SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER PR. 01.01.2018
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER PR. 01.01.2018
1. Anvendelse
BUCCMA ENERGY er en grossistvirksomhed og sælger derfor ikke til private.
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er standardbetingelser der gør sig gældende ved enhver leverance, tilbud samt andre ydelser leveret af BUCCMA ENERGY (herefter kaldet leverandør), medmindre andet skriftligt er accepteret af leverandør. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem betingelserne og købers handelsvilkår af enhver art, går betingelserne forud for købers handelsvilkår. Disse salgs- og leveringsbetingelser anses som accepteret ved accept af ordrebekræftelse eller tilbud.
BUCCMA ENERGY forbeholder sig ret til ændringer og tager forbehold for trykfejl i denne bestemmelse samt anden dokumentation og teknisk information der eventuel medfølger leverede ydelser og produkter.
2. Priser
Alle priser er ekskl. moms og under forbehold for stigninger i materialepriser og evt. lovmæssige ændringer, medmindre andet er udtrykkeligt anført. Ved angivelse af faste priser er disse kun gældende inden for de terminer, der er anført med hensyn til accept- og leveringsfrist.
3. Tilbud
Kun skriftlige tilbud er bindende. Alle tilbud er med forbehold for mellemsalg og er gældende 30 dage fra tilbuddets dato. Såfremt køber ønsker særlige specifikationer, som ikke fremgår af leverandørs standardspecifikationer, skal disse udtrykkeligt angives skriftligt. Produktionsudstyr, tegninger og lignende, der indgår i grundlaget for et tilbud, er altid at betragte som leverandørs ejendom.
4. Betaling og betalingsbetingelser
Leverandørs betalingsbetingelser fremgår af tilbud eller ordrebekræftelse. Hvis der ingen betalingsbetingelser er anført, er følgende gældende: Netto kontant senest 8 dage efter fakturadato. Sker betaling ikke rettidigt beregnes 100,00 kr. i rykkergebyr pr. fremsendt rykker, samt 10% morarente pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato. Hvis købers betalingsevne efter aftalens indgåelse efter leverandørs skøn forringes væsentligt, eller såfremt leverandør ikke kan opnå debitorforsikring på leveringstidspunktet, kan der forlanges kontant betaling eller sikkerhedsstillelse.
5. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til leverede produkter forbliver hos leverandør indtil hele købesummen er erlagt inkl. renter og eventuelle omkostninger.
6. Ordrer
Et køb er endeligt, når køber har underskrevet et tilbud eller modtaget en ordrebekræftelse og ikke gjort indsigelse herimod inden for 5 arbejdsdage. Herefter kan ordren ikke annulleres, ændres eller udsættes af køber uden skriftlig accept fra leverandør, og da kun mod betaling af påløbne omkostninger samt mod kontant betaling af varen, der opbevares for købers regning og risiko.
7. Levering og forsinkelser
Alle leverancer er ab fabrik, medmindre andet er skriftligt aftalt. Leverandørs risiko for en leverance ophører således, når denne overgives til fremmed fragtfører eller anden transportør med henblik på videre transport til køber.
Leveringstid fremgår af tilbud eller ordrebekræftelse. På trods af overskridelse af leveringstid, er køber ikke berettiget til at ophæve den indgåede aftale, forinden leveringsfristen er overskredet med 30 dage. Køber er ved leverandørs manglende overholdelse af det aftalte leveringstidspunkt berettiget til en konventionalbod fra den pågældende dag levering skulle have fundet sted. Konventionalboden udgør 1 % af kontraktsummen (opgjort ekskl. moms og afgifter) for hver hele uge, forsinkelsen varer. Konventionalboden kan dog ikke overstige 7,5 % af kontraktsummen (opgjort ekskl. moms og afgifter).
Ved levering til ikkebrofaste øer el.lign. vil der blive tillagt den ekstra fragt det i det pågældende tilfælde må koste ved brug af den af leverandør valgte fragtservice.
Køber fortaber sin ret til konventionalbod, såfremt han ikke har fremsat krav herom inden 6 måneder efter, at levering skulle have fundet sted.
Hvis køber er berettiget til maksimal konventionalbod, jf. ovenstående, og levering endnu ikke har fundet sted, kan køber ved skriftlig meddelelse til leverandør kræve, at levering skal ske inden for en sidste rimelig frist, der ikke kan være kortere end 1 uge. Såfremt levering ikke har fundet sted inden for denne sidste frist, og dette ikke skyldes forhold, som køber eller dennes andre leverandører bærer ansvaret for, kan køber ved skriftlig meddelelse til leverandør ophæve aftalen.
Udover førnævnte misligholdelsesbeføjelser, kan køber ikke fremsætte krav over for leverandør, herunder særligt erstatningskrav for købers eventuelle indirekte tab, herunder erstatning for driftstab, tidstab, tabt avance eller andre omkostninger grundet forsinket levering. Dette gælder dog ikke, såfremt leverandør har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
8. Force majeure og ansvarsfrihed
Det aftalte leveringstidspunkt opgives af leverandør med forbehold for force majeure. Leverandør hæfter ikke for manglende opfyldelse af sine forpligtelser som følge af, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud, manglende, mangelfulde eller forsinkede leverancer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft, uheld ved tilvirkning eller afprøvning, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser, valutarestriktioner, mangel på transportmidler eller nogen årsag i øvrigt, som ligger uden for leverandørs kontrol, og som er egnet til at forsinke eller hindre fremstilling og levering af varen. Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringstiden i et tidsrum svarende til hindringens varighed, og leveringen til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare i længere end tre måneder, skal leverandør dog være berettiget til at annullere afgivne tilbud.
9. Mangler, reklamations- og undersøgelsespligt
Køber er forpligtet til, så snart denne har modtaget leverancen at foretage de nødvendige undersøgelser med henblik på at konstatere, hvorvidt leverancen er i overensstemmelse med det aftalte.
Vil køber reklamere over mangler ved leverancen, er denne forpligtet til at gøre dette skriftligt over for leverandør. Reklamationen skal ske straks efter, at manglen er konstateret, dog senest inden 5 arbejdsdage efter modtagelse af varen. Ved for sen reklamation fortaber køber sig samtlige mangelbeføjelser. Hvis køber vil gøre krav gældende for synlige transportskader eller manglende colli, skal køber ved modtagelsen af leverancen give fragtbrevet påtegning herom med transportørens underskrift. Såfremt dette ikke sker, fortaber køber alle mangelbeføjelser.
Uanset ovenstående, gælder leverandørs mangelsansvar ikke for nogen del af leverancen ud over 2 år efter det oprindelige leveringstidspunkt.
Hvis der foreligger en mangel/beskadigelse ved det leverede, som leverandør er ansvarlig for, er leverandør altid berettiget til at frigøre sig for ansvaret ved omlevering. Leverandør er under ingen omstændigheder forpligtet til at yde erstatning for driftstab, tidstab, avancetab eller andet lignende indirekte tab som følge af konstaterede mangler. Køber forpligtiger sig til at returnere defekte dele, uden omkostning for leverandør, hvis eventuel omlevering skal finde sted.
Hvis omlevering sker inden for 30 dage efter købers reklamation, kan køber ikke gøre yderligere krav gældende mod leverandør. Køber er desuden ikke berettiget til at ophæve indgået aftale med leverandør som følge af eventuelle fejl eller mangler ved produktet.
Leverandør forbeholder sig ret til at frasige sig al ansvar for fejl og mangler, forårsaget af afvigelse fra eventuel medfølgende installations- og brugervejledning, faglige principper samt gældende elektriske forskrifter. Ligeledes omfatter leverandørs ansvar ikke fejl og mangler grundet manglende vedligeholdelse og reparationer samt hvis produkterne har været udsat for overspænding, overophedning, korrosion, gentagen kortslutning og/eller overbelastning, transienter samt andre udefrakommende årsager.
10. Produktansvar, ansvarsfrihed og erstatningsmaksimum
Forvolder et af leverandørs leveret eller monteret produkter skade på person som følge af en defekt ved produktet, hæfter leverandør sig alene i det omfang ansvaret efter almindelige retsregler kan pålægges denne, og dette kun hvis det kan dokumenteres at skaden skyldes forsømmelse fra leverandørs side eller andre som leverandør bærer ansvar for.
Leverandør hæfter ikke for skader på købers eller tredjemands ejendom, forårsaget af defekter ved det leverede produkt, såfremt den pågældende ting er bestemt til erhvervsmæssig benyttelse. Leverandørens ansvar omfatter i intet tilfælde driftstab, tidstab, avancestab eller andet indirekte tab påført køber eller tredjemand. Endvidere er leverandør på intet tidspunkt ansvarlig for manglende kompatibilitet mellem produkter, hverken købers eksisterende produkter, eller den af køber valgte sammensætning af leverandørs produkter.
Ved produkter hvori materiale leveret af køber indgår, og for produkter fremstillet af køber hvori materialer leveret af leverandør indgår, fraskriver leverandør sig al ansvar medmindre det kan påvises at skaden er forvoldt af leverandørs produkt.
Såfremt leverandør måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand som følge af produkter leveret til køber, er køber forpligtet til at holde leverandør skadesløs i samme omfang, som leverandør ovenfor har begrænset sit ansvar.
Leverandør kan i ingen tilfælde drages til ansvar for forsinket eller manglende opfyldelse af aftaler, såfremt det kan påvises at dette skyldes force majeure.
Skulle leverandør i henhold til overstående salgs- og leveringsbetingelser alligevel drages til ansvar og dermed bliver erstatningspligtig, vil den maksimale erstatningssum under ingen omstændigheder kunne overstige det gældende produkt eller ydelses pris.
11. Returnering
Har leverandør accepteret en leverance som værende mangelfuld, er det købers forpligtelse at returnere varen til leverandør for købers egen regning.
Returvarer skal returneres til leverandør i original og ubeskadiget emballage. I tilfælde af at den originale emballage er beskadiget eller ødelagt, er det købers pligt at sørge for forsvarlig emballering og pakning.
12. Garanti
Leverandør yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer.
Køber kan ikke over for leverandør rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet leverandør alene videreformidler en sådan producentgaranti til køber.
Garantiperioden udgør 2 år.
13. Lovvalg og værneting
Tvister i anledning af aftalen og alt, som har sammenhæng hermed, afgøres efter danske retsregler med retten i Viborg som værneting. Senest revideret 15.02.2018
BUCCMA ENERGY ApS forbeholder sig ret til ændringer. Alle oplysninger, der står i dette dokument kan ændres uden forudgående varsel.