hvem den pågældende er beskæftiget.


Har denne ingen arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejds- løshedskasse, hvor han oppebærer arbejdsløshedsdag- penge.


Holdes ferien under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militærafdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civil værnepligt af lejrchefen. I øvrigt meddeles attestation af bistandskontoret.


d. Skal den pågældende ikke have hele ferien i sammen- hæng, giver arbejdsgiveren (evt. arbejdsformidlingskon- toret eller bistandskontoret), kortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et ferie- pengebeløb, der svarer hertil.

Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfaldet til udbetaling og udleverer et rest- feriekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.


e. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, Hauser Plads 20, 4., Postboks 1192, 1011 København K, med mindre direktøren for Arbejdstilsynet i henhold til Xxxxxxxxxxx regler har givet tilladelse til, at beløbet anvendes til an- det feriemæssigt formål.


f. DM-Arbejdsgiver garanterer for feriegodtgørelsens ud- betaling i henhold til ordning af 1. april 2008.

En lønmodtager, som ikke har optjent ret til 25 dages fe- rie med feriegodtgørelse eller løn, har ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 25 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller løn, dog således at en lønmodtager højst kan kræve 5 dages ferie uden feriegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den

30. september.


g. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved at- testation af feriekortet, eventuelt elektronisk. Attesta- tionen sker til enhver tid efter samme regler som ferielo- vens regler for attestation af feriekontobeviser.


Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for ferien begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller en kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere kor- tet, når medarbejderen holder ferie.

§ 20 Feriefridage


1. Der optjenes ret til én feriefridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæfti- gelse) for fuldtidsansatte.


2. Der ydes betaling for feriefridagen svarende til sædvanlig løn for 7,4 timer. Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbi- drag af ovennævnte. For andre end fuldtidsbeskæftigede foretages forholdsmæssig beregning af de 7,4 timer.


3. Feriefridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte løn- modtagers ønske. Feriefridagen placeres efter samme reg- ler som restferie i overensstemmelse med ferielovens regler herom. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelses- periode efter virksomhedens opsigelse af en medarbejder.


4. Holdes optjente feriefridage ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden tre uger efter ferieårets udløb rejse krav om kompensation svarende til 4,8 pct. af lønnen pr. ikke afholdt feriefridag. Kompensationen udbetales herefter i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbidrag af kompensationen.


5. Hvis feriefridagene begrundet i ophør i virksomheden ikke kan afholdes, udbetales løn for feriefridagene sammen med sidste lønudbetaling.


I andre tilfælde af fravær fra virksomheden, hvor afholdelse af feriefridage ikke er muligt, kan der mellem virksomheden og medarbejderen indgås aftale om, at dagene udbetales.


Betalingen udgør 4,8 pct. af lønnen pr. ikke afholdt feriefri- dag.

§ 21 Seniorer


1. Med det formål at fastholde medarbejderne i virksomhe- derne i seniorperioden er parterne enige om at anbefale følgende:


Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover.


Til medarbejdere, der er fyldt 60 år, gives 1 seniorfridag med fuld løn pr. år.


Til medarbejdere, der er fyldt 63 år, gives yderligere 1 se- niorfridag med fuld løn pr. år.


Der skal for den enkelte være mulighed for at aftale en se- niorfridag med fuld løn, mulighed for deltid, mulighed for mere passende arbejde, mulighed for løbende opkvalifice- ring uanset alder.


2. Aftaler om ændringer jfr. stk. a i arbejdsforholdene må ikke være en hindring for medarbejderens fortsatte muligheder for uddannelse.


3. Når der på virksomheden er SU eller valgt en tillidsrepræ- sentant, inddrages disse i forhold om seniorer. I mindre virksomheder drøftes seniorpolitikken mellem den enkelte medarbejder og virksomhedens ledelse.


4. De lokale parter kan ved skriftlig lokalaftale åbne for, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale en seniorordning efter følgende retningslinjer:

a) Medarbejderen og virksomheden kan aftale reduceret arbejdstid. Parterne fastlægger selv med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og virksomhedens driftsmæssige behov den konkrete udformning af arbejdstidsreduktio-

nen i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.


b) Seniorordninger kan etableres for medarbejderen fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.


c) Medarbejderen kan i forbindelse med en sådan arbejds- tidsreduktion vælge at konvertere løbende pensionsop- sparing, jf. § 27, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen og administrationsomkostnin- gerne fortsat dækkes. De frigjorte midler skal - eventuelt sammen med et ferietillæg på 1%, jf. § 19, stk. 1, litra

d - anvendes til finansiering af lønnedgang som følge af arbejdstidsreduktionen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostnings-neutral for virksomheden.


Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medar- bejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. § 20, og akkumulere denne. Værdien heraf kan - eventuelt sammen med et ferietillæg på 1%, jf. § 19, stk. 1, litra d - komme til udbetaling i forbindelse med en seniorordning. Denne ordning kan indsættes i ovenstående overens- komsttekst, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil DM-Arbejdsgiver kunne dække tilgodehavendet via feriepengegarantien.

§ 22 Arbejdsmiljø


1. Der henvises til bestemmelserne i lovgivning om arbejdsmiljø.


2. Organisationerne er enige om, at der ved skærmarbejde og lign. med jævne mellemrum skal gives passende tid til af- slapning af belastede muskler.


3. Der er enighed om, at eventuelle spørgsmål vedrørende disse pauser kan forhandles parterne imellem.


4. Det anbefales organisationerne, at indførelsen af ny tekno- logi sker i samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgi- veren og i henhold til AT-anvisning.


5. I virksomheder, hvor der ikke findes arbejdsmiljøorganisa- tion, kan den i henhold til protokollat 8 valgte tillidsrepræ- sentant rette henstilling eller rejse klager til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.


6. Hvor der findes arbejdsmiljøudvalg eller arbejdsmiljøorga- nisation, skal henstillinger eller klager behandles af virk- somhedens arbejdsmiljøorganisation.


7. Organisationerne er i øvrigt enige om, at sager vedrørende denne paragraf og arbejdsmiljølovgivningen bør indbringes til behandling mellem organisationerne, hvis der ikke lokalt er opnået enighed.


8. Arbejdsmiljørepræsentanten skal sikres frihed til at deltage i kurser godkendt af Fagbevægelsens Interne Uddannelse samt møder arrangeret af organisationen.


9. Der er enighed om, at der i sager om psykisk arbejdsmiljø skal afholdes mæglings- og evt. organisationsmøde, inden sagen evt. indbringes for domstolene.

§ 23 Personlig opsigelse


1. a. For medarbejdere omfattet af denne overenskomst hen- vises til Funktionærlovens almindelige bestemmelser.


b. Opsigelse kan ikke finde sted under ferie. Dette er gensi- digt.


c. Ved beregning af medarbejderens anciennitet medreg- nes elevtiden.


d. Overenskomstens parter er enige om at anbefale, at virksomheden imødekommer kontraopsigelser fra med- arbejdere i opsagt stilling med kort varsel i situationer, hvor dette fremmer medarbejderens muligheder for at opnå ny beskæftigelse.


e. Desuden er parterne enige om at anbefale, at virksomhe- derne imødekommer opsagte medarbejderes eventuelle anmodning om at blive fritstillet i opsigelsesperioden.


2. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukture- ringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer - placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.


3. a. Medarbejdere, som afskediges på grund af virksomhe- dens forhold, har ret til en uges frihed i opsigelsesperio- den med tilskud efter reglerne i § 25.


b. Til medarbejdere med mindst 3 års anciennitet, som afskediges på grund af virksomhedens forhold, ydes 10 dages efteruddannelse med løn.

c. Udgifter i forbindelse hermed afholdes af Uddannelses- fonden mellem HK/Privat og DM-Arbejdsgiver.


d. Såfremt efteruddannelsen ikke kan finde sted i opsi- gelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vis berettiget til efteruddannelse inden for 3 måneder efter fratræden, forudsat han/hun fortsat er arbejdsløs.


§ 24 Ansættelsesbevis

1. Ved ansættelse af medarbejdere skal der udarbejdes et ansættelsesbevis. Dette udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.


Det anbefales, at der anvendes et af organisationerne ud- arbejdet ansættelsesbevis – findes på www.danskmaskin- xxxxxx.xx og på side 39, der som minimum indeholder:


- Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse

- Arbejdsstedets beliggenhed

- Stillingsbeskrivelse eller stillingsbetegnelse

- Discokode

- Ansættelsestidspunktet

- Ved tidsbegrænset ansættelse angives ansættelsesfor- holdets varighed

- Det skal anføres, at Ferieloven og Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet

- Den aftalte løn, samt eventuelt andre løndele, samt angi- velse af, hvornår lønnen udbetales

- Den daglige eller ugentlige arbejdstid

- Det skal anføres, at nærværende overenskomst er gæl- dende for ansættelsesforholdet

2. Medarbejdere i ansættelsesforhold påbegyndt før 1. juli 1993 har ret til at få udfærdiget et tilsvarende ansættelses- bevis, der skal foreligge senest 2 måneder efter begæring herom.


3. Ved ændringer af de i ansættelsesforholdet fremhævede oplysninger skal der hurtigst muligt - og senest 1 måned efter, at ændringerne er trådt i kraft - gives skriftlig oplys- ning til medarbejderen herom, eventuelt i form af tillæg til det oprindelige ansættelsesbevis.


§ 25 Uddannelsesfond


Til uddannelsesmæssige formål indbetaler arbejdsgiveren 35 øre pr. præsteret arbejdstime for de af overenskomsten omfattede funktio- nærer til Fagbevægelsens Interne Uddannelsesfond. Der afsættes 50

% heraf til den mellem parterne nedsatte uddannelsesfond.


Til yderligere dækning af uddannelsesomkostninger indbetaler ar- bejdsgiveren pr. 1. marts 2014 40 øre pr. arbejdstime via Uddannelses- fonden.


Pr. 1. marts 2015 indbetaler arbejdsgiveren 45 øre pr. arbejdstime. Pr. 1. marts 2016 indbetaler arbejdsgiveren 50 øre pr. arbejdstime.

DM varetager på vegne af uddannelsesfonden opkrævning af FIU- bidrag og bidrag til uddannelsesfonden hos alle virksomheder, der er omfattet af overenskomsten.


I tilfælde af udestående bidrag fra uorganiserede virksomheder over- gives sagen fra DM-Arbejdsgiver til HK.

§ 26 Regler for tillidsrepræsentanter


Der henvises til protokollat 5 og 8.


§ 27 Pension

1. Dækning


De medarbejdere, som er beskæftiget hos medlemmer af DM-Arbejdsgiver, og som er omfattet af overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og HK/Privat, er omfattet af pensi- onsordning i Pension Danmark.


2. Alder


Arbejdsgivere og medarbejdere indbetaler de til enhver tid gældende pensionsbidrag, såfremt medarbejderen er fyldt 18 år.


Alene elever, for hvem der er indgået elevkontrakt den 1. marts 2011 eller senere, er omfattet af bestemmelsen.


Endvidere skal elever, der før elevaftalens indgåelse var omfattet af pensionsordning, fortsætte ordningen i elev- tiden.

3. Bidrag og ydelser


Pensionsbidraget er fastsat til en procentdel af den a- skattepligtige lønindkomst. Arbejdsgiveren betaler 2/3 og medarbejderen 1/3 af det fastsatte bidrag.


Bidragssatser:


Arbejdsgiverbidrag

8,66 %

Lønmodtagerbidrag

4,33 %

Samlet bidrag

12,99 %


Medarbejdere optaget i pensionsordningen har ret til ord- ningens ydelser fra optagelsestidspunktet. Alle medlemmer optages uden helbredsbedømmelse.


Vedrørende sammensætning af ydelser henvises til vejled- ninger fra PensionDanmark.


4. Pension under barsel


Til kvindelige funktionærer, der har afholdt orlov med løn i henhold til overenskomsten i forbindelse med barsel/adop- tion, indbetales senest med sidste lønudbetaling inden for 19 ugers perioden et ekstra pensionsbidrag:


Arbejdsgiverbidrag 4.394,- kr.

Lønmodtagerbidrag 2.197,- kr. Samlet bidrag 6.591,- kr.


For deltidsmedarbejdere reduceres beløbet forholdsmæssigt.


Der foretages forholdsmæssig modregning i det ekstraor- dinære pensionsbidrag for den periode, hvor der i forvejen udbetales løn med pensionsindbetaling ud over de i over- enskomsten fastsatte uger.

5. Optrapningsordning for nyoptagne virksomheder


Nyoptagne medlemmer, der forinden indmeldelsen i DM- Arbejdsgiver ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærvæ- rende overenskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:


Senest fra tidspunktet for indmeldelsen skal arbejdsgiver- bidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.


Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.


Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.


Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt over- enskomstmæssigt bidrag.


6. Nyoptagne virksomheder med pensionsordning


Nyoptagne virksomheder, der har en pensionsordning ved indmeldelsen, der som minimum svarer til overenskom- stens, kan bibeholde denne for de medarbejdere, der er an- sat på indmeldelsestidspunktet. Nye medarbejdere omfat- tes af pensionsordningen i PensionDanmark.


7. Flexjob

Personer, som ved ansættelse i et fleksjob i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller senere lovgivning om fleksjob allerede er omfattet af/er medlem af en eller flere pensi- onsordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan

lade pensionsbidraget tilgå den pensionsordning, der sidst er foretaget indbetalinger til.


Personer, som ikke ved ansættelse i et fleksjob i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller senere lovgivning om fleks- job allerede er omfattet af/medlem af en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, eller som ikke øn- sker at indbetale til en eksisterende pensionsordning, skal lade pensionsbidraget indbetale til den i overenskomsten anførte pensionsordning. Disse personer vil blive optaget i den i overenskomsten anførte pensionsordning i overens- stemmelse med de på optagelsestidspunktet gældende forsikringsmæssige betingelser.


§ 28 Organisationsforhold


Parterne finder det naturligt, at virksomhederne fortrinsvis ansætter medarbejdere, der er medlemmer af HK eller søger optagelse i HK.


§ 29 Lokalaftaler

1. Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst.


2. Lokalaftaler, kutymer, reglementer m.v. kan opsiges af beg- ge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.


3. I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigen- de parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke kan opnås at lade sagen behandle ved et mæglingsmøde, eventuel organisationsmøde. Be-

gæring om fagretlig behandling skal være den modstående part i hænde inden for den i stk. 2 angivne opsigelsesfrist.


4. Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme el- ler reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.


5. Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn- og arbejdsforhold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.


6. Såfremt indgåelse eller opsigelse af lokalaftaler m.v. inde- bærer ændringer for medarbejderens løn- eller arbejdsfor- hold, der i henhold til Funktionærlovens regler må anses for væsentlige, skal den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel iagttages, medmindre anden aftale ind- gås. Såfremt der i henhold til nærværende overenskomst er fastsat særlige varsler, viger retten til individuelle varsler for disse.


§ 30 Regler for behandling af faglig strid


Der henvises til protokollat 11


§ 31 Hovedaftale


Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er gældende for nærværende overens- komst.

§ 32 Varighed


Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2014 og kan tidligst opsi- ges til ophør den 1. marts 2017. Opsigelsesfristen er 3 måneder, med mindre andet er aftalt.


Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat.


De til overenskomsten hørende protokollater anses for en del af over- enskomsten.


København 26. februar 2014


DM-Arbejdsgiver


Xxxx Xxxx Xxxxxx


HK/Privat


Xxxxxx Xxxxxxxx

Protokollat 1 - Implementering af EU-direktiver


Parterne er enige om, at følgende EU-direktiver anses for implemen- terede i overenskomsten:


• Direktiv om arbejdstid

• Direktiv vedrørende børn og unges arbejde

• Udstationeringsdirektivet

• Direktiv om forældreorlov

• Direktiv om deltidsarbejde og holddriftsarbejde

• Direktiv vedrørende tidsbegrænset ansættelse

• Direktiv vedrørende afskedigelser i større omfang

• Direktiv om ansættelsesbeviser


Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden optages drøf- telser om tilpasning af overenskomstimplementeringen til det øvrige område.


Såfremt der er yderligere direktiver af betydning for overenskomst- området, er parterne endvidere enige om at optage drøftelser om im- plementering heraf.


Protokollat 2 - Frihed til faglige tillidshverv


Parterne er enige om, at Dansk Maskinhandlerforening over for sine medlemsvirksomheder anbefaler, at medarbejdere, der er medlem- mer af HK/Privats sektorbestyrelse, branchesektionsbestyrelse, forbunds- og sektorudvalg, samt delegerede til kongresser, får den fornødne frihed til at varetage disse hverv.


Forbundet giver Dansk Maskinhandlerforening meddelelse om fore- tagne valg.

Protokollat 3 - Socialt kapitel


Ud fra ønsket om at udsatte grupper bevarer - og får - plads på ar- bejdsmarkedet er parterne enige om, at der for medarbejdere med varig eller midlertidig nedsat arbejdsevne aftales muligheder for lo- kale initiativer, der sikrer arbejdsvilkår med udgangspunkt i overens- komstens gældende bestemmelser.


Aftaler og sikring af vilkår som eksempelvis en personalepolitik på området sker på den enkelte arbejdsplads i samarbejde mellem le- delse og tillidsrepræsentant. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsen- tant vil den lokale HK afdeling skulle indgå en sådan aftale med virk- somheden.


Protokollat 4 - Barselsfond


Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i DA-Barsel.


Protokollat 5 - Uddannelsesfonden


Uddannelsesfondens bestyrelse, som er paritetisk sammensat, udar- bejder formål og vedtægter.


Hvis der vælges tillidsrepræsentanter i overenskomstperioden, be- tales fra Uddannelsesfonden følgende beløb til hver tillidsrepræsen- tant:


Virksomheder med et valggrundlag

på op til 49 personer 8.000,- kr. pr. år


Virksomheder med et valggrundlag

på fra 50 til 99 personer 15.000,- kr. pr. år

Virksomheder med et valggrundlag

på 100 personer eller derover 30.000,- kr. pr. år


De nærmere regler for udbetaling fastlægges af fondens bestyrelse.


Uddannelsesfonden reserverer de nødvendige midler til honorering af tillidsrepræsentanter.


Protokollat 6 - Vikarer


Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der er medlem af Dansk Ar- bejdsgiverforening og omfattet af en HK-overenskomst, er omfattet af den for denne virksomhed gældende overenskomst.


Vikarer, som indlejes fra en virksomhed, der ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller ikke har HK-overenskomst, vil blive omfat- tet af overenskomsten mellem Dansk Maskinhandlerforening og HK/ Privat.


Medlemsvirksomheden udleverer kopi af denne overenskomst samt eventuelle lokalaftaler og oplyser om eventuelle kutymer til den udle- jende virksomhed.


Sager om manglende efterlevelse kan dog kun gøres til genstand for fagretlig behandling eller indbringes for Arbejdsretten mod vikarvirk- somheden.


Dansk Maskinhandlerforening og HK/Privat har under overenskomst- forhandlingerne 2011 aftalt at søge vikardirektivet implementeret ved aftale mellem parterne i overenskomsten


Da der fortsat resterer en afklaring af enkelte begreber i direktivtek- sten, vil parterne snarest søge denne afklaring tilvejebragt, hvorefter implementeringsdrøftelserne kan påbegyndes.

Protokollat 7 - Dobbelt medlemskab af Dansk Maskinhandler- forening og DS Håndværk & Industri


Følgende virksomheder er alene branchemedlemmer men ikke ar- bejdsgivermedlemmer:


• Brdr.Roost Eftf. K/S Leos Alle 88, 6270 Tønder

• Hammershøj Smede- og Maskinforretning ApS, Xxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxx

• Keldby Maskinforretning ApS, Xxxxxxxxx 000, Xxxxxx, 0000 Xxxxx

• Skydebjerg Smede- og Maskinforretning A/X, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxx.

• Thybo Maskiner ApS, Xxxxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxx


Protokollat 8 - Regler for tillidsrepræsentanter

1. Valg af tillidsrepræsentant


a. På en arbejdsplads, der beskæftiger mere end 5 medarbejdere, har disse ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant.


b. I virksomheder, hvor der på hver enkelt arbejdsplads beskæfti- ges 5 organiserede medarbejdere eller derunder under overens- komstens område, kan der dog kun vælges tillidsrepræsentant, såfremt parterne er enige herom, og denne aftale kan kun igen bortfalde, såfremt parterne er enige herom.


c. Tillidsrepræsentanten, der kan være deltidsbeskæftiget, så- fremt særlige forhold taler herfor, vælges blandt de organise- rede, anerkendt dygtige medarbejdere, der har været ansat mindst 9 måneder i den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal med de organiserede medarbejdere, der har arbejdet der længst. En lærling eller elev kan ikke vælges til tillidsrepræsentant.

d. Såfremt en virksomhed har adresser flere steder, er der mulig- hed for at vælge en tillidsrepræsentant, der dækker alle adres- ser. Optælling jfr. litra b foretages samlet for alle adresser.


e. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af HK/Privat og er meddelt DM-Arbejdsgiver, dog indtræder tillidsmandsbeskyt- telsen, når valget er meddelt arbejdsgiveren.


Såfremt der ikke tidligere har været tillidsrepræsentant på virk- somheden, skal der, såfremt parterne er enige herom, afholdes et formøde, hvor repræsentanter for organisationerne deltager.


f. Denne meddelelse skal ske hurtigt og senest 14 dage efter valget.


g. Eventuel indsigelse fra arbejdsgiverens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 14 dage efter modta- gelsen af meddelelsen om valget.


h. Organisationerne er enige om det ønskelige i, at flest muligt stemmeberettigede deltager i valg af tillidsrepræsentant.


i. Ved sin godkendelse garanterer forbundet, at alle stemmebe- rettigede har været sikret mulighed for at deltage i valget.


j. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen ophører først 3 måneder efter funktionens ophør.


k. På virksomheder, hvor betingelserne for at vælge en tillidsre- præsentant ikke er opfyldt, kan de organiserede medarbejdere vælge en talsrepræsentant. Et sådant valg skal skriftligt med- deles arbejdsgiveren og HK.


Ligeledes skal det meddeles arbejdsgiveren, hvis medarbej- derne på et senere tidspunkt beslutter ikke længere at lade sig repræsentere ved en talsrepræsentant.

l. På virksomheder, hvor betingelserne for at vælge tillidsrepræ- sentant ikke er opfyldt, kan medarbejderne vælge at lade sig repræsentere af en anden faglig gruppes tillidsrepræsentant, såfremt der kan opnås enighed herom faggrupperne imellem.


Et sådant valg skal meddeles arbejdsgiveren. Ligeledes skal det meddeles arbejdsgiveren, hvis medarbejderne på et senere tidspunkt beslutter ikke længere at lade sig repræsentere ved en anden faglig gruppes tillidsrepræsentant.


2. Tillidsrepræsentantens uddannelse og videreuddannelse


a. Tillidsrepræsentanten har umiddelbart efter det første valg ret til at starte på grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter (6 uger) og kan under fornødent hensyn til virksomhedens drift afslutte grunduddannelsen inden for en periode på 2 år. Tillids- repræsentanten skal have den fornødne frihed til at deltage i uddannelsen.


b. Herunder har tillidsrepræsentanten under fornødent hensynta- gen til virksomhedens drift ret til frihed til deltagelse i mindst 2 ugers uddannelse for tillidsrepræsentanter pr. år.


c. En tillidsrepræsentant har endvidere ret til 2 ugers efteruddan- nelse pr. år inden for sit fag. Retten til efteruddannelse kan op- spares ved, at der oprettes en personlig efteruddannelseskonto for tillidsrepræsentanten.


Forbrug af den personlige efteruddannelseskonto aftales mel- lem virksomheden og tillidsrepræsentanten.


3. Tillidsrepræsentantens opgaver


a. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sine kolleger og sin organisation som over for arbejdsgiveren at gøre sit bed-

ste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligehol- de et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet.


b. Når en foreliggende sag kun berører en enkelt eller enkelte af virksomhedens medarbejderes personlige anliggender, bør dis- se selv direkte over for virksomhedens leder eller dennes sted- fortræder forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde.


c. I anliggender vedrørende løn og arbejdsforhold kan tillidsrepræ- sentanten, når det ønskes, og tillidsrepræsentanten efter en foretagen undersøgelse finder det berettiget, forelægge klager og henstillinger til arbejdsgiveren, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes stedfortræder på ar- bejdsstedet.


Ved såvel ansættelser som afskedigelser drøftes dette spørgs- mål med tillidsrepræsentanten.


d. Er tillidsrepræsentanten ikke tilfreds med arbejdsgiverens af- gørelse, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.


e. Udførelsen af de tillidsrepræsentanten påhvilede hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for tillidsre- præsentantens arbejde, og såfremt tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser må forlade sit arbejde, må dette kun ske efter forudgående aftale med arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder.


f. Tillidsrepræsentanten skal sikres den fornødne frihed til at del- tage i faglige møder arrangeret af organisationerne.

4. Klubber og opslag


a. Hvis de organiserede medarbejdere i en virksomhed - henholds- vis en afdeling heraf - slutter sig sammen i en klub, skal tillids- repræsentanten være formand.


b. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal give tilladelse til den fornødne frihed til medlemmer af klubbens bestyrelse, for at disse kan deltage i godkendte kurser fra Fagbevægelsens Interne Uddannelse.


c. På et dertil af arbejdsgiveren anvist for medarbejderne tilgæn- geligt sted er det klubben tilladt at opslå faglige foreningsbe- kendtgørelser til medlemmerne.


d. Et eksemplar af sådanne opslag afleveres samtidig til arbejds- giveren eller dennes stedfortræder.


e. Hvor der er mulighed herfor, stiller arbejdsgiveren lokaler til rå- dighed for klubbens mødevirksomhed.


5. Afskedigelse af tillidsrepræsentant


a. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes ar- bejdssituation eller løn forringes.


En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingen- de årsager, og en tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, før forholdet har været behandlet mellem organisationerne.


Såfremt en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsa- ger til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter regler- ne i dette protokollats pkt. 1, skal vedkommende rette henven-

delse til DM-Arbejdsgiver, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til protokollat 9.


Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige be- handling skal i øvrigt fremmes mest muligt. Såfremt der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sa- gen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelses- varslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.


b. Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes inden for opsigelsesperioden, og inden HK/Privat har haft mu- lighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretlig behandling, med mindre der på lokalt plan er enig- hed herom. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen foreligger, inden opsigelsesperiodens udløb.


Den faglige voldgift, der nedsættes, har som retsgrundlag Ho- vedaftalens § 8.


c. Disse regler gælder dog ikke, dersom arbejdsgiveren foretager en berettiget bortvisning af tillidsrepræsentanten i medfør af Funktionærlovens § 4.


Ansættelsesforholdet kan dog suspenderes, hvis der foreligger sådanne forhold, at en bortvisning kan blive en realitet i hen- hold til funktionærlovens §. 4. En suspendering skal omgående meddeles organisationerne.


d. Foreligger der i sagen sådanne forhold, som giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.

Protokollat 9 – Forsikring til elever


a. Parterne er enige om, at elever der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, omfat- tes af en forsikringspakke hos Pension Danmark.


b. Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.


c. Indholdet i forsikringspakken aftales i øvrigt mellem overens- komstens parter og Pension Danmark. Der henvises i øvrigt til Pension Danmarks forsikringsbetingelser.


Forsikringsordningen skal dog indeholde:


• Løbende invaliditetsydelse (33.000 kr.)

• Engangsbeløb ved kritisk sygdom (100.000 kr.)

• Sum ved dødsfald (100.000 kr.)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark


d. For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDanmark sædvanligt gældende betingelser. Virksomhe- den tilmelder eleven til forsikringspakken på samme måde som når virksomheden tilmelder en nyansat medarbejder til pen- sionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.


e. Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætnin- gen af forsikringspakken.

Protokollat 10 - Ligelønsregler


a. Parterne er enige om, at ligelønslovens regler inkorporeres i overenskomstgrundlaget mellem parterne, således at §1 stk. 1-3, § 1a, § 2, § 2a, stk. 1, § 3, § 5a, stk. 1-3 og stk. 5, § 6, stk. 2 i den nugældende lov om ligeløn (lovbekendtgørelse nr. 899 af

05/09/2008) bliver en del af aftalegrundlaget mellem parterne.


b. Parterne er enige om i overenskomstperioden at drøfte en even- tuel tilslutning til et eksisterende ligelønsnævn.


c. Overtrædelse af reglerne om ligeløn i overenskomsten kan ind- bringes for dette ligelønsnævn efter de fagretlige regler.


d. Parterne en enige om, at der i tilfælde af en ændring af Lov om Ligeløn (Lovbekendtgørelse nr. 899 af 05/09/2008) foretages en genforhandling af denne del af parternes overenskomst.


Protokollat 11 - Afgørelse af tvistigheder

1. Lokale forhandlinger


Uoverensstemmelser af faglig karakter kan søges løst ved forhandling mellem parterne på virksomheden evt. med inddragelse af den lokale afdeling.


2. Mæglingsmøde


a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen.


b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

c. Alle sager, hvor der ønskes mæglingsmøde, sendes gennem for- bundet.


d. Sager, der vedrører direkte fortolkning af overenskomsten, eller sager af principiel karakter, forhandles af forbundet.


e. Arbejdsgiverforeningen ønsker at bibeholde muligheden for at fastholde, at det er forbundet, der har mæglingsmødet i kon- krete sager, selvom sagen rejses af en lokal afdeling.


f. For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmel- serne i § 29 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 29 angivne opsigelsesfrister, det vil sige senest den sidste hverdag i måneden.


g. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.


h. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 ar- bejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den mod- stående organisation.


Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.


i. Ved afskedigelsessager, hvor den lokale afdeling har haft mæg- lingsmøde, gælder fristen jfr. Hovedaftalen mellem LO/DA først efter et organisationsmøde ved videreførelse i Afskedigelses- nævnet.


j. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en

løsning af uoverensstemmelsen. Organisationerne kan aftale, at

mæglingsmødet aftales med en mæglingsrepræsentant fra den lokale afdeling.


k. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som under- skrives med bindende virkning af parterne.


3. Organisationsmøde


a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respek- tive organisationer begære sagen videreført ved et organisati- onsmøde.


b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående orga- nisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afhol- delse.


c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.


Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.


d. På organisationsmødet deltager repræsentanter fra organisa- tionerne.


De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i or- ganisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.


Plenarmøde kan afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

4. Faglig voldgift


a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.


b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.


Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.


c. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klage- skrift bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den mod- stående organisation i hænde senest kl. 16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet.


d. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 10 arbejdsdage før retsmødet.


Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsfor- manden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 5 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående orga- nisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 2 arbejds- dage før retsmødet.


Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som af- sluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00

- 3 arbejdsdage efter fristens udløb - til den modstående orga- nisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbe- løbet er kr. 100.000.


Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 6 arbejdsdage før retsmødet.


Supplerende processkrifter kan udveksles og skal i så fald være den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 2 ar- bejdsdage før retsmødet.


Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grund- lag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.


Såfremt der på retsmødet fremkommer materiale, som en af parterne – trods protest – ønsker at fremlægge, afgør retsfor- manden, hvorvidt materialet skal indgå i vurderingen af sagen.


5. Principielle uoverensstemmelser


Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisa- tionerne vedrørende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles.


Mødet kan begæres af en af overenskomstparterne, og det skal aftales senest 1 måned efter begæringen. Begæring om et så- dant møde suspenderer frister for sagens videreførelse.


Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskre- vet denne overenskomst.

Protokollat 12 - Elektroniske dokumenter


Parterne er enige om, at der i overenskomsterne indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via

e-mail.


Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales.

Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende do- kumenter ved henvendelse til virksomheden.


Protokollat 13 - Kontrolforanstaltninger


Med henblik på at undgå social dumping er der mellem overens- komstparterne indgået følgende aftale vedrørende behandling af uoverensstemmelser om udenlandske medarbejderes løn- og ar- bejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark:


1. Såvel HK/Privat som HK/Privats afdelinger retter derfor om- gående henvendelse til DM-Arbejdsgiver, såfremt man bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføre problemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter DM-Arbejdsgiver omgående henvendelse til HK/Privat.


2. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mel- lem overenskomstparterne. Repræsentanter for de involverede parter, herunder fra forbundene, kan deltage.


3. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaf- fes hurtigst muligt.

4. DM-Arbejdsgivers medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes.


5. Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i entreprise for en af DM-Arbejdsgivers medlemsvirksomheder, og hvor den på- gældende virksomhed ikke er overenskomstdækket, tilstræber DM-Arbejdsgiver/HK/Privat ligeledes en forhandlingsløsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. Parterne er enige om i sådanne situationer, at virksomheden kan optages i

DM-Arbejdsgiver eller i en anden under DA hørende medlemsor- ganisation, selv om en konflikt er bebudet eller varslet. Såfremt konflikten er etableret, gælder Hovedaftalens § 2, stk. 6. For- bundene forpligter sig til at afgive konfliktvarsel med mindst 14 kalenderdage. Kopi tilstilles DM-Arbejdsgiver.


6. Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerne eller efterfølgende optages som medlem af DM-Arbejdsgiver, skal lønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken.


Protokollat 14 - Nedsættelse af et udvalg


Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes et udvalg, som har til formål nærmere at beskrive, hvilke medarbejdere der er omfattet af overenskomsten, jf. bestemmelsen i § 1.


Desuden har udvalget til formål at overveje, i hvilket omfang de i § 1, stk. 3, nævnte medarbejdere, som er ikke omfattet af overenskom- sten, kan omfattes af nærmere bestemte bestemmelser i overens- komsten.

Bilag A


Ansættelsesaftale for kontor og lagerpersonale i henhold til overenskomst mellem

DM-Arbejdsgiverforening og HK/Privat (undtaget ledere og elever)



Undertegnede arbejdsgiver:


Navn:                           


Adresse:                          


CVR. nr.:             


ansætter herved:


Medarbejderens navn:                     


Cpr. nr.:             


Adresse:                          


Postnr. og by:                        


Kommune:                         


Tlf. nr.:              



Stillingsbetegnelse og discokode:



Tiltrædelsesdato:



Tidsbegrænset eller opgavebestemt ansættelsesforhold:

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset angives ophørsdatoen:     

Hvis ansættelsesforholdet er begrænset til udførelse af følgende opgaver:




Fast arbejdssted eller hovedarbejdssted (virksomhedens adresse angives):




  Skiftende arbejdssteder (sæt kryds).


Arbejdstid:

Den normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er i henhold til overenskomsten mellem DM-Arbejdsgiver og HK/Privat:


  37 timer pr. uge


  Der er tale om deltidsansættelse på     timer pr. uge. Arbejdstiden er hverdage fra kl.     til     eller

Arbejdstiden fastlægges efter en arbejdstidsplan som udleveres til medar- bejderen, eller som medarbejderen gøres bekendt med på en anden måde.


Overarbejde kan forekomme.


Løn:

Personlig månedsløn/timeløn på ansættelsestidspunktet: Kr.          Endvidere betales arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Ligeledes betales overarbejdsbetaling og forskudttidstillæg i henhold til overens- komsten.


Lønnen udbetales bagud den sidste hverdag i måneden. Eventuelle supplerende oplysninger:




Opsigelse:

Der henvises til funktionærlovens regler.


Prøvetid:

Der er i ansættelsesforholdet aftalt prøvetid jævnfør Funktionærlovens

§ 2 stk. 5. I prøvetiden kan opsigelse gensidigt finde sted med 14 dages varsel til en hvilken som helst dag. Evt. opsigelse skal være afgiftet senest 15 dage før prøvetiden udløber.


120 dages reglen:

Det er aftalt, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fra- træden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.


Lønmodtageren skal anmelde sygdom til:




Øvrige gældende regler:

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder den mellem DM-Arbejdsgiver og HK/Pri- vat indgåede overenskomst, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension og ferie. Endvidere gælder Funktionærloven samt even- tuelle lokalaftaler på virksomheden.


I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regulativer er samtidig udleveret til medarbejderen eller gjort medarbejde- ren bekendt på anden måde.


Ansættelsesaftale udfærdiget den:           



Virksomhedens underskrift:



Medarbejderens underskrift:

Tillæg til ansættelsesaftale – aftale om fast løn


(Fastlønsaftale kan alene indgås for medarbejdere, som har en månedsløn på

25.000 kr. og derover).


Der er mellem


Virksomhedens navn:                                 Adresse:                                        Postnr. og by:                                     xx

Navn:                                        Adresse:                                       Post nr. og by:                        

indgået aftale om følgende tillæg til ansættelsesaftale af          om fastløn i henhold til overenskomsten mellem Dansk Maskinhandlerforening og HK/Privat § 12.


Der er i fastsættelsen af lønnen indregnet almindeligt forekommende merarbej- de, overarbejdstillæg, forskudttidstillæg samt tillæg for arbejde på lørdage efter kl. 12, søndage og helligdage og lignende.


Der er taget udgangspunkt i et forventet antal overarbejdstider på      pr. måned.


Grundløn:   Tillæg for fastlønsaftale    Den samlede løn pr. måned      Lønnen er ekskl. pensionstillæg.

kr.


kr.


kr.

Såfremt der finder flere overarbejdstimer sted end forventet ved aftalens indgå- else, kan medarbejderen forlange aftalen genforhandlet.

Såfremt medarbejderen ønsker at overgå fra en aftale om fast løn til aflønning efter de almindelige overenskomstmæssige principper, kan medarbejderen op- sige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned.


Arbejdsgiveren kan opsige aftalen om fastløn med medarbejderens opsigelses- varsel.


Ved opsigelse af joblønsaftale bortfalder tillægget. Funktionæren kan maksimalt sættes ned i løn svarende til lønstigningen ved indtræden i fastlønsaftalen.


Dato:



Bilag B


Aftale om ferieoverførsel


Arbejdsgiver:                        


Medarbejder:                        


1. Overført ferie

Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at    ferie- dage overføres til næste ferieår.

Der kan maksimalt overføres 10 dage, og senest i 2. ferieår efter at ferie overføres, skal al ferie afholdes. Feriedage, som medarbejderen er forhindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, kan efter aftale overføres uanset denne begrænsning.


2. Aftaler om afvikling

For den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt (sæt et kryds)

2.1   Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferieåret 20  

2.2   Det er aftalt, at ferien skal afholdes i følgende periode:

Fra og med den    /   -20   til og med den    /   -20  

2.3   Anden eller supplerende aftale:





3. Øvrige bestemmelser

3.1 Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden ferieårets udløb den 30. april.

3.2 Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.

3.3 Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale.

3.4 Arbejdsgiveren har pligt til inden ferieårets udløb den 30. april skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.


Dato:


Virksomhedens underskrift Medarbejderes underskrift

Bilag C


Bod i anledning af manglende eller for sen indbetaling


Referenceperiode forudgående seks halvår

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

Manglende indberetning Bodsforlig udenretligt

2.000

4.000

6.500

Samme

Manglende betaling Bodsforlig udenretligt

Mindst

2.000 eller 20%

Mindst

4.000 eller 20%

Mindst

6.500 eller 20%

Samme

Manglende indberetning Bodsforlig ved fællesmøde

3.000

5.500

8.250

Samme

Manglende betaling Bodsforlig ved fællesmøde

Mindst

3.000 eller 25%

Mindst

5.500 eller 25%

Mindst

8.250 eller 25%

Samme

Document Metadata

Filed: August 27th, 2014